Skip to main content

Full text of "Edda Snorra Sturlusonar; Finnur Jónsson bjó till prentunar"

See other formats




i 






v 




l LJ i ; * i ' : l 



r °jonto, On»5 




^.• m , W m i« ^«.^ 



CAMPBELL 
COLLECTION 



Digitized by the Internet Archive 

in 2011 with funding from 

University of Ottawa 



http://www.archive.org/details/eddasnorrasturluOOedda 



EDDA 

SNORM STURLUSONAR 



FINNUR JONSSON 

BJO TIL PRENTUNAR 



REYKJAVIK 

KOSTNADARMADUR: SlGURDUR KrISTJÅNSSON 

1907. 



Bok pessi heitir edda; hana hefir sanian 
setta Snorri Sturlu sonr eptir peim hætti sem 
hér er skipat; er fyrst fra åsum ok Ymi; par 
næst Skåldskaparmål ok heiti margra hluta; 
sidast Håttatal, er Snorri hefir ort um Hakon 
konung ok Skula hertuga. 

Uppsalabok (npph.). 

Hér er lykt peim hint bokar, er Olåfr Pord- 
arson hefir samansett, ok upp hefr Skåldskap- 
armål ok kenningar eptir pvi sem fyri fundit 
var i kvædum hofndskålda ok Snorri hefir sid- 
an samanfæra låtit. 

Hdr. 748. 



Formdli. 



Annad adalrit Snorra Stnrlusonar (1178 — 
124-1 1 auk Heimskringlu er Edda eda kenslub ok 
hans i skdldskap. Rit petta mun vera samid d 
undan Heimskringlu og liklega lokid um 1220; 
ad minsta kosti md telja vist, ad Hdttatal, sidasii 
hlutur pess, sje ort 1222 — 23 eda ekki sidar, og 
virdist mega telja rjett ad hinir tveir hlutirnir 
sjeu pvi eldri. Bokin er, eins og Snorri segir 
berum ordum og hun sijnir sjdlf Ijoslega, samin 
i pvi sky ni ad vera leidbeining fy rir ung skdld 
eda kenslubok i skdldskap, einkum ad pvi er snertir 
hid sjerstaka mal hans, p. e. kenningar og heiti 
eda pad ordskrud, er sjerstaklega tilheyrdi skdld- 
skapnum. Mjog mikid eda ef til vill mestur hlut- 
ur pessa mdls (kenningar og heiti] d rot sina i 
godsognum og par næst i sogum um fornhetjur; 
an pekkingar d peim var mdlid torskilid og ekki 
vel hægt ad setja kenningarnar rjett saman. Fy rir 
pvi dleit Snorri, og pad med rjettu, pad hagan- 
legt eda naudsynlegt, ad hefja bok sina med yfir- 
liti yfir hina heidnu godafrædi; pad er Gylfa- 
ginning. Hann samdi yfirlit sitt eftir bestu heim- 
ildum, jornum eddukvædum (Voluspd, Grimnis- 



IV 



mdlnm, Vafpriidnismålnm einkum), og svo nokk- 
ud eftir miummæhim liklega; en po voru pau vist 
atkvædalilil. Petta yfirlit er samid af snild, peg ar 
tillit er tekid til pess, hve afarordugt slikt var 
vidfångs og hlant ad vera rumum 200 driun eftir 
dauda heidninnar. I formdlaniim, sem å ådal- 
lega vid Gylfaginningn sjdlfa, skyrir Snorri sinar 
hnginyndir nm gudina, æsi, med Odni i broddi; 
ha fa pær haft dhrif d framsetningn hans, 
sem vor n ekki til batnadar; kenning hans nm 
»Alfodnr« trnflar stundum; hann hefnr par aud- 
sjdanlega oft i hug gud krislinna manna. Alt nm 
pad er godafrædi Snorra virdingarvert visinda- 
legt verk fra peim tima, og ekki er til neittsams- 
konar ril hjd nokkurri annari nordurdlfupjod 
fra middldunum. Audvilad verdur ad nota verk 
Snorra med varkdrni og domgreind — en pad 
må segja um alt. I Gylfag. er oft bent obeinlinis 
til pess tilgangs, sem Snorri hafdi med henni,pess ad 
veraundirslada næsla adalkaflans. Skåldskaparmål 
er yfirlit y/ir »kenning ar« og »heiti« og heitin eru 
aflur tvenskonar, hin eiginlegu heiti {ord sem ein- 
gongu eru hofd i kvedskap ] og »fornofn«. Skip- 
un efnisins er dg æt, og adferd Snorra hin eina 
rjetta, ad sauna sinar kenningar med dæmum 
hofudskdlda, p. e. hinna helstu skdlda fra eldri 
iimiim, fyrir 1100; eftir pann tima tekur Snorri 
dæmi helst fra Einari presli Skiilasyni, en hann 
var einmitt adalskdld 12. aldar; synir Snorri med 
pvi — eins og i Heimskringlu — hina dgætu vis- 
inda-adferd sina. Inn i penna kafla fljettar hann 
ymsar sagnir, sem hann gat ekki komid fyrir i 
godafrædinni. Ad lyktum er Hdttatal eda kvædi 



Snorra um Håkon og Skala, og er eins og hann 
vilji par med syna, hvemig reglnr hans eigi ad 
koma fram i uerkinn. Edda Snorra er eitthvert 
einkennilegasta ritid fra 13. did, enskiljanlegtvel 
hjd annari eins skåldpjod sem Islendingar vom. 
Han var mjog mikid notnd d lk. og 15. did af 
skåldum, svo sem rimnaskåldunum, og sidan alt 
fram ad vorum dogum. A fråsagnakoflunum og 
Gylfaginning er sama målsnildin sem i Heims- 
kringlu. 

Pvi midur er Edda ekki til alveg eins og 
Snorri skildi vid hana. Hån er til i 3 eda 4 ad- 
alhandritum, og eru pau allolik ad morgu. Fyrst 
og fremst er hin svokallada Konångsbok (2367 i 
4 bl. br. i Gamla safni i bokhlodu konungs, 
komin frå Brynfolfi biskupi; pvi hdr. er hér ad- 
allega fylgt. Nåskylt pvi er uppskrift af lyndri 
skinnbok, er nå er i Utrecht å Hollandi, ritnd 
sidast å 16. did, en vantar endann. Svo er 
Wormsbok i Årnasafni, 242 i 2 bl.br., (komin til 
Ola Worms frå Arngrimi lær da), og er pad vel 
skrifud bok. På er enn hdr. i håskolabokhlod- 
unni i Uppsolum (hana åtti Brynjolfur biskup og 
gaf hana Stephaniusi sagnaritara Dana; enekkj- 
an seldi handritasafn Stephaniuss til Svipjodarj. 
Tvo fyrstu handritin eru nær eins ad efni og 
ordfæri; og vafalaust ko mast pau næst frumriti 
Snorra, en po hefur ymsu verid sidar skotid inn; 
svo er t. d. fyrsti kapituli Gylfag. sidara innskot 
(vantar i Upps.bok); yms kvædi i Skåldsk. er vid- 
bot, og svo eru nafnapulurnar efalaust innskot 
(hvorki i Wormsbok né Upps.b.J; pær hefur Snorri 
ekki pekt sjålfur; pær koma stundum i motsogn 



VI 

vid framsetning hans. Wormsbok er svo ad segja 
alveg samhljoda vid Konungsbok af tur ad heit- 
unum (okendu heitunum) i Skdldsk. (53. kap.), en 
på slept stoku koflum. Heita-kaflanum hefur par 
ver id alveg breytt, svo ad segja saminn upp (d 
14. did), og er iir pessnm nijja tilbuningi ekki til 
nu nema 2 blod, og er ekki tekid tillit til peirra 
i pessari utgdfu. Af Hdttatali finst par ad eins 
litill hluti, hilt longu tynt. Formdlinn er par 
allur, en mjog aukinn med midaldalærdomi, og 
er pvi ollu slept hjer sem hefur ekki stadid i neinu 
hinna handritanna; Konungsb. bijrjar nu sidast i 
3. kap. (bis. 6), vantar fyrsta bladid; Utrecht-hdr. 
(Trektarbok) byrjar nu d 3. bis. 10. linu; upp- 
hafid er ur Wormsb. 

1 Wormsbok eru hinar svo nefndu staffræd- 
isritgjordir (fjorår), en pær eiga ekkert skylt vid 
Snorra. Hvad Uppsalabok sner tir — er sumir 
halda ad komist næst frumritinu — er ordfærid 
vida odruvisi og styttra, en einkum er efninu 
vida odruvisi skipad og einkar ruglingslega, svo 
ad telja må vist, ad pad sje sok uppritara. Ann- 
ars get jeg visad um all petta mål peim er girn- 
ast ad få frekari ski) ring ar d pvi til ritgjordar 
minnar um Snorra-Eddu, er prentud er i Ar- 
bokum Fornfrædafjelagsins 1898. 

Enn eru til handritabrol med Eddu d; einna 
merkast er 748 II { lefi ] i Årnasafni, partur af 
Skdldskaparmdlum og all-skylt Konungsbok. Svo 
er 148 I og 757 i Årnasafni, og eru p au ndskyld; 
pau eru upprit eftir handriti, er d hefur verid 
adeins 2. hofudkafli Eddu, Skdldskaparmdl fra 
H. kap. (i 751 hefur po meira verid tekid upp'; 



VII 

å undan for målskrudsfrædi Olafs hvitaskdlds m. 
m. Nafnapulurnar eru i pessum handritum mjog 
auknar, en par hefar aldrei stadid Gylfaginning 
nje HåttataL Textinn er godur og dgætt ad hafa 
pessi hdr. til samanburdar pad sem pau nå. 

Ad endingu skal pess getid, ad mest af pvi, 
sem stundum er kailad »ef tir malk, er ad eins i 
Wormsb., og af sama tagi sem innskotin i for- 
målanum, og er pvi slept hjer. 

Pessi texti, sem hjer birtist, er så sami sem 
i utgåfu minni, er Gad boksali i Khofn gaf ilt 
(hann hefur godfuslega leyft ad nota hann), en 
på er rodin hjer å efninu su sama sem i Kon- 
ungsbok og ekkert flutt til, eda kipt ur, eins og i 
peirri utg. er gert. 

Jeg hef lesid eina profork af textanum og 
vona, ad prentvillur sje ekki miklar, en finna må 
pvi midur osamkvæmni i ijmsu småvægis, og 
kemur pad af pvi, ad jeg hef ekki getad lesid 
allar profarkir vegna fjarlægdar. 

Khofn i oktobermån. 1906. 

Finnur Jonsson. 



LEIDRJETTINGAR. 



S. 150, 87 v. 

- 153, 93 v. 

- 157, 

- 206, 205 v. 

- 208, 217 v. 

- 229, 298 v. 

- 231, 304 v. 

- 241, 344 v. 

- 314, 23 v. 

- - 320, 36 v. 



. mygdu 

. glammi 

. balti (f. halti) 

. verka 

. hlyn . . . brynja 

. of (f.afi3.vo.) 

. Håkonar 

. glammi 

. at (i 7. vo.) 

. egg (svigalaust). 



PROLOGUS 



1. Almåttigr gu3 skapaQi i upphafi 
himin ok jor3 ok alla J)å hluti, er J)eim 
fylgja, ok siQarst menn två, er ættir eru fra 
komnar, Adam ok Évu, ok fj olgadisk 
J)eira kynsl63 ok dreifQisk um heim allan. 
En er fram li3u stundir, J)å éjafnadisk 
mannfolkit; våru sumir g68ir ok rétt- 
triia9ir, en miklu fleiri snerusk |)å eptir 
girndum heimsins ok 6ræk9u gu3s bo5- 
or3; ok fyrir J)vi drekQi gu3 heiminum 
i sjåvargangi ok 611 um kykvendum 
heimsins, nema |)eim, er i orkinni våru 
me8 Noa. Eptir NoafloQ lif8u VIII menn, 
J)eir er heiminn bygg3u, ok komu fra 
{)eim ættir; ok var5 enn sem fyrr, at |)å 
er fjolmentisk ok byggSisk veroldin, f)å var 
J)at allr fjolQi mannfolksins, er elska5i 

1 



PROLOGUS. 



ågirni fjår ok metna3ar, en afræk3usk 
gu3s htyQni, ok svå mikit gerdisk at pvi, 
at peir vildu eigi nefna gu3. En hverr 
myndi på frå segja sonum peira fra gu3s 
stormerkjum? Svå kom, at peir tyndu 
gu3s nafni, ok vi3ast um veroldina fansk 
eigi så ma3r, er deili kynni å skapara 
sinum. En eigi at si3r veitti gu3 peim 
jar31igar gi p tir, fé ok sælu, er peir skyld u 
vi3 vera i heiminum; mi31a3i hann ok 
spek3ina, svå at peir skil3u alla jardliga 
hluti ok allar greinir, pær er sjå måtti 
lopts ok jarQar. I^at hugsudu f)eir ok 
iindru3usk, hvi pat myndi gegna, er 
jor3in ok d) T rin ok fuglarnir hof3u saman 
e31i i sumum hlutum, ok po olik at hætti. 
I^at var eitt e31i, at jor3in var grafin i 
håm fjalltindnm ok spratt par vatn upp, 
ok purfti par eigi lengra at grafa til vats 
en i djupum dolum; svå er ok d)T ok 
fuglar, at jamlangt er til bl63s i hof3i 
ok fotum. Onnur nåttiira er su jar3ar, 
at å hverjn åri vex å jor3unni grås ok 
blom, ok å sama åri fellr pat alt ok folnar; 
svå ok d} r r ok fuglar, at vex hår ok 
fjaSrar ok fellr af å hverju åri. I^at er 
in pri3ja nåttiira jar3ar, på er hon er 
opnu3 ok grafin, på grær grås å peiri 



PROLOGUS. 



moldu, er efst er å joråunni. Bjorg ok 
steina f>yddu J)eir moti tonnum ok bein- 
um kvikenda. Af |)essu skil3u J)eir svå, 
at jor3in væri kvik ok hefåi lif me3 
nøkkurum hætti, ok vissu J)eir, at hon 
var fur3uliga gomul at aldartali ok måttig 
i e31i; hon fæddi 611 kykvendi ok hon 
eignaQisk alt J>at, er do ; fyrir J)å sok gåfu 
£>eir henni nafn ok tol3u ætt sina til 
hennar. E*at sama spur9u J)eir af goml- 
um frændum sinum, at si3an er taliS 
våru morg hundru3 vetra, J)å var in 
sama jor3 ok sol ok himintungl, en gangr 
himintungla var ojafn; åttu sum lengra 
gang en sum skemra. Af ]3vilikum hlut- 
um grunadi t>å, at nøkkurr myndi vera 
stjornari himintunglanna, så er stilla 
myndi gang J)eira at vilja sinum, ok 
myndi så vera rikr mjok ok måttigr; 
ok f>ess væntu ]3eir, ef hann ré3i fyrir 
hofu3skepnunum, at hann myndi ok fyrr 
verit hafa en himintunglin, ok J)at så 
£>eir, ef hann ræ3r gangi himintungla, at 
hann myni rå3a skini solar ok dogg 
loptsins ok åvexti jarSarinnar, er J)vi 
fylgir, ok slikt sama vindinum loptsins 
ok J>ar me3 stormi sævarins. f*å vissu 
£>eir eigi, hvar riki hans var; en J)vi 

1* 



PROLOGUS. 



trii3u J)eir, at hann ré9 ollum hlutum å 
jor3u ok i lopti, himins ok himintunglum, 
sævarins ok ve3ranna. En til f>ess at 
heldr mætti fra segja e3a i minni festa, 
J)å gåfu J)eir nofn me5 sjålfum sér oll- 
um hlutum, ok hefir J>essi åtriinaQr a 
marga lund breyzk, svå sem J)j69irnar 
skiptusk ok tungurnar greinQusk. En alla 
hluti skildu J)eir jarQligri skilningu, J>vi 
at J)eim var eigi gefin andlig spekQin; 
svå skildu J)eir, at allir hlutir væri smiQ- 
a9ir af nøkkuru efni. 

2. Veroldin var greind i prjår halfur; 
fra su3ri, i vestr ok inn at Midjaråarsjå, 
så hlutr var kalla3r Affrikå; inn sy3ri 
hlutr J)eirar deildar er heitr, svå at J^ar 
brennr, af solu. Annarr hlutr frå vestri 
til nor3rs ok inn til hafsins, er så kallaSr 
Evropå e3a Eneå; inn nyrSri hluti er 
J>ar svå kaldr, at eigi vex grås å ok engi 
byggvir. Frå norSri ok um austrhålfur 
alt til su3rs, f>at er kallat Åsiå. I J)eim 
hluta veraldar er 611 fegr3 ok pn T 3i ok 
eignir jar5ar-åvaxtar, gull ok gimsteinar; 
J)ar er ok mi3 veroldin; ok svå sem £>ar 
er jor5in fegri ok betri ollum kostum 
en i 65rum stoSum, svå var ok mann- 
folkit }3ar mest tignat af ollum giptunum, 



PROLOGUS. 



spekinni ok aflinu, fegrflinni ok alls 
konar kunnostu. 

3. Nær mi3ri veroldinni var gort £>at 
hiis ok herbergi, er ågætast hefir verit, 
er kallat er Troja, J>ar sem vér kollum 
Tyrkland. I^essi sta3r var miklu meiri 
gorr en a3rir ok me3 meira hagleik å 
marga lund me3 kostna3i ok fongum, 
er J>ar våru til. f*ar våru XII konung- 
domar ok einn yfirkonungr, ok lågu morg 
J)j63l6nd til hvers konungdomsins; ]3ar 
våru i borginni XII hofSingjar. J^essir 
hof3ingjar hafa verit um fram a3ra menn, 
på er verit hafa i veroldu, um alla mann- 
domliga hluti. Einn konungr, er J)ar var, 
er nefndr Miinon e3a Mennon, hann åtti 
dottur hofuSkonungsins Priåmi, sil hét 
Troån; })au åttu son, hann hét Tror, 
er vér kollum f^or. Hann var at upp- 
fæzlu i Tråkiå me3 hertoga |>eim, er 
nefndr er Lorikus; en er hann var X 
vetra, f)å tok hann vi3 våpnum fo3ur 
sins. Svå var hann fagr ålitum, er hann 
kom me3 63rum monnum, sem J)å er 
filsbein er grafit i eik; hår hans er fegra 
en gull; J>å er hann var XII vetra, J)å 
haf3i hann fult afl; {)å lypti hann af 
jor3u X bjarnstokkum ollum senn, ok 



PROLOGUS. 



J>å drap hann Lorikiim hertoga, fostra 
sinn, ok konu hans, Lorå e3a Glorå, ok 
eignaSi sér rikit Tråkiå; J)at kollum vér 
I^ruSheim. På for hann vi3a um lond 
ok kanna3i allar heimsålfur ok sigraSi 
einn saman alla berserki ok alla risa ok 
einn inn mesta dreka ok morg d) r r. I 
norSrhålfu heims fann hann spåkonu 
f)å, er Sibil hét, er vér kollum Sif, ok 
fekk hennar. Eigi kann ek segja ætt 
Sifjar; hon var allra kvinna fegrst, hår 
hennar var sem gull. J*eira sonr var 
L6ri3i, er likr var fe5r sinum; hans sonr 
var Einridi, hans son Vingeporr, hans 
son Vingener, hans son Moda, hans son 
Magi, hans son Seskef, hans son Be3vig, 
hans son Athra, er vér kollum Annan, 
hans son Itrmann, hans son HeremoQ, 
hans son Skjaldun, er vér kollum Skjold, 
hans son Bjåf, er vér kollum Bjår, hans 
son Jåt, hans son GuQolfr, hans son Finn, 
hans son Friallaf, er vér kollum FriQleif ; 
hann åtti J)ann son, er nefndr er Voden, 
£>ann kollum vér 63in; hann var ågætr 
ma3r af speki ok allri atgervi. Kona 
hans hét Frigi3å, er vér kollum Frigg. 

4. 63inn haf3i spådom ok svå kona 
hans, ok af £>eim visendum fann hann 



PROLOGUS. 



J>at, at nafn hans myndi uppi vera haft 
i norårhålfu heims ok tignat um fram 
alla konunga. Fyrir f)å sok fystisk hann 
at byrja fer3 sina af Tyrklandi ok haf3i 
me3 sér mikinn fjolQa li3s, unga menn 
ok gamla, karla ok konur, ok hof3u me3 
sér marga gersemliga hluti. En hvar 
sem J)eir foru yfir lond, J)å var ågæti 
mikit fra J)eim sagt, svå at f>eir J)6ttu 
likari godum en monnum. Og J)eir gefa 
eigi sta3 ferQinni, fyrr en JDeir koma 
norflr i f)at land, er nu er kallat Saxland; 
J)ar dvalSisk 63inn langar hri3ir ok 
eignadisk vi3a J)at land. far setti 68inn 
til landzgæzlu III sonu sina; er einn 
nefndr Vegdeg; var hann rikr konungr 
ok ré3 fyrir Austr-Saxalandi. Hans sonr 
var Vitrgils, hans synir våru |)eir Vitta, 
faSir Heingests, ok Sigarr, fa3ir Svebdeg, 
er vér kollum Svipdag. Annarr sonr 
63ins hét Beldeg, er vér kollum Baldr; 
hann åtti J>at land, er mi heitir Vestfål; 
hans son var Brandr, hans son FrjoQigar, 
er vér kollum FroQa; hans son var 
Freovin, hans son Uvigg, hans son Gevis, 
er vér kollum Gave. Inn £>ri5i son 03ins 
er nefndr Sigi, hans son Rerir. feir 
langfeSr ré3u J3ar fyrir, er mi er kallat 



PROLOGUS. 



Frakland, ok er pa3an su ætt komin, 
er kolluQ er Volsungar. Fra ollum peim 
eru storar ættir komnar ok margar. E*å 
byrja3i 63inn fer9 sina nor3r ok kom i 
pat land, er peir kollu3u ReiSgotaland, 
ok eignaSisk i pvi landi alt pat, er hann 
vildi. Hann setti par til landa son sinn, 
er Skjoldr hét, hans sonr var FriQleifr; 
pa3an er su ætt komin, er Skjoldungar 
heita; pat eru Danakonungar; ok pat 
heitir nu Jotland, er på var kallat Rei3- 
gotaland. 

5. Eptir pat for hann nor3r, par sem 
nu heitir SvipjoS; par var så konungr, 
er Gylfi er nefndr. En er hann spyrr 
til ferdar peira Asiamanna, er æsir våru 
kalla3ir, for hann i moti peim ok bau3, 
at 63inn skyldi slikt vald hafa i hans 
riki, sem hann vildi sjålfr. Ok så timi 
fylg3i fer3 peira, at hvar sem peir dvol3- 
usk i londum, på var par år ok M3r; 
ok tru3u allir, at peir væri pess råSandi, 
pvi at pat så rikismenn, at peir våru 
olikir 63rum monnum, peim er peir 
hofSu sét, at fegr3 ok svå at viti. t^ar 
potti 63ni fagrir vellir ok landzkostir 
ok kaus sér par borgstaQ, er mi heita 
Sigtun. Skipa3i hann par hofflingjum i 



PROLOGUS. 



|)å liking, sem verit hafQi i Troja, setti 
XII héfuQmenn i stadinum at dæma 
landzlog, ok svå skipa3i hann réttum 
ollum, sem fyrr hafQi verit i Troja ok 
Tyrkir våru vanir. Eptir £>at for hann 
nor3r, J)ar til er sjår tok vid honum, 
så er |>eir hug3u at lægi um 611 lond, 
ok setti J)ar son sinn til J)ess rikis, er 
nu heitir Noregr; så er Sæmingr kalla3r, 
ok telja f>ar Noregskonungar sinar ættir 
til hans ok svå jarlar ok a9rir rfkismenn, 
svå sem segir i Håleygjatali. En 63inn 
hafåi me3 sér J)ann son sinn, er Yngvi 
er nefndr, er konungr var i SviJ)j65u 
eptir hann, ok eru fra honum komnar 
J)ær ættir, er Ynglingar eru kallaQir. 
I^eir æsir toku sér kvånfong J>ar innan 
landz, en sumir sonum sinum, ok ur3u 
pessar ættir fjolmennar, at umb Saxland 
ok alt J)a5aii of norQrhålfur dreifQisk svå, 
at J)eira tunga, Asiamanna, var eigin 
tunga um 611 |}essi lond. Ok J>at J>ykkjask 
menn skynja mega af [)vi, at ritu3 eru 
langfeSganofn |}eira, at |)au nofn hafa 
fylgt J)essi tungu ok J)eir æsir hafa haft 
tunguna norQr hingat i heim, i Noreg 
ok i SviJ)j69, i Danmork ok i Saxland. 



10 PROLOGUS. 



Ok i Englandi eru forn landzheiti e3a 
sta3aheiti, J>au er skilja må at af annarri 
tungu eru gefin en J)essi. 



<^^^^<^ 
<^^^<$- 




^^><^>< 
^<^^<^>< 



HER HEFR GYLFAGINNING 



1. (jylfi konungr ré3 f>ar londum, er 
nu heitir Svi]>j63. Fra honum er f>at 
sagt, at hann gaf einni farandi konu at 
launum skemtunar sinnar eitt plogsland 
i riki sinu, £>at er IV øxn drægi upp 
dag ok nott. En sii kona var ein af åsa 
ætt; hon er nefnd Gefjun. Hon tok IV 
øxn nor3an or Jotunheimum, en J)at 
våru synir jo tuns nøkkurs ok hennar, 
ok setti J)å fyrir plog, en plogrinn gekk 
svå breitt ok djupt, at upp leysti landit, 
ok drogu øxninir |>at land lit å hafit ok 
vestr ok nåmu staQar i sundi nøkkuru. 
E*ar setti Gefjun landit ok gaf nafn ok 
kalla3i Selund. Ok J)ar sem landit haf5i 
upp gengit, var J)ar eptir vatn; ^at er 
nu Logrinn kallaQr i Svif)j69, ok liggja 



12 GYLFAGINNING. 



svå vikr i Leginum sem nes i Selundi. 
Svå segir Bragi skåld gamli: 

Gefjun dro fra Gylfa 

glo3 djiipro3uls, 691a, 

svåt af rennirauknum 

rauk, Danmarkar auka; 

båru øxn ok åtta 

ennitungl, J3ars gingu 

fyr vineyjar vi3ri 

vallrauf, fjogur haufu3. 
2. Gylfi konungr var ma3r vitr ok 
fjolkuhnigr; hann undraSisk ]3at mjok, er 
åsafolk var svå kunnigt, at allir hlutir 
gengu at vilja f)eira. t*at hugsaSi hann, 
hvårt £>at myndi vera af e31i sjålfra f>eira, 
e3a myndi J)vi valda go3mogn J>au, er 
}>eir blotuSu. Hann byrjaSi fer5 sina til 
Asgar3s, ok for me3 leyn3 ok brå å sik 
gamals manns liki ok dul3isk svå. En 
æsir våru J)vi visari, at f)eir hofdu spå- 
dom, ok så J)eir fer3 hans, fyrr en hann 
kom, ok ger3u i moti honum sjonhverf- 
ingar; ok er hann kom inn i borgina, J)å 
så hann JDar håva holl, svå at varia måtti 
hann sjå 3^fir hana ; J)ak hennar var lagt 
gyldum skjoldum svå sem spån|)ak. Svå 
segir I^joSolfr inn hvinverski, at Valholl 
var skjoldum J)6k5 : 



GYLFAGINNING. 13 



Å baki léku blikja, 

bar3ir våru grjoti, 

Svåfnis salnæfrar 

seggir hyggjandi. 
Gylfi så mann i hallardurum ok lék at 
handsoxum ok hafQi VII senn å lopti ; så 
spurQi hann fyrr at nafni; harm nefndisk 
Gangleri ok kominn af refilstigum ok 
beiddisk at sækja til nåttstaQar ok spurQi, 
hverr hollina åtti. Hann svarar, at J>at 
var konungr |)eira, »en ek må fylgja J)ér 
at sjå hann ; skaltu ])å sjålfr spyrja hann 
nafns« ; ok snerisk så ma5r fyrir honum 
inn i hollina, en hann gekk eptir, ok 
}}egar lauksk hur3in å hæla honum. P*ar 
så hann morg golf ok mart folk, sumt 
me3 leikum, sumir drukku, sumir me3 
våpnum ok borSusk. I^å litaQisk hann 
umb ok J^otti margir hlutir otriiligir, 
J)eir er hann så; J)å mæl ti hann: 

Gåttir allar, 

å5r gangi fram, 

of skygnask skyli; 

J)vit ovist es at vita, 

hvar ovinir si tja 

å fleti fyrir. 
Hann så III håsæti ok hvert upp fra 
63ru, ok såtu III menn sinn i hverju. 



14 GYLFAGINNING. 



På spur5i hann, hvert nafn hofSingja 
f>eira væri. Så svarar, er hann leiddi inn, 
at så, er i nezta håsæti sat, var konungr, 
»ok heitir Hårr, en J>ar næst så, er heitir 
Jafnhårr, en så er ofarst, er friQi heitir«. 
På spyrr Hårr komandann, hvårt fieira er 
erendi hans, en heimill er matr ok 
drykkr honum sem ollum J>ar i Håva 
holl. Hann segir, at fyrst vill hann spyrja, 
ef nøkkurr er fr63r ma3r inni. Hårr segir, 
at hann komi eigi heill ut, nema hann 
sé froQari, »ok stattu fram, medan \n\ 
fregn ; sitja skal sa, er segir«. 

3. Gangleri hof svå mål sitt: Hverr er 
æztr e9a elztr allra go3a? — Hårr segir: 
Så heitir Alfo3r at våru måli, en i ÅsgarQi 
intim forna åtti hann XII nofn ; eitt er 
AlfoQr, annat er Herran e3a Herjan, III. 
er Nikarr e3a Hnikarr, IV. er Niku3r 
e3a Hniku3r, V. Fjolnir, VI. 6ski, VII. 
Omi, VIII. Bifli3i e3a Biflindi, IX. Svi3urr, 
X. SviQrir, XI. ViQrir, XII. Jålg e3a Jålkr. 
— I^å spyrr Gangleri: Hvar er så gu3, e3a 
hvat må hann, e3a hvat heflr hann unnit 
framaverka? — Hårr segir: Lifir hann of 
allar aldir ok stjornar ollu riki sinu ok 
ræ3r ollum hlutum, storum ok småm. — 
I^å mælti Jafnhårr: Hann smi3a3i himin 



GYLFAGINNING. 15 



ok jor3 ok lopt ok alla eign J)eira. — På 
mælti PriSi: Hitt er J>6 mest, er hann 
ger3i manninn, ok gaf honum ond £>å, er 
lifa skal ok aldri tynask, J>ott likamr fiini 
at moldu e3a brenni at osku ; ok skulu 
allir menn lifa, f>eir er rétt eru si3a3ir, 
ok vera me3 honum sjålfum, J)ar sem 
heitir Gimle, en våndir menn fara til 
heljar ok J)a3an i Niflhel; J)at er ni3r i 
inn niunda heim. — På mælti Gangleri: 
Hvat haf3isk hann å3r at en himinn ok 
jor3 væri gor ? — På svarar Hårr: På var 
hann me3 hrimjmrsum. 

4. Gangleri mælti: Hvat var upphaf 
e3a hversu hofsk, e3a hvat var å3r? — 
Hårr svarar: Svå sem segir i Voluspå: 

År vas alda 

|)at es ekki vas ; 

vas-a sandr né sær 

né svalar unnir; 

jor3 fanzk eigi 

né upphiminn ; 

gap vas Ginnunga, 

en grås ekki. 
^å mælti Jafnhårr: Fyrr var |3at morgum 
oldum, en jor3 var skopu3, er Niflheimr 



var gorr ; ok i honum mi3jum liggr 
bruQr så, er Hvergelmir heitir, ok J)a3an 



►fi*" w * 



16 GYLFAGINNING, 



af falla J)ær år, er svå heita: Svol, Gunn- 
|)rå, Fjorm, Fimbulfml, Sli9r ok Hri9, 
Sylgr ok Ylgr, Vi9, Leiptr ; Gjoll er næst 
helgrindum. — f*å mælti I^riQi: Fyrst var 
J36 så heimr i su9rålfu, er Muspell 
heitir; hann er ljoss ok heitr, sii ått er 
logandi ok brennandi, ok ofærr J)eim, er 
J)ar eru litlendir ok eigi eigu J)ar o9ul. 
Så er Surtr nefndr, er J)ar sitr å lands- 
enda til landvarnar; hann hefir loganda 
sver9, ok i enda veraldar mim hann fara 
ok herja ok sigra 611 go9in ok brenna 
allan heim me9 eldi; svå segir i Voluspå: 

Surtr ferr sunnan 

me9 sviga lævi, 

skinn af sver9i 

sél valtiva; 

grjotbjorg gnata, 

en gifr rata; 

tro9a halir helveg, 

en himinn klofnar. 
5. Gangleri mælti: Hversu skipa9isk, 
å9r en ættirnar yr9i e9a aukaåisk mann- 
folkit? — På mælti Hårr: År f>ær, er 
kalladar eru Elivågar, J)å er J)ær våru 
svå langt komnar fra uppsprettum, at 
eitrkvika su, er J)ar fylgQi, har9na9i svå 
sem sindr })at, er renn or eldinum, \rå 



GYLFAGINN1NG. 17 



varft J)at iss ; ok J)å er så iss gaf sta3ar 
ok rann eigi, J)å hél3i yfir |)annug, en ur 
J)at, er af sto3 eitrinu, fraus at hrimi, ok 
jok hvert hrimit yfir annat alt i Ginn- 
tingagap. — På mælti Jafnhårr: Ginnunga- 
gap, {)at er vissi til nor3rættar, fyltisk 
me5 Jmnga ok hofugleik iss ok hrims, 
ok inn i fra lir ok gustr; en inn sy3ri 
hlutr Ginnungagaps lettisk moti gneistum 
ok sium |)eim, er flugu or Muspells- 
heimi. — I^å mælti t^riSi : Svå sem kalt 
st65 af Niflheimi ok allir hlutir grimmir, 
svå var alt J)at, er vissi nåmunda Miis- 
pelli, heitt ok Ijost, en Ginnungagap var 
svå hlætt sem lopt vindlaust; ok |)å er 
mætti hriminu blær hitans, svå at bråQn- 
a9i ok draup, ok af })eim kvikudropum 
kviknadi me9 krapti J)ess, er til sendi 
hitann, ok var3 rnanns likandi, ok er så 
nefndr Ymir, en hrim|)ursar kalla hann 
Aurgelmi, ok eru J)a9an komnar ættir 
hrimj)ursa ; svå sem segir i Voluspå inni 
skommu: 

Eru volur allar 

frå Vittolfi, 

vitkar allir 

frå Vilmei3i, 

en seiQberendr 

2 






18 GYLFAGINNING. 



fra SvarthofQa, 

jotnar allir 

fra Ymi komnir. 
En hér segir svå VafJ)rii5nir jotunn: 

6r Élivågum 

stukku eitrdropar 

ok ox, unz or varS jotunn; 

J>ar orar ættir 

komu allar saman ; 

|)vi es f>at æ alt til atalt. 
På mælti Gangleri: Hvernig oxu ættir 
}}a3an e3a skapa5isk svå, at fleiri menn 
ur5u, e3a triii J)ér f>ann gu3, er nii sag3ir 
|du frå? — På svarar Jafnhårr: Fy rir engan 
mun jåtum vér hann gu3 ; hann var illr 
ok allir hans ættmenn; f>å kollum vér 
hrimjmrsa; en svå er sagt, at.J)å er hann 
svaf, fekk hann sveita, £>å 6x undir vinstri 
hendi honum ma3r ok kona, ok annarr 
fotr hans gat son vi3 63rum ; en }>adan 
af komu ættir; J>at eru hrimfmrsar. Inn 
gamli hrimjnirs, hann kollum vér Ymi. 

6. E*å mælti Gangleri: Hvar bygg3i 
Ymir e3a vi3 hvat lif3i han i? — Hårr 
svarar: Næst var J)at, J>å er hrimit draup, 
at |>ar var5 af kyr su, er AuSumla hét, 
en IV mjolkår runnu or spen am hennar, 
ok fæddi hon Ymi. — På mæ 7 ti Gan&leri: 



GYLFAGINNING. 19 



Vi3 hvat fæddisk kyrin? — Hårr segir: 
Hon sleikdi hrimsteinana, er saltir våru, 
ok inn fyrsta dag, er hon sleik3i steinana, 
kom or steininum at kveldi manns hår, 
annan dag manns hofu3, J)ri9ja dag var 
£>ar allr ma3r ; så er nefndr Biiri ; hann 
var fagr ålitum, mikill ok måttugr; hann 
gat son ]Dann, er Borr hét. Hann fekk 
J)eirar konu, er Bestla hét, dottir BolJDorns 
jotuns, ok fengu {>au III sonu; hét einn 
63inn, annarr Vili, III. Vé ; ok J)at er min 
triia, at så 63inn ok hans bræ3r munu 
vera styrandi himins ok jar5ar; pat ætl- 
um vér, at hann myni svå heita ; svå 
heitir så ma9r, er vér vitum mestan ok 
ågæztan, ok vel megu |)ér hann låta svå 
heita. 

7. £*å mælti Gangleri: Hvat var5 J)å 
um J>eira sætt e9a hvårir våru rikari ? — 
t^å svarar Hårr: Synir Bors dråpu Ymi 
jotun; en er hann fell, J)å hljop svå 
mildt bl63 or sårum hans, at me8 p\i 
drekQu J>eir allri ætt hrimjnirsa, nema 
einn komsk undan me3 sinu hyski ; J>ann 
kalla jotnar Bergelmi, hann for upp å 
lu3r sinn ok kona hans ok helzk par, 
ok eru af peim komnar hrimpursa ættir, 
svå sem hér segir: 

2* 



20 GYLFAGINNING. 



Ørofi vetra 

å3r væri jor3 of skopud, 

på vas Bergelmir borinn; 

pat ek fyrst of man, 

es så inn fro3i jotunn 

å vas liiSr of lagiQr. 
8. f*å segir Gangleri: Hvat hofQusk på 
at Bors synir, ef f>ii triiir, at peir sé go3? 
— Hårr segir: Eigi er par litit af at segja; 
peir toku Ymi ok fluttu i mitt Ginnunga- 
gap ok ger3u af honum jor3ina — af bl63i 
hans sæinn ok votnin, joråin var gor af 
holdinu, en bjorgin af beinunum; grjot 
ok ur3ir ger3u peir af tonnum ok joxlum 
ok af peim beinum, er brotin våru. - På 
mælti Jafnhårr: Af pvi bl63i, er or sårum 
rann ok laust for, par af ger3u peir sjå 
pann, er peir ger3u ok festu saman jor3- 
ina, ok I6g3u pann sjå i hring litan inn 
hana, ok mim pat fiestum manni ofæra 
pykkja, at komask par yfir. — På mælti 
fMQi: Toku peir ok haus hans ok gerdu 
par af hi min ok settu hann upp yfir 
jorQina me3 IV skautum, ok undir hvert 
horn settu peir dverg ; peir heita svå : 
Austri, Vestri, NorSri, Su3ri. E*å toku 
peir siur ok gneista på, er lausir foru ok 
kastat hafQi or Muspellsheimi, ok settu i 



GYLFAGINNING. 21 



mitt Ginnungagap å himin bæ3i ofan ok 
ne3an, til at tysa himin ok jor3. f>eir 
gåfu sta3ar ollum eldingum, sumum å 
himni, sumar foru lausar undir himni, 
ok settu J)6 £>eim sta3 ok skopuQu gongu 
J)eim. Svå er sagt i fornum visendum, 
at J)a3an af våru dægr greind ok åratal; 
svå segir i Voluspå: 

Sol J)at né vissi, 

hvar hon sali åtti ; 

mani J)at né vissi, 

hvat hann megins åtti ; 

stjornur J)at né vissu, 

hvar J)ær sta3i åttu. 
Svå var å3r en J)etta væri. — På mælti 
Gangleri : t^etta eru mikil tiQendi, er nu 
heyri ek; furQumikil smi3 er f>at ok hag- 
liga gor. Hvernig var jorQin håttu3 ? — 
På svarar Hårr: Hon er kringlott utan ok 
f>ar litan um liggr inn djiipi sjår, ok 
me3 J)eiri sjåvarstrondu gåfu J>eir lond 
til bygg5ar jotna ættum ; en fyrir innan 
å jorSunni ger3u {)eir borg umhverfis 
heim fyrir 6fri3i jotna, en til J>eirar borg- 
ar hof3u J)eir brår Ymis jotuns ok koll- 
u5u J)å borg Mi3gar5. E*eir toku ok heila 
hans ok kostu3u i lopt ok ger3u af sk^in, 
svå sem hér segir: 



22 GYLFAGINNING. 



6r Ymis holdi 

vas jor3 of skopuQ, 

en or sveita sjår, 

bjorg or beinum, 

badmr or håri, 

en or hausi himinn. 
En or hans bram 

gerflu bli3 regin 

Midgård manna sonum; 

en or hans heila 

varu f>au in hardmodgu 

sky 611 of skopud. 
9. f*å mælti Gangleri: Mikit J)6tti mér 
f>eir hafa på snuit til leidar, er jor3 ok 
himinn var gort ok sol ok himintungl 
varu sett ok skipt dægrum ; ok hvaQan 
komu menninir, J)eir er heim byggva? — 
På svarar Hårr: f^å er J)eir gengu me<3 
sævarstrondu Borssynir, fundu £>eir tré 
tvau ok toku upp tréin ok skcpudu af 
menn ; gaf inn fyrsti ond ok lif, annarr 
vit ok hræring, III. åsjénu, mål ok heyrn 
ok sjon; gåfu J)eim klæQi ok nofn; hét 
karlmaSrinn Askr, en konan Embla, ok 
olsk J)a9an af mannkindin, su er byggdin 
var gefm undir Mi3gar5i. f*ar næst ger9u 
{>eir sér borg i midjum heimi, er kollu3 
er ÅsganJr; |)at kalla menn Troja. f*ar 



GYLFAGINNING. 23 



bygg3u goSin ok ættir £>eira, ok geråusk 
{)a9an af morg tiSendi ok greinir bæ3i å 
jorSu ok i lopti. £>ar er einn sta3r, er 
Hli9skjålf heitir, ok J)å er Alfodr settisk 
J)ar i håsæti, J)å så hann of alla heima 
ok hvers manns athæfi ok vissi alla hluti, 
\)å er hann så. Kona hans hét Frigg 
Fjorgvinsdottir, ok af £>eira ætt er su kyn- 
sl63 komin, er vér kollum åsa ættir, er 

r 

byggt hafa AsgarQ inn forna ok J)au riki, 
er J)ar liggja til, ok er f>at go3kunnig ætt. 
Ok fyrir |)vi må hann heita AlfoQr, at 
hann er faQir allra goSanna ok manna 
ok alls f)ess, er af honum ok hans krapti 
var fullgort. JorQin var dottir hans ok 
kona hans ; af henni ger3i hann inn fyrsta 
soninn, en J)at er Åsa-I^orr ; honum fylgQi 
afl ok sterkleikr; f>ar af sigrar hann 611 
kvikvendi. 

10. Norfi e9a Narfi hét jotunn,er byggSi 
i Jotunheimum ; hann åtti dottur, er Nott 
hét ; hon var svort ok dokk, sem hon åtti 
ætt til. Hon var gipt J)eim manni, er 
Naglfari hét, J)eira son hét Au3r. f*vi næst 
var hon gipt J)eim, er Ånarr hét ; Jor3 
hét {)eira dottir. Si3arst åtti hana Dell- 
ingr ok var hann åsa ættar; var {>eira 
son Dagr, var hann ljoss ok fagr eptir 



24 GYLFAG1NN1NG. 



faSerni sinu. På tok Alfo3r Nott ok Dag, 
son hennar, ok gaf J>eim II hesta ok II 
kerrur ok sendi f>au upp å himin, at f>au 
skulu ri3a å hverjum II dægrum um- 
hverfis jor3ina. Ri5r Nott fyrri |)eim 
hesti, er kallaår er Hrimfaxi, ok at morni 
hverjum døggvir hann jorQina af mél- 
dropum sinum. Så hestr, er Dagr å, 
heitir Skinfaxi, ok lysir alt lopt ok jorQ- 
ina af faxi hans. 

11. På mælti Gangleri: Hversu styrir 
hann gang solar e3a tungis? — Hårr segir: 
Så ma3r er nefndr Mundilfari, er åtti II 
born ; J>au våru svå fogr ok fri3, at hann 
kallaQi son sinn Måna, en dottur sina Sol, 
ok gipti hana }3eim manni, er Glenr hét. 
En go5in reiddusk JDessu ofdrambi ok 
toku J)au systkin ok settu upp å himin, 
létu Sol keyra J)å hesta, er drogu kerru 
solar J^eirar, er go3in hofåu skapat, til at 
tysa heimana, af J>eiri siu, er flaug or 
Miispellsheimi. f>eir hestar heita svå, 
Arvakr ok AlsviQr, en undir bogum hest- 
anna settu go3in två vindbelgi at kæla 
f)å, en i sumum fræ3um er J)at kallat 
isarnkol. Mani styrir gongu tungis ok 
ræ3r n£jum ok ni3um; hann tok II born 
af jorSunni, er svå heita, Bil ok Hjiiki, er 



GYLFAGINNING. 25 



J)au gengu fra brunni J)eim, er Byrgir 
heitir, ok båru å oxlum sér så, er heitir 
Sægr, en stongin Simul. Vi5finnr er 
nefndr fa3ir J)eira; J)essi born fylgja Måna, 
sem sjå må af joråu. 

12. På mælti Gangleri: Skjott ferr solin, 
ok nær svå sem hon sé hrædd, ok eigi 
myndi hon J)å meirr hvata gongunni, 
at hon hræddisk bana sinn. — t^å svarar 
Hårr: Eigi er {3at undarligt, at hon fari 
åkafliga; nær gengr så, er hana sækir, 
ok engan litveg å hon, nema renna undan. 

— E*å mælti Gangleri: Hverr er så, er 
henni gerir J>ann omaka? — Hårr segir: 
l^at eru II lilfar, ok heitir så, er eptir 
henni ferr, Skoll; hann hræQisk hon, ok 
hann mun taka hana; en så heitir Hati 
Hr63vitnisson, er fyrir henni hleypr, ok 
vill hann taka tunglit, ok svå mun verSa. 

— I^å mælti Gangleri: Hver er ætt ulf- 
anna? — Hårr segir: Gygr ein byr fyrir 
austan MidgarQ i £>eim skogi, er Jårn- 
vi3r heitir; i J>eim skogi byggva J)ær 
trollkonur, er Jårnvi3jur heita. In gamla 
gygr fæ3ir at sonum marga jotna ok 
alla i vargs likjum, ok |>a3an af eru 
komnir ^essir ulfar. Ok svå er sagt, at 
af ættinni ver3r så einn måttkastr, er 



26 GYLFAGINNING. 



kalladr er Månagarmr; hann fyllisk me3 
fjorvi allra J^eira manna, er deyja, ok 
hann gleypir tungl, en støkkvir bl63i 
himin ok lopt 611 ; J>a3an tynir sol skini 
sinu, ok vindar eru £>å okyrrir ok gnyja 
he3an ok handan; svå segir i Voluspå: 

Austr byr en aldna 

i Jårnvi3i 

ok fæ3ir f>ar 

fenris kindir; 

ver3r af J)eim ollum 

einna nøkkurr 

tungis tjiigari 

i troils hami. 
Fyllisk fjorvi 

feigra manna; 

ry3r ragna sjot 

raudum dreyra; 

svort ver3a solskin 

of sumur eptir, 

ve3r 611 vålynd. 

Vitu3 ér enn, e3a hvat? 
13. På mælti Gangleri: Hver er lei5 
til himins af jor3u? — f*å svarar Hårr, 
ok hlo vi 3: Eigi er mi fr631iga spurt; 
er {>ér eigi sagt £>at, er go3in ger3u bru 
af jor3u til himins, er heitir Bifrost?; 
hana muntu sét hafa; kann vera, at kalli3 

3F 



GYLFAGINNING. 27 



ér regnboga. Hon er me3 III litum ok 
mjok sterk ok gor me3 list ok kunnåttu 
meiri en adrar smi5ir. En svå sterk sem 
hon er, J>å mun hon brotna, J>å er 
Miispellsmegir fara ok ri3a hana, ok 
svima hestar |)eira yfir storar år; svå 
koma J>eir fram. — På mælti Gangleri: 
Eigi J>otti mér go3in gera af triinaSi 
bnina, er hon skal brotna mega, er J)au 
megu [36 gera, sem |)au vilja. — På 
mælti Hårr: Eigi eru go3in hallmælis 
ver3 af fæssi smi3; g63 brii er Bifrost, 
en engi hlutr er så i J)essum heimi, er 
sér megi treystask, J)å er Miispellssynir 
herja. 

14. J*å mælti Gangleri: Hvat hafSisk 
Alfo3r J)å at, er gorr var Åsgar9r? — 
Hårr mælti : I upphafi setti hann stjornar- 
menn i sæti ok beiddi J)å at dæma me9 
sér ørlog manna ok rå3a um skipun 
borgarinnar; J)at var J>ar, sem heitir I3a- 
vollr i mi3ri borginni. Var [)at it fyrsta 
J)eira verk, at gera hof J>at, er sæti J)eira 
XII standa i onnur en håsætit, J)at er 
Alfo3r å; J)at hus er bezt gort å joixhi 
ok mest; alt er J)at utan ok innan svå 
sem gull eitt; i |)eim sta3 kalla menn 
GlaQsheim. Annan sal gerQu J)eir; J)at 



28 GYLFAGINNING. 



var horgr, er gy&jurnar åttu, ok var hann 
allfagrt hiis; hann kalla menn Vingolf. 
J>ar næst ger3u |)eir hus, er |)eir I6g3u 
afla i, ok f>ar til ger3u f>eir hamar ok 
tong ok stecija ok f>a5an af 611 tol onnur; 
ok f>vi næst smidudu {)eir malm ok stein 
ok tré, ok svå gnogliga J)ann malm, er 
gull heitir, at 611 busgogn ok 611 rei3i- 
gogn hofQu £>eir af gulli, ok er su old 
kolluQ gullaldr, å3r en spiltisk af tilkvåmu 
kvinnanna; J)ær komu or Jotunheimum. 
E*ar næst settusk goQin upp i sæti sin ok 
réttu doma sina ok mintusk, hvadan 
dvergar hofdu kviknat i moldunni ok 
niSri i joixkmni, svå sem madkar i holdi. 
Dvergarnir hof5u skipazk fyrst ok tekit 
kviknun i holdi Ymis ok våru f)å madkar, 
en af atkvæ3i godanna ur3u f>eir vitandi 
manvits ok hof3u manns liki ok biia ]do 
i jor3u ok i steinum. M63sognir var 
æztr ok annarr Durinn; svå segir i 



Voluspå: 



f*å gengu regin 611 
å rokstola, 
ginnheilug go5, 
ok of {)at gættusk, 
hverr skyldi dverga 
drott of skepja 



GYLFAGINNING. 29 



6r brimi bloQgu 

ok or Blåins leggjum, 
J*ar manlikun 

morg of gerQusk, 

dvergar i jor3u, 

sem Durinn sagdi. 
Ok f>essi segir hon nofn £>eira: 

Nyi ok Ni3i, 

NorQri, SuQri, 

Austri, Vestri, 

Aljyjofr, Dvalinn, 

Når, Nåinn, 

Nipingr, Dåinn, 

Bifurr, Båfurr, 

Bomburr, Nori, 

6ri, 6narr, 

Oinn, MjoSvitnir, 

Viggr ok Gandålfr, 

Vindålfr, forinn, 

Fili, Kili, 

Fundinn, Våli, 

f'ror, froinn, 

f>ekkr, Litr ok Vitr, 

Nyr, NyråQr, 

Rekkr, Rå3svi3r. 
En J)essir eru ok dvergar ok bua 
steinum, en inir fyrri i moldu: 



30 GYLFAGINNING. 



Draupnir, D61g{)vari 

Hårr, Hugstari, 

Hle5jolfr, Gloinn, 

Dori, 6 ri, 

Diifr, Andvari, 

Heptifili, 

Hårr, Sviarr. 
En J)essir komu fra Svarinshaugi til 
Aurvanga å Joruvollu, ok er }3a3an kom- 
inn Lofarr. f*essi eru nofn J)eira: 

Skirfir, Virfir, 

SkåfiQr, Ai, 

Alfr, Yngvi, 

Eikinskjaldi, 

Fair, Frosti, 

Fi3r, Ginnarr. 
15. På mælti Gangleri: Hvar er hof- 
udstadrinn e3a helgistaSr go3anna? — 
Hårr svarar: f^at er at aski Yggdrasils, 
par skulu go3in eiga doma sina hvem 
dag. — f*å mælti Gangleri: Hvat er at 
segja fra f>eim sta3? — f*å segir Jafnhårr: 
Askrinn er allra trjå mestr ok beztr; 
limar hans dreifask um heim allan ok 
standa yfir himni; J)rjår rætr trésins 
halda J)vi upp ok standa afarbreitt; ein 
er me3 åsum, onnur me3 hrim|)ursum, 
}>ar sem fordum var Ginnungagap; in 



GYLFAGINNING. 31 



J)ri9ja stendr yfir Niflheimi, ok undir 
J)ciri rot er Hvergelmir, en NiShoggr 
gnagar ne5an rotna. En undir J)eiri rot, 
er til hrimjmrsa horfir, J)ar er Mimis- 
brunnr, er S|)ek3 ok manvit er i folgit> 
ok heitir så Mimir, er å brunninn ; hann 
er fullr af visendum, fyrir J)vi at hann 
drekkr or brunninum af horninu Gjallar- 
horni. Par kom Alfo3r ok beiddisk eins 
drykkjar af brunninum, en hann fekk 
eigi fyrr en hann lag5i auga sitt at ve3i; 
svå segir i Voluspå: 

Alt veit ek, 69inn, 

hvar J)ii auga fait 

i J)eim inum mæra 

Mimis-brunni; 

drekkr mjo9 Mimir 

morgin hverjan 

af ve9i ValfoQrs. 

Vitu9 ér enn, e9a hvat? 
I^riQja rot asksins stendr å himni, ok 
undir J)eiri rot er brunnr så, er mjok 
er heilagr, er heitir UrQarbrunnr ; J)ar 
eigu go9in domsta9 sinn; hvern dag ri5a 
æsir ]3angat upp um Bifrost; hon heitir 
ok Asbru. Hestar åsanna heita svå : 
Sleipnir er baztr, hann å 69inn, hann 
heflr åtta fætr ; annarr er GlaQr, III. Gyllir, 



32 GYLFAGINNING. 



IV. Glenr, V. SkeiSbrimir, VI. Silfrin- 
toppr, VII. Sinir, VIII. Gisl, IX. Falhofnir, 
X. Gulltoppr, XI. Léttfeti. Baldrs hestr 
var brendr me3 honum, en f'orr gengr 
til domsins ok ve3r år {3ær, er svå heita : 

Kormt ok Ormt 

ok Kerlaugar II, 

}3ær skal t^orr va3a 

dag hvern, 

es hann dæma ferr 

at aski Yggdrasils; 

J)vi at Åsbrii 

brenn 611 loga, 

heilog votn hloa. 
På mælti Gangleri: Brenn eldr yfir 
Bifrost? — Hårr segir: Fat, er jsii sér 
rautt i boganum, er eldr brennandi; upp 
å himin mundu ganga bergrisar, et 611- 
um væri fært å Bifrost, f>eim er fara vilja. 
Margir staQir eru å himni fagrir, ok er 
J)ar alt gu31ig vorn fyrir; })ar stendr salr 
einn fagr undir askinum vi3 brunninn, 
ok or J)eim sal koma III meyjar, J>ær 
er svå heita: Ur3r, VerSandi, Skuld. 
Pessar meyjar skapa monnum aldr; J>ær 
kollum vér nornir. En eru fleiri nornir, 
J)ær er koma til hvers barns, er borit er, 
at skapa aldr, ok eru pessar goQkunnigar, 



K 



GYLFAGINNING. 33 



en aQrar ålfaættar, en hinar III. dverga- 
ættar, svå sem hér segir: 

Sundrbornar mjok 

segi ek nornir vesa, 

eigu-t J)ær ætt saman; 

sumar eru åskungar, 

sumar eru alfkungar, 

sumar dætr Dvalins. 
På mælti Gangleri: Ef nornir rå5a ør- 
logum manna, |)å skipta J)ær geysiqjafnt, 
er sumir hafa gott lif ok rikuligt, en 
sumir hafa litit lén e3a lof, sumir langt 
lif, sumir skamt. — Hårr segir: G65ar 
nornir ok vel ættaQar skapa g63an aldr; 
en |>eir menn, er fyrir oskopum ver5a, 
|)å valda ]}vi illar nornir. 

16. I^å mælti Gangleri: Hvat er fieira 
at segja stormerkja frå askinum? — Hårr 
segir: Mart er |}ar af at segja. Orn einn 
sitr i limum asksins, ok er hann margs 
vitandi ; en i milli a ugn a honum sitr haukr 
så, er heitir VeQrfolnir. fkorni så, er 
heitir Ratatoskr, rennr upp ok ni3r eptir 
askinum ok berr ofundarorQ milli arnar- 
ins ok NiQhoggs; en IV hirtir renna i 
limum asksins ok bita barr; J)eir heita 
svå : Dåinn, Dvalinn, Duneyrr, DuraJ3ror. 
En svå margir ormar eru i Hvergelmi 

3 



34 GYLFAGINNING. 



me3 NiShogg, at engi tunga må telja; svå 
segir hér: 

Askr Yggdrasils 

dr^-gir erfiQi 

meira an menn viti; 

hjortr bitr ofan, 

en å hliQu fiinar, 

skeråir Ni3hoggr ne3an. 

Svå er enn sagt: 

Ormar fleiri 

liggja und aski Yggdrasils, 

en J)at of hyggi, hverr 6svi3ra apa 

Goinn ok Moinn, 

J)eir'ro Grafvitnis synir, 

Gråbakr ok GrafvolluQr; 

6fnir ok Svåfnir 

hygg ek at æ myni 

mei5s kvistum nå. 

Enn er J)at sagt, at nornir f>ær, er byggva 
vi9 Ur3arbrunn, taka hvern dag vatn i 
brunninum ok me3 aurinn f>ann, er liggr 
nm brunninn, ok ausa upp yfir askinn, 
til ]3ess at eigi skulu limar hans tréna 
e3a fiina, en J)at vatn er svå heilagt, at 
allir hlutir, J)eir er [)ar koma i brunninn, 
ver3a svå hvitir sem hinna su, er skjall 



GYLFAGINNING. 35 



heitir, er innan liggr vi3 eggskurn; svå 
sem hér segir: 

Ask veit ek ausinn, 

heitir Yggdrasill, 

hårr ba5mr heilagr, 

hvita-auri; 

J)a9an koma doggvar, 

es i dala falla; 

stendr æ yfir grænn 

UrQarbrunni. 
Su dogg, er pa3an af fellr å jorSina, f>at 
kalla menn hunangfall, ok J>ar af fæ3ask 
byflugur. Fuglar II f æSask i Ur3arbrunni ; 
J)eir heita svanir, ok af J)eim fuglum hefir 
komit |)at fuglakyn, er svå heitir. 

17. På mælti Gangleri: Mikil ti3endi 
kant |)u at segja af himninum; hvat er 
J)ar fleira hofu3sta3a en at UrSarbrunni? 
— Hårr segir: Margir sta5ir eru J)ar 
gofugligir; så er einn sta3r J)ar, erkalla3r 
er Alfheimr; J>ar byggvir folk J)at, er 
Ljosålfar heita; en Dokkålfar bua niQri 
i jor3u, ok eru £>eir olikir s^num ok 
miklu olikari reyndum. Ljosålfar eru 
fegri en sol synum, en Dokkålfar eru 
svartari en bik. E*ar er enn så sta3r, er 
BreiSablik er kallat, ok engi er J>ar fegri 
sta3r. E>ar er ok så, er Glitnir heitir, ok 

3* 






36 GYLFAGINNING. 



eru veggir hans ok ste3r allar ok stolpar 
af rau3u gulli, en f>ak hans af silfri. t^ar 
er enn så sta3r, er Himinbjorg heita; så 
stendr å himins-enda vi3 briiarsporå, J)ar 
er Bifrost kemr til himins. f*ar er enn 
mikill sta3r, er Valaskjålf heitir; J)ann 
sta3 å 63inn; £>ann ger3u go3in ok j3ok5u 
skiru silfri; ok J)ar er Hli3skjålfin i dess- 
um sal, J)at håsæti er svå heitir; ok J)å 
er Alfo5r sitr i |)vi sæti, J^å sér hann of 
alla heima. A sunnanverSnm himins- 
enda er så salr, er allra er fegrstr ok 
bjartari en solin, er Gimle heitir; hann 
skal standa, \)å er bæ3i himinn ok jord 
hefir farizk, ok byggva J>ann sta3 g63ir 
menu ok réttlåtir of allar aldir; svå segir 
i Voluspå: 

Sal veit ek standa 

solu fegra, 

golli J)ak3an 

å Gimle; 

J)ar skulu dyggvar 

drottir byggva 

ok of aldrdaga 

yn3is njota. 
På mælti Gangleri : Hvat gætir }3ess staQ- 
ar, J)å er Surtalogi brennir himin ok 
jor5? — Hårr segir: Svå er sagt, at annarr 



GYLFAGINNING. 37 



himinn sé su3r ok upp fra |)essum, ok 
heitir så Andlangr, en hinn III. himinn 
sé enn upp fra J)eim, ok heitir så Vi3- 
blåinn, ok å J)eim himni hyggjum vér 
{)enna sta3 vera, en Ljosålfar einir hyggj- 
um vér at mi byggvi J>å sta3i. 

18. I^å mælti Gangleri: Hva3an kemr 
vindr; hann er sterkr, svå at hann hrær- 
ir stor hof, ok hann æsirjeld; en svå 
sterkr sem hann er, £>å må eigi sjå hann; 
{)vi er hann undarliga skapaSr. — På 
segir Hårr: I^at kann ek vel segja |)ér; 
å norQanverQum himins-enda sitr jotunn, 
så er Hræsvelgr heitir: hann hefir arnar- 
ham; en er hann beinir flug, \)å 
stendr vindr undan vængjum hans, sem 
hér segir: 

Hræsvelgr heitir, 
es sitr å himins enda, 
jotunn i arnar ham; 
af hans vængjum 
kveSa vind koma 
alla menn yfir. 

19. På mælti Gangleri: Hvi skilr svå 
mikit, at sumar skal vera heitt, en vetr 
kaldr? — Hårr segir: Eigi mundi svå 
fr69r ma9r spyrja, |>vi at J>etta vitu allir 
at segja; en ef J)u einn ert orQinn svå få- 



38 GYLFAGINNING. 



viss, at eigi hefir fretta heyrt, frå vil ek 
J)6 J>at vel vir3a, at heldr spyrir fru eitt 
sinn 6fr691iga en J)ii gangir lengr duliftr 
]>ess, er skylt er at vita. Svåsu5r heitir 
så, er fa9ir Sumars er, ok er hann sællifr, 
svå at af hans heiti er frat kallat svåsligt, 
er blitt er; en fadir Vetrar er ymist kall- 
a9r Vindljoni e9a Vindsvalr; hann er 
VåsaQar son, ok våru freir åttungar grimm- 
ir ok svalbrjostaSir, ok hefir Vetr freira 
skaplyndi. 

20. På mælti Gangleri: Hverir eru 
æsir, freir er monnum er skylt at trua 
å? — Hårr svarar: Tolf eru æsir go9- 
kunnigir. — På mælti Jafnhårr: Eigi eru 
åsynjurnar ohelgari, ok eigi megu frær 
minna. — På mælti fM3i: 09inn er 
æztr ok elztr åsanna; hann ræ3r ollum 
hlutum, ok svå sem onnur go3in eru mått- 
u & M frjona honum 611 svå sem born fo3ur, 
en Frigg er kona hans, ok veit hon 611 
ørlog manna, J)6tt hon segi eigi spår, svå 
sem hér er sagt, at 63inn mælti sjålfrvi3 
frann ås, er Loki heitir: 

QErr estu mi Loki, 

ok ørviti; 

hvi né lezkafrii, Loptr? 

ørlog Frigg 



GYLFAGINNING. 30 



hygg ek at 611 viti, 

£>6tt hon sjalfgi segi. 
63inn heitir Alfo3r, J)vi at hann er fa3ir 
allra go3a; hann heitir ok ValfoQr, J)vi 
at hans éskasynir eru allir J)eir, er i val 
falla; J)eim skipar hann Valholl ok Vingélf, 
ok heita £>eir J)å Einherjar. Hann heitir 
ok HangaguQ ok Haptagu3, FarmaguQ, 
ok enn hefir hann nefnzk å fleiri vega, 
J)å er hann var kominn til GeirroSar 
konungs: 

Hétumk Grimr 

ok Gangleri, 

Herjann, Hjålmberi, 

£>ekkr, P*ri3i, 

Pu3r, U3r, 

Helblindi, Hårr, 

Sa3r, Svipali, 

Sanngetall, 

Herteitr, Hnikarr, 

Bileygr, Båleygr, 

Bolverkr, Fjolnir, 

Grimnir, GlapsviQr, Fjolsvidr, 

Si5hottr, Si5skeggr, 

Sigfo3r, Hniku3r, 

Alfo5r, Atridr, Farmatyr, 

6ski, 6mi, 

Jafnhårr, Biflindi, 



40 GYLFAGINNING, 



Gondlir, HårbarQr, 

SviQurr, Svi3rir, 

Jålkr, Kjalarr, Vi3urr, 

fror, Yggr, f^undr, 

Vakr, Skilfingr, 

VåfuQr, Hroptatyr, 

Gautr, Veratyr. 
f^å mælti Gangleri: Geysimorg heiti hafi 
})ér gefit honum, o k t>at veit trua min , 
at J)at mim vera mikill fr631eikr, så er 
hér kann skyn ok dæmi, hverir atburdir 
liafa or3it sér til hvers pessa nafns. — 
På svarar Hårr: Mikil skvnsemi er at 
rifja J)at vandliga upp; en \)6 er J)ér {Dat 
skjotast at segja, at flest heiti hafa verit 
gefin af f>eim atburS, at svå margar 
sem eru greinir tungnanna i veroldunni, 
på Jjykkjask allar |)j63ir Jnirfa at breyta 
nafni hans til sinnar tungu til åkalls ok 
bæna fyrir sjalfum sér ; en sumir atburåir 
til )3essa heita hafa gorzk i fer5um hans, 
ok er |)at fært i fråsagnir, ok muntu eigi 
mega fr63r ma3r heita, ef £>ii skalt eigi 
kunna segja fra £>eim storti3endum. 

21. E*å mælti Gangleri: Hver eru nofn 
annarra åsanna eda hvat skulu f>eir at 
hafask e5a hvat hafa £>eir gort til frama? 
— Hårr segir: fcorr er J)eira framast, så 



GYLFAGINNING. 41 



er kallaår er Åsa-ftørr e3a Oku-forr, 
hann er sterkastr allra go3anna ok manna. 
Hann å J)ar riki, er friidvangar heita, 
en holl hans heitir Bilskirnir: i £>eim sal 
eru V hundrud golfa ok fjorir tigir, J)at 
er hus mest, svå at menn viti; svå segir 
i Grimnismålum : 

Fimm hundrud golfa 

ok umb fjorum togum, 

svå hygg ek Bilskirni me3 bugum; 

ranna |)eira, 

es ek rept vita, 

mins veit ek mest magar. 
ftørr å hafra II, er svå heita: Tanngnjostr 
ok Tanngrisnir, ok rei3 på, er hann ekr, 
en hafrarnir draga reiQna; £>vi er hann 
kallaSr Oku-ftørr. Hann å ok III kost- 
gripi; einn er hamarrinn Mjolnir, er 
hrimjmrsar ok bergrisar kenna, J)å er 
hann kemr å lopt, ok er £>at eigi undar- 
ligt; hann hefir lamit margan haus å 
fe3rum e3a frændum J)eira. Annan grip 
å hann beztan, megingjarQar, ok er hann 
spennir J)eim um sik, på vex honum 
åsmegin hålfu. Hinn III. hlut å hann, 
|>ann er mikill gripr er i, J)at eru jårn- 
glofar; £>eira må hann eigi missa vid 
hamarsskaptit. En engi er svå fro3r, at 



42 GYLFAGINNING. 



telja kunni 611 storvirki hans; en segja 
kann ek J)ér svå morg tiQendi fra hon- 
um, at dveljask munu stundirnar, å5r 
en sagt er alt, f>at er ek veit. 

22. På mælti Gangleri: Spyrja vil ek 
ti3enda af fleirum åsunum. — Hårr segir: 
Annarr sonr 63ins er Baldr, ok er fra 
honum gott at segja; hann er beztr, ok 
hann lofa allir. Hann er svå fagr ålit- 
um ok bjartr, at lysir af honum, ok eitt 
grås er svå hvitt, at jafnat er til Baldrs 
brår, £at er allra grasa h vi tast; ok J)ar 
eptir måtfm marka fegrfl hans bæ3i å 
hår ok å liki; hann er vitrastr åsanna 
ok fegrst tala3r ok liknsamastr, en su 
nåttura fylgir honum, at engi må haldask 
domr hans. Hann b^r, bar sem héltir 

■ „ rur , W ir-i 111 1 •> * * 

BreiQablik, J)at er å himni; i J)eim staå 
må ekki vera ohreint, svå sem hér segir: 

Brei3ablik heita, 

J)ar es Baldr hefir 

sér of gorva sali; 

å J)vi landi, 

es ek liggja veit 

fæsta feiknstafi. 

23. Hinn J)H9i åss er så, er kallaQr er 
Njor9r; hann byr å himni, f>ar sem heitir 
Noatiin. Hann rædr fyrir gongu vinds, 



GYLFAGINNING. 43 



ok stillir sjå ok eld; å hann skal heita 
til sæfara ok til vei3a. Hann er svå 
auQigr ok fésæll, at hann må gefa J>eim 
au3 landa e3a lausafjår; å hann skal 
til J>ess heita. Eigi er NjorQr åsa ættar; 
hann var upp fæddr i Vanaheimi, en 
Vanir gislu3u hann goSunum, ok toku i 
mot at gislingu J)ann, er Hænir heitir; 
hann var3 at sætt me3 go3um ok Vonum. 
Njor8r å J)å konu, er Ska8i heitir, dottir 
^jaza jotuns. Ska3i vill hafa biista3 J>ann, 
er ått hafSi fa3ir hennar, J)at er å fjoll- 
um nokkurum, J)ar sem heitir t^rym- 
heimr, en Njor5r vill vera nær sæ; J>au 
sættusk å J>at, at J)au skyldu vera IX 
nætr i frymheimi, en J)å aQrar IX at 
Noatiinum. En er NjorQr kom aptr til 
Noatiina af fjallinu, £>å kva3 hann J>etta: 

Lei3 erumk fjoll, 

vask-a lengi å, 

nætr einar niu; 

lilfa-^ytr 

mér f>6tti illr vesa 

hjå songvi svana. 
t*å kva3 Ska3i £>etta: 

Sofa ek né måttak 

sæfar be3jum å 

fogls jarmi fy rir; 



44 GYLFAGINNING. 



så mik vekr, 

es af vi3i kemr, 

morgin hverjan mår. 
På for Ska3i upp å fjall ok byggSi i 
fVymheimi, ok ferr hon mjok å ski3um 
ok me3 boga ok skytr dyr; hon heitir 
6ndurgo3 e5a ondurdis; svå er sagt: 

I^rymheimr heitir, 

es f>jazi bjo, 

så enn åmåtki jotunn; 

en nii Ska3i byggvir, 

skir bru3r go3a, 

fornar toptir fo9ur. 
24. Njor3r i Noatunum gat si3an II 
horn; hét annat Freyr, en dottir Freyja; 
|)au våru fogr ålitum ok matt ug. Freyr 
er hinn ågætasti af åsum ; hann ræ3r fyrir 
regni ok skini solar ok J>ar me3 åvexti 
jar3ar, ok å hann er gott at heita til års 
ok fri3ar; hann ræ3r ok fésælu manna. 
En Freyja er ågætust af Asynjum; hon 
å £>ann bæ å himni, er Folkvangr heitir; 
ok hvar sem hon ri3r til vigs, J>å å hon 
hålfan val, en hålfan 03inn, svå er hér 
saat : 

Folkvangr heitir, 

en J>ar Freyja ræ3r 

sessa kostum i sal; 



i r>' 



GYLFAGINNING. 45 



halfan val 

hon k^ss hverjan dag, 

en halfan 63inn å. 
Salr hennar Sessrumnir, hann er mikill 
ok fagr; en er hon ferr, J)å ekr hon å 
kottum sinum ok sitr i rei3. Hon er 
nåkvæmust monnum til å at heita, ok 
af hennar nafni er f>at tignar-nafn, er 
rikiskonur eru kallaSar frovur. Henni 
lika3i vel mansongr; å hana er gott at 
heita til åsta. 

25. På mælti Gangleri: Miklir J)ykkja 
mér J)essir fyrir sér æsirnir ok eigi er 
undarligt, at mikill kraptr fylgi y5r, er 
]}ér skuluQ kunna skyn goSanna ok vita, 
hvert bi3ja skal hverrar bænarinnar. 
E3a eru fleiri enn go3in? — Hårr segir: 
Så er enn åss, er Tyr heitir; hann er 
djarfastr ok bezt huga3r ok hann ræ3r 
mjok sigri i orrostum; å hann er gott 
at heita hreystimonnum. I^at er ordtak, 
at så er tyhraustr, er um fram er a3ra 
menn ok ekki sésk fyrir. Hann er ok 
vitr, svå at J>at er ok mælt, at så er ty- 
spakr, er vitrastr er. f^at er eitt mark 
um djarfleik hans \>å er æsir lokku3u 
Fenrisiilf til J)ess at leggja fjoturinn å 
hann, Gleipni, f)å tru3i hann f>eim eigi, 



46 GYLFAGINNING. 



at f>eir mundu leysa hann, fyrr en J)eir 
I6g3u honum at ve3i hond T^s i munn 
hans, en J)å er æsir vildu eigi leysa hann, 
J)å beit hann hondina af, f>ar er nii heitir 
ulfliSr, ok er hann einhendr ok ekki 
kalladr s ættir mann a. 

26. Bragi heitir einn, hann er ågætr 
at speki ok mest at målsnild ok orSfimi; 
hann kann mest af skåldskap, ok af 
honum er bragr kalla3r skåldskapr, ok 
af hans nafni er så kalla3r bragr karla 
e3a bragr kvinna, er or5snild hefir 
framarr en a3rir, kona e3a karlma3r. 
Kona hans er I3unn; hon var3veitir i 
eski sinu epli J)au, er go3in skulu å bita, 
J)å er J>au eldask, ok ver3a J)å allir ungir, 
ok svå mun vera alt til ragnarøkrs. — 
På mælti Gangleri : Allmikit J)ykki mér 
go3in eiga undir gæzlu edatrunadi I3unnar. 
— I^å mælti Hårr ok hlo vi3 : Nær lag3i 
J)at ofæru einu sinni; kunna mun ek 
J>ar af at segja, en \>u skalt nii fyrst 
heyra fleiri nofn åsanna. 

27. Heimdallr heitir einn, hann er 
kalla3r hviti-åss, hann er mikill ok 
heilagr; hann båru at syni meyjar niu 
ok allar systr; hann heitir ok Hallinski3i 
ok Gullintanni; tennr hans våru af gulli; 



GYLFAGINN1NG. 47 



hestr hans heitir Gulltoppr. Hann b^r 
|>ar er heita Himinbjorg vi5 Bifrost; hann 
er vor3r go5a ok sitr £>ar vi3 himins- 
enda at gæta bruarinnar fyrir bergrisum ; 
hann J>arf minna svefn en fugl; hann sér 
jafnt nott sem dag hundraQ rasta frasér; 
hann heyrir ok {>at, er grås vex å jor3u 
e3a ull å sau3um ok alt J>at, er^ hæra 
lætr; hann hefir lii5r J)ann, er Gjallar- 
horn heitir, ok heyrir blåstr hans i alla 
heima. Hér er svå sagt: 

Himinbjorg heita, 

en |)ar Heimdall 

kve3a valda véum; 

|)ar vorQr go3a 

drekkr i væru ranni 

gla3r enn g63a mjo5, 
Ok enn segir hann sjålfr i Heimdalar- 
galdri : 

Niu em ek mæ3ra mogr, 

niu em ek systra sonr. 
28. Ho3r heitir eirn åssinn, hann er 
blindr; ærit er hann sterkr, en vilja 
mundu go3in, at Jænna ås J)yrfti eigi at 
nefna, J)vi at hans handaverk munu 
lengi vera hof3 at minnum me3 go3um 
ok monnum. 



48 GYLFAGINNING. 



29. Vi3arr heitir einn, hinn pogli åss; 
hann hefir sko }>jokkvan. Hann er sterkr, 
næst J)vi sem f^orr; af honum hafa go5in 
mildt traust i allar prautir. 

30. Åli e3a Våli heitir einn, sonr 63- 
ins ok Rindar; hann er djarfr i orrostum 
ok mjok happskeytr. 

31. Ullr heitir einn, sonr Sifjar, stjiip- 
sonr f^ors; hann er bogma3r sva go5r, 
ok ski3færr sva, at engi må vi 3 hann 
keppask. Hann er ok fagr ålitum ok 
hefir hermanns atgervi; å hann er gott 
at heita i einvigi. 

32. Forseti heitir sonr Baldrs ok 
Nonnu Nepsdotlur. Hann å J)ann sal å 
himni, er Glitnir heitir; en allir, er til 
hans koma me3 sakarvendræ3i, J)å fara 
allir såttir å braut; så er donistadr beztr 
me3 go3um ok monnum; svå segir hér: 

Glitnir heitir salr, 
hann es golli studdr 
ok silfri f>ak3r et sama; 
en par Forseti 
byggvir flestan dag 
ok svæfir allar sakar. 

33. Så er enn taldr me3 åsum, er 
sumir kalla rogbera åsanna ok frum- 
kve3a flærSanna ok vamm allra go3a 



GYLFAGINNING. 49 



ok manna. Så er nefndr Loki e3a Loptr, 
sonr Fårbauta jotuns; m63ir hans heitir 
Laufey e3a Nål; bræ5r hans eru £>eir 
Byleistr ok Helblindi. Loki er fri3r ok 
fagr synum, illr i skaplyndi, mjok fjol- 
breytinn at håttum; hann haf3i på speki 
um fram a3ra menn, er slæg3 heitir, ok 
velar til allra hluta; hann kom åsum 
jafnan i fult vendræSi, ok opt leysti hann 
på me3 vélrædum. Kona hans heitir 
Sigyn; sonr {>eira Nari e3a Narfi. 

34. Enn åtti Loki fleiri born. Angr- 
bo3a hét gygr i Jotunheimum; vi3 henni 
gat Loki III born; eitt var Fenrisiilfr, 
annat Jormungandr, [)at er Mi5gar3s- 
ormr, III. er Hel. En er goQin vissu til, 
at J>essi III systkin fæddusk upp i Jotun- 
heimum ok go3in rok3u til spådoma, 
at af J)essum systkinum myndi J)eim 
mikit ohapp standa, ok })6tti ollum ills 
af væni, fyrst af moSerni ok enn verra 
af faSerni. På sendi Alfo3r til go3in at 
taka bornin ok færa sér. Ok er |)au 
komu til hans, på kasta3i hann ormin- 
um i hinn djiipa sæ, er liggr um lond oli, 
ok 6x så ormr svå, at hann liggrimiSju 
hafinu of lond 611 ok bitr i spor3 sér. 
Hel kasta3i hann i Niflheim ok gaf henni 

4 



50 GYLFAGINNING. 



vald yfir IX heimum, at hon sk3^1di 
skipta ollum vistum me3 J)eim, er til 
hennar våru sendir, en J)at eru sottdauSir 
menn ok ellidau3ir. Hon å J)ar mikla 
bolsta3i, ok eru gar3ar hennar forkunn- 
arhåfir ok grindr storar. ÉljiiQnir heitir 
salr hennar, hungr diskr hennar, sultr 
knifr hennar, Ganglati {>ræll, Ganglot 
ambått, fallanda-fora3 f>reskoldr, er inn 
gengr, kor sæing, blikjanda-bol årsali 
hennar. Hon er blå hålf, en hålf me3 
horundarlit; £>vi er hon audkend ok 
heldr gniipleit ok grimmlig. Ulfinn fæddu 
æsir heima, ok haf3i T) r r einn djarfleik 
at ganga til at gefa honum mat. En er 
go3in så, hversu mikit hann ox hvern 
dag, ok allar spår sog3u, at hann myndi 
vera lag3r til ska3a f)eim, J)å fengu æs- 
irnir |)at rå3, at £>eir ger3u fjotur all- 
sterkan, er J)eir kollu3u Læ3ing, ok båru 
hann til ulfsins ok bå3u hann reyna afl 
sitt vi3 fjoturinn; en lilfinum f>otti sér 
f>at ekki ofrefli ok lét J)å fara me3, sem 
J)eir vildu. En hit fyrsta sinn er lilfrinn 
spyrndi vi3, brotnadi så fjoturr; svå 
leystisk hann or LæQingi. P vi næst ger 3 u 
æsirnir annan fjotur hålfu sterkara, er 
J)eir kollu3u Droma, ok bå3u enn ulfinn 



GYLFAGINNING. 51 



reyna f>ann fjotur ok tolQu hann ver3a 
mundu ågætan mjok af afli, ef slik stor- 
smi3i mætti eigi halda honum; en lilfr- 
inn hugsaSi, at J)essi fjoturr var sterkr 
mjok, ok J>at me3, at honum haf3i afl 
vaxit si3an er hann braut Læ3ing — kom 
{>at i hug, at hann myndi ver3a at leggja 
sik i hættu, ef hann skyldi frægr ver3a, 
ok lét leggja å sik fjoturinn. Ok er æsir 
tol3usk biinir, J)å hristi lilfrinn sik ok 
laust fjotrinum å jorQina ok knuQisk fast 
at, spyrndi vi9, braut fjoturinn, svå at 
fjarri flugu brotin; svå drap hann sik or 
Droma. I^at er siSan haft fyrir orQtak, 
at »leysi or LæQingi«, e9a »drepi or 
Droma«, på er einn hverr hlutr er åkaf- 
liga sottr. Eptir J>at ottuQusk æsirnir, 
at J)eir myndi eigi få bundit ulfinn; J)å 
sendi AlfoQr J)ann, er Skirnir er nefndr, 
sendimaSr Freys, ofan i Svartålfaheim 
til dverga nokkurra ok lét gera fjotur 
J)ann, er Gleipnir heitir; hann var gorr 
af VI hlutum, af dyn kattarins ok af 
skeggi konunnar ok af rotum bjargsins 
ok af sinum bjarnarins ok af anda fisks- 
ins ok af fogls hråka; ok J>6ltii vitir eigi 
å5r ]3essi ti9endi, |)å måttu mi finna 
skjott hér sonn dæmi, at eigi er logit at 

4* 



52 GYLFAGINNING. 



J)ér: sét munt J)ii hafa, at konan hefir 
ekki skegg ok engi dynr ver5r af hlaupi 
kattarins, ok eigi eru rætr undir bjarginu; 
ok J>at veit triia min, at jafnsatt er J>at 
alt, er ek hefi sagt J)ér, J>6tt J^eir sé 
sumir hlutir, er pu matt eigi reyna. — 
t^å mælti Gangleri: t^etta må ek at visu 
skilja at satt er; J)essa hluti må ek sjå, 
er J)ii hefir nu til dæma tekit; en hvern- 
ig var3 fjoturrinn smi5a3r? — Hårr segir: 
fcat kann ek \>ér vel segja; fjoturrinn 
var3 sléttr ok blautr sem silkiræma, en 
svå traustr ok sterkr sem mi skaltu heyra. 
På er fjoturrinn var fær3r åsunum, 
|)6kku3u J)eir vel sendimanni sitt erendi. 
På foru æsirnir ut i vatn J)at, er Åm- 
svartnir heitir, i holm J)ann, er Lyngvi 
er kalla3r, ok kolluQu me3 sér ulfinn, 
syndu honum silkibandit ok bå3u hann 
slita ok kvå3u vera nokkuru traustara, 
en likendi £>ætti å fyrir digrleiks sakar, 
ok seldi hverr 69rum ok treysti me3 
handafli, ok slitna3i eigi, en J)6 kvå3u 
J>eir ulfinn slita mundu. På svarar ulfr- 
inn: svå lizk mér å Jænna dregil, sem 
enga fræg3 munak af hljota, J>6tt ek slita 
i sundr svå mjott band; en ef J)at er 
gort me3 list ok vél, J>6tt |)at s) v nisk litit, 



GYLFAGINNING. 53 



på kemr J)at band eigi å mina fæti\ 
t*å sog3u æsirnir, at hann myndi skjott 
sundr slita mjott silkiband, er hann hafåi 
fyrr brotit stora jårnfjotra, en ef pu fær 
eigi J)etta band slitit, på muntu ekki 
hræda mega go3in, skulum vér på leysa 
}3ik. Ulfrinn segir: ef ér bindi3 mik, svå 
at ek fæk eigi leyst mik, på skolliQ pér 
svå, at mér mim seint ver5a at taka af 
y3r hjalp; éfiiss em ek at låta J)etta band 
å mik leggja; en heldr en J)ér fryi5 mér 
hugar, |)å leggi einn hverr yQarr hond 
sina i munn mér at vedi, at J>etta sé 
falslaust gort. En hverr åsanna så til 
annars, ok J)6tti mi vera tvau vendræQi, 
ok vildi engi sina hond fram selja, fyrr 
en T}^r lét fram hægri hond sina ok 
leggr i munn ulfinum. En er ulfrinn 
spyrnir, på har3na5i bandit, ok J)vi 
hardara er hann brauzk um, J)vi skarp- 
ara var bandit. f*å hlogu allir nema 
Tyr; hann lét hond sina. På er æsirnir 
så, at ulfrinn var bundinn at fullu, f)å 
toku £>eir festina, er or var fjotrinum, 
er Gelgja heitir, ok drogu hana gognum 
hellu mikla, — su heitir Gjoll, — ok festu 
helluna langt i jor3 ni3r; på toku peir 
mikinn stein ok skutu enn lengra i jord- 



54 GYLFAGINNING. 



ina, — så heitir Witi, — ok hofQu pann 
stein fyrir festarhælinn. Ulfrinn gapQi 
åkafliga ok feksk nm mjok ok vildi bita 
på; peir skutu i munn honum sver3i 
nokkuru; nema hjoltin vi5 neQra gomi, 
en efra gomi blodrefillinn; pat cr gom- 
sparri hans. Hann grenjar illiliga ok slefa 
renn or munni hans; pat er å sii, er 
Van heitir; par liggr hann til ragnarøkrs. 
— f*å mælti Gangleri: Fuixhiilla barna 
eign gat Loki, en 611 pessi systkin eru 
mikil fyrir sér, — en fyrir hvi dråpu æsir 
eigi ulfinn, er peim er ills af honum 
van? — Hårr svarar: Svå mikils virdu 
go9in vé sin ok griftastaQi, at eigi vildu 
pau saurga på me3 bl69i lilfsins, pott 
svå segi spårnar, at hann myni verfla 
at bana 03ni. 

35. f*å mælti Gangleri: Hverjar eru 
åsynjurnar? — Hårr segir: Frigg er æzt; 
hon å pann bæ, er Fensalir heita, ok er 
hann allvegligr. Onnur er Saga, hon hyr 
å Sokkvabekk, ok er pat mikill stach*. 
III. er Eir, hon er læknir beztr. IV. er 
Gefjun, hon er mær, ok henni pjona pær, 
er meyjar andask. V. er Fulla, hon er 
enn mær, ok ferr laushår ok gullband 
nm hofu9; hon berr eski Friggjar ok gætir 



GYLFAGINNING. 55 



skoklæ5a hennar ok veit launråS me5 
henni. VI. Freyja er tignust me3 Frigg; 
hon giptisk J)eim manni, er 63r heitir; 
dottir J)eira er Hnoss; hon er svå fogr, 
at af hennar nafni eru hnossir kallaSar, 
J)at er fagrt er ok gersimligt. 63r for i 
braut langar lei3ir, en Freyja grætr eptir, 
en tår hennar er gull rautt. Freyja å 
morg nofn; en su er sok til J>ess, at hon 
gaf sér ^mis heiti, er hon for me3 okunn- 
um J)jo9um at leita 65s; hon heitir Mar- 
doll ok Horn, Gefn, Syr. Freyja åtti 
Brisingamen. Hon er ok kollu3 Vanadis. 
VII. Sjofn, hon gætir mjok til at snua 
hugum manna til åsta, kvinna ok karla, 
ok af hennar nafni er elskhuginn kallaQr 
sjafni. VIII. Lofn, hon er svå mild ok 
g63 til åheita, at hon fær leyfi af Alfo3r 
e3a Frigg til manna samgangs, kvinna 
ok karla, J)6tt å3r sé bannat e3a })ver- 
tekit f)ykki; |)at er af hennar nafni lof 
kallat, ok svå J)at^ at hon er lofu3 mjok 
af monnum. IX. Vår, hon hly3ir å ei3a 
manna ok einkamål, er veita sin å milli 
konur ok karlar; J)vi heita J>au mål vår- 
ar; hon hefnir ok J)eim, er brig3a. X. 
Vor, hon er vitr ok spurul, svå at engi 
hlut må hana leyna; J)at er or3tak, at 



56 GYLFAGINNING. 



kona ver3i vor pess, er hon verår vis. 
XI. Syn, hon gætir dura i hollinni, ok 
lykr fyrir peim, er eigi skulu inn ganga; 
ok hon er sett til varnar å pingum fyrir 
pau mål, er hon vill osanna; pvi er pat 
orQtak, at syn sé fyrir sett, på er madr 
neitar. XII. Hlin, hon er sett til gæzlu 
yfir peim monnum, er Frigg vill forSa 
vi3 håska nokkurum; pa3an af er pat 
or9tak, at så, er for3ask, hleinir. XIII. 
Snotra, hon er vitr ok låtprii3; af hennar 
heiti er kallat snotr kona e9a karlmaQr, 
så er hoflåtr er. XIV. Gnå, hana sendir 
Frigg i ymsa heima at erendum sinum. 
Hon å pann hest, er renn lopt ok log ok 
heitir Hofvarpnir. f*at var eitt sinn, er 
hon rei3, at Vanir nokkurir så rei3 henn- 
ar i loptinu; på mælti einn: 

Hvat par flygr? 

hvat par ferr, 

e3a at lopti li3r? 
Hon s var ar: 

Né ek ftyg, 

po ek ferk 

ok at lopti lidk 

å Hofvarpni, 

peim es Hamskerpir 

gat vi3 Gar3rofn. 



GYLFAGINNING. 57 



Af Gnår nafni er svå kallat, at J)at gnæf- 
ar, er hått ferr. Sol ok Bil eru talQar 
me3 åsynjum, en sagt er fyrr e51i f>eira. 

36. Enn eru J>ær aQrar, er J)jona skulu 
i Valholl, bera drykkju ok gæta bor5- 
biinaQar ok olgagna; svå eru J)ær nefnd- 
ar i Grimnismålum: 

Hrist ok Mist 

vil ek at mér horn beri, 

Skeggjold ok Skogul, 

Hildr ok fruSr, 

Hlokk ok Herfjotur, 

Goll ok GeirahoQ, 

Randgri3r ok Rå3gri5r 

ok Reginleif, 

J>ær bera Einherjum 61. 
Pessar heita valkyrjur; f>ær sendir OQinn 
til hverrar orrostu; \>ær kjosa feig3 å 
menn ok rå3a sigri. Gu3r ok Rota ok 
norn hin yngsta, er Skuld heitir, ri3a jafn- 
an at kjosa val ok rå3a vigum. Jor3, 
m63ir fors, ok Rindr, mo5ir Våla, eru 
taldar me3 åsynjum. 

37. Gymir hét madr, en kona hans 
AurboQa; hon var bergrisa ættar; dottir 
J)eira var Ger3r, er allra kvinna var fegrst. 
fat var einn dag, at Freyr haf3i gengit 
i HliQskjålf ok så of heim£ alla ; en er 



58 GYLFAGINNING. 



hann leit i norSrætt, J)å så hann å ein- 
um bæ mikit hiis ok fagrt, ok til J)ess 
hiiss gekk kona, ok er hon tok upp 
hondunum ok lauk hur3 fyrir sér, J>å 
lysti af hondum hennar bæ3i i lopt ok å 
log ok allir heimar birtusk af henni; ok 
svå hefndi honum J)at mikillæti, er hann 
haf9i sezk i f>at hit helga sæti, at hann 
gekk i braut fullr af harmi. Ok er hann 
kom heim, mælti hann ekki; ekki svaf 
hann, ekki drakk hann; engi f>or9i at 
krefja hann målsins. f*å lét Njor3r 
kalla til sin Skirni, skosvein Freys, ok 
ba3 hann ganga til Freys ok bei3a hann 
or3a ok spyrja, hverjum hann væri svå 
rei9r, at hann mælti ekki vi3 menn. En 
Skirnir lézk ganga mundii ok eigi fuss 
ok kva9 illra svara vera vån af honum. 
En er hann kom til Freys, £>å spurdi 
hann, hvi Freyr var svå hnipinn ok mælti 
ekki vifl menn. t^å svarar Freyr ok 
sag3i, at hann hafQi sét konu fagra, ok 
fyrir hennar sakar var hann svå harm- 
fullr, at eigi myndi hann lengi lifa, ef 
hann skyldi eigi nå henni — »ok nu skaltu 
fara ok biQja hennar mér til handa ok 
hafa hana hingat, hvårt er fa3ir hennar 
vill e9a eigi; skal ek J)at vel launa J)ér«. 



GYLFAGINNING. 59 



På svarar Skirnir svå, at hann skal fara 
sendiferS, en Freyr skal få honum sver3 
sitt; J)at var svå gott, at sjålft vask; en 
Freyr lét eigi |)at til skorta ok gaf honum 
sverSit. På for Skirnir ok ba5 honum 
konunnar ok fekk heit hennar, ok niu 
nottum si3ar skyldi hon J)ar koma, er 
Barrey heitir, ok ganga f>å at brullaup- 
inu me3 Frey. En er Skirnir sag3i Frey 
sitt erendi, på kva8 hann J)etta: 

Long es nott, 

long es onnur, 

hvé mega ek £>reyja J)rjår? 

opt mér månadr 

minni J)6tti, 

an sjå half hynott. 
I^essi sok var til, er Freyr var svå våpn- 
lauss, er hann barQisk vi9 Belja, ok drap 
hann me3 hjartarhorni. — På mælti 
Gangleri: Undr mikit er J)vilikr hofflingi, 
sem Freyr er, vildi gefa sver9, svå at 
hann åtti eigi annat jafngott; geysimikit 
mein var honum J)at, på er hann bardisk 
vi3 {)ann, er Beli heitir; J)at veit triia 
min, at |>eirar gjafar myndi hann på i3r- 
ask. — E>å svarar Hårr: Li tit mark var 
på at, er J)eir Beli hittusk; drepa måtti 
Freyr hann me3 hendi sinni; ver3a mim 



60 GYLFAGINNING. 



J)at, er Freyr mun J)ykkja verr vi3 koma, 
er hann missir sveråsins, J>å er Miispells- 
synir fara at herja. 

38. På mælti Gangleri: f*at segir ]du, 
at allir J>eir menn, er i orrostu hafa fallit 
frå upphafi heims, eru mi komnir til 
63ins i Valholl; hvat hefir hann at få 
£>eim at vistum?; ek hug3a, at f>ar skyldi 
vera allmikit fjolmenni. — f*å svarar 
Hårr: Satt er J)at, er £>u segir, allmikit 
fjolmenni er J>ar; en miklu fleira skal 
enn ver3a, ok mun J36 oflitit jDykkja, J)å 
er ulfrinn kemr. En aldri er svå mikill 
mannfjoldi i Valholl, at eigi må f>eim 
en'dask flesk galtar J)ess, er Sæhrimnir 
heitir; hann er soQinn hvern dag, ok heill 
at apni. En J)essi spurning, er mi spyrr 
£>u, £>ykki mér likara at fair myni svå 
visir vera, at hér kunni satt af at segja. 
Andhrimnir heitir steikarinn, enEldhrimn- 
ir ketillinn; svå er hér sagt: 

Andhrimnir lætr 

i Eldhrimni 

Sæhrimni soSinn, 

fleska bazt, 

en £>at fair vitu, 

vi3 hvat Einherjar alask. 
f*å mælti Gangleri : Hvårt hefir 63inn 



GYLFAGINNING. 61 



£>at sama borQhald sem Einherjar? — 
Hårr segir: På vist, er å hans bor3i 
stendr, gefr hann II lilfum, er hann å, 
er svå heita, Geri ok Freki; en enga vist 
£>arf hann; vin er honum bæ3i matr ok 
drykkr; svå segir hér: 

Gera ok Freka 

se3r gunntami3r, 

hr63igr HerjafoSr; 

en vi3 vin 

eitt våpngofigr 

63inn æ lifir. 
Hrafnar II sitja å oxlum honum ok segja 
i eyru honum 611 tiSendi, J)au er J)eir 
sjå e3a heyra; {)eir heita svå, Huginnok 
Muninn. På sendir hann i dagan at fljuga 
um heim allan ok koma J)eir aptr at 
dogur3armåli; J)ar af ver5r hann margra 
tiQenda viss; J)vi kalla menn hann Hrafna- 
gu5; svå sem sagt er: 

Huginn ok Muninn 

fljuga hverjan dag 

jormungrund yfir; 

oumk ek Hugin, 

at hann aptr né komi, 

\>6 sjåmk ek meirr of Munin. 
39. t^å mælti Gangleri: Hvat hafa 
Einherjar at drykk, J)at er t>eim endisk 



62 GYLFAGINNING. 



jafngnogliga sem vistin, e3a er f>ar vatn 
drukkit? — På segir Hårr: Undarliga 
spyrr £>u mi, at AlfoSr mun bj63a til sin 
konungum e3a jorlum e3a 63rum rikis- 
monnum ok myni gefa J)eim vatn at 
drekka; ok £>at veit triia min, at margr 
kemr så til Valhallar, er dyrt mundi 
f)ykkjask kaupa vatsdrykkinn, ef eigi 
væri betra fagnadar ^angat at vitja, så er 
å3r J)olir sår ok svi3a til banans. Annat 
kann ek })ér J>a3an segja. Geit sii, er 
HeiSriin heitir, stendr uppi å Valholl, ok 
bitr barr af limum tres J>ess, er mjok er 
nafnfrægt, er Læra3r heitir, en or spen- 
um hennar rennr mjo3r så, er honfyllir 
skapker hvern dag; J)at er svå mikit, at 
allir Einherjar ver3a fulldruknir af. — 
På mælti Gangleri: f*at er J)eim geysi- 
haglig geit; forkunnargo3r vi3r mun så 
vera, er hon bitr af. — f*å mælti Hårr: 
Enn er meira mark at of hjortinn Eik- 
|)yrni, er stendr å Valholl ok bitr af lim- 
um J>ess tres, en af hornum hans ver5r 
svå mikill dropi, at ni3r kemr i Hver- 
gelmi, ok J>a3an af falla J>ær år, er svå 
heita: Si3, Vi3, Sækin, Eikin, Svol, Gunn- 
J)r6, Fjorm, Fimbulfml, Gipul, Gopul, 
Gomul, Geirvimul; pessar falla um åsa 



GYLFAGINNING. 63 



byggQir. Pessar eru enn nefndar, E*yn, 
Vin, f>6ll, Holl, Grå3, Gunn^råin, Nyt, Not, 
Nonn, Hronn, Vina, Vegsvinn, f^joQnuma. 

40. f*å mælti Gangleri: l^etta eru und- 
arlig tiQendi, er nu sagQir |)u. Geysimikit 
hus mun Valholl vera; allJ)rongt mun 
f>ar opt vera fyrir durum. — På svarar 
Hårr: Hvi spyrr J)ii eigi £>ess, hversu 
margar dyrr eru å hollinni e5a hversu 
storar? Ef J)ii heyrir J>at sagt, J)å muntu 
segja, at hitt er undarligt, ef eigi må 
ganga ut ok inn hverr er vill. En f>at 
er me3 sonnu at segja, at eigi er |)r6ngra 
at skipa hana en ganga i hana. Hér 
måttu heyra i Grimnismålum: 

Fimm hundruQ dura 

ok of fjorum togum, 

svå hygg ek å Valhollu vesa; 

åtta hundruQ Einherja 

ganga or einum durum, 

J)ås J)eir fara vi3 vitni at vega. 

41. I^å mælti Gangleri : Allmikill mann- 
fjolQi er i Valhollu; svå njota tru minnai\ 
at allmikill hofQingi er 63inn, er hann 
styrir svå miklum her; e3a hvat er 
skemtun Einherja, £>å er J)eir drekka eigi? 
— Hårr segir: Hvern dag, J)å er peir 
hafa klæzk, £>å hervæ3a J)eir sik ok ganga 



64 GYLFAGINNING. 



lit i garSinn ok berjask ok fellir hverr 
annan; J)at er leikr J)eira; ok er liflr at 
dogur3armåli, J>å ri3a J)eir heim til Val- 
hallar ok setjask til drykkju, svå sem 
hér segir: 

Allir Einherjar 

63ins tiinum i 

hoggvask hverjan dag; 

val J)eir kjosa 

ok ri9a vigi frå, 

sitja meirr of såttir saman. 
En satt er J>at, er f>ii sag9ir, mikill er 
69inn fyrir sér; morg dæmi finnask til 
J)ess. Svå er hér sagt i oråum sjålfra 
asanna : 

Askr Yggdrasils, 

hann es æztr vi9a 

en Ski9bla9nir skipa, 

69inn åsa, 

en joa Sleipnir; 

Bifrost briia, 

en Bragi skålda; 

Håbrok hauka, 

en hunda Garmr. 

42. På mælti Gangleri: Hverr å J)ann 

hest, Sleipni, e9a hvat er frå honum at 

segja? — Hårr segir: Eigi kantii deili å 

Sleipni ok eigi veiztu atburQi, af hverju 



GYLFAGINNING. 65 



hann kom, en J>at mun J)ér £>ykkja frå- 
sagnar vert. I^at var snimma i ondverda 
byggd godanna, £>å er godin hofdu sett 
Midgård ok gort Valholl, f>å kom f>ar 
smidr nokkurr* ok baud at gera J)eim 
borg å J)rim misserum svå goda, at tru 
ok ørugg væri fyrir bergrisum ok hrim- 
Jjursum, |)6tt J)eir kæmi inn um Mid- 
gård, en hann mælti sér J>at til kaups, at 
hann skyldi eignask Freyju; ok hafa vildi 
hann sol ok måna, E'å gengu æsirnir å 
tal ok rédu rådum sinum, ok var f>at 
kaup gort vid smidinn, at hann skyldi 
eignask J)at, er hann mælti til, ef hann 
fengi gort borgina å einum vetri; en hinn 
fyrsta sumarsdag ef nokkurr hlutr væri 
ogorr at borginni, \)å skyldi hann af kaup- 
inu, ok skyldi hann af engum manni lid 
£>iggja til verksins. Ok er J)eir sogdu 
honum |)essa kosti, J)å beiddisk hann, 
at J)eir skyldu lofa, at hann hefdi lid af 
hesti sinum, er Svadilfari hét; en |)vi réd 
Loki, er J)at var til lagt vid hann. Hann 
tok til hinn fyrsta vetrardag at gera borg- 
ina, en of nætr dro hann til grjot å hest- 
inum; en f>at J)6tti åsunum mildt undr, 
hversu stor bjorg så hestr dro, ok hålfu 
meira J)i ekvirki gerdi hestrinn en smidr- 

5 



66 GYLFAGINNING. 



inn. En at kaupi fæira våru sterk vitni 
ok morg særi, fyrir J)vi at jotnum J>otti 
ekki tryggt at vera me3 åsum gri3alaust, 
ef t^orr kvæmi heim, en f>å var hann 
farinn i austrveg at berja troll. En er 
å lei9 vetrinn, J>å sottisk mjok borgar- 
ger5in, ok var hon svå ha ok sterk, at 
eigi måtti å J^at leita. En J)å er III dagar 
våru til sumars, ])å var komit mjok at 
borghliQi. I^å settusk go3in å domstola 
sina ok leitu3u rå5a ok spui*3i hverr 
annan, hverr J>vi hef3i rå3it, at gipta 
Freyju i Jotunheima e3a spilla loptinu 
ok himninum svå, at taka J)a9an sol ok 
tungl ok gefa jotnum; en |)at kom åsanit 
me3 ollum, at f>essu myndi råQit hafa så 
er flestu illu ræ3r, Loki Laufeyjarson, ok 
kvåQu hann ver3an ills dau5a, ef eigi 
hitti hann rå3 til, at smiQrinn væri af 
kaupinu, ok veittu Loka atgongu. En er 
hann var3 hræddr, J)å svar5i hann ei3a, at 
hann skyldi svå til haga, at smiQrinn væri 
af kaupinu, hvat sem hann kosta3i til. 
Ok hit sama kveld, er smidrinn ok ut eptir 
grjotinu me3 hestinn Sva3ilfara, J)å hljop 
or skogi nokkurum merr ok at hestinum 
ok hrein vi5. En er hestrinn kendi, hvat 
hrossi £>etta var, f>å æddisk hann ok sleit 



GYLFAGINNING. 67 



sundr reipin ok hljop til merarinnar, en 
hon undan til skogar ok smi5rinn eptir 
ok vill taka hestinn, en pessi hross hlaupa 
alla nott, ok dvelsk smi8in på nott; ok 
eptir um daginn var3 ekki svå smi3at, 
sem fyrr haf3i or5it. Ok på er smi3rinn 
sér, at eigi mun lokit ver3a verkinu, på 
færisk smiSrinn i jotunmoS. En er 
æsirnir så pat til viss, at par varbergrisi 
kominn, på var3 eigi pyrmt ei3unum, 
ok kolludu peir å for, ok jafnskjott kom 
hann, ok pvi næst for å lopt hamarrinn 
Mjolnir; galt hann på smiSarkaupit, ok 
eigi sol e3a tungl, heldr synja3i hann 
honum at byggva i Jotunheimum ok laust 
pat hit fyrsta hogg, er haussinn brotna3i 
i smån mola, ok sendi hann ni3r undir 
Niflheim. En Loki hafdi på fer3 haft til 
Sva3ilfara, at nokknru si3arr bar hann 
fyl; pat var grått ok haf3i VIII fætr, ok 
er så hestr baztr me3 go3um ok monn- 
um. Svå segir i Voluspå: 

På gengu regin 611 

å rokstola, 

ginnheilug go3, 

ok of pat gættusk, 

hverr hef3i lopt alt 

lævi blandit 

5' 



68 GYLFAGINNING. 



e3a ætt jotuns 
Ods mey gefna. 

Å gengusk ei3ar, 
or9 ok særi, 
mål 611 meginlig, 
es å me3al foru. 
I^orr einn J)ar vå 
J)runginn m63i; 
hann sjaldan sitr, 
es hann slikt of fregn. 

43. På mælti Gangleri: Hvat er at 
segja frå Skidbladni, er hann er beztr 
skipa, hvårt er ekki skip jafnmikit sem 
hann? — Hårr segir: Ski3bla3nir er 
beztr skipanna ok me3 mestum hagleik 
gorr; en Naglfar er mest skip; {^at å 
Muspell. Dvergar nokkurir, synir Ivalda, 
ger3u Skidbladni ok gåfu Frey skipit; 
hann er svå mikill, at allir æsir megu 
skipa hann med våpnum ok herbiinaSi, 
ok hefir hann byr, Jjegar er segl er dregit, 
hvert er fara skal, en J)å er eigi skal fara 
me3 hann å sæ, J)å er hann gorr at svå 
morgum hlutum ok me9 svå mikilli list, 
at hann må vefja saman sem duk ok 
hafa i pungi sinum. 

44. t^å mælti Gangleri: Gott skip er 
SkiSblaQnir; en allmikil fjolkyngi mim 



GYLFAGINNING. 69 



vi3 vera hof 3, å3r svå fåi gort. Hvåit 
hefir ftørr hvergi svå farit, at hann hafi 
hitt fyrir sér svå rikt e3a ramt, at hon- 
um hafi ofrefli verit fyrir afis sakar e5a 
fjolkyngi? — f*å mælti Hårr: Får ma3r 
vættir mik at frå |)vi kunni segja, en 
mart hefir honum harSfært J)6tt; en J)6tt 
svå hafi verit, at nokkurr hlutr hafi svå 
ramr e3a sterkr verit, at Poty hafi eigi 
sigr fengit å tmnit, Ipå er eigi skylt at 
segja frå, fyrir J)vi at morg dæmi eru ti] 
}>ess ok J)vi eru allir skyldir at triia, at 
f^orr er måtkastr. — f*å mælti Gangleri: 
Svå lizk mér, sem J)ess hlutar myna ek 
y3r spurt hafa, er engi er til færr at 
segja. — £>å mælti Jafnhårr: Heyrthof- 
um vér sagt frå f)eim atburSum, er oss 
|)ykkja otruligir at sannir myni vera; en 
hér mun sjå sitja nær, er vita munsonn 
ti3endi af at segja, ok muntu |)vi triia, 
at hann mun eigi ljuga mi hit fyrstasinn, 
er aldri laug fyrr. — t*å mælti Gangleri: 
Hér mun ek standa ok hly3a, ef nokkurr 
orlausn fæsk J)essa måls, en at 63rum 
kosti kalla ek y3r vera yfir komna, ef 
}3ér kunnu3 eigi segja, J>at er ek spyr. — 
t^å mælti E*ri5i: Au3s)ait er mi, at hann 
vill |)essi ti3endi vita, pott oss pykki eigi 



70 GYLFAGINNING. 



fagrt at segja. f*at er upphaf fæssa måls, 
at Oku-I^orr for me5 hafra sina ok rei3, 
ok me5 honum så åss, er Loki heitir; 
koma J)eir at kveldi til eins buanda ok 
få J)ar nåttsta5. En am kveldit tok ftørr 
hafra sina ok skar bå5a; eptir f>at våru 
J)eir flegnir ok bornir til ketils; en er 
so3it var, på settisk I^orr til nåttverQar 
ok ])eir lagsmenn. I^orr baud til matar 
me3 sér buandanum ok konu hans ok 
bornum ^eira; sonr buanda hét f'jålfi, en 
Roskva dottir. f*å lagfii I^orr hafrstok- 
urnar utar frå eldinum ok mælti, at bu- 
andi ok heimamenn hans skyldu kasta 
å hafrstokurnar beinunum. I^jålfi, sonr 
buanda, helt å lærlegg hafrsins ok spretti 
å knifi sinum ok braut til mergjar. I^orr 
dvaldisk {)ar of nottina; en i ottu fyrir 
dag st69 hann upp ok klæddi sik, tok 
hamarinn Mjolni ok brå upp ok vig3i 
hafrstokurnar; sto3u J)å upp hafrarnir, 
ok var J)å annarr haltr eptra fæti. f*at 
fann t^orr ok tal9i, at buandinn e3a hans 
hjon myndi eigi skynsamliga hafa farit 
me3 beinum hafrsins; kennir hann, at 
brotinn var lærleggrinn. Eigi parf langt 
frå J)vi at segja; vita megu J)at allir, 
hversu hræddr buandinn mundi vera, er 



GYLFAGINNING. 71 



hann så, at E>6rr léi siga br^nnar ofan 
fyrir augun; en pat er hann så augnanna, 
på hugdisk hann falla mundu fyrir sjon- 
um hans einum saman; hann her3i 
hendrnar at hamarskaptinu, svå at hvitn- 
u3u kniiarnir, en buandinn ger5i, sem 
vån var, ok 611 hjiinin, kolluQu åkafliga, 
bå3u sér fri3ar, bu3u at yfirbotum alt 
pat, er pau åttu; en er hann så hræzlu 
peira, på gekk af honum moSrinn ok 
sefaSisk hann ok tok af peim i sætt born 
peira, I^jålfa ok Rosku, ok gerSusk pau 
på skyldir pjonostumenn hans, ok fylgja 
pau honum jafnan si3an. 

45. Lét hann par eptir hafra ok byrj- 
a5i fer3ina austr i Jotunheima ok alt til 
hafsins, ok på for hann ilt yfir hafit pat 
hit djupa;en er hann kom til lands, på 
gekk hann upp ok me5 honum Loki ok 
^jålfi ok Roskva. På er pau hofQu litla 
hri3 gengit, var3 fyrir peim mork stor; 
gengu pau pann dag allan til myrkrs. 
t^jålfi var allra manna fothvatastr; hann 
bar kyl t^ors, en til vista var eigi gott. 
I*å er myrkt var or3it, leituQu peir sér 
nåttstaQar ok fundu fyrir sér skala nokk- 
urn mjok mikinn; våru dyrr å enda ok 
jafnbreiQar skålanum; par leitu3u peir 



72 GYLFAGINN1NG. 



sér nåttbols. En of mi5ja nott vard 
landskjålpti mikill, gekk joråin undir 
|)eim skykkjum ok skalf hiisit; J)å stod 
Porr upp ok hét å lagsmenn sina, ok 
leituQusk fyrir ok fundu afhus til hægri 
handar i midjum skålanum ok gengu 
J)annig; settisk ftørr i dyrnar, en onnur 
f>au våru innar fra honum, ok våru |)au 
hrædd, en ftørr helt hamarskaptinu ok 
hugdi at ver ja sik; |3å heyrdu J>au ym 
mikinn ok gn^. En er kom at dagan, 
f>å gekk t^orr lit ok sér mann, hvar lå 
skamt fra honum i skoginum, ok var så 
eigi litill; hann svaf ok hraut sterkliga. 
t^å J)6ttisk I^orr skil ja, hvat låtum verit 
haf9i of nottina; hann spennir sik megin- 
gjor3um ok ox honum åsmegin; ok i J) vi 
])ili vaknar så ma3r, st63 upp skjott, en 
J)å er sagt, at E'or var3 bilt einu sinni 
at slå hann me3 hamrinum, ok spur3i 
hann at nafni, en så nefndisk S kry mir; 
»en eigi ^arf ek, sagSi hann, at spyr ja 
f)ik at nafni ; kenni ek, at Jm ert Åsa- 
E*6rr; e3a hvårt hefir J>u dregit å braut 
hanzka ininn?« Seildisk J)å Skiymir til 
ok tok upp hanzkann; sér f>6rr |}å, at 
|3at hafdi hann haft of nottina fyrir skala, 
en afhusit, J)at var Jnimlungrinn hanzkans. 



GYLFAGINNING. 73 



Skrymir spur5i, ef ftørr vildi hafa foru- 
neyti hans, en Porr jåtti J)vi. På tok 
Skiymir ok leysti nestbagga sinn ok bjosk 
til at eta dogur3, en t^orr i 63rum sta9 
ok hans félagar. Skrymir bau3 ]3å, at 
J>eir leg5i motuneyti sitt, en ftørr jåtti 
J)vi; J)å batt Skrymir nest J)eira altieinn 
bagga ok lagQi å bak sér; hann gekk 
fyrir of daginn ok steig heldr storum, 
en si3 at kveldi leitaQi Skiymir J)eim 
nåttstadar undir eik nokkurri mikilli. 
På mælti Skrymir til f'ors, at hann vill 
leggjask ni3r at sofa, »en J)ér takiS nest- 
baggann ok bui5 til notturQar y3r«. f*vi 
næst sofnar Skiymir ok hraut fast; en 
t^orr tok nestbaggann ok skal leysa, en 
svå er at segja, sem 6 tr uligt mun jsykkja, 
at engi knut fekk hann leyst ok engi 
ålarendann hreyft, svå at |3å væri lausari 
en å3r. Ok er hann sér, at petta verk 
må eigi nytask, {)å var5 hann rei3r, greip 
{)å hamarinn Mjolni tveim hondum ok 
steig fram oSrum fæti at J>ar, er Skiymir 
lå, ok lystr i hofuQ honum, en Skiymir 
vaknar ok spyrr, hvårt laufsblaS felli i 
hofud honum e5a hvårt J)eir haft }3å 
matazk ok sé bunir til rekna? 1*6 rr segir, 
at £>eir munu })å sofa ganga. Ganga j)au 



74 GYLFAGINNING. 



|)å undir a3ra eik. Er J)at J>ér satt at 
segja, at ekki var |)å ottalaust at sofa. 
En at midri nott, ])å heyrir t^orr, at 
Skr^mir hr^tr ok sefr fast, svå at dunar 
i skoginum; J)å stendr hann upp ok 
gengr til hans, reidir hamarinn titt ok 
hart ok lystr ofan i miSjan hvirfil hon- 
um; hann kennir, at hamars-mudrinn 
søkkr djupt i hofuSit. En i })vi bili 
vaknar Skrymir ok mælti: »hvat er nu? 
fell akarn nokkut i hofud mer, e3a hvat 
er titt um |)ik, P6rr?« En ftørr gekk 
aptr skyndiliga ok svarar, at hann var 
\)å nyvakna3r, sagQi, at J>å var mi3 nott 
ok enn væri mål at sofa. P(\ hugsadi 
I^orr [3at, ef hann kvæmi svå i færi at 
slå hann hit pridja hogg, at aldri skyleli 
hann sjå sik sidan; liggr nu ok gætir, ef 
Skiymir sofnadi enn fast. En litlu fyrir 
dagan J3a heyrir hann, at Skrymir mun 
sofnat hafa; stendr |)å upp ok hleypr at 
honum, reidir |)å hamarinn af ollu afli 
ok l) r str å Jmnnvangann, £>ann er upp 
vissi; søkkr J3å hamarrinn upp at skapt- 
inu, en Skrymir settisk upp ok strauk of 
vangann ok mælti: »hvårt munu foglar 
nokkurir sitja i trénu yfir mér; mik 
grunaQi, er ek vaknaQa, at tros nokkut 



GYLFAGINNING. 75 



af kvistunum felli i hofu3 mér; hvårt 
vakir J>u, forr? Mål mim vera upp at 
standa ok klæ3ask, en ekki eigu5 ér mi 
langa lei9 fram til borgarinnar, er kollud 
er UtgarQr. Heyrt hefi ek, at J)ér hafiQ 
kvisat i milli y3var, at ek væra ekki litill 
ma3r vexti, en sjå skulu3 {)ér {)ar stærri 
menn, ef J)ér komid i Utgar3. Nu mun 
ek rå3a y3r heilræSi, låtiQ ér eigi storliga 
yfir y3r; ekki munu hirSmenn UtgarSa- 
Loka vel Jjola Jrvilikum kogursveinum 
kopuryrSi; en at 63rum kosti hverfiS 
aptr, ok })ann ætlak y3r vera betra af 
at taka. En ef pév vili3 fram fara, |)å 
stefni5 ér i austr, en ek å mi nor8r lei5 
til fjalla fæssa, er J)ér megu3 mi sjå«. 
Tekr Skrymir nestbaggann ok kastar å 
bak sér ok snyr J)vers i skoginn frå J)eim, 
ok er J)ess eigi getit, at æsirnir bæ3i [)å 
heila hittask. 

46. forr snyr fram å lei3 ok peir 
félagar ok gengr framan til mi3s dags; 
J)å så J>eir borg standa å vollum nokkur- 
um ok settu hnakkann å bak sér aptr, 
å3r J>eir fengu sét yfir upp ; ganga til 
borgarinnar, ok var grind fyrir borghliS- 
inu ok lokin aptr. t^orr gekk å grindina 
ok fekk eigi upp lokit, en er J)eir preyttu 



76 GYLFAGINNING. 



at komask i borgina, på smugu peir milli 
spalanna ok komu svå inn; så på holl 
mikla ok gengu pannig; var hur3in opin; 
]3å gengu peir inn ok så par marga menn 
å två bekki ok flesta ærit stora. Wi 
næst koma peir fyrir konunginn Utgarda- 
Loka ok kvoddu hann, en hann leit seint 
til peira ok glotti vi3 tonn ok mælti : 
»seint er um langan veg at spyrja ti5- 
enda, e5a er annan veg en ek hygg, er 
pessi sveinstauli orQinn Oku-forr? en 
meiri muntu vera, en mér lizk pu; e9a 
hvat iprotta er pat, er J)ér félagar pykkizk 
vera vi3 bunir? Engi skal hér vera me3 
oss, så er eigi kunni nokkurs konar list 
e3a kunnandi um fram flesta menn ?« 
På segir så, er sidarst gekk, er Loki heitir: 
»kann ek på iprott, er ek em albuinn at 
reyna, at engi er hér så inni, er sk j 6 tara 
skal eta mat sinn en ek«. f*å svarar 
Utgar3a-Loki: »iprott er pat, ef pu efnir, 
ok freista skal på pessar iprottar«, kall- 
a3i utar å bekkinn, at så, er Logi heitir, 
skal ganga å golf fram ok freista sin i 
moti Loka. f*å var tekit trog eitt ok 
borit inn å hallargolfit ok fylt af slåtri; 
settisk Loki at 63rum enda, en Logi at 
63rum, ok åt hvårtveggi sem tidast ok 



GYLFAGINNING. 



mættusk i mi3ju troginu; haf8i J)å Loki 
etit slåtr alt af beinum, en Logi haf3i 
ok etit slåtr alt ok beinin me3 ok svå 
trogit; ok syndisk nu ollum, sem Loki 
hef3i låtit leikinn. f*å spyrr Utgar8a-Loki, 
hvat så hinn ungi ma3r kunni leika, en 
f'jålfi segir, at hann mun freista at renna 
skei3 nokkur vi3 einhvern ])ann, er 
Utgar8a-Loki fær til. På segir UtgarQa- 
Loki, at |)etta er g69 iJ>rott ok kallar 
})ess meiri vån, at hann sé vel at sér 
buinn of skjotleikinn, ef hann skal }3essa 
iJ)iott inna, en })6 lætr hann skjott skulu 
}>essa freista. Stendr på upp Utgar3a- 
Loki ok gengr ut, ok var }3ar gott skeiS 
at renna eptir sléttum velli. På kallar 
Utgar3a-Loki til sin sveinstaula nokkurn, 
er nefndr er Hugi, ok ba3 hann renna 
i kopp vi3 E^'ålfa. E'å taka [)eir hit fyrsta 
skeiå, ok er Hugi fni framarr, at hann 
snysk aptr i moti honum at skei3senda. 
På mælti Utgar3a-Loki: »J)urfa muntu, 
t^jålfi, at leggja f>ik meirr fram, ef Jni 
skalt vinna leikinn, en \>6 er £>at satt, 
at ekki hafa hér komit })eir menn, er 
mér f>ykkja fothvatari en svå«. E*å taka 
|)eir aptr annat skeid, ok \>å er Hugi 
kemr til skei3senda ok hann snysk aptr, 



78 GYLFAGINN1NG. 



j)å var langt kolfskot til I^jålfa. t*å mælti 
Utgarda-Loki: »vel J)ykki mér l^jålfi renna 
skeidit, en eigi triii ek honum nu, at 
hann vinni leikinn, en nii mim reyna, 
er {)eir renna hit III. skei3it«. På taka 
]>eir enn skcid; en er Hugi er kominn 
til skeidsenda ok snysk aptr, ok er t*jalfi 
eigi f)å kominn å niitt skeid; {)å segja 
allir, at reynt er um £>enna leik. På 
spyrr Utgar5a-Loki t*6r, livat })eira i- 
})rotta mim vera, er hann tnyni vilja 
birta fyrir peim, svå miklar sogur sem 
menn hafa gort um storvirki hans. På 
mælti f>6rr, at helzt vill hann pat til 
taka, at f>reyta drykkju vid einhvern mann. 
Utgar5a-Loki segir, at ])at må vel vera, 
gengr inn i hollina ok kallar skutilsvein 
sinn, bi5r, at hann taki vitishorn f)at, er 
hir3menn eru vanir at drekka af. Wi 
næst kemr fram skutilsveinn me9 horn- 
inu ok fær t^or i hond. f*å mælti Utgarda- 
Loki : »af horni pessu {Dykkir J>å vel 
drukkit, ef i einum drykk gengr af, en 
sumir drekka af i tveim drykkjum, en 
engi er svå litill drykkjumadr, at eigi 
gangi af i J)rimr«. t^orr litr å hornit ok 
synisk ekki mikit, ok er po heldr langt, 
en hann er ni jok pyrstr, tekr at drekka 



GYLFAGINNING. 79 



ok svelgr allstorum ok hyggr, at eigi skal 
hann ]3urfa at liita optar i hornit. En 
er hann J)raut erendit ok hann laut or 
horninu ok sér, hvat lei3 drykkinum, 
ok lizk honum svå, sem alllitill munr 
mun vera, at mi sé lægra i horninu en 
å3r. På mælti Utgar3a-Loki: »vel er 
drukkit ok eigi til mildt ; eigi myndak 
tnia, ef mér væri fra sagt, at Åsa-E'orr 
myndi eigi meira drykk drekka, en på 
veit ek, at J>ii munt vilja drekka af i 
odrum drykk«. forr svarar engu, setr 
hornit å munn sér ok hyggr mi, at hann 
skal drekka meira drykk, ok J)reytir å 
drykkjuna, sem honum vansk til erendi, 
ok enn sér hann, at stikillinn hornsins 
vill ekki upp svåmjok, sem honum likar; 
ok er hann tok hornit af munni sér ok 
sér i, lizk honum mi svå, sem minna 
hafi |>orrit en hinu fyrra sinni; er nii gott 
beranda bor9 å horninu. ^å mælti 
Utgar3a-Loki: »hvat er nu 7 I^orr? muntu 
nu eigi spara til eins drykkjar meira en 
J)ér mun hagr å vera? Svå lizk mér, ef 
J)ii skalt mi drekka af horninu hinn J)ri5ja 
drykkinn, sem J)essi mun mestr ætla3r; 
en ekki muntu mega hér me3 oss heita 
svå mikill ma3r sem æsir kalla J)ik, ef 



80 GYLFAGINNING. 



{ni gerir eigi meira af })ér nm a3ra leika 
en mér lizk at nm ])enna mun vera«. 
På vard ^orr reiSr, setr hornit å munn 
sér ok drekkr sem åkafligast må hann 
ok Joreytir sem mest å drykkinn; en er 
hann så i hornit, |)å hafdi nu helzt nokkut 
mimr å fengizk, ok ])å by3r hann upp 
hornit ok vill eigi drekka meira. tVi 
mælti Utgaroa-Loki: »audsætt er nu, at 
måttr j)inn er ekki svå mikill, sem ver 
hugdum; en viltu freista um fleiri leika? 
sjå må nu, at ekki nytir |)ii hér af«. 
Porr svarar: »freista må ek enn of nokk- 
ura leika, en undarliga myndi mér J)ykkja, 
Jja er ek var heima meO åsum, et {)\i- 
likir drykkir væri svå lillir kalladir. En 
hvat leik vili9 J)ér nu bjéda mér?« Pi\ 
mælti Utgarda-Loki: »j^at gera hér ungir 
sveinar, er litit mark mim at pykkja, at 
hefja upp af jor5u kott minn, en eigi 
myndak kunna at mæla [wilikt vi3 Asa- 
Por, ef ek hefSa eigi sét, at {311 ert miklu 
minni fyrir J)ér en ek hugda«. Wi næst 
hljop fram kottr einn grår å hallargélfit 
ok heldr mikill, en Pott gekk til ok tok 
hendi sinni ni3r undir midjan kvidinn 
ok lypti upp, en kottrinn beyg3i kenginn 
svå sem Pott rétti upp hondina; en ej* 



GYLFAGINNING. 81 



I^orr seildisk svå langt upp sem hann 
måtti lengst, J)å létti kottrinn einum fæti, 
ok fekk I^orr eigi framit J)enna leik meirr. 
På mælti Utgar3a-Loki : »svå for f)essi 
leikr sem mik var3i; kottrinn er heldr 
mikill, en I^orr er lagr ok litill hjå stor- 
menni t>vi, sem hér er me3 oss». På 
mælti I^orr: »svå litinn sem J)ér kalli8 
mik, J)å gangi mi til einn hverr ok fåisk 
vi8 mik; mi em ek reidr». På svarar 

r 

Utgar3a-Loki ok litask um å bekkina ok 
mælti: »eigi sé ek |>ann mann hér inni, 
er eigi mun litilræQi i J)ykkja at fåsk vi9 
J)ik«; ok enn mælti hann: »sjåm fyrst, 
kalli hingat kerlinguna, fostru mina, Elli, 
ok fåisk forrviS hana, ef hann vill; felt 
hefir hon {)å menn, er mér hafa litizk eigi 
osterkligri en t^orr er«. Wi næst gekk 
i hollina kerling ein gomul. På mælti 
Utgar3a-Loki, at hon skal taka fang vi3 
Åsa-t^or. Ekki er langt um at gera; svå for 
fang {)at, at J)vi har3ara er forr knii3- 
isk at fanginu, J)vi fastara st63 hon; ])å tok 
kerling at leita til brag3a, ok var3 f*6rr 
J)å lauss å fotum, ok våru J)ær sviptingar 
allharåar, ok eigi lengi, å3r I^orr fell å 
kné 63rum fæti. På gekk til Utgar3a- 
Loki ok ba3 J)au hætta fanginu ok sag3i 

6 



82 GYLFAGINNING. 



svå, at E'orr myndi eigi fmrfa at bj63a 
fleirum monnum fang i hans hir3; var 
J)å ok liQit at nott; visa3i Utgar3a-Loki 
t^or ok f>eim félogum til sætis, ok dvelj- 
ask |)ar nåttlangt i g63um fagnaSi. 

47. En at niorni £>egar daga3i, stendr 
I^orr upp ok f)eir félagar, klæQa sik ok 
eru bunir braut at ganga. På kom J>ar 
Utgar3a-Loki ok lét setja J)eim bor3; skorti 
|)å eigi goQan fagna3, mat ok drykk. En 
er f>eir hafa matazk, J)å snuask J>eir til 
ferdar. Utgar9a-Loki fylgir {3eim ut, gengr 
me3 J>eim braut or borginni ; en at skiln- 
a3i |)å mælti UtgarQa-Loki til Pors ok 
spyrr, hvernig honum J>ykkir fer3 sin or3in, 
e3a hvårt hann heflr hitt rikara mann 
nokkurn en sik. Porr segir, at eigi mun 
hann £>at segja, at eigi hafi hann mikla 
osæmd farit i peira vi3skiptum, »en J)6 
veit ek, at J)ér munu3 kalla mik litinn 
mann fyrir mér, ok uni ek pvi illa«. På 
mælti Utgar3a-Loki: »nu skal segja £>ér 
et sanna, er ]ni ert ut kominn or borg- 
inni, ok ef ek lifi ok megak rå3a, J)å skaltu 
aldri optarr i hana koma; ok f>at veit 
triia min, at aldri hef3ir fui i hana komit, 
ef ek hef3a vitat å3r, at |ni hef3ir svå 
mikinn krapt me3 \>év ok Jn'i hef3ir svå 



GYLFAGINNING. 83 



nær haft oss mikilli ofæru. En sjonhverf- 
ingar hefi ek gort J)ér, ok fyrsta sinn å 
skoginum kom ek til fundar vi 5 y5r; ok 
JDå er J)ii skyldir leysa nestbaggann, J)å 
hafQak bundit hann me3 grésjårni, en 
J)ii fant eigi, hvar upp skyldi liika. En 
J>vi næst laust fni mik me3 hamrinum 
III hogg, ok var et fyrsta minst, ok var 
J)6 svå mikit, at mér mundi endask til 
bana, ef å hef3i komit; en J)ar er J)ii 
sått hjå holl minni setberg ok J)ar såttu 
ofan i J>rjå dali ferskeytta ok einn djiip- 
astan, f>at våru hamarspor |)in; setberg- 
inu brå ek fyrir hoggin, en eigi sått J)ii 
f>at. Svå var ok of leikana, er {)ér {)reytt- 
u5 vi9 hirdmenn mina, |)å var J)at et fyrsta, 
er Loki gerQi; hann var mjok soltinn ok 
åt titt; en så er Logi hét, f>at var villi- 
eldr ok brendi hann eigi seinna trogit en 
slåtrit. En er ^jålfi J)reytti råsina vi3 
J)ann, er Hugi hét, J)at var hugr minn, 
ok var t^jålfa eigi vænt, at {)reyta skjot- 
færi vi5 hann. En er |)u drakt af hoa*n- 
inu ok J)6tti J)ér seint li9a, en f>at veit 
triia min, at J)å var3 J>at undr, er ek 
mynda eigi triia at vera mætti; ann- 
arr endir hornsins var lit i hafi, en f>at 
såttu eigi; en mi, er J)ii kemr til sjåvar- 

6 ; 



81 GYLFAGINNING. 



ins, J)å muntu sjå mega, hvern Jnir3 |)u 
hefir drukkit å sænum; J}at eru nu fjor- 
ur kalla3ar«. Ok enn mælti hann: »eigi 
{Dotti mér hitt minna vera vert, er J)ii lyptir 
upp kettinum, ok }}ér satt at segja, f>å 
hræddusk allir J)eir, er så, er pu lyptir af 
jor5u einum fætinum; en så kottr var 
eigi sem pér s) T ndisk; J>at var Mi3gar3s- 
ormr, er liggr um lond 611, ok vanst hon- 
um varligalengQ til, at jorQina tæki spor3r 
ok hofu9 ; ok svå langt seildisk \>u upp, 
at skamt var J)å til himins. En hitt var ok 
mikit undr um fangit, er f>ustott svå lengi 
vi9 ok felt eigi meirr en å kné oårum 
fæti, er |)ii fekt vi9 Elli, fyrir JdvI at engi 
hefir så or3it ok engi mun ver3a, ef svå 
gamall ver3r, at elli bi3r, at eigi komi 
ellin ollum til falls. Ok er nu f>at satt 
at segja, at vér munum skiljask, ok mun 
J)å betr hvårratveggju handar, at J)ér kom- 
i3 eigi optarr mik at hitta; ek mun enn 
annat sinn verja borg miname3 {rvilikum 
vélum e3a 63rum, svå at ekki vald munud 
\)ér å mér få«. En er I^orr heyr3i 
J)essa tolu, greip hann til hamarsins ok 
breg3r å lopt; en er hann skal fram rei3a, 
})å sér hann hvergi Utgar9a-Loka, ok |)å 
sn^sk hann aptr til borgarinnar ok ætl- 



GYLFAGINNING. 85 



ask J)å fyrir at brjota borgina; £>å sér hann 
|>ar vollu vi3a ok fagra, en enga borg. 
Snysk hann |)å aptr ok ferr lei3 sina, til 
J>ess er hann kom aptr i fWiSvanga. En 
J)at er satt at segja, at J)å haf3i hann rå3it 
fyrir sér at leita til, ef saman mætti bera 
fundi Jæira Mi3gar3sorms ? sem siQan var3. 
Nu ætlak engan kunna £>ér sannara at 
segja fra ]}essi fer3 I*6rs. 
48. På mælti Gangleri: Allmikill er 

w 

fyrir sér Utgar3a-Loki, en me3 vélum ok 
fjolkyngi ferr hann mjok, en J>at må sjå, 
at hann er mikill fyrir sér, at hann åtti 
hirdmenn J)å, er mikinn matt hafa, e3a 
hvårt hefir f^orr ekki J)ess hefnt? — Hårr 
svarar: Eigi er {)at okunnigt, f>6tt eigi 
sé fræSimenn, at I^orr leiSrétti |)essa fer3- 
ina, er mi var fra sagt, ok dvalSisk ekki 
lengi heima, å3r hann bjosk svå skyndi- 
liga til ferQarinnar, at hann haf5i eigi 
rei9 ok eigi hafrana ok ekki foruneyti. 
Gekk hann lit of Mi3gar3 svå sem ungr 
drengr ok kom einn aptan at kveldi til 
jotuns nokkurs; så er Hymir nefndr. 
fcorr dval3isk J>ar at gistingu of nottina. 
En i dagan sto3 Hymir upp ok klæddisk 
ok bjosk at roa å sæ til fiskjar, en ftørr 
spratt upp ok var skjott biiinn, ok ba3, 



86 GYLFAGINNING. 



at Hymir skyldi låta hann roa å sæ me3 
sér, en Hymir segir, at litil Ii3sem3 
myndi at honum vera, er hann var litill 
ok ungmenni eitt: »ok mun J)ik kala, ef 
ek sit svå lengi ok utarliga sem ek em 
vanr«. En I^orr sag3i, at hann myndi 
roa mega fyrir \>vi langt frå landi, at eigi 
var vist, hvårt hann myndi fyrrbeiSask at 
roa utan, ok reiddisk Porr jotninum svå, 
at J)å var biiit, at hann myndi J>egar låta 
hamarinn skjalla honum, en hann lét J^at 
vi5 berask, J)vi at hann hugQisk J)å at 
reyna afl sitt i oQrum sta9. Hann spurdi 
Hymi, hvat J>eir skyldu hafa at beitum, 
en Hymir bad hann få sér sjålfan beitur. 
På snerisk f'orr å braut, jDangat er hann 
så øxnaflokk nokkurn, er Hymir åtti; 
hann tok enn mesta oxann, er Himin- 
hrjoQr hét, ok sleit af hofuQit ok for me3 
til sjåvar; haf3i \>å Hymir lit skotit nokkv- 
anum. f'orr gekk å skipit ok settisk i 
austrrum, tok II årar ok reri, ok J)6tti 
Hymi skri3r ver3a af ro3ri hans. Hymir 
reri i hålsinum fram, ok sottisk skjott 
r63rinn; sag3i J)å Hymir, at £>eir våru 
komnir å f>ær vastir, er hann var vanr 
at sitja ok draga flata fiska; en f^orr 
kve3sk vilja roa myklu lengra, ok toku 



GYLFAGINNING. 87 



enn snertir63r; sag3i Hymir J)å, at f>eir 
våru komnir svå langt lit, at hætt var at 
sitja utar fyrir Mi3gar5sormi, en ttørr 
kveQsk mundu roa enn um hri5, ok svå 
gerQi hann, en Hymir var J)å allokåtr. 
En |)å er E'orr lagQi upp årarnar, greiddi 
hann til vad heldr sterkjan, ok eigi var 
ongullinn minni e3a oramligri; |>ar lét 
Etørr koma å ongulinn oxahofuQit ok 
kasta3i fyrir borå, ok for ongullinn til 
grunns, ok er J)ér J)at satt at segja, at 
eigi ginti f)å I^orr mi5r Mi3gar3sorm, en 
Utgar3a-Loki hafSi spottat I^or, J^å er 
hann hof orminn upp å hendi sér. Mi3- 
gar3sormr gein yfir oxahofuSit, en ong- 
ullinn vå i gominn orminum, en er ormr- 
inn kendi J)ess, brå hann vi3 svå hart, 
at bå5ir hnefar I^ors skullu ut at borQinu ; 
\>å var3 P>6rr rei5r ok fær3isk i åsmegin, 
spyrndi vi3 fast svå, at hann hljop bå3- 
um fotum gognum skipit ok spyrndi vi3 
grunni, dro J)å orminn upp at borQi. En 
J)at må segja, at engi hefir så sét allogur- 
ligar sjonir, er eigi måtti {>at sjå, er tMrr 
hvesti augun å orminn, en ormrinn star3i 
ne3an i mot ok bles eitrinu. På. er sagt 
at jotunninn Hymir gerSisk litverpr, foln- 
a5i ok hræddisk, er hann så orminn ok 



88 GYLFAGINNING. 



J)at, er særinn fell ut ok inn of nokkv- 
ann ; ok i J)vi bili, er E'orr greip hamar- 
inn okfærSi å lopt, J)å fålmaSijotunninn 
til agnsaxinu ok hjo va3 t>6rs å bor3i, 
en ormrinn søk3isk i sæinn, en f^orr 
kasta5i hamrinum eptir honum, ok segja 
menn, at hann lysti af honum hofuQit 
vi3 hronnunum; en ek hygg hitt vera f>ér 
satt at segja, at MiQgardsormr lifir enn 
ok liggr i umsjå; en £01 r reiddi til hnef- 
ann ok setr vi3 eyra Hymi, svå at hann 
steypQisk fyrir bor9, ok sér i iljar hon- 
um, en ftørr 69 til lands. 

49. På mælti Gangleri: Hafa nokkur 
meiri ti3endi or9it me3 åsunum? AU- 
mikit J>rekvirki vann t^orr i £>essi fer3. — 
Hårr svarar: Vera mun at segja fra f>eim 
ti3endum, er meira potti vert åsunum. 
En J)at er upphaf fæirar sogu, at Baldr 
enn g63a dreymSi drauma stora ok hætt- 
liga um lif sitt. En er hann sag3i åsun- 
um draumana, J)å båru f>eir saman rå5 
sin, ok var J)at gort at beiåa gri3a Baldri 
fyrir alls konar håska, ok Frigg tok svar- 
daga til |)ess, at eira skyldu Baldri eldr 
ok vatn, jårn ok alls konar målmr, stein- 
ar, jor3in, vidirnir, sottirnar, dyrin, fugl- 
arnir, eitrit, ormarnir. En er J)etta var 



GYLFAGINNING. 



gort ok vitat, J)å var J)at skemtun Baldrs 
ok åsanna, at hann skyldi standa upp å 
J>ingum, en allir a3rir skyldu sumir 
skjota at honum, sumir hoggva til, sum- 
ir berja grjoti; en hvat sem at var gort, 
saka3i hann ekki, ok J)6tti J)etta ollum 
mikill frami. En er J)etta så Loki Lauf- 
eyjarson, J)å likaQi honum illa, er Baldr 
saka3i ekki. Hann gekk til Fensalar til 
Friggjar okbrå sér i konu liki; J)å spyrr 
Frigg, ef su kona vissi, hvat æsir hof3- 
usk at å J)inginu. Hon sag3i, at allir 
skutu at Baldri, ok J)at, at hann sakaSi 
ekki. l^å mælti Frigg: »eigi munu våpn 
e3a vi5ir granda Baldri ; ei5a hefi ek £>egit 
af ollum J)eim«. På spyrr konan: »hafa 
allir hlutir ei3a unnit at eira Baldri«. På 
svarar Frigg: »vex viSarteinungr einn 
fyrir vestan Valholl; så er Mistilteinn 
kallaSr; så J)6tti mér ungr at krefja ei5s- 
ins«. Wi næst hvarf konan å braut; en 
Loki tok Mistiltein ok sleit upp ok gekk 
til {rings. En Ho3r st63 litarliga i mann- 
hringinum, J)vi at hann var blindr. På 
mælti Loki vi3 hann: »hvi sk^tr J)ii 
ekki at Baldri?« Hann svarar: »J)vi, at 
ek sé eigi, hvar Baldr er, ok £>at annat, 
at ek em våpnlauss«. På mælti Loki: 



90 GYLFAGINNING. 



»ger3u J)6 i liking annarra manna ok veit 
Baldri sæm3 sem a3rir menn; ek mim 
visa pér til, hvar hann stendr; skjot at 
honum vendi J)essum«. Ho3r tok Mistil- 
tein ok skaut at Baldri at tilvisun Loka; 
flaug skotit i gegnum Baldr, ok fell hann 
dau3r til jar5ar, ok hefir J>at mest ohapp 
verit unnit me5 go3um ok monnum. i°å 
er Baldr var fallinn, J>å fellusk ollum 
åsum ordtok ok svå hendr at taka til 
hans, ok så hverr til annars, ok våru allir 
me3 einum hug til ^ess, er unnit haf3i 
verkit, en engi måtti hefna; }}ar var svå 
mikill gri3asta3r. En er æsirnir freistu3u 
at mæla, f)å var hitt J36 fyrr, at gråtrinn 
kom upp, svå at engi måtti 63rum 
segja me3 ordunum fra sinum harmi, en 
03inn bar f>eim mim verst J)enna ska3a, 
sem hann kunni mesta skyn, hversu 
mikil aftaka ok missa åsunum var i frå- 
falli Baldrs. En er go3in vitkuSusk, |)å 
mælti Frigg ok spur3i, hverr så væri me3 
åsum, er eignask vildi allar åstir hennar 
ok hylli ok vili hann ri3a å Helveg ok 
freista, ef hann fåi fundit Baldr, ok 
bj63a Helju litlausn, ef hon vill låta fara 
Baldr heim i Asgar3. En så er nefndr 
Hermo3r enn hvati, sonr 63ins, er til J)eirar 



GYLFAGINNING. 91 



farar var3. På var tekinn Sleipnir, hestr 
63ins, ok leiddr fram, ok steig Herm69r 
å J>ann hest ok hleypcti braut. En æs- 
irnir toku lik Baldrs ok fluttu til sævar. 
Hringhorni hét skip Baldrs, hann var 
allra skipa mestr; hann vildu go3in fram 
setja ok gera J)ar å bålfor Baldrs, en 
skipit gekk hvergi fram. På var sent i 
Jotunheima eptir gygi f>eiri, er Hyrrokkin 
hét; en er hon kom ok rei3 vargi ok 
haf3i hoggorm at taumum, |)å hljop hon 
af hestinum, en 63inn kalla 3i til berserki 
IIII at gæta hestsins, ok tengu })eir eigi 
haldit, nema |)eir feldi hann. På gekk 
Hyrrokkin å framstafn nokkvans ok hratt 
fram i fyrsta vi3brag3i, svå at eldr hraut 
or hlunnunum ok lond 611 skulfu. f^å 
var3 ^orr rei3r ok greip hamarinn ok 
myndi J)å brjota hofu3 hennar, å3r go3in 
611 bå3u henni fri3ar. På var borit ut å 
skipit lik Baldrs, ok er J)at så kona hans, 
Nanna Nepsdottir, J)å sprakk hon af 
harmi ok do; var hon borin å bålit ok 
slegit i eldi. f*å sto3 forr at ok vig3i 
bålit me3 Mjolni; en fyrir fotum honum 
rann dvergr nokkurr; så er Litr nefndr; 
en férr spyrndi fæti sinum å hann ok 
hratt honum i eldinn, ok brann hann. 



92 GYLFAGINNING. 



En J)essa brennu sotti margs konar J)j63, 
fyrst at segja frå 63ni, at me3 honum 
for Frigg ok valkyrjur ok hrafnar hans; 
en Freyr ok i kerru me3 gelti J)eim, er 
Gullinbursti heitir e3a SliSrugtanni, en 
Heimdallr rei5 hesti J)eim, er Gulltoppr 
heitir, en Freyja ok kottum sinum. f'ar 
kom ok mikit folk hrimf)ursa ok bergrisar. 
OSinn lag3i å bålit gullhring J)ann, er 
Draupnir heitir; honum fylg3i si5an su 
nåttiira, at ena niundu hverja nott drupu 
af honum VIII gullhringar jafnhofgir, 
Hestr Baldrs var leiddr å bålit med ollu 
rei3i. En J)at er at segja trå Herm63i, 
at hann reiå niu nætr dokkva dala ok 
djiipa, svå at hann så ekki, fyrr en hann 
kom til årinnar Gjallar ok rei3 å Gjallar- 
briina; hon er f)6k3 lysigulli. M63gu3r 
er nefnd mær sii, er gætir bruarinnar; 
hon spur3i hann at nafni e3a at ætt ok 
sag3i, at enn fyrra dag ri3u um briina 
V fylki dau3ra manna, »en eigi dynr 
briiin minnr undir einum J)ér ok eigi 
hefir J)ii lit dau3ra manna; hvi ri3r £>u 
hér å helveg?« Hann svarar at »ek skal 
ri3a til Heljar at leita Baldrs, e3a hvårt 
hefir J)ii nakkvat sét Baldr å helvegi?« 
Hon sag3i, at Baldr haf3i J)ar riSit um 



GYLFAGINNING. 93 



Gjallarbru, »en ni5r ok norår liggr hel- 
vegr«. På reiQ HermoQr, J>ar til er hann 
kom at helgrindum ; |)å sté hann af hest- 
inum ok gyr5i hann fast, steig upp ok 
keyr3i hann sporum, en hestrinn hljop 
svå hart yfir grindina, at hann kom hvergi 
nær. På rei3 HermoQr heim til hallar- 
innar ok steig af hesti, gekk inn i hollina, 
så par sitja i ondugi Baldr, bro3ur sinn, 
ok dvalSisk HermoQr par of nottina. En 
at morni J)å beiddisk Hermoår af Helju, 
at Baldr skyldi ri3a heim me3 honum, 
ok sag3i, hversu mikill gråtr var me3 
åsum, en Hel sag3i, at pat skyldi svå 
reyna, hvårt Baldr var svå åstsæll, »sem 
sagt er; ok ef allir hlutir i heiminum 
kykvir ok dau3ir grata hann, J)å skal 
hann fara til åsa aptr, en haldask me3 
Helju, ef nokkurr mælir vi3 e3a vill eigi 
grata«. /På sto3 Herm69r upp, en Baldr 
leiddi hann ut or hollinni ok tok hring- 
inn Draupni ok sendi 63ni til minja, en 
Nanna sendi Frigg ripti ok enn fleiri 
gjafar, Fullu fingrgull. I^å rei3 HermoQr 
aptr lei9 sina ok kom i ÅsgarQ ok sagQi 
611 ti9endi, J)au er hann hafdi sét ok 
heyrt. fvi næst sendu æsir um allan 
heim erendreka at bi5ja, at Baldr væri 



94 GYLFAGINNING. 



gråtinn or helju, en allir ger3u f>at, menn- 
inir ok kykvendin ok jorQin ok stein- 
arnir ok tré ok allr målmr; svå sem J)ii 
munt sét hafa, at f>essir hlutir grata, J)å 
er J)eir koma or frosti ok i hita. J*å er 
sendimenn foru heim ok hofåu vel rekit 
sin erendi, finna J>eir i helli nokkurum, 
hvar gygr sat; hon netndisk ^okk. E*eir 
bidja hana grata Baldr or helju; hon 
segir: 

t^okk muh grata 

{mrrum tårum 

Baldrs bålfarar; 

kyks né dau3s 

nautka ek Karls sonar; 

haldi Hel J)vi es hefir! 
En ]3ess geta menn, at J)ar hafi verit 
Loki Laufeyjarson, er flest hefir ilt gort 
me3 åsum. 

50. På mælti Gangleri: Allmiklu kom 
Loki å leiS, er hann olli fyrst f)vi, er 
Baldr var veginn, ok svå J)vi, er hann 
var3 eigi leystr fra Helju. E9a hvårt 
var3 honum J^essa nokkut hefnt? — Hårr 
segir: Goldit var honum J)etta, svå at 
hann mun lengi kennask. På er go3in 
våru orSin honum svå rei3, sem van 
var, hljop hann å braut ok fal sik å 



GYLFAGINNING. 95 



fjalli nokkuru, ger5i f>ar hus ok IV dyrr, 
at hann måtti sjå or husinu i allar ættir, 
en opt um daga brå hann sér i laxliki 
ok falsk J)å |)ar sem heitir Frånangrsfors; 
|)å hugsaSi hann fyrir sér, hverja vél 
æsir mundu til finna, at taka hann i 
forsinum; en er hann sat i husinu, tok 
hann lingarn ok rei3 å ræksna, sem net 
er si3an gort; en eldr brann fyrir honuiru 
E>å så hann, at æsir åttu skamt til hans,, 
ok haf3i 63inn sét or Hli8skjålfinni, 
hvar hann var. Hann hljop J)egar upp 
ok lit i åna, en kasta3i netinu fram å 
eldinn. En er Æsir koma til hiissins, 
|)å gekk så fyrst inn, er allra var vitrastr, 
er Kvasir heitir; ok er hann så å eldin- 
um folskvann 7 er netit hafQi brunnit, J)å 
skilQi hann, at J)at myndi vél vera til at 
taka fiska, ok sag3i åsunum. Wi næst 
toku J)eir ok ger3u sér net, eptir J)vi sem 
J>eir så å folskvanum at Loki haf3i gort. 
Ok er buit var netit, Ipå fara æsir til 
årinnar ok kasta neti i forsinn; helt t^orr 
63rum netshålsi, en 63rum heldu allir 
æsir ok drogu netit; en Loki for fyrir 
ok leggsk ni3r i milli steina tveggja; 
drogu J^eir netit yfir hann ok kendu, at 
kykt var fyrir, ok fara i annat sinn upp 



96 GYLFAGINNING. 



til forsins ok kasta lit netinu ok binda 
vi3 svå fmngt, at eigi skyli undir mega 
fara; ferr f)å Loki fyrir netinu, en er 
hann sér, at skamt var til sævar, J>å 
hleypr hann yfir Jrinulinn ok rennir upp 
i forsinn. Nu så æsirnir, hvar hann tor; 
fara enn upp til forsins ok skipta li3inu 
i två sta3i, en I^orr ve3r J>å eptir miSri 
ånni, ok fara svå ut til sævar. En er 
Loki sér två kosti, var f)at lifshåski at 
hlaupa å sæinn, en hinn var annarr, at 
hlaupa enn yfir netit, ok £>at ger3i hann, 
hljop sem snarast yfir netfrinulinn. I*6it 
greip eptir honum ok tok um hann, ok 
rendi hann i hendi honum, svå at sta5ar 
nam hondin vi3 sporQinn, ok er fyrir 
J)å sok laxinn aptrmjor. Nu var Loki 
tekinn griQalauss ok farit me9 hann i 
helli nokkurn. t^å toku f)eir III hellur 
ok settu å egg ok lustu rauf å hell- 
unni hverri. I^å våru teknir synir Loka, 
Våli ok Nari e5a Narfi; brugQu æsir 
Våla i vargsliki, ok reif hann i sundr 
Narfa, broQur sinn; J)å toku æsir 
J)arma hans ok bundu Loka me9 yfir 
J)å III eggsteina, stendr einn undir her9- 
um, annarr undir lendum, III. undir 
knésbétum, ok ur3u f>au bond at jårni. 



GYLFAGINNING. 97 



E*å tok Ska3i eitrorm ok festi upp yfir 
hann, svå at eitrit sk)^ldi drjupa or orm- 
inum i andlit honum; en Sigyn, kona 
hans, stendr hjå honum ok heldr mund- 
laugu undir eitrdropa; en J)å er full er 
mundlaugin, J)å gengr hon ok slær lit 
eitrinu, en me3an drypr eitrit i andlit 
honum; |)å kippisk hann svå hart vi3, 
at jor5 611 skelfr, J^at kalliS |)ér land- 
skjålpta. P*ar liggr hann i bondum til 
raknarokrs. 

51. På mælti Gangleri: Hver tiQendi 
eru at segja fra um raknarokr? t^ess 
hefi ek eigi fyrr heyrt getit. — Hårrsegir: 
Mikil tiQendi eru J)a5an at segja okmorg; 
J)au en fyrstu, at vetr så kemr, er kallaSr 
er fimbulvetr; J)å drifr snær or ollum 
åttum; frost eru J)å mikil ok vindar 
hvassir; ekki nytr solar; J)eir vetr fara 
J)rir saman ok ekki sumar milli, en å5r 
ganga svå a3rir J>rir vetr, at |)å er um 
alla verold orrostur miklar; J)å drepask 
bræ3r fyrir ågirni sakar ok engi J>yrmir 
f63ur e3a syni i manndråpum e5a sifja- 
sliti; svå segir i Voluspå: 

Bræ3r munu berjask 

ok at bonum verQask; 

munu systrungar 

7 



GYLFAGINNING, 



sifjum spilla; 

hart es me3 holdum, 

hordomr mikill, 

skeggold, skålmold, 

skildir klofnir, 

vindold, vargold, 

å3r verold steypisk. 
f*å ver3r pat, er mikil tiQendi pykkja, 
at ulfrinn gleypir solna, ok pykkir monn- 
nm f>at mildt mein; på tekr annarr ulfr- 
inn tunglit, ok gerir så ok mildt ogagn; 
stjornurnar hverfa af himninum. På er 
ok pat til ti3enda, at svå skelfr jor3 611 
ok bjorg, at vi3ir losna or jordu upp, 
en bjorgin hrynja, en fjotrar allir ok 
bond brotna ok slitna. I^å ver3r Fenris- 
ulfr lauss; på geysisk hafit å londin, fyrir 
pvi at på sirysk Mi3gar9sormr i jotunmoS 
ok sækir upp å landit; på ver9r ok pat 
at Naglfar losnar, skip pat, er svå heitir; 
pat er gort af noglum dauSra manna; 
ok er pat fyrir pvi varnanar vert, ef 
madr deyr me3 oskornum noglum, at 
så ma3r eykr mildt efni til skipsins 
Naglfars, er go3in ok menu vildi seint 
at gort yr3i. En i pessum sævargang 
ftytr Naglfar. Hrymr heitir jotunn, er 
styrir Naglfari; en Fenrisulfr ferr me5 



GYLFAGINNING. 09 



gapanda munn, ok er enn ne5ri kjoptr 
vi3 jor3u, en enn efri vi5 himin; gapa 
myndi hann meira ef rum væritil; eldar 
brenna or augum hans ok nosum. Mi8- 
garQsormr blæss svå eitrinu, at hann 
dreifir lopt 611 ok log, ok er hann all- 
ogurligr, ok er hann å a5ra hli3 ulfinum. 
I J)essum gny klofnar himinninn ok ri3a 
f>a9an Muspellssynir; Surtr ri5r fyrst ok 
fyrir honum ok eptir bæ3i eldr brenn- 
andi; sver3 hans er gott mjok; af J)vi 
skinn bjartara en af solu; en er ]3eir ri3a 
Bifrost, J)å brotnar hon, sem fyrr er sagt. 
Miispellsmegir sækja fram å J)ann voll, 
er Vigri3r heitir; })ar kemr ok J)å Fenris- 
lilfr ok Mi3gar3sormr; par er ok {3a Loki 
kominn ok Hrymr ok me3 honum allir 
hrimj)ursar, en Loka fylgja allir Heljar- 
sinnar, en Muspellssynir hafa einir sér 
fylking, ok er su bjort mjok. Vollrinn 
Vigri3r er hundra3 rasta vi3r å hvern veg. 
En er J>essi tiSendi ver3a ? J)å stendr upp 
Heimdallr ok blæss åkafliga i Gjallarhorn 
ok vekr upp 611 go3in, ok eiga f>au J)ing 
saman. I^å ri3r 63inn til Mimisbrunns 
ok tekr rå3 af Mimi fyrir sér ok sinu 
li3i; {)å skelfr askr Yggdrasils, ok engi 
hlutr er |3å ottalauss å himni e3a jor3u. 

V 



100 GYLFAGINNING. 



Æsir herklæQa sik ok allir Einherjar ok 
sækja fram å volluna; ri3r fyrstr 63inn 
me3 gullhjålminn ok fagra brynju ok 
geir sinn, er Gungnir heitir; stefnir hann 
moti Fenrisiilf, en I^orr fram å a3ra hli3 
honum, ok må hann ekki duga honum, 
pvi at hann hefir fult fang at berjask vi3 
Mi3gar9sorm. Freyr hersk moti Surti, 
ok ver5r har3r samgangr, ådr Freyr fellr; 
pat ver3r hans bani, er hann missir pess 
ens g63a sverds, er hann gaf Skirni. På 
er ok lauss orSinn hundrinn Garmr, er 
bundinn er fyrir Gnipahelli; hann er et 
mesta foraQ; hann å vig moti T} T , ok 
ver3r hvårr odrum at bana. f^orr berr 
banaor3 af MiQgarSsormi ok stigr paQan 
braut IX fet; på fellr hann dau3r til 
jar3ar fyrir eitri pvi, er ormrinn blæss 
å hann. Ulfrinn gleypir 63in; ver3r 
pat hans bani ; en pegar eptir sm r sk fram 
Vi3arr ok stigr 63rum fæti i ne3ra kjopt 
lilfsins; å peim fæti hefir hann pann sko, 
er allan aldr hefir verit til samnat; pat 
eru bjorar peir, er menn sni9a or skom 
sinum fyrir tårn e3a hæli ; pvi skal peim 
bjorum braut kasla så ma3r, er at pvi 
vill hyggja, at koma åsunum at li3i. 
Annarri hendi tekr hann enn efra kjopt 



CAMPBELL 
l v e of Me ^/ae L ,^s. rni r rnnnM 




GYLFAGINNING. 101 



ulfsins ok rifr sundr gin hans, ok ver3r 
J>at ulfsins bani. Loki å orrostu vi9 
Heimdall, ok ver5r hvårr annars bani. 
Wi næst slyngr Surtr eldi yfir jor3ina 
ok brennir allan heim. Svå er sagt i 
Voluspå : 

Hått blæss Heimdallr, 

horn es å lopti, 

mælir 03inn 

vi3 Mims-hofu5; 

skelfr Yggdrasils 

askr standandi, 

ymr et aldna tré, 

en jotunn losnar. 
Hvat es me9 åsum? 

hvat es me9 ålfum? 

ymr allr Jotunheimr; 

æsir ro å })ingi; 

stynja dvergar 

fyr steindurum, 

veggbergs visir. 

VituQ ér enn e3a hvat? 
Hrymr ekr austan, 

hefsk lind fyrir, 

snysk Jormungandr 

i jotunmoQi; 

ormr kn^r unnir, 

orn mim hlakka, 



102 GYLFAGINNING. 



slitr nåi niQfolr; 
Naglfar losnar. 

Kjoll ferr austan, 
koma munu Miispells 
of log lyQir, 
en Loki styrir; 
J)ar ro fiflmegir 
me3 freka allir; 
J)eim es br63ir 
Byleists i for. 

Surtr ferr sunnan 
me3 sviga lævi; 
skinn af sver3i 
sol valtiva; 
grjotbjorg gnata, 
en gifr rata, 
troSa halir helveg, 
en himinn klofnar. 

t^å kemr Hlinar 
harmr annarr fram, 
es 69inn ferr 
vi9 lilf vega, 
en bani Belja 
bjartr at Surti; 
J)ar mun Friggjar 
falla angan. 

Gengr OSins sonr 
vi3 lilf vega, 



GYLFAGINNING. 103 



Vi3arr of veg 
at valdyri; 

lætr hann megi HveQrungs 
mund of standa 
hjor til hjarta; 
J)å es hefnt fo5ur. 
Gengr enn mæri 
mogr Hl63ynjar 
nepr af na3ri 
ni3s 6kvi9num; 
munu halir allir 
heimsto3 ry3ja, 
es af m63i drepr 
Mi3gar3s véurr. 

Sol mun sortna, 
søkkr fold i mar, 
hverfa af himni 
hei3ar stjornur, 
geisar eimi 
ok aldrnari, 
leikr hår hiti 
vi3 himin sjålfan. 
Hér segir enn svå: 

Vigri3r heitir vollr, 
es finnask vigi at 
Surtr ok en svåsu go3 ; 
hundraS rasta 



104 GYLFAGINNING. 



hann es å hverjan veg; 
så es J)eim vollr of vita3r. 
52. l^å mælti Gangleri : Hvat verdr 
J)å eptir, er brendr er heimr allr ok dau3 
go3in 611 ok allir Einherjar ok alt mann- 
folk; ok hafiQ ér å3r sagt, at hverr ma3r 
skal lifa i nokkurum heimi um allar aldir. 
— f^å svarar t^riQi: Margar eru £>å vistir 
goåar ok margar illar. Bazt er på at 
vera å Gimle å himni ok allgott er til 
g63s drykkjar J)eim, er |)at f)ykkir gaman, 
i f)eim sal, er Brimir heitir; hann stendr 
å 6kolni; så er ok g63r salr, er stendr å 
NiQatjollum, gorr af rauSugulli; så heitir 
Sindri. I J)essum solum skulu byggva 
godir menn ok siQlåtir. Å Nåstrondum 
er mikill salr ok Ulr ok horfa noi3r dyrr; 
hann er ofinn allr ormahryggjum sem 
vandahus, en ormahofuQ 611 vitu inn i 
husit ok blåsa eitri, svå at eptir salnum 
renna eitrår, ok va9a ]3ær år ei3rofar ok 
morSvargar, svå sem hér segir: 

Sal veit ek standa 

solu tjarri 

Nåstrondu å, 

nor3r horfa dyrr; 

falla eitrdropar 

inn of ljora ; 



GYLFAGINNING. 105 



så es undinn salr 

orma hryggjum. 
Skulu |)ar va3a 

[nmga strauma 

menn meinsvara 

ok mor3vargar. 
En i Hvergelmi er verst: 

P*ar kvelr Ni3hoggr 

nåi framgengna. 
53. På mælti Gangleri : Hvårt lifa nokk- 
ur go3in |)å, e3a er på nokkur jor5 e5a 
himinn? — Hårr segir: Upp skytr jor3- 
unni f)å or sænum ok er J)å græn ok fogr; 
vaxa J)å akrar osånir. Vi3arr ok Våli lifa, 
svå at eigi hefir særinn ok Surtalogi grandat 
J)eim, ok byggva f)eir å I3avelli, J)ar sem 
fyrr var Asgar3r; ok J)ar koma J)å synir 
tors, M63i ok Magni, ok hafa J)ar Mjolni. 
tvi næst koma J)ar Baldr ok Ho3r frå 
Heljar; setjask |)å allir samt ok talask vid 
ok minnask å ninar sinar ok ræ3a of ti3- 
endi J)au, er fyrrum hof3u verit, of Mi3- 
garQsorm ok nm Fenrisulf; J)å finna £>eir 
i grasinu gulltoflur £>ær, er æsirnir hof3u 
ått; svå er sagt: 

Vi3arr ok Våli 

byggva vé go3a, 

på es sortnar Surtalogi, 



1C6 GYLFAGINNING. 



M69i ok Magni 

skulu Mjolni hafa 

Vingnis at vigJ>roti. 
En J)ar sem heitir Hoddmimisholt leyn- 
ask menn II i Surtaloga, er svå heita, Lif 
ok LifJ>rasir, ok hafa morgindoggvar fyrir 
mat, en af J)essum monnum kemr svå 
mikil kynslo3, at byggvisk heimr allr, svå 
sem hér segir: 

Lif ok Lifjjrasir, 

en J)au leynask munu 

i holti Hoddmimis; 

morgindoggvar 

pau at mat hafa, 

en |3a5an af aldir alask. 
Ok hitt mun J)ér undarligt J)ykkja, er solin 
hefir getit dottur eigi ofegri en hon er, 
ok ferr su J)å stigu mo3ur sinnar, sem 
hér segir: 

Eina dottur 

berr ÅlfroQull 

å9r hana fenrir fari; 

su skal ri3a, 

es regin deyja, 

m63ur brautir mær. 
En nu ef J)ii kant lengra fram at spyrja, 
J)å veit ek eigi, hvadan |)ér kemr J)at, 
fyrir f>vi at engan mann heyrfla ek lengra 



GYLFAGINNING. 107 



segja fram aldarfarit, ok njottu nu sem 
J)u namt 

54. Wi næst heyrQi Gangleri dyni mikla 
hvern veg frå sér ok leit ut å hli9 sér; ok 
på er hann sésk meirr nm, på stendr hann 
uti å sléttum velli, sér på enga holl ok 
enga borg. Gengr hann på lei3 sina braut 
ok kemr heim i riki sitt ok segir J)au 
tiQendi, er hann heflr sét ok heyrt, ok 
eptir honum sagQi hverr ma3r 63rum 
pessar sogur. 

En æsir setjask på å tal ok råda rå3- 
um sinum, ok minnask å pessar fråsagnir 
allar, er honum våru sagQar, ok gefa nofn 
]3essi en somu, er å9r eru nefnd, monn- 
um ok sto3um f>eim, er f>ar våru, til J)ess, 
at på er langar stundir li5i, at menn skyldi 
ekki ifask i, at allir væri einir peir æsir, 
er nu var frå sagt, ok J)essir, er på våru 
J)au somu nofn gefin. f*ar var på I^orr 
kalladr ok er så Åsa-I^orr enn gamli. 





€ 





SKÅLDSKAPARMAL 



1. .iWn ma3r er nefndr Ægir e9a 
Hlér; hann bjo i eyju J^eiri, er nu er koll- 
u5 Hlésey, hann var mjok fjolkunnigr. 
Hann ger3i fer3 sina til AsgarSs; en æsir 
vissu fyrir fer3 hans ok var honum fagnat 
vel, ok J)6 margir hlutir gorvir me3 sjon- 
hverfingum; ok um kveldit, er rfrekka 
skyldi, J)å lét 03inn bera inn i hollina 
sver3 ok våru svå bjort, at J)ar af lysti, 
ok var ekki haft ljos annat, me3an vi3 
drykkju var setit. På gengu æsir at gildi 
sinu ok settusk i håsæti XII æsir, J)eir er 
domendr skyldu vera ok svå våru 
nefndir: Pori\ NjorQr, Freyr, Tyr, Heim- 
dallr, Bragi, Vidarr, Våli, Ullr, Hænir, 



SKALDSKAPARMAL 109 



Forseti, Loki. Slikt sama åsynjur, Frigg, 
Freyja, Gefjun, I3unn, Ger3r, Sigyn, Fulla, 
Nanna. Ægi J)6tti gofugligt J)ar nm at 
sjask; vegg|)ili 611 våru £>ar tjolduS met 
fogrum skjoldum; J)ar var ok åfenginn 
mjo3r ok mjok drukkit. Næsti ma3r Ægi 
sat Bragi, ok åttusk f>eir vi3 drykkju ok 
orSaskipti; sag3i Bragi Ægi fra morgum 
tidendum, J)eim er æsir hofdu ått. Hann 
hof J^ar fråsogn, at J>rir æsir foru heiman, 
03inn ok Loki ok Hænir, ok foru um 
fjoll ok eyåimerkr, ok var ilt til matar. 
En er f>eir koma ofan i dal nokkurn, sjå 
f>eir øxnaflokk ok taka einn oxann ok 
snua til sey5is; en er \>e\r hyggja, at 
so3it mun vera, raufa ]jeir sey5inn, ok 
var ekki so3it; ok i annat sinn er J)eir 
rjiifa seyQinn, J)å er stund var li3in, ok 
var ekki so3it; mæla J)eir J)å sin å milli, 
hverju Jætta mun gegna. t^å heyra peir 
mål i eikina upp yfir sik, at så, er J>ar 
sat, kva3sk valda f>vi, er eigi so3na3i å 
sey3inum. f^eir litu til, ok sat f>ar orn ok 
eigi litill. l^å mælti orninn: »viliQ ér gefa 
mér fylli mina af oxanum, |)å mun so3na 
å sey5inum«. f>eir jåta J)vi. f*å lætr hann 
sigask or trénu ok sezk å seySinn ok leggi 
upp Jægar et fyrsta lær oxans II ok 



110 SKÅLDSKAPARMÅÅ 



bå5a boguna. f*å var3 Loki rei5r ok greip 
upp mikla stong ok reiflir af ollu afli ok 
rekr å kroppinn erninum. Orninn bregzk 
vi3 hoggit ok flygr upp ; J)å var fost stongin 
vi3 bak arnarins, en hendr Loka vi5 annan 
enda stangarinnar. Orninn flygr hått svå, 
at fætr Loka taka ni3r grjot ok urdir ok 
vi3u ; en hendr hans hyggr hann at slitna 
munu or oxlum. Hann kallar ok bi9r 
allparfliga orninn fri9ar; en hann segir, 
at Loki skal aldri lauss veråa, nema hann 
veiti honum svardaga at koma Idunni 
ut of Åsgar3 me3 epli sin, en Loki vill 
})at, ver3r hann ])å lauss ok ferr til lags- 
manna sinna; ok er eigi at sinni sog3 
ileiri ti3endi nm })eira fer3, ådr ])eir 
koma heim. En at åkveSinni stundii 
teygir Loki I3unni ut nm Asgar3 i skog 
nokkurn ok segir, at hann hefir fundit 
epli f)au, er henni munu gripir i £>ykkja, 
ok ba3, at hon skal hafa me3 sér sin 
epli ok bera sanian ok hin. På kemr 
|3ar Pjazi jotunn i arnarham ok tekr 
I3unni ok fl) T gr braut me3 ok i Prym- 
heim til bus sins. En æsir ur3u illa vi3 
hvarf I3unnar ok gerdusk }3eir brått hårir 
ok gamlir. I^å åttu J^eir æsir J3ing 
ok spyrr hverr annan, hvat si3ast vissi 



SKALDSKAPARMAL 111 



til I3unnar; en f>at var sét si3arst, at hon 
gekk lit or Åsgar3i me5 Loka. På var 
Loki tekinn ok fær3r å £>ingit, ok var 
honum heitit bana e3a pislum. En er 
hann varS hræddr, på kva5sk hann mundu 
sækja eptir I3unni i Jotunheima, ef Freyja 
vil] ljå honum valshams, er hon å. Ok 
er hann fær valshaminn, flygr hann norQr 
i Jotunheima ok kemr einn dag til f^jaza 
jotuns; var hann roinn å sæ, en Idunn 
var ein heima ; brå Loki henni i hnotar- 
liki ok hafdi i klom sér ok flygr sem mest. 
En er fjazi kom heim ok saknar I3unn- 
ar, tekr hann arnarhaminn ok flygr eptir 
Loka ok dro arnsiig i flugnum. En er 
æsirnir så, er valrinn flaug me3 hnotina 
ok hvar orninn flaug, på gengu peiv lit 
undir Asgar3 ok båru }>annig byr5ar af 
lokarspånum. Ok f)å er valrinn flaug inn 
of borgina, lét hann fallask ni5r vi3 borg- 
arvegginn; på slogu æsirnir eldi i lokar- 
spånuna, en orninn måtti eigi sto3va sik, 
er hann misti valsins; laust på eldinum 
i fi3ri arnarins, ok tok på af fluginn. På 
våru æsir nær ok dråpu E>jaza jotun fyrir 
iniian Asgrindr, ok er })at vig allfrægt 
En Ska3i, dottir f^'aza jotuns, tok lijålm 
ok brynju ok 611 hervåpn ok ferr til As- 



112 SKALDSKAPARMAL 



.gårds, at hefna foQur sins; en æsir bu3u 
henni sætt ok yfirbætr ok et fyrsta, at 
hon skal kjosa sér mann af åsum ok kjosa 
at fotum ok sjå ekki fieira af. På så hon 
eins manns fætr forkunnarfagra ok mælti: 
»J>enna kys ek, fått mun ljott å Baldri«. 
En pat var NjorSr or Noatunum. E'at 
hafSi hon ok i sættargor9 sinni, at æsir 
skyldu pat gera, er hon hugQi, at peir 
skyldu eigi mega, at hlægia hana. E'å 
ger3i Loki pat, at hann batt um skegg 
geitar nokkurrar ok odrum enda um hre3j- 
ar sér, ok létu pau ymsi eptir ok skrækdi 
hvårt tveggja hått ; ])å lét Loki fallask i kné 
Ska5a, ok på hlo hon; var på gor sætt 
af åsanna hendi vi3 hana. Svå er sagt, 
at 05inn gerSi pat til yfirbota vi3 Ska3a, 
at hann tok augu f*jaza ok kastaQi upp 
å himin ok ger3i af stjornur tvær. - f*å 
mælti Ægir: Mikill pykki mér Pjazi fyrir 
sér hafa verit; e5a hvers kyns var hann? 
— Bragi svarar: Olvaldi hét fa3ir hans, 
ok merki munu J)ér at pykkja, ef ek segi 
pér frå honum. Hann var mjok gull- 
au3igr; en er hann do ok synir hans 
skyldu skipta arfi, på hofQu peir mæling 
å gullinu, er peir skiptu, at hverr skyldi 
taka munnfylli sina ok allir jafnmargar. 



SKALDSKAPARMAL 113 



Einn fæira var f'jazi, IL I3i, III. Gangr. 
En J)at hofum vér or3tak nu me3 oss, 
at kalla gullit mur f al J)essa jotna, en 
vér felum i riinum e. « skåldskap svå, 
at vér kollum ^at mål e3a or3 e3a tal 
J^essa jotna. — På mælti Ægir: t^at jsykki 
mér vera vel folgit i riinum. Ok enn 
mælti Ægir: Hva5an af hefir hafizk sii 
iJ)rott, er J)ér kalli5 skåldskap? — Bragi 
svaiar: E*at våru upphof til £>ess, at go3in 
hof9u osætt vi5 f>at folk, er Vanir heita; 
en f>eir logQu me3 sér friQstefnu ok settu 
gri5 å J)å lund, at J)eir gengu hvårir- 
tveggju til eins kers ok spyttu i hråka sin- 
um. En at skilnaQi |)å toku go3in ok 
vildu eigi låta tynask f>at griSamark ok 
skopu3u J)ar or mann; så heitir Kvasir; 
hann er svå vitr, at engi spyrr hann {)eira 
hluta, er eigi kann hann orlausn; ok hann 
for vi3a um heim at kenna monnum 
fræQi, ok \)å er hann kom at heimboSi 
til dverga nokkurra, Fjalars ok Galars, J)å 
kolludu J)eir hann me3 sér å einmæli ok 
dråpu hann, létu renna blo3 hans i tvau 
ker ok einn ketil, ok heitir så 63rerir, 
en kerin heita Son okBo3n; |>eirblendii 
hunangi vi3 bloQit, ok var9 J>ar af mjoSr 
så, er hverr, er af drekkr, ver3r skåld 

8 



114 SKALDSKAPARMAL 



e9a fræ3ama3r. Dvergarnir sogdu ås- 
um, at Kvasir hefSi kafnat i manviti, 
fyrir J)vi at engi var J)ar svå fr63r, at 
spyrja kynni hann fr631eiks. I^å budu 
pessir dvergar til sin jotni JDeim, er Gill- 
ingr heitir, ok konu hans. I^å bu3u dverg- 
arnir Gillingi at roa å sæ me9 sér. En 
er J)eir foru fyrir land fram, rern dverg- 
arnir å bo3a ok hvelfflu skipinu. Gill- 
ingr var osyndr ok tyndisk hann, en dverg- 
arnir réttu skip sitt ok reru til lands. E'eir 
sog5u konu hans ])enna atburS, en hon 
kunni illa ok grét hått. På spurdi Fjal- 
arr hana, ef henni myndi hugléttara, ef 
hon sæi lit å sæinn, f>ar er hann hafåi 
tynzk; en hon vildi J^at. f*å mælti hann 
vi3 Galar broQur sinn, at hann skal fara 
upp yfir dyrnar, er hon gengi lit, ok låta 
kvernstein falla i hofufl henni, ok tal3i 
sér leiåaskop hennar; ok svå gerSi hann. 
f*å er f>etta spur3i Suttungr jotunn, son 
Gillings, ferr hann til ok tok dvergana ok 
llytr å sæ lit ok setr J)å i flæ3arsker. I^eir 
bi3ja Suttung sér lifsgrida ok bj63a hon- 
um til sættar i fo5urgjold mjo3inn dyra, 
ok {)at verQr at sætt me3 f>eim; flytr 
Suttungr mjo3inn heim ok hirQir, J)ar 
sem heita Hnitbjorg, setr J)ar til gæzlu 



SKALDSKAPARMAL 115 



déttur sina GunnloSu. Af J)essu kollum 
vér skåldskap Kvasis blod e3a dverga- 
drekku e3a fylli e3a nokkurs konar log 
OSreris e3a Bo3nar e3a Sonar e3a fars- 
kost dverga, fyrir p\i at så mjo3r flutti 
l3eim fjorlausn or skerinu, e3a Suttunga- 
mjo3 e3a Hnitbjarga-logr. — f*å mælti 
Ægir: Myrkt J)ykki mér f>at mælt at 
kalla skåldskap me3 J)essum heittim; en 
hvernigkomusk J)ér æsiratSuttunga-mi3i? 
— Bragi svarar: Sjå saga er til J)ess, at 
63inn tor heiman ok kom J)ar, er Jjrælar 
niu slogu hey. Hann spyrr, ef [)eir vili, 
at hann bryni ljå f>eira. f'eir jåta ]rvi. 
f*å tekr hann hein af belti sér ok bryndi 
ljåna; en {>eim f>6tti byta ljårnir myklu 
betr ok folu3u heinina; en hann mat svå, 
at så, er kaupa vildi, skyldi gefa vi3 hof; 
en allir kvåSusk vilja ok bå3u hann sér 
selja; en hann kasta3i heininni i lopt upp; 
en er allir vildu henda, \>å skiptusk [>eir 
svå vi3, at hverr brå ljånum å hals 63r- 
um. 63inn sotti til nåttstaSar til jotuns 
J)ess, er Baugi hét, br63ir Suttungs. Baugi 
kalla3i ilt fjårhald sitt ok sag3i, at [>rælar 
hans niu hof3u drepizk, en talSisk eigi vita 
sér van verkmanna. En 63innnefdisk fyrir 
honum Bolverkr; hannbauS attaka upp IX 

8* 



11(5 SKALDSKAPAKMAL 



manna verk fyrir Bauga, en mælti sér tiJ 
kaups einn drykk af Suttunga-miSi. Baugi 
kvazk einskis rå3 eiga af midinum, sag3i, 
at Suttungr vildi einn hafa, en fara kvezk 
hann mu n du me3 Bolverki ok freista, ef 
J)eir fengi mjoSinn. Bolverkr vann um 
sumarit IX manna verk fyrir Bauga, en 
at vetri beiddi hann Bauga leigu sinnar. 
t^å fara J)eir bå3ir til Suttungs. Baugi 
segir Suttungi, bro3ur sinum, kaup Joeira 
Bolverks, en Suttungr synjar J)verliga hvers 
drepa af midinum. På mælti Bolverkr 
til Bauga, at {)eir skyldu freista véla nokk- 
urra, ef Joeir megi nå midinum, en Baugi 
lætr J)at vel vera. t*å dregr Bolverkr 
fram nafar Joann, er Bati heitir, ok mælti, 
at Baugi skal bora bjargit, ef nafarrinn 
bitr. Hann gerir svå. t^å segir Baugi, 
at gognum er borat bjargit, en Bolverkr 
blæss i nafarsraufina, ok hrjota spænirnir 
upp i moti honum. t^å fann hann, at 
Baugi vildi svikja hann, ok ba3 bora 
gognum bjargit. Baugi bora3i enn; en 
er Bolverkr bles annat sinn, £>å fuku inn 
spænirnir. t^å brask Bolverkr i ormsliki, 
ok skreiS i nafarsraufina, en Baugi stakk 
eptir honum nafrinum ok misti hans. 
For Bolverkr f>ar til, sem GunnloS var, 



SKALDSKAPARMAL 117 



ok lå hjå henni III nætr, ok J)å lofa5i 
hon honum at drekka af mi3inum III 
drykki. I enum fyrsta drykk drakk hann 
alt or OSreri, en i 63rum or Bo3n, i 
enum f>ri3ja or Son, ok haf3i hann J)å 
allan mjo3inn. På brask hann i arnar- 
ham ok flaug sem åkafast; en er Sult- 
ungr så flug arnarins, tok hann sér arnar- 
ham ok flaug eptir honum. En er æsir 
så, hvar 63inn flaug, J)å settu Ipeir lit i 
garSinn ker sin, en er 08inn kom inn 
of Åsgar8, })å spytti hann upp mi3inum 
i kerin, en honum var J)å svå nær komit, 
at Suttungr m}aidi nå honum, at hann 
sendi aptr suman mjo3inn ok var J)ess 
ekki gætt; haf9i {)at hverr er vildi, ok 
kollum vér {)at skåldfifla hlut. En Sutt- 
unga-mjo3 gaf 05inn åsunum ok [>eim 
monnum, er yrkja kunnu; \>\i kollum 
vér skåldskapinn feng 63ins ok fund ok 
drykk hans ok gjof ok drykk åsanna. — 
Pr mælti Ægir: Hversu å marga lund 
hreyti3 ér or3tokum skåldskapar, e3a 
hversu morg eru kyn skåldskaparins? I^å 
mælti Bragi: Tvenn eru kyn J>au, er 
greina skåldskap allan. — Ægir spyrr: Hver 
tvenn? Bragi segir: Mål ok hættir. — 
Hvert måltak er haft til skåldskapar? 



118 SKÅLDSKAPARMÅL 



t^renn er grein skåldskapar-måls. — Hver? 
Svå, at nefna hvern hlut, sem heitir; onnur 
grein er su, er heilir fornofn ; en III. måls- 
grein er su, er kollud er kenning, ok er 
sii grein svå sett, at vér kollum 03in eda 
f>6r e3a T\ r e5a einhvern af åsum eda 
ålfum, ok hvern J>eira, er ek nefni til, })å 
tek ek me5 heiti af eign annars åssins 
eda get ek hans verka nokkurra; })å eign- 
ask hann nafnit, en eigi hinn, er nefndr 
var; svå sem vér kollum sig-Ty e3a hanga- 
T\ r e9a farma-Ty, J)at er })å 63ins heiti, ok 
kollum vér |)at kent heiti, svå ok at kalla 
reidar-T\\ 

En J)etta er nu at segja ungum skåld- 
um, J)eim er girnask at nema mål skåld- 
skapar ok heyjasér or9fjol3a mecifornum 
heitum e3a girnask })eir at kunna skilja 
|)at, er hulit er kve3it, på skili hann 
Jæssa bok til froQleiks ok skemtunar. En 
ekki er at gleyma e3a ésanna svå pessar 
fråsagnir, at taka or skåldskapinum forn- 
ar kenningar, f>ær er hofuSskåldin hafa 
sér lika låtit, en eigi skulu kristnir menu 
triia å heiSin go9 ok eigi å sannyndi [)essa 
sagna annan veg en svå sem hér finnsk i 
upphafi bokar. 



SKALDSKAPARMAL 119 



2. Nu skal låta heyra dæmi, hvernig 
hofu3skåldin hafa låtit sér soma at yrkja 
eptir f>essum heitum ok kenningum, svå 
sem segir Arnorr jarlaskåld, at 63inn 
heiti Alfo5r: 

1. Nu hykk sli3rhuga3s segja, 
si3 léttir mér stri3a, 

(f>ytr Alfo3ur) ytum 
jarls kostu (brim hrosta). 
Hér kallar hann ok skåldskapinn hrosta- 
brim AlfoQur. Håvardr halti kva5 svå: 

2. Nu es, jodraugar ægis, 
arnar flaug, ok bauga 
hygg ek at heimbo3 £>iggi 
Hangagoås, of vangi. 

Svå kva5 Viga-Gliimr: 

3. Lattisk herr me3 hottu 
Hangatys at ganga, 
J>6ttit J>eim at hætta 
J)ekkiligt, fyr brekku. 

Svå kva3 Refr: 

4. Opt kom (jarQar leiptra 
es Baldr hniginn skaldi) 
hollr at helgu fulli 
Hrafnåsar mér (stafna). 

Svå kvaå Eyvindr skåldaspillir: 

5. Ok Sigur3, 

hinn's svonum veitti 



120 SKÅLDSKAPARMÅL 



hroka bjor 
Haddingja vals 
Farmatys, 
fjorvi næmdu 
jarårådendr 
å Ogloi. 

Sva kva3 Glumr Geirason: 
(5. I^ar vas (j>rafna byrjar 
])cim styren go3 Beima) 
sjålfr i sæki-ålfi 
Sigtyr Alals dyra. 

Sva kvafl Eyvindr: 

7. Gondul ok Skogul 
sendi (iaulatyr, 
at kjosa of konunga, 
hverr Yngva ættar 
skyldi nie3 03ni i ara 
ok i Valhollu vesa. 

Sva kva3 ulfr Uggason: 
8. lliQr at vilgi vi9u 

vi3frægr (en mér lida) 
Hroptalyr (of hvåpta 
hr65rmål) sonar l)åli. 

Sva kva3 I 3 j6361fr enn hvinverski 
!). Valr la l)ar å sandi, 
vitinn enum eineygja 
Friggjar i.ombyggvi; 
fomiuQum dåd slikri. 



SKÅLDSKAPARMÅL 121 



f>at kva3 HallfreSr: 

10. SannyrQum spenr sver9a 
snarr £>iggjandi viggjar 
barrhaddaQa byrjar 
biSkvån und sik t^riQja. 

Hér er J)ess dæmi, at jor3 er kolluQ kona 
()5ins i skåldskap. Svå er hér sagt at 
Eyvindr kva3: 

11. HermoSr ok Bragi, 
kva3 Hroptatyr, 
gangiQ i gogn grami; 
|3vi at konungr ferr, 
så es kappi J>ykkir, 
til hallar hinig. 

Svå kva9 Kormåkr: 

12. Eykr me3 ennidiiki 
jarQhljotr dia fjar3ar 
breyti, hiin så es, beinan, 
bindr. Sei5 Yggr til Rindai\ 

Svå kva3 Stein J)6rr: 

13. Forngorvan å ek firnum 
farms Gimnla3ar arma 
horna fors at hrosa 
hlitstyggs ok f>6 litinn. 

Svå kva3 Ulfr Uggason: 

14. Par hykk sigrunni svinnum 
sylgs valkyrjur fylgja 



122 SKALDSKAPARMAL 



heilags tafns ok hrafna. 
Hlaut innan svå minnum 
Svå kva3 Egill Skallagrimsson: 
15. Blæt ek eigi af pvi 
br63ur Vi li s, 
godjadar, 
at ek gjarn sjå; 
1)6 heir Minis vinr 



mér of fengit 

bolva bætr, 

es et betra telk. 
1(). (iåfumk i|)rott 

ulfs of bagi, 

vigi vanr, 

vammi firda. 
Hér er harm kalladr go3ja3arr ok Mims 
vinr ok ulfs-bagi. Svå kva3 Refr: 

17. t^ér eigu vér veigar, 
Valgautr, salar brautar, 
Fals, hrannvala fannar, 
framr, valdi tamr, gjalda. 

Svå kva3 Einarr skålaglamm: 

18. Hljota mun ek, né hlitik, 
Hert} T s, of J)at fryju, 

fyr 6r[)eysi at ausa 
austr vingnodar flausta. 
Svå kvad Ulfr Uggason: 



SKALDSKAPARMAL 123 



19. Kostigr riår at kesti, 
kynfroQs, peim es go3 hloSu 
Hrafnfreista3ar, hesti 
Heimdallr, at mog fallinn. 

Svå er sagt i Eiriksmålum : 

20. Hvat es J)at drauma? kva5 65inn, 
ek hugchimk fyr dag risa, 
Valholl rySja 

fyr vegnu folki; 
vak3a ek Einherja, 
ba5 ek upp risa, 
bekki at strå, 
bj orker ley3ra, 
valkyrjur vin bera, 
sem visi kæmi. 
t^at kva9 Kormåkr: 

21. Algildan bid ek aldar 
allvald of mér halda 
ys bifvangi Yngva 

ungr. For Hroptr me5 Gungni. 
f*at kva3 f^orålfr: 

22. Sag3i hitt, es hug3i, 
HliSskjålfar gramr sjålfum 
hlifar-styggs, J)ar es hoggnir 
Håreks H3ar våru. 

Svå kva5 Eyvindr: 

23. Hinn es Surts 
or sokkdolum 



124 SKALDSKAPARMÅL 



farmognudr 

fljugandi bar. 
Svå kvad Bragi: 

24. t D at erumk synt, at snimma 
sonr Aldafodrs vildi 

afis vid liri £>afdan 
jardar reist of freista. 
Svå kvad Einarr: 

25. Pxi at fjolkostigr ileslu 
Bestr ræ9r vid son Bestlu 
(lekit hefk mords til mærflar) 
mæringr en J>i!i færa. 

Svå kvad £>orvaldr blonduskåld: 

26. Nu hef ek mart 
i midi greipat 
burar Bors, 
Bura arfa. 

,'}. Her skal heyra, hvé skåldin hafa 
kent skåldskapinn eptir J)essum heitum, 
er ådr eru ritud, svå sem er, at kalla 
Kvasis-dreyra ok dverga-skip, dverga- 
mjod, jotna-mjod, Suttunga-mjod, 6dins- 
nijod, Asa-mjod, fodnrgjold jotna, logr 
6dreris ok Bodnar ok Sonar ok fyllr, 
logr Hnitbjarga, fengr ok fundr ok farmr 
ok gjof 6dins, svå sem hér er kvedit, er 
orti Einarr skålaglamm: 



SKALDSKAPARMAL 






27. Hugstoran bi3 ek heyra, 
(heyr, jarl, Kvasis dreyra) 
foldar vor3 å fyr3a 
fjar31eggjar brim dreggjar. 

Ok sem kva3 Einarr enn skålaglamm 

28. Ullar gengr of alla 

asksogn f>ess, es hvot magnar 
byrgis bo8var sorgar, 
bergs geymi-lå dverga. 
Svå sem kva9 Ormr SteinJ)6rsson: 

29. At væri borit bjors 
brikar ok mitt lik 
(rekkar nemi) dau5s (drykk 
Dvalins) i einn sal. 

Ok sem Refr kva5: 

30. Grjot-aldar ték gildi 
geSreinar f'orsteini; 
Bergmæra glymr båra, 
bi3 ek lyåa kyn hly5a. 

Svå sem kva3 Egill: 

31. Budumk hilmir 169, 
J)ar å ek hroflrs of kvo5, 
bar ek 03ins mjo3 
å Engla bjo3. 

Svå sem kva3 Glumr Geirason: 

32. Hly3i, hapta bei3is, 
hefk, mildingar, gildi; 



12fi SKALDSKAPARMAL 



J)vi bidjuni vér Ragnar, 
[)egna tjon at fregnum. 
Ok sem kvad Eyvindr: 

33. Vilja ek hlj68 
at Hårs lidi, 
medan Gillings 
gjoldum yppik, 
medan hans ætt 
i hverlegi 
gålgafarms 

til goda teljum. 
Svå sem Einarr kvad skålaglamm: 

34. Eisar vågr fyr (visa 
verk) Rognis mér (hagna), 
J)ytr 6dreris alda, 

(aldr) hafs vid fles galdra. 

Ok enn sem hann kvad: 

,'55. Nu es Jiats Bodnar båra, 
bergsaxa, tér vaxa, 
gervi i holl ok heyri 
hljod fley jofurs Jyodir. 

Ok sem kvad Eilifr Gudrunarson: 
36. Verdid ér, alls orda 

oss grær of kon moeran 
å sefreinu Sonar 
sad, vingjofum råda. 

Svå sem kvad Volu-Steinn: 



SKALDSKAPARMAL 127 



37. Heyr Mims vinar mina 

(mér es fundr gefinn f*undar) 
vi3 goma sker glymja 
glaumbergs, Egill, strauma. 
Svå kva5 Ormr SteinJ)6rsson : 

38. Seggir Jmrfut ala ugg, 
engu sny ek i ViQurs feng 
hå3i (kunnum hr65rsmi3 
haga), of minn brag. 

Svå kva3 Ulfr Uggason: 

39. Hjaldrgegnis ték hildar 
herreifum Aleifi, 

(hann vil ek at gjof Grimnis) 

ge3 fjardar lå (kve5ja). 
Skåldskapr er kalladr sjår e3a logr dverg- 
anna, fyrir [)vi at Kvasis b!63 var logr i 
63reri, å3r mjoQrinn væri gorr, ok f>ar 
gerQisk hann i katlinum, ok er hann 
kallaQr fyrir ]3vi hverlogr 6dins, svå sem 
kva3 Eyvindr ok fyrr var ritat: 

40. Me3an hans ætt 
i hverlegi 
gålgafarms 

til goQa teljum. 
Enn er kallaQr skåldskaprinn far e3a 115 
dverganna; li3 heitir 61 ok li5 heitir skip; 
svå er tekit til dæma, at skåldskapr er 



128 SKALDSKAPAHMAL 



nu kalladr fyrir |)vi skip dverga, svå se ni 
hér segir: 

41. Bædi å ek til brudar 

bergjarls ok skip dverga 

sollinn vind at senda 

seintyrnd gotu eina. 
I. Hvernig skal kenna I^or? Svå at 
kalla hann son Odins ok Jardar, fadir 
Magna ok Méda ok l 3 rudar, verr Sifjar, 
stjiipfadir Ullar, styrand] ok eigandi 
Mjolnis ok megingjarda, Bilskirnis, verj- 
andi Asgards, Midgårds, dolgr ok bani 
jotna ok trollkvinna, vegandi Hrungnis, 
Geirrodar, Privalda, dréttinn Fjålfa ok 
Iiosku, dolgr Midgardsorms, iostri Vingnis 
ok Hloru. Svå kvad Bragi skåld: 
12. Vadr lå Vidris arfa 

vilgi slakr, es rakdisk, 

å Eynefis ondri, 

Jormungandr at sandi. 
Svå kvad Olvir hniifa: 
43. (Estisk allra landa 



umbgord ok sonr Jardar. 
Svå kvad Eilifr: 

44. Vreidr stod Vrosku brodir, 
vå gagn fadir Magna; 
skelfra I^ors né I^jålfa 
J)rottar steinn vid otta. 



SKALDSK APARMAL 129 



Ok sem kva5 Eysteinn Valdason: 

45. Leit å brattrar brautar 
baug hvasslignm augum, 
æstisk å3r at flausti 
oggs bii3, fa3ir I^rudar. 

Enn kva3 Eysteinn: 

46. Sin bjo Sifjar riini 
snarla fram me3 karli, 
(hornstraum getum Hrimnis 
hræra) veiSarfæri. 

Ok enn kvad hann: 

47. Svå brå vi3r, at (syjur) 
sei3r (rendu fram breiSar) 
jar3ar, ilt at bor3i 

Ulls mågs hnefar skullu. 
Svå kva3 Bragi: 

48. Hamri forsk i hægri 
hond, J)å es allra landa, 
ægir 6flugbor3u, 
endisei3s of kendi. 

Svå kva3 Gamli: 

49. Me3an gramr, hinn es svik samdit, 
snart Bilskirnis, hjarta, 
grundar fisk me3 grandi 
gljufrskeljungs nam rjiifa. 

Svå kva3 I^orbjorn disar-skåld: 

50. forr hefr Yggs me3 årum 
Asgar3 af |)rek var5an. 

9 



130 SKALDSKAPARMAL 



Svå kva3 Bragi: 

51. Ok bordréins barda 
brautar hringr enn ljoti 
å haussprengi Hrungnis 
har3ge3r nedan stardi. 

Enn kva3 Bragi: 

52. Vel hafi3 y3rum eykjum 
aptr, Privalda, haldit 
simbli sumbis of mæruni, 
sundrkljiifr niu hofda. 

Svå kva3 Eilifr: 

53. Prøngvir gein vi3 |)iingum 
j)angs raudbita tangar 
kveldrunninna kvinna 



kunnleggs alinmunni. 
Svå kva3 Ulfr Uggason: 

54. Pjokkvaxinn kvazk |)vkkja 
})iklingr firinmikla 

hafra njots at hofgum 
hætting megindrætti. 
Svå kvad enn ulfr: 

55. Fulloflugr lét fellir, 
fjallgauts hnefa skjalla 
(ramt mein vas f>at) reyni 
reyrar leggs vi3 eyra. 

Ok enn kva3 Ulfr: 

56. Vi3gymnir laust Vimrar 
va3s af franum nadri 



SKALDSKAPARMAL 131 



hlusta grunn vi3 hronnum. 

Hlaut innan svå minnum. 
Hér er hann kalladr jotunn Vimrar-va3s. 
Å heitir Vimur, er ftørr 63, \>å er hann 
sotti til Geirr63argar3a. Svå kvad Vetrlidi 
skåld: 

57. Leggi brauzt |ni Leiknar, 
lamQir frivalda, 
steypSir StarkeSi, 

stétt of Gjålp dau3a. 
Svå kva3 t^orbjorn disar-skåld: 

58. Ball i Keilu kolli, 
Kjallandi brauzt alla, 
å3r drapt Lut ok Leida, 
lézt dreyra Biiseyru; 
heptir Hengjankjoptu, 
Hyrrokkin do fyrri; 

\)6 vas snemr en såma 

Svivor numin lifi. 
5. Hvernig skal kenna Baldr? Svå at 
kalla hann son 63ins ok Friggjar, ver 
Nonnu, fa3ir Forseta, eigandi Hringhorna 
ok Draupnis, dolgr Ha3ar, Heljar-sinni, 
Gråta-go3. Ulfr Uggason hefir kve3it 
eptir sogu Baldrs langt skei3 i Hiisdråpu, 
ok ritu3 eru å3r dæmi til J)ess, er Baldr 
er svå kendr. 



9* 



132 SKALDSKAPARMAL 



6. Hvernig skal kenna Njor5? Sva, at 
kalla hann Vana-gu3 e9a Vana-ni3 e3a 
Van ok fodur Freys ok Freyju, fégjafa 
gu3. Sva segir forår Sjåreksson: 

59. Var9 sjålf suna, 
nama snotr una, 
Kjalarr of tamcii, 
kvoflut Ham3i, 
Go3run bani, 
godbrtidr Vani, 
heldr vel mara, 
hjorleik spara. 

Hér er ^ess getit, er Skad] gekk fra Nirdi, 
sem fyrr er ritat. 

7. Hvernig skal kenna Frey? Sva, at 
kalla hann son NjarSar, brédur Freyju 
ok enn Vana-gu3 ok Vana-nid, ok Vanr 
ok årgud, ok fégjafa. Sva kvad Rgill 
Skallagrimsson: 

60. Fvi at Grjétbjorn 
of gæddan hefr 
Freyr ok Njordr 
at fjarafli. 

Freyr er kalladr Belja-dolgr, sva sem 
kva3 Eyvindr skaldaspillir: 

61. Pa es utrost 
jarla bagi 



SKALDSKAPARMAL 133 



Beljadolgs 

byggva vildi. 
Hann er eigandi Ski3bla3nis ok galtar 
|)ess, er Gullinbursti heitir, svå sem hér 
er sagt: 

62. Ivaldasynir 
gengu i årdaga 
Ski3bla3ni at skapa, 
skipa bazt, 
skirum Frey, 
nytum Njar3ar bur. 

Svå segir Ulfr Uggason: 

63. Ri3r å borg til borgar 
bo3fr63r sonar 63ins 
Freyr ok folkum styrir 
fyrstr enum gulli byrsta. 

Hann heitir ok Sli3rugtanni. 

8. Hvernig skal Heimdall kenna? 
Svå at kalla hann son niu mæ3ra e3a 
vor3 go3a, svå sem fyrr er ritat, e3a 
hvita-As, Loka-dolg, mensækir Freyju. 
Heimdalar hofu3 heitir sver3; svå er 
sagt, at hann var lostinn mannshofSi i 
gognum. Um J)at er kve3it i Heimdalar- 
galdri, ok er si3an kallat hofu3 mjotuSr 
Heimdalar; sver3 heitir manns mjotu3r. 
Heimdallr er eigandi Gulltopps; hann er 
ok tilsækir Vågaskers ok Singasteins; })å 



134 SKÅLDSKAPARMÅL 



deildi hann vi3 Loka um Brisingamen; 
hann heitir ok Vindlér. Ulfr Uggason 
kva5 i Hiisdråpu langa stund eptir |jeiri 
fråsogu, ok er f>ess |)ar getit, at f>eir våru 
i sela-likjum. Hann er ok sonr 6ftins. 

9. Hvernig skal kenna Ty? Svå at 
kalla hann einhenda-ås ok Ulfs-fostra, 
viga-gu3, son 63ins. 

10. Hvernig skal kenna Braga? Sva 
at kalla hann Idunnar ver, frumsmifl 
bragar ok enn siQskeggja ås — af hans 
nafni er så kallaQr skeggbragi, er mikit 
skegg hefir — ok sonr 63ins. 

11. Hvernig skal kenna ViQar? Hann 
må kalla enn £>6gla ås, eiganda jårnskos, 
dolg ok bana Fenrisulfs, hefniåsgo9anna, 
byggviås foQurtopta ok son 63ins, brociur 
åsanna. 

12. Hvernig skal kenna Våla? Svå, 
at kalla hann son 69ins ok Rindar, 
stjiipson Friggjar, broQur åsanna, hefni- 
ås Baldrs, dolg HaQar ok bana hans, 
byggvanda foQurtopta. 

13. Hvernig skal kenna Ho3? Svå, 
at kalla hann blinda-ås, Baldrs bana, 
skjotanda Mistilteins, son 63ins, Heljar- 
sinna, Våla-dolg. 



SKALDSKAPARMAL 135 



14. Hvernig skal kenna UH? Svå, at 
kalla hann son Sifjar, stjiip t^ors, 
ondur-ås, boga-ås, vei3i-ås, skjaldar-ås. 

15. Hvernig skal kenna Hæni? Svå, 
at kalla hann sessa e3a sinna e3a måla 
Odins ok enn skjota ås ok enn langa fot 
ok aur-konung. 

16. Hvernig skal kenna Loka? Svå, 
at kalla hann son Fårbauta ok Laufeyjar, 
Nålar, br63ur Byleists ok Helblinda, 
fo3ur Vånargands, J)at er Fenrisiilfr, ok 
Jorm ungands, £>at er Mi3gar3sormr, ok 

r 

Heljar ok Nara ok Ala, frænda ok fo3ur- 
br63ur, vårsinna ok sessa 63ins ok åsa, 
heimsæki ok kistuskru3 Geirro3ar, f)jofr 
jotna, hafrs ok Brisingamens ok I3unnar 
epla, Sleipnis frænda, ver Sigynjar, go3a 
dolgr, hårska3i Sifjar, bolva-smi3r, enn 
slægi åss, rægjandi ok vélandi go3anna, 
rå3bani Baldrs, enn bundni åss, J)rætu- 
dolgr Heimdalar ok Ska3a. Svå sem 
hér segir Ulfr Uggason: 

64. Rådgegninn bregQr ragna 

rein at Singasteini 

frægr vi9 firnaslægjan 

Fårbauta mog våri; 

moSoflugr ræ9r mæåra 

mogr hafnyra fogru, 



136 SKALDSKAPAHMAL 



kynni ek, å9r ok einnar 

åtta, mær3ar |)åttum. 
Hér er {3ess getit, at Heimdallr er son 
niu mæ3ra. 

17. Nu skal enn segja dæmi, afhverju 
))ær kenningar eru, er nu varu ritadar, 
er å3r varu eigi dæmi til sog3, svå sem 
Bragi sagQi Ægi, at Férr var farinn i 
austrvega at berja troll, en 6flinn reid 
Sleipni i Jotunheima ok kom til J)ess 
jotuns, er Hrungnir hét. På spyrr 
Hrungnir, hvat manna så cm* me3 gull- 
hjålminn, er ridr lopt ok log, ok segir, 
at hann a furdugédan hest. 6dinn sagdi, 
at J>ar vill hann vedja fyrir hof3i sinu, 
at engi hestr skal vera jafngédr i Jdtun- 
heimum. Hrungnir segir, at så er go9r 
hestr, en hafa lézk hann nuindu myklu 
storfetaQra hest; så heitir Gullfaxi. 
Hrungnir var9 reidr ok hleypr upp å 
hest sinn ok hleypir eptir honum ok 
hyggr at launa honum ofrmæli. Odinn 
hleypir svå mikit, at hann var å oflru 
leiti fyrir, en Hrungnir hafdi svå mikinn 
jotunmoS, at hann fann eigi fyrr en 
hann kom inn of åsgrindr. Ok er hann 
kom at hallardurum, bu3u æsir honum 
til drykkju; hann gekk i hollina ok bad 



SKALDSKAPARMAL 137 



få sér at drekka ; våru J)å teknar [)ær skålir, 
er forr var vanr at drekka af, ok snerti 
Hrungnir or hverri. En er hann gerdisk 
drukkinn, |)å skorti eigi stor or3; hann 
lézk skylda taka upp Valholl ok færa i 
Jotunheima, en søkkva Asgar3i, en drepa 
go5 611, nema Freyju ok Sif vill hann 
heim hafa me5 sér; ok Freyja ein })orir 
})å at skenkja honum, ok drekka lézk 
hann mundn alt åsaol. En er åsum 
leiddisk ofryrdi hans, J)å nefna J3eir t^or. 
f*vi næst kom Porr i hollina ok haf3i å 
lopti hamarinn ok var allreiQr ok spyrr, 
hverr J)vi ræ5r, er jotnar hundvisir skulu 
par drekka, e5a hverr seldi Hrungni grid 
at vera i Valholl e3a hvi Freyja skal 
skenkja honum sem at gildi åsa. På 
svarar Hrungnir ok sér ekki vinaraugum 
til E'ors, sag9i, at 63inn bau3 honum til 
drykkju ok hann var å hans griQum. 
På mælti f>6rr, at pess bo3s skal Hrungnir 
iQrask, å3r hann komi ut. Hrungnir 
segir, at Åsa-I^or er pat litill frami, at 
drepa hann våpnlausan; hitt er meiri 
hugraun, ef hann porir ad berjask vi5 
hann at landamæri å Grjotunagoråum, 
»ok hefir pat verit mikit folskuverk, sagQi 
hann, er ek lét eptir heima skjold minn 



138 SKALDSKAPARMAL 



ok hein; en ef ek hef3a hér våpn min, 
|)å skyld u vit nu reyna holmgonguna, 
en at 63rum kosti legg ek f>ér vi'fl ni3- 
ingsskap,ef ]ni vill drepa mik våpnlausan«. 
forr vill fyrir engan mim bila at koma 
til einvigis, er honum var holmr skoraSr, 
{)vi at engi haf3i honum pat fyrr veitt. 
For J)å Hrungnir braut lei9 sina ok 
hleyp3i åkafliga, par til er hann kom i 
Jotunheima, ok var3 hans fer3 allfræg 
me3 jotnum, ok pat, at stefnulag var 
komit å me3 peim tVJr; pottusk jotnar 
hafa mikit i abyrg3, hvårr sigr fengi; 
peim var ills van af f*6r, ef Hrungnir 
léti, fyrir pvi at hann var peira sterkastr. 
På ger3u jotnar mann a Grjotunag6r3- 
uni af leiri, ok var hann IX rasta hår, 
en priggja breidr undir hond, en ekki 
fengu peir hjarta svå mikit, at honum 
somdi, fyrr en peir toku or meri nokk- 
ur ri, ok var3 honum pat eigi stodugt, 
på er f>6rr kom. Hrungnir åtti hjarta 
pat, er frægt er, af hordum steini ok 
tindott me3 III hornum, svå sem si3an 
er gort ristubragS pat, er Hrungnishjarta 
heitir; af steini var ok hofu3 hans, skjoldr 
hans var ok steinn, vi3r ok pjokkr, ok 
haf'Si hann skjoldinn fyrir sér, er hann 



SKALDSKAPARMAL 139 



sto9 å Grjotunagordum ok bei9 t^ors, 
en hein haf9i hann fyrir våpn ok reiddi 
of 6x1 ok var ekki dælligr. A a9ra hli9 
honum st69 leirjotunninn, er nefndr er 
Mokkurkålfi, ok var hann allhræddr; 
svå er sagt, at hann meig, er hann så 
Por. Porr for til holmstefnu ok me5 
honum fjålfi. På rann t^jålfi fram at, 
{>ar er Hrungnir st69, ok mælti til hans: 
»J)ii stendr ovarliga, jotunn, hefir skjold- 
inn fyrir J)ér, en forr hefir sét Jrik ok 
ferr hann et ne9ra i jor9u, ok mun hann 
koma ne9an at J)ér«. På skaut Hrungnir 
skildinum undir fætr sér ok st69 å, en 
tvihendi heinina. Wi næst så hann eld- 
ingar ok heyr9i J>rumur storar; så hann 
f>å f*6r i åsmo9i ; for hann åkafliga ok 
reiddi hamarinn ok kasta9i um langa 
lei9 at Hrungni. Hrungnir færir upp 
heinina bådum hondum ok kastarimot; 
mætir hon hamrinum å flugi, ok brotnar 
sundr heinin, fellr annarr hlutr å jor9, 
ok eru })ar af or9in 611 heinberg; annarr 
hlutr brast i hof9i f^or, svå at hann fell 
fram å jor9; en hamarrinn Mjolnir kom 
i mitt hofu9 Hrungni ok lam9i hausinn 
i smån mola, ok fell hann fram yfir t^or, 
svå at fotr hans lå of hals P(n\ Kn 



140 SKALDSKAPARMAL 



I^jålfi vå at Mokkurkålfa, ok fell hann 
vi9 litinn orQstir. t*å gekk t^jålfi til I^ors 
ok skyldi taka fot Hrungnis af honum 
ok gat hvergi valdit. På gengu til æsir 
allir, er peir spurQu, at f^orr var fallinn, 
ok skyldu taka fotinn af honum ok fengu 
hvergi komit. På kom til Magni, sonr 
Pors ok Jårnsoxu; hann var |)å prinættr; 
hann kastadi fæti Hrungnis af I^or ok 
mælti: »sé par ljotan harm, fadir, er ek 
kom svå sifi; ek hygg, at jotuu penna 
myndak hafa lostit i hel me5 linefa 
minum, ef ek hefda fundit hann«. t 3 å 
st69 F6rr upp ok fagnadi vel syni sin- 
um ok sagQi, at hann myndi verda mikill 
fyrir sér, »ok vil ek, sag3i hann, gefa pér 
liestinn Gullfaxa, er Hrungnir hefir ått«. 
I 3 å mælti 63inn ok sagfii, at I 3 6rr ger3i 
rangt, er hann gaf pann em\ goåa hest 
gygjarsyni, en eigi fo3ur sinum. l^orr for 
heimtil PruSvanga, ok sto3 heinin i hofSi 
honum. f*å kom til volva su, er Groa 
hét, kona Aurvandils ens frækna; hon 
gol galdra sina yfir Kir, til pess er hein- 
in losnaQi. En er I^orr fann pat ok potti 
på van, at braut myndi nå heininni, på 
vildi hann launa Gro lækningina ok gera 
hana fegna, sag9i henni pau ti3endi, at 



SKALDSKAPARMAL 141 



haiin hafQi va3it nor5an yfir Élivåga ok 
haf3i borit i meis å baki sér Aurvandil 
nor3an or Jotunheimum, ok f>at til jar- 
tegna, at ein tå hans haf3i sta3it or 
meisinum ok var su frerin, svå at ftørr 
braut af ok kasta8i upp å himin ok ger3i 
af stjornu J)å, er heitir Aurvandils-tå. 
fcorr sag5i, at eigi myndi langt til, at 
Aurvandill myndi heim koma, en Groa 
var5 svå fegin, at bon munSi enga galdra, 
ok var3 heinin eigi lausari ok stendr enn 
i hof3i E'or; ok er })at bo3it til varnanar, 
at kasta hein of golf JDvert, J)vi at J3å 
hrærisk heinin i hofdi ^or. Eptir fæssi 
sogn hefir ort l*j6361fr hvinverski i 
Haustlong. [Svå segir |)ar: 

65. E3r of sér, es jotna 
otti lét of sottan 
hellis »biaur«, å hyrjar, 
haug Grjotuna, baugi; 
ok at isarnleiki 
Jar3ar sunr, en dun3i, 
m63r svall Meila brodur, 
måna vegr und hånum. 

66. Knåttu 611, en, Ullar, 
endilåg, fyr magi, 
grund vas gråpi hrundin, 
ginnunga vé brinna, 



142 SKÅLDSKAPAHMÅL 



J)å es hafregin hafrar 
hogreiSar fram drégu, 
(se3r gekk Svolnis ekkja 
sundr) at Hr ungnis fundi. 

67. fyrmSit Baldrs of barmi, 
berg, sélgnum J)ar dolgi, 
hristusk bjorg ok brustu, 
(brann upphiminn) manna; 
mjok fra ek moti hrøkkva 
myrkbeins Haka reinar, 

|3a es vigligan, vagna 
vått, sinn bana Jnitti. 

68. Brått 116 bjarga gæti 
(bond oli u ])vi) randa, 
imun, folr und iljar 
iss, vildu svå disir; 
var3at hoggs fra boråum 
hraundrengr padan lengi 
trjonu troils of riina 
ti3s fjollama at bi3a. 

69. Fjorspillir lét falla 
fjålbrs blågrå gjålbra 
bolver3ungar Belja 
bolm å randar holmi ; 
f>ar hné grundar gilja 
gramr fyr skorpum hamri, 
en bergdana bæg3i 
brjotr vi3 jormunJ)rj6ti. 



SKALDSKAPAHMAL 143 



70. Ok hardbrotin herju 

heimj)inga3ar Vingnis 

hvein i hjarna mæni 

hein at Grundar sveini, 

J>ar svåt, e3r i 63ins 

olaus burar hausi, 

ståla vikr of stokkin 

st63 EinriSa blo3i. 
71. Å3r or hneigi-hliQum 

hårs olgefjun såra 

rei3itys et rauda 

ry3s hælibol gæli; 

gorla lit ek å Geitis 

gar3i \>ær of far3ir; 

baugs f)å ek bifum få3a 

bifkleif at f>6rleifi.] 
På mælti Ægir: Mikill £>6tti mér Hrungnir 
fyrir sér. Vann t^orr meira J>rekvirki 
nokkut, J)å er hann åtti vi3 troll? — f*å 
svarar Bragi: 

18. Mikillar fråsagnar er J>at vert, er 
f^orr for til Geirro3argar3a; t>å hafdi hann 
eigi hamarinn Mjolni e3a megingjar3ar 
e3a jårngreipr, ok olli J)vi Loki ; hann 
for me3 honum; J)vi at Loka hafQi f>at 
hent, \)å er hann flaug einu sinni at 
skemta sér me5 valsham Friggjar, at 
hann flaug fyrir forvitni sakar i Geir- 



144 SKALDSKAPARMAL 

ro3argar3a ok så £>ar holl mikla, settisk 
ok så inn of glugg, en GeirroQr leit i 
moti honum ok mælti, at taka skvldi 
fuglinn ok iæra honum; en sendimadr 
komsk nauQuliga å hallar-vegginn, svå 
var hann hår; J)at {3otti Loka gott, er 
hann sotti erfidliga til hans, ok ætladi 
sér stund at fljuga eigi upp, fyrr en hann 
haf3i farit alt torlei3it. En er madrinn 
sotti at honum, |)å beinir hann iluginn 
ok spyrnir vi3 fast, ok eru |)å fætrnir 
fastir; var Loki tekinn |)ar hondum ok 
fær3r Geirro3i jotni. En er hann så 
augu hans, f>å grunaSi hann, at maflr 
myndi vera, ok ha3 hann svara, en Loki 
})ag3i. F*å læsti Geirrodr Loka i kistu 
ok svelti hann |}ar III månu3r. En \>A 
er Geirr63r tok hann upp ok heiddi 
hann orda, })å sag3i Loki, hverr hann 
var, ok til fjorlausnar vann hann Geir- 
roSi {)ess ei9a, at hann skvldi koma I^or 
i Geirr63argar3a, svå at hann hefåi 
hvårki hamar né megingjardar. ftørr 
kom til gistingar til gygjar J)eirar, er 
Gridr er kollud; hon var m63ir Vidars 
ens l^ogla; hon sagQi f^or satt frå Geirrddi, 
at hann var jotunn hundviss ok il 1 1 
vidreignar; hon lé3i honum megingjarda 



SKALDSKAPARMAL 



ok jårngreipr, er hon åtti, ok staf sinn, 
er heitir GriSarvolr. På for f>6rr til år 
J>eirar, er Vimur heitir, allra å mest. 
På spenti hann sik megingjor3um ok 
studdi forstreymis GriSarvol, en Loki 
helt undir megingjar3ar. Ok J)å er Porr 
kom å mi5ja åna, })å ox svå mjok åin, 
at uppi braut å 6x1 honum. På kva9 
t*6rr |)etta: 

72. Vaxattu mi Vimur, 

alls mik J3ik va5a tiSir 
jotna gar5a i; 
veiztu, ef pix vex, 
at J)å vex mér åsmegin 
jafnhått upp sem himinn? 
På sér forr uppi i gljiifrum nokkurum, 
at Gjålp, dottir GeirroQar, st63 |)ar tveim 
megin årinnar ok ger3i hon årvoxtinn. 
På tok forr upp or an ni stein mikinn 
ok kastaQi at henni ok mælti svå: »at 
osi skala stemma«. Eigi misti hann, J>ar 
er hann kasta3i til. Ok i J)vi bili bar 
hann at landi ok fekk tekit reynirunn 
nokkurn ok steig svå or ånni ; J)vi er 
J)at orQtak haft, at reynir er bjorg fors. 
En er f>6rr kom til GeirroQar, £>å var 
J)eim félogum visat fyrst i geitahus til 
herbergis, ok var J>ar einn stoll til sætis 

10 



14G SKALDSKAPARMAL 



ok sat f>6rr f>ar. ^å var3 hann J)ess varr, 
at stollinn for undir honum upp at ræfri; 
hann stakk Gri3arveli upp i raptana ok 
lét sigask fast å stolinn, var5 f>å brestr 
mikill ok fylg3i skrækr. f*ar hofåu verit 
undir stolinum dætr Geirro3ar, Gjålp ok 
Greip, ok hafQi hann brotit hrygginn i 
bådum. t 3 å lét GeirroSr kalla foriholl- 
ina til leika. Par varu eldar storir eptir 
endilangri holl. En er I^orr kom gagnvart 
Geirrodi, })a tok Geirrodr me3 tong jårn- 
siu gloandi ok kastar at F6r, en I^orr 
tok i moti me3 jårngreipum ok færir a 
lopt siuna, en Geirrodr hljdp undir jårn- 
siilu at for3a sér. Pérr kasta3i siunni 
ok laust i gognum suluna ok gognum 
Geirro9 ok gognum vegginn ok sva fvrir 
titan i jordina. Eptir {jessi sogn hefir 
ort Eilifr Gu3runarson i Férsdråpu: 
73. | Flugstalla ré3 felli 

fjornets go9a at hvetja 

(drjiigr vas Loptr at ljuga) 

logseims fa3ir heiman; 

geQreynir kva9 grænar 

Gauts herj)rumu brautir 

vilgi tryggr til veggjar 

viggs GeirroQar liggja. 



SKALDSKAPARMAL 147 



74. Gedstrangr of lét gongu 
gammlei3 f*6arr skommum 
(fystusk J)eir at J)rysta 
I^orns ni3jum) sik bi3ja, 
J)å es gar3vitju3r gerciisk, 
Gandvikr Skotum rikri, 
endr til Ymsa kindar 

I3ja setrs fra t^riSja. 

75. Gorr var3 i for fyrri 
farmr, meinsvårans, arma 
soknar hapts me3 svipti 
sagna galdrs en Rognir; 

J>yl ek granstrauma Grimnis; 
gall- mantælir halla 
-opnis ilja gaupnum 
Endils å mo spendi. 

76. Ok, Gangs, vanir gingu 
gunn, vargs himintorgu 
friSrar unz til fljoQa 
frumseyrir kom dreyra, 
\>å es bolkveitir brjota 
brag3mildr Loka vildi 
bræ3i vændr å brii3i 
bag sefgrimnis måga. 

77. Ok veg]}verrir varra 
vann fetrunnar Nonnu 
hjalts, af hagli oltnar, 
hlaupåar, of ver gaupu; 

10* 



148 SKALDSKAPARMAL 



mjok lei3 or sta3 støkkvir 
stikleiSar veg hreidan 
ur5ar J^rjots, par es eitri, 
æstr, |yj63år fnæstu. 

78. t*ar i mork fyrir (markar) 
(målhvettar byr) settu 

(né hvelvolur hålar) 
håfs skotnadra (svåfu); 
knåtti, hreggi hoggvin, 
hlympél vid mol glymja, 
en fellihryn fjalla 
Fe3ju pant me3 stedja. 

79. HarSvaxnar leit her3ar 
halllands of sik falla 
(gatat) mar njotr (en neytri) 
njarS (rå3 fyr sér) gjardar; 
pverrir lét, nema pyrri 
Ironis, barna sér Marnar, 
snerribl63, til, svira, 
salpaks megin vaxa. 

80. 03u fast (en) friSir 
(flaut) eidsvara Gauta 
setrs vikingar snotrir 
(svardrunnit fen) gunnar; 
pur5i hronn at her3i 
hau3rs rumbyggva naudar 
jar3ar skafls af afli 

åss hretvi3ri blåsin. 



SKÅLDSKAPARMAL 149 



81. Unz me3 yta sinni, 
(aflraun vas J)at) skaunar 
å seil (himinsjola) 
sjålflopta kom fy'ålfi; 
hådu ståli striQan 

strå um hrekkmimis ekkjur; 
stophnisu for steypir 
striSlundr me3 vol GriSar. 

82. Né djup akarn dråpu 
dolgs, vamms, firum, glamma, 
stri3kvi3jondum, sto3var 

stall vi9 rastarfalli; 
ogndjarfan hlaut Atli 
eirfjarQan hug meira; 
skalfa l^ors né I 3 ] alfa 
})r6ttar steinn viQ otta. 

83. Ok sifuna si5an 
sverQs liShatar gerSu 
hlifar bor3s vi3 H6r3a 
hardgleipnis dyn barQa, 
å3r hylri9ar hæ3i 
hrj63endr fjoru J)jo3ar 
vi3 Skyldbreta skytju 
skålleik He3ins reikar. 

84. Dreif fyr drottar kneyfi, 
dolg Svi}}j69ar kolgu 
(sotti) fer3 (å flotta 
flesdrott i vå) nesja, 



150 SKÅLDSKAPARMÅL 



\>å es, funristis, fasta, 
floQrifs Danir, stoåu, 
knåttu, Jolnis ættir, 
utvés fyrir liita. 

85. f*ars i J>rottar hersar 
J)ornrann hugum bornir, 
hlymr var3 hellis Kumra 
hringbålkar, fram gingu; 
Lista vas fær3r i fasta 
(friQsein vas [3ar) hreina 
gnipu hlo3r å greypan 
(grån) hott risa kvånar. 

86. Ok, ham, loga himni 
hall, fylvingum, vallar, 
trådusk |)ær, vid troQi 
tungis brå salar prungu; 
hufstjori braut hvåru 
hreggs våfreida tveggja 
hlåtr-éllida hellis 
hundfornan kjol sprundi. 

87. Fåti3a nam fræ3i, 

fj ardeplis, konr Jardar, 
mærar legs né mugchi 
menn olteiti, kenna; 
ålmtaugar laust ægir 
angr£>jof sega tangar 
OQins afli sodnum 
åtru3r i gin SuQra. 



SKALDSKAPARMAL 151 



88. Svå at hraSskyndir handa 
hrapmunnum svalg gunnar 
lyptisylg å lopti 

langvinr siu J'rongvar, 
J>å es 6rJ)rasis eisa 
os Hrimnis flo drosar 
til J)råm65nis I*ru3ar 
J>j6st af greipar brjosti. 

89. BifQisk holl på es hofQi 
heiQreks of kom brei3u 
und fletbjarnar fornan 
fotlegg ]3rasis veggjar; 

itr gulli laust Ullar 
jotrs vegtaugar J>rj6ti 
meina ni3r i mi3jan 
mest bigyrftil nestu. 

90. Glaums ni3jum for gorva 
gramr me5 dreyrgum hamri; 
of salvaniS Synjar 

sigr hlaut arinbauti; 
komat tviviQar tivi 
tollur karms, så es harmi, 
brautar K3s, of beitti 
bekk, fall, jo tuns rekka. 

91. Herblotinn vå hneitir 
hogbrotningi skogar 
undirfjålfrs af afli 
ålfheims bliku kålfa ; 



152 SKALDSKAPAHMAL 



né li3fostum Lista 
låtr valrygir måttu 
aldrminkanda aldar 
Elin steins of bellaj. 

19. Hvernig skal kenna Frigg? Svå 
at kalla hana dottur Fjorgyns, konu 03- 
ins, médur Baldrs, elju Jardar ok Rindar 
ok Gunnladar ok Gri3ar, sværa Nonnu, 
drotning åsa ok åsynja, Fullu ok vals- 
hams ok Fensala. 

20. Hvernig skal Freyju kenna? Svå, 
at kalla hana dottur NjarSar, systur 
Freys, konu 03s, m65ur Hnossar, eigandi 
valfalls ok Sessrumnis ok fressa, Brisinga- 
mens, VanagoS, Vanadis, et gråtfagra god, 
astagud. — Svå må kenna allar åsynjur, 
at nefna annarrar nafni ok kenna vi3 eign 
e9a verk sin e3a ættir. 

[21. Hvernig skal kenna Sif? Svå, at 
kalla hana konu fors, mo9ur Ullar, et 
hårfagragod, elja Jårnsoxu, m63r Prildar. 

22. Hvernig skal kenna I3unni? Svå, 
at kalla hana konu Braga ok gætandi 
eplanna, en eplin ellilyf åsanna; hon er 
ok rånfengr fjaza jotuns, svå sem fyrr 
er sagt, at hann tok hana braut fra ås- 
um. Eptir f>eiri sogu orti fjoBolfr enn 
hvinverski i Haustlong: 



SKALDSKAPARMAL 153 



92. Hvé skal ek gott gjoldum 
gunnveggjar bru leggja, 

raddkleif at iMrleifi? 
Tyframra sé ek tiva 
trigglaust of far f>riggja 
å hreingoru hlyri 
hildar fats ok E'jatsa. 

93. Segjondum flo sagna 
snotar ulfr at moti 

i gemlis ham gomlum 
glamma 6 fyr skommu; 
settisk orn, J>ar es æsir, 
år (gefnar) mat båru 
(vasa byrgityr bjarga 
bleyQi vændr) å seyQi. 

94. TormiQlaQr vas tifum 
tålhreinn me3al beina; 
hvat kva9 hapta snytrir 
hjålmfaldinn J)vi valda; 
margspakr of nam mæla 
mår valkastar båru 
(vasa Hænis vinr hånum 
hollr) af fornum ])olli. 

95. Fjallgyl3ir bau9 fyllar 
fe9r Meila sér deila 
(hlaut) af helgum skutli 
(Hrafnåsar vinr blåsa); 



154 SKALDSKAPARMAL 



vingrognir lét vagna 
vigfrekr ofan sigask, 
£>ar es vélsparir våru 
varnendr go3a farnir. 

96. Fljott ba3 foldar drottinn 
Fårbauta mog Vårar 
fækkiligr me9 {Degnum 
l>rymseilar hval deila, 

en af breidu bjodi 
bragSviss at f>at lagdi 
osvifrandi åsa 
upp fyorhluti fjora. 

97. Ok slidrliga sidan 
svangr (vas ])at fyr longu) 
at af eikirotum 

okbjorn fa3ir Marnar, 
å3r djuphugadr dræpi 
dolg ballastan vallar 
hirøityr medal her3a 
herfangs ofan stongu. 

98. På var3 fastr vi3 fostra 
farmr Sigynjar arma, 

så es 611 regin eygja 
OndurgoSs, i bondum; 
loddi rå vi3 ramman 
reimu3 Jotunheima, 
en holls vinar Hænis 
hendr vi3 stangar enda. 



SKALDSKAPARMAL 155 



99. F16 me5 froSgum tivi 
fangsæll of veg langan 
sveita nagr, svå at slitna 
sundr ulfsfaQir mundi;] 
på var3 f*6rs of riini, 
(J>ungr vas Loptr of sprunginn) 
målunaut, hvats måtti 
midjungs fri5ar biQja. 

100. Sér ba3 sagna hræri 
sorgæra n mey færa, 
J)å es ellilyf åsa, 
åttrunnr Hymis, kunni; 
Brunnakrs of kom bekkjar 
Brisings go3a disi 
gir3ij)j6fr i garda 
grjotni3a9ar siQan. 

101. Ur3ut brattra barda 
byggvendr at {>at hryggvir; 
f)å vas 19- me3 jotnum 
-unnr nykomin sunnan; 
gerdusk allar åttir 
Ingvifreys at f)ingi 

(våru heldr) ok hårar 
(hamljot regin) gamlar, 

102. Unz hrynsæva hræva 
hund olgefnar fundu 
lei9ij)ir ok læva 

lund olgefnar bundu; 



156 SKALDSKAPAHMAL 



\m skalt véltr, nema vélum 
(Veidr mælti svå) leidir 
munstærandi mæra 
mey aptr, Loki, hapta. 

103. Heyrdak svå J)at (sidan 
sveik opt åsu leikum) 
hugrey nandi Hænis 
hauks flo bjålfa aukinn; 
ok lomhupadr lacdi 
leikblads reginn fjadrar 
ern at oglis barni 
arnsiig fadir Marnar. 

104. Hofu skjott, en skofu, 
skopt, ginnregin, brinna, 
en sonr bidils svidnar 
(sveipr vard i for) Greipar. 
E>ats of fått å fjalla 

Finns ilja bru minni; 

bangs J}å ek bifum fåda 

biikleif at fVnleifi.] 
Asu er svå rétt at kenna, at kalla einn 
hvern annars nafni ok kenna vid verk 
sin eda eign eda ættir. 

23. Hvernig skal kenna himininn? 
Svå, at kalla hann Ymis-haus ok J>ar af 
jotuns haus ok erfidi eda byrdi dverg- 
anna eda hjålm Yeslra ok Austra, Sudra, 
Nordra, land solar ok tungis ok himin- 



SKALDSKAPARMAL 1 57 



tungla, vagna ok ve3ra, hjålmr e3a hiis 
lopts ok jarQar ok solar. Svå kva9 Arn- 
orr jarlaskåld: 

105. Ungr skjoldungr stigr aldri 
jafnmildr å vi3 skildan, 

(J)ess vas grams) und gomlum 
(gnog rausn) Ymis hausi. 
Ok enn sem kva5 hann: 

106. Bjort ver3r sol at svartri, 
søkkr fold i mar døkkvan, 
brestr erfi3i Austra, 

allr glymr sjår å fjollum. 
Svå kva9 BoQvarr halti: 

107. Alis engi ver5r Inga 
undir solar grundu 
boQvar hvatr né betri 
bræQr landreki æ9ri. 

Ok sem kva9 fjoQolfr enn hvinverski: 

108. 6k at isarnleiki 
JarSar simr, en dun9i 
(m65r svall Meila bl69a) 
måna vegr und hånum. 

Svå sem kvad Ormr Barreyjar-skåld: 

109. Hvégi es, Draupnis drogar 
dis, ramman spyr ek visa, 
(så ræ3r) valdr (fyr veldi) 
vagnbrautar mér fagnar. 

Ssvå em kva9 Bragi skåld: 



158 SKALDSKAPARMÅL 



110. Hinn es varp å vi3a 
vinda Ondurdisar 

of manna sjot margra 
rnundlaug foQur augum. 
Ok sem Markus kvad: 

111. Fjarri hefr at fæ3isk d^rri 
flotna vordr å élkers botni, 
håfa levfir hverr ma3r æfi 
hringvarpadar, gjålfri kringdum. 

Svå sem kva3 Steinn Herdisarson: 

112. Has kve5 ek hclgan ræsi 
heimtjalds at brag J)eima, 
(mær9 tésk fram) en fyrda 
fyrr, £>vi at hann es dyrri. 

Ok sem kva3 Arnorr jarlaskåld: 

113. Hjalp, dyrr konungr, dyrum, 
dags grundar, Hermundi. 

Ok enn sem kva3 Arnorr: 

114. Sa3r stillir, hjalp snjollum, 
soltjalda, Rognvaldi. 

Ok sem kva3 HallvarSr: 

115. Knutr verr jor3 sem itran 
alls drottinn sal fjalla. 

Sem Arnorr kva3: 

116. Mikåll vegr £>at es misgort J>ykkir 
manvits fr63r ok alt et g63a; 
tyggi skip tir si5an seggjum 
solar hjålms å dæmistoli. 



SKALDSKAPARMAL 159 



24. Hvernig skal jor3kenna? Svå, at 
kalla hana Ymis hold ok m63ur E'ors, 
dottur 6nars, briiSi 68ins, elju Friggjar 
ok Rindar ok GunnlaQar, sværu Sifjar, 
golf ok botn veQra-hallar, sjår dyranna, 
dottir Nåttar, sy stir Au3s ok Dags. Svå 
sem kva3 Eyvindr skåldaspillir: 

117. Nu es ålfrodull elfar 
jotna dolgs of folginn, 
rå3 eru rammrar ]}]63ar 
rik, i m63ur liki. 

Sem kva3 HallfreQr vandræ3askåld : 

118. Rå3 lukusk, at så, si3an, 
snjallrå3r konungs spjalli 
åtti einga- dottur 

6nars vi3i grona. 
Ok enn sag3i hann : 

119. Brei31eita gat brii3i 
Båleygs at sér teyg8a 
stefnir sto3var hrafna 
ståla rikismålum. 

Svå sem kva3 f'joQolfr : 

120. Utan bindr vi3 enda 
elgvers glo3u3r hersa 
hreins vi3, hiifi ronum r 
hafs botni far gotna. 

Sem Hallfre3r kva3: 



1(30 SKALDSKAPAKMAL 



121. Wi hygg tleygjanda frægjan, 
ferr jor3 und menjDverri 
itran, eina at låta 

Au3s systur mjok traudan. 
Svå kvad ]?j6361fr: 

122. Dolgljoss, hefir dåsi 
darrlatr sta5it fjarri, 
endr J)å es elju Rindar 
omynda tok skyndir. 

25. Hvernig skal sæ kenna? Svå, at 
kalla hann Ymis bl63, heimsækir go3- 
anna, verr Rånar, fadir Ægisdætra, 
J)eira er svå heita, Himinglæla, Diifa, 
Blédughadda, Hefring, U3r, Hronn, Bylgja, 
Båra, Kolga, land Rånar ok Ægisdætra 
ok skipa ok sæskips heita, kjalar, ståla, 
sii3a, syju, liska, isa, sækonunga lei3 ok 
braut, eigi si3r hringr eyjanna, hus sanda 
ok J)angs ok skerja, dorgar land ok sæ- 
fogla, byrjar. Svå sem kvad Ormr 
Barreyjar-skåld: 

123. Utan gnyr å eyri 
Ymis bl63, fara go9ra. 

Svå kva3 Refr: 

124. VågJ)rysta berr vestan, 
vætti ek lands fyr brandi, 
(hyalmæni skefr) huna 
hogdyr of log bogu. 



SKALDSKAPARMAL 161 



Svå sem kvad Sveinn: 

125. f>å es élreifar ofu 
Ægis dætr ok tættu 
fols, vi3 frost of alnar, 
fjallgards rokur har3ar. 

Ok sem kva5 Refr: 

126. Færir bjorn, J>ar es båra 
brestr, undinna festa 
opt i Ægis kjapta 
lirsvol Gymis volva. 

Hér er sagt, at alt er eitt Ægir ok Gymir 
Ok enn kva5 hann: 

127. En sægnipu Sleipnir 
slitr urdrifinn hvitrar 
Rånar, rauSum steini 
runnit, brjost or munni. 

Sem kvaQ Einarr Skiilason: 

128. Har3r hefr ort frå jor3u 
élvindr, svana strindar 
blakkr lætr i sog søkkva 
snægrund, skipi hrundit. 

Ok enn sem hann kva5: 

129. Margr riss, en drifr dorgar 
dynstrond i svig londum, 
spend ver3a stog stundum, 
stir3r keipr, fira greipum. 

Ok enn kva3 hann: 



11 



162 SKALDSKAPARMÅL 



130. Grånn, bera gollna spånu, 
(gofug fer9 es su jofri) 
sk} r tr holmfjoturr Heita 
hrafni, snekkju staf nar. 

Enn sem hann kva3: 

131. Haustkold skotar hél3um 
holmrond varar ondri. 

Ok enn svå: 

132. Sundr springr svalra landa 
sverrigjorS fyr bdråum. 

Sem Snæbjorn kvad: 

133. Hvatt kvefla hræra Grotta 
hergrimmastan skerja 

lit fyr jarQar skauti 

eyluQrs niu briidir, 

J)ær es (lungs) fyr longu, 

liQmeldr (skipa hlidar 

baugsker3ir rfstr bar3i 

1)61) Aml69a molu. 
Hér er kallat hafit AmloQa kvern. — 
Enn sem kvad Einarr Skulason: 

134. Yiknar ramr i, Rakna, 
reksaumr fluga-straumi, 

duks hrindr bol, f)ar es bleikir 
bifgrund, å stag ritjum. 
26. Hvernig skal kenna sol? Svå, at 
kalla hana dottur Mundilfara, systur Måna, 



SKALDSKAPARMAL 163 



kona Glens, eldr himins ok lopts. Svå 
sem kva3 Skiili forsteinsson: 

135. Glens be3ja ve3r gy3ju 
go3bli3 i vé, si3an 

ljos kemr gott, nie3 geislum, 
grånserks ofan Måna. 
Svå kva3 Einarr Skulason : 

136. Hvargi es Beita borgar 
bålgrimmustum skala 
hår of hnossvin orum 
heims vafrlogi sveimar. 

27. Hvernig skal kenna vind? Svå, 
at kalla hann son Fornjots, br63ur ægis 
ok elds, brjot vi3ar, ska3i ok bani e3a 
hundr e3a vargr vi3ar e3a segls e3a 
seglrei3a. Svå sag3i Sveinn i Nor3rsetu- 
dråpu : 

137. Toku fyrst til fjiika 
Fornjots synir ljotir. 

28. Hvernig skal kenna eld? Svå, at 
kalla hann br63ur vinds ok ægis, bana 
ok grand vi3ar ok hiisa, Hålfs bani, sol 
hiisanna. 

29. Hvernig skal kenna vetr? Svå, at 
kalla hann son Vindsvals ok bana orma, 
hri3mål. Svå kva3 Ormr SteinJ)6rsson: 

138. Ræ3 ek f>enna mog manni 
Vindsvals una3 blindum. 

ir 



164 SKALDSKAPARMAL 



Svå kva5 Åsgrimr: 

139. SiggæSir vas si5an 
seimorr i I^råndheimi 
(J)j69 veit {)inar i3ir) 
£>ann orms-trega (sannar). 

30. Hvernig skal kenna sumar? Svå, 
at kalla son Svåsa9ar ok likn ormanna, 
ok gr63r manna. Svå sem kvad Egill 
Skallagrimsson : 

140. Upp skulum orum sverdum, 
ulfs tannlitu3r, glitra, 
eigum då3 at drygja 

i dalmiskunn fiska. 
31. Hvernig skal kenna manninn? 
Hann skal kenna vi3 verk sin, f>at er 
hann veitir e3a J)iggr e3a gerir; hann 
må ok kenna til eignar sinnar, {>eirar er 
hann å ok svå ef hann gaf, svå ok vi 3 
ættir [)ær, er hann kom af, svå \>ær, er 
fra honum komu. — Hvernig skal hann 
kenna vi3 J)essa hluti? Svå, at kalla 
hann vinnanda e3a fremjanda fara sinna 
e3a athafna, viga e3a sæfara e3a vei3a 
e3a våpna e3a skipa. Ok fyrir \>\i at 
hann er reynir våpnanna ok vi3r viganna, 
alt eitt ok vinnandi, vi3r heitir tré, 
reynir heitir ok tré; af fæssum heitum 
hafa skåldin kallat manninn ask e3a hlvn, 



SKALDSKAPARMAL 165 



land e5a 63rum vidarheitum karlkend- 
um ok kent til viga e5a skipa e3a fjår. 
Mann er ok rétt at kenna til allra åsa- 
heita; kent er ok vi3 jotna-heiti, ok er 
jjat flest hå3 e3a lastmæli. Vel {>ykkir 
kent til alfa. Konu skal kenna til alls 
kvenbiinaSar, gulls ok gimsteina, ols 
e3a vins e3a annars drykkjar, J)ess er 
bon selr e3a gefr, svå ok til olgagna ok 
1 il allra J3eira hluta, er henni samir at 
vinna e3a veita. Rétt er at kenna hana 
svå, at kalla hana selju e3a log |)ess, er 
hon mi31ar; en selja e3a log, {>at eru tré. 
Fyrii f>vi er kona kolluQ til kenningar 
ollum kvenkendum viQarheitum ; en fyrii 
J)vf er kona kend til gimsteina e9a gler- 
steina, at |>at var i forneskju kvinna- 
bunaQr, er kallat var steinasorfi, er J3ær 
hofQu å hålsi sér; nu er svå fært til 
kenningar, at konan er nu kend vi3 stein 
ok vi3 oli steins-heiti. Kona er ok kend 
vi5 allar åsynjur e3a valkyrjur e3a 
nornir e3a disir. Konu er ok rétt at 
kenna vi3 alla athofn sina e3a vi3 eign 
e3a ætt. 

32. Hvernig skal kenna gull? Svå, at 
kalla J)at eld Ægis ok barr Glasis, haddr 
Sifjar, hofu3band Fullu, gråtr Freyju, 



166 SKÅLDSKAPARMÅL 



munntal ok rodd ok or5 jotna, dropa 
Draupnis ok regn e3a skiir Draupnis 
e3a augna Freyju, otrgjold, nau3gjald 
åsanna, så3 F) 7 risvalla, haugpak Holga, 
eldr allra vatna ok handar, grjot ok sker 
e3a blik handar. 

33. Fyrir hvi er gull kallat eldrÆgis? 
t^essi saga er til pess, er fyrr er getit, at 
Ægir sotti heimboS til ÅsgarSs, en er 
hann var biiinn til heimferSar, på bau3 
hann til sin 63ni ok ollum åsum å 
priggja månaSa fresti. Til peirar fer3ar 
var3 fyrst 63inn ok Njor3r, Freyr, Tyr, 
Bragi, Vi3arr, Loki, svå ok åsynjur, Frigg, 
Freyja, Gefjun, Ska3i, I3unn, Sif. t^orr 
var eigi par, hann var farinn i austrveg 
at drepa troll. En er go3in hof3u sezk 
i sæti, på lét Ægir bera inn å hallargolf 
K T sigull, pat er birti ok tysti hollina sem 
eldr, ok pat var par haft fyrir ljos at 
hans veizlu, sem i Valhollu våru sverSin 
fyrir eld. J*å senti Loki par vifl 611 go3 
ok drap præl Ægis, pann er Fimafengr 
hét; annarr præll hans er nefndr Eldir. 
Ran er nefnd kona Ægis, en niu dætr 
peira, svå sem fyrr er ritat. At peiri 
veizlu vanzk alt sjålft, bæ3i vist ok 61 ok 
611 rei3a, er til veizlunnar purpti. På 



SKALDSKAPARMAL 167 



ur3u æsir J)ess varir, at Ran åtti net J)at, 
er hon veiddi i menn alla, J)å er å sæ 
komu. Nu er j^essi saga til J)ess, hva3an 
af J>at er, at gull er kallat eldr e3a ljos 
e3a birti Ægis, Rånar e3a Ægis dætra; 
ok af J)eim kenningum er nu svå sett, 
at gull er kallat eldr sævar ok allra hans 
heita, svå sem Ægir e8a Rån eigu heiti 
vi5 sæinn, ok J>a9an af er nu gull kallat 
eldr vatna e3a å ok allra årheita. En 
J^essi heiti hafa svå farit sem onnur ok 
kenningar, at en yngri skåld hafa ort 
eptir dæmum enna gomlu skålda, svå 
sem st63 i J)eira kvæ3um, en sett si3an 
lit i hålfur f>ær, er J)eim J)6ttu likar vi3 
[)at, er fyrr var ort, svå sem vatnit er 
sænum, en åin vatninu, en bekkr ånni; 
t>vi er J>at kallat nygorvingar alt, er lit 
er sett heiti lengra, en fyrr finsk, ok 
}>ykkir J)at vel alt, er me3 likendum ferr 
ok e31i. Svå kva3 Bragi skåld: 
141. Eld of l>åk af jofri 

olna bekks, vi3 drykkju, 

J)at gaf fjornis fjalla 

me3 fylli mér stillis. 
34. Hvi er gull kallat barr e3a lauf 
Glasis? I ÅsgarSi fyrir durum Valhallar 
stendr lundr, så er Glasir er kalla3r, en 



168 SKALDSKAPARMAL 



lauf hans alt er gull rautt, svå sem hér 
er kveciit at: 
142. Glasir stendr 

me3 gollnu laufi 

fyr Sigtys solum. 
Så er vi3r fegrstr me3 go3um ok monn- 
um. 

35. Hvi er gull kallat haddr Sifjar? 
Loki Laufeyjarson hafdi J)at gort til læ- 
visi, at klippa hår alt af Sif. En er E'orr 
var3 £>ess varr, tok hann Loka ok myndi 
lemja hvert bein i honum, å3r hann 
svar3i f>ess, at hann skal få af svartålfum, 
at peir skulu gera af gulli Sifju hadd 
J)ann, er svå skal vaxa sem annat hår. 
Eptir f)at for Loki til J)eira dverga, er 
heita Ivaldasynir, ok ger3u J)eir haddinn 
ok Ski3bla3ni ok geirinn, er 63inn åtti, 
er Gungnir heitir. I^å ve3ja3i Loki hof3i 
sinu vi3 J>ann dverg, er Brokkr heitir, 
hvårt br63ir hans, Sindri, myndi gera 
jafngo3a gripi III, sem J)essir våru. En 
er f>eir komu til smi3ju, f)å lag3i Sindri 
svinskinn i aflinn ok ba3 blåsa Brokk 
ok létta eigi fyrr, en hann tæki {Dat or 
aflinum, er hann haf3i i lagt. En f)egar 
er hann var genginn or smiSjunni, en 
hinn bles, J)å settisk fluga ein å hond 



SKALDSKAPARMAL 169 



honum ok kroppaQi, en hann bles, sem 
å3r, J)ar til er smiQrinn tok or aflinum, 
ok var f>at goltr ok var burstin or gulli. 
J>vi næst lag3i hann i aflinn gull ok ba5 
hann blåsa ok hætta eigi fyrr blæstrin- 
um, en hann kvæmi aptr; gekk hann å 
braut; en f)å kom flugan ok settisk å 
hals honum ok kroppa3i mi hålfu fastara 
en å3r, en hann bles, J)ar til er smiQrinn 
tok or aflinum gullhring J)ann, er Draupnir 
heitir. På lagQi hann jårn i aflinn ok 
ba3 hann blåsa ok sagQi, at onytt myndi 
verQa, ef blåstrinn felli; J)å settisk flugan 
milli augna honum ok kroppaQi hvarm- 
ana, en er bl63it fell i augun, svå at 
hann så ekki, J)å greip hann til hendinni 
sem skjotast, me3an belgrinn lag3isk ni5r, 
ok sveipSi af sér flugunni, ok f)å kom 
£>ar smi3rinn ok sag3i, at nu lag3i nær, 
at alt myndi onytask, er i aflinum var. 
På tok hann or aflinum hamar; fekk 
hann £>å alla gripina i hendr br63ur 
sinum Brokk ok ba3 hann fara me3 til 
AsgarQs ok leysa ve3junina. En er J)eir 
Loki båru fram gripina, £>å settusk æs- 
irnir å domstola, ok skyldi f>at atkvæåi 
standask, sem seg3i 03inn, f^orr, Freyr. 
f*å gaf Loki 63ni geirinn Gungni, en 






170 SKALDSKAPARMAL 



f>6r haddinn, er Sif skyldi hafa, en Frey 
Ski3bla3ni, ok sag3i skyn å ollum grip- 
unum, at geirrinn nam aldri sta3ar i lagi, 
en haddrinn var holdgroinn, })egar er 
hann kom å hofu5 Sif, en Ski3bla3nir 
haf5i byr, J)egar er segl kom å lopt, 
hvert er fara skyldi, en måtti vefja sam- 
an sem duk ok hafa i pungi sér, ef f>at 
vildi. I^å bar fram Brokkr sina gripi ; 
hann gaf 63ni hringinn ok sag3i, at ena 
niundu hverja nott myndi drjupa af hon- 
um åtta hringar jafnhofgir sem hann; 
en Frey gaf hann goltinn ok sag3i, at 
hann måtti renna lopt ok log nott ok 
dag meira en hverr hestr, ok aldri var3 
svå myrkt af nott e3a i myrkheimum, at 
eigi væri ærit ljos, f>ar er hann for; svå 
tysti af burstinni. På gaf hann I^or 
hamarinn ok sag3i, at hann myndi mega 
ljosta svå stort sem hann vildi, hvat sem 
fyrir væri, at eigi myndi hamarrinn bila, 
ok ef hann yrpi honum til, på myndi 
hann aldri missa, ok aldri lljiiga svå langt, 
at eigi myndi hann sækja heim hond 
ok ef f>at vildi, J)å var hann svå litill, 
at hafa måtti i serk sér; en J>at var ly ti 
å, at forskeptit var heldr skamt. t^at 
var domr f>eira, at hamarrinn var beztr 



SKALDSKAPARMAL 171 



af ollum gripunum ok mest vorn i fyrir 
hrimj)ursum, ok dæm3u I>eir, at dvergr- 
inn ætti veSféit. l^å bau3 Loki at leysa 
hofu5 sitt, en dvergrinn sag3i, at J>ess 
var engi van. »Taktu mik J)å«, kva8 
Loki; en er hann vildi taka hann, J>å var 
hann vi3s fjarri. Loki åtti skua J)å, er 
hann rann å lopt ok log. f*å ba9 dvergr- 
inn t^or, at hann skyldi taka hann, en 
hann ger3i svå. På vildi dvergrinn 
hoggva af hofuQ hans, en Loki sag3i, at 
hann åtti hofuQit, en eigi hålsinn. På 
tok dvergrinn |)veng ok knif ok vill 
stinga rauf å vorrum Loka ok vill rifa 
saman munninn, en knifrinn beit ekki. 
På mælti hann, at betri væri J)ar air 
broQur hans, en jafnskjott sem hann 
nefndi hann, f)å var J)ar alrinn, ok beit 
hann varrarnar ; rifa3i hann saman varr- 
arnar, ok reif Loki or æsunum. Så 
f)vengr, er mu3rinn Loka var saman 
rifa3r, heitir Vartari. 

36. Hér heyrir, at gull er kent til hoi- 
u3bands Fullu, er orti Eyvindr skålda- 
spillir: 

143. Fullu skein å fjollum 
fallsol bråavallar 



172 SKALDSKAPARMAL 



Ullar kjols of allan 
aldr Håkonar skaldum. 
37. Gull er kallat gråtr Freyju, sem 
fyrr er sagt. Svå kvad Skuli I^orsteinsson : 

144. Margr of hlaut of morgin 
mor3elds, par es val feldum, 
Freyju tår at fleiri 
fårbj63r; at par vårum. 

Ok sem kva3 Einarr Skulason: 

145. f*ar es Mardallar milli, 
meginhurSar, liggr skur3a, 
Gauts berum galla prutinn, 
gråtr, dalreySar låtri. 

Ok hér hefir Einarr enn kent svå Freyju, 
at kalla hana mo3ur Hnossar e5a konu 
63s, svå sem hér: 

146. Eigi pverr fyr augna 
03s bedvinu R63a 
ræfrs (eignisk svå) regni 
ramsvell (konungr elli). 

Ok enn svå: 

147. HroQrbarni knå ek Hornar 
(hlutum d) T ran grip) styra, 
brandr prymr gjålfrs å grandi 
gollvifi3u, hlifar; 

(så3s) berr sinnar m63ur 
(svans unni mér gunnar 



SKALDSKAPARMAL 173 



fostrgæQandi FroSa), 
Freys nipt bråa driptir. 
Hér getr ok J>ess, at Freyju må svå kenna, 
at kalla hana systur Freys. Ok enn svå: 

148. N^t bu5umk (Njar5ar dottur) 
nålægt vas J>at skala, 

(vel of hrésa ek J)vi) visa, 
vorn, sævar, 611 (barni). 

Hér er hon kolluQ dottir Njar3ar. Ok 

enn svå: 

149. Gaf, så es erring ofrar, 
égnpruQr Vana-briiQar 
J>ing Våfa3ar J)røngvir 
J)r6ttoflga mér dottur; 
rikr leiddi mey mækis 
motvaldr å be3 skaldi 
Gefnar, gl63um drifna, 
Gautreks, svana brautar. 

Hér er hon kollu3 Getn ok Vanabriidr. 
Til allra heita Freyju er rétt at kenna 
gråtinn ok kalla svå gullit, ok å marga 
lund er J)essum kenningum breytt, kallat 
hagl e3a regn e3a él e3a dropar e3a 
skiirir e3a forsar augna hennar e3a kinna 
e3a hlyra e3a brå e3a hvarma. 

38. Hér må ^at heyra, at kallat er or3 
e5a rodd jotna gullit, svå sem fyrr er 
sagt. Svå kva3 Bragi skåld: 



174 SKALDSKAPARMAL 



150. t^ann åtta ek vin verstan 
vastrodd en mér baztan 
Ala undirkiilu 
6ni3ra3an f>ri3ja. 
Hann kalla3i stein vasta undirkiilu, en 
jotun Åla steinsins, en gull rodd jotuns. 
39. Hver er sok til {)ess, at gull er 
kallat otrgjold? — Svå er fra sagt, at £>å 
er æsir foru at kanna heim, 63inn ok 
Loki ok Hænir, f>eir komu at å nokk- 
urri ok gengu me3 anni til fors nokkurs, 
ok vid forsinn var otr einn ok haf3i tekit 
lax or forsinum ok at blundandi. f*å tok 
Loki upp stein ok kasta3i at otrinum ok 
laust i hofu3 honum. £*å brosa3i Loki 
vei5i sinni, at hann hef3i veitt i einu 
hoggvi otr ok lax; toku £>eir £>å laxinn 
ok otrinn ok båru eptir sér, komu |}å at 
bæ nokkurum ok gengu inn; en så bii- 
andi er nefndr Hrei5marr, er |3ar bjo, hann 
var mikill fyrir sér ok mjok fjolkunnigr; 
beiddusk æsir at hafa f>ar nåttstaQ ok 
kvåSusk hafa me3 sér vist ærna ok synd u 
buandanum vei3i sina. En er HreiQmarr 
så otrinn, J)å kallaSi hann sonu sina, 
Fåfni ok Regin, ok segir, at Otr, br63ir 
l^eira, var drepinn ok svå, hverir £>at 
hofcki gort. Nu ganga peir fe9gar at ås- 



SKALDSKAPARMAL 175 



unum ok taka £>å hondum ok binda ok 
segja J3å nm otrinn, at hann var sonr 
HreiQmars. Æsir bjoQa fyrir sik fjorlausn, 
svå mikit fé, sem HreiQmarr sjålfr vill å 
kve3a, ok var9 J>at at sætt med J)eim ok 
bundit svardogum. På var otrinn fleginn; 
tok HreiQmarr otrbelginn ok mælti vid 
|)å, at JDeir skulu fylla belginn af rau3u 
gulli ok svå hylja hann allan, ok skal J^at 
vera at sætt J)eira. På sendi 03inn Loka 
i Svartålfaheim, ok kom hann til dvergs 
J)ess, er heitir Andvari; hann var fiskr i 
vatni ok tok Loki hann hondum ok lag3i 
å hann fjorlausn alt J3at gull, er hann 
åtti i steini sinum; ok er f>eir koma i 
steininn, f)å bar dvergrinn fram alt gull, 
f>at er hann åtti, ok var f>at allmikit fé. 
f*å svipti dvergrinn undir hond sér ein- 
um litium gullbaug; J)at så Loki ok bad 
hann fram låta bauginn. Dvergrinn ba5 
hann eigi bauginn af sér taka ok lézk 
mega æxla sér fé af bauginum, ef hann 
heldi. Loki kva5 hann eigi skyldu hafa 
einn penning eptir ok tok bauginn af 
honum ok gekk lit, en dvergrinn mælti^ 
at så baugr skyldi vera hverjum hofuQs- 
bani, er ætti. Loki segir, at honum Jbotti 
J)at vel, ok sag5i, at J>at skyldi haldask 



176 SKÅLDSKAPARMÅL 

mega fyrir J)vi, så formåli, at hann skyldi 
flytja JDeim til eyrna, er på tæki vi3. 
For hann i braut ok kom til Hrei3- 
mars ok svndi 63ni aullit; en er hann så 
bauginn, på syndisk honum fagr ok tok 
hann af fénu, en greiddi HreiQmari gullit. 
På fyldi hann otrbelginn, sem mest måtti 
hann, ok setti upp, er fullr var; gekk på 
63inn til ok skyldi hylja belginn me3 
gullinu, ok på mælti hann vi3 HreiQmar, 
at hann skal sjå, hvårt belgrinn er pi\ 
allr huldr; en Hrei3marr leit å vandliga 
ok så eitt granahår ok ba3 J>at hylja, en 
at 65rum kosti væri lokit sætt f>eira. t*å 
dro 63inn fram bauginn, ok huldi grana- 
hårit ok sag3i, at på våru })eir lausir fra 
otrgjoldunum. En er OQinn haf3i tekit 
geir sinn, en Loki skua sina, ok Jmrptu 
på ekki at ottask, på mælti Loki, at J)at 
skyldi haldask, er Andvari haf3i mælt, at 
så baugr ok f>at gull skyldi ver9a J>ess 
bani, er ætti, ok f>at helzk si9an. Nu er 
sagt, at hverju gull er otrgjold kallat e3a 
nauQgjald åsanna e3a rogmålmr. 

40. Hvat er fieira at segja frå gullinu? 
Hrei3marr tok på gullit at sonargjoldum, 
en Fåfnir ok Reginn beiddusk af nokkurs 
i broQurgjold. Hrei3marr unni £>eim 



SKALDSKAPARMAL 177 



enskis pennings af gullinu. I^at var3 
oråd £>eira bræ3ra, at {^eir dråpu fodur 
sinn til gullsins. På beiddisk Reginn, at 
Fåfnir skyldi skipta gullinu i helminga 
me9 J)eim. Fåfnir svarar svå, at litil van 
var, at hann myndi midla gullit vi3 br65ur 
sinn, er hann drap fodur sinn til gullsins, 
ok ba3 Regin fara braut, en at odrum 
kosti myndi hann fara sem Hrei3marr. 
Fåfnir haf3i J)å tekit hjålm, er Hrei3marr 
hafSi ått, ok setti å hofud sér, er kalladr 
var ægishjålmr, er 611 kvikvendi hrædask, 
er sjå, ok sver3 }}at, er Hrotti heitir. 
Reginn hafåi J)at sverd, er Refill er kall- 
adr; ilySi hann J)å braut, en Fåfnir for 
upp å GnitaheiSi ok ger3i sér J>ar bol ok 
brask i ormsliki ok lag3isk å gullit, en 
Reginn for J)å til Hjålpreks konungs å I^joQi 
ok ger3isk J)ar smi3r hans. På tok hann 
J>ar til fostrs Sigurd, son Sigmundar, sonar 
Volsungs, ok son Hjordisar, dottur Eylima. 
Sigur3r var ågætastr allra herkonunga af 
ætt ok afli ok hug. Reginn sag3i honuni 
til, hvar Fåfnir lå å gullinu, ok eggjaQi 
hann at sækja gullit. f*å gerQi Reginn 
sverd J)at, er Gramr heitir, er svå var 
hvast, at Sigurdr brå nidr i rennanda 
vatn, ok tok i sundr ullarlagd, er rak 

12 



178 SKALDSKAPARMAL 



fyrir strauminum at sverdsegginni. P\i 
næst klauf Sigurdr stedja Regins ofan i 
stokkinn med sverdinu. Eptir |)at foru 
}>eir Sigurdr ok Reginn å Gnitaheidi; |)å 
grof Sigurdr grof å veg Fåfnis ok settisk 
£>ar i. En er Fåfnir skreid til vats ok 
hann kom yfir grofna, J>å lagdi Sigurdr 
sverdinu i gognum hann, ok var f>at 
hans hani. Kom J)å Reginn at ok sagdi, 
at hann hefdi drepit brodur hans, ok 
baud honum J^at at sætt, at hann skyldi 
taka hjarta Fåfnis ok steikja vid eld, en 
Reginn lagdisk nidr ok drakk blod Fåfnis 
ok lagdisk at sofa. En er Sigurdr steikSi 
hjartat ok hann hugdi, at fullsteikt myndi, 
ok tok å fingrinum, hvé hart var; en er 
fraudit rann or hjartanu å fingrinn, {3a 
brann hann ok drap fingrinum i munn 
sér; en er hjartablodit kom å tunguna, 
J)å kunni hann fuglsrodd ok skildi, hvat 
igdurnar sogdu, er såtu i vidnum; })å 
mæl ti ein: 
151. f*ar sitr Sigurdr 

sveita stokkinn, 

Fåfnis hjarta 

vid funa steikir; 

spakr £>ætti mér 

spillir bauga, 



SKALDSKAPARMAL 179 



ef fjorsega 

frånan æti. 
152. f*ar liggr Reginn — kva3 onnur, 

ræ3r umb vi3 sik, 

vill tæla mog, 

|)ann es truir hånum; 

berr af rei5i 

rong or3 sanian, 

vill bolvasmiQr 

broQur hefna. 
På gekk SigurSr til Regins ok drap hann, 
en si3an til hests sins, er Grani heitir, 
ok rei3, til f>ess er hann kom til bols 
Fåfnis, tok f)å upp gullit ok batt i klyfjar 
ok lagQi upp å bak Grana ok steig upp 
sjålfr ok rei3 på lei3 sina. Nu er J>at 
sagt, hver saga til er J)ess, at gullit er 
kallat bol e3a bygg3 Fåfnis e3a målmr 
Gnitahei3ar e3a byr3r Grana. 

41. På rei3 Sigurdr til £>ess er hann 
fann å fjallinu hus; J)ar svaf inni ein 
kona ok hafQi su hjålm ok brynju; hann 
brå sverSinu ok reist brynjuna af henni; 
|)å vaknaQi hon ok nefndisk Hildr; hon 
er kollud Brynhildr, ok var valkyrja. 
SigurSr rei3 ]3a5an ok kom til pess 
konungs, er Gjiiki hét; kona hans er 
nefnd Grimhildr; born J)eira våru pau 

12* 



180 SKALDSKAPARMAL 



Gunnarr, Hogni, Gudrun, Gudny; Gotth- 
ormr var stjiipson Gjuka. f*ar dvald- 
isk Sigurdr langa hri3; \rd fekk hann 
Gudrunar Gjiikadottur, en Gunnarr ok 
Hogni sorusk i brædralag vid Sigurd. 
Wi næst foru |>eir Sigurdr ok Gjukasynir 
at bidja Gunnari konu til Atla Budla- 
sonar Brynhildar, systur hans; hon sat 
å Hindafjalli, ok var um sal hennar vafr- 
logi, en hon hafdi {)ess heit strengt, at 
eiga J>ann einn mann, er fjordi at rida 
vafrlogann. På ri9u peir Sigurdr ok 
Gjukungar, {)eir eru ok kalladir Niflung- 
ar, upp å fjallit, ok skyldi [>å Gunnarr 
rida vafrlogann; hann atti hest |)ann, er 
Goti heitir, en så hestr f>ordi eigi at 
hlaupa i eldinn. t*å skiptu peir litum, 
Sigurdr ok Gunnarr, ok svå nofnum, 
pvi at Grani vildi undir engum manni 
ganga nema Sigurdi. På hljop Sigurdr 
å Grana ok reid vafrlogann. E*at kveld 
gekk hann at brudhlaupi med Brynhildi. 
En er J>au komu i sæing, {3a dro hann 
sverdit Gram or slidrum ok lagdi i milli 
£>eira. En at morni |)å er hann stod 
upp ok klæddi sik, J)å gaf hann Bryn- 
hildi at linfé gullbauginn, £>ann er Loki 
hafdi tekit af Andvara, en tok af hendi 



SKALDSKAPARMAL 181 



henni annan baug til minja. Sigurdr 
hljop \)å å hest sinn ok rei8 til félaga 
sinna; skipta |)eir Gunnarr f>å aptr lit- 
um ok foru heim til Gjiika me3 Bryn- 
hildi. Sigurdr åtti II born med GuSrunu, 
Sigmund ok Svanhildi. t^at var eitt 
sinn, at Brynhildr ok Gu3run gengu til 
vats at bleikja hadda sina. f*å er J>ær 
komu til årinnar, })å 63 Brynhildr ut å 
åna fra landi ok mælti, at hon vildi eigi 
bera i hofu3 sér ]oat vatn, er rynni or 
håri GuSrunu, |)vi at hon åtti buanda 
hugadan betr. E'å gekk Gu3run å åna 
eptir henni ok sag3i, at hon måtti fyrir 
pvi \>yå ofarr sinn hadd i ånni, at hon 
åtti })ann mann, er eigi Gunnarr ok engi 
annarr i veroldu var jafnfrækn, }:>vi at 
hann vå Fåfni ok Begin ok tok arf eptir 
bå3a J)å. På svarar Brynhildr: »meira 
var J)at vert, er Gunnarr rei3 vafrlogann, 
en Sigur3r J)or3i eigi«. På hlo GuSriin 
ok mælti: »ætlar f)u, at Gunnarr ri3i 
vafrlogann. Så ætlak at gengi i rekkju 
hjå J)ér, er mér gaf gullbaug J>enna; en 
så gullbaugr, er }>u hefir å hendi ok \m 
])ått at linfé, hann er kalla3r Andvara- 
nautr, ok ætlak, at eigi sotti Gunnarr 
hann å Gnitahei3i«. I^å |)agna3i Bryn- 



182 SKALDSKAPARMAL 



hildr ok gekk heim. Eptir f>at eggjadi 
hon Gunnar ok Hogna at drepa Sigurd; 
en fyrir J)vi at J>eir våru eidsvarar Sig- 
urdar, £>å eggjudu J)eir til Gotthorni, 
brodur sinn, at drepa Sigurd; hann lagdi 
Sigurd sverdi i gognum sofanda; en er 
hann fekk sårit, f>å kastadi hann sverd- 
inu Gram eptir honum, svå at sundr 
sneid i midju manninn. f*ar fell Sigurdr 
ok sonr hans ))révetr, er Sigmundr hét, 
er ])eir dråpu. Eptir |)at lagdi Bryn- 
hildr sik sverdi ok var hon brend med 
Sigurdi, en Gunnarr ok Hogni toku J)a 
Fåfnisarf ok Andvaranaut ok rédu på 
londum. Atli konungr Budlason, brodir 
Brynhildar, fekk J)å Gudriinar, er Sig- 
urdr hafdi atta, ok åttu ])au horn. Atli 
konungr baud til sin Gunnari ok Hogna, 
en Joeir foru at heimbodinu. En ådr 
J)eir foru heiman, J)å iålu \>eiv gu Hit 
Fåfnisarf i Rin, ok heflr J>at gull aldri 
sidan fundizk. En Atli konungr hafdi 
J)ar lid fyrir ok bardisk vid |)å Gunnar 
ok Hogna, ok urdu J>eir handteknir; let 
Atli konungr skera hjarta or Hogna 
kykum; var |}at hans bani; Gunnari let 
hann kasta i ormgard, en honum var 
fengin leyniliga harpa ok slo hann med 



SKALDSKAPARMAL 183 



tånum, f>vi at hendr hans våru bundnar, 
en svå lék hann horpuna, svå at allir 
ormarnir sofnu3u, nema su na3ra, er 
rendi at honum ok hjo svå fyrir flag- 
brjoskat, at hon steyp3i hofSinu inn i 
holit ok hangSi hon å lifrinni, J)ar til er 
hann do. Gunnarr ok Hogni eru kall- 
a3ir Niflungar ok Gjiikungar; fyrir pvi 
er gull kallat Niflunga-skattr e3a arfr. 
[Litlu si8arr drap Gu3run två sonu sina 
ok lét gera me3 gulli ok silfri boråker 
af hausum £>eira, ok på var gort erfi 
Niflunga. At J)eiri veizlu lét GuSriin 
skenkja Atla konungi me9 |)eim borå- 
kerum mjo3 ok var blandit vi3 bl63i 
sveinanna, en hjortu \>eiva lét hon steikja 
ok få konungi at eta; en er |>at var gort, 
|)å sag3i hon honum sjålfum me3 morg- 
um ofogrum oråum. Eigi skorti J)ar å- 
fenginn drykk, svå at flest folk sofnaQi 
J)ar sem sat. A f>eiri nott gekk hon til 
konungs, er hann svaf, ok me3 henni 
sonr Hogna, ok vågu at honum; J)at var 
hans bani. t^å skutu |)au eldi i hollina, 
ok brann J)at folk, er f>ar var inni. 
Eptir |)at for hon til sjåvar ok hljop å 
sæinn ok vildi t}aia sér, en hana rak yfir 
fjoråinn, kom f)å å f>at land, er åtti 



184 SKALDSKAPARMAL 



Jonakr konungr. En er hann så hana, 
tok hann hana til sin ok fekk hennar; 
åttu pau III sonu, er svå hétu, Sorli, 
Ham3ir, Erpr; peir våru allir svartir 
sem hrafn å hårs-lit sem Gunnarr ok 
Hogni ok a5rir Niilungar. I^ar fæddisk 
upp Svanhildr, dottir Sigurdar sveins, ok 
var allra kvinna fegrst. f^at spurdi 
Jormunrekkr konungr hinn riki; hann 
sendi son sinn, Randvé, at hi3ja hennar 
sér til handa. En er hann kom til Jonakrs, 
|)å var Svanhildr seld honum i hendr; 
skyldi hann færa hana Jormunrekki 
konungi. I 3 å sag3i Bikki jarl, at pat var 
hetr fallit, at Randvér ætti Svanhildi, er 
hann var ungr ok hæSi }kui, en Jormun- 
rekkr var gamall. I^etta rå9 lika3i peim 
vel hinum ungum monnum. Fvi næst 
sag9i Bikki petta konungi. På let Jorm- 
unrekkr konungr taka son sinn ok 
lei5a til gålga. På tok Randvér hauk 
sinn ok plokkadi af fjadrarnar ok ha5 
senda fe3r sinum; på var hann hengdr. 
En er Jormunrekkr konungr så haukinn, 
på kom honum i hug, at svå sem haukr- 
inn var ofleygr ok fja9rlauss, svå var 
riki hans ofært, er hann var gamall ok 
sonlauss. f*å leit Jormunrekkr konungr 



SKALDSKAPARMAL 185 



Svanhildi, er hann rei3 or skogi fra 
vei3um, hvar hon sat at haddbliki; f>å 
ri3u {)eir å hana ok trådu hana undir 
hestafotum til bana. En er |)etta spur3i 
Gu3riin, £>å eggja3i hon sonu sina til 
hefndar eptir Svanhildi. En er |>eir 
bjoggusk til fer3ar, })å fekk hon J)eim 
brynjur ok hjålma svå sterka, at eigi 
mundi jårn å festa. Hon lagSi rå3 fyrir 
J)å, at |)å er J>eir kvæmi til Jormunrekks 
konungs, at fæir skyldu ganga of nott 
at honum sofanda; skyldi Sorli ok Ham3ir 
hoggva af honum hendr ok fætr, en 
Erpr hofuSit. En er f>eir komti å lei3, 
}3å spurQu J)eir Erp, hver Ii5sem8 J)eim 
myndi at honum, ef J>eir hitti Jormun- 
rekk konung. Hann svarar, at hann 
myndi veita J)eim {3vilikt sem hond fæti. 
f*eir segja, at ]}at var alls ekki, at fotr 
styddisk vi3 hond. f^eir våru svå rei3ir 
m63ur sinni, er hon haf3i leitt }3å lit 
me3 heiptyrQum, ok ]3eir vildu gera [>at, 
er henni J)ætti verst, ok dråpu Erp, \)vi 
at hon unni honum mest. Litlu si3arr, 
er Sorli gekk, skri3na3i hann 63rum 
fæti, studdi sik me3 hendinni; \)å mælti 
hann: »veitti mi hondin fcetinum; betr 
væri mi, at Erpr liiQi«. En er J)eir komu 



180 SKÅLDSKAPAHMÅL 



til Jormunrekks konungs of nott, })ar 
sem hann svaf, ok hjoggu af honuni 
hendr ok fætr, |)å vaknadi hann ok 
kalladi å menn sina, ba3 J>å vaka. E*å 
mælti HamQir: »af myndi nii hofuQit, ef 
Erpr lifåi«. f*å stodu upp hirdmenninir 
ok sottu J)å ok fengu eigi sott J)å me3 
våpnum. rå kalladi Jdrmunrekkr, at ])å 
skal berja grjéti; var svå gort. f*ar fellu 
J>eir Sorli ok HamQir; ])å var ok dau5 
611 ætt ok afkvæmi Gjiika. Eptir Sigurd 
svein lifåi dottir, er Åslaug hét, er fædd 
var at Heimis i Hlymdolum, ok eru 
J)a3an ættir komnar storar. Svå er sagt, 
at Sigmundr Volsungsson var svå mått- 
ugr, at hann drakk eitr ok sakaQi ekki, 
en Sinfjotli, sonr hans, ok Sigurdr våru 
svå har9ir å hiidna, at på sakadi ekki 
eitr, at titan kvæmi å |3å bera; |)vi hefir 
Bragi skåld svå kveQit : 
153. f*å es torns Litar flotna 

å fangbo5a ongli 

hrøkkviåll of hrokkinn 

hekk Volsunga drekku. 
Eptir |)essum sogum hafa flest skåld ort 
ok tekit ymsa J3åttu. Bragi hinn gamli 
orti nm fall Sorla ok Ham5is i dråpu 
peiri, er hann orti um Ragnar loQbrok. 



SKALDSKAPARMAL 187 



154. Knåtti e3r vi5 illan 
Jormunrekr at vakna 
me3 dreyrfåar drottir 
draum i sverQa flaumi; 
rosta var3 i ranni 
Randvés hofudni&ja, 

J)å es hrafnblåir hefnSu 
harma Erps of barmar. 

155. Flaut of set vi5 sveita 
soknar alfs i golfi 
hræva dogg, {>ars hoggnar 
hendr sem fætr of kendusk, 
fell i b!69i blandinn 
brunn olskåla (runna 

£>at es å Leifa landa 
laufi fått) at hofSi. 

156. t^ar svå at ger3u gyrdan 
golfholkvis så fylkis 
segls naglfara siglur 
saums andvanar standa; 
ur3u snemst ok Sorli 
samråda J>eir Hamdir 
hor3um her3imylum 
Hergauts vinu barflir. 

157. Mjok lét ståla støkkvir 
styQja Gjiika niQja 
flaums, J)å es fjorvi næma 
Foglhildar mim vildu, 



188 SKALDSKAPAKMAL 



ok blåserkjar birkis 

(hall) fagrgotu allir 

(ennihogg ok eggjar) 

Jonakrs sonum launa. 
158. I^at sék fall å fogrum 

ilotna randar l)otni; 

Ræs gåfumk reidar måna 

Ragnarr ok fjol9 sagna.] 
42. Hvi er gull kalla t mjol Fréfla? 
Til J>ess er saga sjå, at Skjoldr hét sonr 
69ins, er Skjoldungar eru fra komnir; 
hann haf9i atsetu ok ré9 londum, })ar 
sem nu er kollud Danmork, en på var 
kallat Gotland. Skjoldr ålti |)ann son, 
er Fri31eifr hét, er londum ré3 eptir hann. 
Sonr FriSleifs hét Fr63i; hann tok kon- 
ungdom eptir fo5ur sinn i J)ann ti3, er 

r 

Agiistus keisari lagQi fri3 of heim allan; 
J3a var Kristr borinn. En fyrir ]ni at 
Fr63i var allra konunga rikastr å norSr- 
londum, J)å var honum kendr fridrinn 
nm alla danska tungu, ok kalla menu 
joat Fr63afri3. Engi ma3r granda3i 63r- 
um, pott hann hitti fyrir ser fo3urbana 
e3a broSurbana lausan e3a bundinn. 
I 3 å var ok engi J>j6fr e3a rånsma3r, sva 
at gullhringr einn lå å Jalangrs-hei5i lengi. 
Fr63i konungr sotti heimboS i SviJ)jo3 



SKALDSKAPARMAL 180 



til J)ess konungs, er Fjolnir er nefndr; 
på keypti hann ambåttir II, er hétu Fenja 
ok Menja; pær våru miklar ok sterkar. I 
|>ann tima fansk i Danmorku kvernsteinar 
II svå miklir, at engi var svå sterkr, at 
dregit gæti; en su nåttiira fylg3i kvern- 
unum, at |)at molsk å kverninni, sem så 
mælti fvrir, er mol. Su kvern hét Grotti. 
Hengikjoptr er så nefndr, er Fr63a kon- 
ungi gaf kvernina. FroQi konungr lét 
lei3a ambåttirnar til kvernarinnar ok ba3 
}3ær mala gull, ok svå gerdu |)ær, molu 
fyrst gull ok fri9 ok sælu Fr69a; på gaf 
hann ^eim eigi lengri hvild e3a svefn 
en gaukrinn J)ag9i e3a hljoQ måtti kve3a. 
^at er sagt, at pær kvæ3i lj63 |)au, er kallat 
er Grottasongr ok er [)etta upphaf at: 
159. Nu erum komnar 

til konungs hiisa 

framvisar tvær 

Fenja ok Menja; 

})ær 'ro at Fro3a 

FriSleifs sonar, 

måtkar meyjar, 

at mani hafdar. 
Ok å3r létti kvæSinu, molu J)ær her at 
Fr63a, svå at å Jjeiri nott kom J)ar så 
sækonungr, er Mysingr hét, ok drap 



190 SKÅLDSKAPARMÅL 



Fr63a, tok J)ar h erfang mikit; |3å lag3isk 
Fr63afri3r. Mysingr hafSi me3 sér Grotta 
ok svå Fenju ok Menju ok ba3 J)ær 
mala salt; ok at midri nott spurdu J)ær, 
ef eigi leiddisk M^singi salt. Hann ba3 
|)ær mala lengr. t^ær molu litla hri5, 
å3r ni3r sokk skipit, ok var j)ar eptir 
svelgr i hafinu, er særinn fellr i kvernar- 
augat. I^å var3 sær saltr. 

Grottasongr [1. visa å bis. 189], 

160. [ker at lu3ri 
leiddar våru 
ok grjots grja 
gangs of beiddu; 
hét hvarigri 
bvil3 né yndi, 
a3r hann heyrfli 
hljom ambatta. 

161. f>ær J>yt J>ulu 
£>6gnborfinnar, 
»leggjum lu3ra, 
léttum steinum«; 
ba3 hann enn meyjar 
at pær mala skyldi. 

162. Sungu ok slungu 
snuSgasteini, 

svå at Fr63a man 
flest sofnadi; 



SKALDSKAPAKMAL 191 



J)å kva3 J)at Menja, 
vas til meldrs komin, 

163. »Au9 molum Fr63a, 
molum alsælan, 
molum fjol3 féar 

å fegins-lii3ri, 
siti hann å au3i, 
sofi hann å diini, 
vaki hann at vilja, 
f)å es vel malit. 

164. Hér sky li engi 
63rum granda, 
til bols bua, 

né til bana orka, 
né hoggva J>vi 
hvossu sver5i, 
\)6 at bana broQur 
bundinn finni«. 

165. En hann kva8 ekki 
or3 et fyrra: 
»sofi3 eigi {rit, 

né of sal gaukar, 
e3a lengr en svå 
lj63 eitt kve3ak«. 

166. Vasattu, Fr63i, 
fullspakr of J)ik, 
målvinr manna, 

es Jdu man keyptir; 



192 SKALDSKAPARMAL 



kauss J)ii at afli 
ok at ålitum, 
en at ætterni 
ekki spurdir. 

167. Har3r vas Hrungnir 
ok hans faQir; 

po vas t^jazi 
f>eim oflgari, 
I3i ok Aurnir, 
okrir nidjar, 
bræ5r bergrisa, 
J)eim erum bornar. 

168. Kæmia Grotti 
or grjå fjalli, 

né så enn hardi 
hallr or jor5u, 
né mæli svå 
mær bergrisa, 
ef vissi vit 
vætr til hennar. 

169. Yér vetr niu 
vårum leikur 
oflgar alnar 
fyr jor3 ne3an, 
st63u meyjar 

at meginverkum, 
fær5um sjålfar 
setberg or sta3. 



SKALDSKAPARMAL UK 



170. Veltum grjoti 
of garå risa, 
svå at fold fyrir 
for skjålfandi; 
svå sløngdum vit 
snuQgasteini, 
hofgahalli, 

at halir toku. 

171. En vit sidan 
å SviJ)j69u 
framvisar tvær 
i folk stigum; 
beiddum bjornu, 
en brutum skjoldu, 
gengum i gegnum 
gråserkjat li9. 

172. Steyp3um stilli, 
studdum annan, 
veittum goQum 
Gotthormi li3, 
vasa kyrrseta, 
å3r Kniii felli. 

173. Fram heldum £>vi 
J)au misseri, 

at vit at koppum 
kendar vårum; 
£>ar skorQu vit 
skorp nm geirum 



13 



191 SKALDSKAPARMAL 



bl63 or benjum 
ok brand ru3um. 

174. Nu erum komnar 
til konungs hiisa 
miskunnlausar 

ok at mani hafQar; 
aurr etr iljar, 
en ofan kul3i, 
drogum dolgs sjotul; 
daprt es at Fr63a. 

175. Hendr skulu hvilask, 
hallr standa mim; 
malit hef ek fyr mik, 
mitt of létti; 

nu muna hondum 
hvilQ vel gefa, 
å5r fullmalit 
Fr69a ^ykki. 

176. Hendr skulu holåa 
har9ar trjonur, 
våpn valdreyrug, 
vaki J)ii, FroQi, 
vaki {du, FroQi, 

ef J)ii vill hly3a 
songum okrum 
ok sogum fornum. 

177. Eld sé ek brinna 
fyr austan borg, 



SKALDSKAPARMAL 195 



vigspjoll vaka, 

£>at mun viti kalla5r; 

mun herr koma 

hinig af bragQi, 

ok brenna bæ 

fyr bu31ungi. 

178. Munat {m halda 
HleiQrar stoli, 
rau3um hringum 
né regingrjoti; 
tokum å mondli, 
mær, skarpara. 
Emma valmar 

i valdreyra. 

179. Mol mins foQur 
mær ramliga, 

|)vi at hon feig3 fira 
fjolmargra så; 
stukku storar 
ste3r fra liiQri 
jårni var3ar. 
Molum enn framarr. 

180. Molum enn framarr! 
Mun Yrsu sonr, 
ni3r Hålfdanar, 
hefna FroQa; 

så mun hennar 

heitinn ver3a 

13* 



196 SKALDSKAPARMAL 

burr ok broQir. 
Vitum bå3ar £>at. 

181. Molu meyjar, 
megins kostuSu, 
oru ungar 

i j6tunm65i; 
skulfu skaptré 
skauzk lu3r ofan, 
hraut enn hofgi 
hallr sundr i tvau. 

182. En bergrisa 
bru3r or3 of kvad: 
»malit hofum, FroSi! 
senn munum hætta, 
hafa fullstadit 

flj65 at meldri«. 
Einarr Skulason kva5 svå: 

183. Fra ek, at FroSa meyjar 
fullgoliga molu, 

lætr stillir grib golli, 
grafvitnis be3, slitna; 
(mjuks) bera minnar øxar 
meldr £>ann, vi3 hlyn feldrar, 
(konungs dyrkar fé) Fenju 
fogr hlyr (bragar styri). 
Svå kvad Egill: 

184. GlaSar flotna fjol 
vi 3 Fr63a mjol.J 



SKALDSKAPARMAL 197 



43. Hvi er gull kallat så3 Kraka? 
Konungr einn i Danmork er nefndr Hrolfr 
kraki; hann var ågætastr fornkonunga 
fyrst af mildi ok fræknleik ok litillæti. 
f>at er eitt mark um litillæti hans, er 
mjok er fært i fråsagnir, at einn litill 
sveinn ok fåtækr er nefndr Voggr; hann 
kom i holl Hrolfs konimgs; J)å var kon- 
ungrinn ungr at aldri ok grannligr å voxt. 
I 3 å gekk Voggr fyrir hann ok så upp å 
hann. På mælti konungr: »hvat viltu 
mæla, sveinn, er {du sér å mik?« Voggr 
segir: »f)å er ek var heima, heyrSak sagt, 
at Hrolfr konungr at Hlei3ru var mestr 
maSr å NorQrlondum, en nu sitr hér i 
håsæti kraki einn litill, ok kalli3 ér hann 
konung«. I^å svarar konungr: »J)u, sveinn, 
hefir gefit mér nafn, at ek skal heita 
Hrolfr kraki; en J)at er titt, at gjof skal 
fylgja nafnfesti. Nu sé ek J)ik enga gjof 
liafa til at gefa mér at nafnfesti, J)å er 
mér sé |)ægilig; nu skal så gefa 63rum, 
er til hefir«, tok gullhring af hendi sér ok 
gaf honum. t^å mælti Voggr: »gef J)u 
allra konunga heilastr, ok J>ess strengi 
ek heit, at ver3a f)ess manns bani, er 
jrinn banama3r verdr«. l^å mælti kon- 
ungr ok hlo vi3 : »litlu ver9r Voggr feginn«. 



198 SKALDSKAPARMAL 



Annat mark var f>at sagt fra Hrolfi kraka 
um fræknleik hans, at så konungr ré3 
fyrir Uppsolum, er Adils hét; hann åtti 
Yrsu, m63ur Hrolfs kraka. Hann hafSi 
osætt vi3 J)ann konung, er ré3 fyrir 
Noregi, er Åli hét. £>eir stefndu orrostu 
milli sin å isi vats |}ess, er Væni heitir. 
A3ils konungr sendi bo3 Hrolfi kraka, 
magi sinum, at hann kvæmi til lidveizlu 
vi5 hann, ok hét måla ollum her hans, 
me3an |)eir væri i ferSinni, en konungr 
sjålfr skyldi eignask III kostgripi, \)A er 
hann køri af SviJdjoQ. Hrolfr konungr 
måtti eigi fara fyrir 6fri3i J)eim, er hann 
åtti vi3 Saxa, en \)6 sendi hann A3ilsi 
berserki sina XII; J)ar var einn Bo3var- 
Bjarki ok Hjalti hugpru3i, Hvitserkr hvati, 
Vottr, Véseti, |)eir bræ3r Svipdagr ok 
BeiguSr. I ]3eiri orrostu fell Åli konungr 
ok mikill hluti li3s hans. f*å tok A3ils 
konungr af honum dau3um hjålminn 
Hildisvin ok hest hans Hrafn. f^å beidd- 
usk }3eir berserkir Hrolfs kraka at taka 
måla sinn, III pund gulls hverr J3eira, 
ok um fram beiddust {)eir at flytja Hrolli 
kraka kostgripi |)å, er f>eir kuru til handa 
honum; J)at var hjålmrinn Hildigoltr ok 
brynjan Finnsleif, er å hvårigu festi jårn, 



SKALDSKAPARMAL 199 



ok gullhringr så, er kalla3r var Sviagriss, 
er ått hofQu langfe3gar A3ils. En kon- 
ungr varnaQi allra gripanna ok eigi heldr 
galt hann målann; foru berserkir brant 
ok un3u illa sinum hlut, sog3u svå biiit 
Hrolfi kraka; ok jafnskjott byrjaQi hann 
fer3 sina til Uppsala, ok er hann kom 
skipum sinum i åna Fyri, J)å rei3 hann 
til Uppsala ok me3 honum XII berserkir 
hans, allir griSalausir. Yrsa, m63ir hans, 
fagnaQi honum ok fylg3i honum til her- 
bergis ok eigi til konungs hallar; våru 
\)å gorvir eldar fyrir J>eim ok gefit 61 at 
drekka. På komu menn A3ils konungs 
inn ok båru ski3 å eldinn ok ger3u svå 
mikinn, at klæ3i brunnu af J)eim Hrolfi 
ok mæltu: »er £>at satt, at Hrolfr kraki ok 
berserkir hans flyja hvårki eld né jårn?«. 
I^å hljop Hrolfr kraki upp ok allir J>eir. 
På mælti hann: 

185. Aukum enn elda 
at AQils hiisum, 

tok skjold sinn ok kasta3i å eldinn ok 
hljop yfir eldinn, me3an skjoldrinn brann, 
ok mælti enn: 

186. Flyra så eld, 
er yfir hleypr. 

Svå for hverr at 63rum hans manna, 



200 SKALDSKAPARMAL 



toku f>å ok, er eldinn hof3u aukit, ok 
kostuSu å eldinn. På kom Yrsa ok fekk 
Hrolfi kraka d)Tshorn, fult af gulli, ok 
[)ar me3 hringinn Sviagris ok ba9 J>å 
braut ri3a til li9sins. E*eir hljopu å hesta 
sina ok ri3a ofan å Fyrisvollu ; J)å så J)eir, 
at A3ils konungr rei3 eptir })eim me3 
her sinn alvåpna3an ok vill drepa })å. 
I^å tok Hrolfr kraki hægri hendi gullit 
ofan i hornit ok søri alt um gotuna. 
En er Sviar sjå £>at, hlaupa J)eir or so31- 
unum, ok tok hverr slikt, er fekk, en 
A3ils konungr ba3 J)å ri3a ok rei3 sjålfr 
åkafliga. Slongvir hét hestr hans, allra 
hesta skjotastr. I^å så Hrolfr kraki, at 
A3ils konungr rei3 nær honum, tok {3å 
hringinn Sviagris ok kasta3i til hans ok 
ba3 hann f)iggja at gjof. A3ils konungr 
rei3 at hringinum ok tok til me3 spjots- 
oddinum ok rendi upp å falinn. På veik 
Hrolfr kraki aptr ok så, er hann laut 
ni3r; J)å mælti hann: »svinbeygt hefi ek 
nii })ann, er rikastr er me3 Svium«. Svå 
skil3usk f>eir. Af f>essi sok er gull kallat 
så3 Kraka e3a F} T risvalla. Svå kva3 
Eyvindr skåldaspillir: 
187. Bårum, Ullr, of alla, 
imunlauks, å hauka 



SKALDSKAPARMAL 201 



fjollum F^risvalla 
fræ Håkunar æfi. 
Svå sem P'joSolfr kva3: 

188. 0r3 sær Yrsu burQar 
inndrott jofurr sinni 
bjartplogaQan bauga 
brattakr volu-spakra ; 
eyss landreki ljosu 
lastvarr Kraka barri 
å, hlémildar holdi, 
hauks kålfur mér sjålfum. 

44. Svå er sagt, at konungr så, er 
Holgi er nefndr, er Hålogaland er vid 
kent, var faQir t*orgerdar HolgabriiQar; 
J>au våru bæ3i blotuQ, ok var haugr 
Holga kastaQr, onnur flo af gulli e3a 
silfri, £>at var blotféit, en onnur flo af 
moldu ok grjoti. Svå kva9 Skiili I^or- 
steinsson: 

189. f*å es ræfrvita Reifnis 
rauQ ek fyr Svol5 til au3ar, 
herfylgins bar ek Holga 
haugj)6k saman baugum. 

I Bjarkamålum hinum fornum eru tol3 
morg gullsheiti; svå segir {)ar: 

190. Gramr enn gjoflasti 
gæddi hir3 sina 
Fenju forverki, 



202 SKÅLDSKAPARMÅL 



Fåfnis Mi3gar3i, 
Glasis globarri, 
Grana fagrbyrQi, 
Draupnis dyrsveita, 
diini Grafvitnis. 

191. Ytti orr hilmir, 
aldir vi3 toku, 
Sifjar svarSfestum, 
svelli dalnau3ar, 
tregum Otrs-gjoldum, 
tårum Mardallar, 
eldi Orunar, 

I3ja glysmålum. 

192. Gladdi gunnveitir, 
gengum fagrbiinir, 
f'jaza J)ingskilum 
J)j63ir hermargar, 
Rinar rauSmålmi, 
rogi Niflunga, 
visi eim vigdjarfi. 
Var3i hann Baldr J)eygi. 

45. Gull er kallat i kenningum eldr 
handar e3a li3s e3a leggjar, J>vi at f>at 
er rautt; en silfr snær e3a svell e3a héla, 
J)vi at J)at er hvitt. Me3 sama hætti 
skal ok kenna gull e3a silfr til sj63s e3a 
diguls e3a lau3ar, en hvårttveggja silfr 
ok gull må vera grjot handar e3a hals- 



SKALDSKAPARMAL 203 



gjofS nokkurs [)ess manns, er titt var at 
hafa men. Men ok hringar eru bæåi 
silfr ok gull, ef eigi er annan veg greint. 
Sem kva3 forleikr fagri: 

193. Kastar gramr å glæstar 
gegn valstoQvar J)egnum, 
ungr visi gefr eisu 
armleggs, digulfarmi. 

Ok sem kva3 Einarr skålaglamm: 

194. Li9brondum knå Lundar 
landfrækn jofurr granda; 
hykka ek ræsis rekka 
Rinar grjot of J^rjota. 

Svå kvad Einarr Skulason : 

195. BloQeisu liggr bæ9i 
bjargs tveim megin geima 
sjods (å ek søkkva striQi) 
snær ok eldr (at mæra). 

Ok enn sem harm kva9 : 

196. Dægr J>rymr hvert, en hjarta 
hlyrskildir ræ5r mildu 
Heita blakks, of hvitum 
hafleygr digulskatli ; 

aldri må fyr eldi 
åls hrynbrautar skala 
(611 vi3r folka fellir 
framræ3i) snæ bræQa. 
Hér er gull kallat eldr åls hrynbrautar, 



204 SKALDSKAPARMAL 



en silfr snær skålanna. Svå kva3 I*6rdr 
Mæraskåld: 

197. Sér å seima ryri, 
sigdis låtrs at åtti, 
hrauns glaQsendir handa, 
Herm63r fodur g63an. 

46. Ma3r er kalladr brjotr gullsins, 
svå sem kva3 6ttarr svarti: 

198. G63mennis J>arf ek gunnar 
gI69-brj6tanda at njota; 
hér es alnennin inni 
inndrott me3 gram svinnum. 

Efla gullsendir, sem kva3 Einarr skala- 
glamm: 

199. Gollsendir lætr grundar, 
gla3ar f>engill her dreng ja 
(hans mæti knå ek hljota) 
hljot Yggs mja5ar njota. 

GullvorpuSr, sem kva3 f'orleikr: 

200. Hir3 vi3r, grams me5 ger3um, 
gollvorpu3r sér holla. 

GullstriQir, sem kva3 E'orvaldr blond u- 
skåld : 

201. Gullstri3ir verpr gl63um 9 
gefr au3 konungr rauQan, 
(6]>j69ar breg3r ey3ir) 
armleggs (Grana farmi). 

Gullskati, sem hér er: 



SKÅLDSKAPARMAL 20;> 



202. Gat ek gollskata; 
gor es leygs of bor 
gotu gunnvita 
gråps togdråpa. 

Kona er kend til gulls, kolIuQ selja gulls, 
sem kva5 Hallarsteinn: 

203. Svalteigar mim selju 
salts Vi3blinda galtar 
rafkastandi rastar 
reyrj)vengs muna lengi. 

Hér er kallat hvalir ViQblinda geltir; 
hann var jotunn ok dro hvali i hafi lit 
sem fiska; teigr hvala er sær, rof sæfar 
er gull, kona er selja gulls J)ess, er hon 
gefr, ok samheiti vi5 selju er tré, sem 
fyrr er ritat, at kona er kend vi5 als 
konar trjåheiti kvenkend. Hon er ok 
låg kollud |)ess, er hon gefr; låg heitir 
ok tré, |3at er fellr i skogi. Svå kva9 
Gunnlaugr ormstunga: 

204. Alin vas rygr at rogi, 
runnr olli |)vi gunnar, 
(låg vas ek auQs at eiga 
65gjarn) fira bornum. 

Kona er kollud mork; svå kva5 Hallar- 
steinn : 

205. Ek hef 63ar lokri 
olstafna Bil skafna, 



206 SKALDSKAPARMÅL 



væn mork skala, verki 
vandr stef-knarrar branda. 
Tr63a, enn sem kva5 Steinn: 

206. Pix munt, fiirs, sem fleiri, 
fl63s hirQisif, tr63ur, 
gronn, vi3 gæfu f)inni 
grjots Hja5ninga brjotask. 

SkorQa, svå kva3 Ormr SteinjDorsson: 

207. Skorda vas i fot færd 
fjarSbeins afar hrein; 
nyri slong naddfreyr 
nisting of mja3ar Hrist. 

Sto9, sem Steinarr kva9: 

208. Mens hafa mildrar Synjar 
mjukstalls logit allir 

(sjå hofumk veltistoQ stiltan 
straumtungls) at mér draumar. 
Bjork, enn sem Ormr kva3: 

209. Ni at hols hrynbåls 
bramma, {Dats ek berk fram, 
Billings å burar full 
bjarkar hef ek lagit mark. 

Eik, svå sem hér er: 

210. Aura stendr fyr orum 
eik fagrbuin leiki. 

Lind, svå sem hér er: 

211. 6gnrakkr, skalat okkur, 
ålmr dvnskurar målma, 



SKALDSKAPAKMAL 207 



(svå bau3 lind) i landi 

(lins) hugrekki dvina. 
Ma3r er kendr til vi3a, sem fyrr er ritat, 
kalladr reynir våpna e3a viga, ferQa ok 
athafnar, skipa ok als £>ess, er hann 
ræ3r ok reynir. Svå kva3 Ulfr Uggason: 

212. En stir3|)inull starQi 
storQar leggs fyr borQi 
frons å folka reyni 
frånleitr ok bles eitri. 

Vi3r ok mei3r, sem kvad Kormåkr: 

213. MeiQr es morgum æ3ri 
morQteins i dyn fleina; 
hjorr fær hildiborrum 
hjarls SigurQi jarli. 

Lundr, svå kvad HallfrøQr vandræ3a- 
skåld: 

214. AskJ)ollum stendr Ullar 
austr at miklu trausti 
rækilundr enn riki 
randfårs brumaSr håri. 

Hér er ok J)ollr nefndr.— Buss; svå kva3 
Arnorr: 

215. Røkr ondurt ba3 randir 
reggbuss saman leggja 
(rogskyja helt) Rygja 
(regni haustnott gegnum). 

Askr, sem Refr kva3: 



208 SKALDSKAPARMAL 



216. Gekk i golli stokna 
gjofrifr (Håars drifu 
askr vi3r ærinn }>roska) 
asfreyr sæing meyjar. 

Hlynr, sem hér er: 

217. Heill kom Jni, handar svella 
hlynr kvaddi svå brynju. 

Borr, sem Refr kva3: 

218. Als bo3gæ3is bj63a 
(borr ræ3r til J)ess hjorva) 
6gnsto5var hef ek ægi 
einrå5it forsteini. 

Stafr, sem Ottarr kvad: 

219. Heltu, f>ar es hrath né svalta 
(hvatråSr estu) lå9i, 
ognarstafr, fyr jofrum, 

} r gr, tveimr vi3 kyn beima. 
t^orn, sem Arnorr kvad: 

220. H165, en håla té3u 
hirSmenn ara grenni, 
audar J>orn fyr ornu 
ungr valkostu J>unga. 

47. Hvernig skal kenna orrostu? Svå 
at kalla ve3r våpna e3a hlifa e3a 63ins 
e3a valkyrju e3a herkonunga e3a gny 
e3a glym. Svå kva3 Hornklofi: 

221. Hå3i gramr, J)ar es gnu3u, 
geira hregg vi3 seggi, 



SKALDSKAPARMAL 201 



(rauS fnystu ben blodi) 
bengogl at dyn Skoglar. 
Svå kva3 Eyvindr: 

222. Ok så hali- 
at Håars veSri 
hosvan serk 
hrisgrimnis bar. 

Svå kvad Bersi: 

223. f*6tta ek, J)å es æri, 

år (sagt es J>at) vårum, 
hæfr at Hlakkar drifu 
hyrrunnum vel Gunnar. 
Svå kvad Einarr: 

224. Glymvindi lætr Gondlar 
(gnestr hjorr) taka mestum 
Hildar segl, f>ar es hagli, 
hraustr f>engi]l, drifr strengjar 

Sem kva5 Einarr skålaglamm: 

225. Né sigbjarka serkir 
sommiQjungum romu 
Hårs vi3 Hogna skiirir 
hlé5ut fast of sédir. 

Svå sem hér: 

226. Odda gnys vi3 æsi 
oddnets |)iniil setja. 

Ok enn J)etta: 

227. Hnigu fjandr at glym Gondlar 



grams und arnar hramma. 



14 



210 SKALDSKAPARMAL 



48. Våpn ok herklæSi skal kenna til 
orrostu ok til 05ins ok valmeyja ok 
herkonunga, kalla hjålm hott e5a fald, 
en brynju serk e3a skyrtu, en skjold 
tjald, ok skjaldborgin er kollud holl ok 
ræfr, veggr ok golf. Skildir eru kalladir 
ok kendir vi3 herskip sol e3a tungl e3a 
lauf e3a blik e3a gardr skipsins; skjoldr 
er ok kalla9r skip Ullar e3a kent til fota 
Hrungnis, er hann st63 å skildi. A forn- 
um skjoldum var titt at skrifa rond f>å, 
er baugr var kalla3r, ok er vi3 J3ann 
hang skildir kendir. Hoggvapn, oxar e3a 
sverS, er kallat eldar blods e3a ben ja; 
sver3 heita 03ins eldar, en oxar kalla 
menu trollkvinna heitum, ok kenna vi5 
1)163 e3a beiijar e3a skog e3a vi3. Lag- 
våpn eru vel kend til orma e3a iiska. 
Skotvåpn eru mjok kend til hagls e3a 
drifu e3a rotu. Ollum pessum kenning- 
um er marga lund breytt, pvi at }3at er 
flest ort i lofkvæBum, er bessar kenn- 
ingar ^arf vi3. Svå kva3 Viga-Glumr: 
228. Lattisk herr me3 hottu 

Hangatys at ganga 

(|)6ttit peim at hætta 

J>ekkiligt) fyr brekku. 
Svå kva3 Einarr skålaglamm: 



SKALDSKAPARMAL 211 



229. Hjålmfaldinn bau3 hildi 
hjaldrorr ok Sigvaldi, 
hinn es for i gny Gunnar, 
gunndjarfr Bui, sunnan. 

R63a serkr, sem Tindr kva3: 

230. f*å es hringfåum Hanga 
hrynserk ViSurr brynju 
(hruQusk ri3marar R63a 
rastar) var3 at kasta. 

HamQis skyrta, sem HallfrøQr kva3: 

231. 6litinn brestr liti 
unnd^rs fromum runnum 
hart å Ham Sis skyrtum 
hryngråp Egils våpna. 

Sorla-fot, enn sem hann kva5: 

232. E>a3an ver3a fot fyr3a 
(fregn ek gorla |)at) Sorla 
rjodask bjort i bl63i 
benfur meil-skiirum. 

Hlakkar tjold, sem Grettir kva3: 

233. Heldu Hlakkar tjalda 
hefjendr saman nefjum 
Hildar veggs ok hjoggusk 
hreggnirSir til skeggjum. 

R63a ræfr, sem Einarr kva3: 

234. Eigi {)verr fyr augna 
63s be5vinu R63a 

14* 



212 SKÅLDSKAPARMÅL 



ræfrs, eignisk så, regni 

ramsvell, konungr elli. 
Hildar veggr, sem kva3 Grettir ok ådr 
er ritat. Skipsol, sem Einarr kvad: 

235. Leyg ry3r ætt å ægi 
6låfs skipa solar. 

Hlyr-tungl, sem Refr kva5: 

236. Dagr vas friQr, så es fogru 
fleygjendr alinleygjar 

i hangferil hringa 
hlyrtungli mér £>rungu. 
GarSr skips, sem hér er: 

237. Svå skaut gegn i gognum 
gar9 steinfarinn barda, 

så vas, gnystærir geira, 
gunnar æfr, sem næfrar. 
Askr Ullar, sem t^joSolfr kva3: 

238. Ganga él of yngva 
Ullar skips me3 fullu, 
J>ar es samnagla siglur 
slidrdukadar ri3a. 

Iljabla3 Hrungnis, sem Bragi kva3: 

239. Vilid, Hrafnketill, heyra, 
hvé hreingroit steini 
friiSar skal ek ok £>engil 
J)jofs iljablaQ leyfa? 

Bragi skåld kva3 J)etta um bauginn å 
skildinum: 



SKALDSKAPARMAL 213 



240. Nema svå at g63 ens gjalla 
gjold baugnafads vildi 
meyjar hjols enn mæri 
mogr SigurSar Hogna. 

Hann kallaQi skjoldinn Hildar hjol, en 
bauginn nof hjolsins. BangjorQ, sem 
Hallvardr kva3: 

241. RauQljosa sér ræsir, 

(rit brestr sundr en hvita) 
baugjorQ brodda ferQar 
(bjiigrend) i tvau fljuga. 
Svå er enn kve3it: 

242. Baugr es å beru sæmstr, 
en å boga orvar. 

Sverå er 03ins eldr, sem KormåkrkvaQ: 

243. Svall, |3å es gekk me3 gjallan 
Gauts eld, hinn es styr beldi, 
gla3fæ5andi Grlflar, 

gunnr. Komsk Ur3r or brunni. 
Hjålms-eldr, sem kva3 tJlfr Uggason: 

244. Fulloflug lét fjalla 
fram hafsleipni |)ramma 
Hildr, en Hropts of gildar 
hjålmelda mar leldu. 

Brynju-eldr, sem kva3 Gliimr Geirason: 

245. HeinJ>yntan lét hvina 
hryneld at ])at brynju 



214 SKÅLDSKAPAUMÅL 



foldar vor3r, så es fyrdum 

fj6rn-har3an sik var5i. 
Randar iss ok grand hlifar, sem Einarr 
kva3: 

246. RåSvondum J)å ek raudra 
randa is at visa 

(grand berum hjålms i hendi) 
hvarmj>ey drifinn Freyju. 

Ox heitir trollkona hlifa, sem Einarr 

kva3: 

247. Sjå megu rétt, hvé, Ræfils 
ridendr, vi3 brå (iri3ar 
fjornis lagrt of skornir, 
foldviggs, drekar liggja. 

Spjot er ormr kallat, sem Refr kvad: 

248. Knå myrkdreki marka 
minn, |)ar es ytar finnask, 
æfr å aldar lofum 
eikinn bor3s at leika. 

Orvar eru kalladar hagl boga e3a strengjar 
e3a hlifa e3a orrostu, sem Einarr kvad 
skålaglamm: 

249. Rrakrognir skok bogna, 
barg 6|)yrmir varga 
hagl or Hlakkar seglum, 
hjors rakkliga fjorvi. 

Ok Hallfrø3r: 

250. Ok geirrotu gotvar 



SKALDSKAPARMAL 215 



gagls vi5 streng j ar hagli 

hungreySondum hanga 

hlédut jårni séQar. 
Ok Eyvindr skåldaspillir: 
251. Litt kvåSu J>ik låta, 

landvorQr, es brast, Horda, 

brynju hagl i benjum, 

(bugusk ålmar) ge5 fålma. 
49. Orrosta er kollu3 Hjadninga ve3r 
e3a él ok våpn Hjadninga eldr e5a vendir, 
en saga er til J)ess. Konungr så, er Hogni 
er nefndr, åtti dottur, er Hildr hét; hana 
tok at herfangi konungr så, er He3inn 
hét Hjarrandason; J)åvar Hogni konungr 
farinn i konunga-stefnu; en er hann 
spur3i, at herjat var i riki hans ok dottir 
hans var i braut tekin, J)å for hann me5 
sinu li5i at leita He3ins ok spurdi til 
hans, at hann for norQr me3 landi. t^å 
er Hogni konungr kom i Noreg, spurQi 
hann, at Heåinn hafdi siglt vestr of haf. 
t^å siglir Hogni eptir honum alt til Orkn- 
eyja ok er hann kom J>ar, sem heitir 
Håey, |)å var |>ar fyrir HeQinn me9 lid 
sitt. f*å for Hildr å fund fo3ur sins ok 
baud honum men at sætt af hendi Heciins, 
en i 65ru or3i sag3i hon, at Hedinn væri 
buinn at berjask ok ætti Hogni af honum 



21* SKALDSKAPARMAL 



engrar væg3ar van. Hogni svarar stirt 
dottur sinni; en er hon hitti He3in, sag5i 
hon honum, at Hogni vildi enga sætt, 
ok ba3 hann buask til orrostu, ok svå 
gera }}eir hvårirtveggju, ganga upp å 
eyna ok fylkja liQinu. I^å kallar He3inn 
å Hogna mag sinn ok baud honum sætt 
ok mikit gull at botum. På svarar Hogni: 
»of si3 bauttu }:>etta, ef |ni vill sættask, 
f>vi at nu hefi ek dregit Dåinsleif, er 
dvergarnir gerdu, er mannsbani skal 
ver3a, hvert sinn er bert er, ok aldri 
bilar i hoggvi, ok ekki sår grcer, ef {)ar 
skeinisk af«. På segir Hedinn: »sverdi 
hælir jrii J>ar, en eigi sigri; Jiat kailak 
gott hvert, er drottinholt er«, t^å hofu 
{)eir orrostu f>å, er Hjadninga-vig er kallat, 
ok bordusk |)ann dag allan; ok at kveldi 
foru konungar til skipa. En Hildr gekk 
of nottina til valsins ok vakdi upp med 
fjolkyngi alla £>å, er daudir våru. Ok 
annan dag gengu konungarnir å vigvdll- 
inn ok bordusk ok svå allir J3eir, erfellu 
hinn fyrra daginn. For svå su orrosta 
hvern dag eptir annan, at allir, peir er 
fellu, ok 611 våpn, f>au er lågu å vigvelli, 
ok svå hlifar, urdu at grjoti; en er dag- 
a3i, st63u upp allir daudir menn ok 



SKALDSKAPARMAL 217 



bordusk, ok 611 våpn våru £>å nyt. Svå 
er sagt i kvæ3um, at Hja5ningar skulu 
svå bi3a Ragnarøkrs. Eptir J>essi sogu 
orti Bragi skåld i Ragnars-dråpu lo3- 
brokar: 

252. Ok otyerris æ3a 
oskrån at f>at sinum 
til fårhuga færa 

fe3r ve9r boga hugdi, 
})å es hristisif hringa 
hals en bols of fylda 
bar til byrjar drosl a 
baug ørlygis draugi. 

253. Bau5a sii til bleySi 
boeti})ru9r at moti 
målma mætum hilmi 
men dreyrugra benja; 
svå lét ey, |)6tt etti, 
sem orrostu letti, 
jofruni lilfs at sinna 
me3 algifris lifru. 

254. Letrat ly3a stillir 
landa vanr å sandi 

(|)å svall heipt i Hogna) 
ho3 glamma mun sto3va, 
es j>rymregin £>remja 
J)rottig HeSin sottu, 



218 SKÅLDSKAPARMÅL 



heldr en Hildar svira 
hringa [)eir of fingi. 

255. Ok fyr hond i holmi 
hveQru brynju Vi3ris 
fengevQandi fljo3a 
fordæSa nam rå5a; 

allr gekk herr und hurdir 
Hjarranda fram kyrrar 
reidr af Reifnis skeidi 
raSarålfs man bråSum. 

256. På må sokn å Svolnis 
salpenningi kenna, 

Ræs gaf unik reiQar måna 
Ragnarr ok fjol3 sagna. 
Orrosta er ve3r 03ins, sem fyrr er ritat; 
svå kva3 Viga-Gliimr: 
257. Rudda ek sem jarlar 

(or3 lék å p\i) fordum 
(med vedrstofum Vidris 
vandar) mér til landa. 
Vi5ris ve3r er hér kallat orrosta, en 
vpndr vigs sverSit, en menn stafir sverQs- 
ins; hér er bæ9i orrosta ok våpn haft til 
kenningar mannsins; f>at er rekit kallat, 
er svå er ort. Skjoldr er land våpnanna, 
en våpn er hagl e3a regn })ess lands, ef 
n^gorvingum er ort. 

50. Hvernig skal kenna skip ? Svå 



SKALDSKAPARMAL 219 



at kalla hest e3a dyr e3a ski3 sækon- 
ungs e3a sævar e3a skipreiSa e3a ve3rs. 
Bårufåkr, sem Hornklofi kva5 : 

258. HrjoQr lét hæstrar ti8ar 
har3rå3r skipa bor3um 
båru fåks ens bleika 
barnungr å log J>rungit. 

Geitis marr, sem kva3 Erringar-Steinn : 

259. En f}6tt 6fri3 sunnan 
611 J)j63 segi skaldi, 
hlo3um Geitis mar grjoti 
(gla3ir nennum vér) J)enna. 

Svei3a hreinar : 

260. SuSlongum komt Svei3a 
(sunds li3u dyr fra grundu) 
sigrakkr, Solsa bekkjar, 
Sveins mogr, å tro3 hreinum. 

Svå kva3 HallvarSr ; hér er ok kollu3 
sunds-d^r ok særinn Solsa-bekkr. Sva 
kva3 l^orSr Sjåreksson : 

261. Sveggja lét fyr Siggju 
solbor3s goti nor3an ; 
gustr skaut Gylfa rastar 
glaumi su3r fyr Aumar ; 
en sloSgoti si3an 
sæSings fyr skut bæ9i, 
hestr 63 lauks fyr Lista, 
lag3i Kormt ok Ag3ir. 



'220 SKALDSKAPARMAL 



Hér er skip kallat solborQs-hestr ok sær 
Gylfa land, sæ3ingssl63 særinn ok hestr 
skipit, ok enn laukshestr; laukr heitir 
siglutré. Ok enn, sem Markus kva3 : 

262. Fjarålinna 63 fannir 
tast vetrliSi rastar; 
hljop of hiina gnipur 
livals rann-iugtanni ; 
bjorn gekk fra mm å fornar 
fl63s hafskida sl63ir ; 
skiirorSigr braut skordu 
skers glymfjotur bersi. 

Hér er skip kallat bjorn rasta; bjorn 
heitir vetrliSi ok iugtanni ok bersi, ok 
bjorn skordu er hér kallat. Skip er ok 
kallat hreinn; svå kva3 HallvarSr, sem 
å3r er ritat; ok hjortr, sem kvafl Har- 
aldr konungr Sigur3arson : 

263. Snei3 fyr Sikiley vi3a 
su5, vårum })å priidir; 
brynt skreid vel til vånar 
vengis hjortr und drengjum. 

Ok elgr, sem Einarr kva3 : 

264. Baugs, getr me3 pér f)eygi, 
})} T 3r, drengr vesa lengi 

(elg biium flo3s) nema tVlgi, 
friSstøkkvir, |3vi nøkkut. 
Ok otr, sem Mani kva3 : 



SKALDSKAPARMAL 221 



265. Hvat munt hafs å otri, 
hengiligr, me3 dreng jam, 

karl, {)vi at kraptr f)inn forlask, 
kinngrår, mega vinna ? 
Vargr, sem kvaS Rcfr : 

266. En hoddvonuQr hlyddi, 
hlunnvitnis em ek runni 
hollr til hermQar-spjalla 
heinvandils, t^orsteini. 

Ok oxi. Skip er ok kallat ski3 e3a vågn 
e3a rei3. Svå kvaå Eyjolfr då3askåld: 

267. Meita for at moti 
mjok si5 of dag ski3i 
ungr me5 jofnu gengi 

• litvers fromum hersi. 
Svå kva9 Stvrkårr Oddason : 

268. Ok ept itrum støkkvi 
ok Hogna lid vognum 
hlunns å Heita fannir 
hyrjar floQs af m63i. 

Ok sem t^orbjorn kva3 : 

269. HafreiQar vas hlæ8ir 
hlunns i skirnar brunni, 
Hvita-Krists så es hæsta 
hoddsviptir fekk giptu. 

51. Hvernig skal Krist kenna? Svå 
at kalla hann skapara himins ok jarSar 
engla ok solar, styranda heims ok him- 



222 SKALDSKAPARMAL 



inrikis ok engla, konung himna ok sol- 
ar ok engla ok Jorsala ok Jordånar ok 
Griklands, råSandi postola ok heilagra 
manna. Forn skåld hafa kent hann vi3 
UrSarbrunn ok Rom, sem kva5 Eilifr 
GuQrunarson : 

270. Sctbergs, kveda sitja 
simm at Ur3arbrunni, 

svå hefr ramr konungr rem3an 
Roms banda sik Ion dum. 
Svå kva3 Skapti f'oroddsson : 

271. Måttr es munka drottins 
mestr, aflar go3 flestu; 
Kristr skop rikr ok reisti 
Rums holl verold alla. 

Himna-konungr, sem Markus kva9 : 

272. Gramr skop grund ok bimna 
glyggranns, sem her dyggvan, 
einn stillir må ollu 

aldar Kristr of valda. 
Svå kva3 Eilifr kulnasveinn : 

273. Hrots K T tr helgum kriizi 
heims fer3 ok li3 beima ; 
sonn es en 611 d\r3 onnur 
einn solkonungr hreinni. 

Måriu-sonr, enn sem Eilifr kva3: 

274. Hir3 lytr himna, d)T3ar, 
hrein Måriu sveini, 



SKALDSKAPARMAL 223 



matt vinnr mildingr drottar 
(ma3r es hann ok go3) sannan. 
Engla konungr, enn sem Eilifr kva9: 

275. Måttr es, en menn of hyggi, 
mætr go3s vinar betri; 

J)6 es engla gramr ollu 
orr helgari ok dyrri. 
Jordånar konungr, sem kva9 Sigvatr: 

276. Endr ré3 engla senda 
Jordånar gramr fjora, 
fors |)6 heims å hersi 
heilagt skopt, or lopti. 

Grikkja konungr, sem Arnorr kva9: 

277. Bænir hef ek fyr beini 
bragna falls vi3 snjallan 
Grikkja vor5 ok Gar3a; 
gjof launak svå jofri. 

Svå kva3 Eilifr kulnasveinn: 

278. Himins dvr3 lofar hol3a 
(hann er alls konungr) stilli. 

Hér kallaQi hann fyrst Krist konung 
manna, ok annat sinn als konung. Enn 
kva3 Einarr Skulason: 

279. Let, så es landfolks gætir, 
liknbjartr himinriki 
umbgeypnandi opnå 

alls heims fyr gram snjollum. 
52. far koma saman kenningar, ok 



224 SKALDSKAPARMAL 



verQr så at skilja af stoQ, er ræQr skåld- 
skapinn, um hvårn kveQit er konunginn, 
J3\ r i at rétt er at kalla MiklagarQskeisara 
Grikkjakonung, ok svå |)ann konung, er 
ræQr Jorsalalandi, at kalla Jorsalakonung; 
svå ok at kalla Rémskonung Romaborgar- 
keisara, eQa Englakonung, J)ann er Eng- 
landi ræQr. En su kenning, er åQr var 
rituQ, at kalla Krist konung manna, 
])å kenning må eiga hverr konungr. 
Konunga alla er rétt at kenna svå, at 
kalla })å landråQendr eQa landsvorQu eQa 
lands-sæki eQa hirQstjora eQa vorQ land- 
folks. Svå kvad Eyvindr skåldaspillir: 

280. Farmatys 
fjorvi næmQu 
jarQråQendr 

å Ogloi. 
Ok sem Glumr kvaQ Geirason: 

281. Hilmir rauQ und hjålmi 
heina laut å Gautum; 
par varQ i gm T geira 
grundar vorQr of fundinn. 

Sem I^joQolfr kvaQ: 

282. Hår skyli hirQar stjori 
hugreifr sonum leifa 
arf ok oQaltorfu, 

osk min es pat, sina. 



SKALDSKAPAKMAL 225 



Sem Einarr kvad: 

283. Snaks berr fald of fræknu 
foldvorår (konungs Horda 
frama telr greppr fyr gumnum) 
gedsnjallr skarar fjalli. 

Rétt er ok nm j)ann konung, er undir 
honum eru skattkonungar, at kalla harm 
konung konunga. Keisari er æztr kon- 
unga, en J)ar næst er konungr sa, er 
ræ3r fyrir J)j631andi, jafn i kenningum 
ollum hverr vi3 annan i skåldskap. J*ar 
næst eru ])eir menu, er jarlar heita eåa 
skattkonungar, ok eru })eir jafnir i kenn- 
ingum vift konung, nema eigi må [)å 
kalla J)j69konunga, er skattkonungar eru. 
Ok svå kva5 Arnorr jarlaskald of for- 
fin n jarl: 

281. Xemi drott, hvé sæ sotti 
snarlyndr konungr jarla; 
eigi [)raut vift ægi 
of væg jan gram bægja. 

Par næst eru i kenningum i skåldskap 
peir menu, er hersar heita; kenna må 
J)a sem konung e5a jarl, svå at kalla }ja 
gullbrjota ok audmildinga ok merkismenn 
ok folksstjora, eSa kalla hann oddvita 

15 



226 SKALDSKAPARMAL 



lidsins e3a orrostu fyrir pvi at pj63kon- 
ungr hverr, så er ræ3r morgum londum, 
på setr hann til landstjornar med sér 
skattkonunga ok jarla at dæma landslog 
ok verja land fyrir ofridi i peim londum, 
er konungi liggja fjarri, ok skulu peir 
domar ok refsingar vera par jafnréttir 
sem sjålfs konungs. En i einu landi eru 
morg heru3, ok er pat håttr konunga at 
setja par réttara yfir svå morg heru5, 
sem hann gefr til valds, ok heita peir 
hersar e9a lendir menn i danskri tungu, 
en greifar i Saxlandi, en barunar i Eng- 
landi; peir skulu ok vera réttir domarar 
ok réttir landvårnarmenn yfir pvi riki, 
er J)eim er fengit til stjornar. Ef eigi er 
konungr nær, på skal fyrir peim merki 
bera i orrostum, ok eru peir på jafn- 
réttir herstjorar sem konungar e5a jarlar. 
t^ar næst eru peir menn, er hol3ar heita; 
pat eru buendr peir, er gildir eru at 
ættum ok réttum fullum; på må svå 
kenna, at kalla på veitanda fjår ok gæt- 
anda ok sætti manna; pessar kenningar 
m egu ok eiga hofSingjar. Konungar ok 
jarlar hafa til fylgSar me9 sér på menn, 
er hirSmenn heita ok hiiskarlar, en lendir 
menn hafa ok sér handgengna menn, på 



SKÅLDSKAPAHMÅL 227 



er i Danmorku ok SviJ)j69 eru hirQmenn 
kalladir, en i Noregi hiiskarlar, ok sverja 
fieir }d6 eida svå sem hirdmenn konungum. 
Hiiskarlar konunga våru mjok hirdmenn 
kalladir i forneskju; svå kva3 forvaldr 
blonduskåld: 

285. Konungr heill ok svå snjallir 
sokn-orr (vid lof gorvan 

od hafa menn i munni 
minn) hiiskarlar £>inir. 
f*etta orti Haraldr konungr Sigurdarson: 

286. Fullafli bidr fyllar 

(finn ek opt at drifr minna) 

hilmis stols (å hæla 

hiiskarla lid jarli). 
Hirdmenn ok huskarla hofdingja må svå 
kenna, at kalla J)å inndrott eda ver 9 ung 
eda heidmenn; svå kva3 Sigvatr: 

287. fat frå ek vig å vatni 
verdung jofurs gerdu, 
nadda él en, n^la, 

næst tel ek engi en smæstu. 
Ok enn |)etta: 

288. F*ågi vas, sem, Jæssum 
f>engils å jo strengjar, 
mjod, fyr målma kvedju, 
mær heidj)egum bæri. 

15* 



228 SKALDSKAPAHMÅL 



Heidfé heitir måli ok gjof, er hdfdingjar 
gefa; sva kva8 Ottarr svarti: 

289. Godmennis Jaarf ek gunnar 
glodbrjotanda at njéta; 
hér es alnennin inni 
inndrott med gram svinnum. 

Jarlar ok hersar ok hirdmenn eru sva 
kendir, kalladir konungs runar eda målar 
eda sessar; sva kvad Hallfredr: 

290. (iranis riini lætr glymja 
gunnrikr, hinn es hvot likar, 
Hogna hamri slegnar 
heiptbrådr of sik vådir. 

Sem Snæbjorn kvad: 

291. Stjorvidjar lætr stydja 
ståls bu91uni>a måli 
hlemmisverd vid hardri 
hiiflangan skæ dufu. 

Sva kvad Arnorr: 

292. Bera syn of mik minir 
mordkends taka enda 
|)ess of J)engils sessa 
J)iing mein synir ungir. 

Konungs spjalli, sem Hallfredr kvad: 

293. Råd lnknsk, at så, sidan, 
snjallrådr konungs spjalli 
åtti eingadottur 

Onars vi di grona. 



SKALDSKAI'AHMAL 229 



Svå skal menn kenna vi3 ælt ir, sem 
Kormåkr kvad: 

294. Heyri sonr å, Svrar, 
sannreynis, fentanna 
orr greppa lætk uppi 
jastrin, Haralds, mina. 

Hann kallaåi jarlinn sannreyni konungs- 
ins, en Håkon jarl son Sigurdar jarls. 
En I^jodolfr kvad svå uni Harald: 

295. Vex Olafs fe9r 
jårnsaxa ve3r, 
har8ræ3i hvert, 

svå at hrédrs es vert. 
Ok enn svå: 

296. Jarizleifr of så, 
hvert jofri brå; 
hofsk htyri frams 
ens helga grams. 

Ok enn kvad hann: 

297. AndaSr es så, 
es of al la brå, 
haukstalla konr, 
Haralds brodursonr. 

Enn kva3 svå Arnorr i Rognvaldsdråpu : 

298. Ré5 Heita konr hleyti 
herparfr vi5 mik gerva; 
styrk let oss af orkat 
jarls mæg3 af j)vi frægdar. 



230 SKÅLDSKAPARMÅL 



Ok enn kva5 hann of forfinn jarl: 

299. Bitu sver9, en par |mrdu, 
Jninngor fyr Mon sunnan 
Rognvalds kind, und randir 
ram lig folk, ens gamla. 

Ok enn kva3 hann: 

300. Ættbæti firr itran 
allriks, en ek bid likna 
Irura lyggja dyrum, 
Tori-Einars go3 meinum. 

Ok enn kva8 Einarr skålaglamm: 

301. Né ættstudill ættar 
6gnher3i mun verda, 

(skyldr em ek hrodri at hal da) 
Hilditanns in mildri. 



53. Hvernig er okend setning skåld- 
skapar? Svå at nefna hvem hlut sem 
heitir. Hver eru okend nofn skaldskap- 
arins? Hann heitir bragr ok hroår, 63r, 
mær5, lof. fetta kvad Bragi hinn gamli, 
J>å er hann ok uni skég nokkurn sifl 
nm kveld, på stefjaQi trollkona å hann, 
ok spurSi, hverr ])ar for: 
302. [Troll kalla mik 

tungl sjot-rungnis, 

audsug jotuns, 



S KALDS KAPARM AL 231 



élsolar bol, 
vilsinn volu, 
vord nafjarSar, 
hvélsvelg himins; 
hvat er troll, nema t>at?J 
Harm svaradi svå: 

303. Skåld kalla mik 
skapsmiå Vidurs, 
Gauts gjafrotud, 
grepp ohneppan, 
Yggs olbera, 

ods skapmoda, 
hagsmid bragar; 
hvat es skåld, nema J^at? 
Ok sem Kormåkr kva8: 

304. HroSr geri ek of mog mæran 
meir Sigrødar fleira; 
haptsænis geld ek hånum 
heid. Sitr f^orr i reidu. 

Ok sem kvad fY)rdr Kolbeinsson: 

305. Mjok lét margar snekkjur 
(mærdar orr) sem knorru 
(65r vex skålds) ok skeidar 
skjaldhlynr å brim dynja. 

Mærd, sem Ulfr Uggason kvad: 

306. I*ar kemr å, en æri 

endr bar ek mærd af hendi 



232 SKALDSKAPAHMAL 



(ofra ek svå) til sævar, 
sverdregns (lofi pegna). 
Hér er ok lof kallat skåldskapr. 

54. Hvernig eru nofn godanna? Pau 
lieita bond, sem kvad Eyjolfr dådaskåld: 

307. Dregr land at niun banda 
Eirikr und sik geira 
vedrmildr ok semr hildi. 

Ok hopt, sem kvad Pjédolfr hinn hvin- 
verski : 

308. Tormidladr vas tivum 
tålhreinn mcdal beina; 
hvat kva3 hapta snytrir 
hjålmfaldinn }>\ i valda. 

Rogn, sem Einarr kvad skålaglamm: 

309. Rammaukin kvcfl ek riki 
rogn Hak u nar magna. 

Jolnar, sem Eyvindr kvad: 

310. Jélna sumbl 
enn vér gåtum, 
stillis lof, 

sem steina brii. 
Diar, sem Kormåkr kvad: 

311. Eykr me3 ennidiiki 
jardhljotr dia fjardar 
breyti, hun så er, beinan, 
bindr. Sei3 Yggr til Rindar. 

55. I^essi nofn himins eru ritud, en 



SKALDSKAPAKMAL 2'6'A 



eigi hofuni vér fimdit i kvæSuni 611 [>essi 
heiti; en J)essi skåldskapar-heiti sem oiinur 
])ykki mér oskylt at hafa i skåldskap, 
nema å5r finni hann i verka hofudskålda 
Jyvilik heiti; himinn: hlyrnir, hei3J)ornir, 
hreggmimir, andlangr, ljosfari, drifandi, 
skatyrnir, viSfeSmir, vetmfmir, leiptr, 
hrjodr, vidblåinn. Sol: sunna, rodull, 
eygloa, aiskir, syni, fagrahvél, liknskin, 
Dvalins-leika, alfrockill, ifrodull, mylin. 
Tungl: mani, ny, nid, artali, mulinn, 
fengari, glåmr, skyndir, skjålgr, skråmr. 

56. Hver eru jarSarheiti? Hon heitir 
jord, sem l^joSolfr kva5: 

312. Orr lætr odda skiirar 
opt herdir gor verda 
hrings, å3r hann of Jwyngvi, 
hor3 él, und sik jordu. 

Fold, sem Otlarr kvad: 

313. Fold verr folkbaldr, 
(får må konungr svå) 
ornu reifir Oleifr, 

es framr S via gramr. 
Grund, sem Hallvardr kva5: 

314. Grund liggr und bor bundin 
breid holmfjoturs leidar 
(heinlands hoddum grandar 
Hoch) eitrsvolum naflri. 



231 SKAL DSKAPARMAL 

Hau9r, sem Einarr kvad: 

315. Verja hau9r me9 hjorvi 
hart doglinga bjartra, 
hjålmr springr opt fyr olmri 
egghrid, framir seggir. 

Land, sem fjorår Kolbeinsson kvad: 

316. En ept vig fra Yeigu 

(vant es orå at styr) nordan 
land e9a lengra stundu 
lagdisk sudr til Ag3a. 
Lå3, sem Ottarr kva3: 

317. Heltu, par es hrafn né svalta, 
(hvatråSr estu) lå3i 

ognar stafr, fyr jofrum, 
ygr, tveimr, vi9 kyn beima. 
Hlo3yn, sem kva5 Volusteinn: 

318. Man ek pal, es jor9 vi9 oråa 
endr myrk Danar sendi 
grænnar grofnum munni 
gein Hlddynjar beina. 

Fron, sem Ulfr kva9 Uggason: 

319. En stirSpinull starfti 
storQar leggs fyr borSi 
frons å folka revn i 
frånleitr ok ))lés eitri. 

Fjorgyn, sem hér er kvedit: 

320. Orgildi vas ek (Eldis) 
als Fjorgynjar (må la) 



SKALDSKAPAKMAL 235 



dyggr (sé heidr ok hreggi) 

hrynbe3s (åar stedja). 
57. Vargr heitir dyr; J3at er rétt at 
kenna vid blod eda hræ, svå, at kalla 
verd hans eda drykk; eigi er rétt at 
kenna svå vi3 fleiri dyr. Vargr heitir 
ok ulfr, sem I^jodolfr kvad: 

321. Gera vas gisting byrjud 
gnog, en iilf or skogi 
sonr å sår at spenja 
Sigordar kom nordan. 

Hér er hann ok geri kalladr. Freki, 
sem Egil! kvad: 

322. På es oddbreki, 
sleit und freki, 
gnudi hrafni 

å hofudstafni. 
Yitnir, sem Einarr kvad: 

323. Elfr vard unda gjålfri 
eitrkold rodin heitu; 
vitnis fell med vatni 
varmt 6l5r i men Karmtar. 

Ylgr, sem Arnorr kvad : 

324. Svalg åttbogi ylgjar 
ogodr, en vard blodi 
grædir grænn at raudum, 
grandauknum nå, blandinn. 

Vargr, sem Illugi kvad: 



236 SKÅLDSKAPARMÅL 



325. Vargs vas mimr pat, es margan 
(menskerftir stakk sverdi 
myrkaurrida markar) 

minn drottinn rak flotta. 
Svå kva9 Hallr: 

326. Heidingja sleit hungri, 
hårr gyldir naut såra, 
gran ar rane) gramr å fenri, 
gekk lilfr i ben drekka. 

Ok enn, sem Pérdr kvad: 

327. 05, en ærnu nå5i 
ims sveit freka bveiti, 
(gera 6l9ra naut gyldir) 
Gjålpar sted i bl69i. 

Bjorn heitir fetvidnirj hiinn, vetrlidi, bersi, 
fress, iugtanni, iljnngr, gliimr, jolfuftr, 
vilskarpr, bera, jorekr, riti, frekr, blomr, 
ysjnngr. Hjortr heitir modrodnir, dalarr, 
dalr, dåinn, dvalinn, duneyrr, dnrapror. 
Wssi ern hesta heiti lalid i ^orgrims- 
|)iiln: 

328. Hrafn ok Sleipnir, 
hestar ågætir, 
Valr ok Léttfeti, 
vas par Tjaldari, 
Gulltoppr ok Goti, 
getit heyrdak Sota, 
Mor ok Lungr med Mari. 



D J 



SKALDSKAPAIVMAL 2S1 



329. Vigg ok Stiifr 
vas me9 Skævadi, 

fegn knåtti Blakkr bera; 
Silfrtoppr ok Sin ir, 
svå heyr3ak Fåks of getit, 
(iullfaxi ok Jor me3 godum. 

330. Blodughofi hét hestr, 
es bera kvådu 
oflgan AtriSa; 

Gisl ok Falhofnir, 
(ilær ok Skeidbrimir, 
])i\r vas ok Gyllis of getii. 
fessir eru enn tal5ir i Kålfsvisu: 

331. Dagr reifl Drosl i, 
en Dvalinn MoQni, 
HjålmJ)ér Håfeta, 
en Haki Faki, 
rei8 bani Belja 
Blodughofa, 

en Skævadi 
skati Haddingja. 

332, Vésteinn Vali, 
en Vifill Stiifi, 
Mein|)j6lr Moi, 

en Morginn Vakri, 
Åli Hrafni, 
es til iss ridu, 
en annarr austr 



'2?>H SKÅLDSKAFAKMÅL 



und ASilsi 
grår hvarfadi, 
geiri unda3r. 

333. Bjorn reiS Blakki, 
en Bjårr Kerti, 
Atli Glaumi, 

en AQils Slongvi, 

Hogni Hol kvi, 

en Haraldr Folkvi, 

Giinnarr Gota, 

en Grana Sigurdr. 
Arvakr ok Alsvidr draga solina, sem fyrr 
er ritat; Hrimfaxi efla Fjorsvartnir draga 
nottina; Skinfaxi e3a GlaSr fylgja degin- 
um. I^essi oxna-beiti eru i f^orgrims-^ulu : 

334. Gamalla oxna nofn 
hef ek gorla fregit 
jDeira RauQs ok Hæfis, 
Rekinn ok Hyrr, 
HiminbrjoSr ok Apli, 
Arfr ok Arfuni. 

J'essi eru orma-heiti: dreki, Fåfnir, 
jormungandr, naflr, Nidhoggr, linnr, 
naSra, Goinn, Moinn, Grafvitnir, Gråbakr, 
Ofnir, Svåfnir, grimr. Naut: kyr, kålfr, 
yxni, kviga, vetrungr, griåungr, boli. 
Sauår: hriitr, bekri, ær, lamb, ve3r. 
Svin: syr, gylta, runi, goltr, griss. 



SKALDSKAPARMAL 239 



58. Hver eru heiti lopts ok vedranna? 
Lopt heitir ginnunga-gap ok me9alheimr, 
foglheimr, vedrheimr. Vedr heitir hregg, 
byrr, glygg, hret, gjosta, vindr. Svå segir 
i Alsvinns-målum: 

335. Vindr heitir med monnum, 
en vonsu9r me3 godum, 
kalla gneggju9 ginnregin; 
æpi jotnar, 

en ålfar gn^fara, 
heitir i helju hlommu9r. 
Ve9r heitir ok gustr. 

59. Tveir eru fuglar £>eir, er eigi f)arf 
at kenna annan veg en kalla bl63 e9a 
hræ drykk {)eira e9a verQ; J)at er hrafn 
ok orn. Alla adra fugla karlkenda må 
kenna vi9 b!69 e9a hræ, ok er J>at J)a 
nafn orn e9a hrafn, sem I 3 j6961fr kva9: 

336. B169orra lætr barri 
bragningr ara fagna; 
Gauts berr sig9 å sveita 
svans 6r9 konungr Hor9a; 
geirs oddum lætr greddir 
grunn hvert stika sunnar 
liir9, pat es hann skal varda, 
hrægamms ara sævar. 

I 3 essi eru nofn hrafns: kråkr, Huginn, 



240 SKALDSKAIWKMAL 



Muninn, borginmodi, årflognir, artali, 
holdbodi. Svå kva9 Einarr skålaglamm: 

337. Fjallvoiidum gaf fylli, 
(ullr var3 (en spjor gullu) 
herstefnandi hrofnum, 
hrafn a ylgjar tafni. 

Svå kva3 Einarr Skulason: 

338. Dolgskåra knå dyrum 
dvrr magnandi stvra 

•■o 

(Hugins fermu bregdr harmi 
harmr) bardsolar garmi. 
Ok enn sem hann kva3: 

339. En vi3 hjaldr, |)ar es holdar, 
luii>j)rutit svellr, luta, 
(Muninn drekkr 1)165 or hen juni 
blåsvartr) konungs hjarta. 

Sem kva3 Vigagliimr: 

340. I 3 å es dynfusir disar 
dreyra mens a eyri 
(brå3 fekk borginmodi 
l)163s) skjaldadir stodum. 

Sem Skuli kva3 I 3 orsleinsson: 

341. Myndii efst, })ar es undir 
årflogni gaf ek sårar, 
Hlokk i hundrads flokki 
hvitinga mik lita. 

()rn heitir svå: ari, gemlir, hreggskornir, 
fg3ir, ginnarr, undskornir, gallopnir. 



SKALDSKAPARMAL 241 



Sem Einarr kvad: 

342. Såmleitum rauQ sveita 
(sleit orn gera beitu), 
feksk arnar matr jårnum, 
Jårnsoxu gron faxa. 

Sem 6ttarr kvad: 

343. Orn drekkr, undarn 
ylgr fær, af hræum sylg, 
(opt ry3r ulfr kjopt) 

ari getr ver5 £>ar. 
Sem t^ockilfr kva3: 

344. Segjondum il 6 sagna 
snotar ulfr at moti 

i gemlis ham gomlum 
glamma 6 fyr skommu. 
Ok sem hér er: 

345. Hreggskornis vil ek handa 
håleitan mjoQ vanda. 

Ok enn sem Skuli kva3: 

346. Vaki ek [)ai es val heltk ekka 
vidis år ok sidan 

(greppr hly3ir })å go9u) 

gallopnis vel (spjalli). 
00. Hver ro sævar heiti? Hann heitir: 
marr, ægir, gymir, liléi*, haf, lei9, ver, 
salt, logr, grædir. Sem Arnorr kvad ok 
fyrr var ri tal: 

347. Nemi drétt, hvé sæ soiti 

16 



212 SKALDSKAPARMAI. 



snarlyndr konungr jarla; 

eigi J)raut vi3 ægi 

ovæginn gram bægja. 
Hér er nefndr sær ok sva ægir. Marr, 
sem Hornklofi kvad: 

348. I*å es lit å mar mætir 
mannskædr lagar tanna 
ræsinadr til ra usnar 
rak vébrautar nokkva. 

Logr er ok hér nefndr. Sva kvad Einarr: 

349. Logr J)vær flaust, en fagrir, 
(flods vaskar hrim stodum) 
J)ar es sær a hlid hvåra 
hlymr, vedrvitar glymja. 

Hér er ok (lod kallat. Sva kvad Refi\ 
sem fyrr var ritat: 

350. Færir bjorn, |)ar es båra 
brestr, undinna festa 
opt i ægis kjapta 
ursvol Gymis voiva. 

Haf, sem Hallvar3r kvad: 

351. Vestr lézt i haf, hristir, 
hardviggs, sikulgjardar, 
umbands allra landa, 
iss, framstafni visat. 

Leid, sem hér er: 

352. Erum å leid fra lå3i 
lidnir Finnum skridnu; 



SKALDSKAPARMAL 243 



austr sé ek fjoll af flausta 
ferli geisla merluQ. 
Ver, sem Egill kva5: 

353. Yestr for ek of ver, 
en ek ViQris ber 
munstrandar mar, 
svå es mitt of far. 

Marr, sem Einarr kva9: 

354. Kaldr })vær marr und mildum 
mart dægr vi3u svarta, 

grefr élsnuin, jofri, 
almsorg Manar J)jålma. 
Salt, sem Arnorr kva3: 

355. Salt skar hufi héltum 
hraustr f)j65konungr austan; 
båru brimlogs ryri 

brun ve5r at Sigtunum. 
Græ5ir, sem Bolverkr kva3: 

356. Lei3angr bjotl af lå3i 
(logr gekk of skip) fogru, 
gjålfrsto8um reist græ3i 
glæstum, år et næsta. 

Hér er ok gjålfr kallat særinn. Vidir, 
sem kva3 Refr: 

357. Bar3ristinn nemr brjosti 
borSheim drasill skor3u, 
(nau3 J)olir vi5r) en vi5i 
verpr inn of Jxrom stinnan, 

16* 



24* SKALDSKAPAKMAL 



Humr, sem Brennu-Njåll kvad: 

358. Senn josum vér, svanni, 
sextån, en brim vexli, 
(dreif å hafskips hufa 
hum) i fjorum runuim. 

^essi eru enn sævar-heiti, sva at rétt er 
at kenna til skip eda gull. Ran er sagt 
at var kona Ægis, sva sem hér er: 

359. Hrau3 i himin upp glédum 
hals, gekk sær af afli; 

bord hygg ek at sky skerdu; 

skaul Rånar vegr måna. 
Dætr ])eira Ægis ok Rånar eru niu, ok 
eru nofn ])eira fyrr rituel : Himinglæva, 
Diifa, Blodughadda, Hefring, Udr, Hronn, 
Bylgja, Drofn, Kolga. Einarr Skiilason 
taldi i }x\ssi visn: 

360. CEsir hvast at hraustum 
Himinglæva [>yl sævar, 

sex nofn f>eira, [Himinglæva, Udr, Diifa, 
Blodughadda, Kolga, HefringJ. Hronn, 
sem Valgardr kvad: 

361. Laudr vas lagt i bedja, 
lék sollit hal* golli, 

en herskipum hrannir 
hofud ogurlig £>6gu. 
Bylgja, sem 6ttarr svarti kvad: 

362. Skårud skofnu stvri, 



SKALDSKAFAHMAL 245 



skaut, sylghåar bylgjur, 
lék vid hiin å hreini 
hlunns, pat es drosir spimnu 
Drofn, sem Ormr kvad: 

363. Hrosta diygir hvern kost 
hauk ludrs gæij)riidr, 

en drafnar loga Lofn 
lostu ræk ir vinfost. 
Båra, sem fcorleikr fagri kvad: 

364. Sjår J>^tr, en berr båra 
bjart laudr of vid raudan, 
grans J)ar es golli biinum 
ginn hlunns visundr munni. 

Lå, sem Einarr kvad: 

365. Né framlyndir fundu 
fyrr, hvkkat lå kvrdu, 
J>ar es sjår å, vi 9 varra, 
vi ni ora fell storum. 

Fyllr, sem Refr kvad: 

366. Hrynja fjoll å fyllar, 
framm æsisk nu Glamma 
skeid vetrlidi skida, 
skautbjorn Gusis nauta. 

Bodi, sem hér er: 

367. Bodi fell of mik brådla; 
baud heim med ser geimi; 
|)å ek eigi lod lergis. 

Breki, sem 6ttarr kvad: 



246 SKALDSKAPARMAL 



368. Braui, en breki |)aut, 
borrt, 6x vidar mord, 
(me9r fengu mikit vedr) 
nijo fyr ofan sjo. 

Vågr, sem Bragi kva9: 

369. Vildil vrongum ofra 
vågs hyrsendir aegi, 
hinn es mj6tygil måva 
mærar skar fyr P6ri. 

Sund, sem Einarr kvart: 

370. Skar ek surtum sund 
fyr sunnan Urund, 
min prvddisk mund 
virt mildings lund. 

Fjorår, sem Einarr kvart: 

371. Næst sé ek orm å jastar 
itrserki vel merkdan 

(nemi bjodr hvé ek fer) flæ9ar 
(ljarrthals of ]>al mål i). 
Sægr, sem Markus kvart: 

372. Sægs mim ek sirtr en eii>i, 
(så es illr, es brag spillir) 
solar sverri målan, 
slidråls reginn, nirta. 

61. Hver ro elds-heiti? Svå sem 
hér er: 

373. Eldr brennat sja sjaldan, 
svi9r dyggr jofurr byggdir, 



SKALDSKAPAKMAL 247 



(blåsa ronn fyr ræsi 
reyk) es Magnus kveykvir. 
Logi, sem Valgar3r kva3: 

374. Snarla skaut or soti, 
svevk of hus ok revkir 
st65u stopSir si3an, 
steino3r logi glodum. 

Bål, sem hér er: 

375. Hald vas brendr å båli, 
J)ar es brimslodir odu. 

Glæ5r, sem Grani kva3: 

376. Glæ3r hygg ek Glamma sl63ar, 
(gramr eldi svå) feldu. 

Eisa, sem Atli kva3: 

377. Øx ry8sk, eisur vaxa, 
allmorg, loga hallir, 
hus brenna, gim geisar, 
g63menni fellr, bl65i. 

Hér er ok gim kallat eldrinn. Eimr, 
sem hér er: 

378. Brunnu allvalds inni, 
eldr hygg ek at sal feldi, 
(eimr skaut å her hrimi) 
hålfgor vi5 Ni3 sjålfa. 

Hyrr, sem Arnorr kva3: 

379. Eymdit rå5 vi3 Rauma 
rei3r Eydana meidir: 



2-1S -SKALhSKAI'AKMAI. 



heil dvinudu Heina, 
hyrr ger9i \)i\ kyrra. 
Funi, sem Einarr kvad: 

380. Funi kyndisk fljétt, 
en tlyfli skjétt 
Hisingar herr, 

så es hafdi verr, 
Brimi, sem Valgardr kvad: 

381. Bjartr sveimadi brimi, 
brutu vikingar fikjum, 
visa styrks of virki 

(varp sorg å mey) borgar. 
Leygr, sem Haldérr kvad: 

382. Er knåttud |>ar [>eira, 
(|)u vast aldrigi) skjaldar 
leygr |)aut of sjot (sigri 
sviptr) gersimum skipta. 

62. lYssi em nofh stundanna: old, 
foråum, aldr, fyrir longu, år, misseri, 
vetr, sumar, var, haust, månudr, vika, 
dagr, nott, morginn, aptann, kveld, arla, 
snemma, sidla, i si mi, (Vira dag, i næst, 
i gær, a morgin, stund, mel. Pessi eru 
enn heiti nætrinnar i Alsvinnsmålum: 

383. Nott heitir med monnum, 
en njola med godum, 
kalla grimu ginnregin, 
ésorg kalla jotnar, 



SKALDSKAPARMAL 249 



ålfar svefngaman, 

dvergar draumnjorun. 
[Fra jafndægri er haust, til })ess er sol 
sezk i eykdarstad; på er vetr til jafn- 
dægris; på er vår til fardaga; J)å er sumar 
til jafndægris. Haustmånudr heitir hinn 
næsti fvrir vetr; fyrstr i vetri heitir gor- 
månudr, på er frermånudr, j>å er hnit- 
månudr, på er })orri, J)å goi, på einmån- 
udr, på gaukmånudr ok så3ti3, på eggtid 
ok stekktid, på er solmånuSr ok selmån- 
u8r, på eru heyannir, [3å er kornskurdar- 
månudr]. 

63. Hver eru manna heiti okend? 
Madr er hverr fyrir sér, hit fyrsta ok hit 
æzta heiti manns, er kalladr er madr 
keisari, J)vi næst konungr, J>ar næst jarl; 
[>essir III menn eigu sanian pessi heiti 
611. Allvaldr, svå sem hér er kve3it: 

384. Allvalda kann ek alla 
austr ok sudr of flausta, 
Sveins es sonr at revna, 
setr, hverjum gram betri. 

Hér er ok gramr kalla3r; jivi heitir hann 
allvaldr, at hann er einvaldi alls rikis sins. 
Fylkir, sem Gizurr kvad: 

385. Fylkir gleflr i folki 

flagds hlakk ok svan Hlakkar, 



250 SKÅLDSKAIWKMAL 



OlålV ol' vidr élum 
Yggs gogl fegin Skoglar. 
Fyrir ])\i er fylkir kalladr konungr, al 
liann skipar i fylkingar herlidi sinu. 
Visi, sem kvad Ottarr svarti: 

386. Visi tckr vigfrevs 
visi austr munlaust, 
aldar hefr allvaldr, 
6skvif, g6tt liF. 

Harri eda herra, sem kvad Arnérr: 

387. Harri fekk i hverri 

Hj altlands [jrumu branda, 
(greppr vil] grams dyre) yppa) 
gagn, så es hæstr vas bragna, 
Hertogi heitir jarl, ok er konungr svå 
kalladr ok, fyrir J3vi er liann leidir her 
til orrostu. Svå kvad Pjédolfr: 
38<S. Ok hertoga hneykir 
herfingnum let stinga 
(leyfd ber ek hans) or liofdi 
haugs skundadi augu. 
Sinjor eda senjor, sem Sigvatr kvad: 
389. Låt auman nu njéta, 
Néregs, ok gef storum 
mal halt, svå sem sælan, 



smjor, laga puma. 
Mildingr, sem Markus kvad: 
390, Mildingr for of 6J)jod eldi, 



SKALDSKAPARMAL 251 



audit var3 f>å flotnum dauåa; 
hæstan kyndu3, hlenna |)iystir, 
hyrjar ljoma su3r at Jomi. 
Mæringr, sem Hallvardr kvad: 

391. Esat und jardar hoslu, 
orQbrjotr Donum for3ar 
moldreks, munka valdi 
mæringr en Jni næri. 

Landreki, sem t^joåolfr kva5: 

392. Eyss landreki Ijosu 
lastvarr Kraka barn, 

sem fyrr var ritat; }jvi heitir hann svå, 
at hann rekr her nm land annarra kon- 
unga, e3a rekr her or sinu landi. 

64. Konungr er nefndr Halfdan gamli, 
er allra konunga var ågætastr; hann 
gerdi blot mikit at midjum vetri ok 
hlotadi til J>ess, at hann skyldi lifa i 
konungdomi CCC vetra; en hann fekk 
]3au andsvor, at hann myndi lifa ekki 
meirr en einn mikinn mannsaldr, en J)at 
myndi J)6 vera CCC vetra, er engi myndi 
vera i ætt hans kona e9a otiginn madr. 
Hann var herma3r mikill ok for vi5a 
um austrvegu; J>ar drap hann i einvigi 
jpann konung, er Sigtryggr hét. Pi\ fekk 
hann peirar konu, er kollud er Alyig hin 
spaka, doltir Emundar konungs or Holm- 



SKALDSKAFARMAL 



gardi; |)au åttu sonu XVIII, ok våru IX 
senn bornir, f>eir hétu svå, eiim var 
rengill, er kalladr var Manna-)>engill, 
annarr Ræsir, III. Gramr, IV. Gylfi, V. 
Hilmir, Vl.Jdfurr, VII. Tyggi, VIII. Skyli 
eda Sktili, IX. Harri eda Herra. ressir 
IX brædr urdu svå ågætir i hernadi, at 
i ollum frædum sidan eru n6fn |>eira 
haldin fyrir tignarnofh, svå sem konungs 
nafn eda nafn jarls. Peir åttu engi horn 
ok fellu allir i orrostum. Svå kvad 
Ottarr svarti: 

393. Rengill vas [>egar ungr 
|)reksg6rr vigorr; 
haldask bid ek hans aldr, 
harm Icl ek yfirmann. 

Svå kvad Markus: 

394. Ræsir lél al rodnum hansi 
Rinar sol a marfjoll skina. 

Svå kvad Egill: 

395. Gramr hefr gerdihomrum 
grundar upp of hrundit. 

Svå kvad Eyvindr: 

396. Lék vid Ijédmogu, 
skyldi land verja, 
gylfi cnn gladværi, 
stod und gollhjålmi. 

Svå kvad Gliimr Geirason: 



SKALDSKAPARMAL 253 



397. Hilmir rau3 und hjålmi 
heina laut å Gautum. 

Svå kvad 6ttarr svarti: 

398. Jofurr heyri upphaf, 
ofrask mun konungs lof, 
håttu nemi han-n rétt 
hr65rs mins, bragar sins. 

Sem Stufr kvad: 

399. TireggjaSr hjo tyggi 
tveim hondum lid beima, 
reifr gekk herr und hlifar, 
hizig su9r fyr Nizi. 

Svå kva3 HallfreQr: 

400. SkiliQr em ek vi3 Skylja, 
skålmold hefr \)\i valdit; 
vætta vir3a drottins 

vil es mest ok dul flestum. 
Svå kva3 Markus: 

101. Harra kve3 ek al hr69n>6r9 dvrri 
hauklundadan Dana grundar. 
Enn åttu pau Halfdan a3ra niu sonu, 
er svå heita: Hildir, er Hildingar eru 
fra komnir; II. Nefir, er Niflungar eru 
fra komnir; III. Au9i, er OSlingar eru fra 
komnir; IIII. Yngvi, er Ynglingar eru fra 
komnir; V. Dagr, er Doglingar eru fra 
komnir; VI. Bragi, er Bragningar eru fra 
komnir, ]>at er ætt Hålfdanar hinsmilda; 



SKALDSKAPAHMAL 



VII. Bu31i, er Budlungar eru fra komnir; 
af Budlunga ætt kom Atli ok Brynhildr; 

VIII. er Lof3i, hann var herkonungr 
mikill, honum fylgdi [)at lift, er LofQar 
våru kalladir; hans ættmenn eru kalladir 
Lofdungar; |)a<3an er kominn Eylimi, 
modurfaflir Sigurdar Påfnisbana ; IX. 
Sigarr, |)aftan eru komnir Siklingar; |xtt 
er ætt Siggeirs, er var magr Volsungs, 
ok ætl Sigars, er hengdi Hagbard. Al 
Hildinga ætt var kominn Haraldr hinn 
granraudi, mddurfadir Hålfdanar svarta. 
Af Niflunga ætt var Gjiiki, af Odlinga 
ætt var Kjårr, af Ylfinga ætt var Eirikr 
hinn målspaki. Pessar eru ok konunga 
ættir ågætar; fra Yngva, er Ynglingar eru 
fra komnir; fra Skildi i Danmork, er 
Skioldungar eru fra komnir; Ira Volsungi 
å Fraklandi, [>eir heita Volsungar. 
Skellir hel einn herkonungr, ok er hans 
ætl kolluQ Skilfinga ætt; su kynsléd er i 
austrvegum. Pessar ættir, er nu eru 
nefndar, hafa menn sett sva i skåldskap, 
at halda 611 pessi fyrir tignarndfh. Sva 
sem Einarr kvad: 

102. Fra ek vi3 holm at heyja 
hildingar fram gingu, 



SKALDSKAPARMAL 255 



(lind vard græn) enn gråna 
geirj>ing (i tvau springa). 
Sem Grani kvad: 

403. Doglingr fekk at drekka 
danskt blod ara jodi. 

Sem Gamli kvad Gnævadar-skåld: 

404. Odlingr drap sér ungum 
ungr naglfara å tungu 
innan bords ok or3a 
aflgerd medalkaffa. 

Sem Jorunn kvad: 

405. Bragningr réd i blodi, 
beid herr konungs reidi, 
(hus lut u opt fyr eisum) 
objodar slog rjoda. 

Svå kvad Einarr: 

406. Beit budlungs hjorr, 
bl65 fell å dorr. 

Svå kvad Arnorr: 

407. Siklinga venr snekkjur 
sjålutar konr liti; 

hann litar herskip innan 
(hrafns god es ])at) blodi. 
Sem fjodolfr kvad: 

408. Svå lauk siklings æfi 
snjalls, at vér 'rom allir 
(lofdungr beid enn leyfdi 
lifs grand) i stad vondum. 



256 SKALDSK AI'AT.MAI 



Lofda konungi fylgdi J>at 113, er Lofdar 
heita. Sem Arnérr kvad: 

109. Skjoldungr mun J>ér annarr aldri 
oedri, gramr, und sélu fædask. 

Volsungr, sem kvad rorkel] hamarskåld: 

110. Mér réd senda 
of svalan ægi 
Volsunga nidr 
våpn gollbuit. 

Ynglingr, sem kvad Ottarr svarti: 
411. Engi vard å jordu 

égnbrådr, ådr r ér nådi, 
austr så es eyjum vestan 
Ynglingr und sik [)ryngvi. 
Yngvi, |>at er ok konungs-heiti, sem 
Markus kvad: 
112. Eiriks lof verdr old al beyra, 
engi madr veil fremra |)eni>il, 
Yngvi heil vift ordstir langan 
jofra sess, i verold pessi. 
Skilfingr, sem Valgardr kvad: 
U3. Skilfingr helt, J)ar es skulfu 
skeidr, fyr lond en breidu 
(eydd vard) sudr (of sidir 
Sikiley) licM miklu. 
Sinjor, sem Sigvatr kvad: 
11 1. Lat auman nu njota 
Noregs ok gef stérum. 



SKÅLDSKAPARMÅL 257 



65. Skåld heita greppar, ok rétt er i 
skåldskap at kalla svå hvem mann, er 
vill. Rekkar våru kalladir peir menn, 
er fylgdu Hålfi konungi, ok af peira nafni 
eru rekkar kalladir hermenn, ok er rétt 
at kalla svå alla menn. Lofdar heita ok 
menn i skåldskap, sem fyrr er ritat. 
Skatnar våru peir menn kalladir, er fylgdu 
J>eim konungi, er Skati mildi var kalladr; 
af hans nafni er skati kalladr hverr er 
mildr er. Bragnar heita peir, er fylgdu 
Braga konungi hinum gamla. Virdar heita 
J)eir menn, er meta mål manna. Fyrdar 
ok firår ok verar heita landvarnarmenn. 
Vikingar ok flotnar, pat er skipa-herr. 
Beimar, svå hétu peir, er fylgdu Beimuna 
konungi. Gumnar eda gumar heita fiokk- 
stjorar, svå sem gumi er kalladr i brudfor. 
Gotnar eru kalladir af heiti konungs pess, 
er Goti er nefndr, er Gotland er vid kent; 
hann var kalladr af nafni Odins ok dregit 
af Gauts nafni, pvi at Gautland eda 
Gotland var kallat af nafni 6dins, en 
Svipjod af nafni Svidurs; |>at er ok heiti 
6dins. I pann tima var kallat alt meg- 
inland J)at, er hann åtti, Reidgotaland, 
en eyjar allar Eygotaland; pat er nu 
kallat Danaveldi ok Sviaveldi. Drengir 

17 



258 SKÅLDSKAPAHMAL 



heita ungir menn bulausir, me3an f>eir 
afla sér fjar e3a ordstir; f>eir fardrengir, 
er milli landa fara; f>eir konungs-drengir, 
er hofdingjum {)jona; J^eir ok drengir, 
er |)jona rfkum monnum e<3a bondum; 
drengir heita vaskir menn ok batnandi. 
Seggir em kalladir ok kniar ok Lidar, 
f>at eru fylgdarmenn; Regnar ok holdar, 
svå eru biiendr kalladir; ljonar heita beir 
menn, er ganga of sættir manna. Peir 
menn eru, er svå eru kalladir: kappar, 
kenpur, garpar, snillingar, hreystimenn, 
hardmenni, alarmen ni, hetjur. Pessi 
heiti standa hér i mot, at kalla niann 
blaudan, veykan, J)jarfan, |)irfing, blota- 
mann, skaud, skræfu, skrjåd, vak, våm, 
læra, sleyma, teyda, dugga, dasi, dirokr, 
dusilmenni, olmusa, au vir 5, vilmogr. 
Orr madr heitir mildingr, mæringr, skati, 
|)j69skati, gullskati, mannbaldr, sælingr, 
sælkeri, auflkvfingr, rikmenni, hofåingi; 
hér i mot er svå kallat: hnoggvingr, 
gloggvingr, mælingr vesalingr. fénidingr, 
gjoflati. Heitir spekingr rådvaldr. Heitir 
ok ovitr madr fifl, afglapi, gassi, ginningr, 
gaurr, glopr, snåpr, foli, ærr, 63r, galinn. 
Snyrtimadr oflåti, drengr, glæsimadr, 
stertimadr, pr\3ima3r. Heitir hraumi, 



SKÅLDSKAPAKMÅL 259 



skråpr, skrokkr, skei3klofi ? flangi, slinni, 
fjosnir, slåpr, drottr. Ly5r heitir land- 
folk e3a lj65r. Heitir ok |)ræll kefsir, 
{yjonn, onnungr, f>irr. 

66. Ma3r heitir einn hverr; tå, ef II 
ro; £>orp, ef III ro; IV ro foruneyti; 
flokkr eru V menn; sveit ef VI eru; sjau 
fylla sogn; åtta bera åmælis-skor; nautar 
eru IX; diinn, ef X eru; ærir ro ellifu; 
toglo3 er, ef XII fara; J)yss eru XIII; 
fer3 eru XIIII; fundr er, Ipå er fimtån 
hittask; seta eru XVI; sokn eru XVII; 
ærnir f>ykkja ovinir, {)eim er XVIII mætir; 
neyti hefir så, er XIX menn hefir; drott 
eru XX menn; J)j69 eru XXX; folk eru 
XL; fylki eru L; samnaQr eru LX; sorvar 
eru VII tigir; old eru VIII tigir; herr er 
hundraQ. 

67. Enn eru f>au heiti, er menn låta 
ganga fyrir nofn manna, {3at kollum vér 
vi3kenningar e5a sannkenningar e9a 
fornofn. fat eru viQkenningar, at nefna 
annan hlut réttu nafni ok kalla })ann, 
er hann vill nefna, eiganda e3a svå, at 
kalla hann J>ess, er hann nefndi, fo9ur 
e3a afa; åi er hinn f>ri3i. Heitir ok sonr 
ok arfi, arfuni, barn, jo3, ok mogr, erfingi; 
heitir ok br63ir, bl63i, barmi, hlyri, lifri; 



2G0 SKALDSKAIWHMAL 



heitir ok nidr, nefi, åttungr, konr, kundr, 
frændi, kynstafr, nidjungr, ættstudill, ætt- 
barmr, kynkvisl, ættbogi, afkvæmi, al- 
springr, hofudbadmr, ofskopt Heita ok 
mågar, sifjungar, hleytamenn. Heitir ok 
vinr ok rådunautr, rådgjafi, mali, runi, 
spjalli, alda])()])ti, einkili, sessi, sessunaulr; 
|)0])li er hålftymis-félagi. Heitir ok ovinr, 
délgr, andskoti, fjandi, sokvi, skadamadr, 
banamadr, [>røngvir, sok kvi r, osvifruor. 
f>essi heiti kollum vér vidkenningar, ok 
svå, J)6tt madr sé kendr vi<3 boe sinn 
e9a skip sitt, |>at er nal'n a, eda eign sina, 
J)å er einkarnafn er gefit. Petta kollum 
vér sannkenningar, at kalla menn speki- 
mann, ætlunarmann, ordspeking, råfl- 
snilling, audmilding, 6slækinn, gæimann, 
glæsimann; f>etta eru fornofn. 

68. ressi eru kvenna heiti 6kend i 
skåldskap: vif ok bnidr ok iljod heita 
J>ær konur, er manni eru gefnar. Sprund 
ok svaniii heita \ræv konur, er mjok l'ara 
me3 dramb ok skart. Snétir heita |)ær, 
er orQnæfrar eru. Drosir heita })ær, er 
kyrrlåtar eru, svarri ok svarkr, J3ær er 
mikillåtar eru. Ristill er kolluQ su kona, 
er skoruglynd er. Rygr heitir su, er 
rikust er. Feima er su kollu3, er 6 from 



SKALDSKAPARMAL 2G1 



er svå sem ungar meyjar e3a J3ær kon- 
ur, er odjarfar eru. Sæta heitir sii kona, 
er biiandi hennar er af landi farinn. 
Hæll er su kona kollu3, er biiandi henn- 
ar er veginn. Ekkja heitir sii, er biiandi 
hennar var3 sottdauQr. Mær heitir fyrst 
hver, en kerling, er gamlar eru. Eru 
enn })au kvenna heiti, er til lastmælis 
eru, ok må f)au flnna i kvæ3um, £>6tt 
J^at sé eigi ritat. t^ær konur heita eljur, 
er einn mann eigu. Snor heitir sonar- 
kvan. Sværa heitir vers m63ir. Heitir 
ok m63ir, amma, })ri3jaedda; ei3a heitir 
m63ir. Heitir ok dottir ok barn, j63. 
Heitir ok systir, dis, j63dis. Kona er ok 
kollu3 be3ja, måla, riina biianda sins, 
ok er f>at vi3rkenning. 

69. H6fu3 heitir å manni; [J)at skal 
svå kenna, at kalla erfi3i hals e3a byr3i, 
land hjålms ok hattar ok heila, hårs ok 
briina, svarSar, eyrna, augna, munns. 
Heimdalar sver3, ok er rétt at nefna 
hvert sver3sheiti, er vill, ok kenna vi3 
eitt hvert nafn Heimdalar]. Hofu3 heitir 
okent hauss, hjarni, kjannr, kollr. Augu 
heita sjon ok lit e3a vi3rlit, ørmjot; 
fj)au må svå kenna, at kalla sol e3a 
tungl, skjoldu ok gier e3a gimsteina e3a 



262 SKÅLDSKAPARMÅL 



stein brå e9a briina, hvarma e3a ennis|. 
E3T11 heita hlustir ok heyrn; [|>au skal 
svå kenna, at kalla land e5a jarflarheit- 
um nokkurum e3a munn e3a ras e3a 
sjon e3a augu heyrnarinnar, ef nygorv- 
ingar eru. Munn skal svå kenna, at 
kalla land e3a hus tungt] e3a tanna, 
or3a e3a géma, varra e3a J)vilikt, ok ef 
n^gorvingar eru, J)å kalla mcnn munninn 
skip, en varrarnar bordit, tunga rædit 
e3a styrit. Tennr eru stundum kallaflar 
grjot e5a sker orfla, munns e3a tungu. 
Tunga er opt kollufl sverfl måls efla 
munns]. Skegg heitir barfl, gron efla 
kanpar, er stendr å vorruin. Hår heitir 
lå; haddr, J>at er konur hafa; skopt heitir 
hår; [hår er svå kent, al kalla skég efla 
vidarheiti nokkuru; kenna til hauss efla 
hjarna e3a hofufls, en skegg kenna vifl 
hoku e3a kinnr efla kverkr]. 

70. Hjarta heitir negg; [J)at skal svå 
kenna, kalla korn e3a stein e3a epli efla 
hnot e5a myl e3a likt ok kenna vi3 
brjost e3a hug; kalla må ok hus e3a jor5 
e3a berg hugarins. Brjost skal svå kenna, 
at kalla hus e3a garfl e3a skip hjarta, 
anda e3a lifrar, eljunar land, hugar ok 
minnis]. Hugr heitir sefi ok sjafni, åst, 



SKALDSKAPARMAL 263 



elskhugi, vili, mimr. [Huginn skal svå 
kenna, at kalla vind trollkvenna, ok rétt, 
at nefna til, hverja er vill, ok svå at 
nefna jotnana, e5a kenna \>å til konu 
e3a m63ur e3a dottur £>ess]. Hugr heitir 
ok ge3, £>okki, eljun, J)rekr, nenning, 
minni, vit, skap, lund, trygg3. Heitir ok 
hugr rei3i, fjandskapr, får, grim9, bol, 
harmr, tregi, oskap, greliskap, lausung, 
oiryggQ, gedleysi, |)unnge9i, gessni, hra3- 
ge9i, 65væri. 

71. Hond må kalla mund, arm, låm, 

r 

hramm. A hendi heitir olnbogi, arm- 
leggr, ulfliQr, li3r, fingr, greip, hreifi, nagl, 
gomr, jaSarr, kvikva. [Hond må kalla 
jor3 våpna e3a hlifa, vi3 axlar ok ermar, 
lofa ok hreifa, gullhringa jor3 ok vals 
ok hauks ok allra hans heita, ok i ny- 
gorvingum fot axlar, bognauS. Fætr må 
kalla tré ilja, rista, leista e3a J)vilikt, 
renniflein brautar e3a gongu, fets; må 
kalla fotinn tré e3a sto3 J)essa. Vi3 ski3 
ok skiia ok brækr eru fætr kendirj. A 
fæti heitir lær, kné, kålfi, bein, leggr, 
rist, jarki, il, tå; [vi3 J)etta alt må fotinn 
kenna ok kalla hann tré ok kallat er 
sigla ok rå fotrinn, ok kenna vi3 }3essa 
hlutij. 



264 SKALDSKAPAHMAL 



72. Mål heitir ok or9 ok ordtak ok 
ordsnilli, tala, saga, senna, jDræta, songr, 
galdr, kvedandi, skjal, bifa, hjaldr, hjal, 
skvål, glaumr, ])jarka, gyss, J)iapt, skalp, 
hol, skral, dælska, ljodæska, hégémi, af- 
gelja. Heitir ok rodd, hljomr, romr, 
omun, j)ytr, goll, gnyr, glymr, ])rymr, 
rymr, brak, svipr, svipun, gangr. 

73. Vil heitir speki, råd, skilning, 
minni, ætlun, hyggjandi, tolvisi, langsæi, 
bragdvisi, ordspeki, skorungskapr. Heitir 
undirhyggja, vélrædi, Bårædi, brigdrædi. 

71. Læti er tvent; læti heitir rodd, 
læti heitir æ3i, ok oe9i er ok 61und. 
Rei3i er ok tvikent; reiåi heitir |)at, er 
ma3r er i illum hug, reifli heitir ok far- 
gorvi skips e3a hross. Far er ok tvi- 
kent; får er reidi, far er skip. Pvilik 
orQtok hafa menn mjok til pess at yrkja 
lolgit, ok er J^at kalla l mjok ofljést 
[Li5 kalla menn |)at å manni, er leggir 
mætask; li5 heitir skip; lid heitir manii- 
folk; li9 er ok £>at kalla t, er madr veitir 
69rum lidsinni; li3 heitir 61. Hli3 heitir 
å gardi, ok hli3 kalla menn oxa, en hli9 
er brekka. Pessar greinir må setja svå 
i skåldskap, at gera ofljost, at vant er at 
skilja, ef a3ra skal hafa greinina, en å3r 



SKALDSKAPARMAL 265 



J)ykki til horfa hin fyrri visuor3. Slikt 
sama eru ok onnur morg nofn, J>au er 
saman eigu heitit margir hlutir]. 



NAFNAPULUR. 

(Innskot). 

Atli, Fr63i, 
Ali, Glammi, 
Beiti, Åti 
ok Beimuni, 
AuQmundr, Gu3mundi\ 
Atall ok Gestill, 
Geitir, Gauti, 
Gylfi, Svei3i. 

Gæir, Eynefir, 
Gaupi ok Endill, 
Skekkill, Ekkill, 
Skefill ok Solvi, 
Hålfr ok Hemlir, 
Hårekr ok Gorr, 
HagbarQr, Haki, 
Hrau3nir, Meiti. 

Hjorolfr ok HrauSungi, 
Hogni, Mysingr, 
Hundingr, Hvitingr, 
Heiti, Mævill, 



266 SKALDSKAPARMAL 



Hjalmarr, M6ir, 
Hæmir, Mævi, 
R63i, Rakni, 
Rerr ok Leiii. 

Randver, Rokkvi, 
Reifnir, Leifnir, 
Næfill, Ræfill, 
Nori, Lyngvi, 
Byrvill, Kilmundr, 
Beimi, J6rekr, 
Asmundr, rvinnill, 
Yngvi, Teiti. 

Virfill, Vinnill, 
Vandill, Solsi, 
Gautrekr ok Hiinn, 
(ijuki, Budli, 
Hémarr, Hnefi, 
Horvi, Sorvi; 
sékkat ek lleiri 
sækonnnga. 

Ek mun jotna 
inna heiti. 

Ymir, Gangr ok Mimir, 
I3i ok I 3 jazi, 
Hrungnir, Hrimnir, 
Hraudnir, Grimnir, 
HveSrungr, Haili, 
HripstoSr, Gymir. 



SKALDSKAPARMAL 267 



Haråverkr, Hrøkkvir 
ok Håstigi, 
Hræsvelgr, Herkir 
ok Hrimgrimnir, 
Hymir ok Hrimjmrs, 
Hvalr, fVigeitir, 
f^rymr, l^ruQgelmir, 
fistilbarSi. 

Geirrø5r, Fyrnir, 
Galarr, I^rivaldi, 
Fjolverkr, Geitir, 
Fleggr, Blap|)vari, 
Fornjotr, Sprettingr, 
Fjalarr, Stigandi, 
Somr ok SvåsuSr, 
Svårangr, Skrati. 

Surtr ok Storverkr, 
Sækarlsmiili, 
Skærir, Skrymir, 
Skerkir, Salfangr, 
OskruQr ok Svartr, 
OnduQr, Stiimi, 
Alsvartr, Aurnir, 
Åmr ok Skalli. 

Kottr, Osgriii 
ok Alfarinn, 
Vindsvalr, Viparr 
ok VatjDrudnir, 



2f,8 SKALDSKAPAHMAL 



Eldr, Aurgelmir, 
Ægir, Rangbeinn, 
Vindr, Vidblindi, 
Vingnir, Leifi. 

Beinviflr, Bjorgélfr 
ok Brandingi, 
Dumbr, Bergelmir, 
Dofri ok Midjungr, 
Nati, Sokmimir; 
nu es upp laliQ 
åmåtligra 
jotna hciti. 

Skal ek trollkvenna 
telja hei ti. 
(iriQr ok (inissa, 
Gryla, Bryja, 
(ilumra, Geitla, 
Grima ok Bakrauf, 
(iuma, Gestilja, 
(irottinlanna. 

(ijalp, Hyrrokkin, 
Hengikepta, 
Gneip ok Gnepja, 
Geysa, Ha la, 
Horn ok Hruga, 
HarQgreip, ForaS, 
HryggQa, Hveåra 
ok HolgabruSr. 



SKALDSKAPARMAL 269 



HrimgerQr, Hæra, 
Herkja, Fåla, 
Im3, Jårnsaxa, 
Ima, Fjolvor, 
Morn, IviQja, 
AmgerQr, Simul, 
Sivor, Skrikja, 
Sveipinfalda. 

0flugbar3a 
ok Jårnglumra, 
Imgerdr, Åma 
ok Jårnvi5ja, 
MargerSr, Atla, 
Eisurfåla, 

Leikn, Munnharpa 
ok MyrkriQa. 

Leirvor, Ljota 
ok LoQinfingra, 
Kråka, VarQriin 
ok Kjallandi, 
ViggloS, Purbor3, 
viljum nefna 
Rygi siQarst 
ok Rifingoflu. 

Porr heitir Atli 
ok Åsabragr; 
så es Ennilangr 
ok Eindridi, 



270 SKALDSKAPARMAL 



Bjorn, HlorriQi 
ok Har3véorr, 
VingJ)6rr, Sonnungr, 
VéoSr ok Rymr. 

llurir eru ()<Mns 
Baldr ok Meili, 
Vidarr ok Nepr, 
Vali, Ali, 
I>6rr ok Hildollr, 
Hermédr, Sigi, 
Skjoldr, Yngvifreyr 
ok Itreks-j69, 
Heimdallr, Sæmingr, 
Ho3r ok Bragi, 

Finn eru eptir 
jotna heiti : 
Eimgeitir, Verr, 
Imr, Hringvolnir, 
Viddi, Vi9gripr, 
Vandill, Gyllir, 
Grimnir, Glaumarr, 
Glåmr, SåmendilL 

Yornir, HarQgreipr 
ok VagnhofBi, 
Kyrmir, Suttungr 
ok Kaldgrani, 
Jotunn, ugladnir 
ok Aurgrimnir, 



SKÅLDSKAPARMÅL 271 



Grimlingr, Gripnir, 
Gusir, 6foti. 

Hloi, Ganglati 
ok Helreginn, 
HrossJ)jofr, Diirnir, 
Hundålfr, Baugi, 
Hrau3ungr, Fenrir, 
Hroarr ok Mi3i. 

Enn skal telja 
åsaheitL 

t^ar es Yggr ok f*6rr 
ok Yngvifreyr, 
ViQarr ok Baldr, 
Våli ok Heimdallr; 
|)å es Tyr ok Njor3r, 
tel ek næst Braga; 
Ho3r, Forseti, 
hér es efstr Loki. 

Nu skal åsynjur 
allar nefna. 
Frigg ok Freyja, 
Fulla ok Snotra, 
Ger3r ok Gefjon, 
Gnå, Lofn, Ska5i, 
J6r3 ok 19 unn, 
Ilmr, Bil, Njorun. 

Hlin ok Nanna, 
Hnoss, Bindr ok Sjofn. 



272 SKALDSKAPARMAL 

Sol ok Saga, 
Sigyn ok Vor, 
])a es Var ok Syn 
verdr at nefna, 
en FVuSr ok Han 
|)eim næst talid. 

Grel ok at 03i 
gulli Freyja; 
heiti eru hennar 
Horn ok Prungva, 
Syr, Skjålf ok Gefn, 
ok et sama Mardoll; 
dætr wu hennar 
Hnoss ok Gersimi. 

Enn eru adrar 
Odins nieyjar. 
Ilikir ok Gondul, 
Hlokk, Mist, Skogul; 
|)a es Hrund ok Kir, 
Hrist, Sknld talid; 
Nornir heita, 
[ræv es nau9 skapa, 
Nipt ok Disi 
nu mim ek telja. 

Snot, briiSr, svanni 
svarri, sprakki, 
I1J63, sprund, kona, 
feima, ekkja, 



SKÅLDSKAPARMÅL 273 



rygr, vif ok dros, 
ristill, sæta, 
man, svarkr ok hæll, 
mær ok kerling. 

Mål es at segja 
manna heiti; 
greppar ok gumnar, 
gumar ok drengir, 
gotnar, rekkar, 
garpar, seggir, 
sveit, snillingar 
ok sælkerar. 

Bragnar, Regnar, 
beimar, holQar, 
firår ok flotnar, 
fyrQar . . . 
foruneyti, drott, 
flokkr, haråmenni, 
kniar ok kappar, 
kenpur, nautar. 

Old ok ærir 
ok afarmenni, 
liQar ok lofQar, 
ty3r ok sagnir, 
lj63r, oflåtar, 
ljonar ok ferSir, 
mildingr, mæringr, 
mannbaldr, spekingr. 

18 



274 SKÅLDSKAPARMÅL 



t^å es glæsimadr 
ok gullskati, 
au3kyfingar 
ok oflåtar, 
herr ok helmingr 
ok hofdingjar, 
folk ok fylki, 
fundr, almenning. 

Nu es J>rong ok t>yss, 
J)orp, audskatar, 
drott ok syrvar, 
dunn, pr\3imenn, 
sogn ok samnaQr, 
seta, stertimenn, 
fjorr ok brjonar 



Enn eru eptir 
aldar heiti; 
hir9 ok gestir 
ok huskarlar, 

inndrott ok hjén, 
ef ek alt segi, 
riini ok £>opti 
ok rådgjafi. 

InnMsingar, 
aldaJ)optar, 
sessi ok måli 
serlar ok fvlgSir; 



SKÅLDSKAPARMÅL 271 



J)å es félagar 
ok frændr saman, 
vinr, einkili, 
verSung, halir. 

Åi ok åttungr, 
afi, sonr, fa3ir, 
br63ir, barmi, 
bl63i ok lifri, 
j63, burr, nefi 
ok arfuni, 
på eru htyrar 
ok hofu3ba3mar. 

Ni3r, hleytama3i% 
ni3jungr ok barn, 
konr ok kynkvisl, 
kundr, ættbogi, 
mogr, målunautr, 
magr ok spjalli, 
ættba3mr, ættsl68, 
ofskopt ok sveinn. 

Sessunautar 
ok sifjungar, 
[afspringr es på 
ok ættstuQill]; 
på es råSunautr 
ok rå3gjafi, 
f)jonar, {>rælar, 
J)irr, onnungar, 

IS' 



276 SKALDSKAPARMAI. 



verkmenn, kefsar 
ok vilmegir. 

f*au eru heiti: 
hjaldr ok rimma, 
goll, geirahod 
ok geirj>riful, 
rog ok roma, 
randgri3r ok stord, 
svipul ok snerra, 
sig, folk, jara. 

Sota, morft ok vig, 
sékn, dolg ok ogn 
dynr, gnyr, tara, 
drima ok imun; 
J)å es orrosta 
ok ørlygi, 
hri3 ok et ja, 
herjDogn, prima. 

Ek mun segja 
syerda heiti; 
hjorr ok hrotti, 
hogudr, dragvandill, 
groa, gramr, gellir, 
gjallr ok neSanskarflr, 
sigdr ok snyrtir, 
somi, skjomi. 

Skålkr, skerkir, stuiV, 
skr^mir, laufi, 



SKÅLDSKAPARMAL 277 



oltirr, langbar3r 
ok ormjwari, 
leggbiti ok k^rr 
ok Leifnis-grand, 
herberi, hneitir 
ok hafrakan. 

Lotti, hronduQr, 
log3ir, mækir, 
mondudr, mundriSi 
ok mistilteinn, 
målmr, {>r6r ok marr 
ok mi3fåinn, 
fetbreiQr, grindlogi 
ok fjorso3nir. 

Vægir, veigarr, 
vallangr ok brandr, 
verr, iilfr, valnir, 
vindbjartr ok kvol, 
askr, angrva3ill, 
eggjumskarpi, 
svipuSr ok svipaljotr, 
salgarSr, hnefi. 

Hvati, h6fu3hvessingi% 
hausamolvir, 
hrævagautr, herbråi 
ok holdmimir, 
bensogr, brig3ir, 
brimir, buglognir, 



278 SKALDSKAPARMAL 



skygg3ir, skreyfir, 
skardr, grindlogi. 

Mimungr ok fellir 
ok målvitnir, 
taurarr, hrævardr, 
trani, vindjrvari, 
lidnir, kvernbiti, 
ljomi, her3ir, 
vitnir, yfrir, 
veggjalestir. 

Skelkvingr, fylvingr, 
Jlæmingr, skerdingr, 
skotningr, skilflngr, 
skofnungr, riljungr, 
brotningr, hvitingr, 
bæsingr, tyrfingr, 
hækingr ok hringr, 
hittask mun nættingr. 

Logi ok mundgjallr, 
langhvass ok eldr, 
orn ok eygir 
ok naglfari, 
brigSir, mornir, 
J)lær ok skerdir, 
hyrr ok helsingr, 
hridir, atti. 

Fellir, folvir, 
fåfnir, raufnir, 



SKÅLDSKAPARMÅL 279 



lmnir, eimnir, 
afspringr, Jrinorr, 
sig3ir, snyrtir, 
svelgr, skarr ok når, 
goinn, gestmoinn, 
gårr, |)rimarr, niQhoggr. 

Oddr, bl63varta 
ok benkniiar, 
bloQrefill, bloQvarp 
ok bl65i3a, 
bloQvaka, ljiigfengr 
ok bloQhnefi, 
iQvarp ok brandr, 
eggteinar, folk. 

Emjar, J)remjar, 
ok OlrøQar-nautr, 
merki, véttrim 
ok missifengr, 
ånn ok skafningr, 
undirdregningr, 
vargr, Kaldhamarsnautr, 
valbost ok her3r. 

Sver3 ok gelmingr 
ok samnagli, 
hugro, sigrhnod, 
hjalt ok tangi, 
mundridr, hoggtadr 
ok meSalkafli. 



280 SKÅLDSKAPARMÅL 



Øx, jarQhyrna 
ok jårnsparda, 
skjåfa ok skeggja, 
skråma ok gen ja, 
reginsponn, gnepja, 
gygr ok fåla, 
snaga ok biilda, 
barda ok vigglod, 
})veita ok f>enja, 
J)a es arghyrna, 
hon es efst talid 
øxar-heita. 

Darr, spjot ok not, 
dof, lenz ok vigr, 
snaia, lleinn ok sval', 
svida, hræmæki, 
geirr, spjor, nata, 
gefja, kesja, 
gaflak, frakka, 
gimgnir, peita. 

Or es ok akka, 
oddr, hvitmylingr, 
fenja ok drifa, 
ilaug, dynfara, 
bosl, bol, bilda, 
broddr ok hremsa, 
gognflaug ok |>r6s, 
gogn ok skaptsnor. 



SKÅLDSK APARM AL 281 



FluggloQ, flugsvinn, 
fifa ok skeyti, 
geta skal Fenna 
ok Gusissmi3is, 
Jolfs-smiSi es, 
en efst |)ura. 

Ålmr, dalr, bogi, 
yr ok tviviSr 
sveigr, glær ok J>rymr, 
somr, skålgelmir. — 
Enn kve3 ek heita 
611 våpn saman: 
jårn, or ok slog, 
isarn ok spjor. 

Skjoldr: J)runginsalr, 
skaunn, salbendingr, 
bugnir, hlébarSr 
ok buklari, 
vétlimi, targa, 
ve5rgla3r ok hlif, 
viSbleiknir, rit, 
vigglaQr ok lind. 

Gjallr, doggskafi 
ok gimsk) T lir, 
bo31jos, gryta 
ok bo3skylir, 
svalinn ok randi, 
saurnir, bor3i, 



282 SKALDSKAPARMAL 



skuttingr, bardi, 
skirr, tvibyrSingr, 
ørlygr ok svarmr, 
eilifnir, heiår, 
baugr, fagrblåinn, 
]>era, midfjornir. 

Hropts hattar skal ek 
heiti segja; 
hjålmr, gullfainn, 
hronn, valhrimnir, 
hallhrimnir, skélkr 
ok hlifandi, 
fjornir, |)okki 
ok fikmoinn, 
hildigoltr, kellir, 
herkumbl ok velgr, 
grima, ægir, 
glævir, stefnir. 

Brynja: kund, hjålmgoll, 
hrau3 ok nåin, 
kold, Finnsleif, 
bo3fara, J)yd, syn 
ok bloQleika. 

Sær: silægja, 
salt, ægir, haf, 
logr, sumr, lægir, 
lagastafr ok vågr, 
gjallr, gnap, geimi, 



SKÅLDSKAPARMAL 283 



gnarr, svifr ok marr, 
sugr, sog, sami, 
svelgr, rost ok fjorår. 

Sund, ogr, velfærr 
simi ok vi3ir, 
hri9, ver, breki, 
hum, flo9 ok brim, 
græSir, glyjuQr, 
gymir ok vægir, 
gni3r ok oror, 
gjålfr, fen, snapi. 

Gnat, vorr, vika, 
vost, hop ok mi5, 
vatn, djiip ok kaf, 
vik, tjorn ok sik, 
stormr, diki, hylr, 
straumr, lækr ok bekkr, 
all, bru3r, kelda, 
i3a, fors ok kill. 

Hefring, alda, 
hviting ok lå, 
hronn, ran, kolga 
ok himinglæva, 
drofn, u5r ok solmr, 
diifa, bylgja, 
bo5i ok båra, 
bloSughadda. 



»4 SKALDSKAFARMAL 



Gjoll, glit, gera, 
gl69 ok valskjålf, 
van, vi9, vimur, 
ving ok ysa, 
si9, su9r, frcka, 
soekin, einstika, 
elfr, ro, ekla, 
ckin, rennandi. 

Pyn, rin ok ni9, 
J)6ll, rimr, ysja, 
dun, ogn, dyna, 
dyn, hollfara, 
6run ok brå, 
audskjålg, lodda, 
mun, merkrida, 
mein ok saxelir. 

Tilr, durn, vina, 
teins, vond ok strond, 
morn, moda, |)rym, 
morn ok gautelfr, 
alin, u3r, 61ga 
ok evfråtes, 
ogn, eidrennir 
ok apardjon. 

Rogn, hronn ok raun. 
raumelfr, hnipul, 
hnopul, hjalmunla, 
humra, vina, 



SKÅLDSKAPARMÅL 285 



vil, vin, vella, 
valin, sem3, salin, 
nepr, drofn, strauma, 
nis, mynt, gnapa. 

Gilling ok nil, 
ganges, tvedda, 
luma, vervaQa, 
leira ok gunnj>r6, 
i9svol, vegsvinn, 
yn, J)j69numa, 
fjorm, strond ok spé 
ok fimbuljml. 

Nyt, hronn ok nau3, 
not, sliQr ok hri3, 
kormt, leiptr ok ormt, 
kerlaugar tvær, 
gomul, sylgr ok yn 
ok geirvimul, 
ylgr, vo3 ok fl69, 
jordån es å lesti. 

[Fiskah.] Lax ok langa, 
tysa, brosma, 
birtingr, hæingr, 
bust ok hrygna, 
humarr, hrognkelsi, 
hve3nir, floki, 
olunn, aurriQi 
ok andvari. 



286 SKÅLDSKAPARMÅL 



Sild, sei3r, skata, 
sil, reyQr ok oggr, 
skrei3ungr ok sikr, 
skålgi, flyQra, 
fyldingr, styrja 
ok fuSryskill, 
håmerr, steinbitr 
ok håskerdingr. 

Fjorsungr, [)rommungr 
ok fengrani, 
hamarr, sandhverfa 
ok horngæla, 
marknutr, glommungr 
ok marj)vara, 
silungr, skelfiskr, 
sverSfiskr ok lyr. 

Pyrsklingr, upsi, 
J)orskr, vartari, 
grunnungr, gcdda, 
gjolnir, keila, 
all ok karfi, 
krabbi, geirsil, 
hår ok godlaks, 
hornsil, igull. 

Hafrhvalr, geirhvalr 
ok hafgufa, 
hnisa, hafstrambr 
ok hny3ingar, 



SKÅLDSKAPARMÅL 287 



reyQr, rey3arkålfr 
ok rau3kembingr, 
burungr, rostungr 
ok blæjuhvalr. 

NorQhvalr, kyrhvalr, 
nåhvalr ok leiptr, 
skeljungr, fiskreki 
ok skutuhvalr, 
sléttibaka, skjaldhvalr 
ok sandlægja, 
hrosshvalr, andhvalr, 
hrafnreyQr ok vogn. 

Nu mun ek sk^ra 
of skipa heiti; 
ork, åraklo, 
askr, sessriimnir, 
skeiQ, skiita, skip 
ok ski5bla3nir, 
nor, naglfari, 
nokkvi, snekkja. 

ByrQingr, buza, 
baråkaldr ok hreinn, 
bakki, homlungr, 
hélugbardi, 
rost, båtr ok regg, 
ro9, hringhornir, 
lung, kjoll, langskip, 
leifnir, karfi. 



288 SKALDSKAPARMAL 



Hringr, gn69, freki, 
hrau5, moSroi, 
hemlir, bar3i 
ok hylbauti, 
ugla, leQja 
ok askvitull, 
kæna, ketla, 
kati, reiS ok skålpr. 

Knorr, kuggr, knui, 
keipull, eikja, 
dreki, éllidi, 
dromundr ok pråmr, 
iura, vigg, galeid, 
ferja, skalda, 
iley, Jlaust ok J)ekkr, 
farti3r ok li9. 

Segl, skor, sigla, 
svidviss, styri, 
syjur, saumfor, 
sild ok skautreip, 
stag, stafn, stjornviS, 
stuSill ok sikulgjor3, 
snotra ok solborå, 
sess, skutr ok strengr. 

Sox, stæSingar, 
svipting ok skaut, 
spikr, siglutré, 
saumr, lekstolpar, 



SKALDSKAPAKMAL ?89^ 

laukr, siglutoppr, 
Jina, eyru, 
/la ug, flaugarskegg 
ok farnagli. 

Hunn, hunbora 
ok hjålmunvolr, 
hufr, hlyr, hrefni 
ok hålsstefni, 
hefill, hals, hanki 
ok hofu3bendur, 
håir, hæll, hamarr, 
hjålpreip ok lik. 

Ro, rakki, rif, 
rengr ok homlur, 
vindåss, vengi, 
vondr, langneljur, 
volt, beitiåss, 
varta, brandar, 
bitar, boglina, 
b tilkast o kkar. 

Bar5, kné, byggdi, 
belti ok kinnungr, 
kjolbord, keili 
ok kjolsyja, 
kraptar, kerling, 
kloer ok {»optur, 
kjalreip, [jrimir, 
klofar ok |)iljur. 

19 



2<M SKALDSKAPARMAI. 



Drengir, dragreip, 
dæla, årar, 
aktaumar, rær, 
arinn ok nålar, 
aurbord, kjalarhæll 
ok akkeri, 
hnakkmidi, austker 
ok hiinspænir. 

Jord: fjorn, rofa, 
cskja ok hiddyn, 
gyma, sif, fjorgyn, 
grund, haudr ok rdnd, 
fold, vangr ok fif, 
tron, hjarl ok barmr, 
land, bjod, j)ruma, 
la3 ok merski. 

Holt, hals ok fjdll, 
hlid ok leiti, 
héll, heiQr ok hvilft, 
hvall ok brekka, 
li ro, dalr ok vollr, 
hvammr ok tunga, 
mold, flag, rimi, 
mor, laut ok sandr. 

Eim skal segja 
øxna heiti; 
arvakr, drjoni 
ok jormunrekr. 



SKÅLDSKAPARMÅL 291 



si mi, freyr, reginn, 
smi3r, eyj)vari, 
rau3r ok rekningr, 
ok rokkvihliQr, 
viggi, bautudr, 
vingnir, stjori. 

HiminhrjoQr, simir 
ok harSfari, 
hæfir, digni, 
hjollu3r, simull, 
hli3r, stufr ok litr, 
hriflr, forsimi, 
arfr, jormuni 
ok eikismiQr. 

Gneisti, apli, 
gollinhorni, 
au3r, kvigr, oldungr 
ok arfuni, 

gridungr, olgr, gellir, 
glymr ok hreiQi, 
tiåungr, boli, 
tarfr, aurgefinn. 

Kyr heitir skirja, 
kviga ok frenja 
ok audhumbla, 
hon er elzt kiia. 

Hriitr: ofrhyrningr, 
hornumskvåli, 

19' 



202 SKALDSKAPARMAL 



gumarr, horngloinn 
ok gjaldhréinn, 
hveQuiT, horngloi, 
hallinskidi, 
berr, hornhroiun 
ok heimdali, 
bekri, midjungr, 
blær, mordr ok vedr. 

Hafr heitir grimnir 
ok geirolnir, 
tanngnjéstr, kjappi 
ok tanngrisnir, 
skimudr ok brusi, 
bokkr, grimr talidr« 
Heitir ok heiSnin, 
hadna ok kidlingr, 
es kolmula 
ok kici saman. 

Bjorn: bersi, bolmi. 
bera, elgvidnir, 
blåjaxl, isélfr 
ok breidvegi, 
bestingr, bassi, 
balti, hlébardr, 
ufr, frekr, vilnir, 
jérekr, mosni, 
fetviftnir, hunn, 
fress, vetriidi, 



SKALDSKAPARMAL 293 



iugtanni, jålfu3r, 
ifjungr, vilskarpr. 

Hjortr: dyraj)r6r, 
hli3r, eikj>yrnir, 
duneyrr, dåinn, 
dvalarr, m6tro3nir. 

CJoltr: valglitnir, 
griss ok hrimnir, 
svintarr, ru ni, 
sæhrimnir, borgr, 
råi, valbassi, 
r65r, dritro3i, 
J)ror, vigrir, skunpr, 
])randr, vaningi. 

Vargr: lilfr, geri, 
vitnir, gråd^ri, 
hati, hrodvitnir 
ok heidingi, 
freki ok viSnir, 
fenrir, hlébarår, 
goti, gildr, glammi, 
gyl3ir, imarr, 
inir ok eg3ir 
ok skollkini. 
Enn heitir svå: 
ylgr, vargynja, 
l)orkn ok inia, 
. . . . svi mul. 



294 SKÅLDSKAPARMÅL 



Niu eru himnar 

a hæ3 talciir; 
veit ek enn nezta, 
sn es vindblåinn; 
så es hei3t>yrnir 
ok hreggmimir; 
annarr hei tir 
andlangr himinn, 
f>al måttu skilja; 
£>ri3i vidblåinn; 
vi3fe9mi kvefl ek 
vera enn fjéråa; 
hr65r ok hlyrni 
hygg ek enn sétta; 
gimir, vel ni i ni ir; 
get ek nu vera 
åtta hinina 
tipp of talQa; 
skattyrnir stendr 
skyjuni efri; 
liann es utan 
alla heinia. 

Sol ok suiina, 
syn, fagrahvél, 
leiptr, hrj63r, leika, 
liknskin, roQull, 
leiptr, ifro3ull 
ok ljosfari, 
drifandi, ålfrodull 
ok Dvalins-leika. 



<SOsg) ■ OOvG) • OQvg) -<X>© • <>0^) • < O vg> ■ ^>@ - "OOvS) 



HATTATAL 

er Snorri Sturluson orti um Hakon konung ok Skula hertoga. 

IJLvat eru hættir skåldskapar? lorent. - 
Hverir? Setning, leyfi, fyrirboQning. — 
Hvat er setning håttanna ? Tvent. — Hver? 
Rétt ok breytt. Hvernig er rétt setning 
håttanna ? Tvenn. — Hver? Tala ok grein. 
— Hvat er tala setningar håttanna? 
I^renn. — Hver? Su er ein tala, hversu 
margir hættir hafa funnizk i kve3skap 
hof udskålda ; onnur tala er J)at, hversu 
morg visuorQ standa i einu erendi i 
hverjum hætti; hin [iriSja tala er su, hversu 
margar samstofur eru settar i hvert visu- 
or3 i hverjum hætti. — Hver er grein 
setningar håttanna? Tvenn. — Hver? 
Målsgrein ok hljoQsgrein. — Hvat er måls- 
grein? Statasetning greinir mål alt; en 
hljoQsgrein er J)at, at hafa samstofur 



296 HATTATAI. 



langar e3a skammar, hardar e5a linar, 
ok f>at er setning hljédsgreina, er vér 
kollum hendingar, sva sem hér er kvedit: 
1. Lælr så, er Hakun heitir, 
(hann rekkir lift) bannat, 
jorfl kan n frelsa, fyrdum 
friflrofs, konungr, ofsa; 
sjålfr ræ3r alt ok Elfar 
ungr stillir så milli 
(gramr å gipi at fremri) 
Gandvikr jofurr landi. 
Hér er stafasetning su, er hætti rædr ok 
kvedandi gerir; ])al eru XII stafir i er- 
endi, ok eru III settir i hvern fjérdung. 
I hverjum fjéråungi eru tvau visuorfl; 
hverju visuordi fylgja VI samstofur. I 
69ru visuordi er settr så stafr fyrst i visu- 
or3inu, er vér kollum hofudstaf; så stafr 
ræ5r kvedandi; en i fyrsta visuordi mun 
så stafr finnask tysvar standa fyrir sam- 
stofun; j)a stafi kollum vér studla. Ef 
h&fudstafr er samhljédandi, på skulu 
studlar vera hinn sami stafr, sva sem hér 
er: 

Lætr sa, er Halum heitir, 

(hann rekkir li3) bannat, 

en rangt er, ef fæssir stafir standa fyrir 

sam stof un optarr e3a sjaldnarr enn sva 



HATTATAL 297 



i fjordungi visu. En ef hljoQstafr er 
hofudstafrann, J>å skulu stuSlar vera ok 
llljdSstafir, ok er ]}å fegra, at sinn hljoS- 
stafr sé hverr peira. f*å må ok hly3a,. 
at hljodstafr standi fyrir optarr i fjord- 
ungi i fornofnum e3a i målfylling J>eiri^. 
er svå kvedr at: ek, e3a svå: en, er, at, 
i, å, of, af, nm; ok er }iat leyfi, en eigi 
rétt setning. Onnur stafasetning er su, 
er lylgir setning hljods Joess, er hått gerir 
ok kve3andi; skal su grein i drottkvæfl- 
nm hætti svå vera, at fjoixhingr visu skal 
])ar sanian fara at allri stafasetning ok 
hljoda; skal i fyrra VisuorSi J>annig greina 
])å setning: 

jor3 kann frelsa fyrSum. 
Hér er svå: jor3, fyr3, })at er ein sam- 
slafa i hvårum sta3 ok sinn hljoåstafr 
fylgir hvårri ok svå upphafsstafr; en 
einir stafir eru eptir hljoQstaf i l)å3um 
orSiim; ]>esså setning hljodfalls kollum 
vér skothending. En i 63ru visuorfli er 
svå : 

M3rofs konungr ofsa. 
Svå er hér: rofs, ofs; ]3ar er einn hlj63- 
slafr, ok svå allir peir, er eptir fara i 
bådum orftum, en upphafsstafir greina 
or3in; |ietta heita a8al-hendingar. Svå 



2<>8 H ATT AT AL 



skal hendingar setja i drottkvædum hætti, 
at hin sidarri hending i hverju visuordi, 
er heitir vi9rhending, bon skal standa i 
peiri samstofu, er ein er siåar, en sti 
hending, er frumhending heitir, stendr 
stundum i upphafi ords, kalium vér ])a 
oddhending, stundum i midju or3i, koll- 
um vér J)å hluthending. t*etta er drétt- 
kvæ9r håttr; me3 J)eima hætti er Hest 
ort, J>at er vandat er; J)essi er upphaf 
allra håtta, sem målriinar eru fyrir odr- 
um run um. 

Hvernig er breytt setning håttanna? 
Tva vega. Hvernig? Me9 mali ok 
hljoåum. — Hvernig skal med mali skipta? 
Tva vega. — Hvernig? Halda e3a skipta 
håttunum. — Hvernig skal brevta hatt- 
unum ok halda sama hætti? Sva, at 
kenna e9a stydja e3a reka eda sann- 
kenna e3a yrkja at nygorvingum. — 
Hvat eru kendir haettir? Sva sem J>etta: 
2. Fellr of fiira stilli 

fleinhraks, limu axla, 

Ham3is fang, |)ar er hringum 

hylr ættstu3ill Skylja; 

holt felr hildigelti 

heila bæs, ok deilir 



HATTATAL 299 



gulls i gelmis stalli 
gunnsei3, skorungr, reiåir. 
Hér eru 611 heiti kend i pessi visii, en 
hendingar ok or5aleng3 ok stafaskipti 
fara, sera fyrr var ritat. Kenningar eru 
me3 {>rennum håttum greindar; fyrst 
heita kenningar, annat tvikent, |>ri3ja 
rekit. f*at er kenning, at kalla fleinbrak 
orrostu, en pat er tvikent, at kalla flein- 
braks fur sverSit, en på er rekit, ef 
lengra er. 

Rekit: 3. Ulfs båga verr ægis 
itr båls hati niålu; 
sett eru bor3 fyr bratta 
briin Minis vinar riinu; 
orms vå5a kann ei3u 
allvaldr gofugr halda; 
menstriåir, njot modur 
mellu dolgs til elli. 
Hvat eru sannkenningar? Svå sem petta: 
4. Stinn sår proask storum, 
sterk egg fromum seggjum 
hvast sken* hlifar traustar; 
hår gramr lifir framla; 
hrein sverd litar harda 
hverr drengr, gofugr pengill, 
itr rond furask undrum, 
unir bjartr snoru hjarta. 



:$00 IIATTATAL 



] 3 at er sannkenning, at stydja svå ordit 
mec) sonnu efni, svå, at kalla stinn sårin, 
])vi at hoflig eru sår stér; en rétt er 
mælt at ])roask; onnur sannkenning er 
su, at sårin j^roask stérum; nu er eitl 
visuord, ok tvær sannkenningar. 1 oflru 
visuor9i er kollud sterk egg, en framir 
seggir. 1 hinu (>ridja er svå, at hvast skerr, 
hlifin er traust; ok i fjorda ordi, al kalla 
konunginn mikinn, en Uf hans framligt; 
|>ar næst, al kalla hreint sver3 ok hard- 
liga ro5it, en einn hverr lidsmanna, ok 
væn rétt mål, J>6tt madr væri nefndr; 
gofugr er konungrinn kalladr; rondin var 
kostig ok furadisk undarliga skjott; kon- 
ungrinn undi gladr fræknu hjarta. Xu 
eru hér svndar XVI sannkenningar i åtta 
visuorSum, en jx> fegra }>ær ni jok i 
kveSandi, at eigi sé svå vandliga eptir 
])eim larit. Sannkenningar hafa |)renna 
grein; heitir ein sannkenning, onnur 
studning, f)ridja tviridit. 

StuSningar: 5. 6dhar3a spyr ek eyda 
egg fullhvotum seggjum; 
dådrokkum veldr dauda 
dreng ofrhugaQr pengill; 
hamdokkumfærHlakkar 
hank munnroda aukinn, 



HATTATAL 301 



veghræsinn spyr ek visa, 
valdr ognporinnskjaldar. 
Hér fylgir stuSning hverri sannkenning, 
svå sem kollud er eggin 65hord, en full- 
hvatir menninir. f*at er sannkenning, 
hor9 egg, en hvatir menn; J>at er stuSn- 
ing, er annat sonnunarorQ fylgir sann- 
kenning. 

Hvat eru nygorvingar? Svå sem petta: 
6. SviQr lætr soknar naQra 

sliQrbraut jofurr skriSa, 

ott ferr rogs or réttum 

ramsnåkr fetilhamsi; 

linnr knå sver3a sennu 

sveita bekks at leita; 

ormr pyrr vals at varmri 

viggjoll sefa stigu. 
f*at eru nygorvingar, at kalla sverSit 
orm ok kenna rétt, en slidrirnar gotur 
hans, en fetlana ok umgor9 hams hans; 
pat heldr til ormsins natturu, at hann 
skriSr or hamsi ok til vats. Hér er 
svå sett n\ T gdrving, at hann ferr leita 
bl63s bekkjar at par, er hann skridr 
hugar stigu, pat eru brjost manna. rå 
pykkja nygorvingar vel kveQnar, ef {)at 
mål, er upp er tekit, haldi of alla visu- 
lengd; en ef sverQ er ormr kalladr, en 



302 1 1 ATT ATA L 



sidan fiskr e3a vondr e9a annan veg 
breytt, £>at kalla menn nykrat, ok J>ykkir 
])at spilla. Nu er dréttkvedinn hattr 
me5 V greinum, ok er £>6 hinn sami hattr 
réttr ok 6brug3inn, ok er optliga pessar 
greinir sumar e<3a allar i einni visu, ok 
er })at rétt, \)\i at kenningar auka or3- 
fjolda, sannkenniiigar fegra ok fylla mal, 
nygorvingar syna kunnostu ok ordfimi« 

I^at er leyfi hattanna, at hafa samstof- 
ur seinar e3a skjétar, sva at dragisk fram 
e3a aptr 6r réttri tolu setningar, ok megu 
linnask sva seinar, at fimm samstdfur sé 
i odru ok hinu fjor9a visuordi, sva sem 
hér er: 

7. Hjålms fylli spekr hilmir 

hvatr Vindhlés skatna; 

hann knå hjorvi J)unnum 

hræs J)j69år ræsa; 

ygr hilmir lætr eiga 

old dreyrfå skjoldu; 

styrs ry3r stillir hersum 

sterkr jarngrå serki. 
I J)essi visu eru allar oddhendingar hinar 
fyrri hendingar, ok er £>6 J)essi hattr 
drottkvæSr at hætti. Nu skal syna sva 
skjétar samstdfur ok sva settar nær hverja 
annam, at af £>vi eykr lengd ordsins: 



HATTATAL 303 



8. Klofinn spyr ek hjålm fyrir hilmis 

hjarår egg, duga seggir; 

}3vi eru heldr, par er skekr skjoldu, 

skafin sver3 litu3 fer3ar; 

bila muna gramr, po at gumna 

gular ritr nåi lita; 

draga porir hann yfir hreinna 

hvatan brand promu randa. 
Hér er i fyrsta ok pri3ja visuorQi niu 
samstofur, en i 63ru ok i hinu fjor3a VII. 
Hér er pat synt, hversu flestar samstofur 
megu vera i visuor3i me3 drottkvæQum 
hætti, ok af pessu må pat vita, at VIII 
e3a VII megu vel hlyQa i fyrsta ok priQja 
visuorSi. I pessi visu eru allar frum- 
hendingar hluthendur, ok dregr pat til, 
at lengja må or3it, at sem fiestar sam- 
stofur standi fyrir hendingar. t^at er 
annat leyfi håttanna, at hafa i drott- 
kvæ3um hætti eitt or3 e3a tvau i visu 
me3 ålogum e3a detthent e3a dunhent 
e3a skjålfhent e3a me3 nokkurum peim 
hætti, er eigi spilli kve3andi. fViSja leyfi 
er pat, at hafa a5al-hendingar i fyrsta 
e3a pri3ja visuorSi. FjorQa leyfi er pat, 
at skemma svå samstofur, at gera eina 
or tveim, ok taka or annarri hljodstaf; 



:;oi håttatal 



pat kollum vér bragarmål; sva sem kvad 
E>6rarinn måhlidingr: 

VarflaK mik, pars myrdir 

mordfårs vega pordi. 
Eim ej* su grein lit selt myklu lengra. 
I*at er hit fimta leyfi, at skipta tidum i 
visuhelmingi. Sétta leyii er J)al, at hafa 
i dréttkvædum hætti samhendingar eda 
lidhendingar. l^al er hit sjaunda, at hafa 
eitt målsord i bådum visuhelmingum, ok 
|)ykkir Jxil spilla i einstaka visum. Atta 
er J)at, at nyta, [)6tt samkvætl verdi vid 
]>at, er ådr er ort visuord eda skemra. 
Niunda er J>at, al reka til hinnar fimtu 
kenningar; en 6v ættum er, ef lengra er 
rekit; en 1)611 J)al finnisk i fornskålda 
verka, [ni låtum vér })at nu onvtt. Ti- 
unda er })al, ef visu fylgir drag eda studill. 
Ellipta er J>at, at er eda en eda at må 
hafa optarr en eitt sinn i visuhelmingi, 
sva sem Refr kvad: 

Sæll es hinn, es, hranna 

hadyra, vel, styrir, 

(tid erumk vitnis våda 

vingerd) unir sinu. 
Ok sva j3o at pat sé i sidarra helmingi, 
ef madr er nefndr eda kent nafn hans i 
fyrra helmingi, |)6tt ])a sé eigi nafn annan 



HÅTTATAL 305 



veg en hann e5a hinn e3a så e5a 
sjå. Tolpta er atriQsklauf. 

Hvat er tiåaskipti? lorent. — Hvernig? 
f*at er var, £>at er er, £>at er verSr. 
Hver setning er J)at, at breyta håttum 
me3 måli einu? — f^at må svå gera, at 
gefa nafn håttum ok greina svå tolu 
håttanna hina fyrstu, en halda annarri ok 
hinni J)ri9ju tolu setningar; J)at"er sem 
fyrr var ritat, at hafa VIII visuorS i 
erendi, ok hin |)ri3ja tala, at hafa VI 
samstofur i visuorQi ok somu setning 
hendinganna. Håttum er skipt me9 
} r missum or9tokum, ok er {>essi einn 
håttr, er kalladr er sextånmælt: 

9. Vex i3n, vellir roQna, 
verpr lind, J>rimu snerpir, 
fæsk gagn, fylkir eignask, 
fair hitnar, seQsk vitnir, 
skekr rond, skildir bendask, 
skelfr askr, griåum raskar, 
brandr gellr, brynjur sundrask, 
braka spjor, litask orvar. 

Hér eru tvau mål fullkomin i hverju 
visuorQi, en or3aleng3 ok samstofur ok 
hendingar ok stafaskipti sem drottkvætt. 
Nu er breytt annau veg drottkvæ3um 

20 



306 HÅTTATAL 



hætti ok enn me5 måli einu. Penna 
hått kalla menn åttmælt : 

10. Jor9 verr si klingr sveråum; 
sundr rjufa spjor undir; 
lind skerr i styr steinda; 
støkkr hauss af bol lausum; 
falla folk å velli ; 

fremr mildr jofurr hildi; 

egg bitr å lim ly ti ; 

liggr skor snidin hjorvi. 
Hér er mal fylt i hvcrju visuordi. I^essi 
er hinn })ri3i, fjoråungalok. 

11. Yskelfir kann ulfum 
audmildr bua gildi; 
lætr gyldis kyn gåti 
gunnsnarr una harri; 
fær gotna vinr vitni 
valbjor afar storan; 
vargr tér or ben bergja 
bléddrykk ok gron rj65a. 

Hér lykr måli i tveim visuordum. — 
Sjå håttr, er mi skal rita, er hinn fjordi 
|)eira, er breyttir eru, en hinn fimti at 
håttatali. f'etta er stælt kallat: 

12. Håkun veldr ok holSum, 
hardrådum gufl jardar 
tyggja lér me9 tiri, 

teitr J)jo5konungs heiti; 



HATTATAL .'»07 



vald å viårar foldar, 

vindræfrs jofurr gæfu 

691ingi skop ungum, 

orlyndr skati gorla. 
Hér er svå: 

Håkun veldr ok holSum 

teitr pjoQkonungs heiti, 
en annat ok hit priQja visuorQ er sér um 
mål, ok er pat stål kallat. l^essi er hinn 
sétti, hjåstælt: 

13. Manndyr3ir få mær9ar, 
mæt old fira gæti 

tytr, au3gjafa itrum, 
611. St63 sær of fjollum; 
rj63vendils gatk randa 
rækinjorS at sækja, 
hæf fer3 vas su har3a, 
heim. Skaut jor3 or geima. 
J*etta kollum vér hjåstælt; hér er hit fyrsta 
visuorS ok annat ok pri3ja sér um mål, 
ok hefir po pat mål eina samstofun me3 
fullu or3i af hinu fjor5a visuor3i; en pær 
fimm samstofur, er eptir fara, liika heilu 
måli, ok skal or3tak vera forn minni. 
I^essi er hinn sjaundi, langlokum: 

14. Håkun ræ3r me3 hei3an, 
hefr drengja vinr fengit 
(lond verr buQlungr brandi 

20* 



308 H ATT AT Al 



brei3feld) mikit vcldi, 

rogleiks nåir riki 

remmityr at styra 

(6ld fagnar £>vi) eignu, 

orQrom konungdomi. 
Hér hefr upp mal i hinu fyrsta visuorQi 
ok lykr i hinu sidarsta, ok eru j)au sér 
um mål. F*essi er hinn ålti håttrinn, 
tiltekit: 

15. I 3 eim er, grundar grimu 
gjaldseids ok var faldinn 
(droit man enn j)at) åtti 
åftr hans fadir råda; 
gunnhættir knå gryttu 
(gramr hyr of |)rek) styra, 
stort ræ3r hann en hjarta 
hvetr, bu31unga setri. 

Hér er hinn fyrri visuhelmingr leiddr af 
jDeiri visu, er å3r var kvedin, ok fylgir 
f>at målsor3, er afleiding er kolluQ, er 
siQarst var i hinni fyrri visu, |)essum visu- 
helmingi, ok er så visuhelmingr eigi ell- 
igar réttr at måli. I^essi er hinn niundi 
håttr, drogur: 

16. Setr of visa vitran 
vigdrott, en par hniga, 

(jt dregsk) vi3 skotskiirum 
skjaldborg, i grås aldir; 



HATTATAL 309 



våpnrjodr stikar vi5a, 
vellbrjotr å log, spjotum, 
J>ryngr at sverQa songvi, 
soknhardr jjromu jarSar. 
f*at målsorS, er fyrst er i J)essi visu, er 
sfSarst i hinni fyrri, ok er hin siQarri svå 
dregin af hinni fyrri; p\i heita f>at drogur. 
t*essi er hinn tiundi håttr, er vér kollum 
refhvorf. I f>eima hætti skal velja saman 
f>au or3tok, er élikust sé at greina, ok 
hafi f)6 einnar ti3ar fall bædi or3, ef vel 
skal. En til J)essa håttar er vant at finna 
611 or9 gagnstadlig, ok er hér fyrir |)vi 
sum or3 dregin til hægenda; en synt er 
i |3essi visu f>at, at orQin munu finnask, 
ef vandliga er leitat, ok mun f>at hér 
synask, at flest fi:umsmi3 stendr til bota. 
Svå er hér kveQit: 

17. Siks gloQar verr sækir 
slétt skard hafi jarQar, 
hlifgranda rekr hendir 
heit kold loga oldu; 
fljott vålkat skilr fylkir 
fri31æ, roQuls sævar 
rånsid ræsir sto9var, 
rei3r, gla3r fromum meidum. 
Hér er i fyrsta visuorSi svå kveQit: siks 
glodar; sik er vatn, gl69 er eldr, en eldr 



310 HÅTTATAL 



ok vatn hatar hvårt odru; verr sækir, 
t>at er olikt, at verja ok sækja. Annat 
visuord er svå: slétt skard hafi jardar; 
slétt, f>at er jafnt, skard, \>ai er oslétt; 
ok svå hafi jardar; sær er haf, land er 
jord; en [)å er i eitt fall mælt, at så ferr 
af hafi til jardar. f>ridja visuord er svå: 
hlifgranda, \>al er ljost refhvorf-mælt, ok 
svå, rekr hendir; så flytr braut, er rekr, 
en så stodvar, er hendir. Svå er hit fjorda: 
heit kold, jxit er ljos ord, ok svå, loga 
oldu, logi er eldr, alda er sjår. Fimta 
ord er svå: fljott vålkat; lljott er f)at, er 
skjott er, vålkat J)at, er seint er; ok svå, 
skilr fylkir; så, er skilr, dreifir, en så, 
er fylkir, samnar. Sétta ord er svå: 
fridlæ; fridr er sætt, læ, t>at er vél; ok 
£nn, rpduls sævar; rodull er sol, ok gengr 
lion fyrir C)d i pUuni kenningum, sær er 
enn sem fyrr i moti eldi. Sjaimda ord 
er svå: rånsid; ran, |)at er osidr, ok svå, 
ræsir stodvar; så flytr, er ræsir, en så 
heldr aptr, er stodvar. Åtta ord er svå: 
reidr gladr, f>at er ljost mælt; ok svå, 
fromum nieidum, |)at er ojafnt, at vinna 
manni frama eda meizlur. Hér eru synd 
i t>essi visu sextån ordtok sundrgreinilig, 
ok eru flest ofljos til rétts måls at færa, 



HÅTTATAL 311 



ok skal |)å svå upp taka: siks gl65, J)at 
er gull; sækir gulls, J>at er ma3r; hann 
verr skard jardar, hafl slétt, f>at eru 
Firdir, svå heitir fylki i Noregi; hlifgrandi, 
J>at er våpn; hendir loga oldu er madr, 
er rekr kold heit sverdinu, J)at er at 
hegna 6si9u; fljott vålkat må f>at kalla, 
er skjotrå3it er, pat skilr hann af ofrid- 
inum; konungr heitir fylkir; rånsi3 ræsir 
sto3var sævar roQuls fromum meiQum. 
f*etta heita hin mestu refhvorf. 

f^essi eru onnur refhvorf, ok eru hér 
hålfu færi visuorS, J)au er refhvorfum 
eru ort, ok eru f>au tvenn i 63ru visu- 
or3i, ok eru fyrir J)vi kolluS hin mestu. 
18. B163 fremr, hlokk at håQisk, 
heldr slitnar dul, vitni; 
skjoldr, en skatnar foldir, 
skelfr har3r, taka var3a; 
fal lætr of her hvitan 
hollr gramr rekinn framSan, 
en tyggja sonr, seggjum, 
svalr brandr, dugir, grandar. 
Hér eru f>au refhvorf i 63ru or3i: heldr 
ok slitnar, ok dul ok vitni; dul er laun, 
en vitni er sannan. En i fjor3a visuorSi 
eru J)essi: skelfr harår, taka var3a. I 
sétta visuor3i er svå: hollr granir, rekinn 



312 I1ATTATAI. 



framdan. I åtta visuordi er svå: svalr 
brandr ; brandr er eldsheiti ; dugir grandar ; 
|)etta er ofljost ort. Hér eru ok onnur 
måltok, }}au er til måls skal taka, svå, 
at kalla: bl69 fremr vitni, f>at er vargr; 
en dul e3a laun slitnar e3a rofnar, at 
hlokk hå5isk, |)at er orrosta. Ok i odrum 
fjordungi er svå, al hardr skjoldr skelfr, 
en skatnar taka var3a riki. Ok i fnidja 
IjorSungi er svå, at hollr gramr of her 
lætr framdan lal hvitan rekinn; så er 
framidr, er framarr er settr. I fjor3a 
fjordungi er svå, at svalr brandr grandar 
seggjum, en tyggja sonr dugir. 

I^essi er hinn J)ri9i refhvarfa-battr: 
19. Segl skekr of hlyn Huglar 
(bvast drifa skip) rasta, 
en foll, of gram, gylli 
grunn djup bata unna; 
né ran vi5r hafhreinum, 
ha raust skapar (laustum, 
hronn fyr hufi |)unnum 
heil klofnar, fri3, deilu. 
Hér er eitt visuor3 i hvårum helmingi, 
{)at er refhvorfum er ort, ok tvenn i 
hvårum, svå sem hér: grunn djup, hata 
unna; en i hinum efra helmingi er svå: 
heil klofnar, fri3 deilu. I^essi eru at kalli 



HATTATAL 313 



hin mestu refhvorf ok minst af J)essum. 
Nu hefjask hin minni refhvorf. Hér em 
ein refhvorf i visuorS'i: 

20. Hélir hlyr at ståli, 
hafit fellr, en svifr fælli 
(fer3 dvol firrisk) har3a 
framm mot lagar glammi; 
vindr réttr vå3ir bendir, 
vefr rekr å haf snekkjur, 
ve3r Jjyrr, visa ifljur 
(varar fysir skip) l) 7 sa. 

Hér er eitt refhvarf i hverju visuorSi ok 
flest ofljos. f^essi eru onnur hin minni: 

21. Lung fra ek l\ 7 5a |)engils, 
lå reis of skut, geisa, 

en svor3 of her herda; 
hljop st63 und gram R63a; 
J)jo3 fær J)ungra skeiSa 
J)rong rum skipat longum, 
stål lætr styrjar deilir 
stinn klokk i mar sokkva. 

Hér eru refhvorf i 63ru hverju visuorQi. 

I^essi eru hin J)ri3ju: 

22. Himinglæfa strykr hafar, 
hronn skilja sog, J)iljur; 
logstiga vill lægir 

ljotr fagrdrasil l)ijota; 
K T sheims nåir ljoma 



314 HATTATAL 



(li3r år) of gram blidum, 

udr rekkir kjol klokkvan 

kold, eisa, far geisar. 

Hér eru ein refhvorf i hvårum helmingi; 

|)essi eru hin minstu refhvorf. Enn er så 

håttr, er vér kollum refhvarfa-brodur: 

23. Firrisk hond me3 harra 
hlumr, li5r vetr af sum ri, 
en ilaust vi3 log Liste 
long taka hvil5 at gongu; 
61 mæflir li5 ly3a, 

létt skipask holl et rétta, 
en skål af gjof gola 
gulls svifr, tom, en fulla. 
Hér er i odru orfli ok fjéråa |)au or9, 
er gagnstadlig eru sem refhvorf, enda 
standa eigi saman, ok er ein samstafa 
millum J)eira ok lukask bæQi eigi i eina 
Ud. I^essir bættir, er nu eru riUdir, eru 
dréttkvædir at hendingum ok or9aleng9. 
Hér eru A r I samstof ur i hverju visuordi 
ok adalhendingar i odru ok hinu fjor3a, 
en skothendur i fyrsta ok Jmdja. 

Hvernig skal skipta drottkvædum hætti 
me9 hendingum e3a ordalengd? — Svå 
sem hér er, dunhenda: 

24. Hreintjornum gledr horna, 
horn nåir litt at Jiorna, 



HATTATAL 315 



mjoSr hegnir bol bragna, 
bragningr skipa sagnir; 
folkhomlu gefr framla 
framlyndr vi3um gamlar, 
hinn er heldr fyr skol skjoldum, 
skjoldungr hunangs-oldur. 
Hér er £>at målsord fyrst i 63ru ok hinu 
fjorSa visuor3i, er si3arst er i hinu fyrsta 
ok J)ri3ja. t'etta er tilsagt: 

25. Rost gefr 631ingr jastar, 
61 virQi ek svå, firdum; 
£>6gn fellir brim bragna, 
bjor forn er {Dat, horna; 
måls kann mildingr heilsu, 
mjodr heitir svå, veita; 
strugs kemr i val veiga, 
vin kalla ek J>at, galli. 

Nii er ordskviduhåttr: 

26. Fiiss brytr fylkir eisu 
fens; breg3r hond å venju; 
rånhegnir gefr Rinar 

rof; spyrr ætt at jofrum; 
mjok triiir ræsir rekka 
raun; sér gjof til launa; 
rå3 å lofåungr ly3a 
lengr; vex hverr af gengi. 

27. Iskalda skar ek oldu 
eik. var su3 hin bleika 



316 HÅJTATAL 



reynd, til ræsis fundai 

rfks; emk ku9r at sliku; 

brjotr på hersis heiti 

hatt, dugir sæm3 at våtta, 

au9s af* jarla pry9i 

itrs; vara siglt til litils. 
I^etta er ålagshåttr. Hér hefr upp 
annat ok hit fjor 9 a visuorQ me9 fullu or9i 
ok einni samstofu, ok leiSir f>at or9 af 
hinu fyrra visuor9i, en ])ær V samstofur, 
er })a em eptir, eru sér um mal. I^essi 
er hinn fyrsti håttr, er rita9r sé, f>eira, er 
breytt er af dr6ttkvæ9um hætti me3 fullu 
håttaskipti, ok he9an Ira skal nu rita pær 
greinir, er skipt er dréttkvædum hætti 
ok breytt me9 hlj69um ok hendinga- 
skipti e9a or9aleng9, stund am vi9 lagt, 
en stundum af tekit. I^etta er tviskelft: 
28. Vandbaugs veitti sendir 

vigrakkr, en gjof pakkak 

skjaldbraks skylja mildum, 

skiprei9u mer, hei9a; 

fann næst fylkir unna 

fol dyr at gjof styri 

stalhreins; styrjar deilis 

storlæti sa ek mæta. 
Hér er i fyrsta ok })ri9ja visuoråi pat, 
er håttum skiptir; hér standask hlj69- 



HATTATAL 31: 



fyllendr svå nær, at ein samstafa er i milli 
J)eira; J)eir gera skjålfhendur stuQlar, ok 
er hinn fyrri upphaf visuorSs, en hend- 
ingar standask sem first; en ef frum- 
hending er i fæiri samstofu, er næst er 
hinni fyrstu, J)å bregzk eigi skjålfhenda. 
f'essi er detthendr håttr: 

29. Tvær man ek hilmi hyrum 
heims vistir 6t vist ar; 
hlaut ek å samt at si tja 
seimgildi fémildum; 

fuss gaf fylkir hnossir 

fleinstyri margd^rar; 

hollr var hersa stilli 

hoddspennir fjolmennum. 
Hér skiptask hættir i odru ok fjorQa visu- 
or5i, ok ræ5r hin fjor3a samstof un hått- 
uniim. f*etta er draugshåttr: 

30. t>oll biS ek hilmis hylli 
halda grænna skjalda; 
askr bei3 af J>vi ]>roska 
f)ilju Hrungnis ilja; 
vigfoldar njot valdi 
vandar margra landa 
(n) T tr vartu oss) til itrar 
elli (dolga fellir). 

Hér er enn i 63ru ok i fjérda visuordi 



318 HATTATAL 



J>at, er håttum skiptir, ok ræ9r hér hin 
f>riSja samstafa. 

Nu hefr upp annat kvæ5i : 

31. Ståls dynblakka stokkvi 
stinngeds samir minnask, 
ålms bifsæki aukum 
Yggs feng, å lof £>engils; 
odds blåferla jarli 
orbrjot né skal £>rjota, 
Hårs saltunnu hrannir 
hrærum, 69 at stæra. 

I^etta heitir bragarbot. Hér skiptir hått- 
um i fyrsta ok |}ri9ja visuordi; hér stand- 
ask, sem first må, studlar, en hendingar 
svå, at ein samstafa er å milli; J>at greinir 
håttuna. t^enna hått kalla menn ri9- 
hendur: 

32. El [weifsk skarpt of Skula 
skys snarvinda lindar, 
egg var9 hvoss i hoggum 
hræs dynbrunnum runnin; 
seimj>reytir bjo sveita 
snjallr ilstafna hrafni, 

Påll vard und fit falla 

fram J^råbarni arnar. 
Hér skiptir håttum i 69ru ok i]6r9a visu- 
ordi, standa J)ar hendingar bå9ar samt 
nær enda ok lukask å einum hlj69staf 



HATTATAL 319 



bådar, ok er betr, at samhlj63andi sé 
eptir a3ra. I^essi håttr er kallat veggjat: 

33. Lifs var9 ran at raunum, 

(rei3 sver5) skapat mjok fer3um; 

stong od |>rått å J)ingi 

£>j63sterk, liflu fram merki; 

hraud, of hilmis br63ur, 

hvoss egg fri3ar van seggjum, 

spjot nå3u blå bita; 

biiandmenn hlutu f>ar renna. 
Hér er håttaskipti i 63ru ok fjoråa visu- 
or9i, ok er |)ar ein samstofun sett i, svå 
at tvær eru siflarr, ok aukit Jdvi leng5 
orSsins. Nii er flagda-håttr: 

34. Flaust bjo folka treystir 
fagrskjoldudustum oldum; 
lei3 skar bragnings brodir 
bjartveggjudustu reggi; 
hest rak hilmir rasta 
har3sveipa3astan reipum; 
sjår hlaut vi3 J>rom f>jota 
f)unghufu9ustu lungi. 

Hér skiptir håttum i 63ru ok hinu fjorda 
visuorSi; er hér aukit bæ8i samstofu ok 
fullnat or5tak sem framast, ok eptir \>å 
samstofun eru {)rjår samstofur, ok er 
rétt drottkvætt, ef hon er or tekin. f>essi 
håttr er hin forna skjålfhenda: 



320 HATTATAL 



35. Reist at Yågsbru vestan, 
varrsima bar fjarri, 
heitfastr håvar rastir 
hjålmtyr svolu styri; 
stokr 6x, er bar blakka 
brims fyr jorfl et grimma 
herfj'613 (hufar svol5u) 
hrannlåd, buandmanna. 

Hér er skj alf hent mefl adalhending i f)ridja 
visuordi i hvarum tveggja helmingi, en 
at 69ru sem drottkvætt. Penna hatt fann 
fyrst Veili; J)å la hann i utskeri nokknrn, 
kominn af skipsbroti, ok hofdu peir ill 
til klæ3a ok veflr kali; \m orti hann 
kvæ3i, er kallat er kvidan skjalfhenda 
e3a dråpan steilausa, ok kve3it eptir 
Sigur3ar sogu. f*etta er |)rihent kallat: 

36. Hristi hvatt, f>å er reistisk, 
herlong, ni jok long véstong; 
samQi folk, en fromdusk 
fullsterk, hringserk, grams verk; 
hond lék, herjum reyndisk, 
hjorr kaldr, allvaldr mannbaldr; 
(egg) fra ek brei8a bjoggu 
bragning fylking (st63 J)ing). 

Hér eru {irennar adalhendingar i 63ru 
ok hinu fjor3a visuor3i ok lukask allar 



HATTATAL 321 



einnig, ok fylgir samstofun fyrir hverja. 
Nu er hinn dyri håttr: 

37. Vann, karm vir3um banna 
vald, gjald, hofundr aldar, 
fer3 ver5 folka her5i 

fest mest, så er bil lestir; 
hått f>rått, hol3a åttar 
hrau3 au3 jofurr rauQum, 
(f>at) gat pengill skatna 
]yj63 (st68 af gram) bj63a. 
Hér eru i fyrsta ok J)ri5ja visuorQi tvær 
aSalhendingar samt i upphafi, en hin J)ri9ja 
at hætti vi3 enda. 

38. Farar snarar fylkir byrjar, 
freka breka lemr å snekkjum, 
vaka taka visa rekkar, 

vi3ar skriSar at f>at bi8ja; 
svipa skipa s^jur hepnar 
somum J)romum i byr rommum, 
Haka skaka hrannir blokkum 
hli3ar; mi3ar und kjol ni3ri. 
Hér eru III hendingar i visuor3i ok skot- 
hent i fyrsta ok J)ri3ja visuorQi, en J)ri3ja 
hending at hætti vi3 enda, ok fylgir 
samstafa hverri hendingu. t^essi håttr 
er kallat tiltekit: 

39. Ok hjaldreifan hofu 
hoddstiklanda miklir, 

21 



322 HÅTTATAL 



mor3flytir knå mæta 
målmskiirar dyn, hjålmar, 
hjaldrs J3å er hilmir foldar 
hugfærum gaf stæri, 
ognsvellir fær allan, 
jarldom gofugr, soma. 
Hér skiptir håttuni hit fimta visuorQ, ok 
lei3ir i J)vi or9i mal lak af fyrra visu- 
helmingi, ok dregsk |oat visuorQ me3 
hljédfyllingum mjok eptir skjålfhendu 
hinni nyju. I 3 essi håttr er kallat greppa- 
minni: 

40. Hverr fremr hildi harra? 
hverr er mælingum ferri? 
hverr gerir hopp at stærri? 
hverr karm au9 at {Dverra? 
Veldr hertogi hjaldri; 
hann er first blikurmanni; 
hann a hopp at synni; 
hann vélir blik spannar. 

dessum hætti er breytt til drottkvæQs 
håttar me3 or3um. Nu er så håttr, er 
vér kollum liShendur: 

41. Velr itrhugadr ytum 
otrgjold jofurr snotrum; 
opt hefr {rings fyr J>rongvi 
{)ungfarmr Grana sprungit; 
hjors vill rj63r, at ri3i 



HATTATAL 323 



reidmålmr Gnitahei3ar; 

vigs er hreytt at hættis 

hvatt Niflunga skatti. 
t^at eru liShendur, er hinn sami stafr 
stendr fyrir hendingar, ok J)å er rétt ort 
liQhendr håttr, at i 63ru ok i hinu fjorQa 
visuorQi sé oddhending ok skothending 
vi5 j)ær hendingar, er i hinu fyrra visu- 
or3i eru, ok ver3r på einn upphafsstafr 
allra |)eira })riggja hendinganna. Nu er 
så håttr, er vér kollum rétthent: 

42. AlrauQum drifr au3i 
ognrakkr firum Hlakkar, 
veit ek hvar vals å reitu 
verpr hringdropa, snerpir; 
snjallr lætr å fit falla 
fagrregn jofurr J>egnum, 
ognftytir verr ^tum 

arm, Mardallar hvarma. 
Hér eru aSalhendingar i fyrsta ok J>ri3ja 
visuorSi, en gætt at taka or skothendur. 
Enn er så håttr, er vér kollum hina minni 
a3alhendu, £>at eru skothendur i hinu 
fyrsta visuorSi i bådum helmingum, svå 
sem hér segir: 

43. SamJ)ykkjar fremr sokkvi 
snarr Baldr hjarar aldir; 
gunnhættir kann Grolta 

21* 



324 HÅTTATAL 



gladdript hra3a skipta; 
féstriSir knå Fr65a 
friQbygg li3i tryggva; 
fjplvinja3r hylr Fenju 
fair meldr alinveldi. 
Hin minni alhcnda er j)å rétt ort, at haldit 
sé visulengd saman; en ef henni er skotit 
i fulla alhendu, svå at skothendur sé J>ar 
sumar e3a allar i visuorQi, |3a er J>at eigi 
rétt. Nu er alhent: 

44. Frama skotnar gram, gotnum 
(gjof sannask) rof spannar, 
menstiklir, vensk, miklar 
manndyrSir vann skyr3ar; 
heri] 619 (bera holdar) 
hagbåls lagar stala 
fridask sjaldan vi3 valdi 
(vallands svala branda). 
Hér eru tvennar adalhendingar i hverju 
visuordi. t*essi J)ykkir vera fegrstr ok 
vandastr, ef vel er ortr, })eira hatta, er 
kvæ3i sé ort eptir, ok er j)å full alhend- 
ing, ef eigi finsk i at, ek, en, e3a {3au 
småor5, er |)eim fylgja, nema £>au standi 
i hendingum, en eigi hafa allir menn 
f)at varazk, ok er |)at fyrir J>vi eigi rangt, 
sem kva3 Klæingr byskup: 



HATTATAL 325 



Ba3 ek sveit å gla3 Geitis, 
gor es i5 at for, ti3um 
drogum hest å log lesta, 
li3 ftytr, en skrid nytum. 
f*etta er stamhendr håttr: 

45. Lætr imdin brot brotna 
bragningr fyr sér hringa; 
så tekr fyr men menja 
mætt or3 of sik fættir; 
armr knå vi3 blik blikna 
brimlands vi3um randa, 
J>ar er hond, at li3 li3nar, 
lysl63ar berr gl63ir. 

Hér er i fyrsta ok priSja visuorSi tvi- 
kve3it at einni samstofu, ok haft f>at til 
hendinga, ok fyrir J)vi kollum vér f>etta 
stamhent, at tvikylft er til hendingarinnar, 
ok standa svå hendingar i or3inu sem 
riShendur. Nu er så håttr, er samhent 
er kallat: 

46. Vir3andi gefr vir3um 
verbal li3ar skerja; 
gle3r vellbroti vellum 
veråung afar-Jningum; 
ytandi fremr yta 
au3s sæfuna raiiSum; 

J)ar er mætum gram mæti 
marblakks skipendr pakka. 



32C> HÅTTATAL 



Hér eru J>ær hendingar, er vér kollum 
samhendur, J)vi at pessar eru allar meå 
einum stofum ok eru i fvrsta ok III. 
visuorQi svå settar sem skothendur i 
drottkvæQum hætti. Nu er iQurmælt: 

47. Seimpverrir gefr seima 
seimorr li3i beima; 
hringmildan spyr ek hringum 
hringskemmi brott stinga; 
baugstokkvir fremr baugum 
bauggrimmr hjarar drauga; 
vi3r gullbroti gulli 
gullhæltr skada fulian. 

Hér er prim sinnum haft samhending, 
tysvar i fyrsta ok III. visuoråi, en i 63ru 
ok hinu fjorda er haldit afhending sem i 
dunhendum hætti. t^essi håttr heitir 
klifat: 

48. Au3kendar verr au3i 
au9tyr boga naudir; 
par er audvidum au3it 
au3s i gulli raudu; 
heidmonnum bvr heiSis 
heiSmildr jofurr reiflir; 
venr hei3fromu3r heiSar 
hei3gjof vala lei3ar. 

Hér halda samhendingar of allan visu- 
helming ok taka me3 a5alhending hina 



HATTATAL 327 



sidarri i 63ru ok hinu fjor3a visuorQi. 
Nu eru J)eir hættir, er stiifar heita: 

49. Hjaldr-remmir tekr Hildi, 
hringr brestr at gjof, festa; 
hnigr und Hogna meyjar 
hers valdandi tjald; 
HeQins måla byr hvilu 
hjålmlestanda flestum; 
moråaukinn £>iggr mæki 
mund Hja3ninga sprund. 

Hér er hit fjorda visuor3 styft ok tekin 
af samstafa, er i drottkvæQum hætti skal 
setja me3 hending. £essi er meiri stiifr: 

50. Yggs drosar r^fr eisa 
old m63sefa tjold; 

gl63 støkkr i hof Hlakkar 

hugtiins firum briin; 

gecWeggjar svifr glugga 

glæs dynbrimi hræs, 

hvattr er l^rr at slétta 

hjaldrs gnapturna aldrs. 
Hér er styft annat ok hit fjoråa visuorQ. 
Nii er hinn mesti stiifr: 

51. Herstefnir lætr hrafn 
hungrs fullseQjask ungr; 
ilspornat getr orn 
aldrlausastan haus; 
vilja borg en vargr 



328 HATTATAL 



vigsåra klifr grår; 
opt solgit tær ylgr 
(jofurr gocir vil! svå) bl63. 
Hér eru 611 visuorS st} T f3. E'essir hættir, 
er nii eru ritadir, eru greindir i })rjå sta3i; 
|)vi at menu hafa ort fyrr svå, at i einni 
visu var annarr helmingr styfdr, en ann- 
arr helmingr tvislyfSr, ok eru J>at håtta- 
foll ; så er hinn })ri3i, er alstyfår er, })vi 
at hér eru 611 vistior3 styf3. Nii skal 
rita f)ann hått, er skothendr heitir: 

52. Sær Skjoldungs ni5r skurum, 
(skopt) Darraåar (lyptask), 
hrindr gunnfana grundar 
glygg of fræknum tyggja; 
geysa vé fyr visa, 

ve3r stong at hlym Gungnis, 
styrk eru mot und merkjum 
malms of itran hilmi. 
Hér eru skothendur i ollum visuorftum, 
en annat sem drottkvæQr håttr. Nii er 
så håttr, er vér kollum liQhendur: 

53. Stjori vensk at stoera 
stor verk dunu geira, 
halda kann me9 hildi 
hjaldrt} r r und sik foldu; 
harri slitr i hverri 
Hjarranda fot snerru; 



HATTATAL 329 



falla f)ar til fyllar 

fjallvargs joru J)ollar. 
I pessum hætti eru liShendur me5 tvennu 
moti, en aårar å J>å lund: vi 3 hina fyrri 
hending i fyrsta ok J)ri3ja visuorSi. — 
Nii skal rita J)å håttu, er forn skåld 
hafa kve3it ok eru nu settir saman, £>6tt 
J)eir hafi ort sumt me3 håttafollum; ok 
eru fæssir hættir drottkvæ5ir kalladir i 
fornum kvæSum, en sumir finnask i lausa- 
visum; svå sem orti Ragnarr konungr 
lodbrok me5 Jæssum hætti: 
54. Skytr at Skoglar ve5ri, 

en skjaldagi haldask, 

Hildar hlemmidrffu 

of hvitan f)rom ritar; 

en i sæfis sveita 

at sverQtogi ferSar 

ry5r aldar vinr odda 

(J)at er jarls megin) snarla. 
Hér er i fyrsta ok priQja visuor3i hått- 
lausa, en i 63ru ok fjor3a aQalhendingar, 
en hofuQstafrinn stendr svå, så er kve3- 
andi ræ3r, i 63ru ok hinu fjor3a visuor3i, 
at J)ar er fyrir sett samstafa ein e3a tvær, 
en at odru sem drottkvætt. Nu skal rita 
Torf-Einars-hått : 



330 H ATT AT AL 



55. Hverr séi jofra ægi 
jarl jolvitrum betra, 
e3a gjarnara at gæ3a 
glym hardsveldan skjalda? 
stendr af stala skiirar 
styrr olitill Gauti, 

J)å er folks jadarr foldir 

ferr signjorSum var3a. 
Hér er i fyrsta ok f>ri3ja visuorQi hått- 
lausa, en i 63ru ok fjoråa skothent ok 
riShent. Nii er Egils- hat tr: 

56. Hverr ali bl63i byrsta 
bens raudsylgjum ylgi, 
nema svå at gramr of gildi 
grå5 dag niargan vargi? 
gefr oddviti undir 

egg n} r bitnar vitni; 

herr sér fenris fitjar 

framklo lo9na ro9na. 
Hér er i fyrsta ok |)ri9ja visuorQi hått- 
lausa, en i 69ru ok hinu fjorQa a9al- 
hendingar ok ridhent. Nu er Fleins- 
håttr: 

57. Hilmir hjålma skurir 
herQir sverfli rodnu 
hrjota hvitir askar, 
hrynja brynju spangir; 
hnykkja Hlakkar eldar 



HATTATAL 331 



har3a svardar landi; 

remma rimmu gloQir 

randa grand of jarli. 
Hér er svå farit hendingum, sem i drott- 
kvæQum hætti, en hendingar eru settar 
saman i ondurdu visuorQi. Nu er 
Braga-håttr: 

58. Es til hjålma hyrjar 

herjum styrjar væni, 

J)ar svå at jarl til ognar 

egnir tognu sverQi; 

sjå knå gar3 fyr grundu 

grindar f>undar jaQra, 

er skatna vinr skjaldar 

skyldisk galdr at fremja. 
Hér er i fyrsta ok J)ri5ja visuordi hit si3- 
arsta målsor3 haft til hendingar, en missir 
J)ess or3s hins fyrra, er gera skyldi skot- 
hending; en vi3 J)etta hendingarorQ eru 
i 63ru ok hinu fjor3a visuorSi hendingar, 
ok er f>at onnur hending skothenda ok 
li3hending, en onnur aSalhending vi3 
hina fyrstu; en pessar hendingar, er standa 
i 63ru ok fjorQa visuorQi, standa sem i 
Fleins-hætti. Vi3a er £>at i fornskålda 
verka, er i einni visu eru ymsir hættir 
e9a håttafoll, ok må eigi yrkja eptir |>vi, 
J)6 at ]3at J)ykki eigi spilla i fornkvæckim. 



332 IIATTATAL 



Nu eru }}eir hættir, greindir i [>rjå sta3i, 
er kimblabond heita. f*essi er einn: 

59. Hjålmlestir skekr Hristar 
hreggold Sigars veggi; 
gramr lætr i byr brjota 
brands hnigj)ili randa stranda; 
stålhrafna lætr stefnir 
styrvind of sik })yrja; 

})iggr at Gondlar glyggvi 
gagn oddviti bragna sagna. 
Hér er i fjor da visuordi i hvårum helm- 
ingi aukit aSalhcnding me9 tveim sam- 
stofum eptir visuord, en at 69ru sem 
drottkvætt. Nu er hit meira kimblaband: 

60. Almdrosar skylr isa 

ar flest meginbåra sara; 
kænn lætr hvatt å hronnum 
bjalmsvell jofurr gella fella; 
styrjokla knå stiklir 
stinnr mens legi venja benja; 
lætr stillir frår fylla 
folk sund hjarar lunda unda. 
Hér eru tvenn kimblabond i hvårum 
helmingi. fessu eru hin mestu kimbla- 
bond: 

61. Hræljoma fellr hrimi, timi 
hår vex of gram sara ara, 

frost nemr, of hlyn Hristar, Mistar 



HÅTTATAL 333 



herkaldan J)r6m skjaldar aldar; 
gullsendir brytr grundar Hrundar 
gunnveggs stofum leggi hreggi; 
(soknvallar) spyr ek (svelli) elli 
(svå skotnar f)at) gotna f>rotna. 
Hér fylgir hverju visuordi kimblaband. 
Nu skal rita hrynjandi håttu. I^essi er 
hinn fvrsti: 

62. Tyggi snyr å ognar åru 

(undgagl veit J^at) soknar hagli, 
yngvi drifr at hreggi hlifa 
(hjorr vélir fjor) brynju éli; 
visi heldr of fjornis foldir, 
folk (skiptir svå boga driptum) 
skiirum lystr of hilmi hraustan, 
(hans frcgnum styr) Mistar regni. 
Hér er hit fyrsta ok III. visuorS aukit 
framan tveim samstofum til håttar- 
setningar, en ef f>ær eru af teknar, ]3å 
er eptir sem drottkvætt, en or 63ru ok 
IV. visuorQi må taka målsorQ f>at, er 
tvær samstofur fylgja, hin V. ok hin VI. i 
visuor3i; J)å er J)at or9 ok drottkvætt. 
I hrynhendum håttum er optast VIII 
samstofur i visuorQi, en hendingar ok 
stafaskipti fara sem i drottkvæQum hætti. 
J'etta kollum vér drottkvæSa hrynjandi. 



334 HATTATAL 



Nu skal syna fleiri skipun håttanna; er 
f>essi hrynjandi kollud trolls-håttr: 

63. Ståla kendi støkkvilundum 
styrjar valdi raudu falda, 
rekkar styrdu rétt til jarSar 
ro3nu bardi, austan fjaråar; 
oddum rendi eljunstrandir 
yta ferdar hringa sker8ir; 
hil mir stær5i hvossu sveråi 
heila grundar meginundir. 

Hér eru åtta samstofur i hverju visuordi; 
hér eru hluthendur i ollum oråum ok 
fylgja III samstofur hvem hendingu, ok 
svå fara skothendur ok a3alhendingar 
ok stafaskipti sem i hrynhendu. I^essi 
er einn hrynhendr håttr: 

64. Varøi litt, er virflum mætti, 
vigrækjandi framm at sækja; 



skerQir gekk i skurum Hlakkar 
Skoglar serks fyr ro5num merkjum; 
ruddisk land, en ræsir J'rænda 
Ribbungum skop bana Jrnngan; 
Gunnarr skaut und gera fotar 
grimmsetta il hjarna kletti. 

Petta er hrvnhenda obrevtt. I^etta er 

draughent: 

65. Våpna hri3 velta na3i 
væg3arlaus feigum hausi; 



HATTATAL 335 



hilmir lét hoggum mæta 

her3a klett bana ver3an; 

fleina lands fylkir rendi 

fjornis hli3 meginskiSi, 

oflugt sver5 eyddi fyr3um 

jofri kent, holdi fenta. 
I fæssum hætti eru tiQast VII samstofur 
i hverju visuorQi, en hendingar ok stafa- 
skipti sem i drottkvæ3um, ok ef hér er 
or tekin ein samstofun fyrsta e3a J)ri9ja 
visuor3i, sii er stendr næst hinni fyrstu, 
J)å falla hljoQin oli sem i drottkvæQum 
hætti. Svå må ok af taka i 63ru ok hinu 
IV. visuoråi hina somu samstofun, ok er £>å 
]^at drottkvætt, ok ver3r sumt eigi mjukt 
f'enna hått kollum vér munnvorp: 
66. Eyddi lithlaupsmonnum 

itr hertogi spjotum; 

sungu stål of stillis 

(sto3 ylgr i val) dolgum; 

hal margan lét hof3i 

hoddgrimmr jofurr skemra; 

svå kann rån at refsa 

rei3r oddviti J)j63um. 
Hér er håttlausa i hinu fyrsta ok IIL 
visuor3i, en i 63ru ok hinu fjor3a skot- 
hendur. Nu er så håttr, er kallaSr er 
håttlausa: 



33G HATTATAL 



67. Ortak old at minnum, 
J}å er alframast vissak, 
of siklinga snjalla 
me3 sex tøgum håtta; 
sizt hafa veg né vellum, 
er virdan mik lélu, 

å aldinn mar orpit 
({)at er oss frami) jofrar. 
I pessum hætti eru engar hendingar, en 
stafaskipti sem i dréttkvædum hætti. 

Nu eru samansettir i tveim kvæ9um 
sex tigir håtta ok um fram \)ær VIII 
greinir, er fyrst er skipat drottkvæ3um 
hætti me3 målsgreinum |)eim, er fylgja 
hættinum, ok eru {)essir hættir allir vel 
fallnir til at yrkja kvæ3i eptir, ef vill. 

Nii skal upp hefja hit })ri9ja kvæ3i, f>at 
er ort er eptir hinum smærum håttum, 
ok eru peir hættir f)6 margir a9r i lof- 
kvædum. Hér hefr upp tøgdråpulag: 

68. Fremstr var Skiili [d saman vid 70s] 
Skala lof dvala; 

sem ek mildum gram 
mærQ fjolsnærQa; 
meirr skal ek stæri 
styrs hroQr fyrir 
(kærr var ek harra) 
hers gnott bera. 



HATTATAL 337 



Hér er i 63ru ok fjorQa visuoråi fjorår 
samstofur ok tvær aQalhendingar ok svå 
settr hofuQstafr sem i drottkvæQu, en i 
fyrsta ok J>ri5ja visuoråi eru ok fjorår 
réttar samstofur ok hin fimta afkleyfis- 
samstafa, f>at er: ek e5a af e3a en e3a 
er e3a J)vilikt. E*ar eru ok skothendingar 
ok ein hljo3fylling vi3 hofuQstafinn. — 
I^etta er annat tøglag: 

69. Kunn bjo ek kvæ3i 
konungs broSur J)jo3 
(]}ann veit ek t)engil) 
J)renn (fjolmennan); 
fram skal en fjor3a 
folkglaQs va9a 

ljos elds lagar 

lofun fri3rofa. 
Svå ferr hér annat ok fjorSa visuorQ 
sem i fyrra hætti, en hit fyrsta ok J)ri3ja 
visuorQ er hér hendingalaust, en II hljoS- 
fyllendr vi3 hofuQstaf sem i drottkvæQu. 
]?essi er hinn J)riåi håttr, er vér kollum 
hagmælt: 

70. Mitt er of mæti 
mart lag bragar 
å3r okveQit 
oddbraks spakan; 
hlytr grams geta 

22 



338 HÅTTATAL 



greppr ohneppra 

skyrr skrautfara, 

skjoldunga ungr. 
1 {Dessum hætti eru skothendingar i fyrsta 
ok III. visuoråi ok stafaskipti sem i 
drottkvæ3um hætti, en at 63ru sem tøg- 
mælt. I ollu tøglagi er eigi rangt, J)6tt 
V samstofur sé i visuorSi, er skammar 
eru sumar ok skjotar. P*at er tøgdråpu- 
håttr, at stef skal véra til fyrsta visuords 
ok liika f>vi mali i hinu si3arsta visuordi 
kvæSisins, ok er rétt at setja kvæåit me5 
svå morgum stefjamélum, sem hann vill, 
ok er f>at tiQast, at hafa 611 jafnlong, en 
hvers stefjaméls skal stef upphaf ok 
niQrlag. Nii er grænlenzki håttr: 
71. S169 kann sneiQir 

seima geima 

hnigfåk Haka 

hleypa greypa; 

hinn er af hlunni 

hesta festa 

lætr leyf5r skati 

langa ganga. 
Hér er hit fyrsta ok III. visuord svå sem 
hagmælt, en annat ok IV. med a3al- 
hendingum, ok eru tvær samstofur a3al- 



HATTATAL 339 



hendar ok endask bå5ar i einn staf. 
Nu er hinn skammi håttr: 

72. Gull knå, greppar, 
gloa, roa, 

våss eru seggir 

samir framir; 

eik må und jofri 

una bruna, 

|}å nytr visi 

vi3ar skridar. 
Hér er hit fyrsta ok III. visuor5 hendinga- 
laust, en annat ok hit IV. sem grænlenzki 
håttr ok skemri orQtokin. Nu er nyi 
håttr: 

73. Ræsir glæsir 
Rokkva stokkva 
hvitum ritum 
hreina reina; 
skreytir hreytir 
skafna stafna 
hringa stinga 
hjortum svortum. 

I ^essum hætti eru i hverju visuorSi 
fjorår samstofur, en tvær adalhendingar 
ok liikask i einn staf båSar ok engi af- 
klevfisorQ. ^etta er stufhent: 

74. Hafrost hristir 
hlunnvigg tiggja, 

22* 



340 HÅTTATAL 



bor5grund bendir 

brimdyrs styri; 

blå veit brjota 

byrskiQ vi3i 

bddhardr bdrdum 

budlungr Jningan. 
I pessum hætti eru fjorår samstofur i 
visuor3i, en hendingar ok stafaskipti sem 
i drottkvæSum bætti, nema pat at allar 
hendingar eru nåhendar. I^etta er nåhent: 

75. Hrinda lætr hniggrund 
hafbekks snekkjur, 

på er falla, ileinpollr 

frår, mål, stålum; 

hlumi litr hergramr 

hirdmenn spenna, 

en ræ3i raungo3 

rogålfs skjålfa. 
1 {Dessum hætti eru IV samstofur i visu- 
or3i ok er eigi rangt i hinu fyrsta ok pri3ja, 
pott V sé; par eru skothendur; i o3ru 
ok hinu fjor9a eru adalhendingar ok bå3ar 
saman ok hin fyrri styfS, en stafaskipti 
sem i drottkvæ3u. f>etta er hnugghent: 

76. Hrannir strvkva hladin bor3, 
haflaudr skeflir, 

kasta nåir kjalar stig 
kalt hlyr soltum; 



HÅTTATAL 341 



svortum hleypir svana fjoll 

snjallmæltr stillir 

hlunna framm of Haka veg 

hriSfeld stodum. 
Hér er i fyrsta ok III. visuorSi VII sam- 
stofur ok hendingalaust, en rétt at stofum; 
en annat ok hit fjor3a hefir fjorår sam- 
stofur, en rétt at stofum, ok skothending„ 
ok oddhent ok styf3 hin fyrri hending. 
Nu er hålfhnept: 

77. Sny3ja lætr i solroQ 
snekkjur å Manar hlekk, 
årla sér, ungr jarl, 
allvaldr brekafall; 

lypta knå of li9i opt 

lauki of kjalar raukn; 

greiQa nåir gl) r gg va9; 

greipum mæta dragreip. 
t J)essum hætti eru sex samstofur i visu- 
or3i, en eigi er rangt, J>ott ver9i V e9a 
VII; i fyrsta ok III. visuorQi eru skot- 
hendur, en adalhendingar i 65ru ok hinu 
IV. i hvårum tveggja sta9, hin fyrri hend- 
ing rétt i drottkvæQu, en hin siåarri styfQ 
e3a hnept, })at er alt eitt. Sjå håttr er 
alhneptr: 

78. Hronn skerr, hvatt ferr, 
hiifr kaldr, allvaldr, 



342 HATTATAL 



lå brytr, log skytr, 

limgarmr, rangbarmr; 

brått skekr, byrr rekr, 

blån vegg, råskegg; 

jarl lætr almætr 

osvipt hunskript. 
1 J)essum hætti eru fjorår samstofur i 
visuor9i ok tvær a9alhendingar ok liik- 
ask bå9ar i einn staf, ok allar hendingar 
hneptar. I^etta er Ha9ar-lag: 

79. Læsir leyf9r visi 
landa utstrandir 
blidr ok blåski9um 
bar9a randgar9i; 
ern knå jarl J)yrna 
oddum valbrodda 
jor9 me3 élsnær9um 
ja9ri hræna9ra. 

t J>essum hætti eru fimm samstofur i 
visuor9i, en hendingar ok stafaskipti sem 
i drottkvædum hætti. 

Nu eru [)eir hættir, er runhendur eru 
kalla9ir; J>eir eru me9 einu moti; hverr 
håttr runhendr skal vera me9 a9al- 
hendingum tveim, ok i sinu visuor9i 
hvår hending. I^essi er rétt runhenda: 

80. Lof er flutt fjorum 
fyr gunnorum 



HATTATAL 343 



(né spur3 sporum 

spjoll) gram snorum; 

hef ek hans forum 

til hr63rs gorum 

ypt ovorum 

fyr au3s borum. 
f*essi håttr er haldinn me3 einni hending 
i hverju visuorSi, ok svå er sii runhend- 
ing, er skilr hendingar ok skiptir or3um; 
J)vi er J>etta runhent kallat. I^etta er hin 
minni runhenda: 

81. Fluttak fræSi 
of frama græ3i, 
tunga tæ3i, 
me3 tolu ræ3i; 
stef skal stæra 
stilli Mæra, 
hr63r dugir hræra, 
ok honum færa. 

Hér gengr hending of hålfa visu, en 
onnur i siSarra helmingi. I^essi håttr er 
styf3r e3a hneptr af hinum fyrra; f>essi 
er hin minsta runhenda: 

82. Slikt er svå, 
siklingr å 
(old f>ess ann) 
or3rom f>ann, 
jarla er 



344 H ATT AT AL 



austan ver 

skatna skyrstr 

Skiili dyrstr. 
I dessum hætti eru |)rjår samstofur i 
visuorQi, en tvau visuor3 sér um hending; 
stafaskipti sem i drottkvædu; en finsk f>at 
svå, at eigi er rangt, ef stendr einu sinni 
fyrir målsorQ hljoåstafr så, er kveQandi 
ræ9r. f^essir eru enn runhendir: 

83. Nadrs gnapa ogn alla 
ey3is baugvalla 
hlunns of håstalla 
hestar svanfjalla; 
orms er glatt galla 
me3 gumna spjalla, 
jarl fremr sveit snjalla; 
slikt må skorung kalla. 

t^essi håttr er ortr me3 fullri runhending, 
ok eru par ti3ast Y samstofur i visuor3i, 
e3a sex, ef skjotar eru. f'essi er annarr: 

84. Ord fekk gott gramr, 
hann er gunntamr; 
mjok er fullframr 
fylkir rausnsamr; 
hinn er mål metr, 
milding sizt getr, 
f>ann er svå setr 
seggi hvern vetr. 



HÅTTATAL 345 



f^essi er hneptr af hinni fyrri runhendu: 

85. Mær3 vilk auka 
Mistar lauka 
goma sverQi 
grundar sker3i; 
d^r3 skal segja 
(drott må J^egja) 
styrjar gl63a 
støkkvimoSa. 

I Jæima hætti eru IV samstofur i hverju 
visuoråi, en hofu3stafr sem i drottkvæQ- 
um hætti, ok fylgir J)eim einn hlj63fyll- 
andi. fessi er hinn J)ri3i håttr runhendr: 

86. Veit ek hrings hra5a 
i holl la3a, 

gott er hus Hla3a, 

hir3 6lsa5a; 

drekkr gramr gla3a, 

en at gjof va3a 

vitar valsta3a, 

vandbaugska5a. 
f*etta er rétt runhending, ok er J)essi 
håttr tekinn af tøglagi; hér eru IV sam- 
stofur i visuorSi e3a V, ef . skjotar eru. 
I^essi er hin minni runhenda: 

87. Drifr handar hlekkr, 
|)ar er hilmir drekkr; 
mjok er brognum bekkr 



34fi HATTATAL 



bli3skålar J)ekkr; 

leikr hilmis her 

hreingullit ker, 

segi ek alt sem er, 

vi3 or3a sker. 
I^essi er hneptr af hinum fyrra. I^essi er 
hin minsta: 

88. En J)å er hird til hallar 
hers oddviti kallar, 

opt tekr jarl at fagna 

vi3 otali bragna; 

biiin er gjof til greizlu 

at gullbrota veizlu; 

J3r6ngt sitr [)j63ar sinni, 

J>ar er mestr frami inni. 
f^essi runhenda er tekin af drottkvædum 
hætti, ok eru hér jafnmargar samstofur 
ok svå stafaskipti sem i drottkvæ3u. Nu 
hefr upp hinn fjor3a balk runhendinga: 

89. HirQ gerir hilmis kått, 
holl skipask prongt at gått, 
au9 gefr f>engill £>rått, 

J)at spyrr fra mm i ått; 
slikt tel ek hilmis hått, 
hans er rausn of matt, 
jarl brytr sundr i smått 
slungit gull vid £>ått. 
t*essi håttr er hneptr af hinum fyrra ok 



HATTATAL 347 



rétt runhendr. Nu er hin minni run- 
henda: 

90. Morg J)j69 ferr til siklings sala, 
sæm3 er J)ar til allra dvala, 
tyggi veitir seima svala, 

satt er bezt of hann at tala; 
bresta spyrjum bauga flata, 
bragna vinr kann gulli hata, 
æ3ri veit ek at gjoflund gata 
grundar vor5r, fyr hringa skata. 

fessi runhenda er tekin af hrynhendum 

hætti. 

91. frggja knå me3 gulli glo5 
gotna fer5 at ræsi mjo3; 
drekka lætr hann sveit at sin 
silfri skenkt et fagra vin; 
greipum mætir gullin skål 
gumnum sendir Rinar bål, 
eigi hittir ædra mann, 

jarla beztr, en skjoldung |)ann. 
I^essi er hneptr af hinni fyrri runhendu. 
Hér hefr upp hinn fimta runhendan bålk: 
92. Getit var grams fara, 

gort hef ek mær3 snara, 
J)engil mun |)ess vara, 
f>at nam ek litt spara; 
finnrat fræknara 
fæ9i gunnstara 



348 H ATT AT AL 



mann né mildara 

merkir bloQsvara. 
I^essi er ok full runhenda ok tekin af 
hålfhneptum hætti e9a nåhendum. J'essi 
er hin minni runhenda: 

93. fengill lætr hopp hrest, 

honum fylgir då3 mest, 

visi gefr vel flest 

verbal ok olest; 

hufar brutu haf ljott, 

heim lét ek jofur sott, 

Yngva lofar 611 drott, 

jarls så ek frama gnott. 
f^essi er styfSr e3a hneptr af fyrra hætti: 
94 Gramr, 

gulli seri Kraki framr, 

efla frågum Haka hjaldr, 

aldr; 

ormi veitti SigurQr sår 

(slikt var alt fyr li3it år) 

Ragnarr |)6tti skatna sk} T rstr, 

Skuli jarl er miklu dyrstr. 
Målahåttr: 

95. MunQa ek mildingi, 

J)å er Mæra hilmi 

fluttak fjogur kvæ9i, 

fimtån storgjafar; 

hvar viti å9r orta 



HATTATAL 349 



me5 æ5ra hætti 
mær3 of menglotuå 
ma3r und himins skautum? 
FornyrQislag: 

96. Ort er of ræsi, 
J)ann er ry3r granar 
vargs ok ylgjar 

ok våpn litar; 
J)at mun æ lifa, 
nema old farisk, 
bragninga lof, 
e5a bili heimar. 
Bålkarlag: 

97. Lypta ek ljosu 
lofi J)j63konungs; 
upp er fyr yta 
jarls mær3 borin; 
hverr myni heyra 
hr63r gjoflata 
seggr svå kveSinn 
seims ok hnossa? 

Su er grein milli J)essa håtta, at i forn- 
yrSislagi em i fyrsta ok III. visuor3i 
einn stu3ill, en i 63ru ok IV. visuor3i 
J)å stendr hofuSstafr i mi3ju or3i, en i 
stikkalagi eru II stuQlar, en hofu3stafr i 
miQju or3i; en i bålkarlagi standask 



350 HATTATAL 



stu91ar ok hofuQstafr sem i drottkvæQu. 
Starka3ar-lag: 

98. Veit ek verQari 
f>å er vell gefa, 
brondum beita 
ok biia snekkjur, 
hæra hroQrar 

en heimdrega, 
unga jofra, 
en auQsporuQ. 

99. Peir 'ro jofrar 
alvitrastir, 
hringum hæstir, 
hugrakkastir, 
vellum verstir, 
vigdjarfastir, 
hir3 hollastir, 
happi næstir. 

LjoQahåttr: 

100. Gloggva grein 

hef ek gort til bragar ; 
svå er tirætt hundrad talit; 
hroQrs ørver3r 
skala madr heitinn vera, 
ef svå fær alla håttu ort. 
Galdralag: 

101. Sottak frem'8, 
sottak fund konungs, 



HÅTTATAL 351 



sottak itran jarl: 
£>å er ek reist, 
J)å er ek renna gat 
kaldan straum kili, 
kaldan sjå kili. 
102. Njoti aldrs 
ok au9sala 
konungr ok jarl, 
J)at er kvæ3is lok; 
falli fyrr 
fold i ægi, 
steini studd, 
en stillis lof. 



NAFNATAL 



^Ldils 198-200. 238. 
Affrikå 4. 
Agdir 219. 234. 
Alfodr 14. 23—4.27.31. 

36. 39. 49. 51. 55. 62. 

119. 
Alsvidr 24. 238. 
Alsvinnsmål 239. 248. 
Alvig hin spaka 251. 
Andhrimnir 60. 
Andlangr 37. 
Andvaranautr 181 — 2. 
Andvari 175—6. 180. 
Angrboda 49. 
Annarr 6. 
Arnorr jarlaskåld 119. 

157-8. 207- 8. 223. 

225. 228-9. 235. 241. 

243. 247. 250. 255—6. 
Asia 4. 

Asiamenn 8. 9. 
Askr 22. 
Atli Budlason 180. 182 

—3. 238. 254. 
Atli 247. 
Athra = Annarr 6. 



Atridi 237. 
Audi 253. 
Audr 23. 159. 
Audumla 18. 
Aumar 219. 
Aurboda 57. 
Aurgelmir 17. 
Aurnir 192. 
Aurvandill 140—1. (tå) 

141. 
Aurvangar 30. 
Austri 20. 156. 
Austr-Saxaland 7. 
Austrvegr 46. 
Adam 1. 
Ågustus 188. 
Åleifr (påi) 127. 
Ålfheimr 35. 
Ålfrodull 106. 
Ali 48. 135. 

Ali(konungur)198. 237. 
Åmsvartnir 52. 
Anarr 23. 
Arvakr 24. 238. 
Åsa-porr 41. 79. 80—1. 

107. 137. 

23 



354 



NAFNATAL. 



Asbru 31-2. 

Åsgardr 12. 14. 22—3. 

27. 90. 93. 105. 108. 

110-1. 117. 128-9. 

137. 166-7. 169. 
Åsgrindr 111. 136. 
Åsgrimr 164. 
Aslaug 186. 

Baldr 7. 32. 42. 48. 88 
-94. 105. 112. 131. 
134-5. 152. 202. 

Barrey 59. 

Baugi 115—6. 

Bara 160. 

Bedvig 6. 

Beigudr 198. 

Beimuni 257. 

Beldeg 7. 

Beli 59. 102. 

Bergemlir 19. 20. 

Bersi (Holmg.) 209. 

Bestla 19. 

Biflidi, Biflindi 14. 

Bifrost 26-7. 31—2. 36. 
47. 64. 99. 

Bikki 184. 

Bil 24. 57. 

Bilskirnir 41. 128. 

Bjarkamal 201. 

Bjåf, Bjårr 6. 238. 

Bjorn 238. 

Blainn 29. 



Blodughadda 160. 
Bodn 113. 115.117. 124. 
Borr 19. 20. 22. 
Bragi 46. 64. 108—9. 

121. 134. 152. 166. 
Bragi gamli (skåld) 12. 

124. 128-30. 157. 167. 

173. 186. 212.218.230. 

246. 
Bragi 253. 257. 
Bragningar 253. 
Brandr 7. 
Breidablik 35. 42. 
Brimir 104. 
Brisingamen 55. 134 — 

5. 152. 
Brokkr 168-70. 
Brynhildr 179—82. 254. 
Budli 253. 
Budlungar 253. 
Biii 211. 
Bu ri 10. 
Buseyra 131. 
Bylgja 160. 
Byrgir 25. 

B^leistr 49. 102. 135. 
Bodvarr Bjarki 198. 
Bodvarr balti 157. 
Bolverkr (Odinn) 115 

—6. 
Bolverkr 243. 
Bolporn 19. 



NAFNATAL. 



355 



Dagr 237. 253. 
Dagr 23—4. 159. 
Danaveldi 257. 
Danir 251. 
Danmork 9. 12. 188—9. 

197. 227. 254. 
Dåinn 33. 
Dåinsleif 216. 
Dellingr 23. 
Draupnir 92—3. 131. 

166. 169. 
Dromi 50 — 1. 
Duneyrr 33. 
Duraprorr 33. 
Durinn 28-9. 
Diifa 160. 
Dvalinn 33. 
Dvalinn 33. 237. 
Dvergatal 29—30. 
Doglingar 253. 
Dokkålfar 35. 

Egill Skallagrimsson 
122. 125. 132. 164. 196. 
235. 243. 252. 

Egill Volusteinsson 126. 

Eikin 62. 

Eikpyrnir 62. 

Eilifr Gudrunarsonl26. 
128-9. 146. 222. 

Eilifr kulnasveinn 222 

—3. 

Einarr skålaglamm 122. 



124-6. 203-4. 209- 
10. 214. 230. 232. 240. 

Einarr Skulason 161 — 

3. 172. 196. 203. 209. 
211-2. 214. 220. 223. 
225. 234-5. 240-6. 
248. 254-5. 

Einherjar 39. 57. 60— 

4. 100. 123. 
Einridi 6. 
Einridi 143. 
Eir 54. 

Eirikr (blodox) 232. 
Eirikr målspaki 254. 
Eirikr godi 256. 
Eiriksmål 123. 
Eldhrimnir 60. 
Eldir 166. 
Elfr 296. 

Élivågar 16. 18. 141. 
Eljudnir 50. 
Elli 81. 84. 
Embla 22. 
Emundr 251. 
Eneå 4. 

England 10. 224. 226. 
Erpr 184—7. 
Erringar-Steinn 219. 
Eva 1. 

Evropå = Eneå 4. 
Eygotaland 257. 
Eyjolfr dådaskåld 221. 
232. 



356 



NAFNATAL 



Eylimi 177. 254. 
Eysteinn Valdason 129. 
Eyvindr Finnsson 

skåldaspillir 119—21. 

123. 12(5-7. 132. 159. 

171. 200. 209. 215. 224. 

232. 252. 

Falhofnir 32. 
Farmagud 39. 
Fåfnir 174. 176—9. 181. 
Fårbauti 49. 135. 
Fenja 189-90. 
Fenrisulfr 45. 49. 98- 

100. 105. 134—5. 
Fensalr 54. 89. 152. 
Fim af en gr 166. 
Fimbulpul 16. 62. 
Finn 6. 
Finnar 242. 
Finnsleif 198. 
Firdir 311. 
Fjalarr 113—4. 
Fjolnir (konungr) 189. 
Fjolnir 14. 
Fjorgynn 152. 
Fjorm 16. 62. 
Fjorsvartnir 238. 
Fornjotr 163. 
Forseti 48. 109. 131. 
Folkvangr 44. 
Frakland 8. 254. 
Frånangrsfors 95. 



Freki 61. 

Freovin 7. 

Freyja 44. 55.65—6.92. 

109. 111. 132—3. 137. 

152. 165—6. 172—3. 
Freyr 44. 51. 57—60. 

68. 92. 100. 108. 132- 

3. 166. 169-70. 173. 
Fridieifr 6. 
Fridieifr 8. 188. 
Frigg 6. 23. 38. 54-6. 

88-90. 92-3. 102. 

109. 131.134.143. 152. 

159. 166. 
Friallaf 6. 
Frigidå 6. 
Frjodigar 7. 
Frodi 7. 188—91. 194-6. 
Fulla 54. 93. 109. 152. 

165. 171. 
Fyn (å) 199. 
Fyrisvellir 166. 200. 

Oalarr 113—4. 
Ganili Gnævadarskald 

129. 255. 
Gandvik 296. 
Ganglati 50. 
Gangleri (Gylfi) 13 o. 

s. frv. 
Ganglot 50. 
Gangr 113. 
Gardrofa 56. 



NAFNATAL. 



357 



Garmr 64. 100. 
Gautar 224. 253. 
Gautland 257. 
Gautr 257. 
Gave 7. 

Gefjun 11. 12. 54. 109. 
166. 

Gefn 55. 173. 
Geirahod 57. 
Geirrodargardar 131. 

143—4. 
Geirrodr 128. 135. 144 

—6. 

Geirrodr (kgr.) 39. 
Geirvimul 62. 
Gelgja 53. 
Gerdr 57. 109. 
Geri 61. 
Gevis 7. 
Gillingr 114. 
Gimle 15. 36. 104. 
Ginnungagap 15. 17. 20. 

21. 30. 
Gizurr 249. 
Gipul 62. 
Gisl 32. 

Gjallarbru 92.-3. 
Gjallarhorn 31. 47. 99. 
Gjålp 131. 145-6. 
Gjuki 179—81. 186. 254. 
Gjukungar 180. 183. 
Gjoll 16. 92. 
Gjoll (hella) 53. 



Gladr 31. 238. 
Gladsheimr 27. 
Glasir 165. 167—8. 
Gleipnir 45. 51. 
Glenr (hestur) 24. 163. 
Glenr 32. 
Glitnir 35. 48. 
Glumr Geirason 120. 

125. 213. 224. 252. 
Glumr, Viga-Glumrll9. 

218. 240. 
Gnå 56-7. 
Gnipahellir 100. 
Gnitaheidr 177—9. 181. 
Gottormr 180. 182. 
Gottormr 193. 
Goti 180. 257. 
Gotland 188. 257. 
Goinn 34. 
Grafvitnir 34. 
Grafvolludr 34. 
Gramr (kgr) 252. 
Gramr 177. 180. 182. 
Grani 179—80. 
Grani 247. 255. 
Gråd 63. 
Greip 146. 
Grettir Asmundarson 

211-12. 
Gridarvolr 145—6. 149. 
Gridr 144. 152. 
Grikland 222. 
Grimhildr 179. 



358 



NAFNATAL. 



Grim ni smal 41. 57. 63. 
Grjotiinagardar-haugr 

137—9. 141. 
Groa 140—1. 
Grottasongr 189. 
Grotti 189-90. 192. 
Gudn^ Gjukadottir 

180. 

Gudolfr 6. 
Gudr 57. 

Gudrun Gjukadottir 
Gullfaxi 136. 140. 
Gullinbursti 92. 133. 
Gullintanni 46. 
Gulltoppr32.47.92.133. 
Gungnirl00.123.168— 9. 
Gunnarr 334. 
Gunnarr Gjukason 180 

-4. 238. 
Gunnlaugr ormstunga 

205. 
Gunnlod 115—6. 152. 

159. 

Gunnprå, -pro 16. 62. 
Gunnprain 63. 
Gylfi 8. 11. 12. 13. 
Gylfi 252. 
Gyllir 31. 
Gymir 57. 
G611 57. 
Go mul 62. 
Gondul 120. 
Gopul 62. 



Haddingjaskati 237. 
Hagbardr 254. 
Haki 237. 348. 
Hallarsteinn 205-6. 
Halldorr 248. 
Hallfredr vandræda- 

skåld 121. 159. 207. 

211. 214. 228. 253. 
Hallinskidi 46. 
Hallr skåld 236. 
Hallvardr Hareksblesi 

158. 213. 219-20.233. 

242. 251. 

Hamdir 132. 184—7. 
Ham sker pir 56. 
Hangagud 39. 
Haptagud 39. 
Haraldr 238. 
Haraldr granraudi 254. 
Haraldr Sigurdarson 
220. 227. 229. 

Harri 252. 

Hati Hrodvitnisson 25. 

Haustlong 141. 152. 

Håbrok 64. 

Håey 215. 

Håkon gamli 296. 306 

— 7. 
Håkon godi 172. 201. 
Håkon jarl 229. 232. 
Håleygjatal 9. 
Halfdan gamli 251.253. 
Halfdan 195. 



NAFNATAL. 



359 



Halfdan hinn mildi 253. 
Halfdan svarti 254. 
Hålfr 257. 
Hålogaland 201. 
Hårr 14 o. s. frv. 
Hårekr 123 
Håvardr halti 119. 
Hedinn 215-17. 
Hefring 160. 
Heidrun 62. 
Heimdalar-galdr47.133. 
Heimdallr 46—7. 92. 99. 

101. 108. 123. 133. 135 

-6. 261. 
Heimir 186. 
Heingestr 7. 
Heinir 248. 

Hel 49. 92—4. 105. 135. 
Helblindi 49. 135. 
Heljarsinnar 99. 
Helvegr 90. 
Hengikjoptr 189. 
Hengjankjapta 131. 
Heremod 6. 
Herfjotur 57. 
Herjafodr 61. 
Herjan eda Herran 14. 
Hermodr hinn hvati 

90—3. 121. 

Hermundr 158. 
Hestaheiti 236—38. 
Hildigoltr 198. 
Hildingar 253—4. 



Hildir 253. 
Hildisvin 198. 
Hildr 57. 215—16. 218. 
Hilmir 252. 
Himinbjorg 36. 47. 
Himinglæva 160. 
Himinhrjodr 86. 
Hindafjall 180. 
Hjadningar 215. 
Hjalti hinn hugpriidi 
198. 

Hjålmpér 237. 
Hjålprekrl77. 
Hjuki 24. 
Hjordis 177. 
Hladir 345. 
Hleidr 195. 197. 
Hlér 108. 
Hlésey 108. 

Hlidskjålf 23. 36.57.95. 
Hlin 56. 102. 
Hlora 128. 
Hlymdalir 186. 
Hlodyn 103. 
Hlokk 57. 
Hnikarr 14. 
Hnikudr 14. 
Hnitbjorg 114. 124. 
Hnoss 55. 152. 172. 
Hoddmimisholt 106. 
Hofvarpnir 56. 
Holmgardr 251. 
Hrafn 198. 



360 



NAFNATAL. 



Hrafnagud 61. 
Hrafnketill 212. 
Hreidmarr 174 — 7. 
Hringhorni 91. 131. 
Hrist 57. 
Hrid 15. 

Hrimfaxi 24. 238. 
Hrotti 177. 
Hrolfr kraki 197—200. 

348. 
Hrungnir 128. 136—40. 

142—3. 192. 210. 
Ilrymr 98—9. 
Hræsvelgr 37. 
Hronn 63. 160. 
Hugi 77—8. 83. 
Huginn 61. 
Hiisdråpa 131. 134. 
Hvedrungr 103. 
Hvergemlir 15. 31. 33. 

62. 
Hvitserkr hvati 198. 
Hymir 95-8. 
Hyrrokin 91. 131. 
Hænir 108-9. 135. 174. 
Hodr 47. 89. 90. 105. 

131. 134. 
Hogni 180. 182—4. 238. 
Hogni 215—17. 
Holgi 166. 201. 
H611 63. 
Horn 55. 



Idavollr 27. 105. 

Idi 113. 192. 

Idunn 46. 109—11. 134 

—5. 152. 155. 160. 
Illugi Bryndælaskald 

235. 
Ingi 157. 
Itrmann 6. 
Ivalda synir 68. 133. 

168. 

Jafnhår 14. o. s. frv. 

Jalangrsheidr 188. 

Jarizleifr 229. 

.Talg eda Jålkr 14. 

Jårnsaxa 140. 152. 

Jårnvidr 25. 26. 

Jarnvidjur 25. 

Jåt 6. 

Jorn 251. 

Jonakr 184. 

Jordan 222. 

Jorsalaland 224. 

Jorsalir 222. 

Jorunn 255. 

Jotland 8. 

Jofurr 252. 

Jord 23. 57. 128. 152. 

Jormungandr 49. 101. 

128. 135. 
Jormunrekr 184 — 7. 
Joruvellir 30. 
Jotunheimar 11.23. 28. 



NAFNATAL, 



361 



49. 66-7. 71. 91. 101. 
111. 136—8. 141. 

Karl 94. 

Kålfsvisa 237. 

Keila 131. 

Kerlaugar 32. 

Kjalarr 132. 

Kjallandi 131. 

Kjårr 254. 

Klæingr byskup 324. 

Kniii 193. 

Knutr 158. 

Kolga 160. 

Kormåkr 121. 123. 207. 

213. 229. 231-2. 
Kristr 188. 221. 223—4. 
Kvasir 95. 113—4. 
Kormt 32. 219 (ey). 

Laufey eåaNål49. 135. 

Leidi 131. 

Leikn 131. 

Leiptr 16. 

Léttfeti 32. 

Listi 219. 

Litr 91. 

Lif 106. 

Lifprasir 106. 

Ljosålfar 35. 37. 

Lofarr 30. 

Lofdar 254. 256. 

Lofdi 254. 



Lofdungar 254. 

Lofn 55. 

Logi 76—7. 83. 

Loki Laufeyjarson 38. 

49. 54. 65—7. 70—1. 

76—7. 83. 89—90. 94 

-6. 99. 101-2. 109— 

12. 134-5. 143—5. 

156. 166. 168—9. 171. 

174—6. 180. 
Loptr=Loki 38. 49. 

146. 155. 
Lorå eda Glorå 6. 
Loridi 6. 
Lorikus 5. 6. 
Lutr 131. 
Lyngvi 52. 
Læradr 60. 
Lædingr 50 — 1. 
Logrinn 11 — 12. 

Magi 6. 

Magni 105—6. 128. 140. 

Magnus 247., 

Mardoll 55. 

Markus Skeggjason 

158. 220. 222. 246. 

250. 252 -3. 256. 
Månagarmr 26. 
Mani 24—5. 162. 
Mani skåld 220. 
Meinpjofr 237. 
Menja 189—91. 



362 



NAFNATAL. 



Mennon, Munon 5. 
Midgardr 21. 22.25.65. 

85. 103. 128. 
Midgardsormr 84 — 5. 

87—8. 98—100. 105. 

128. 135. 
Midjardarsjår 4. 
Mist 57. 

Mistilteinn 89. 90. 134. 
Mikåll 158. 
Mimir 31. 99. 101. 
Mimisbrunnr 31. 99. 
Mjolnir 41. 67. 70. 73. 

91. 105—6. 128. 139. 

143. 
Morginn 237. 
Moda 6. 
Modgudr 92. 
Modi 105—6. 128. 
Modsognir 28. 
Moinn 34. 
Mundilfari 24. 162. 
Muninn 61. 
Munon 5. 

Muspell 16. 17. 68. 102. 
Muspellsheimr 17. 20. 

24. 
Muspellsmegir, -synir 

27. 60. 99. 
Mysingr 190. 
Mokkurkålfi 139—40. 
Mon 230. 



rSTafnapulur 265—94. 
Naglfar 68. 98. 102. 
Naglfari 23. 
Nanna Nepsdottir 48. 

91. 93. 109. 131. 152. 
Narfi sjå Norfi. 
Narfi eda Nari 49. 96. 

135. 
Nål = Laufey 49. 135. 
Nåstrandir 104. 
Nefir 253. 
Nid 247. 
Nidafjoll 104. 
Niflhcimr 15. 17.31.49. 

67. 

Niflhel 15. 

Niflungar 180. 183—4. 

253—4. 
Nikarr 14. 
Nikudr 14. 
Niz 253. 

Nidhoggr31.33— 4. 105. 
Njåll 244. 
Njordr 42—4. 58. 108. 

112. 132. 152. 166. 

Nordri 20. 156. 
Nordrlond 197. 
Nordrsetudråpa 163. 
Noatun 42—4. 112. 
Noi, Noaflod 1. 
Noregr 9. 198. 215. 227. 

250. 256. 311. 
Nott 23—4. 159. 



NAFNATAL. 



363 



Nyt 63. 
Nonn 63. 
Norfi, Narfi 23. 
Not 63. 



Orkneyjar 215. 

Ormaheiti 238. 

Ormr Barreyjarskåld 

157. 
OrmrSteinporsson 125. 

127. 160. 163.206.245. 
Otr 174. 
Odinn 6—9. 19. 31. 36. 

38—9. Odinsheiti 39 

—40. 42. 44—5. 48. 

54. 57. 60—1. 63—4. 

90—3. 95. 

99—102. 108—9. 112. 

115. 117. 123—4. 128. 

131. 134—7. 140. 152. 

159. 166. 168—70. 174 

—6. 188. 210.218.257. 
Odr 55. 68. 152. 172. 
Odrerir 113. 115. 117. 

124. 127. 
Ofnir 34. 
Okolnir 104. 
Olåfr (helgi) 250. 
Oleifr 233. 
Omi 14. 
Onarr 159. 
Oski 14. 
Ottarr svarti 204. 208. 



228. 233—4. 241. 244 
—5. 250. 252—3. 256. 

Påll 318. 
Priamiis 5. 

Ragnarr lodbrok 186. 

188. 218. 329. 348. 
Ragnars-dråpa 217. 
Ragnarøkr 217. 
Randgridr 57. 
Randvér 184. 187. 
Ratatoskr 33. 
Rati 116. 
Rådgridr 57. 
Ran 160. 166—7. 244. 
Rånardætr 244. 
Raumar 247. 
Refill 177. 
Refr 119. 122. 125. 160 

—1. 207—8. 212. 214. 

221. 242—3. 245. 304. 
Reginleif 57. 
Reginn 174. 176-79. 

181. 
Reidgotaland 8. 257. 
Rerir 7. 
Ribbungar 334. 
Rindr 48. 57. 121. 134. 

152. 159. 232. 
Rin 182. 
Rom 222. 224. 
Rota 57. 



364 



NAFNATAL. 



Ræsir 252. 
Rognvaldr 158. 
Rognvalds-dråpa 229. 
Roskva 70—1. 128. 

Haxar 198. 
Saxland 7. 9. 226. 
Saga 54. 
Selund 11. 12. 
Scskef 6. 

Sessrumnir 45. 152. 
Sif 6. 48. 128. 135. 137. 

152. 159. 166. 168. 170. 
Sigarr 7. 254 (tveir). 
Sigg 219. 
Siggeirr 254. 
Sigi 7. 
Sigmundr Sigurdarson 

181—2. 
Sigmundr Volsungsson 

177. 186. 
Sigtryggr 251. 
Sigtun 8. 
Sigurdr Fåfnisbani 177 

-82. 184. 186. 238. 

254. 348. 
Sigurdr jarl 119. 213. 

229. 
Sigvaldi 211. 
Sigvatr Pordarson 223. 

227. 250. 256. 
Sigyn 49. 97. 109. 135. 
Sikiley 220. 



Siklingar 254. 
Silfrintoppr 32. 
Simul 25. 
Sindri 104. 
Sindri (salur) 168. 
Sinfjdtli 186. 
Singasteinn 133. 135. 
Sinir 32. 
Sibil 6. 
Sid 62. 
Sjofn 55. 

Skadi 43—4. 97.111—2. 
132. 135. 166. 

Skapti Poroddsson 222. 
Skati 257. 
Skeggjold 57. 
Skeidbrimir 32. 
Skelfir 254. 
Skilfingar 254. 
Skinfaxi 24. 238. 
Skidbladnir 64. 68.133. 
168. 170. 

Skirnir 51. 58-9. 100. 

Skjaldun 6. 

Skjoldr 6. 8. 188. 254. 

Skjoldungar 8. 188. 254. 

Skoll 25. 

Skrymir 72—5. 

Skuld 32. 57. 

Skuli jarl 318. 336.344. 

348. 
Skuli Porsteinsson 163. 

172. 201. 240-1. 



NAFNATAL. 



365 



Skyli 252. 
Skogul 57. 120. 
Sleipnir 31. 64. 91. 135 
-6. 

Slidr 16. 

Slidrugtanni 92. 133. 
Slongvir 200. 
Snorri Sturl. 295. 
Snotra 56. 
Snæbjorn 162. 228. 
Sol 24. 57. 

Son 113. 115. 117. 124. 
Starkadr 131. 
Steinarr 206. 
Steinn Herdisarson 158. 
161. 

Steinporr 121. 
Stufr 253. 

Styrkårr Oddason 221. 
Sudri 20. 156. 
Sumarr 38. 
Surtalogi 36. 105—6. 
Surtr 16. 99—103. 
Suttungr 114—7. 
Svadilfari 65—7. 
Svanhildr 181. 184—5. 
Svarinshaugr 30. 
Svartålfaheimr 51. 175. 
Svartålfar 168. 
Svarthofdi 18. 
Svåfnir 34. 
Svåsudr 38. 164. 
Svebdeg 7. 



Sveinn 161. 163. 
Svidrir 14. 
Svidurr 14. 257. 
Svipdagr 7. 
Svipdagr 198. 
Sviagriss 199—200. 
Sviar 200. 
Sviaveldi 257. 
Svivor 131. 
Svipjod 8. 9. 11. 188. 

193. 198. 227. 257. 
Svol 16. 62. 
Svold 201. 
Sylgr 16. 
Syn 56. 
S5 r r 55. 

Sæhrimnir 60. 
Sæmingr 9. 
Sægr 25. 
Sækin 62. 
Sokkvabekkr 54. 
Sorli 184-7. 

Tanngnjostr 41. 
Tanngrisnir 41. 
Tindr Hallkelsson 211. 
Tråkia 5. 6. 
Troån 5. 
Troja 5. 9. 22. 
Tror (porr) 5. 
Tyggi 252. 
Tyrkir 9. 
Tyrkland 5. 7. 



366 



NAFNATAL. 



T^r 45-6. 50. 53. 100. 
108. 118. 134. 



XJdr 160. 

Ullr 48. 108. 128. 135. 

152. 210. 
Uppsalir 198—9. 
Urdarbrunnr 31.34—5. 

222. 
Urdr 32. 213. 
Ulfr Uggason 120—2. 

127. 130-1. 133—5. 

207. 213. 231. 234. 
Utgardr 75. 

Utgarda-Loki 75—82. 
f 84—5. 87. 
Uvigg 7. 

Vafpriidnir 18. 
Valaskjålf 36. 
Valfodr 39. 
Valgardr 244. 247-8. 

256. 
Valholl 12. 39. 57. 60. 

62-5. 89. 120. 123. 

137. 166-7. 
Vanadis 55 sbr. 173. 
Vanaheimr 43. 
Vanir 43. 56. 113. 
Vartari 171. 
Vågasker 133. 
Vågsbrii 320. 



Våli 48. 57. 105. 108. 

134. 
Våli 96. 
Van 54. 

Vånargandr 135. 
Vår 55. 

Våsadr 38. 
Vé 19. 

Vedrfolnir 33. 
Vegdeg 7. 
Vegsvin n 63. 
Veiga 234. 

Veili (Porvaldr) 320. 
Verdandi 32. 
Vésteinn 237. 
Vestfål 7. 
Vestri 20. 156. 
Vetr 38. 
Véseti 198. 
Vetrlidi 131. 
Vidfinnr 25. 
Vidrir 14. 
Vifill 237. 
Vili 19. 
Vilmeidr 17. 
Vimur 131. 145. 
Vindlér 134. 
Vindljoni, Vindsvalr 38. 
163. 

Vingener 6. 
Vinge-porr 6. 
Vingnir 106. 128. 
Vingolf 28. 39. 



NAFNATAL. 



367 



Vitrgils 7. 

Vitta 7. 

Vittolfr 17. 

Vid 16. 62. 

Vidarr 48.100.103. 105. 

108. 134. 144. 166. 
Vidblåinn 37. 
Vigridr 99. 103. 
Vin 63. 
Vina 63. 
Voden 6. 
Væni 198. 
Voggr 197. 
Volsunga^ 8. 254. 
Volsungr 177. 254. 
Voluspå 15. 16. 21. 26. 

28. 31. 36. 67. 97. 101. 
Voluspå hin skammal7. 
Volu-Steinn 126. 234. 
Vor 55. 
Vottr 108. 

Yggdrasill 30. 32. 34 

—5. 64. 99. 101. 
Yggr 232. 
Ylfingar 254. 
Ylgr 16. 

Ymir 17—22. 28. 
Ynglingar9.253— 4.159. 
Yngvi 9. 253—4. 
Yrsa 195. 198—200. 



Pegn 237. 



Pengill 252. 

Pjazi 43—4. 100—13. 

152. 153. 192. 
Pjålfi 70—1. 77-8. 83, 

128. 139. 140. 149. 
Pjod 177. 
Pjodnuma 63. 
Pjodolfr Arnorsson 159 

—60. 201. 212. 224. 

229. 233. 235.239.241. 

250-1. 255. 
Pjodolfr hvinverski 12. 

120. 141. 152. 157. 232. 
Porbjorn disarskåld 

129. 131. 221. 
Porbjorn hornklofi 208. 

219. 242. 
Porfinnr jarl 225. 230. 
Porgerdr holgabruor 

201. 
Porgrims-pula 236.238. 
Porkell hamarskåld 

256. 
Porleifr 143. 153. 156. 
Porleikr fagri 203—4. 

245. 
Porsteinn 125. 208.221. 
Porvaldr blonduskåld 

124. 204. 227. 

Porålfr 123. 
Porarinn måhlidingr 
304. 



368 



NAFNATAL. 



Pordr Kolbeinsson 231. 

234. 236. 
Pordr mæraskåld 204. 
Pordr Sjåreksson 132. 

219. 

Porr, Åsa-Porr 5. 23. 
32. 40—1. 48.57. 66- 
76. 78-82. 84—8. 96. 
100. 105. 107—8. 118. 
128-9. 131. 135-41. 
144—7. 152. 1£9. 166. 
168-71. 231. 

Porsdråpa 146. 
Pråndheimr 164. 
Pridi 14 o. s. frv. 
Privaldi 128. 131. 
Priidheimr 6. 



Prudr 57. 128. 152. 
Priidvangar 41. 85. 140. 
Prymbeimr 43—4. 110. 
Pviti 53. 
Pyn 63. 
Pokk 94. 
Poll 63. 

^Egir 109. o. s. frv. 
165-7. 244. 

Odlingar 253—4. 
Oglo 120. 224. 
Okuporr 41. 70. 76. 
Olvaldi 112. 
Ol vir hnufa 128. 
Ormt 32. 
Oxnaheiti 238. 



SKYRINGAR VISNA, 

ER SKYRA PARF. 



Bis. 12. Gefjundro,gl6å djiipr6duls(gulls,gull- 
glod), odla Danmarkar auka(Sjåland) fra Gylfa, 
svåt rauk af rennirauknum (uxunum); øxn båru 
fjogur haufud ok åtta ennitungl (augu), pars 
gingu fyr vidri vallrauf (hinu afrifna vall-lendi) 
vineyjar (hinnar grasivoxnu eyjar; vin = engi). 

Bis. 13. Seggir hyggjandi (vitrir) létu Svåfnis 
(Odins), sal (Valhallar)-næfrar (skjolduna) blikja 
(blika) å baki ? våru bardir grjoti (i Hafursfjard- 
arorustu). 

SKÅLDSKAPARMÅL. 

1. Nu hykk(hygg ek)segja ^tum kostu slidr- 
hugads (slidr = hættulegur; hjer »mj og«) jarls; 
hrosta brim (61) Alfodur (skåldsk.) p}H p ; s ^ 
léttir mér strida (hugarångurs). 

2. Nii es arnar flaug (Nu fljiiga ernir) of 
vangi; ek hygg at ægis jo (skip)-draugar (menn) 
piggi heimbod Hangagods (Odins) ok bauga. 

3. Herr lattisk at ganga med hottu Hangat}'s 
(hjålma) fyr brekku; peim pottit (potti eigi) 
pekkiligt (ljuf't) at hætta (hætta sjer). 

4. Opt kom hollr (minn holli fostri) mér at 
helgu fulli Hrafnasar (skåldsk.; hann kcndi 

24 



370 SKYRINGAR VISNA 



mjer skåldsk.); stafna jardar (hafs) leiptra (gulls) 
Baldr (mk) es hniginn (dåinn) skaldi. 

5. Ok jardrådendr (koniingar) næmdu (sviptu) 
Sigurd, hinns veitti Haddingja vals (urvalslids 
Haddingja = hermanna) hroka (hrafna) bjor 
(blod) svonum Farmatys (hrofnunum), fjorvi å 
Ogloi. 

6. Par vas Sigtyr (Odinn) sjålfr i Atals dyra 
(skipa) sækiålfi (hermanni); god styrdu peim 
byrjar prafna (skips) Beima (mk). 

8. Vidfrægr Hroptatyr (Odinn) ridr at vilgi 
(mjog) vidu sonar (Baldurs) båli, en mér lida 
hrodrmal (lofkvædi) of hvåpta. 

9. Valr lå par (vid Hafursfjord) å sandi, vit- 
inn (åkvedinn, gefinn) enum eineygja fadm- 
byggvi (eiginmanni) Friggjar (Odni); fognudum 
slikri dåd. 

10. Snarr byrjar viggjar (skips) piggjandi 
(Håkon jarl) spenr barrhaddada (vaxna greni) 
bidkvån Pridia (bid-konu Odins = jord, Noreg) 
und sik sannyrdum sverda. 

12. Jardhljotr (Håkon jarl), så es bindr hun 
(dregur segl vid hun), eykr beinan (greidugan 
m. 1. 1. skåld-skaparins) dia fjardar (skåldskapar) 
breyti (skåldid, mig) med enniduki (gullhladi). 
Yggr (Odinn) seid til Rindar. 

13. Ekåfirnum (mjog) forngorvan hornafors 
(61) hlitstyggs farms arma Gunnladar (Odins; 61 
O. = skåldskapur) at hrosa ok po litinn. 

14. Par hykk valkyrjur fylgja svinnum sig- 
runni (orustu-vid, Odni) ok hrafna [til] svigs 
heilags tafns (liks Baldurs). [Hollin] hlaut [pryd- 



SKYKINGAR VISNA 371 



ast] innan svå minnum (fornum goda- og hetju- 
sogum). 

15. Blæt = forna til, d^rka ; godjadarr = vdrn 
goda, Odinn. 

16. Gåfumk = gaf mjer; ulfs bagi (6vinur) = 
Odinn. 

17. Framr Valgautr (Odinn), tamr valdi 
hrannvala (skipa) fannar brautar (sævar) salar 
(himins), pér eigu vér gjalda Fals (dvergs) veig- 
ar (skåldskap-argåfuna). 

18. Ek mun hljota at ausa austr Hertys (Od- 
ins) vingnodar (Sonar eda Bodnar eda Odreris) 
fyr orpeysi flausta (Håkon jarl), né hlitik fryju 
(læt ekki fr£ja mjer) of pat. 

19. Kostigr Heimdallr ridr hesti at kesti, 
peim es god hlodu at fallinn mog (son, Baldur) 
kynfrods (kyn = mjog) Hrafnfreistadar (Odins). 

20. Leydra = pvo i laudri (lddri). 

21. Ek bid ungr algildan allvald Yngva ald- 
ar (Håkon jarl) at halda }'s (boga) bifvangi (bif- 
anlegu landi; hendi) of mér. Hroptr (Odinn) 
for med (var vopnadur med) Gungni. 

22. Hlidskjålfar gramr sagdi sjålfum (peim 
sjålfum, ovist hverjir) hitt es hugdi, par es lid- 
ar hlifar-styggs Hareks våru hoggnir. 

23. Hinn (skåldamjodurinn), es farmognudr 
bar fljugandi (Odinn i arnarham) or Surts sokk- 
ddlum (djupum dal jotuns, Hnitbjorgum). 

24. Pat erumk (er mjer) synt (å skildinum), 
at sonr Aldafodrs (Por) vildi snimma (pegar) 
offreista afls vid uri (sjonum) pafdan (pivfdan, 
volkadan) jardar reist (pveng; midgardsorm). 



372 SKYRINGAR VISNA 



25. Pvi at flestr fjolkostigr mæringr rædr 
flestu færa (færra) en pu vid son Bestlu (hjå 
Odni); hefk tekit til mords mærdar (= dråpu, 
kvædis um orustur, vig). 

26. Nu hef ek greipat (gropad, fest) mart i 
midi burar Bors (Odins), arfa Bura (Borr var 
son Bura eda Burra). 

27. Ek bid hugstoran foldar vord (Håkon jarl) 
heyra å dreggjar brim (61) fjardleggjar (steins) 
fyrda (dverga; 61 dverga = skåldsk.); heyr, jarl, 
Kvasis dreyra (kvædid). 

28. Bergs geymi-lå (frelsandi bylgja) dverga 
(kvædid) gengr of alla Ullar ask (skjald-) -sogn 
(skjaldada menn) pess, es magnar hvot bod var 
byrgis (skjaldar) sorgar (sverds; er etur sverdi 
titt og oft\ 

29. At lik bjors brikar (konunnar) ok mitt 
dauds væri borit i einn sal; rekkar nemi Dval- 
ins drykk (kvædid). 

30. Ték Porsteini gedreinar (brjosts) gildi 
(drykk) grjot-aldar (dverga; dvergadrykkur = 
skåldsk.); båra Bergmæra (dverga; kvædid) 
glymr; ek bid lyda kyn lilyda. 

31. Budumk = baud mjer; bjod = 16nd. 

32. Mildingar hlydi; hefk gildi (drykk) hapta 
(godanna) beidis (herra; Odins); pvi (pess vegna) 
bidjum vér pagnar, at fregnum tjon (dauda) 
pegna (Haralds gråfelds og peirra). 

33. Hårs lid = Odins d rykkur, skåldsk.; Gill- 
ings gjold = skåldsk.; hans = Håkonar jarls; 
hverlogr (Odreris logur) gålgafarms (Odins) =- 
skåldsk., kvædi. 



SKYRINGAR vfSNA 373 



34. Rognis vågr (Odins v. == kvædid) eisar (fer 
hart) fyr mér; hafs alda Odreris (ein bylgja 
ur hafi O. — eitt kvædi) p^tr vid galdra fles 
(=songs sker, tiinguna); verk hagna (eru til 
nags, gagns og soma) visa (kgi) aldr (ætid). 

35. Nu es pats Bodnar båra (kvædid) tér 
vaxa; pjodir jofurs (Håkonar jarls) gervi hljod 
i holl ok heyri fley bergvaxa (dverga skip, kvædi). 

36. Er (Håkon jarl) verdid råda vingjofum, 
alls Sonar sad (skåldamjodurinn, kvædid) grær 
oss å sefreinu orda (tiingunni) of mæran kon 
(Hå-kon). 

37. Egill (Volu-Steinsson), heyr mina glaum- 
bergs (brjosts) strauma Mims vinar (Odins; 
brjoststraumar Odins, skåldamjodurinn) glymja 
vid goma sker (tiinguna); mér es gefinn fundr 
(fengur) Pundar (Odins; jeg hef ort kvædi). 

38. Seggir purfut (purfa ekki) ala ugg of 
minn brag; ek sn}> engu hådi i Vidurs (Odins) 
feng (kvædid); kunnum haga hrodrsmid. 

39. Ték herreifum (glodum vid menn) Åleifi 
(Olafi på) gedfjardar (brjosts) lå (bylgju) Hild- 
ar hjaldrgegnis (Odins; brjostlogur Od. = kvædi); 
hann vil ek kvedja at Grimnis (Odins) gjof 
(kvædinu). 

40. = 33 5 —8. 

41. Ek å til bædi sollinn(ångistarfullan) vind 
bergjarls (jotuns) briidar (g5 r gjar ; g5 r gjai' vindr 
= hugur) ok seinfyrnd skip dverga (kvædi) at 
senda eina (eina og somu) gotu. 

42. Vadr Vidris arfa (Pors) lå vilgi (ekki) slakr 
å Eynefis ondri (skipinu, bordstokknum), es 



374 SKYR1NGAR VISNA 



Jormungandr (midgardsormur) rakdisk at sandi 
(eftir sandbotninum). 

43. Umbgord allra landa (midgardsormur) 
æstisk ok sonr Jardar (Por) 

44. Brodir Vrosku (Roskvu; Pjålfi) stod vreidr; 
fadir Magna (Por) vå gagn; prottar steinn (hjarta) 
Pors skelfra (titrar eigi) vid otta, né Pjålfa. 

45. Fadir Prudar (Por) leit hvassligum aug- 
um å baug brattrar brautar (midgardsorm); 
ådr æstisk oggs (fisksheiti) bud(hafid)at flaustt 
(båtnum). 

46. Sifjar runi (Por) bjo snarla veidarfæri 
sin fram med karli (Hymi jotni); getum hræra 
hornstraum Hrimnis (skaldsk.). 

47. Jardar seidr (midgardsormur) brå sva 
vidr, at hnefar Ulls niags (Pors) skullu ut at 
bordi; breidar syjur (baturinn; s\ v ja = bord i 
skipi) rcndu fram. 

48. G^gir oflugbordu (gygjar; Por) forsk (for 
sjer, tok) hamri i hægri hdnd, på es of kendi 
(fann til) endiseids allra landa (fiskur, er lykur 
um alla jord, midg.ormur). 

49. Medan gramr Bilskirnis (Por), hinn es 
samdit (samdi ekki) svik (i) hjarta, nam snart 
rjufa grundar fisk (orminn) med grandi gljufr- 
s keljungs (jotuns; hamrinum). 

50. Porr hefr vardan Åsgard af prek med 
årum Yggs (åsum). 

51. Ok enn ljoti hringr bordroins barda 
(skips) brautar (hafs; hringr hafs = ormurinn) 
stardi hardgedr nedan å haussprengi Hrungnis 
(Por). 



SKYRINGAR VISNA 375 



52. Vel hafid, sundrkljufr niu hofda Privalda, 
haldit aptr ydrum eykjum (hofrunum) »of mær- 
ura sumbis simbli« [ovis skilningur], 

53. Prøngvir kunnleggs (ættbålks) kveldrunn- 
inna kvinna (g^gja; Por) gein alinmunni(hond- 
inni, greipinni) vid pungum raudbita tangar 
pangs (jårnsiunnar; gein alinm. = greip). 

54. Pjokkvaxinn piklingr (digur madur, Hym- 
ir) kvazk pykkja firinmikla hætting (åhættu) at 
hofgum megindrætti hafra njots (Pors). 

55. Fulloflugr fellir fjallgauts (jotuns; Por) 
lét hnefa skjalla vid eyra reyrar leggs (steins) 
reyni (jotninum, Hymi); pat vas ramt mein. 

56. Vidgymnir Vimrar vads (Por) laust hlusta 
grunn (hofudid) af frånum nadri vid hronnum. 
Hlaut o. s. frv. (sjå 14. visu). 

57. Starkedi — Starkadi, af Starkodr o: Stark- 
Hodr. 

59. Godriin (Gjukad.) vard sjålf bani suna 
(Erps og Eitils); snotr godbrudr (Skadi) nama 
una Vani (Nirdi, samlifi vid hann); Kjalarr(6d- 
inn) of tamdi mara (hesta) heldr vel; kvådut 
Hamdi spara hjorleik (orustu). 

60. Grjotbjorn = Arinbjorn, vinur Egils. 

61. På es jarla bågi(6vist hver) vildi byggva 
utrost (hin ytri, fjarlægari lond) Belja dolgs 
(Freys; skilning oviss), 

63. Bodfrodr (orustu-kænn) Freyr ridr (ckur) 
fyrstr å borg (gelti) enum gulli byrsta til borg- 
ar (bålkastar) Odins sonar (Baldurs) ok styrir 
félkum. 

64. Frægr ragna rein-våri (verjandi goda- 
brautar, Bifrastar, Heimdallr) bregdr rådgegn- 



376 SKYRINGAR VISNA 



inn (rådspakr) vid (keppist å sundi vid) firna- 
slægjan Fårbauta mdg (Loka) at Singasteini; 
mogr åtta mædra ok einnar (Heimd.) rædr 
modoflugr ådr (en Loki) fogru hafn^ra (steini, 
Singast.); ek kynni(gjori petta kunnugt) mærdar 
påttum. 

65. Edr (= Ennfremur) of sér å baugi »hell- 
is biaur hyrjar« (oskilj.; o: skildinum), es otti 
jotna (Por) lét of sottan (tor til) Grjotuna hang; 
Jardar sunr ok at isarnleiki (jårnleiknum, or- 
ustu), en måna vegr (himininn) dundi und hån- 
um; modr svall Meila brodur (Por). 

66. Oli ginnunga (hauks) vé (bustadur; loftid) 
knåttu brinna fyr Ullar magi (Por), en grund 
vas endilåg hrundin Cslegin) gråpi (hagli), på es 
hafrar drogu hogreidar (pægilegrar kerru) haf- 
regin (hinn borna gud; Por) fram at fundi 
Hrungnis; Svolnis (Odins) ekkja (jordin) gekk 
sedr (lå vid ad gengi pegar, sedr = senn) sundr. 

67. Baldrs of barmi (brodir; Por) pyrmdit 
(hlifdi ekki) par solgnum (grådugum) dolgi 
manna (jotni); berg hristusk ok bjorg brustu; 
upphiminn brann; ek fra Haka vagna (skipa) 
reinar (sævar) myrkbeins (steins, fjalls) vått (så 
sem pekkir stein; jotunn) hrøkkva mjok (kroft- 
uglega) moti (biiast til varnar), på es påtti (pekti, 
= leit) sinn vigligan bana (Por). 

68. Brått flo folr randa iss (skjold ur) und 
iljar bjarga gæti (jotninum); bdnd (godin) ollu 
pvi; iraun (orustu) -disir vildu svå; hraundrengr 
(jotuninn) vardat (purfti ekki) at bida lengi 
padan (eftir pad) tids hoggs frå hordum of 



SKYRINGAR VISNA 377 



riina (vini) trjonu trolis (hamarsins; Por) fjol- 
lama (sem lemur marga). 

69. Belja bolverdungar (illra jotna) fjorspillir 
(Por) lét bolm (bjorn) olågra fjålbrs gjålbra 
(håttglymjanda hellis bjorn — jotun) lalla å 
randar holmi (skildinum, sem hann stod å); 
par hné gilja grundar (fjalls) gramr (jotun) fyr 
skorpum (hordum) hamri; en bergdana (jotna) 
brjotr (Por) bægdi vid (hnekti) jormunprjoti. 

70. Ok hardbrotin hein Vingnis (jotuns)herju 
(gygjar) heimpingadar (pess er sækir gygi heim 
sem elskugi; jotunn) hvein (paut hvinandi) at 
Grundar sveini (syni, Por) i hjarna mæni (pol- 
fall; hofudid), svåt ståla vikr (heinin), edr (enn) 
olaus i hausi Odins burar, stod par of stokkin 
blodi Einrida (Pors). 

71. Ådr olgefjun (Groa) gæli (reyndi med 
galdrasdng ad nå) et rauda ryds hælibol (hein- 
ina, sem eydir rydinu) or hneigihlidum hårs 
(hofdi) såra reiditys (guds, sem veitir [jotnum] 
sår, Pors); ek (skåldid) lit gorla pær of fardir 
(ferdir, gjordir) å Geitis gardi (skildinum); ek 
på baugs bifkleif (skjoldinn), fåda bifum (lit- 
um? eda sognum?) at Porleifi (spaka). 

73. Logseims (sæprådar, midg.orms) fadir 
(Loki) red at hvetja felli fjornets (lifs) flugstalla 
goda (jotna; Por) heim an; Loptr (Loki) vas 
drjugr at ljuga; vilgi (ekki vel) tryggr (åreidan- 
legur) herprumu Gauts (Odins) gedrcynir (Loki) 
kvad grænar (ladandi) brautir liggja til veggjar 
viggs (huss) Geirrodar. 

74. Gedstrangr (hugrakkur) Poarr (Porr) of 
lét skommum (skamma stund) Gammleid (= lopt, 



378 SKYRINGAR VISNA 



Lopt, Loka) bidja sikgongu — peir fystusk at 
prysta Porns nidjum (jotnum) — , pas gardvitj- 
udr Idja (Por), rikri Gandvikr Skotum (jotnum), 
gerdisk (bjo sig til farar) endr fra Pridja (Odins, 
heiman) til setrs Ymsa kindar (jotna heima). 

75. Rognir soknar (Pjålfi) vard fyrri i for 
med sagna (flokka) svip ti (sem setur i hreifingu; 
her-togi, Por) en arma farmr galdrs hapts (elsk- 
hugi Sigynjar, Loki), gorr (buinn til) meinsvår- 
ans (meinsæris); ek pyl granstrauma Grimnis 
(Odins vara-straumar == skaldsk.); gallopnis 
(arnar) halla (fjalla) Endils (konungs; jotuns; 
man (gygja) -tælir (Por) spendi ilja gaupnum 
(fotunum) å mo. 

76. Ok gunnvanir gingu, unz frumse} r rir fridr- 
ar himintorgu (solarinnar) vargs (jotuns [i ulfs 
barn]) fljoda (gygja; frumseyrir peirra = I ) 6r 
kom til Gangs (jotuns, Ymis) dreyra (årinnar, 
Vimrar), pas bolkveitir Loka (Por; bolkv. = så 
sem hnekkir boli), brædi vændr, vildi bragd- 
mildr (bragd = afrek) brjota bag å brudi sef- 
grimnis (jotuns) måga (jotna). 

77. Ok vegpverrir varra (sævar) hjalts (steins) 
Nonnu (gygjar; så sem eydir veg hennar = 
Por) vann fetrunnar (gat komist yfir) hlaupåar 
oltnar af hagli of gaupu ver (fjdll); mjok leid 
or stad æstr stokkvir urdar prjots (jotuns) breid- 
an stikleidar (årinnar) veg, par es pjodår fnæstu 
eitri (spudu fram eituvkoldum straumum). 

78. Par settu [peir] skotnadra (stafina) fyrir 
i håfs mork (polf.; åna, årbotninn); né svåfu hal- 
ar hvélvolur (hnulliingarnir) byrmarkar (årinnar) 
målhvettar(slegnar svo ad songladi i); hlympél 



SKYRINGAR VISNA 379 



(stafurinn) knåtti glymja vid mol, en fellihryn 
fjalla (årstraumurinn) paut, hoggvin hreggi 
(stormi), med Fedju (årheiti) stedja (grjotinu). 

79. Njotr njardgjardar (megingj., Por) leit 
hall-lands (fjalls) mar (åna) falla sik of hard- 
vaxnar herdar; gatat (gat ekki fengid) en neytri 
råd fyr sér, pverrir Marnar barna (g^gja) lét 
megin vaxa sér til salpaks (himins), nema pyrri 
porns (jotuns) svira snerriblod (odir blod- 
straumar; åin). 

80. Fridir eidsvara vikingar Gauta setrs (Od- 
ins setrs, Valhallar, peir Por og Pjålfij, gunnar 
snotrir, odu fast, en svardrunnit (rennandi yflr 
jardarsvordinn) fen flaut; hronn jardarskafls 
(fjallsins) purdi, blåsin hretvidri, af afli at herdi 
naudar (så er herdir neyd) åss haudrs (fjalls) 
rum (hellis-) byggva (jotna). 

81. Unz Pjålfi kom sjålflopta (å lofti, Por bar 
hann) å skaunar (skjaldar) seil (haldandi sjer i 
skjaldarband Pors) med fta sinni (Por); pat 
vas aflraun himinsjola (Por); hrekkmimis ekkj- 
ur (gygjar; dætur Geirrodar) hådu straum 
stridan ståli (gerdu straum, erfidan stafnum); 
stophnisu (gygjar) steypir (Por) for stridlundr 
(hardlyndur) med vol Gridar. 

82. Né dråpu dolgs akarn (hjortun) firum, 
vamras stridkvidjondum (sem hardlega hafna 
vommum), stall vid djupfalli glamma (ulfs) 
stodvar (fjalls) rastar (årinnar). Atli (Por) hlaut 
meira ogndjarfan, eirfjardan (eirfirdan, hlifd ar- 
lausan) hug; prottar steinn (hjarta) Pors skalfa 
vid otta né Pjålfa. 



380 SKYRINGAR VISNA 



83. Ok sidan gerdu sifuna (hjer um bil = 
eidsvara i 80. v.) sverds lidhatar (Por og Pjålfi) 
hlifar hardgleipnis (hardbands, skjaldarfetils) 
bords (skjaldar) dyn (orustu) vid barda Horda 
(jotna), ådr hrjodendr fjorupjodar (jotna) skyld- 
breta (jotna) hædi Hedins reikar (hofuds) skål 
(hjålm) -leik (orustu) vid »bylridar skytju« (6- 
skiljanl.). 

84. Dolgferd kolgu-Svipjodar (hinir fjand- 
samlegu jotnar) dreif (flydi) fyr kneyfi nesja- 
drottar ( jotna; Por); flesdrott (jotnar) sotti å 
flotta i vå (hættunni);pås Jolnis (Odins) ættir 
(peir Por) stodu fasta (fastlcga), knåttu flodrifs 
(steins) utvés (Jotunbeima) Danir (jotnar) luta 
fyrir »funristis« (oskilj.). 

85. Pars bersar (peir Por), bornir prottar 
bugum, gingu fram i Porn (jotuns) -rann vard 
blymr bellis bringbålkar (fjalls) Kumra (jotna); 
gnipu Lista (fjalls) hreina (jotna) blodr (Por) 
vas færdr i greypan fasta (ofæru) å bott risa 
kvånar (gygjar; ofan å bofud bennar; bun 
var undir stolnum); par vas grån (fjandsam- 
leg) fridsein (fridrof). 

86. Ok prungu (råku bart) bråtungls (auga) 
loga himni (bofdinu) vid (upp i) trodi (pak) 
ballvallar (fjalls; hallr = steinn) salar (bellis); 
pær (dætur Geirrodar) trådusk håm (longum) 
fylvingum (sverdum); breggs våfreida (kerrunn- 
ar) hiifstjori (Por) braut hvåru tveggja hellis- 
sprundi hundfornan hlåtrellida (brjosts) kjol 
(hrygg). 

87. Jardar konr (Por) nam kenna fåtida 
frædi; né mygdu (bnekktu ekki, bjeldu åfram) 



SKYRINGAR VISNA 38l 



Q ardeplis (steins) mærar (fjalls) legs (hellis) 
menn (jotnar) olteiti (gledi vid drykkju); ålm- 
taugar (bogastrengs) ægir (jotuninn Geirrodr), 
åttrudr Sudra (ættingi dverga), laust afli sodn- 
um tangar sega (bita; siunni) i gin angrpjof Od- 
ins (Por). 

88. Svåt hradskyndir Gunnar (Por), langvinr 
Prongvar (Freyju), svalg hrapmunnum handa 
(greipunum) siu lyptisylg (hinn borna sylg > 
drykk, siunnar, siuna sjålfa) å lopti, pas os (glo- 
andi) eisa (sia) Hrimnis drosar(g^gjar) orprasis 
(prasir = så sem saknar og eiskar; jotuns) flo 
pjost (af reidi) af greipar brjosti til Prudar 
pråmodnis (Pors). 

89. H611 prasis (jotuns) bifdisk, pas of kom 
breidu hofdi heidreks (jotuns) und fornan 
veggjar fotlegg (siilu) fletbjarnar (hiiss); itr 
gulli (stjiipfadir) Ullar laust mest meina nestu 
(siunni) nidr i midjan bigyrdil (belti) vegtaug- 
ar jotrs (= taugar vegjotrs; taugar, = dorgai% 
vegr = sjor, sævar-jotr, =jaxl, = steinn) prjoti 
(jotninum). 

90. For (Por drap) gorva (fullkomlega) gramr 
Glaums nidjum (jotnum) med dreyrgum hamri; 
arin (steins) -Synjar (gygjar) salvanid (sem 
venst å ad koma i gygjar sal, jotunn) -bauti 
(sem drepur, Por) of hlaut sigr; fall brautar 
lids (fall brautargengis, skortur å hjalp) komat 
(kom ekki, vard ekki) tvividar (boga) toll- 
ur (Por), karms (vagns) tivi (godi; Pjålfi 
hjålpadi Por drengilega), så es of beitti bekk- 
rekka jotuns harmi. 



382 SKYRINGAR YISNA 



91. Herblotinn (dyrkadur) hneitir (dråpsmad- 
ur) ålfheims »bliku« (oski)j.) undirfjålfrs (hellis) 
kålfa (jotna) vå hogbrotningi skogar (grein, 
staf, Gridarveli) af afii; né måttu val-låtr (kletta) 
Lista (fjalls) -Rygir (jotnar) of bella aldrminkanda 
aldar (manna) steins Ellu (jotuns) lidfostum 
(sem hafdi goda hjalp d: Pjålfa). 

92. Hvé skal ek leggja gjoldum (borga)gunn- 

veggjar bru (? skjoldinn) Ek sé trigg- 

laust^ (hættulegt) of far (vidureign) priggja ty- 
framra tiva ok Pjatsa å hreingoru (fågudu) hlyri 
(rond) hildar fats (skjaldar). 

93. Snotar ulfr (ræningi; Pjazi) flo glammi 
at moli sagna segjondum (fyrirlidum) fyr 6- 
skommu i gomlum aemlis (arnar) ham; orn 
lettisk ar, pars æsir barn mat å seydi; bjarga 
gefnar (gygjar) byrgi (hellis-) -Tyr (jotnnn) vasa 
blcydi vændr. 

94. Medaltålhreinn (hinn prettvisi) vas tivum 
tormidladr (så sem ekki vill gefa) beina (mat ar ; 
hjålmfaldinn hapta snytrir (frædari, Odinn) kvad 
hvat (eitthvad) valda pvi (ad ekki sodnadi); 
margspakr valkastar båru (blods) mår of nam 
mæla af fornum polli (trjenu); Hænis vinr(Loki) 
A r asa hollr hånum. 

95. Fjallgyldir (lilfnr, jotunn) baud fedr Meila 
(Odni) deila sér fyllar (sadningu) af helgum 
skutli (bordi); Hrafnåsar vinr (Loki) hlaut 
blåsa; vigfrekr vingvagna (jotna) rognir (kon- 
ungur) let sigask ofan, par es vélsparir (hrein- 
lyndir) varnendr goda våru farnir. 

96. Pekkiligr drottinn foldar (Odinn) bad 
fljott mog Fdrbauta (Loka) deila prymseilar 



SKYRINGAR VISNA 383 



(bogastrengs) Vårar (Skada) hval (uxa) med 
pegnum, en bragdviss osvifrandi (ohlifinn 6- 
vinur) åsa lagdi at pat fjora pjorhluti upp af 
breidu bjodi (bordi). 

97. Ok svangr facMr Marnar (jotunn) at sidan 
slidrliga (grådugt) okbjorn (nautid) af (sitjandi 
å) eikirotum, — , pat vas fyr longu — , ådr djup- 
hugadr herfangs hirdityr (Loki, sem vildi halda 
sinu) dræpi stongu ballastan vallar dolg (jotun) 
ofan medal herda. 

98. På vard farmr arnia Sigynjar(Loki), så es 
611 regin eygja (sjå) i bondum, fastr vid fostra 
Ondurgods (Skada; Pjaza); rå loddi vid ramman 
reimud (hofdingja?) Jotunheima, en hendr holls 
vinar Hænis vid stangar enda. 

99. Sveita (blods) nagr (orninn, Pjazi) flo 
fengsæll of langan veg med frodgum tivi, svå 
at ulfs fadir (Loki) mundi slitna (var næstum 
slitinn) sundr; på vard of runi (godur viniir) 
Pors bidja målunaut midjungs (jotuns) fridar, 
hvat es måtti; pungr Loptr vas (lå vid ad væri) 
of sprunginn. 

100. Åttrunnr Hymis (Pjazi) bad sagna hræri 
(Loka) sorgæran (orvita af sårsauka) færa sér 
mey, på es kunni ellilyf åsa; Brisings goda (= 
Brisinga, dverga) girdi (Brisingamens) -pjofr 
(Loki) of kom sidan Brunnakrs bekkjar disi 
(Idunni) i garda grjotnidadar (Pjaza). 

101. Byggvendr brattra barda (jotnar) urdut 
(urdu ekki) hryggvir at pat; på vas Idunnr ny- 
komin sunnan med jotnum; allar åttir Ingvi- 
freys (æsir), gamlar ok hårar, gerdusk (bjugg- 
ust) at pingi; regin våru heldr hamljot. 



384 SKYRINGAR VISNA 



102. Unz (brjåladur texti); pu skalt 

vélum véltr Loki — Veidr (Por?) mælti svå — , 
nema leidir aptr mæra mey, stærandi mun 
(gledi) hapta (godanna). 

103. Heyrdak svå, pat hugreynandi Hænis 
(Loki) — sidan sveik opt åsu leikum — , flo auk- 
inn hauks bjålfa (ham), ok lomhugadr fadir 
Marnar (Pjazi), ern fjadrar blads leik (flug)- 
reginn, lagdi arnsug at oglis (hauks) barni. 

104. Skopt hofu skjott brinna, en ginnregin 
skofu (hefludu, tegldu og fengu spæni), en sonr 
greipar bidils (jotuns; pjazi) svidnar; sveipr 
(hastarleg breyting) vard i for. Pats of fått 
(målad) å minni fjalla Finns (jotuns, Hrungn- 
is) ilja bru (skildinum). Ek på o. s. frv. (sjåTl.v.). 

105. Ungr skjoldungr stigr aldri j af nm ild r 
(seni Magnus) å skildan (skjoldum pryddan) vid 
(skip) und gdmlum Ymis hausi (himni); rausn 
pess grams vas gnog (ærin). 

106. Bjort sol verdr at svartri (svdrt) o.s.frv.; 
erfidi Austra = byrdi A. = himininn. 

107. Alis engi bodvar hvatr landreki verdr 
ædri né betri brædr (brodur) Inga (Sigurdi 
munn) undir solar grundu. 

108. =65. Blodi = brodir. 

109. Hvégi es ek spyr ramman visa (Hversu 
ramman sem o. s. frv.) — så rædr fyr veldi — , 
Draupnis drogar (hringa) dis (kona), fagnar 
valdr vagnbrautar (himinsins) mér. 

110. Hinn es varp augum fddur Ondurdisar 
(Pjaza) å vida mundlaug (skål) vinda (himininn) 
of (yfir) sjdt (bustad) margra manna. 



SKYRINGAR VISNA 385 



111. Fjarri hefr (pad er langt fra), at fædisk 
d^rri flotna vordr å gjålfri kringdum élkers 
(himinsj botni (jordu); hverr madr leyfir håfa 
æfi hringvarpadar (Eiriks goda). 

112. Ek kved helgan ræsi (konung) hås heim- 
tjalds (himins) fyrr en fyrda at peima(pessum) 
brag, pvi at hann es d^rri; mærd (kvædid) tésk 
fram. 

113. D} v rr konungr dags (sålar) grundar 
(himins), hjalp d^rum Hermundi (liklega: 111- 
ugasyni). 

114. Sadr (sannur) stillir (kgr) soltjalda (him- 
ins), hjalp snjollum Rognvaldi (Orkneyjajarli). 

115. Kniitr (hinn riki) verr jord (land sitt) 
sem alls drottinn itran fjalla sal (himininn). 

116. Manvits frodr Mikåll (erkiengill) vegr 
pat es pykkir misgort ok alt et goda; tyggi 
(kgr) solar hjålms (himins) skiptir sidan seggj- 
um (p. e. milli himnarikis og helvitis) å dæmi- 
stoli. 

117. Nu es ålfrodull (sol) elfar (gullid) of 
folginn i liki (likam) modur jotna dolgs (Pors; 
i jordu); råd rammrar (voldugrar) pjodar (kon- 
unganna, Haralds gråfelds og brædra hans) 
eru rik. 

118. Råd (hjonaband) lukusk sidan, at så 
snjallrådr konungs spjalli (Håkon jarl) åtti einga- 
dottur Onars (Jord, landid, Noreg), vidi grona. 

119. Stefnir stodvar (hafnar) hrafna (skipa; 
Håkon jarl) gat teygda at sér breidleita brudi 
Båleygs (Odins; jord) [med] rikismålum ståla 
(orustu). 

25 



386 SKYR1NGAR VISNA 



120. Hersa glddudr (kgr) bindr utan vid elg- 
vers (lands) enda (strondina) far gotna vid 
botni hreins (tærs) hafs hufi ronum. 

121. Pvi hygg frægjan (frakkna? spjota) 
fleygjanda (Håkon jarl) mjok traudan at låta 
Auds systur (jord, Noreg) eina (sleppa henni); 
jord ferr und itran menpverri (Håkon). 

122. Darrlatr (spjot-latr) dåsi (onytjungur) 
hefir stadit fjarri, på es dolgljoss (sverds) skynd- 
ir (hermadur) tok endr (fordum) elju Rindar 
(Jord) omynda (mundlausaj. 

123. Ymis blod (hafid) gnyr utan å eyri — 
— — godra fa rn. 

124. Huna hogdyr skipid) berr vestan våg- 
prysta bogu of log; ek vætti lands fyr brandi 
(stafni); hvalmæni (hafid) skefr (særok er). 

125. På es fols (snjohvits) fjallgards hardar 
rokur (byljir) ofu ok tættu élreifar (stormgladar> 
Ægis dætr of alnar vid frost. 

126. Urs vol Gymis volva (Rån) færir bjorn 
undinna festa (skipid) opt i Ægis kjapta, par 
es båra brestr. 

127. En sægnipu (bylgju) Sleipnir (ski])id) 
slitr urdrifinn brjost, runnit raudum steini (lit ». 
or munni hvitrar Rånar. 

128. Hardr élvindr hefr hrundit skipi ort fra 
jordu; svana strindar (hafs) blakkr (skipid) 
lætr snægrund (Island) sokkva i sog. 

129. Mafgr stirdr keipr riss, en dorgar dyn- 
strond (hafid) drifr i svig londum; stog verda 
stundum spend fira greipum. 



SKYRINGAR VISNA 387 



130. Grånn (grår) holmfjoturr (haf) skytr 
Heita (sækgs) hrafni (skipinu); snekkju stafnar 
bera gollna spånu; jdfri es su ferd gofug. 

131. Haustkold holmrond (hafid) skotar héld- 
um (hjelugum) varar ondri (skipi). 

132. Sverrigjord (sverri = dynjandi) svalra 
landa (hafid) springr sundr fyr bordum. 

133. Kveda (menn segja) niu skerja brudir 
hræra hvatt hergrimmastan (mannskædan) ey- 
liidrs (hafs) Grotta lit fyr jardar skauti, pær es 
fyr longu molu Amloda meldrlid (hafid, p. e. 
settu hafid i hreifingu sem kvern væri snuid); 
baugskerdir (mk) ristr lungs (skips) bardi skipa 
hlidar bol (hafid). 

134. Ramr reksaumr viknar i flugastraumi, 
par es Rakna (sækgs) bifgrund (hafid) bleikir 
(hvitnar); duks (segls) bol (vindur) hrindr rifj- 
um å stag. 

135. Godblid Glens bedja (solin) vedr med 
geislum i vé gydju; sidan kemr ofan gott ljos 
grånserks (hins gråserkjada) Måna. 

136. Hvargi es (Hvar sem) har vafrlogi heims 
skala (himinsins; solin) sveimar of orum hnoss- 
vin, Reita borgar (sævar) bål (gull-) -grimmust- 
um. 

137. Ljotir Fornjots synir (vindarnir) toku 
fyrst til fjiika. 

138. Ek ræd (gef)blindum manni unad(gledi) 
penna Vindsvals mog (vetur). 

139. Seimorr (gjafmildur) siggædir (hermad- 
ur) vas sidan pann ormstrega (vetur) i l 3 rånd- 
heimi; pjod veit pinar sannar idir (idjur). 



SKYRINGAR VISNA 



140. Ulfs tannlitudr (hermadur), skulum glitra 
sverdum orum lipp; eiga at drygja dåd i dal- 
fiska (orma) miskunn (sum ar). 

141. Of pak olna (fiska) bekks (sævar) eld 
(gull) af jofri (Birni ad Haugi); pat gaf [hann] 
mer med fjdrnis (hjålms) fylli (hofdinu) vid 
(fyrir) fjalla stillis (jo tuns) drykkju (skåldsk., 
kvædi). 

143. Fallsol (sol, sem getur fallid) bråavallar 
(ennis) Fullu (ennisél F. = gull) skein å Ull- 
arkjols (skjaldar) fjollum (hondum) skåldum of 
al Ian aldr Håkon ar (go da). 

144. Margr mordeids (sverds) fårbjodr (her- 
madur) of hlaut of morgin Freyju tår (gull) at 
fleiri, par es feldum val; vårum par at. 

145. Par es Mardallar gråtr (gull) liggr milli 
skurda (å oxinni); berum Gauts (Odins) megin- 
hurdar (skjaldar) galla (oxi), prutinn dalrey da r 
(orms) låtri (gulli). 

146. Roda (sækgs) ræfrs (skjaldar) ramsvell 
(6x) pverr eigi (verdur ekki ryrara) fyr augna 
regni (tårum) Ods bedvinu (Freyju; verdur ekki 
ryrara fyrir gullid, sem å pvi er); konungr 
eignisk svå elli. 

147. Ek knå styra (eiga) hrodrbarni Hornar 
(Fre} r ju; hnoss), gollvifidu (gulli logdu); hlutum 
dyran grip; gjålfrs brandr (gull) prymr (er fast) 
å hlifar grandi (oxinni); Freys nipt (systurdott- 
ir; hnossin) berr bråa driptir (tår) modursinn- 
ar (gull); gunnar svans (hrafns) gædandi (her- 
madur) unni mer Froda fostr såds (gullsins). 



SKYRINGAR VISNA 389 



148. N^t vorn (hjalp) visa budumk (baudst 
mér) 611; pat var nålægt sævarskåla; ek ofhrosa 
vel pvi barni Njardar dottur (Freyju; hnossinni; 
— fyrsta setningin ekki alveg viss). 

t r 

149. Ognpnidr Våfadar (Odins) ping (orustu) 
prøngvir (hermadur), så es ofrar erring (er dug- 
legur), gaf mér prottoflga (m. t. t. oxarkraftsins) 
dottur Vana-brudar (hnossina); rikr mækis mot- 
valdr (herm.) leiddi mey (dottur) Gefn ar (Freyju; 
hnoss) å be6 skaldi, drifna Gautreks svana 
(skipa) brautar (sævar) glodum (gulli). 

150. Pann åtta ek pridja vin 6ni6ra6an (6- 
lastadan, lofadan) verstan vast-undirkulu (steins) 
Åla (jotuns) rodd (gullinu), en baztan mér. 

153. På es Volsunga drekku (eiturs) hrøkkvi- 
åll (all, sem hrekkur, lidast; eiturormur, midg.- 
ormur) hekk of hrokkinn å ongli fangboda 
(motstodumanni) flotna forns Litar (jotnanna; 
Por). 

154. Jormunrekr knåtti e6r (ennfremur) at 
vakna vid illan draum me6 dreyrfåar (blodugar) 
drottir i sverda flaumi (orustu); rosta yard i 
ranni hofudnidja Randvés (Jormunrekks), på es 
hrafnblåir barmar (brædur) Erps of hefndu 
harma. 

155. Dogg hræva (blod) soknar alfs (Jorm.) 
flaut of set i golfi (herberginu), pars hoggnar 
hendr sem fætr vid (med) sveita of kendusk 
(såust); [hann] fell at hofdi i olskåla brunn (61- 
id, sem flodi yfir alt), blandinn blodi; pat es 
of fått (målad) å Leifa (sækgs) landa (sævar) 
runna (skipa) Jaufi (skildinum). 



390 SKYRINGAR VISNA 



156. Par standa naglfara(sverds) segls (skjald- 
ar) siglur (hermenn), andvanar (an) saums, 
svå at gerdu gyrdan (umgyrtu) golf holkvis (huss) 
så (sængurklefann) fylkis; peir Hamdir ok Sorli 
urdu snemst (pegar) bardir samråda (eftir sam- 
eiginlegu rådi) hordum Hergauts (Odins) vinu 
(jardar) herdimylum (steinum). 

157. Ståla flaums støkkvir (Jorm.) lét mjok 
stydja (berja) Gjiika nidja, på es vildu næma 
(svipta) Fogl- (= Svan) -hildar mun (åst, elskuga; 
Jorm.) fjorvi, ok allir launa Jonakrs sonum 
blåserkjar (brynju)birkis (sverds) fagrgotu (skin- 
andi sår); ennihogg ball ok eggjar. 

158. Pat fall flotna sék å fogrum randar botni 
(skildi); Ragnarr gåfumk (gaf mér) Ræs (sækgs) 
reidar (skipa) måna (skjold) ok fjold sagna (å 
honum). 

160. Ludri = kvarnarstokknum ; grjå = hins 
gråa; hét o: Frodi. 

161. 1 — 2 er vist afbakad og vantar eitthvad 
å eftir; léttum = leggjum i lag, 

162. Snudga = sniidugum, sem sn5'st. 

164. Pvi = af peirri orsok (po at o. s. frw). 

165. 4. vo. er litt skiljanlegt (ætti helzt ad 
vera: lengur en gaukar yfir sal). 

167. nidjar = forfed ur. 

168. Kæmia = eigi hefdi komid; mæli — 
maladi; ef o. s. frv. — ef vid hefdum ekkert vit- 
ad til hennar ådur. 

169. leikur = stallsystur. 

170. hofga = hofugum, pungum. 

171. folk = orustu; beiddum — veiddum. 
173. koppum, af kapp; skordu = skorudum. 



SKYRINGAR VISNA 391 



174. dolgs (fjandskapar) sjotul (sem lætur 
sjatna) = kvornin, malandi frid. 

175. mitt of létti = mitt verk hætti nu. 

176. 1—2 oljos. 

177. vigspjoll = orustu-bodi. 

178. 7—8 afbakad og oskilj. 

183. Ek fra, at Froda meyjar molu fullgoliga 
grafvitnis (orms) bed (gull); stillir lætr grid 
slitna golli; fogr htyr (sidur) øxar minnar, feldr- 
ar vid hlyn (tréskaftid), bera pann Fenju meldr; 
fé mjuks konungs dyrkar (gerir d}' r rlegan) brag- 
ar styri (skåldid, mig). 

184. Flotna fjol gladar (gledst) vid Froda 
mjdl. 

187. Imunlauks (sverds) Ullr (mk), bårum 
of alla æfi Håkonar (goda) F^risvalla fræ (gull) 
å hauka fjdllum (ormunum). 

188. Jofurr sær (såir) bjartplogadan (hér um 
bil = bjartan) brattakr volu-spakra (spakra å 
lidunum) bauga (armana) inndrott sinni Yrsu 
burdar (Hrolfs) ord (sådi; gulli); lastvarr land- 
reki eyss ljosu Kraka barri (gulli) mér sjålfum 
å hauks kålfur (armana), hlémildar holdi (holdi 
vaxnar). 

189. På es ek raud Reifnis (sækgs) ræfr 
(skjaldar) vita (sverd) fyr Svold til audar (tilad 
få aud), bar ek saman haugpok herfylgins Holga 
(gull) baugum. 

190 — 92 alt gullskenningar. 

193. Gegn gramr kastar digulfarmi (gulli) å 
glæstar valstodvar (arma) pegnum; 
gefr armleggs eisu (gull). 



392 SKYRINGAR VISNA 



194. Landfrækn jofurr Lundar (danskur kgr) 
knå granda lidbrondum (gulli); ek hykka (hygg 
eigi) rekka ræsis of prjota Rinar grjot (gull). 

195. Bædi sjods snær (silfur) ok geima eldr 
(gull) liggr tveim megin bjargs (hamars) blod- 
eisu (oxarinnar); ek å at mæra søkkva (Q and- 
manna) stridi (hnckki). 

196. Haflcygr (gull) prymr (liggur) dægr hvert 
of hvitum digulskafli (silfri), en Heita (sækgs) 
blakks(skips) hlyrskildir (sem prydir skip skjold- 
lim) rædr mildu (gjofmildu) hjarta; aldri må 
bræda (brådnar o: tapar sjer) snæ skala (silfri d) 
fyr als hrynbrautar (sævar) eldi (gullinu); folka 
fellir (herm.) vidr (vinnur) 611 framrædi (fremd- 
arverk). 

197. Handa hrauns (gulls) gladsendir (mk) 
ser å seima ry ri (mk), at sigdis (orms) latrs 
(gulls) Hcrmodr (mk) atti godan fodur. 

198. Ek parf at njota gédmennis(ljufra manna) 

gunn arglod- (sverds) brjotanda (Olafs helga); hér 
es inni alnennin inndrott med svinnum gram. 

199. Gollsendir (mk. skåldid) lætr grundar 
hljot njota Yggs mjadar (skåldsk., kvædis); hans 
mæti knå ek hljot a (fyrir); pcngill gladar her 
drengja. 

200. Gollvorpudr (mk) vidr (vinnur) hird 
holla sér . . . grams med gerdum. 

201. Gollstridir (mk) verpr armleggs glodum 
(gulli); konungr gefr raudan aud; eydir opjodar 
bregdr (gefur) Grana farmi (gullinu), 

202. Ek gat (fjekk sem vin) gollskata (orlåtan 
hofdingja); tøgdråpa es gor of gunnvita (sverds) 



SKYRINGAR VISNA 393 



gotu (skjaldar) gråps (orustu) leygs (sverds) 
bor (mk). 

203. Vidblinda galtar (hvals) salts svalteigar 
(hafs) raf (gulls-)kastandi (mk) mun lengi muna 
reyrpvengs (orms) rastar (gulls) selju (kvk.). 

204. Ftygr (konan, Helga) vas alin at rogi fira 
bornum; gunnar runnr (Porsteinn) olli pvi; ek 
vas odgjarn at eiga auds låg (konuna, Helgu). 

205. Ek hef skafna (heflad) odar lokri (tung- 
unni; lokarr = hefill), vandr verka (af verk, kved- 
skapur), stef-knarrar (kvædid) branda (eig. stafn, 
upphafid?) dlstafna (olkera) Bil (konunni), væn 
skala mork (kona). 

206. Pli munt, gronn flods furs (gulls) hirdi- 
sif (kona), brjotask vid gæfu pinni sem fleiri 
Hjadninga grjots (gulls) trodur (konur). 

207. Fjardbeins (steins) skorda (kvk) vas færd 
i afarhrein fot; naddfreyr (mk) slong n^ri nist- 
ing (kåpu) of mjadar Hrist (kvk). 

208. Allir draumar mildrar mens mjukstalls 
(arms) Synjar (kvk) hafa logit at mér; sjå (pessi) 
straumtungls (gulls) veltistod (kona) hofumk 
stiltan (hefur komid mjer i vanda). 

209. Pvi at ek hef lagit mark hols hramma 
hrynbåls (hols gullhrings) bjarkar (konu) å 
Billings burar (dvcrgs) full (kvædi), pats ek berk 
fram. 

210. Fagrbuin aura eik (kvk) stendr fyr 
(hindrar) orum leiki (gledi). 

211. Ognrakkr målma dynskurar (orustu) ålmr 
(mk), okkur hugrekki skalat dvina i landi; svå 
baud lins lind (kvk). 



394 SKYRINGAR VISNA 



212. En frånleitr (med eldsnor augu) stord- 
ar stirdpinull (midg.ormur) stardi fyr bordi å 
frons leggs (steins) folka (jotna) reyni (Por) ok 
bles eitri. 

213. Mordteins (sverds) meidr (Sigurdr jarl å 
Hlodum) es ædri morgum (en margir til sam- 
ans) i fleina dyn (orustu); hjorrfær hildiborrum 
(orustufusum) Sigurdi jarli hjarls (lands). 

214. Enn riki randfårs (sverds) rækilundr (Hå- 
kon jarl) brumadr (groinn) håri stendr Ullar ask 
(skjaldar-)pollum (mdnnum) austr (i Noregi) at 
mikln trausti. 

215. Reggbuss (kgr, regg = skip) bad Ryg ja 
leggja sanian randir (berjast) ondurt røkr; rog- 
sk5 r ja (skjalda) regni (orustunni) helt gegnum 
haustnott. 

216. Gjofrifr asfreyr (herm., os = orusta; 
likl. Vagn Åkason) gekk i golli stokna sæing 
meyjar; Håars (Odins) drifu askr (herm.) vidr 
ærinn proska, 

217. Kom pli heill, svå kvaddi brynja hand- 
ar svella (silfurs) hlyn (herm.). 

218. Als ek hef einrådit bjoda Porsteini bod- 
gædis (Odins) ognstodvar (brjosts) ægi (kvædi); 
hjorva borr (mk) rædr til pess. 

219. Ygr ognarstafr (herm., Ol. helgi), heltu 
lådi fyr tveimr jofrum vid kyn beima, par es 
hrafn né svalta; estu hvatrådr. 

220. Audar porn (mk) hlod ungr punga val- 
kostu fyr ornu, en hirdmenn tédu (hjålpudu) 
håla ara grenni (herm.). 



SKYRINGAR VISNA. 395 



221. Gramr hådi geira hregg (orustu) vid seggi, 
par es bengogl (orvar) gniidu at Skoglar dyn 
(i orustu); raud ben fn^stu blodi. 

222. Ok så halr bar hosvan (gråan) hris- 
grimnis (ulfs) serk at Håars (Odins) vedri (or- 
ustu). 

223. Ek potta år (fordum) Gunnar hyr (sverds-) 
runnum (herm.) vel hæfr at Hlakkar drifu (or- 
ustu), på es vårum æri (^ngri); pat es sagt. 

224. Hraustr pengill lætr Hildarsegl (skjold- 
inn) taka mestum Gondlar glymvindi (vopna- 
drifu), par es strengjar hagli (orum) drifr; hjorr 
gnestr. 

225. Né hlédut (vermdu ekki, hlifdu ekki) 
sigbjarka (herm.) serkir (brynjur), fast of sédir 
(saumadir, tilbiinir), sommidjungum (hermonn- 
unum) vid Hogna skiirir (moti åråsum) romu 
Hårs (Håkonar jarls). 

226. Setja oddnets (skjaldar) pinul (rond ; 
reisa rond) vid odda gn^s æsi (hermanni). 

227. Fjandr grams hnigu und arnar hramma 
at Gondlar glym (i orustu). 

228. Herr lattisk at ganga med Hangatys (Od- 
ins) hottu (hjålma) fyr brekku; peim pottit 
pekkiligt at hætta. 

229. Hjålmfaldinn gunndjarfr Biii, hinn es 
for sunnan i Gunnar gn^ (til orustu), okhjaldr- 
rorr Sigvaldi baud hildi. 

230. På es brynju Vidurr (Håkon jarl) vard 
at kasta hringfåum (slitnum?) Hanga (Odins) 
hrynserk (brynju); Roda (sækgs) rastar (sævar) 
rid- (ruggandi) marar (skip) hrudusk. 



396 SKYRINGAR YISNA 



231. Hart Egils våpna (boga) hryngråp (gråp 
== hagl; drvar) brestr olitinn (mikillega) å Hamdis 
skyrtum (brynjum) fromum unndyrs (skips) 
runnum (hermannanna). 

232. Padan (Af pvi) verda bjort Sorla fot (her- 
klædi) rjodask i blodi fyrda; ek fregn gorla pat; 
benfur (sverd) . . . meil-skurum (orustum). 

233. Hlakkar tjalda (skjalda) hefjendr (menn) 
heldu nefjum saman ok Hildar veggs (skjaldar) 
hregg (orustu) -nirdir (menn) hjoggusk til 
skeggjum. 

234. == 146. 

235. Ætt Olafs (ættingi 6.) rydr skipasolar 
(skjaldar) leyg (eld; sverd) å ægi. 

236. Så dagr vas fridr, es alinleygjar (gulls) 
fleygjendr(hinn gjafmildimadur)prungu (stungu) 
fogru hlyrtungli (skildi) mer i hringa hangferil 
(hond). 

237. Svå skaut gegn geira gnystærir (herm.), 
i gognum steinfarinn (steindan, litadan) barda 
gård (skjold) sem næfrar; så vas gunnar æfr. 

238. Ullar skips (skjaldar) él (orustur) ganga 
of yngva (koniing) med fullu, par es samnagla 
siglur (sverd) slidrdukadar rida. 

239. Hrafnketill, vilid heyra, hvé ek skal leyfa 
Prudar pjofs (Hrungnis) iljablad, hreingroit steini 
(steint, litad), ok pengil. 

240. Nema svå at enn mæri mogr Sigurdar 
(Ragnar) vildi god g,jold ens gjalla Hogna meyj- 
ar (Hildar) hjols (skjaldar) baugnafads (med 
baug fyrir (hjol)nof). 



SKYRINGAR VISNA 397 



241. Ræsir brodda ferdar (herm.) sér raud- 
ljosa baugjord (skjold) fljuga i tvau; bjugrend 
rit en hvita brestr sundr. 

242. Baugr es sæmstr å beru (skildi), en 
orvar å boga. 

243. Gunnr svall, på es Gridar glad- (hest; 
ulf) fædandi (herm.), hinn es beldi styr, gekk 
med gjallan Gauts (Odins) eld (sverdid); Urdr 
komsk or brunni. 

244. Fulloflug fjalla Hildr (gygur, Hyrrokkin) 
lét hafsleipni (skipid, Hringhorna) pramma fram, 
en hjålmelda (sverda) gildar (menn) Hropts 
(Odins; 4 berserkir Odins) feldu (veltu um) mar 
(hestinum, o: ulfinum, sem Hyrrokin reid). 

245. Foldar vordr (kgr; Haraldr graf.) lét 
heinpyntan brynju hryneld (sverd) hvina at pat, 
så es vardi sik fyrdum fjorn- (firna) -hardan 
(hardlega). 

246. Ek på raudra randa is (sverd), drifinn 
Freyju hvarmpey (gulli), at rådvondum visa; 
berum hjålms grand (sverdid) i hendi. 

247. Ræfils (sækgs) fold- (sævar)viggs (skips) 
ridendr megu sjå, hvé drekar (ormamyndir), 
fagrt of skornir, liggja rétt vid brå fjornis 
(hjålms) Gridar (oxarinnar). 

248. Minn æfr, bords (skjaldar) myrkdreki 
marka(ormur; spjot) knå at leika eikinn (åkafur 
til mords) å lofum aldar (minum), par es \'tnr 
finnask. 

249. Hjors brak (orustu) -rognir (Håkon jarl) 
skok bogna (af bogi) hagl (orvarnar) or Hlakk- 
ar seglum (skildi); opyrmir (f. ofp. = så sem 
hlifir lifi, fædir) varga barg rakkliga fjorvi. 



398 SKYRINGAR VISNA 



250. Ok geirrotu (orustu) gotvar (klædi; her- 
klædi), jårni sédar (saumadar), hlédut (hlifdu 
ekki) hanga gagls (hrafns) hungreydondum(her- 
manni) vid strengjar hagli (orvunum). 

251. Kvådu pik, landvordr Horda (Har. graf.), 
litt låta ged fålma, es brynju hagl (drvar) brast 
i benjum; ålmar (bogar) bugusk (beygdusk, 
voru spentir). 

252. Ok æda ofperris (blod-lats) oskrån 
(Hildur) hugdi at færa pat boga vedr (orustu) 
fedr sinum til fårhuga, pa es hringa hristisif 
(Hildr), eu bols of fylda, bar hålsbaug orlygis 
(orustu) draugi (herm., Hogna) til byrjar drosla 
(skipa). 

253. Su dreyrugra benja bætiprudr (Hildur), 
bauda mætum hilmi men til blcydi at målma 
moti; sva lét (hun) ey (ætid) sem letti orrostu, 
pott etti jofrum at sinna (fara) med (til) algifris 
lilfs (Fenrisulfs) lifru (systur; Hel). 

254. Lyda stillir, landa vanr (o: sæ-konungur); 
letrat stodva glamma mim (fognud ulfa, mann- 
fall) hod (i orustu) å sandi — pa svall heipt i 
Hogna — , es prottig premja prym (orustu-) 
regin (hermenn) sottu Hedin, heidr en peir of 
tingi (tæki vid) svira hringa (hålsmen) Hildar. 

255. Ok fordæda (medal) fljoda, fengeydandi 
(hindrandi sigur), nam rada i holmi lyr hond 
brynju hvedru (oxar) Vidris (herm.); allr herr 
radarålfs (rod = skip; sækgs) gekk reidr fram 
und (med) kyrrar Hjarranda hurdir (skjoldu) 
af skeidibrådum Reifnis mari (skipinu). 



SKYRINGAR VISNA 



256. På sokn må kenna å Svolnis sal- (Val- 
hallar) penningi (skildinum) ; Ragnarr o. s. frv. 
(sem v. 158). 

257. Ek rudda fordum mér til landa sem 
jarlar; ord lék å pvi med Vidris vandar (spjots) 
vedr (orustu) stofum (monnum). 

258. Hardrådr hrjodr ens bleika båru fåks 
(skips; Haraldur hårf.) lét barnungr prungit 
skipa bordum å log hæstrar tidar (pegar mest 
reid å). 

259. En pott 611 pjod segi skaldi (mér) penna 
ofrid sunnan, hlodum (hled jeg) Geitis mar (skip- 
id) grjoti; vér nennum (forum) gladir. 

260. Sigrakkr (orustudjarfur) Sveins mogr 
(Knutur riki), komt sudlongum Sveida (sækgs) 
hreinum (hreindyrum; skipum) å Solsa (sækgs) 
bekkjar (skip) trod (sæinn); sunds dyr (skipin) 
lidu frå grundu. 

261. Solbords goti (skipid) lét sveggja (sigldi) 
nordan fyr Siggju; gustr skaut Gylfa (sækgs) 
rastar glaumi (hesti; skipi) sudr fyr Aumar; en 
sædings slod- (hafs) goti (skipid) lagdi bædi 
Kormt ok Agdir fyr skut; lauks(siglutrjes)hestr 
(skip) od fyr Lista. 

262. Rastar vetrlidi (skip) od fast fjardlinna 
(skips) fannir (bylgjur); buna iugtanni (bjorn; 
skip) hljop of hvals rann-(sævar) gnipur (bylgj- 
ur); flods bjorn (skip) gekk fram å fornar haf- 
skida (skipa) slodir; skurordigr (sem reisir sig i 
skur) skordu bersi (skip) braut skers glymfjot- 
ur (hafid). 



400 SKYRINGAR VISNA 



263. Slid sneid fyr vida Sikilcy; vårum på 
priidir; vengis hjortr (skipid) skreid vel til vånar 
brynt und drengjum. 

264. Pydr bangs fi idstøkkvir (orlåtur madur), 
drengr (jeg)getr peygi vesa lengi med pér, nema 
nøkkut fylgi pvi; buum flods elg (skipid). 

265. Hvat munt, hengiligr, kinngrår karl, 
mega vinna med drengjum å hals øtri (skipinu), 
pvi at kraptr pinn forlask. 

266. En hoddvønudr (skåldid likl.) hlyddi 
Porsteini; ek em hollr blunnvitnis (skips) 
runni (mk) til beinvandils (sverds; bermdar- 
spjalla (reidra ørda; orustu). 

267. Ungr før (Eirikr jarl) mjøk sid of dag 
Meita litvers (sævar) skidi (skipi) med jofnu 
gengi (fylgd) at møti frømum hersi (Tidenda- 
Skofta). 

268. Ok lid Høgna øk hlunns vøgnum (skip- 
um) å Heita (sækgs) fannir (bylgjur) af mødi 
(i reidi) ept itrum fløds hyrjar (gulls) støkkvi 
(Hedni). 

269. Hlunns bafreidar (skips) hlædir (mk) 
vas i skirnar brunni, så hoddsviptir (hodd = 
gull; mk), es fekk hæsta giptu Hvita-Krists. 

270. Svå hefr ramr konungr Roms (Kristur) 
remdan sik løndum setbergs landa (heidinna 
goda; befur lagt undir sig beidin lønd, kristnad 
pau); kveda [bann] sitja sunnr at Urdar brunni. 

271. Måttr munka drøttins (Krists) es mestr; 
god (gud) aflar (megnar) flestu; rikr Kristr skøp 
alla verøld ok reisti Rums holl. 



SKYRINGAR VISNA 401 



272. Glyggranns (himins) gramr (gud) skop 
grund ok himna sem dyggvan her; Kristr, einn 
stillir aldar, må of valda ollu. 

273. Heims hrots (himins) ferd (englar) ok 
lid beima tytr helgum kriizi (krossi); einn sol- 
konungr es hreinni en 611 onnur sonn d^rd. 

274. Hrein himna hird (englar) lytr Måriu 
sveini; mildingr drottar (Kristur) vinnr sannan 
dyrdar matt; hann es madr ok god. 

275. Mætr måttr gods vinar es betri, en menn 
of hyggi; po es orr engla gramr ollu helgari ok 
dyrri. 

276. Endr réd Jordånar gramr (gud) senda 
fjora engla or lopti; fors (åin, vatnid) po (pvodi) 
heilagt skopt (hår) å heims hersi (Kristi). 

277. Ek hef bænir fyr beini bragna falls 
(herm.) vid snjallan vord Grikkja ok Garda (gud); 
svå launak jofri gjof. 

278. Himins d^rd lofar holda stilli (gud); 
hann er alls konungr. 

279. Liknbjartr umbgeypnandi (sem greipar 
um, heldr i hendi sjer) alls heims, så es gætir 
landfolks, lét opnå himinriki fyr snjollum gram. 

280 = 5, 5—8. 

281. Hilmir und hjålmi raud heina laut (sverd) 
å Gautum; par vard grundar vordr of fundinn 
i gny geira. 

282. Hår, hugreifr hirdar stjori skyli leifa 
sonum arf ok odaltorfu sina; pat es 6sk min. 

283. Gedsnjallr foldvordr berr snaks fald 
(ægishjålm) of'fræknu skarar (hårs) fjalli (hofdi); 
greppr (skåldid) telr fyr gumnum frama Ilorda 
konungs. 

26 



402 SKYRINGAR VISNA 



284. Drott nemi, hvé snarlyndr konungr jarla 
sotti sæ; eigi praut ofvægjan (hardvitugan) gram 
bægja vid (hnekkja) ægi. 

285. Heill, sokn-orr konungr ok svå pinir 
snjallir huskarlar; menn hafa od minn, gorvan 
vid lof, i munni. 

286. Fullafli (sem hefur fult afl, vakl) bidr 
fyllar hilmis stols (pess ad fylla konungs stol, 
verda konungr; um Einar pambarskelfi); ckfinn 
at opt drifr minna huskarla lid å hæla jarli. 

287. Pat vig fra ek vcrdung (hird)jofurs gcrdu 
n\'la (nylega) å vatni, en ck tcl næst cngi en 
smæstu nadda cl (orustur). 

288. Pågi vas fyr malma kvedju (orustuna, 
vid Nesjar) å strcngjar jo (skipinu) som mær 
bæri pessum heidpegum (målapiggjendum) peng- 
ils mjod. 

289. = 198. 

290. Gunnrikr grams runi (jarl; Hakon), hinn 
es likar hvot, lætr heiptbrådr (æstur til orustu) 
Hogna vådir (brynju), slegnar hamri, glymja 
of sik. 

291. Budlunga måli (jarl) lætr huflangan stjor- 
vidjar skæ (hest; skip) stydja (reka) ståls hlemmi- 
sverd (stafnbrandinn) vid (mot) hardri dufu 
(bylgju). 

292. Minir ungir synir taka bera syn(audsæ) 
pung mein (sorg, hrædslu) of mik, of (ut af) 
enda (låt) pess mordkends (herskås) pengils 
sessa (jarls). 

293 = 118 v. 



SKYRINGAR VISNA 403 



294. Sonr sannreynis Haralds (hårf.; Sigurd- 
ur Grjotgardsson Hladajarl) heyri å; lætk orr 
uppi mina fentanna (steina) Syrar (Freyju; gygj- 
ar) greppa (jotna) jastrin (61; skåldsk., kvædi). 

295. Jårnsaxa vedr (orusta) vex fedr (fodur 
Olafs (Haraldi hardråda), svå at hvert hard- 
rædi es vert hrodrs. 

296. Jarizleifr of så, hvert (i hvada ætt)jofri 
brå; htyri (brodir, hér: hålfbrodir) ens helga, 
frams grams hofsk (fjekk heidur). 

297. Andadr es så, es brå of alla (bar af 611- 
um), haukstalla (hofdingja) konr, Haralds brod- 
ursonr (Magnus godi). 

298. Herparfr Heita konr (jarl) réd gerva 
hleyti (mægd) vid mik; styrk jarls mægd lét of 
orkat oss frægdar af pvi. 

299. Punngor sverd bitu kind Rognvalds ens 
gamla fyr sunnan Mon, en par purdu (pustu) 
ramlig folk und randir. 

300. Firr itan ættbæti allriks Torf-Einars 
meinum, god, en ek bid dyrum tyggja trura 
likna (obifanlegrar nådar). 

301. Né mun verda ættstudill ættar Hildi- 
tanns (danskur konungur) in mildri ognherdi 
(en konungurinn, sem ura er kvedid); ek em 
skyldr at halda hrodri (ad yrkja). 

302. eru troll-kenningar, sumar myrkar. 

303. eru skåld-kenningar og fiestar audskildar. 

304. Ek geri meir (enn fremur) fleira (lyt ur 
til kvædisbålkanna) hrodr of mæran mog Hå- 
konar, ek geld hånum haptsænis (Odins?) heid 
(gjof; kvædi). Porr sitr i reidu. 



404 SKYRINGAR ViSNA 



305. Skjaldhlynr (herm.) lét mjok margar 
snekkjur sem knorru ok skeidar dynja å brim; 
mærdar orr odr skålds vex. 

306. Par kemr å til sævar, en ek bar endr 
(hefi enn borid) mærd af bendi sverdregns (or- 
ustu) æri (af årr; Olafur på); svå ofra (lyfti) ek 
lofi pegna. 

307. Eirikr dregr, geira vedr (orustu) mildr, 
land und sik at mun (vilja) banda (godanna) 
ok semr hil di. 

308. = 94, 1—4. 

309. Ek kved rammaukin (mjog kroftug) rogn 
(god) magna riki Håkunar. 

310. Vér gåtum enn jolna sumbl (skåldsk., 
kvædi), stillis lof, sem (svo sterkt sem) steina 
bru. 

311 = 12 v. 

312. Orr odda skurar (orustu) herdir (herm.) 
lætr opt verda gor bord hrings (sverds) él (or- 
ustur), ådr hann of pryngvi jordu und sik. 

313. Folkbaldr verr fold, får konungr må svå 
(hefur svo mikinn matt); Oleifr (sænski) reifir 
ornu; Svia gramr es framr. 

314. Breid grund, bundin eitrsvolum nadri 
(midgardsormi), liggr und holmfjoturs (orms) 
leidar (gulls) bor (mk); heinlands Hodr grandar 
hoddum (gulli). 

315. Framir seggir verja hart haudr bjartra 
doglinga med hjorvi; hjålmr springr opt fyr 
olmri egghrid (orustu). 



SKYR1NGAR VISNA 405 



316. En ept vig (Svoldarbardaga) lagdisk land 
(Noregur) nordan sudr til Agda eda stnndu 
lengra; vant es ord at styr (réttara : velk ord; 
und gram, sem å saman vid lagdisk). 

317. — 219. 

318. Ek man pat, es myrk jord gein endr 
grofnum munni vid grænnar Hlodynjar (jardar) 
beina (steina) Danar (jotuns) orda (gulls) sendi 
(mk). 

319. = 212. v. 

320. Ek vas dyggr Fjorgynjar (jardar) åls 
(orms) hrynbeds (gulls) orgildi (mk), ok heidr 
sé åar stedja (steins) Eldis) (jotuns) måla (gulls) 
»hreggi« (rangt f. hnøggvi?; mk). 

321. Gnog gisting (måltid) vas byrjud (flutt, 
gefin) gera (ulfi), en sonr Sigordar (Har. hardr.) 
kom nordan at spenja (lokka) ulf ur skogi å sår. 

322. På es oddbreki (blodid) gnudi å hofud- 
stafni (nefi) hrafni, freki sleit und. 

323. Eitrkold Elfr (Gautelfur) vard rodin heitu 
unda gjålfri (blodi); varmt vitnis oldr(blod) fell 
med vatni (elfarvatninu) i men Karmtar (sjo- 
inn). 

324. Ogodr åttbogi ylgjar (ulf ur) svalg grand- 
auknum nå, en grænn grædir (sjor) vard at 
raudum, blandinn blodi. 

325. Par vas munr (gledi) vargs, es minn 
drottinn (Har. hardr.) rak margan flotta; men- 
skerdir (Sigurdur fåfn.) stakk markar (skogar) 
myrkaurrida (orminn, Fåfni) sverdi. 

326. Hungri heidingja (ulfs) sleit; hårr (grår) 
gyldir (ulfiir) naut såra; gramr raud granar å 
fen ri; ulfr gekk i ben drekka. 



406 SKYRINGAR VISNA 



327. Gjålpar stod (ulfar) od i blodi; en ims 
(ulfs) sveit nådi ærnu freka hveiti (likum); gyld- 
ir naut gera oldra (blods). 

336. Bragningr (kgr, Har. hardr.) lætr blod- 
orra (hrafn) fagna ara barri (fædu; likum); kon- 
ungr Horda berr Gauts (Odins) sigd (ljå; spjot 
eda svcrd) å sveita (blods) svans (lirafns) ord 
(fræ; likami); ara hræsævar (blods) gamms 
greddir (Har. Sig.) lætr bird stika hvert grunn 
sunnar, pat es hann skal varda, geirs odduni. 

337. Herstefnandi (Hakon jarl) gaf fj all vond- 
um hrofnum fylli; hrafn vard fullr å ylgjar 
tafni (likum) en spjor gullu. 

338. Dyrr magnandi (fædandi) dolgskara 
(hrafns) knå styra dyrum bardsolar (skjaldar) 
garmi (sverdi); Hugins fermu (lika) harmr (hauk- 
ur; hrafn) bregdr harmi. 

339. En konungs hjarta svellr vid hjaldr 
hugprutit, par es hold ar luta; blåsvartr Muninn 
drekkr blod or benjum. 

340. På es stodum skjaldadir dreyra mens 
(sverds) disar (valkyrju) dyn (orustu-)fusir å eyri; 
borginmodi fekk blods bråd. 

341. Hvitinga (horna) Hlokk (konan) myndit 
(mundi ekki hafa) lita mik efst (seinast) i hund- 
rads flokki, par es ek gaf årflogni sårar undir. 

342. Raud sveita (blodi) gron såmleitum (dokk- 
leitum) Jårnsoxu (g5 T gjar) faxa (hesti; ulfi), arnar 
matr feksk jårnum orn sleit gera beitu (likin). 

343. Orn drekkr svig af hræum; ylgr fær 
undarn (måltid); ari getr verd par, opt rydr ulfr 
kjopt. 



SKYRINGAR VISNA 407 



344. = 93, 1—4. 

345. Ek vil vanda håleitan (ågætan) mjod . . 
handa hreggskornis. 

346. Ek vaki ekka (er sorgbitinn) år ok sid- 
an pat es heltk vel gallopnis (arnar) vidis (blods) 
val (hrafn) [en get pad ekki lengur, synist vera 
hugsunin; annars er pessi helmingur vafasam- 
ur]; greppr (eg) hlydir på godu spjalli (tolu, 
fråsogn, um forna atburdi?). 

347. = 284. v. 

348. På es mannskædr mætir »lagar tanna vé- 
brautar« (Har. hårf.) rak ut å mar rausnar 
(partur af stafni) ræsinadr (drekann) ok (til er 
rångt) nokkva (smærri skip). 

349. Logr pvær flaust, par es sær hlymr å 
hvåra hlid, en fagrir vedrvitar glymja; brim 
vaskar flods stodum (skipum). 

350. — 126. v. 

351. Lézt visat framstafni allra landa um- 
bands (hafs) hardviggs (skips) vestr i haf, hrist- 
ir sikulgjardar iss (sverds). 

352. Erum lidnir å leid frå lådi, Finnum 
skridnu (Finnmork); ek sé af flausta ferli (sjon- 
ura) fjoll austr, merl ud (birt) geisla. 

353. Ek for vestr of ver (hafid), en ek ber 
Vidris (Odins) munstrandar (brjosts) mar (skåld- 
sk., kvædi); svå es mitt of far (svo stendur å 
fy rir mjer). 

354. Kaldr marr pvær mart dægr svarta vidu 
und mildum jofri; élsnuin ålmsorg (stormur) 
grefr Manar pjålma (band; sjoinn). 



408 SKYRINGAR VISNA 



355. Hraustr pjodkonungr (Har. hardr.) skar 
salt (hånd) héltum (hjelugum) hufi austan; brun 
vedr båru brimlogs (gulls) r}'ri at Sigtunum. 

356. Bjott leidangr af fdgru lådi (Noregi) et 
næsta ar; reist grædi (hafid) glæstumgjalfrstod- 
um (skipum); logr gekk of skip. 

357. Skordu drasill (skipid) nemr (stodvar) 
brjosti bardristinn bordheim (sjoinn), en vidi 
(sjonum) verpr inn of stinnan prom; vidr polir 
naud. 

358. Scnn josu vér sextån, svanni, i fjor- 
um rumum, en brim vexti (gerdi stort); hum 
(sjonum) dreif a hafskips hufa. 

359. Hafs glodum hraud upp i himin; sar 
gekk af afli; ek hygg at bord skerdu sky; Ran- 
ar vegr skaut mana. 

360. Himinglæva æsir hvast sævar pyt at 
hraustum. 

361. Laudr vas lagt i bedja (bolstra, skafla); 
golli sollit haf lék, en hrannir pogu herskipum 
ogurlig hofud (drekahofudin). 

362. Skarud skofnu styri sylghåar (svo haar 
ad gæti solgid) bylgjur; skaut (segl), pat es drosir 
spunnu, lék vid hun å hlunns hreini (skipi). 

363. Hauk (haukleg) hrosta ludrs (horns) gæi- 
(af gå, gætandi) Prudr (kona) drygir (å og synir) 
hvern kost, en drafnar loga (gulls) Lofn (konan) 
rækir (rekur burt, hafnar) lostu vinfost. 

364. Sjår pytr, en båra berr bjart laudr of 
raudan vid, par es grans hlunns visundr (skip- 
id) ginn golli bunum munni. 



SKYRINGAR VISNA 409 



365. Né framlyndir fundu fyrr, par es sjår 
fell storum å vini ora; hykkat (jeg hygg eigi) lå 
(bylgjuna) kyrdu (gerdi kyrran) varra vid(skipid). 

366. Fyllar (sævar) fjoll (bylgjurnar) hrynja 
å Gusisnauta (Flaugar, en flaug heitir å skipi) 
skautbjorn (skipid); skida vetrlidi (skipid) æsisk 
nii framm Glamma (sækgs) skeid (sjoinn). 

367. Bodi fell brådla of mik; geimi (sjorinn) 
baud heim med sér; ek på eigi lod (heimbod) 
lægis. 

368. Mjo bord braut, en breki paut fyrir of- 
an sjo; vidar mord (vindurinn) 6x; medr(menn) 
fengu mikit vedr. 

369. Vågs hyr- (gull) sendir (Hymir), hinn es 
skar måva mærar (lands; sævar) mjotygil(færid) 
fyr Pori, vildit (vildi eigi) ofra (ægja, brjota bag 
vid) vrongum (reidum) ægi. 

370. Ek skar sund siidum fyr sunnan Hrund 
(eyjarheiti); mund min pr^ddisk vid fund mild- 
ings. 

371. Næst (par næst) sé ek orm vel merkd- 
an (skorinn) å jastar flædar (ols) itrserki (horn- 
inu); fj ardbåls (gulls) bjodr nemi, hvé ek fer 
måli of pat. 

372. Ek mim sidr en eigi nida målan (mål- 
ugan) sægs (hafs) solar (gulls) sverri (eydandi; 
mann, ovist hver); slidråls (sverds) reginn(mk); 
så es illr, es spillir brag (yrkir nid). 

373. Sjå eldr brennat sjaldan, es Magnus (6- 
vist hver) kveykvir; dyggr jofurr svidr byggdir, 
ronn blåsa reyk fyr ræsi. 



410 SKYRINGAR VISXA 



374. Steinodr logi skaut snarla glodum or 
soti, ok reykir stodu sidan stopdir (beinir upp) 
of (yfir) sveyk (veik, fallandi) hus. 

375. Haki vas brendr å båli, par es . . . odu 
brimslodir (sjoinn). 

376. Ek hygg glædr feldu . . . Glamma slod- 
ir (sævar); gramr eldi svå. 

377. Øx rydsk blodi; eisur vaxa; allmorg 
hus brenna; hallir loga; gim (eldur) geisar; god- 
menni fellr. 

378. Inni allvalds (Ol. helga) brunnu hålfgor 
vid Nid sjålfa; ek hygg at eldr feldi sal; eimr 
(eldr) skaut hrimi å her. 

379. Reidr Eydana meidir (Har. hardr.) eymd- 
it (gjordi ekki aum, blid; tok bord) råd vid 
Rauma; hyrr gerdi på kyrra; heit (hotanir) 
Heina (ibua Heidmerkur) dvinudu. 

380. Funi kyndisk lljott; en Hisingar herr, 
så es hafdi verr (sem forst svo illa), fly di skjott. 

381. Rjartr briml styrks visa (Har. hardr.) 
sveimadi of borgar virki; vikingar brutu fikjum 
(volduglega); sorg varp å mey. 

382. Ér knåttud par skipta gersimum peira; 
skjaldar leygr (sverdid) paut (hafdi potid) of 
sjot; pii vast aldrigi sigri sviptr. 

384. Ek kann (pekki) alla allvalda austr ok 
sudr of flausta setr (sjo); Sveins sonr es hverj- 
um gram betri at reyna. 

385. Fylkir gledr flagds blakk (ulf) ok Hlakk- 
ar svan (hrafn) i folki (orustu); Olåfr (sænski) 
of vidr (vinnur, gerir) Yggs gogl (hrafnana)feg- 
in Skoglar élum (med orustum). 



SKYRINGAR VISNA 411 



386. Visi (01. sænski) tekr vist austr mun- 
laust (åstarsnautt, ogift, hjer: stjornara-laust) 
oskvif (Oska, Odins, vif, landid); aldar allvaldr 
hefr gott lif vigfreys (hermanns). 

387. Harri Hjaltlands, så es vas hæstrbragna, 
fekk gagn i hverri branda prumu (orustu); 
greppr vill yppa dfvd grams. 

388. Ok hertoga (jarla) hneykir (kgr; Har. 
hardr.) lét stinga augu or herfingnum (hertekn- 
um) haugs (oljost) skundadi (mk); ek ber leyfd 
hans. 

389. Sinjor Noregs (Magn. godi), låt auman 
svå sem sælan (audgan) nii njota laga pinna, 
ok gef storum; halt mål (ord pin). 

390. Mildingr (Eir. godi) for eldi of opjod; 
audit vard på flotnum (monnum) dauda; hlenna 
(ræningja) prystir, kyndud hæstan hyrjar (elds) 
Ijoma sudr at Jomi. 

391. Esat mæringr næri (nær) munka valdi 
(gudi) en pli und jardar hoslu (Yggdrasil; å 
jordu); moldreks (jotuns) ord (gull) brjotr ford- 
ar (verndar) Donum. 

392. Lastvarr landreki (kgr) eyss ljosu Kraka 
barri (gulli). 

393. Preksgorr pengill (Ol. sænski) vas pcgar 
ungr vigorr; ek bid aldr hans haldask; ek tel 
hann yfirmann. 

394. Ræsir (Eir. godi) lét Rinar sol (gullid) 
skina af rodnum hausi (å skipinu) å marfjoll 
(bylgjur). 



412 SKYRINGAR VI SNA 



395. Gramr (Adalst. kgr.) hefr upp of hrundit 
[grimu] grundar (andlits) gerdihomrum (brun- 
unum skåldsins). 

397. = 281 1—2. 

398. Jofurr (01. sænski) heyri upphaf bragar 
sins; lof konungs man ofrask; hann nemi rétt 
håttu hrodrs mins. 

399. Tireggjadr tyggi ("Har. hardr.) hjo tveim 
hdndum leid beima (manna) hizig (par) sudr 
fyr Nizi; herr gekk rcifr (gladur) und hlifar. 

400. Ek em skilidr vid Skylja (Ol. Tryggv.); 
skålmold hefr valdit pvi; fiestum es mest vil 
(ekki nema hjegomleg 6sk) ok dul (sjålfsblekk- 
ing) [at] vætta (vænta afturkomu) virda drottins. 

401. Ek kved hauklundadan harra Dana 
grundar (Nikulås) at (til ad hlyda) dyrri hrodr- 
gord. 

402. Ek fra at hildingar gingu fram heyja geir- 
ping (orustu) vid holm enn grana (Holminn grå); 
græn lind (skjoldur) vard springa i tvau. 

403. Doglingr (Har. hardr.) fekk ara jodi 
danskt blod at drekka. 

404. Ungr odlingr drap ser innan (ut) ungum 
å naglfara (sverds) bords (skjaldar) ok medal- 
kafla tungu (brands) orda aflgerd (kroftuga sam- 
rædu skjaldar og sverds, orustu). 

405. Bragningr (Har. hårf.) red rjoda slog 
(vopn) i blodi opjodar; herr beid reidi konungs; 
hus lutu opt fyr eisum. 

406. Budlungs (Eysteins Har.) hjorr beit; 
blod fell å dorr (sverd). 



SKYRTNGAR VISNA 413 



407. Siklinga (kga) konr (ættingi) venr snekkj- 
ur sjåliitar uti; hann litar herskip innan blodi; 
pat es hrafns god (fæda). 

408. Svå lauk æfi snjalls siklings (Har. hardr.), 
at vér 'rom (erum) allir i vondum (erfidum, 
hættulegum) stad; enn leyfdi lofdungr beid lifs 
grand. 

409. Gramr (Magn. godi), annarr skjoldungr 
ædri pér mun aldri fædask und solu. 

410. Volsunga nidr (kgr) réd senda mérgoll- 
biiit våpn of svalan- ægi. 

411. Engi ognbrådr (orustu-brådur) Ynglingr 
vard å jordu austr, ådr nådi (menn fengu) pér 
(Ol. helgi), så es pryngvi und sik eyjum vestan. 

412. Old verdr at heyra lof Eiriks; engi madr 
veit fremra pengil i verold pessi; Yngvi helt 
jofra sess (konungsstol) vid langan ordstir. 

413. Skilfingr (Har. hardr.) helt miklu lidi 
sudr fyr en breidu lond, par es skeidr skulfu; 
Sikiley vard eydd of sidir. 

414. = 389, 1—2. 

HÅTTATAL. 

1. Så er heitir Håkon lætr ban nat fyrdum 
fridrofs ofsa; hann rekkir (hreystir) lid; konungr 
kann frelsa jord; jofurr, så ungr stillir, rædr 
sjålfr landi alt milli Gandvikr ok Elfar; gramr 
å gipt at fremri. 

2. Hamdis fang (kyrtill; brynjan) fellr of 
fleinbraks (orustu) fura (sverda) stilli (styri), 
par er ættstudill Skylja (kgs) hylr axla limu hring- 
uni; skorungr felr heila bæs (bæjar) holt (hof- 



414 SKYRINGAR VISNA 



udid) hildigelti (hjålmi) ok deilir gulls reidir 
gunnseid (sverdid) i gelmis (hauks) stalli (hendi). 

3. Itr ægis båls (gulls) hati verr Ulfs båga 
(Odins) målu (jord, Noreg); sett eru brun bord 
(skipa) fyr bratta Mims vinar (Odins) runu 
(landid); gofugr allvaldr kann halda orms våda 
(Pors) eidu (modur; jord); menstridir, njot mellu 
dolgs (Pors) modur (landsins) til elli. 

4. Stinn sår proask storum; sterk cgg skerr 
hvast traustar hlifar fromum scggjum; hår gramr 
lifir framla (gofuglega); hverr drcngr litar harda 
hrein sverd; gofugr pengill unir bjartr snoru 
hjarta; itr rond furask (rispast, klofnar) undrum. 

5. Ek spyr odharda cgg eyda fullhvotum scggj- 
um; ofrhugadr pengill veldr dådrokkum dreng 
dauda; ognporinn (6gn=orusta) valdr skjaldar 
(hcrm.) fær aukinn (eykur) munnroda hamdokk- 
um Hlakkar hauk (hrafni); ek spyr visa veg- 
hræsinn (stoltan af heidri). 

6. Svidr (vitur) jofurr lætr soknar nadra 
(sverd) skrida slidrbraut; rogs ramsnåkr (sverd) 
ferr ott or réttum fetilhamsi (slidrum); sverda 
sen nu linnr (sverd) knå at leita sveita bekks 
(blodlækjar); vals ormr (sverd) pyrr (fer fljott) 
sefa stigu (brjostid) at varmri viggjoll (blodi). 

7. Hvatr hilmir spekr skatna Vindhlés (Heim- 
dalls) hjålms fylli (hofdi; hof ud H. = sverd; med 
sverdi); hann knå ræsa punnum hjorvi hræs 
pjodår (blodlæki); ygr hilmir lætr old eiga dreyr- 
få (blodlitada) skjoldu; sterkr stillir rydr hers- 
um jårngrå styrs serki (brynjur). 



SKYRINGAR VISNA 415 



8. Ek spyr hjålm klofinn fyrir hjarar (sverds) 
egg hilmis; seggir duga; pvi eru skafin (fægd) 
sverd ferdar (manna) heldrlitud, parerskjoldu 
skekr; gramr muna bila, po at nåi lita gular 
ritr (skjoldu) gumna ; hann porir draga hvatan 
brand yfir promu (jadra) hreinna randa (skjalda). 

Bis. 304. Vardak mik, pars myrdir mordfårs 
(sverds) pordi vega. 

Sst. Sæll es hinn hranna hådfra (skipa) styrir 
(mk), es unir sinu vel; vitnis (ulfs) våda (Odins) 
vingerd (skåldsk.) erumk (er mér) tid. 

9. lind = spjot; askr = spjot. 

10. lind = skjold; skor == hofud. 

11. Audmildr ^skelfir (fr = bogi) kann bua 
ulfum gildi; gunnsnarr harri lætr gyldis (ulfs) 
kyn una gåti (drykk); gotna vinr fær vitni afar 
storan valbjor (blod); vargr tér bergja bloddrykk 
or ben ok rjoda gron. 

12. Håkon veldr teitr heiti pjodkonungs ok 
holdum; gud lér hardrådum tiggja jardar med 
tiri; orlyndr skati å gorla (fullkomlega) vald 
vidrar foldar; vindræfrs (himins) jofurr (gud) 
skop ungum odlingi gæfu. 

13. Manndyrdir få fira gæti mærdar, 611 mæt 
old lytr itrum audgjafa. Sær stod of fjollum. 
Gatk at sækja heim randa rjodvendils (sverds) 
rækinjord (Håkon); su ferd var harda hæf. 
Jord skaut or geima. 

14. Håkun rædr konungdomi med heidan 
(bjartan) ordrom; drengja vinr hefr fengit mikit 
veldi; budlungr verr breidfeld lond brandi; rog- 



416 SKYRINGAR VISNA 



leiks (orustu) remmityr (Håkon) nåir at styra 
eignu riki; did fagnar pvi. 

15. Peim (å vid konungdomi i 14. v.), er fadir 
hans åtti ådr råda ok var faldinn grundar gjald- 
seids (orms) grim u (ægishjålmi); drott man enn 
pat; gunnhættir (herm., Håkon) knå styra gryttu 
budlunga setri, hann rædr stort, en hjarta hvetr; 
gramr byr of prek. 

16. Vigdrott setr skjaldborg of vitran visa 
vid skotskurum, en par hniga aldir i grås; yr 
dregsk; soknhardr våpnrjodr stikar vida promu 
(strendur) jardar spjotum; vellbrjotr pryngr (fer 
med kappi) å log at sverda songvi. 

17. Siks glodar (gulls) sækir (Håkon) verr 
skard jardar (Firdi) hafi slétt (sljettad, jafnad); 
oldn loga (gulls) hendir rekr kold heit (hotanir) 
hlifgranda (sverdi); gladr fylkir skilr fridlæ 
iljott vålkat; reidr ræsir stod var fromum sævar 
roduls (gulls) meidum rånsid. 

18. Blod fremr vitni (ulf); heldr slitnar dul 
(verdur ljost), at hlokk hådisk; hardr skjoldr 
skelfr, en skatnar taka verda foldir; hollr gramr 
lætr hvitan rekinn (gullrekinn) fal framdan 
(otar fram) of her; svalr brandr grandar seggj- 
nm, en tyggja sonr dugir. 

19. Segl skekr'of rasta hlyn (skipinu) of gram; 
djup skip drifa hvast; en grunnfoll Huglar (eyj- 
ar) hata unna gylli (skipinu); né vidr håraust 
(håreyst) rån haflireinum (skipum) frid; skapar 
flaustum deilu; heil hronn klofnar fyr punnum 
hufi. 



SKYR1NGAR VISNA 417 



20. Hlyr hélir at ståli, en pelli (furu-skipun- 
um) svifr harda framm mot lagar glammi; hafit 
(hid lyfta) fellr; ferd firrisk dvol; réttr vindr 
bendir vådir; vefr rekr snekkjur å haf; vedr 
pyrr, skip fysir varar; idjur tysa visa. 

21. Frå ek lung (skip) tyda pengils geisa, en 
svord (svardreip) herda of her; lå reis of skut; 
Réda stod (skip) hljop und gram; pjod fær 
longum skipat prong riim pungra skeida; styrjar 
deilir (Håkon) lætr stinn stål søkkva kløkk 
(sveig janleg) i mar. 

22. Himinglæfa str^kr (slær) håvar piljur; 
sog skilja hronn; ljotr lægir (haf) vill brjota 
logstiga fagrdrasil (skipid); tysheims (sævar; lyr, 
fiskur) eisa (gull) nåir ljoma of blidum gram, 
kold udr rekkir kløkkvan kjol; far geisar; år 
lidr. 

23. Hlumr firrisk hond med harra; vetr lidr 
af sumri; en long flaust taka hvild at (eftir) 
gongu vid log Lista; et rétta (vel tilbiina) 61 
mædir lid lyda; tom holl skipask létt, en en 
fulla gulls skål svifr gola (godlega, vinsamlega) 
at gjof. 

24. Bragningr gledr skipa sagnirhorna hrein- 
tjornum (olinu); horn nåir litt at porna; mjodr 
hegnir (svæfir) bol bragna; framlyndr skjold- 
ungr, hinn er heldr skjoldum fyr skot, gefr 
framla folkhomlu (sverds) vidum gamlar hun- 
angs-oldur, 

25. Odlingr gefr firdum jastar rost; svå virdi 
ek 61; horna brim fellir pdgn bragna; bjor Ibrn 

27 



418 SKYRINGAR VISNA 



er pat; mildingr kann veita måls heilsu; mjodr 
heitir svå; strugs (drambs) galli kemr i val (ur 
valdar tegundir) veiga; vin kalla ek pat. 

26. Fylkir brytr fiiss fens eisu (gull); bond 
bregdr å venju; rånhegnir gefr Rinar rof (gull); 
ætt spyrr at jofrum; mjok truir ræsir raun rekka; 
gjof ser til launa; lofdungr å lengr råd lyda; 
hverr vex af gengi. 

27. Ek skar iskalda oldu cik (skipi) til fund- 
ar riks ræsis; en bleika siid var reynd; emk 
kudr at sliku; brjotr itrs ands (Snorri) på hått 
hersis heiti af jarl a prydi (af prydir; konungi) 
dugir (pad hæfir) at våtta sæmd; vara siglt til 
litils. 

28. Vigrakkr vandbaugs (== baugsvandar, 
sverds) sendir (Håkon) veitti mer skipreidu, 
en pakkak skjaldbraks mildum (orustu-fusum) 
skylja heida gjof; fylkir fann næst unna dyr 
(skip) fol (fann fol = gaf) at gjof stålhreins 
(skips) styri (Snorra); ek så mæta storlæti styrj- 
ar deilis (Håkon ar). 

29. Ek man byrum hilmi tvær otvistar (glad- 
ar) beims vistir; ek blaut at sitja åsamt fémild- 
iini seimgildi (Håkoni); fylkir gaf fuss fleinstyri 
(Snorra) margdy rar bnossir; boddspennir (Snorri) 
var bollr fjolmennum bersa stilli. 

30. Ek bid poll grænna skjalda (Snorra) 
balda (ad bann megi balda) bylli bilmis; Hrungn- 
is ilja piljn (skjaldar) askr (Snorri) beid proska 
af pvi; vigfoldar (skjaldar) vandar (sverds) valdi 
(Håkon), njot margra landa til itrar elli; vart 
nytr oss, dolga fellir. 



SKYRINGAR VISNA 419 



31. Ståls dynblakka (skipa) støkkvi (Snorri) 
samir minnask å lof stinngeds pengils; aukum 
Yggs feng (kvædid) ålms bif- (orustu) sæki; né 
skal odds blåferla (skjalda) drbrjot (Snorra) 
prjota at stæra od jarli (Skula); hrærum (jeg 
hræri) Hårs sal- (Valhallar) tunnu (Sonar, Bodn- 
ar) hrannir (kvædid). 

32. Skarpt lindar (spjots eda skjaldar) snar- 
vinda (orustu) skys (skjaldar) él (orusta) preifsk 
of Skula; hvoss egg vard runnin hræs dyn- 
brunnum (blodinu) i hoggum; snjallrseim (gull) 
preytir (Skuli) bjo hrafni ilstafna (klær) sveita; 
Påll (drottseti) vard falla fram und fit (klo) 
arnar pråbarni. 

33. Lifs rån vard mjok at raunum skapat 
ferdum (monnum); sverd reid; pjodsterk stong 
od pratt å pingi; merki lidu fram; hvoss egg 
hraud seggjum fridar vån; blå spjot nådu bita 
of (kringum) hilmis (Inga) brodur (Skula); bu- 
andmenn hlutu par renna. 

34. Folka treystir (Skuli) bjo flaust fagr- 
skjoldudustum oldum; brodir bragnings skar leid 
bjartveggjudustu reggi (skipi); hilmir rak rasta 
hest (skipid) hardsveipadastan reipum; sjår 
hlaut pjota vid prom punghufudustu lungi (skipi). 

35. Heitfastr hjålmtyr (Skuli) reist håvar rast- 
ir svolu st^ri vestan at Vågsbru (sumarid 1214); 
varrsima (kjolfarid) bar fjarri; stokr (flotti) bu- 
andmanna ox, er hrannlåd (hafid) bar et grimma 
herljold brimsblakka (skipa) fyr jord; hiifar 
svdldu (voru kald ir). 



420 SKYRINGAR VISNA 



36. Fullstcrk herfong (herklædi) hristi hvatt, 
på er mjok long véstong (merkisst.) reistisk; 
folk samdi (for i) hringserk, en grams (Skula) 
verk fromdusk; kaldr hjorr lék hond; allvaldr 
reyndisk herjum mannbaldr; ek fra bragning 
bjoggu breida fylking (med) egg; ping stod. 

37. Verd (sem åtti pad skilid) ferd vann fest 
mest gjald folka herdi (Skula); hofundr (dom- 
ari) aldar, så er lestir bil, kann banna virdum 
vald; pengill skatna gat bjoda pratt pjod holda 
åttar hått (goda sidsemi); pat stod af gram; 
jofurr hraud raudum aud. 

38. Fylkir (Skiili) byrjar snarar farar; freka 
(mikla) breka lemr å snekkjum; visa rekkar 
taka vaka, bidja at pat vidar skrid ar; hepnar 
s}'jur (bordin) svipa somum (fogrum) skipa- 
promum i rommum byr; hrannir skaka hlidar 
Haka blokkum (skipunum); midar (pad hreifist 
og midar åfram) nidri und kjol. 

39. Ok miklir hjålmar hofu bjaldreifan (orustu- 
gladan) boddstiklanda (Skula) — mordflytir knå 
mæta målmskurar dyn — , på er hilmir foldar 
gaf hugfærum bjaldrs stæri jarldom; gofugr ogn- 
svellir (herm.; Skiili) fær allan soma. 

40. Barra == roskva, einbeitta; mælingr = nisk- 
ur madur; hertogi = foringi (Skuli); blikurmadr 
= mælingr; spannar blik = gull. 

41. Itrhugadr jofurr velr snotrum ytum otr- 
gjold (gull); opt hefr pungfarmr Grana (gull) 
sprungit fyr pings prongvi (sem knyr menu ad 
koma til pings, hofdingi, Skiili); hjors rjodr vill, 
at reidmålmr Gnitaheidar ridi (fari um, ad gjof); 



SKYRINGAR VISNA 421 



Niflunga skatti (gulli) er hreytt hvatt at vigs 
hættis. 

42. Alraudum audi drifr; ek veit, hvar ogn- 
rakkr (ogn = orusta) Hlakkar snerpir (Skiili) 
verpr hringdropa (gulli) å vals reitu (hendur) 
firum; snjallr jofurr lætr Mardallar (Freyju) 
hvarma fagrregn (gull) falla å fit (arma) pegn- 
um; ognftytir verr (klædr) ^tum arm. 

43. Snarr hjarar Baldr (herm.) fremr aldir 
sampykkjar sokkvi (gulli); gunnhættir kann 
hrada skipta Grotta glad- (skinandi) dript (gulli); 
féstridir knå tryggva lidi Froda fridbygg (gull); 
fjolvinjadr (af vin = engi; sem hvilir å morg- 
um »engjum«, o: portum armsins) Fenju meldr 
(gull) hylr fair (gefinn) alinveldi (arminn). 

44. Gram skotnar frama; menstiklir vann 
sk^'rdar (skyrdi, syndi) miklar manndyrdir; 
spannar rof (gull) vensk gotnum; gjof sannask; 
herfjolå lagar hagbåls (gulls) fridask sjaldan vid 
(hjå) ståla valdi; holdar bera svala vallands 
(arms) branda (gull). 

Bis. 325. Klæingr. Ek bad sveit å (ut a, ad 
fara ut å) Geitis glad (skipid) tidum; id es gor at 
for; drogum lesta hest (skip) å log; lid (skip) flytr, 
en nytum skrid. 

45. Bragningr (Skiili) lætr undin brot hringa 
brotna fyr sér; så fættir menja tekr mætt ord 
of sik fyr men; armr knå blikna (lysast) randa 
vidum vid brimlands (sævar) blik (gull), par er 
hond berr lyslodar (sævar) glodir (gull), lidnar 
al lid (arminum). 



422 SKYRINGAR VISNA 



48. Lidar skerja (gulls) virdandi gefr virdum 
verbal (gull); vellbroti gledr verdung afarpung- 
um vellum; auds ytandi fremr yta raudum sæ- 
funa (gulli), par er marblakks (skipa) skipendr 
pakka mætum gram mæti. 

47. Seimorr seimpverrir (Skuli) gefr lidi beima 
seima (gull); ek spyr hringmildan hringskemmi 
stinga brott hringum; bauggrimmr baugstøkkvir 
fremr hjarar drauga (draugr = trje; menn)baug- 
um; gullhættr gullbroti vidr gulli fulian skada. 

48. Audtyr (Skuli) verr (klædir) audkendar 
boga naudir (arma) audi; par er audvidum audit 
auds i gulli raudu; beidmildr (heid = mali) 
jofurr byr beidmonnum heidis (bauks) reidir 
(arma); heidfromudr venr heidar (bjartar) vala 
leidar (arma) beidgjof (gulli). 

49. Hjaldrremmir (berm. , Skuli) tekrfesta Hildi 
(eiga bardaga); bringr brestr at gjof; bers vald- 
andi bnigr und Hogna meyjar (Hildar) tjald 
(skjold); Hedins mala (Hildr) byr fiestum hjålm- 
lestanda bvilu; Hjadninga sprund (Hildr) piggr 
mund (beimangjof), mordaukinn mæki. 

50. Yggs drosar (valkyrju) eisa (sverd) ryfr 
old (fyrir monnum) modsefa tjold (brjost); brun 
Hlakkar glod (sverd) støkkr firum i bugtuns 
hof (brjost); bræs dynbrimi (sverd) svifr glæs 
gedveggjar(brjosts) glugga (sar); hvattr er hjaldrs 
hyrr (sverd) at slétta gnapturna aldrs (hofud). 

51. Ungr herstefnir lætr hrafn fullsedjask 
hungrs; orn getr ilspornat aldrlausastan (stein- 
daudan) haus, en grar vargr klifr (spornar) 



SKYRINGAR VISNA 423 



vigsåra vilja borg (brjost); ylgr fær opt solgit 
blod; jofurr godr vill svå. 

52. Darradar (spjots) skurum skjoldungs sær 
{såir, rignir) nidr; skopt lyptask; glygg (vindur) 
hrindr (blæs lit) gunnfana of fræknum grundar 
tyggja; vé (merkin) geisa fyr visa; stong vedr 
at hlym Gungnis; styrk malms mot eru und 
merkjum of itran hilmi. 

53. Geira dunu (orustu) stjori vensk at stæra 
stor verk; hjaldrtyr kann halda foldu und sik 
med hildi; harri slitr Hjarranda fot (herklædi) 
i hverri snerru; par falla joru (orustu) pollar 
(menn) til fyllar fjallvargs. 

54. Hildar hlemmidrifu (vopnadrifunni) sk}' r tr 
at Skoglar vedri (orustu) of hvitan prom ritar 
(skjaldar), en skjaldagi (skildir eigi) haldask; en 
aldar vinr rydr odda snarla i sæfis (sverds) 
sveita (blodi) at sverdtogi (par sem sverd eru 
dregin) ferdar; pat er jarls megin. 

55. Hverr séi (getur sjed) jarl betra fjolvitrum 
jofra ægi (Skula) eda gjarnara at gæda hard- 
sveldan skjalda glym; olitill st} r rr stendr af 
ståla skurar Gauti (Skula), på er folks jadarr 
(verjandi) ferr varda foldir [fyrir] signjordum 
(hermonnum). 

56. Hverr ali (mundi ala) blodi byrsta (burst- 
ada) ylgi bens raudsylgjum (blodi) nema svå at 
gramr (Skuli) of gildi (vekti) vargi gråd (hung- 
ur) margan dag; oddviti gefr vitni (ulfi) undir, 
nybitnar egg; herr ser lodna framklo fenris fitj- 
ar (fotar) rodna. 



424 SKYRINGAR VISNA 



57. Hilmir (Skuli) herdir hjålma skurir rodnu 
sverdi; hvitir askar (spjot) hrjota, brynju spangir 
hrynja; Hlakkar eldar (sverd) hnykkja harda 
svardar landi (hofdi); rimmu glodir (sverd) 
remma randa (skjalda) grand of jarli. 

58. Herjum es væni (von) til hjålma hyrjar 
(sverds) styrjar, svå at jarl egnir par tognu 
(brugdnu) sverdi til ognar; sjå knå (menn geta 
sjed) Pundar grindar (skjaldar) jadra gård (skjald- 
borg) fyr grundu, er skatna vinr skyldisk at 
fremja skjaldar galdr (orustu). 

59. Hjålmlestir (Skuli) skekr Sigars veggi 
(skjoldu) Hristar hreggold (i orustu), gramr 
lætr brjota randa hnigpili (skjoldu) i brands 
stranda (skjalda) byr (orustu); stålhrafna (skipa) 
stefnir lætr styrvind pyrjaofsik; oddviti bragna 
sagna piggr gagn (sigur) at Gondlar glyggvi 
(stormi; orustu). 

60. Sara meginbåra (blédstraumur) skylr (skol- 
ar, vaskar) Hest år ålmdrosar (valkyrju) isa 
(sverdin); kænn jofurr lætr hjålmsvell (sverd) 
gella hvatt å fella (sverda) hronnum (blodinu); 
stinnr mens stiklir (gefandi) knå venja styrjokla 
(sverd) benja legi (blodi); frår (hvatur) stillir 
lætr unda sund (blod) hjarar lunda (manna) 
fylla folk (sverdin). 

61. Hræljoma (sverda) hrimi (orusta) fellr of 
Hristar hlyn (Skula); hår såra åra (sverda) timi 
vex of gram; Mistar frost (sverdid) nemr her- 
kaldan skjaldar prom aldar; gullsendir brytr 
gunnveggs (skjaldar) stofum (herm.) leggi Hrund- 
ar grundar (skjaldar) hreggi (i orustu); ek spyr 



SKYRINGAR VISNA 425 



gotna protna elli; svå skotnar (lånast) pat sokn- 
vallar svelli (Skula). 

62. Tiggi sn^r (lætur snjoa) soknar hagli (vopn- 
um) å ognar åru (hermenn) — undgagl (hrafn) 
veit pat — ; yngvi drifr (lætur vaxa) brynju éli 
(orustu); hjorr vélir fjor at hlifa hreggi (orustu); 
Mistar regni (orustu) heldr of fjornis (hjålms) 
foldir (hofud) — visi skiptir svå bogadriptum 
— ; folkskiirum lystr of hraustan hilmi; fregnum 
hans styr. 

63. Styrjar valdi (Skiili) kendi ståla støkkvi- 
lundum (hermonnum) falda raudu austan fj ard- 
ar; rekkar styrdu rodnu bardi rétt til jardar; 
hringa skerdir rendi oddum eljunstrandir (brjost) 
^ta ferdar; hilmir stærdi meginundir heila 
grundar (hofuds) hvossu sverdi. 

64. Vigrækjandi (Skiili) vafdi (hikadi) litt at 
sækja fram, er mætti virdum; Skoglar serks 
(brynju) skerdir gekk fyr rodnum merkjum i 
Hlakkar skiirum; land ruddisk (hreinsadist), en 
ræsir Prænda skop Ribbungum pungan bana; 
Gunnarr (Asuson) skaut hjarna kletti (hofdinu) 
und grimmsetta (med grimmum klom) ilgera 
fotar. 

65. Vægdarlaus våpna hrid nådi velta feigum 
hausi; hilmir lét herda klett (hof ud) banaverd- 
an mæta hoggum; fylkir rendi fjornis hlid (hdf- 
ud) holdi fenta (med holdi) fieina lands (skjald- 
ar) meginskidi (sverdi); ollugt sverd, jofri kent, 
eyddi fyrdum. 

66. Itr hertogi (foringi) eyddi lithlaupsmonn- 
um (oaldarlidi) spjotum; stål sungu of stillis 



402 SKYRIXGAR VISNA 



dolgum; ylgr stod i val; hoddgrimmr jofurr lét 
margan hal hofdi skemra; svå kann reidr odd- 
viti at refsa pjodum ran. 

67. Ortak (nu hef jeg ort) med sex tøgum 
håtta of snjalla siklinga (Håkon og Skula), på 
er vissak alframast (vera), old at minnum; sizt 
hafa jofrar orpit å aldinn mar (kastad å glæ) 
veg né vellum (gulli), er létu mik virdan; pat 
er oss frami. 

68. Skuli var fremstr skjoldunga ungr [70,s]; 
skala dvala (fresta) lof; ek sem mildum gram 
fjolsnærda (margpætta) mærd; meirr (framveg- 
is) skal ek bera hrodr styrs stæri fyrir hers 
gnott; ek var kærr harra. 

69. Ek bjo konungs brodur (Skula) prenn 
kvædi, kunn pjod; ek veitpann pengil fjolmenn- 
an; fram skal vada en fjorda lofun folkglads 
ljoss lagar eldr (gulls) fridrofa (gjofmilds manns). 

70. Mart bragar lag mitt of spakan oddbraks 
(orustu) mæti er ådr okvedit (onotad til kvæda); 
skyrr greppr (skåld) hlytr geta ohneppra (skraut- 
legra) skrautfara grams. 

71. Sneidir seima (gulls) kann hleypa Haka 
hnigfåk (skipi) greypa (hættulega) geima (sæv- 
ar) slod, hinn leyfdr (lofadr) skati, er lætr langa 
festa hesta (skip) ganga af hlunni. 

72. Gull knå gloa, greppar roa, framir seggir 
eru våssamir; eik må una (ad) bruna undjofri; 
på nytr visi vidar skridar. 

73. Ræsir glæsir stokkva (hlaupgjarna) Rokkva 
(sækgs) reina (sævar) hreina (skip) hvitum rit- 



SKYRINGAR V1SNA 427 



um; hreytir hringa skreytir skafna stafna svort- 
um stinga (branda å skipi) hjortum (skipum). 

74. Hafrost hristir hlunnvigg (skip) tiggja; 
bordgrund (sjor) bendir (beygir) styri brimd^rs 
(skips); bodhardr budlungr veit blå byrskid 
(skip) brjota pungan vidi (sjo) bordum. 

75. Frår fleinpollr (herm.) lætr snekkjur 
hrinda hafbekks (skips) hniggrund (sjonum) 
stålum (stafni), på er mål (hentugir timar) falla; 
hergramr litr hirdmenn spenna hlumi (årar), 
en raungod rædi (årar) rogålfs (hermanns) 
skjålfa. 

76. Hrannir str^kva (slå) hladin bord; haf- 
laudr skeflir; kalt hlyr nåirkasta soltum kjalar- 
stig (sjo); snjallmæltr stillir hleypir svortum 
hlunna stodum (hestum) hridfeld (stormasom) 
svana fjoll (bylgjur) framm of Haka veg(sjoinn). 

77. Ungr jarl lætr snekkjur snydja(flyta sjer) 
i solrod å Manar hlekk (sjoinn); allvaldr sér 
årla breka fall; lauki (siglutrje) knå opt lypta 
of lidi of (upp yfir) kjalar raukn (skip); glygg 
nåir greida (penja lit) våd (seglid); dragreip 
mæta greipum. 

78. Kaldr hiifr skerr hronn; allvaldr ferr 
hvatt; limgarmr (vindur) brytr lå; rangbarmr 
skytr log; brått skekr blån vegg (segl); byrr 
rekr råskegg (segl); almætr jarl lætr osvipt 
hunskript (hinu litada segli). 

79. Leyfdr, blidr visi læsir (umgirdir) ut- 
strandir landa randgardi (skjaldborg) ok barda 
blåskidum (skipum); valbrodda (spjota) crnjarl 



428 SKYRINGAR VISNA 



knå pyrna jord med élsnærdum (jelbordum) 
jadri hrænadra (spjota) oddum. 

80. Lof er flutt snorum gram fyr gunnorum 
fjdrum (af fjorvar = menn); né spdrum spurd 
spjoll; ek hef ypt forum hans, gorum til hrodrs 
(sem vert er ad yrkja am), fyr ovdrum (djorf- 
um) auds borum (monnum). 

81. Fluttak frædi (kvædi) med tolu rædi (ar; 
tungu) — tunga tædi (hjålpadi) — of frama 
grædi (jarl); stef skal stæra Mæra stilli ok færa 
honum; dugir (hæfir) hroera hrodr. 

83. Hestar svanfjalla (bylgna; skip) baugvalla 
(skjalda) eydis gnapa (standa) hått of hlunns 
håstalla alla nadrs ogn (vetur); glatt er med 
gumna spjalla (vin) orms galla (um vetur; jarl 
fremr snjalla sveit; slikt må kalla skdrung. 

85. Vilk auka goma sverdi (tungu) mærd 
Mistar lauka (sverda) grundar (skjaldar) skerdi; 
skal segja dyrd styrjar gloda (sverda) stokkvi- 
moda (Modi sem lætur stdkkva; herm.); drott 
må pegja. 

86. Ek veit hrings hrada (sem gefur fljott) 
lada olsada (olmetta) hird i hdll; gott er hus 
Hlada; gramr drekkr baugvand (sverd) skada 
(menn) glada, en valstada (handa) vitar (gull- 
hringar) vada at gjof. 

87. Handar hlekkr (gullhringur) drifr, par er 
hilmir drekkr; blidskålar (drykkj arkers) bekkr 
(61) er brognu m mjok pekkr; hreingullit ker 
leikr vid orda sker (tennur) [å] hilmis her; ek 
segi alt sem er. 



SKYRINGAR VISNA 429 



89. Of matt = af mætti; gull, slungit vid 
(saman vid) pått (band): gull og band sniiid 
saraan i eitt. 

90. Fyr hringa skata å saman vid 5. vo.; 
gjoflund = orlætislund; gata = fjekk ekki. 

91. Jarla beztr å saman vid 6. vo. 

92. Gunnstari = blodsvari = hrafn. 

93. Lætr hrest = hressir, fremur, vinnur; 
verbal = gull(hringur); hiifar o: skip Snorra. 

97. Gjdflati = niskur madur, å saman vid 
seims ok hnossa. 

98. Ek veit unga jdfra, på er beita brondum 
ok biia snekkjur, verdari hæra hrodrar en 
heimdrega (på, sem ætid dragnast heima), [på 
er] gefa vell [verdari hæra hrodrar] en aud- 
sporud. 

99. Hringum hæstir = gofgastir ad hringum 
til (sem peir eiga). 

100. Hrodrs orverdr = overdur lofs. 



Pad sem i svigum stendur i pessum sk^r- 
ingum mun flestum fullljost; ef t. d. stendur »skar- 
ar (hårs) fj all (hof ud)«, er »hofud« skuring å allri 
kenningunni; ef stendur t. d. »Gridar glad (hest; 
ulf) fædandi«, er »hest« adeins skuring å »glad«, 
en »ulf« å »Gridar glad«, og er på ætid ; å 
mllli; »mk« merkir mannskenning; »kvk« kvenn- 
kenning; »herm.« = hermadur (-menn), kgr. = 
konungur. Frekari ummæla er valla porf. 



/ 






H 










> Edda 

Edd 


1 








Edda S. 


PT 
7312 - 




Edda Snorra Sturlusonar. 


,j6 




. 






Or MED L . - 






59 






Joronjo 5, Cana