Skip to main content

Full text of "Wilhelm Marstrand, 1810-1873"

See other formats


^ 



THE LIBRARY 




THE UNIVERSITY OF 
BRITISH COLUMBIA 



/ 



Digitized by the Internet Archive 

in 2010 with funding from 

University of British Columbia Library 



http://www.archive.org/details/willielmmarstrandOOmads 



WILHELM MARSTRAND 

1810-1873 




FRA KUNSTFORENINGEN TIL DENS MEDLEMMER 

PAA 80 AARSDAGEN FOR FORENINGENS 

STIF'TELSE D. 11 NOVBR. 1905 



WILHELM MARSTRAND 

1810 1873 



AF KARL MADSEN 




KØBENHAVN 
UDGIVET AF KUNSTFORENINGEN 

H.H.THIELES BOGTRYKKERI 

1905 



KUNSTFORENINGENS liESTYRELSE 

BRINGER HERVED 

MINISTERIET FOR KIRKE- OG UNDERVISNINGSVÆSENET 

OG BESTYRELSEN FOR CARLSBERG-FONDEN . 

SIN ÆRBØDIGE TAK 

FOR DEN VELVILJE, DER ER VIST, 

OG DEN STØTTE, DER ER YDET FORENINGEN 

VED UDGIVELSEN AF DENNE BOG 



INDHOLD 

Side 

I. Iiidleclning. Marstrands Evner og Begrænsning 1 

II. Onii'anget af hans Produktion vanskeliggør en Monografi .... 7 

III. Forældre og Drengeaar 10 

IV. Virksomhed indtil den første Rejse til Italien 19 

V. Første store Udenlandsfærd 1836—41 44 

VI. Ophold i Hjemmet 1841—45 84 

VII. Anden italienske Rejse 1845—48. — Don Quixote 113 

VIII. Hjemkomst, Giftermaal, Rejser til Dalarne (1848—52) 156 

IX. I Hjemmet 1852—53 179 

X. Venedig. 1853-54 191 

XI. Arbejder efter Hjemkomsten (1854 — 58). — »Besøget« 215 

XII. Københavnske Emner 234 

XIII. Holbergske Emner 271 

XIV. Bibelske Emner 305 

XV. Portræter 326 

XVI. Mangesidig Virksomhed ved 1860 345 

XVII. Udenlandsrejser 1861—63. Illustrationer. Hist. Genrebilleder. . 364 

XVIII. Malerierne i Christian IVs Kapel (1864—66) 384 

XIX. Marstrand som Akademiets Direktør og som Lærer. Ny Emner 

for hans Kunst 397 

XX. Hustruens Død 1867. Rejse til Italien 1869 410 

XXI. Sidste Arbejder. Sygdom og Død. Slutning 426 

Fortegnelse over Bogens Billeder 449 

Efterskrift 462 




AuS- JerndorlT: Poiiræt af W. Marslraiul. Karion til det 1872 malte Billede. 



I 

OM nogen er fornøjet med hvad jeg gor, saa lad ham fage det som det er, 
men jeg selv er ikke fornøjet dermed. De store kan frembringe noget stort, 
men jeg har ikke knnnet bringe det videre.« Saaledes berettedes Wilhelm Mar- 
strands egen mismodige Dom over sin Virken af hans nære Ven Johannes 
Fibiger, da denne i Akademiets Antiksal talte ved Kunstnerens Baare. 

Efter Talen sang vi, der dengang var Akademiets Elever, et af H. P. Holst 
til Melodien »Slumrer sødt i Slesvigs Jord« skrevet Digt. Et Vers frendiævede, 
at Tungsindet ofte bredte Skygger over Marstrands Pande, 

»Thi det Ideal, han saae 
Med sin Sjæls de bedste Kræfter, 
Kunde lian dog aldrig naae 
Hvad lian higed end derefter.« 

Jeg havde — og har endnu — en klar og levende Erindring om Marstrands 
ydre Person, en statelig, en i Sandhed kongelig Skikkelse. Hovedet var i sin 
Karakter lige saa storstilet, mandigt, ædelt, mægtigt som Hovedet af Sol'okles- 

1 



statuen ved lians Kiste. Men Udtrykket var ikke den gra>ske Digters scirsikkrc 
Stolthed. Ofte havde det undret mig, hvor barsk og mørk alvorlig Marstrand 
kunde se ud. Hans Mine kunde ligne Minen hos Demosthenes, hvis Statue og- 
saa stod dernede i Salen, Hovedenden af Marstrands Kiste nær. 

Begge havde de kendt samme Sjælen nagende Orm. Ogsaa den udmærkede 
Kunstner, for hvem det vanskeligste syntes let, havde følt det bilre i al maalte 
geniage Ordet : Forgæves ! — 

Alle gode P'eer havde dog i Wilhelm Marstrands Fødselsstund skænket ham 
deres ypperste Gaver. Alle Kunstnerevner havde de givet ham, Sans for Form, 
for Farver, for Lys, for Bevægelse, for Karakter, for Ynde og for Kraft. De havde 
givet ham den hurtige Ojifattelse, den skarpe Iagttagelsesevne, den trofast gem- 
mende Erindring. Og el Overmaal af skabende Fantasi. 

Bøgernes Ord fik Kød og Blod, digtede Skikkelser levede for ham, saa han 
kendte dem ud og ind, deres skiftende Bevægelser, deres skiftende Udtryk. Han 
fortsatte Diglernes Tanker, opfandt ny Situationer, skabte ny Figurer. Thi han 
var selv Digter, higttagelscr. Erindringer, F'orcstillinger, hvis Tal er Legio, om- 
satte Fantasien til Billedmotiver. Og Fantasien forstod endda skønsomt at ordne, 
hvad den viste ham. Glimrende Billedvirkninger kom, uden at de syntes al være 
søgte. Klare, rige, rytmisk skønne Kompositioner sprang fuldbaarne og straa- 
lende frem fra hans Pande som Pallas Athena fra Panden af Fader Zeus. 

Men ikke blot hans medfødte Kunstnerevner var beundringsværdige, de 
medfødte Sjælsegenskaber var det i ikke ringere Grad. Hans klare Forsland, 
hans fuldkomne Sjælssundhed tøilede Fantasien, saa den ikke forvildede sig 
ud paa urimelige Eventyr. Saa fantasirig han var, var han paa ingen Maade 
Fantast. Menneskenes Vilkaar og Ufuldkommenheder fyldte ham ikke med For- 
tvivlelse eller Harme; han var en altfor taknemmelig Tilskuer ved Livets bro- 
gede Skuespil til at græmme sig i Verdenssmerle. Han var ikke alene Kunstner 
og Digter, han var ogsaa Filosof. Oprindehg var han Tilhænger af Demokrits 
fortræffelige System. Uagtet lian med sit glimrende Lune vedblev at have kon- 
gelig Morskab af Narrenes Mangfoldighed, indvandt og udviklede han efter- 
haanden en finere, mildere, højere Livsvisdom. I nogle af sine skønneste Vær- 
ker blev han Menneskekærlighedens veltalende Talsmand. Thi han havde ikke 
alene faaet den skarpe Forstand, han havde ogsaa faaet det bløde Hjerte. 

Han syntes født til Sejr og til Lykke. Tilsyneladende fandt han ingen ydre 
Hindringer paa sin Kunstnerbane. Han mødte Paaskønnclse, hvor Paaskøn- 
nelse kan fordres, virkelig Forstaaelse, hvorForstaaelse var at vente. Han havde 
den for betydelige Kunstnere ikke almindelige Tilfredsstillelse at virke til man- 
ges Glæde. 

Han iik Opgaver, som fængslede ham, anspændte hans Kræfter og lod dem 
vokse. Han steg i Ære og Anseelse. Tronsædet i den danske Kunstnerverden 
blev hans. Og selv om Eventyrfløjten havde kaldt alt paa rette Plads, vilde han 



være bleven siddende, hvor han sad. Han var Egen over alle de Ymper smaa, 
Mesteren og Høvdingen, et Hoved højere end alt F'olket, af alle danske Malere 
den, der har de bedste Krav paa at kunne kaldes et Geni. 

Han havde huslig Lykke, et Hjem efter sit Ønske. Om end Sorgen besøgte 
ham her, lod den ham ikke sidde ene tilbage uden Trøst. 

Og da Alderen kom — med hvad den fører med sig af det, der ikke er godt, 
— knækkedes han ikke. Han udførte Storværker, hvortil dansk Malerkunst al- 
drig havde set Mage, erobrede ny Omraader for sin Kunst, steg sejrende mod 
de højeste Toppe. Og døde i sin fulde Kraft. — 

Saa synes da Marstrand baade som Kunstner og som Menneske i sjelden 
Grad at have været Lykkens erklærede Yndling. Men hvor hjerteligt han end 
kunde le, havde han arvet et tungt Sind. Hans Virksomhed som Kunstner 
bragte ikke ham samme Glæde som den bragte andre. Og følte han sig trykket 
af noget, over hvilket han ikke formaaede at vinde Magt, er det hverken ufor- 
klarligt eller urimehgt. 

Thi da de gode Feer samledes ved hans Fødsel, var der — ligesom i det 
gamle Eventyr, — én, der ikke var kommen med. 

Maaske var hun ikke bleven agtet for at være nogen rigtig Fe, fordi hun 
ikke var ung, dejlig, i Sølvmorsdragt, i guldvirkede Slør. Hun er gammel, er- 
faren, sagtmodig af Væsen, har sorte Klæder og graa Kyse. Hun bringer ikke 
Vidundergaver til Lykkebørn og Genier. Men allerede Adam blev hun en trøst- 
ende Veninde, da Paradisets Porte lukkedes bag ham. Sætter hun sig ved Vug- 
gen hos det Barn, der er født til Livets Smerte og Lyst, hvisker hun, medens hun 
strj'ger Haanden over dets Pande: »Velsignet være dit Arbejde for dig! I dit 
Ansigts Sved skal du æde dit Brød, tungt maa du stride for at rydde Markens 
Tidsler og Torn. Men det Arbejde, som vil synes dig haardt og besværligt, skal 
bringe dig daglige Glæder. Thi intet af din Umag vil nogen Sinde være spildt. 
Flid og Taahnod skal stedse lempeligt Skridt for Skridt føre nærmere mod hvert 
Maal, der stod for Din Tanke, og som det var Din Attraa at naa!« — 

Marstrands Kunst har en Hovedstyrke og en Grundsvaghed. Fuldendt og 
uforlignelig Mester, naar det gjaldt den lette Antydning, blev han ikke i samme 
Grad Herre og Mester over Formen, naar det gjaldt Gennemførelsen. Tegnin- 
gernes og Skitsernes løse Udkast er langt yi)perligere end de færdige Malerier. 
Med den vidunderlige Lethed, som Marstrands overordentlige Begavelse gav 
ham for straks at skaffe sin Hensigt og sin Tanke Udtryk, gik han som oftest 
Glip af det strenge Arbejdes søde Løn. Sten lagdes ikke sikkert paa Sten; kun 
til et vist Punkt højnede Bygningen sig; saa kom en ond Trolddom over Byg- 
mesterens Haand, og den rev ned, hvor den vilde bygge færdigt. Adskillige ulige 
mindre Talenter har frembragt Billeder, der som Malerkunst er af højere Bang. 

Det er jo rigtignok ikke enestaaende — eller blot ualmindeligt, — at en 
Kunstners Forarbejde har væsentlige Fortrin for det fuldførte Værk. Her i Lan- 

1* 



det var det paa Marstrands Tid endog Reglen. Men Marstrand havde ikke det 
Sind, der lod ham finde Trøst i Uehageligheden af et fælles Skil)bru(l. 

Han stred alvorligt med sine Hillcdcr, arbejdede paa dem med en Iver, en 
Energi, en Hengivelse, der ofte lod Resten af Verden gaa ham halvt i Glemme. 
Mange, der i hans senere Aar har besøgt ham i Atelieret paa Charlottenborg, 
mindes, at de her i Timevis har set paa Væggenes Rilleder eller Mappernes Teg- 
ninger, uden at Marstrand henvendte et Ord til dem. Tyggende paa Penselskaf- 
terne sad han iniidlertid og overvejede, hvorledes en Linie burde være, eller 
han foretog med raske, bestemte Strøg en Ændring paa sit Billede. Det stod 
ham saa overmaade klart, hvorledes alt skulde være. Og han haabede stedse 
paa, at det dog een Gang skulde lykkes ham uforkraMiket at virkeliggøre det 
Tankebillede, som viste sig saa levende for ham. 

Ofte stod en højst fortrinlig Komposition optegnet paa et Lærred med løse 
Streger af Kul og Kridt. Næste Dag blev den fuldstændig omformet, alle Figu- 
rer flyttede. Dagen efter var det atter et helt nyt Billede af det samme Emne. 
Og det var vanskeligt at sige, hvad der var bedst, det første, det andet eller det 
tredje eller det fjerde*. Blev end i Reglen Kompositionen ved hver Forandring 
rigere, saa var dog mellem de vragede Udkast nogle med andre Fortrin, adskil- 
lige, der for mangen en anden Kunstner, selv om denne var blandt de dygtige, 
vilde have betegnet et helt Livs lykkeligste Fund. 

Ofte lovede et anlagt Billede det rent vidunderlige. Men jo hyppigere Pense- 
len udslettende, omdannende, udformende gik hen over Lærredet, jo mere Bil- 
ledet nærmede sig mod det, der skulde være det fa^'dige, des tungere blev Haan- 
den, des mere sløvedes og slukkedes Farvernes Glans, des mere tabtes Toner- 
nes Harmoni, des mere rundedes og drejedes Formerne bort fra Naturens sande 
Karakter, des mere stivnede og forstenede Anlæggets glimrende Liv. Gennemar- 
bejdelsen, der skulde forbedre, havde kun forværret og forringet. 

Det hændtes en Gang, — det hændtes vel flere Gange, — at den Mand, hvis 
Ord om Kunst havde størst Vægt, efter at have set et af Marstrands anlagte Bil- 
leder, priste dets Herlighed overalt med oprigtig og velbegnmdet Begejstring. 
Men da han kom tilbage for at se det næsten fuldførte Billede, kunde han van- 
skelig skjule sin store Skuffelse. Dog sagde han venlige og sande Ord om Kom- 
positionens Skønhed, beklagede, at en enkelt Figur var formalt, og stra'bte at 
redde, hvad der endnu kunde reddes. 

Men dybere og stærkere end nogen anden følle sikkert Marstrand selv, naar 
ban kritisk betragtede sit Værk, at det ikke gav det, han havde tænkt og villet. 
I Græmmelse over sin Vanmagt kunde han misunde Arbejderen, Haandværke- 
ren, hver den, hvis Sjæl naar at mættes i Selvtilfredsstillelsens daglige Brød. 
Saa kom det onde Lune. Taus og tvær satte han sig — hjemme eller ude — i 
en Sofakrog med Hænderne i Lonniien og Benene strakte ud paa Gulvet. De 

* Jfr. (le af Kiii .A /.. //fi/im/ i Ilendes Selvbiografi, 4 Del S. KiO anlbrte Vliingeraf Skingaaril. 



buskede Bryn droges ned over Øjnene, Kroi)i)en sank sammen, Benene gled 
stedse længere ud, Veslcn stedse højere op. »Han saa ud, som han helst vilde 
bide Folk i Henene«. Talte han, var det for snærrende at sige alle imod. Men 
grummest — siges der — var han mod dem, der ængsteligt og hensynsfuldt be- 
handlede ham som »den store Mand.«''' 

Musiken mildnede bedst hans Sind, og der blev altid musiceret meget i hans 
Hjem. — Der sad, fortælles der, en Aften i Stuen nogle unge Piger med deres 
Haandarbejde, Broderier og Kannevassyning. Han gik hen bag en af dem og 
fulgte opmaM-ksoml den Haand, der Sting efter Sting drog de farvede Traade 
gennem Kannevasnettet. Og han sukkede dybt : »Hvem der dog kunde gøre noget 
saa smukt!« 

Den unge Pige svarede: »Det kan Professoren aldrig mene; Professoren maler 
jo de dejlige Billeder 1« »Jeg!« sagde Marstrand, »jeg kan ikke lave andet end 
Skidt!« Tonefaldet i den dybe Stemme lod den unge Pige se forundret spør- 
gende op. 

Den store Humorist havde ikke talt i Spøg. Minen var mork og alvorlig, 
Demosthenesstatuens Mine. 

* Se de værdifulde Skildringer af Marstrands Person, som Fru Hclrnc yijhlom. Maleren Jor- 
gen Hoeds Datter, der kendte »Marstrand noje og selv var ham kær, har givet i Tidsskriftet Ord 
och bild Nov. 1894 og i Kvindernes Blad 16 Okt. 1898. 








II 

UNDERTIDEN kunde Marstrand, som en fangen Love, der ryster Stængerne i sit 
Bur, rase mod Trangheden, mod Jammerligheden i de hjemlige Forhold.'-' 
Andre Tidsrums eller Himmelstrøgs Jord, Sol og friere Horisonter havde vel 
ogsaa baadet ham bedre. Udviklet under andre Forhold vilde han lettere have 
vundet Magt over det, mod hvilket han stred forgæves. Jordbunden betinger 
Planters og Menneskers Vækst; hvor rig den indre Kraft end er, de ydre Vil- 
kaar formaar den ikke at overvinde. Vi spærres alle i et Fængsel, hvis Tærskel 
ikke kan overskrides. Marstrand var utvivlsomt for stort anlagt til , at hans 
Evner kunde give fuldt Udbytte i den Tid og i det Land, hvor han virkede. 

Men han var nu engang vor. Maaske til Ulykke for sig, men til Lykke for 
os. Under Forholdenes Tvang blev han ikke som Maler nogen Verdensmester. 
Selv nogle af hans bedste Billeder har ikke formaaet at gøre sig gældende paa 
en Verdensudstilling. Alligevel fortjener han sikkert som Kunstner at regnes 
mellem Verdenskunstens mærkeligste. 

Thi han er ved sin Rigdom, sin Frodighed, ved Omfanget og Alsidigheden i 
sin Produktion, et sandt Verdensunder. Han nøjedes ikke med at pløje en en- 

* Fru Helene Nybloni »vover ikke at anfore hans Udtalelser om dette Emne, da han altid var 
voldsom i Udtryk for Sympatier eller Antipatier og just ikke vejede sine Ord.« — Forhaaljent- 
ligt behøver dot neppe her at tilfojes at ingen kunde have et varmere Fædrelandssind end 
Marstrand. 



kelt Mark, slog sig ikke — som de allerfleste Kunstnere — til Ro ved at arbejde 
paa Rejsningen af en enkelt Bygning. Hans Virksomlied er som en hel stor By 
med Huse i mange forskellige Stilarter. Der har Tid efter anden rejst sig kø- 
benhavnske Smaaborgerhjem og københavnske Storborgerhjem, store italienske 
Osterier, det holbergske Teater. Der er Don Quixotes Ridderborg og Vejrmøl- 
ler, en Dalstue, et venetiansk Palads, der er en Kirke, et Kongeslot. Og til de 
Bygninger, der straks tildrager sig Blikket, slutter sig mange andre, hvis Gæste- 
kamre ikke er til at tælle. Ud fra dem vrimler de særeste Skikkelser fra alle 
Samfundslag, alle Tider, af alle Arter, Guder, Vismænd og Daarer, Sagnfigurer, 
Konger og Sjovere fra Nord og Syd, det første JNIenneskepar i sin Nøgenhed, 
Grevinde Danner i sin Krinoline. Det er ikke en By, det er en Verden. 

Det er ikke P2mnernes Mængde, der beviser Alsidigheden. Det er Opfattel- 
sens vidunderlige Smidighed i Behandlingen af mangeartede Emner. En Maler 
som Rubens har i et Utal af Emner fremstillet mytologiske, allegoriske, bibel- 
ske og realistiske Figurer, ensartede af Væsen og Karakter. Næsten alle de store 
Mestre er i Grunden ensidige. For Rembrandts Geni mislykkedes det komiske, 
som det alvorlige for Jan Steens. Enkelte Kunstnere har behændigere end Jan 
Steen svunget fra Spøg til Alvor, men ingen naar Marstrand i Mangfoldighed. 
Forgæves vil man i hele Verdenskunstens Historie søge efter en eneste Kunst- 
ner, der spænder over de vide Felter, han har behersket. Med samme Klarhed 
og Kraft har han udtrj'kt det støjende og det stille, det stærke og det blide, det 
latterligt naragtige og det gribende tragiske, — alt. Billedet af Menneskelivet i 
alle skiftende Former og Afskygninger, i hele dets uendelige, brogede Rigdom, 
har han indfanget i Kunstens Spejl. Og fra det Liv, han saa godt forstod at iagt- 
tage, hævede han Blikket baade mod de store Satirikeres højkomiske Idealdan- 
nelser og mod deres Modsætning, mod Menneskeidealet. Men ingen kan sige, 
paa hvilket Omraade Marstrand som Mester viser sig størst. 

Inspirationen var ikke Højtidsdagenes sjældne Gæst. Den trættedes ikke af 
at staa ham til Tjeneste, forlod ham aldrig. Trængende og fortrængende hver- 
andre strømme de lykkeligste Indfald, de vidunderligste Billedmotiver, til ham, 
tryglende om at faa Form og Liv. Han kunde føle denne overvældende Idérig- 
dom som en Plage. Den undte ham aldrig Hvile. 

Der kom en Dag i GOerne en Besøgende til Marstrand, som var i sit daarlige 
Lune og vedgik, han var det. »En Mand i Deres Stilling kan ikke have Grund 
dertil«, blev der indvendt, »De er jo saa lykkelig at kunne salige alt, hvad De 
kan producere.« »Saa det tror De!« sagde Marstrand, og livede op ved en Tanke, 
der forekom ham uendelig barok. »De tager ganske fejl; se Dem dog om heri« 
I Atelieret hang fra Loft til Gulv Studier, Skitser, ufuldførte Billeder. »Kom saa 
med I« sagde Marstrand og førte sin Gæst fra Stue til Stue. Overalt hang der 
Billeder i Mængde, i et Magasinrum stod malede Lærreder i Stabler. »Se en- 
gang i mine Mapper!« Tegninger i Hundredvis vældede frem derfra. Tegninger 



8 

med Hillcdiidkasl af enhver optænkelig Ail. (la-slen stod niaallos, forvinet, 
l'iildstaMidig svimmel. Og han indsaa, at Marstrands Produktionsevne strakte 
uendelig langt ud over de Maal og Grænser, andre flittige Kunstnere har for deres. 

Ved Antallet af de udstillede Arbejder er Kunstforeningens Marstrand-Ud- 
stilling rimeligvis enestaacnde blandt Alverdens Udstillinger af en enkelt Malers 
N'ærker. Den havde omtrent 500 Malerier og omtrent 2000 Tegninger. Endda 
lindes af Marstrand paa Galleriet, Glyptoteket, Fredensborg, Thorvaldsens Mu- 
seum og rundtom i dansk Privateje en Mænigde Malerier, der ikke var komne 
med, saa lidt som de Billeder, der er solgte til Udlandet, saalidt som Hoved- 
va^rkerne: Altertavlen i Faaborg Kirke, Kolossalbillederne i Kristian den fjer- 
des Kapel og paa Ihiiversitetet. Alene de Tegninger, som solgtes paa Auktion- 
erne efter Marstrands Død, formenes at beløbe sig til henved (5000. Hvor 
mange har han ikke selv bortgivet til Venner og Bekendte og Besøgende, til 
Drenge, som skulde bringe hans Breve i Postkassen, til Børn som tørstede 
efter at anvende Farveladernes Kulører! 

Det kunde jo umuligt blive lige værdifuldt alt, hvad der kom fra en Haand, 
som arbejdede ustanseligt, og som, hvor et Stj'kke Papir, et Brev, en Konvolut, 
et Visitkort, var den nær, hjemme eller ude, i Selskaber, i Akademiets Møder, 
selv naar Tanken hvilede eller fulgte en Samtale, maatte nedkradse noget. 
Hoveder, Figurer, Heste, blot fordi det var Haandens Vane og Natur imod at 
være i Ro. Men Iklædningens større eller mindre Pyntelighcd er ikke det rette 
Skelnemaal for de virkelige Værdier; det løse og lette fra Marstrands Haand 
har ikke mindst Betydning. Findes der mellem det uhyre Tal af Maistrands 
Tegninger end en Del, der er ligegyldige og ubetydelige, saa er det dog ikke 
blot Hundreder, men Tusinder, der har høj kunstnerisk Værdi. Langt de fær- 
reste af dem er Studietegninger, langt de fleste Billedkompositioner. Faa og 
hastige Streger har her skabt holdningsfulde Grupperinger, glimrende karak- 
terrige, udtryksfulde, slaaende sande Bevægelser og Minespil, et gnistrende 
Liv, der kan minde om nogle af Malerkunstens store Mestre og om en af dens 
største. Summen af alle deres Øjebliksindfald, i hvilke Skemten fejrer sine 
kaadeste Orgier, Skønhedsglæden luer i sine klareste Flammer, og Livets Bru- 
sen med største Friskhed og Glans genspejles i talløst mangefarvede Facetter, 
af alle disse Yndlingsmotivernes mangfoldige Variationer, der lader os se Stof- 
fet formes og omformes i Tankens travle Værksted, af alle disse Fantasiens 
flygtige Besøg i Riger, der fristede til ny Erobringer, af alle disse Stemningsud- 
brud, der fortæller os en Vismands Livsbetragtning, viser først tilfulde Styrken 
og Vingefanget hos Marstrands Genius. — 

Takket være den anselige Understøttelse, som Kunstforeningen fra Carls- 
berg-Fonden har modtaget til LTdgivelsen af denne Bog, bringer den et for- 
holdsvis stort Antal Reproduktioner. Blot for at give den rette Forestilling om 
Omfanget af Marstrands Repertoire, fordredes dog et mangedobbelt Antal. Be- 



iiiuhingen for Maistrand vil voUso i sainiiK' Omfang, som Anlallcl af (iengivel- 
ser citer de bedste al' hans Tegninger forøges og vinder Udbredelse. Ingen har 
ad denne Vej mere ufortrødent virket for at udbrede Kærliglied til Marstrand 
end Konimunela^ge G. Ment:, hvis fortrinlige fotografiske Gengivelser efter et 
stort Tal af Marstrands Tegninger kun skarpe Øjne vil forniaa at skelne fra 
Originalerne. Forfatteren til denne Bog skylder ham Tak for megen Velvilje. 
Ogsaa mange andre bør F"orfattercn takke for Hjælpsomhed, der er vist ham, 
ikke mindst Marstrands Familje. De positive Oplysninger, han her har ind- 
hentet, er jo af mere reel og uomtvistelig Værdi, end den kritiske Del af hans 
Arbejde kan meddele Bogen. Thi han tror, at Anatole France med Helte an- 
giver den rent subjektive Kritik for at være den eneste mulige. 

Ingen Monografi over Marstrand kan give en udtømmende Redegørelse for 
hans Kunst i alle dens uoverskuelige Forgreninger. Selv Thor evnede jo ikke 
at tømme Jettekongens Horn, fordi dets Fod .stod i Havet. Den, hvem den af 
mange Grunde j'derst vanskelige Opgave at skrive en saadan Monografi er ble- 
ven betroet, kan ikke undgaa at se sig selv i den samme Situation, i hvilken 
efter Legenden den hellige Augustinus saa det lille Barn, som stod ved Stran- 
den og forgæves søgte i sin hule Haand at udtømme og bortbære Oceanet. 

Dog ogsaa Havet har sin Begrænsning. Det betegner jo her i Virkeligheden 
kun en Menneskesjæl, der som Havet kendte »Sturm und Ebb' und Fluth« og 
husede Perler i sine Dybder. En letmodtagelig og letbevægelig Kunslnernatur, 
en Begavelse, som ikke blot eller mest strakte sig fra Albuen til Fingrene. Mod 
denne rige Personlighed maa Blikket fra Mangfoldigheden stedse søge tilbage; 
den er Mangfoldighedens Ophav og Skaber. 





PoUa Marstrand mellem sine Sonner. Udkast lil del 1S45 malte Familiebillede. 



III 

WILHELM Marsthands Forældie hørte begge — hver paa sin Vis — til de 
ualmindelige Mennesker. 
»Sommeren tilbragte jeg for det INIeste i Holbek,« beretter Malerens Mor- 
broder, Provst Daniel Peter Smith, da han i sine Optegnelser''' ser tilbage paa 
sin Studentertid, »og havde ofte hørt med megen Roes omtale en Student, som 
i mange Aar havde været Huuslærer hos Major Stockfleth, Chef for Veikorpset, 
i Gievninge. Denne Student var en Trondhjemer, ved Navn Jacob Nicolai Mar- 
strand**, født 5te Aug. 1770, en Slægtning af Tordenskjold og Holberg. Han 
havde meget Talent for Mechanik og havde tildeels forladt Studeringerne, saa 
hans Princii)al og Landsmand Major S. ansatte ham ved Veietaten som Con- 



* Trykte i Personalhistorisk Tidsskrift. 2 Række 1—2 Bind. 

** Faderen angives at have været Uergskriver ved Kvikne Kolibervæik i O.stei-dalen i Norge; 
han nedstammede fra en Præsteslægt, en af hans Forfædre var mellem Digteren Arrebos Ankla- 
gere. Jfr. Troels Marslrands Bog Slægten Marstrand, hvis Opgivelser iovrigt ikke alle er korrekte. 
Ogsaa andre Steder — f. Eks. i Gerh. Heilmanns Bog om Slægten Heilmann — omtales de vidt 
forgrenede Slægter Marstrand og Smith. 



11 



-fM^^i 



^: 



J^ 



striicteur. I ck'iine Charge var han koinmut lil Holbek og beskæftigede sig med 
at construere en stor Landeveisbro. Jeg opsøgte ham, blev indtaget af hans 
fine smukke Udvortes og behagelige Samtaler og introducerede ham i mine 
Forældres Huus. Første Gang saae han Petra ved Theebordet og blev strax, 
hvad man siger, slaaet i hende. Han kom jevnlig — vandt mine Faders og 
især min Moders Yndest og tilsidst ogsaa Petras Kærlighed, saa han inden Som- 
meren var endt, var forlovet, ja 
flottede ind i Huuset.« 

Nogen Tid efter Forlovelsen 
sagde hans tilkommende Sviger- 
moder: »Jeg er ordentlig bange for 
den Marstrand, thi jeg kan ikke 
opdage nogen Fejl hos ham!« Han 
havde Leonardo da Vincis Gave til 
at vinde Hjærter. Han var selv 
noget af en Leonardo da Vinci, en 
altomfattende og virkelig genial 
Natur, dygtig — i alt Fald indtil 
en vis Grad — til hvad det skulde 
van-e. Han kunde skrive meget 
gode Vers; et Digt til den ICaarigc 
Moster Mille er saa vidfuldt i sin 
Spøg og saa elegant i sin Form, at 
ingen professionel Digter behøvede 
at skamme sig ved det. Han var 
en fortrinlig Musiker. Han spillede 
hjemme Bratschen i Kvartetter, 
han drog paa Rejse med Schall og 
Jfr. Funch som Sanger. Uvis paa 

sin Fremtidsvej havde han som ung sogt Kantor-Embedet i Roskilde. Halvt 
ved et Tilfælde var han bleven Mekaniker, men hans Opmærksomhed Hakkede 
uroligt søgende mellem mange forskellige Ting. Snart opfandt han en Olie- 
presse, snart byggede han Spindemaskiner, snart forfattede han et matematisk 
Prisskrift; efter en Rejse til England kastede han sig over Fabrikationen af 
Musikinstrumenter, især af Pedalharper, hvis Konstruktion han gav en betyd- 
ningsfuld Forbedring. Han var fremfor alt Opfinder. 

»Hans Sjæl var altid virksom og besynderlig aaben for de udvortes Tings 
Paavirkning«, siger Onkel Daniel. »Vi kjørte en Gang sammen til København 
og Veien stod, som ofte om Efteraaret i en tynd Velling af Regn og Passage. 
Vi stod af i Roeskilde Kroe og da vi havde været noget inde i Kroestuen, saae vi 
til vore Been, at Støvlefødderne vare hvide af det tørrede Dynd. Veed Du, 




Willi. Marsli-ands Fader. Tegnet 182G af Sonneii. 



12 

livoriiC dol komnu'i-, spiiii^lc lum med en (lyl)sin(lii,' Minu. .la svarotk- jog 
leende — del er Landevcjsmoradsel, der er l)leven lørt. — Aa Snak, sagde han, 
del er de mange Vognlijul, som har malet Vejfylden saa flint i Regnen, al det 
|)aa Øjeblikket tørres. — Seer Dn, i'øiede han til, naar man .saaledes havde en 
Masehine, hvis Hjnl gaae udenl'or hinandens Spoi-, vilde man i kort Tid og paa 
den reenligste og fuldkonmeste Maade kunne ælte Deien til Brød. Som sagt, 
saa gjort. — Han forfærdigede en Model, som vandt Commerce-CoUegiets og 
Admiral Løvenørns Bifald — og derpaa skrev han en Memorial til Kongen om 
Anlæggelse af et saadanl Maskinbagerie i sin Gaard.« 1810 tildelles der ham 
denne Bevilling, men Opfindelsen af Æltemaskinen og Grundlæggelsen af de 
Marslrandske Bagerier, der for hans Æt blev en Velstandskilde, skaffede ham, 
der var upraktisk og en daarlig Administralor, mange Bryderier og kun ringe 
Fordel. 

Han var sta^rkt kunstinteresseret. I hans — alt for dyrt købte — Gaard i 
Silkegade opsattes de Panoramaer, som hans Ven lickersberg havde malt efter 
hans Opfordring, desværre uden just at spinde Silke ved Foretagendet. (Se Han- 
nover: Eckersberg, S. 285). Han opfandt 1827 en Maskine, der kunde gengive 
Marmorskulpturer nøjagtigt i formindsket Maalestok. »Det var beundrings- 
værdigt at se de dejlige Marmorbuster af Prints Christian og Gemalinde, som 
han forfærdigede og hvorfor de høie Personer sagde ham — Tak, hvoraf Ord- 
sproget siger at Smedens Kat døde. Stakkels M., han stod over dette sit Ynd- 
lingsarbeide og uforsigtigen indaande en Mængde Marmorstøv, som forøgede 
den Leversj'ge hvoraf han led og som kostede ham Livet. Han døde 49 Aar gi. 
12te Juli 1829 og efterlod sine F'inantser i Uorden.« 

Han havde tjent mange Penge og brugt mange Penge. Han følte i sjelden 
høj Grad Trang til at omgive sig med Luksus. Daniel Smith finder en af hans 
mest fremtrædende Fejl at være »en pirrelig Forfængelighed af udvortes Ting, 
Meubler — Equipage o. s. v. Men den opveiedes fuldkommen af en ædel Stolt- 
hed og den uskronitede Højagtelse, han nærede for fremmed Fortjeneste. — 
Han var i Omgang saa venlig, og opofrende og discret, som han i Hjertet var 
reen og redelig. Han lod aldrig nogen føle sin Overlegenhed og med hans mu- 
sikalske Talent og hans rigtige og uddannede Kunstsands levede han stedse 
paa en fortrolig Fod med de bedste Kunstnere«. Han var en øm og ridderlig 
Ægtefælle; sin Kone sendte han paa hendes Fødselsdag, d. 28de Febr., Billetter 
som denne: »Bedste Petra! Dig til Eie — bringer jeg i Dag den Leie, — som 
den Maaned Februar — fra min Naboe indbragt har. Din egen Jacob.« Paa 
sit Dødsleje pintes han af Bekymringer for de efterlevende og sagde til sin 
Svigerinde: »Jeg har ikke Raad til at dø, kære Thea!« — 

»Jeg har undertiden tænkt mig«, bemærker Troels Marstrand, »at Naturen 
havde gjort bedre ved at gjøre Moder til Fader, og omvendt.« Hans Blidhed, 
Finhed og Takt syntes kvindelige Dyder, hendes stærke og selvstændige Karak- 



I 



13 

ter, Energi og Resoluthed bedre passende for en Mand. Petra Othilia Smith, 
f. 1778, d. 1847, var den fjerde af Holbæk-Provsten Troels Smiths 9 Born. 
Hendes Fader nedstammede fra norske Slægter og kunde ogsaa udregne Fa- 
miljeskab med Holberg, han var en jævntbcgavet, ofte hidsigt opfarende Mand 
med udpræget Sans for Livets reale Goder. Hendes Moder, i hvem Wiedewelt 




Petra Marslrand. Maleieiib Mode 



engang havde været forelsket, var en ædel, from og dj'gtig Kvinde, der gav sin 
Datter en udmærket Opdragelse. Petra var allerede som Barn saa bestemt, at 
hun gav et smældende Øretigen til en Huslærer, som vilde kj'sse hende. Efter 
Konfirmationen sendte Faderen hende til en Slægtnings Præstegaard, hvor 
hendes »noget melankolske Temperament« paavirkedes i pietistisk Retning, 
saa at »hun, hendes Forstand og Dannelse til Trods, beholdt sit hele Liv et 
Strøg af Religions-Rigorisme«. Da Marstrand lærte hende at kende, var hun, 
temmelig helbredet for de religiøse Sværmerier, vendt hjem som »en meget 
smuk Pige, med et vel noget slrængt Alvor i hendes regelmæssige Træk, men 



14 

(log tillige noget højst Oprigtigt og Mildt i hendes Øie og Smil. Hendes Fignr 
var smuk, men hun bar ikke sit Legeme godt og var lidt tung i hendes Hevæ- 
gelser, saa iuin dandsede ikke synderlig godt.« Et Portræt, malt af hendes Svo- 
ger Kratzenstein Stub, viser hendes Ungdoms sarte Skønhed; Sønnens Billeder 
af hende godtgør, hvorledes hun steilse blev sværere, indtil hun — paa det Fa- 
miljehilk'de, han malte (aa Aar før hendes Død, — tronede i ualmindelig Bredde 
mellem sine Sønner. 

Hjemført som Brud i Sept. 1804 til Frederiksværk, hvor Marstrand da var 
etableret med 300 Rdl. i aarlig (lage, gik hun ud i Skovene for at sanke Mos 
til Stopning af Madraser og Stolesæder for de Møbler, hendes Mand med egne 
Hænder forfærdigede. Da de 1806 flyttede til København, bedredes deres Kaar. 
Størst Afbra'k i den huslige Lykke voldte Børnenes Død. Den førstefødte Søn 
levede kun 3V2 Aar, den anden el; en lille Pige, Forældrenes Afgud, omkom 
tre Aar gammel ved at falde i en Kedel med kogende Lud. Forældrene, der 
begge havde Hang til Tungsind, anklagede deres Mangel paa Agtpaagivenhed 
for al have forvoldt Barnels Død. Medens dets Legetøjsharpe sønderbrudt lag- 
des i Kislen, gemtes dets Tøj i en KommodeskufTe, som Moderen af V^anvare 
4 Maaneder efter kom til at aabne. Da bragte Fortvivlelsen hende fra Sans og 
Samling; hun talte ikke, spi.ste ikke, sov ikke, og ænsede ingen, hverken Mand 
eller sine to spæde Børn. Da Lægerne ikke vidste Raad, foreslog Broderen 
Daniel at føre hende hjem til F'aderen, hvem han forberedte paa hendes 
Komme. Neppe var hun traadt over Barndomshjemmels Tærskel, før den 
gamle Præst fra sit Studerekammer streng og myndig traadle hen mod hende 
og raabte: »Hvad maa jeg høre om dig, Petra, er del saaledes, du vandrer for 
din Gud, saaledes at du opfj'lder dine Pligter mod Mand og Børn!« Hun faldt 
paa Knæ, hulkede som el Barn, bad Faderen om Forladelse og sin Mand om 
Tilgivelse for den Smerte, hun havde forvoldt ham. Helbredet vendte hun 
hjem med fast Beslutning om i Fremtiden at vise sig stærk i al Modgang. 

Ingen af hendes fem Sønner var fast forsorgede, da deres Fader dode. Hun 
bad Frederik den sjette om Hjælp; han raadede hende til at fragaa Arv og 
Gæld. Kækt og bestemt afviste hun dette Forslag. Den af Staten højtfortjenle 
Mand, der havde været Tilsynshavende for Døvstunnneinstitutets Va'rksteder 
og Bestyrer for Forbedringshusets, den Mand, som Kongen selv havde dekore- 
ret og udnævnt til Kommerceraad, skulde hvile med Ære i sin Grav! Hans 
Sønner skulde hun vide at opdrage til værdige Bærere af hans Navn! Det lyk- 
kedes hendes Energi at bringe Orden i Sagerne. Hun sparede af alle Kræfter, 
paa Bunden, ikke paa Randen, siger Sønnen Troels, thi af Natur var hun 
rundhaandet. Hun flyttede fra Stuen til første Sal og fra første Sal til Kvisten; 
»det er nærmere Himlen«, sagde hun, »kun i Kælderen faar de mig ikke!« Paa 
de to yngste Sønners Loftskammer hang Istapper ned fra Tagstenene; hun 
forkælede ikke sine Børn. Aldrig fik de Lov til at skulke af Skole, deres Svage- 



15 

ligheder kureredes ved varm Thé eller ved grøn Sæbe smurt bag Ørerne. Den 
ældste Søn vilde søge sin Lykke i Vestindien ; for at han kunde have noget at 
staa imod med solgte hun det Sølvtøj, der var Resten af fordums Velstand. 
Hun var rap i Munden og rap paa Haanden, havde ikke Gnist af Forfængelig- 
hed og ringeagtede aldeles, hvad Folk sagde eller mente om hende. Sønnerne 
følte sig undertiden lidt generede af hendes grænseløse Frimodighed i Tale og 
i Handling. 

Mindesmærket paa Assistens Kirkegaard over hende og hendes Mand bærer 
Indskriften: »Fem efterlevende Sønner satte denne Sten i Erkendelse af at have 
modtaget den bedste Arv i Mindet om Faderens lyse Aand og højmodige Sind 
og Moderens opofrende Kærlighed.« Saa ru hendes Væsen end kunde være, 
Sindet var kærligt og blødt. Medens hun stred for Udkommet til sig og sine, 
antog og opdrog hun Plejebørn, blandt andre en fattig Dreng, hun havde fun- 
det grædende paa Trappen , og Skomagernes lille Pige, som hun havde truet 
med at tage i Pant, da Faderen ikke kunde betale Leje for Kælderen, en Pant, 
han hellere end gerne afstod hende. Det kærlige Sind lyser ogsaa ud fra hen- 
des livfulde Breve. Hun skrev ogsaa Smaavers, der mindre udmærker sig ved 
deres Form end ved deres Elskværdighed. F. Eks. en Billet til hendes Søn 
Maleren, da han fyldte 25 Aar: »Alt 25 Aar siden — Vi spiste Frokost sam- 
men — Du var meget liden — Dog Glad var Ammen. — Nu stunder Din Mid- 
dag til men min Aften er forhaanden.« 

Der var rigtignok Maade med Glæden, da Wilhelm Nicolai Marstrand fødtes 
til Verden den 24de December 1810. Det var vel den bedrøveligste Juleaften i 
hans Forældres Liv, thi den faldt midt i Tiden mellem den lille Piges Død og 
Udbrudet af Moderens Sindssyge under Græmmelsen over den. 

Vilde Drenge var alle hendes Sønner, men Wilhelm var værst. Han tyran- 
niserede sine yngre Brødre. Forældrene forstode sig ikke paa Børnetugt; Søn- 
nerne lærte vel at sige »De« til Fader og til Moder og kysse deres Hænder 
Morgen og Aften, men Respektforholdet strakte sig kun til de ydre Former. 1 
Metropolitanskolen var Wilhelm en luddoven Dreng. Klarest mindes han fra 
Skoletiden en forsvarlig Lussing, han havde faaet, da han som modig Dreng 
paa Klassens Vegne skulde forsøge, hvor meget en ny ansat Lærer lod 
sig byde. »Den har jeg haft rigtig godt af,« sagde han senere. »Alligevel 
havde vi Drenge,« fortæller en af hans Skolekammerater*, »en uvilkaarlig Re- 
spekt for ham, og jeg véd nok, hvor hel flov og undselig jeg en Gang følte mig, 
da vi vare fulgtes ad til hans Hjem fra Skolen, efter at vi dér havde faaet vore 
maanedlige Vidnesbyrd, og hans Fader, en baade alvorlig og blød Mand med 
et ofte tungt Sind, ved at sammenligne mine Karakterer med hans, der vare en 
hel Del ringere, rosende mig udbrød i Bedrøvelse: »Ak Wilhelm, du bliver al- 
drig til Noget, og jeg faar kun Sorg af dig.« Respekten, vi bar for ham, laa nu 

* Et Par Smaaerindringer om W. Marstrand af /. N. Ude og Hjemme for 1 Maj 1881. 



16 

ikko blol i hans et Far Aar ældre Aldor og (kii derved følgende større saavel 
aandelige som legemlige Udvikling, eller i den raske og friske Maade, hvorpaa 
han beva'gede sig og der jo gennem hele hans Liv, indtil legemlig Svaghed hin- 
drede det, var kjendelig i hans smukke elastiske Gang og frie Holdning, men 
vi havde derhos en om end uklar Folelse af, at der arbejdede sig noget Dygtigt 
frem i ham, langt Dygtigere end i os Andre, af en Alvor hos ham, der pegede 
mod et Maal, hvorefter han stræbte, en Alvor, der blandede sig underlig med 
en vis lystig Drengekaadhed. For kaad kunde ban unægtelig være.« 

Under el Sonunerferieophold 1824 i Kobenhavns Nærhed synes han dog 
fromt at have hengivet sig til at forfatte en latinsk Stil, vistnok som et Fødsels- 
dagsbrev til Faderen. »Det er ret Vilhelm«, skriver hans Moder i de Forma- 
ninger, som ledsager en gammel Trøje, et Sigtebrød og nogle Sild, »Du for- 
nøyer vist Din Fader bedst ved Dit Latin, lad det endelig blive rigtigt thi det 
vil blive bedømt og lov ham ærligen at stræbe fremad hver Dag til Gavn og 
Glæde for Dig Selv og andre. Guds Godhed har givet Dig Evne men og fri 
Villie. Dydens og Lastens Vej ligger for Dig, paa Skoelen hiemme vær lærvil- 
lig opmærksom lydig flittig saa lærer Du at Elske det Gode og skye det Onde.« 

Men det var vist ringe bevendt med Latinen. Hans Tegnelyst førte ham fra 
den Vej, der ansaas for at være Dj'dens. Han tegnede overalt, paa Tavler, paa 
Vægge, i sine Kammeraters Skolebøger, selv — o vé — i en splinterny Corne- 
lius Nepos. Al han ogsaa forsøgte sig med Farver, beviste de Fingre, han 
mødte med om Morgenen paa Skolen. 

Endnu er bevaret en lille Bog »Tegninger af N. W. Marstrand 1825.« Den 
godtgør, al hans Talent ingenlunde var særlig tidligt udviklet; Flertallet af 
dens Blj'antsskilser overgaar ikke adskillige andre 14 Aars Drenges Værker. 
Der er naive Tealer-Riddere, en Tyrk, en vild Indianer, »En Moder, som giver 
sin Søn Riis i den bare R . . . . og den anden slaaer og græder, fordi han skal 
til det«, som Registrets egenhændige Forklaring lyder. Men der er dog et Par 
Tegninger, som i alt I'ald for den, der véd, hvad Marstrand blev, vil synes at 
vise, hvad han lovede. 

Naturligvis er de satiriske. Tilbøjelighed for Satire var ham medfødt. Fra 
mødrene Side; særligt hos hans Mosler Frederikke Agathe Foss fik de satiriske 
Anlæg Udvikling. Fra fædrene Side; Faderen skrev satiriske Vers, hans Ynd- 
lingslæsning var — efter Daniel Smiths Vidnesbyrd — engelske Røger og sati- 
riske Skrifter. Formodentlig bar han ogsaa ejet Hogarths Kobberslik, og den- 
nes Fremstilling af Menigheden, der sover under Præstens Præken, har maa- 
ske fremkaldt del tilsvarende Billede i den nævnte Bog. Men Drengen har i 
hvert Fald tildigtet et nyt Tra^k; Præsten »slaaer paa en Smørfjerding, fordi 
han er saa lille.« Med al sin Opfindsomhed og andre store Dyder manglede 
den berømte engelske Kunstner, hvis Navn senere sattes i Forbindelse med 
Marslrands og som Marstrand beundrede højt, dog den lelle Humor, det virke- 



17 

lige Lune, som allerede glimter frem i denne barnlige Tegning, og som endnu 
muntrere spiller i den lille Bogs Fremstilling af »Det første Kærligheds Kys«, 
for hvis Salighed et aldrende Pars Munde sj)idses. 

Omtrent fra 15 Aars Alderen er en Række større, figurrigere og raskere teg- 
nede Kompositioner. Talentet er udviklet og afsløret. Trods alle Tegnefejl er 
Situationerne ypperligt opfattede og fortalte. Drengens Sj'n paa Menneskene 



Cny ci^H!y, Jo-m Q^n-f^M' J^^n^ ^^&p t ,^1^7^ ^n.> ^^a.£^ny a. 







: fin Mnislraiids Dioiii^e.i.Ti- 



synes omtrent det samme, Diogenes havde, da han tændte sin Lygte. Diogenes 
eller sin Tanke har han omskabt til en Herre, der ser » Følgerne af et Aver- 
tissement om en Kone« i en Tilstimlen af Karrikaturer, som modtager Kurve. 
Maaske skyldes det kun en Fejlhuskning, naar der berettes om en Tegning, i 
hvilken en Dames Ægteskabs-Avertissement faar et tilsvarende Resultat''. Men 
hvem skulde en kritisk Dame udkaare sig af de Herrer, hvis Væsen og Væren 
disse Tegninger viser! Den elegante Laps, der med latterlige Fagter kysser 
den nejende Husmoders ene Haand, medens hun af den anden spilder Thepot- 
tens Indhold over Gulvet. Borgermajoren, der, medens han faar skiftet Paryk 
og skænket en Snaps, tilraaber de forjagede og forfjamskede Tjenestefolk: 
»Skynd Jer, Borgerskabet venter mig!« Den æstetiske Filister, der under sin 
solide Frokost ogsaa tager »Føde for Aanden« ved at lade en lurvet Litterat 
* Se Danmarks illustrerede Alinanal; 1857. S. 33. 

2 



18 

læse sig sine Produkter. Eller den lUTStetisko Filister, »som glemmer sine 
(ijæster over sin egen gode Appetit,« og roligt lader dem forbitres eller resig- 
nere, som (le finder for godt. Alle disse Tegningers Figurer fra Livet, F"ødsels- 
(ings-(iratulanter, Soiré-Gæster, Kortspillere, Tilskuere til Løberen Ernsts Præ- 
stationer, Medlemmer af »Rumlebjergs« og »Ravnekrogs;< Borgerskab, er i lige 
saa lioj (irad komiske Fareepersoner som de Figurer fra Bøger eller fra Scenen, 
Tegningerne undertiden fremstiller, f. Eks. Salomon Joseph, der tronende paa 
en Ligbør bolder sit Indtog som Prins af Marocco og hyldes af Degnen Bi;eger. 

Mange saa disse Tegninger. I Silkegade boede paa anden Sal i det Mar- 
strandske Hus General Ewald, Frederik den sjettes Adjudant. Han bragte 
Tegningerne med paa Slottet, og den gode Konge skal have moret sig kosteligt 
over at se, hvorledes Kommerceraadens Dreng opfattede hans Undersaatter. 

»Mærkelig nok,« fortæller Wilhelm Marstrands Skolekammerat, »var Fade- 
den, der ellers havde megen Sans for Kunsten, alligevel usikker, hvilken Vej 
Sønnen, da han var konfirmeret, skulde vælge.« Afgørelsen blev dog allerede 
IrufTcn nogle Maaneder for Konfirmationen, og alle Beretninger samstemmer i 
at fremhæve, at den skyldes Eckersberf/. Jævnlig Gæst i det Marstrandske Hus, 
hvor han spillede Violinen i de ugentlige Kvartetter, saa han Wilhelms Teg- 
ninger med største Interesse. Selv havde han jo engang, det var snart længe 
siden, — før han ret havde indset, hvor alvorlig og vanskelig en Sag det er at 
gennemgranske det optiske Fænomen, — set paa mange af Livets F'remtoninger 
med Wilhelms Øjne. Med Styrke og Varme hævdede den brave Mand, at Wil- 
helm var født til at blive Kunstner, thi han var — som Eckersberg senere ud- 
trykker sig* — »en psykologisk Iagttager.« Eckersberg vandt Sejr. Hans om- 
hyggelig førte Dagbøger indeholder disse Optegnelser: »7 Aug. 1826 begyndte 
Wilhelm Marstrand sit Malerstudium. — 8 Oct. 1826. Om Aftenen hos Mar- 
strands i Anledning af Wilhelms Konfirmation. — 7 Juli 1828 W. Marstrand 
avanceret til Gibsskolen.« 

* I et Brev til Erling Eckersberg 1 Nov. 1834 under Omtalen af Marstrands Hillcde: Beskjæn- 
kedc, der forlader Kjælderen. Forfatteren Emil Hannover har foruden denne Henvisning god- 
hedsfuldt meddelt mig Udskrifterne af Eckersbergs Dagboger. 




Skitse lil Marslraiids 1830 iiiaUo EilleiU- »Eii Kiklciojsc« 



IV 

SAMTIDIGT med at Marstrand paa Charlottenborg under Eckersbergs Vejled- 
ning skikkeligt og pænt lagde Sortkridts-Manér i Tegninger efter Buster af 
Frederik den sjette og hans Dronning, modtog han en mærkelig Paavirk- 
ning fra hel anden Kant. 

For enhver, der blot tænkte paa at blive Kunstner, stod som et lokkende 
Fremtidsperspektiv Rejsen til Italien. I alle unge Kunstnersjæles Drømme 
viste dette Land sig i de herligste Farver. Der maatte være en egen magisk 
Magt i dets Luft. Hvor mange Larver var ikke der forvandlede til Sommer- 
fugle 1 Hvad havde Italien ikke været for Abildgaard, for Carstens, for Thor- 
valdsen, for Eckersberg selv ! 

F"or at danne sig den rette Forestilling om det forjættede Lands Herlig- 
heder, raadspurgte den unge Marstrand en Kunstner, der kendte Landet sær- 
lig godt, fordi Landet var hans eget : Bartolomeo Piiielli. 

Han havde let ved at se Arbejder af denne Kunstner. Vel er det en Over- 
drivelse, naar en i Naglers Kunstnerleksikon anført Forfatter paastaar, at ingen 

2* 



20 

rrcmmed forlod Horn uden al medtage i del mindste en af Pinellis Tegninger eller 
Akvareller. Men Pinellis Haderinger af italienske Folkelivssccner var for Datidens 
Hejsende omtrent det samme, som Fotogralier og Prospektkort er for Nutidens 
Turister. De medførtes eller hjemsendtes i stort Anlal som Mindehlade fra 
Halien. Hos Marstrand vakte baade Motiverne og Tegnemaaden, de kraftige, 
llydende Konturer, de lette Antydninger af malerisk Virkning, saa slor Inter- 
esse, at han log sig for laalmodigt og grundigt at kopiere mange af dem*. 




Hnrlolomc" Pii 



: Oklnlx'irivslcn. Rndc 



Den, der med Kendskab til Marstrand og uden Kendskab til Pinelli forsle 
(lang gennemblader denne 1809 udgivne Samling Haderinger Raccolla di einq- 
uanla eostumi pittorcschi, undgaar neppe en Overraskelse. Dens Billeder min- 
der ofte slaaendc om Marstrands Fremstillinger af Italien. Der er vel en Del 
Forskel, ikke mindst den, at Marstrand er meget bedre. Men der er ikke blot 
mange af de samme Motiver, — f. Eks. Pigerne i Gyngen og Oktoberfesten, — 
der er meget af samme Opfattelse, endog af samme Stregføring, og — f. Eks. i 



* I Danmarks illustrerede Almanak 1857 omtaler J. L. Ussiiig Marstrands Længsel efter det 
Land, >hvorved hans Tanker havde dvælet fra hans tidligste Ungdom, da han kopierede Pinel- 
lis Haderinger.i Flere 182G tegnede Kopier efter Pinelli ejedes af Raffenherg, se dennes Bog S. 8. 
Kn forhen Lægen Hornemann tilhorende Kopi efter Pinellis Saltarellodanserc er dateret 22 Sept. 
1H26, altsaa tognet for Marstrands Konfirmation (Marstrand-l'dstillingen 1S97. Nr. 1785.) 



21 



Freiiistilliiigcn af dansende Kvinders flagrende Skørler — al' samme Formbe- 
handling. Konfirmandens Kopiering af Pinellis Raderinger liar efterladt sig 
blivende Spor i Mesterens Kunst. 

Der var hos den ulige ringere begavede italienske Tegner og Raderer et 
umiskendeligt Slægtskab med Marstrands egen Kunstnernatur. Selv om Pinelli 
i Forhold til Marstrand er udvendig, ovcrlladisk, fattig paa Aand og Lune, og 
lige saa vel i sine Folkelivsscener eller Illustrationer til Don Quixote som i 
sine kedsonnuelige bibelske og historiske Fremstillinger tynget af konventionel 
akademisk Maner, saa havde han dog den store Motivrigdom, den rappe og 
lette Haand, den imponerende Produktionsevne. Da han, 53 Aar gammel, dode 
i Rom 18;5,"), havde han raderot 
over 5000 Blade ^ 

Pinellis Raderinger viste Mar- 
strand, hvad han i Italien kunde 
vente at faa at se. Mænd med 
ædel Holdning, Kvinder med yn- 
defulde Bevægelser,Munke i lange 
Kutter, Landboere i maleriske 
Dragter, Mødre, der paa aaben 
(Jade lyskede deres Børn, Gøglere 
paa Torvene, Guitarspillere, der 
i de lune Maaneskinsaftner sang 
Serenader udenfor deres Elskedes 
Vindu, et vidunderlig broget og 
rigtbevæget Liv. Men fremfor alt 

syntes Italien — som i Oldtiden Rhodos — at være det Sted, hvor der blev dan- 
set. Ikke den Vals, der turedes rundt paa de københavnske Borgerballer, men 
en Dans under aaben Himmel, Udbrud af og Udtryk for jublende Glæde over 
Livet, Dans, hvis vekslende Rytmer gav skiftende Aabenbaringer af den fuld- 
endte plastiske Skønhed. Med størst Omhu og Varsomhed kopierede Mar- 
strands Pen Pinellis Fremstilling af Saltarelloen. 

Fra dette Fantasibilledes ideale Skær faldt en lidet smigrende Belysning 
over Kobenhavns snavsede Gyder og osende Kælderhalse, naragtige Filistre og 
lurvede Gadeligurer, over de Emner, Omgivelserne frembod. Og blegnede 
end Fantasibilledet bort, da Marstrand for Alvor kom i Gang med disse Op- 
gaver, hans unge, modtagelige Sind havde dog altfor klart faaet paapeget, hvad 
der i Italien skulde bemærkes, til at Forhaandsopfattelsen, da han omsider 
selv naaede derned, straks og let lod sig udviske. — 

* Thorvaldsens Museum ejer foruden en Mængde af Pinellis Raderinger et stort Antal af 
hans Tegninger (Afdeling IV, Nr. 16 — 142). — At disse kan forveksles med Marstrands, viser den 
Kendsgerning, at flere af dem i Kobenhavn er solgte under Marstrands Navn. 




B. Pinelli: Don Quixote gorcs til Riddc 



22 




i-l alW.Maislraiul. omlr, 1831. 



Kl af Marstratids tklligslc Malerier frem- 
stiller Udsigten fra et Vindii i Kckeisbergs 
Atelier mod Bredgade og Thotts Palæ. 
Portneren staar ved Charlottenborgs Port 
i sin rode Kjole, Gadedrenge leger i Byg- 
ningens Skygge, Mænd samtaler ved dens 
Hjørne; i Torvets Sollys kommer en Moder 
med sin Dreng og en Hund springer bjæf- 
fende for en \'ogn. Ved at lade sine Elever 
male Motivet, var det dog ikke Eckersbergs 
Hovedhensigt at vække deres Opmærksom- 
hed for det Liv, som kunde iagttages fra 
hans Vindu. Naar de malte denne Stump 
København, hvor Arkitekturens Skønhed 
mindede om Paris og Rom, forklarede han 
dem Perspektivens Hemmeligheder, og 
vaagede over, at enhver Enkelthed i Bil- 
ledet blev omhyggelig studeret, gengivet rent, klart, sandfærdigt, som af et Spejl. 
Han var dem en anden Fader. Hans Hjerte følte varmt for deres Vé og Vel. 
»Da Marstrand var bleven Elev hos Eckersberg«, fortæller Marstrands Skole- 
kammerat, »og jeg engang i mit Hjem spurgte denne, hvorledes det gik, og 
hvordan han var fornøjet med ham, saa straalede det milde Ansigt af Glæde, og 
det var med Jubel, han udtalte de store Forhaabninger, han nærede om, hvad 
Marstrand skulde blive som Kunstner.« — Hvor dyb Ærbødighed og Beundring 
denne følte for sin Lærer, fortælles kla- 
rest og smukkest af Købkes Tegning, der 
viser Marstrand aldeles fortabt i Beskuen 
af den Sanddruhed, med hvilken Eckers- 
berg i et Studie fasttryller Naturskonlieden 
paa den Plet, hvorhen Bager Kobkes Hol- 
stenskvogn har fort dem. Marstrand kunde 
more sig en Smule over Mesterens snurrige 
Særheder: »Eckersberg har faaet et nyt 
Tegnebrædt til Perspectivens endnu større 
accurate Accurathed«, fortæller han Con 
slantin Hansen. Men det er ikke Fraser, 
naar Marstrand i et Brev fra Rom til Eckers- 
berg taler om dennes »faderligsindede 
Hjerte« , angiver Eckersbergs Vejledning 
som Aarsagen til de danske Maleres I-'or- 
trin for Miinchens, og glæder sig til efter sehporinvt isss 




23 



sin Hjemkomst »atter at kunne følge de Spor, som De, kære Hr. Professor, saa 
kraftig liar traadt i den Vei, som er den eneste rigtige at følge til Kunstens 
Tempel.« 

Gled han end efterhaanden noget bort fra disse Spor, bevarede han stedse 
Taknemmeligheden mod sin Lærer og Højagtelsen for hans Kunstnerværd. Da 
Eckersberg, gammel og svag, fordunklet af Marstrand selv, glemt af det uskøn- 
somme Publikum, ilde behandlet af Pressens slupide Kritik, havde vanskeligt 
ved at sælge sine Arbejder, afkobte Marslrand ham tre af hans smukke Søbil- 
leder, deriblandt det herlige af Kapeiskonnertcn, som undløber en forfølgende 
Fregat. (Se Hannover: Eckersberg, S. 257). Endnu i sine sidste Levcaar om- 
talte Marstrand Eckers- 
berg med allerdybeste 
Beundring •'. 

Vi nævner ikke nu 
Navnene Eckersberg og 
Marstrand sammen, uden 
at den store Forskel i 
deres Anlæg og Evner i 
samme Øjeblik er os klar 
og paafaldende. Vi fristes 
til at tro, at en Isærer, som 
ikke frem for alt tilraa- 
dede Forsigtighed, ikke 
ansaa Gennemførelsens 
Ligelighed foren af Maler- 
kunstens Hovedpligter, 
ikke tillagde Nusleriet 

med Detaljer en overdreven Betydning, en Lærer, som i højere Grad kunde have 
lært Eleven baade kæk og solid Behandling af Figurer i storMaalestok, en Lærer, 
som kunde have givet ham Mod og Magt til tappert at hævde sin Personligheds 
Ret, alligevel havde baadet Marstrand bedre. Om saa var, skal det dog ikke be- 
brejdes den brave Mand og udmærkede Kunstner, som indprentede sine Elever 
det bedste, han vidste: Trofast Ærbødighed mod Naturen, mod »Grundbilledet«, 
i det store og i det smaa. Han var dog den bedste Lærer, Marstrand herhjemme 

* Kursusbesfyier Borup mindes fra sine Dreiigeaar en Vinteraften, vistnok 18G9, da Mar- 
strand l)esogte hans Bedstemoder. Utaalmodig efter at gense det Nathansonske Familjebillede 
gik Marstrand med et tændt Lys ind i den liundekolde Sal. hvor Billedet hang, undersøgte 
længe alle dets Enkeltheder, og flammede stedse højere op i Henrykkelse over Behandlingen af 
Drengens Pisk, Saras gule Kjole, Moderens Flojl, Handsker og Sjal. Da han opdagede en Ujævn- 
hed, fik han straks Billedet loftet ned og efterset paa Bagsiden. Der var et generende Som, som 
Marstrand triumferende fik udtaget. Han folte sig da straalende lykkelig over den Dag at have 
udrettet en god Gerning, stolt over at have fjernet en Fare fra et af vor Alalerkunsts Mesterværker. 




Kobke : Eckersberg og Marstrand paa Studieudllugt. 



24 




Hansen, som allerede havde malt fortræffelige 
ledning, sig nær til Eckersbergs private Elever 
toges i den »Fætterklub«, som én (jang ugentlig 
hos Marslrands Tante Thea. Andre særdeles 
livlige og lyslige Sammenkomster havde Kam- 
meraterne i »Gimle«, Constantin Hansens, 
Hoeds og Eddeliens Fællesbolig ved Frede- 
riksholms Kanal. (Johannes Fibiger: Mit Liv 
u(/ Levnet, S. 157. — E. Hannover: Constantin 
Hansen, S. 37). 

De Billeder, der fremgik af deres Kappe- 
strid, viser for en stor Del de samme Egen- 
skaber. — »Der er vel tidt talt om Tidens Be- 
tydning for et Kunstværks Karakter. Men 
dens Stormagt er dog maaske aldrig bleven 
hyldet stærkt nok og højt nok. Vi interesserer 
os saa levende for Personligheden, for Indi- 
vidualiteten, enhver har sin og vi har vor, vi 
behager os i Tanken om hver for sig at være 



kunde faa. Sla'kkede han Ele- 
vens Vinger, saa var det, fordi 
Erfaringen havde lært ham selv 
Fordelene ved at blive ved Jor- 
den. Hans Opgave var at lære 
Bjornen den sirlige Dans, ikke 
at spørge, om den egnede sig for 
15jornens Natur. 

For unge Malere er Forholdet 
lil deres Kammerater af ikke 
mindre Betydning end Forhol- 
det til deres Lærer. Marstrand 
kom til at arbejde i Eckersbergs 
private Malerstue paa det Tids- 
punkt, da den som Arnested for 
unge Talenter stod i sin største 
Glans. Han traf her Rorbye, 
Kiichler, Adam Muller og Petz- 
holdt, Bærentzen kom derind 
samtidigt med Marstrand, Kobke 
og Roed to Aar senere. I den føl- 
gende Tid sluttede Constantin 
Arbejder under sin Faders Vej- 
•. Han, Købke og Bindesbøll op- 
mødtes i Petersens Jomfrukloster 




Caiui. Uieol. O Schiniill-Plubckleck. 1S32. 



25 



en cnestaacnde Fremloiiiiig, inlel Blad paa et Træ er et andet ganske ligt. Men 
hvordan saa Bladet end er, dels Art er Træets. Vi tror at beva'ge os frit i Oce- 
anet og føres kun i en Nøddeskal hen over det i en Retning, som Tidens Strøm, 
Vind og Vejr bestemmer. Vor Begrænsning er som enhver anden Tids, vi kender 
blot ikke til Gavns vore Fordomme, vore Fejl, knap nok vor Vilje. 

Der er de mægtigt store Kunstnerpersonligheder, der staar saa fast paa egen 
Grund, at de synes at staa udenfor Tiden og beherske den. Og dog! Staar ikke 
Nutidens lærdeste, dygtigste og 
skarpest seende Kunsthistori- 
kere usikre og vaklende overfor 
det Sporgsmaal, hvem der har 
malt nogle af Verdens alleryp- 
perste I'ortrætbilleder: Rafael, 
Sebastian del Piombo eller Gi- 
orgone? Præget af Kunstnerin- 
dividualileten er ogsaa her sva- 
gere, utydeligere, mere udvisket, 
end Præget af det, der kaldes 
Tiden, men som i Virkeligheden 
ikke er noget umenneskeligt og 
abstrakt, men kun et Fællesskab 
i Opfattelse, der forener Men- 
neskesja-le i samme Stræben. 

Den unge danske Malerskole, 
der i Tredivernes glinuvnde 
Opgangstid arbejdede under 
Eckersbergs Vejledning og Op- 
syn, har det nøjeste Fa-llesskab 
i Hensigter, Maal og malerisk 
Stil. Det vilde være lærerigt, om 

vi mellem de Udstillinger, der giver kunsthistoriske Læmgdesnit ved at vise en 
Kunstnervirksomhed gennem hele dens Bane, lik Udstillinger, der gav kunst- 
historiske Tværsnit ved at vise forskellige Kunstneres Virksomhed paa samme 
Tidspunkt. Det vilde være sæn-lig lærerigt at faa en Udstilling af de smukke 
friske og fine Portræter fra Trediverne, og dér se Constantin Hansens hitnge 
ved Siden af Roeds, Kobkes, Bendz' og den unge Marstrands. Udstillingen burde 
ogsaa vise Arbejder af Kunstnere med ringere Navn, og som nu omtrent er glemte, 
f. Eks. Aumont. Det var ikke alene de senere Berømtheder, der dengang malte 
godt. Forst da vilde vi ret faa at vide, livadVærd ogVa'gt den enkelte Stemme 
havde i den smukke Samklang, forst da vilde vi med Billedernes sikre Daterin- 




LoLiise Lind, itclst. 1833. 



26 




ger som SlolIcpunUlcr kunne 
udrede, hvem der førlean, oi^ 
hvem der fulgte efter.« '■'■ 

Fælles for Størsteparten af 
(le Forlræter, der i Trediverne 
malles af EeUersbergs lilever, 
er del ydersl beskedne Format, 
som ikke skyldes Lærerens 
Eksempel, men snarere Paa- 
virkning fra C.A.Jensen. Fæl- 
les for dem alle er den Stem- 
ning, de medbringer fra Dati- 
dens Borgerhjem, hvor de fandt 
Plads over Dagligstuens ind- 
lagte Sofa. Fælles for dem alle 
er Troskyldigheden i Opfattel- 
sen, RelskalTcnheden i Karak- 
teristiken, Netheden i deres Be- 
handling, Omhuen i deres Teg- 
ning og Formgivning, Dagklar- 
heden i deres Farve. Men gør 
end Tidspræget sig stærkt gæl- 
dende. Særmærket af den enkelte Malers Ejendommelighed viser sig dog ogsaa. 
Flertallet af Marstrands tidligste Portræter naar ikke Købkes eller Bendz'. 
Dog er der mellem dem meget smukke Billeder. Saaledes det 1835 malte Por- 
træt af Marstrands Moder, og det særlig sirligt behandlede af hendes Stedmoder, 
den elskværdige og statelige Abelone Smith, — »malt i hendes 63 Aar, ^/2 Aar 
før hun d. 11 Dec. 1832 døde,« — en endnu velkonserveret Dame uden mange 
Rynker og med lidt Rødt paa Kinderne, men med et noget træt Udtryk i de 
svækkede Øjne og den sammenpressede Mund. Den store hvide Kappe med 
de lysblaa Silkebaand, den sorte Kjole, det gule, ostindiske Sjal med Mønstre i 
Rødt og Grønt, er smukt stemte mod den slaalgraa Grund; i Farvevirkningens 
Rigdom og Finhed nærmer det lille Billede sig til Bendz' Arbejder. Paa Ud- 
stillingen 1833, hvor Marstrand udstillede 6 l^ortræter**, vakte Portrætet af 
hans Skolekammerat og Ungdomsven, daværende Cand. theol. Otto v. Schmidt- 
Phiseldeck, med Rette særlig Opsigt ved dets Delikatesse i Behandling og i 
Farve; dennes hvidt, sorte og graa Toner brydes kun af et grønt Stolebetræk 
* "Tilskueren« 1897, S. 940. 

** Efter samtidige Optegnelser folgende : Udst. Kat. Xr. 92. Otto v. Sclimidt-l'hiseldeeli. Nr. 93. 
Ernst V. S-P. Nr. 94. Frie. Braa, forlovet med v. S-P. Nr. 95. Giivernor ved Guineakysten, Søkaptajn 
Lind. Nr. 96. Fru Lind. Nr. 9(ia. .Student Nansen, De to fortiætTelige Portræter af Ernst v. S. P. 
og hans Forlovede fandtes paa Raadluisudstillingen 19()L 



Augusla Maria Brøndsted. 



27 




og et grønt Snit paa en Bog. 
Paa samme Udstilling var det 
yndefulde Portræt af Fru Louise 
Lind. Rode Koraller hænger i 
en dobbelt Kæde om hendes 
hvide Hals; trættet af en Bog 
lader hun sin venstre Haand 
lege med Koralringen i hendes 
ene Øre. Var der noget, hvori 
Marstrand fremfor Kammera- 
terne havde sin Stj'rke, var 
det vel Portræteringen af unge, 
smukke Damer. Portræ>tet af 
daværende Auditor C. C. Hall 
er meget smukt, Portrætet af 
Frk. Brøndsted, Halls senere 
Hustru, dog endnu mærkeligere 
ved Udtrykkets indtagende Sod- 
me og Finhed. Marstrand næg- 
tede ikke, at de smukke Damer 
interesserede ham; han med- m. n Hindcshoii. 

delte selv skriftligt en af sine 

Venner, at han allerede nu drømte om, naar han engang havde faaet sig set om 
ude i Verden, da at finde »en lyshaaret sød Glut fra Norden jeg siger ej meer, 
dadadi dadadi dadadidum, jeg siger ej mer.« 

Hvad Pengene angik, var det en højst uanselig Arv, Wilhelm ^L^rstrand 
havde modtaget fra sin Fader, som døde kort efter at Sønnen udstillede første 
Gang. Men det kom sagtens denne til Gode, at Faderen havde haft mange for- 
muende og forniaaende Venner; Mendel Nathansons Hustru og Datter var under 
Jødefejden blevne skjulte og beskyttede i hans Hus, Byens første Rigmænd og 
Landets store Godsejere Jiavde i Husets Velmagtstid deltaget i dets glimrende 
Fester. (Troels Marstrand: Slægten Marstrand, S. 19). Den velvillige Opmærk- 
somhed , Marstrands Talent i sig selv var egnet til at fremkalde, forhøjedes 
maaske hos mange, fordi han var Kommerceraadens Son. Han malte hurtigt, 
traf godt Ligheden, og blev derfor som Portra^tmaler søgt. Wilhelm kom med 
Aanden i Halsen og skulde paa Landet for at male et Portræt«, skriver Moderen 
Juni 1836 til Osvald, »man hænger i ham fra alle Kanter.« 

Et af ^L^rstrands Portrætter fra Ungdomstiden staar højt over Resten, og 
overtræffer endog i væsentlige Henseender alt det udmærkede, hans Kamme- 
rater ydede. Det er intet Bestillingsportræt. Det fremstiller Perlen blandt alle 
Kammeraterne, den vittigste, den kaadeste, den genialeste: Arkitekten Michael 



28 

("lolllii'l) Hindesljoll. Som Maislraiid hnr rriMiislillet ham, ridcMulc ovLMskrævs 
paa eii Stol med Armene stolledo paa dens Uvf^, Hovedel sænket, de brune, 
spillende Øjne opmærksomt læstede paa os, Munden smilende, parat til al sige 
haarrejsende Ting, har Forlra-let faaet el gnistrende Liv, som gør det til en af 
l'erlerne i Marslrands Produktion og i hele den danske Malerkunst •'. 

Men alle disse iMikellportraHer regnede Marstrand selv kun for Smaatlerier. 
Hele sil Liv igennem vedblev han at ønske sig stedse mere anselige Opgaver, 
og tik sit Ønske oplyldl. Enkelte af Eckersbergs Elever havde vovet sig i Kast 
med ligurrige Portrætgrupper. Bendz havde malt Waagepetersens Familje, RalTen- 
bergs Familje, Etatsraad Jørgensens Søndagsselskab, sidst Kunstnernes Bord i 
det F'inckske Kaffehus i Miinchen. Han var Skolens fornemste Kolorist, og 
havde ofte søgt BelysningseOekter ved Lamper og Lys, saaledes i det store og 
overvættes figurrige Billede fra Miinchen, hans egentlige Stordaad. Kort efter 
al have fuldfort denne, var han pludselig død, og hans Død føltes som et uer- 
slalleligt Tab for den danske Kunst, thi ingen af Eckersbergs andre Elever 
havde naaet saa nær 0}) til Hollændernes ideale Farvefylde og harmoniske 
Finhed. 

Paa Udstillingen 1834 fremtraadte i den mest direlvte Konkurrence med 
Bendz' da udstillede Hovedvæ'rk Marslrands — længe forberedte — Billede: 
»El musikalsk Aftenselskab«. Mellem Københavnspostens Smaadigle og Epi- 
grammer om Udstillingens Billeder fandtes ('22de April) et Marslrands Billede 
omhandlende Vers af H. (H. P. Holst). Det spørger, hvem alle de ukendte 
Mennesker er, der her fremtræder mellem berømte Musikere. Digteren har 
vistnok villet være spydig mod Dilettanterne, mod Værten og Billedets Ejer, 
men Marstrand opfattede Spørgsmaalet som alvorlig ment, og indsendte føl- 
gende Forklaring, som Redaktøren ikke optog og senere overlod en Autograf- 
samler: »Maleriet fremstiller en Quartet, som ugentlig spilles hos Hofagenl 
Waagepelersen, hvori han selv med 3 Dilettanter deeltager. Til Høire for Be- 
skueren sees i den af flere Aslrallamper oplyste Sal et Fliigel, hvorved vor be- 
rømte Weise har sat sig og synes al anslaae Begyndelsen af en Quartet, som 
han ønsker at høre spillet, og tilkjendegiver paa denne Maade, hvilken han 
mener. 1 Midlen af Salen sidde de Spillende ved de fire Nodepulle og efter- 
komme alt Weises Ønske idet de opsøge den Quartet, som han foreslaaer, rime- 
ligviis af Haydn. Dette er den egentlige Handling i Maleriet. Forresten er Salen 
opfyldt med Tilhørere (alle Portrailer) hvoriblandt vore bedste Musici og be- 
kjendte Folk gjenkendes. Forrest til venstre sidde Professor Shall og Repititeur 
Wexschall, lidt længere inde i Salen slaaer Syngemester Zinck, Fløilenisten 
Petersen og vor berømte ^Maler Eckersberg. Til Høire staaer Componisten Hart- 

* Paa Kunstforeningens Marstrand-Udstilling var det fejlagtig henfort til Tiden efter Mår- 
strands forste italienske Rejse. Et Brev fra Bindesboll til hans senere Hustru beviser, at det er 
malt, for Bindesboll 1834 rejste til Italien. 



29 

niann forrest, Syngemester Frølich stotter sig paa Weises Stol og glæder sig 
over det han foredrager. Ved Weises anden Side lidt tilbage lytter Bredal til. 
Violoncellisten Funck kommer gaaende henimod denne Gruppe. Paa Væggen 
hænger iblandt øvrige Malerier Kuhlaus Portrait ovenover Mozarts og neden- 
under Haydns og Beethovens, berømte Quartetcomponister. I Baggrunden sees 




lit musikalsk Artcnsclskab. 1S31. 



igjenneni den aabne Dør Waagepetersens Familie forsamlede om et Thebord. 
Maleriet bestaaer af omtrent 30 Personer. En Tjener serverer The i Salen.«* 



* Billedet findes nu i Samlingen paa Frederiksborg. Navnelisten paa dets Ramme er ikke 
fuldstændig, og dens Uigtiglied bestrides. Efter afdode Domorganist, Prof. H. Matthison-Hansens 
Opgivelse er de fremstillede Personer i Rækkefolge fra venstre mod bojre folgende: 1. Eekers- 
berg. 2. Kapelmester Claus Scball. 3. Concertmcster P. Funcb. 4. (Materialforvalter?) Nørre- 
gaard. 5. Concertmester Wesscbal. G. Slotsorganist Zinck. 7. Commerceraad Ohlsen. 8. Musik- 
handler Lohse. 9. Musiklærer Haa. 10. Kapelmusikus, Flojtenist Petersen. 11. August Waage- 
petersen. 12. Albertine W. 13. Victor \V. 14. Fritz W. 15. Mozart W. 16. Kapelmester Paulli. 
17. Agent Waagepetersen. 18. Major W. 19. Kapelmusikus, Violocellist Fr. Funcb. 20. Isenkræm- 
mer Dobler. 21. Concertmester Frolicb. 22. i Ku Ven af Huset, i 23. Kobmand Frcinsheim fra 



Billedets ("icmuMiiroielse er den sirligste og ;ille Porlræterne er gode. Særligt 
hor IVeinhæves Weyse og I-'rølieh, de to stærkest belyste Figurer, — Frølichs 
bojede Stilling er overordentlig nydelig, — Værten, der medens han drejer Ho- 
vedel mod l-"lygelet, hereder sig til at spille Kvartettens Violoncel, og i Gruppen 
lilvenstre Kekershergs Profil og Zineks smukke Hoved med del hvide Haar. 
Ogsaa i sin Helhedsvirkning er Billedet smukt, om det end med sine lidt tunge 
lodlig-graa Toner i Rummet ikke naaer Bendz' Maleri i Henseende til Farvens 
SUonlied og Pragt. I 1836 malte Marslrand i Løbet af meget kort Tid et mindre 
Altenbillede med 7 Portrætfigurer. •^' Scenen er en Stue paa Frederiks Hospital; 
i den morke Baggrund ses et Skelet, paa hvilket en af Kandidaterne har hængt 
sin høje Hat. De unge Læger hengiver sig til Nv^delsen af Tobakken, medens 
en af dem (Strøm) tilbereder den brændende Punsch; i et Spejl ses en indtræ- 
dende Piges forskrækkede Ansigt. Virkningen er her bleven meget kraftigere, 
men til Gengæ^ld mindre fin, Behandlingen friskere, men noget mindre solid. 

Fra samme Aar er det — efter Marstrands Udsagn ligeledes meget hurtigt 
malte — Familjebillede, der fremstiller Etatsraadinde Waagepetersen med 
sine Børn. Ogsaa her konkurrerer Marstrand med Bendz, og maaske allerhel- 
digst. Bendz havde altid svært ved at undgaa tvungne Stillinger og træge Be- 
væ-gelser, Marstrands Billede har en saa spillende Livfuldhed, som ingen andre 
af Datidens danske Malere naaedc i Portrætbilleder af denne Art. Paa Daglig- 
stuens graa Tapeter hænger et Barneportræt af Aumont og Kopier efter Eckers- 
berg. Nær Vinduets grønne Gardin leger ved et rundt Mahognibord to Piger i 
blaattannede Kjoler og to bruntklædte Drenge, den ene af dem viser os med et 
svedent Smil en Vandfarvekarikatur af en Mand, der rækker Tunge. I en hvid 
Kjole, som skaffer Billedet malerisk Holdning, sidder Moderen i Sofaen med 
en rød Barnestrompe i højre Haand, og vender Hovedet mod en lille, lyslokket, 
i skotskta^rnet Kjole klædt Pige, som af sin ældste Søster løftes fra den bonde- 
kUudte Barnepiges Arm. Et Blik paa dette fortræffelige Billede beviser tilstræk- 
keligt Urimeligheden af en Anekdote, til hvilken RatTenberg (S. 8) hentyder. 
Irriteret over den kedsommelige Opgave, siges Marstrand at have hævnet sig 
ved al gøre »den smukke Bondeamme til Hovedpersonen, i alfald til den meest 
fremtrædende Person i Billedet.« — 

Det var dog ikke disse udmærkede Portrætbilleder, som fortrinsvis vakte Op- 
mærksomhed for Marstrands Talent og stærkest belyste dets Ejendommelighed. 

Frankfurt. 24 Professor Weyse. 25. Concertmester Bredahl. 26. Prf. H. Matthison-Hansen. 
27. Prf. .1. P. E. Hartmann. Efter Rammens paa flere Punkter afvigende Angivelser skulde Mar- 
strand have fremstillet sig selv i den unge. skægløse Mand. der læner sig mod Dorkarmen. Han 
ligner slet ikke Mar.strands Sclvportræter fra hin Tid eller Kohkcs Portrætcr af Marstrand. 

* Ogsaa dette Billede tilhorer nu det nationalhistoriske Museum paa Frederikshorg, det 
ejedes tidligere af Lægen, Professor E. Hornemann. I Rækkefolge fra venstre mod hojre er de 
fremstillede Personer folgende: 1. Andr. Bunzen. 2. Fenger. 3. Bramsen. 4. Sattrup. 5. E. Hor- 
nemann, (i. Strom, 7. Keyser. 



31 

Endnu mindre var det maleriske Studier af den Art, i hvilken de fleste af Kam- 
meraterne havde deres Styrke. Vel havde han ikke forgæves fra Eckershergs 
Vindu studeret Charlottenborg og Thotts Palæ, hele sit Liv igennem bevarede 
han en levende Interesse for Arkitektur og fra hans tidligste Ungdom er flere 
smukke Arkitekturstudier. I Petersens Jomfruklostcr, hvor Tante Thea og Abe- 




Waagepelerscns Familiebillede. 1836. 

lone Smith boede, malte han Nedgangen til de Kælderrum, som brugtes til 
Brændeoplag, og omdannede sit Studie til et Genrebillede ved at tilsætte en 
Dreng og en Pige, der leger »Saltcbrød«. Nogle i Sommeren 1831 malte Studier 
fra F'rederiksborg Slot og Badstuen har Kobkes fine, lyse, graaligt rode Toner i 
Arkitekturen og graaligt grønne Toner i Træerne. Dog kan de næppe va>re paa- 
virkede fra Købke, hvis Billeder fra F'rederiksborg er nogle Aar senere. 

Efter et af Studierne fra Frederiksborg malte Marstrand et Billede, paa hvil- 
ket et Ryttertog i Renæssancedragter dundrer frem over Es-Broen. 1832 ud- 
stillede han et Billede af Svend Estridsen, der med sine Mænd en Vinterdag 



32 



med mørk og snefuld Luft begiver sig til en rødniuret Kirke og tilbagevises af 
Hiskop Vilhelm. Da det købtes til Galleriet, maa det vel være betragtet som 
mærkeligt. Men Svend Estridsen og hans Riddere med de fyldige Lægge, flag- 
rende Kofter og hvide Strudsfjer i Baretterne, minder paafaldende om de naive 
Teatcrligurer i Marstrands Tegninger, og synes os ikke mere imponerende end 
Kongen og Knægtene fra et Kortspil. Et Stænk af Komik over en fed Munk, 

der stirrer frem fra Kirke- 
døren med opspilede Øjne, 
salter ikke tilstrækkelig 
dette ferske og flove Maleri. 
Trods Galleriets Køb af 
Billedet var det heller ikke 
som Historiemaler, at den 
unge Marstrand høstede 
Ry og Folkegunst. Hans 
Lærer præsterede som saa- 
dan kun hæderligt Pligtar- 
bejde, der ikke har beva- 
ret samme Tiltræknings- 
kraft som Resten af hans 
Virksomhed. Og na^sten 
alle Eckersbergs Elever 
var som deres Mester store 
i det smaa og smaa i det 
store. De mødte de klas- 
siske Opgaver ved alle 
Bomme paa Ærens Vej, 
men begejstredes ikke af 
dem og leverede tarvelige 
Eksamensstile ved Kon- 
kurserne. Saa lidt som Constantin Hansen var Marstrand tilstrækkelig stiv i 
den akademiske Latin til at kunne faa sine Stile antagne. Dog var der i den 
Fremstilling af »Hvile paa Flugten til Æg^'pten«, med hvilken han i 1833 kon- 
kurrerede til Akademiets lille Guldmedalje, mere af Værdi end i Billedet af Bis- 
kop Vilhelm og Kong Svend. Jomfru Maries stærkt og stygt rode Kjole, over 
hvis nederste Del en blaa Kappe er lagt, giver ikke Billedet nogen god Farve- 
virkning. Men Motivopfattelsen er frisk og elskværdig. Børnene i den Hytte, 
der har Jomfru Marie til Gæst, henrykkes over hendes gullokkede Dreng; en 
stor Pige knæler for ham, taler til ham, skaffer sig ham til Ven, benovet og 
beskeden staar hendes mindste Broder bag hende, holder fat i hendes Kjole og 
betragter interesseret det nogne lille Barn. Maleren bar dristig forsøgt at skalTe 




Flugt.-n lil .K^ypli- 



rboj.lo 1S33. 



33 

Liv og Sandhed i Behandlingen af et Emne, der var tilfaldet Konventionen. Det 
gik liani ogsaa ilde. Prisen tilkendtes Eddelien for en tom og talentløs, ganske 
konventionel Fremstilling af den hellige Familje, som keder sig under et Pal- 
metræ. Marstrand blev afspist med en Opmuntringspræmie. 

To Aar senere konkurrerede Marstrand igen til Akademiets lille Guldme- 
dalje. Med sin Ven Gurlitt havde han i Sommeren 1835 foretaget en Udflugt til 
Norge, hvis væsentligste Udbytte er det nette, men ikke fremragende Billede: 
»Rejsendes Ankomst til en Bonde i Thelemarken«. Eckersberg har i sin Dag- 
bog noteret: »30 Juni 1835. Faaet Brev fra Marstrand som var bleven opholdt 
i Norge og først kan komme paa Torsdag d. 2 Juli. — 2 Juli. Været paa Told- 
boden Kl. 10'/2 for at imodtagc Marstrand, som imodtog sin Loge Kl. 5 Efterm. 
for at udarbejde sin Skitse. — 4 Juli. 1 Middags blev M. færdig med sin Skitse. 
Forsamling for at bedomme M.s Skitse, som eenstemmigen blev antagen.« 
Men Prisen blev vundet af Adam Muller, Marstrand fik ikke nogen Opmuntring; 
Akademiet ansaa hans Billede for saa mislykket, at »det kunde ikke komme i 
Betragtning.« 

Opgaven var Odysseus og Nausika. Saa vi nu disse Konkurrencearbejder, 
som omtrent i samme Grad har taget Eckersbergs Davidske Stil til Mønster, 
hænge Side om Side, vilde Akademiets Afgørelse i 1835 synes mindre uretfæudig 
end i 1833. Adam Mullers sirligt gennemførte Billede har altid været regnet 
mellem de bedste akademiske Konkursarbejder, dets Linjer og lyse Farver vir- 
ker behageligt, dets Hovedpersoner har smukke Attituder. Men hvad Indholdet 
angaar, er denne Fremstilling af Odysseus, der, siddende paa en Marmortrappe 
med sin ene Fod i Vandet, dovent rækker Haanden mod en Kappe, som en 
forlegen Terne dybt rødmende bringer den nøgne Mand, rigtignok en haarrej- 
sende aandlos Fortolkning af et af de dejligste Steder i Odysseen. Mindre be- 
stikkende elegant i Komposition, Farve og Beliandling, er Marstrands Billede 
dog i alle Maader rigere paa Kærne. Med Velbehag betragter Odysseus her 
Kongedatteren i den gule Tunika, statueskøn som Artemis. Og hun fængsles af 
den Fremmedes mandige Skikkelse; han er ikke som Fæakerne. Billedet be- 
gynder den Række Arbejder, i hvilken Marstrand har søgt at skildre vaagnende 
Tilbøjelighed mellem Kvinde og Mand. 

Han havde selv den Tro, at han ikke var skabt til at frembringe lutter Ba- 
gateller. Men den deltes ikke af Akademiet, ikke engang af alle hans Venner. 
Til disse hørte Hoyen. Han noterede ved denne Tid — siger Weilbachs Leksi- 
kon — til sin egen Efterretning om Marstrand: »Genre decideretl« — 

»Genre decideret.« Det var den almindelige Opfattelse af Marstrands Evner. 
Om end hans Konkursarbejder indeholdt svage Spirer til en Genfødelse af 
Historiemaleriet i Aand og i Sandhed, var de med deres kedelige akademiske 
Snit heller ikke egnede for at vække oprigtig Begejstring. Marstrands Genre- 
billeder var det. De bragte hvad Samtiden — maaske ogsaa Eftertiden — aller- 

3 



34 

liclsl vilde se: Ypperligt fortalte, straalende vitlif^e, iiiniodstaaelii^l komisivc Hil- 
leder fra Hverdagslivet i København. 

Genren var ikke ny; lickersberg havde indviet den. Hos sine Elever opdyr- 
kede han den Interesse for det nære, de hollandske Malere havde haft. Og enten 
det skyldtes Kckershergs eller Hollændernes Kksenipel, eller Heibergs Vaude- 
viller, eller del unge Blod, eller »Tiden«, saa syntes den komiske Opfattelse af 
Kobenhavnerlivel at være dem den rimelige og rette. To af de mest opsigtsvæk- 
kende Billeder paa Ildstillingen 1 828 var Kiiehlers af den forlegne Frugtsælgerske 
i Maleratelieret og Bluncks af Hestgardistens Afsked fra Kæresten, medens 
Hesten gnasker i hendes Torvekurv. Mellem alle Datidens humoristiske Bille- 
der af Københavnerlivet er dog vel Kiiehlers 1830 udstillede »Scene efter Bor- 
gernes Revue paa Nørrefælled« det eneste, som hvad Vid og Lune angaar, om- 
trent naar paa Højde med Marstrands. 

Skitsen til Marstrands 1830 malte »Kilderejse« — Skovgæster, der i løftet 
Stemning ager langs Strandvejen i en Holstenskvogn — er et lille Mesterværk, 
men Billedet taaler ikke at sammenlignes med Skitsen. Allerede her viser 
Marstrands Malerkunst de to Sider, den vedblev at vise. Skitsen er malt af en 
dristig Impressionist, hvis lethændede Mesterhaand stræber at indfange det 
fyrigste Liv. Billedet er kun en forspinklet og fortørret Gentagelse, hvor intet 
er vundet til Erstatning for hvad der er tabt. Den ængstelige, tunge, ubehæn- 
dige Kopist har misforstaaet sig selv og anstrengt sig for at male Eckersbergsk, 
for at imødekomme Publikumskravet til den pilne og nette Behandling, et 
Krav, hvis Berettigelse Marstrand neppe nogensinde drog tilstrækkeligt i Tvivl*. 

De Billeder, Marstrand udstillede 1831, gjorde saa stor Lykke, at Kunstfor- 
eningen dristede sig til at købe dem alle tre. Det ene var Billedet med Børnene, 
der leger Saltebrød. Det andet var den gennem Marstrands tørre Radering vel- 
kendte Scene ved Vesterports Konsumtionshus, hvor en Hund har vejret den 
Skinke, der gemmes under en rødmende Piges brune Kaabe, og nu afdækkes 
af en galant hilsende Toldbetjent. Det tredje og vigtigste var Billedet af Flytte- 
dagen. Ogsaa her er Behandlingen en naiv og snurrig Efterligning af Eckers- 
bergs; Tilslutningen til Lærerens fatale Interesse for Formerne indenfor de i 
Vinden flagrende Kvindekjoler har mod Elevens Hensigt faaet et Anstrøg af 
Parodi. Men Fortællingen er rig og morsom. — I en af Byens Sidegader ligger 
en forfalden Bindingsværksbygning; Bjælkchovederne er udskaarne i barokke 
Masker, de røde Vindusskodder gennemhullede med Hjerter. Udenfor Huset 
gynges paa Snore til et halvvissent Træ et Lagen og en Dyne af Oktoberdagens 
Blæst. Livets og Dødens Symboler, Skiltene for en Jordemoder og for en Lig- 
kistesnedker, er over Husets Dør, i hvilken Værten, en smudsig, samvittighedsløs 

* Skitsen.s Overlegenhed leder maaslie let til at tro, at den kan være malt senere end Billedet. 
Uet er dog af mange (".runde usand.synligt. En anden Skitse af samme Motiv har Marstrand sogt 
at give cndiui vildere l-"art og ciidini (hqjere Komik ved at lade Hestene lohe lobsk. 



35 

Gnier, Kollektør ved Tallotteriet, viser sig for at udslynge kraftige Forbandelser 
mod en udjaget og bortdragende fattig Familje. En gammel, halvblind Kone 
støtter sig mod Datteren, en stakkels Enke, som i sin Kurv bærer Størsteparten 
af sit Eje: Syæske, Strikketøj, Salmebog. Ukendt med Verdens Sorger og kun 
optaget af sit Legetøj holder hendes mindste Dreng ved Kurvens Hank; foran 




En FlyUedagss 



ufl.-r.K'l is:il maUu ISille.le 



gaar hans ;cldre Broder med sine Skolcboger og Moderens Rok; spørgende ven- 
der han Hovedet, uvis, hvorhen han skal gaa. Fra den anden Side kommer 
den ny Lejer, en velnæret Madamme med sin Moppe under Armen, to røde 
Roser skinner fra hendes lysblaa Kysehat. Hun vender sig mod de Matroser, 
som paa en Bærebør bringer hendes Sager, bl. a. en Luth, en Kaffemølle og en 
Napoleonsligur i en Sj'ltekrukke. Bag dem holder et stort F"lyttelæs ved et an- 
det Hus. Spurve pikker Straa fra en Fejedynge. 

Billedets Satire og Overmaal af forta'llende Enkeltheder minder om Ho- 

3* 



36 

garth. Men dels Moral er rigtignok den umoralslie, som ogsaa Mark Twain 
har pointeret, at det i Livet ofte gaar Lasten vel og Dyden ilde. 

Satire af samme Art viser Billedet af »Husvennen«. Klædt efter sidste Mode 
triner han ind for ved en løgnagtig Forklaring at fjerne Ægtemanden fra Huset. 
Manden er styrtet fra Thebordet og Avisen, har kastet Slaabrokkcn over Læne- 




stolen og Piben paa Gulvet; i Iveren for at komme hurtigt afsted, stikker han 
venstre Haand i Lommen paa sin Kjole, der holdes af den forræderiske Kone, 
som bag hans Ryg med Øjne og Mund tilsmiler sin fiffige Ven. En bondeklædt 
Pige bringer et Par Støvler og lytter maabende til Elskerens Forklaring. Enkelf- 
heder i Billedet er kejtet og naivt behandlede, saaledes den Kat, der fra For- 
stuen smøger sig ind ad den aabentstaaende Dør; Hjørneskabet med den bron- 
zerede Amor ligner mere de Møbler, Eckersberg malte, end virkelig Mahogni. 
Men Helhcdsvirkningen er smuk; der er over alle Billedets rige Farver, — 



37 

Stuens brungule Vægge, Ægteinaiidens rosarøde Vest og h'sblaa Benklæder, 
Konens gule Trøje, den grønne Ska'rm foran Himmelsengen, — en egen pastel- 
agtig Mildhed og Finhed. 




Lige saa glimrende fortalt — og ogsaa i ren malerisk Henseende virknings- 
fuldt — er Marstrands 1833 udstillede »Hundedagsscene«, som kom til at pryde 
Væggen i den Sal, hvor Waagepetersens musikalske Aftenselskab blev holdt. 
Hundeopdrætteren — en dengang velkendt Københavnerfigur, hvis snurrige 
Person Marstrand ogsaa har gengivet i en lille Portrætskitse, — er i smukt Sol- 



;i8 



sUiiisvfjr spadseret ud med sine velplejede og velopdragne llunde i Baand, 
men har uheldigvis (i Spiinggade'?) mødt Hunderakkeren, som skal indl'ange 
alle Hunde uden Tegn, og hæver sit Net for at kapre en saadan, der har sluttet 
sig til Opdrætterens Flok. Opdrætteren tror hele Flokken i Fare og lofter sil 
Spanskrør til Forsvar. Men Hatten falder ham af Hovedet og han kan ikke 
røre sig, Kompagniet er kommen i Uorden og indvikler ham i Baandene; den 

Spids, han klemmer i sin 
Arm, snærrer arrigt ad 
ham. Der samler sig et 
Opløl) med hujende Ga- 
dedrenge, en Madam red- 
der sin Moppe, den gri- 
nende Karl paa Rakke- 
rens Vogn glemmer at 
passe paa sine Fanger. 
Ogsaa hos Hundene kan 
det gaa de dydige galt. * 
Den Brouwerske Stil 
og Humor i en let malt 
Skitse til »Beskænkede, 
der forlader Kælderen« 
er desværre ikke helt be- 
varet i det 1835 udstillede 
Billede, til hvilket Binde.s- 
bøll skal have staaet Mo- 
del for den ene Matros. 
Et af Marstrands bedste 
og mest moralske Smaa- 
billeder fra denne Tid 
fremstiller den uartige 
Dreng, som har ødelagt 
sine Søstres Dukke og nu 
selv maa hente Spanskrøret til den strenge Fader. Andre — mere forfløjne — 
Indfald viser nogle Skitser, som er gengivne i »Portefeuillen«s Litografier. Den 
ene fremstiller »En Dame i Vinden«; Porten er smækket i af Blæsten og har 
fanget hendes Kjole, forgæves rækker hun efter Klokkestrengen, medens en sul- 
len Hund snuser til hendes Ben. En anden viser to Venner i Samtale udenfor 
en Restauration. Den lille Tykkert — siger den forklarende Tekst — fortæller 

* Høven liar været meyet interesseret af dette Billede. De Noter, i hvilke han har nedskrevet 
en vidtloftig Ucdegorelse for dets Enkeltheder, findes i de Weilbachske Samlinger paa det kgl. 
Bibliotek. 




Beskænkede, de 



forl.idei- Kælderen. I 
udstillede Billede 



IR efter det 1835 



39 



sin lange, magre Ven, hvor herligt han harspisl; den magre, hvis Tænder løber 
i Vand vilde gerne følge Eksemplet, om han turde for sin Kone, der venter ham 
til et mindre lukullisk Maallid. Overfor mange af Marstrands senere Tegninger 
savner man en saadan F'orklaring af Fremstillingens Point. Marstrands Teg- 
ninger fra hin Tid har ikke synderlig Betydning. Hvor morsomt han end i dem 
f. Eks. har opfattet Anatomiforekesningen ved Akademiet eller Fiskerkonerne 
ved Gammelslrand, er Behandlingen gennemgaacnde paafaldende nbeh;vndlg. 

»Aiiktionsscenen« er Marstrands sidste, største, ligurrigeste og betydeligste 
Genrefremstilling af Tredivernes Kol)enhavn, et lystigt Karneval med en over- 
vældende Rigdom af 
barokt komiske Fi- 
gurer. Auktionen hol- 
des i et smukt, gam- 
meldags Rum med 
mørkegrønne Tape- 
ter. Fløjdørene staar 
aabne mod en For- 
stue, hvor Solen skin- 
ner ind. En rød Uni- 
formsfrakke raabes 
op og vækker Sensa- 
tion. Madammerne 
river i den fra alle 
Kanter, men en trind 
Madam med rode Ro- 
ser paa Straahatten 
har faaet det bedste 
Tag, og undersøger 

den gennem sine Briller med et roligt Smil, uden at ænse Rivalernes Arrigskab 
og Auktionarius' F'ormaninger. Fra en Stol bag hende byder en ung Fyr, pyntet 
med en Sjako, med storste Ivrighed for at bjerge Uniformsfrakken til sin Sanding 
af Militærrekvisiter. Under Kampen om Skatlen nedglider en Bænk, der støt- 
tes af en skrøbelig Tønde, hvorved nogle Sjakkerjoder trues med Fald. Men 
hverken dette eller Børnenes Leg paa Gulvet forstyrrer to Kunstelskeres For- 
dybelse i et nylig solgt Maleri. Ved Døren undersøger en Kone i Fred et Par 
Bukser og en galant Herre holder et Spejl for en ung Pige. 

Uagtet den skinnende rode Uniformsfrakke er et udmærket Centrum, er Bil- 
ledets Virkning bleven urolig og broget; — Skitsen har smukkere Lys og finere 
Tone. — Den trinde Madams Hoved er fortrinligt, men altfor mange af Figurerne 
skærer kun Grimacer. Det var dog maaske paa Tide, at Maleren kom bort fra 
denne lumre Luft, fra disse hæslige Karikaturer, fra denne grovkornede Komik. 



sn 


1 


l| ^ 


" 1 ^4^ 


■^''^^^^E 


1^ 


jmi ^ \^ 


HH^HI ^^^^^H^B k ^^^l| 


^^ j 


m^ 


ékr. 



En Dreng, der har odelagt sin Søsters Dukke. 1836. 



40 

Maistrands Kammerater betegnede en af hans legemlige Ejendommelig- 
heder ved Øgenavnet Skævsnude og en af hans sjælelige Ejendommeligheder 
ved Øgenavnet Bersærken. Han var den kaadeste af dem alle, altid parat til at 
stable Telion paa Ossa. Han syntes i højere Grad end nogen af Kammeraterne at 
have det ægte »Københavnerhumør«; niaaske havde dog det norske Fædrene- 
blod givet ham en væsentlig Del af hans Friskhed og Vildsind. At Marstrands 
ydre Person var hojst indtagende, ser vi af et Par smaa Selvportræter og af 




det ypperlige Brystbillede, Kobke malte lil Marstrands Moder, kort for Mar- 
strands Rejse til Syden. Hannover har i sin Bog om Købke (S. 50) mistydet det 
lille, elskværdige Tilegnelsesvers, Marstrand skrev paa dets Blindramme. Ver- 
sets rette Tekst er denne: 

»I Piben min Mund er saa vant til at bitlc 
Men da jeg nu veed, Mo'er ei den kan lide. 
Jeg sj'ntes, at Rosen var ene tilpas 
At indtage Pibens høist værdige Plads.« — * 

* Hannover har som anden Linje: »men da min elskte Mø den ei kan lide.« (Vciset, der var 
skrevet med Hlyant, er .senere bleven optrukket med Blæk, hvorved anden Linje har faaet For- 
men: »Men da jeg uidsle, Mo'er ei den kunde lide.« Den oprindelige Form er mig meddelt af 
Cand. polyt. Willi. Marstrand.) 



41 

Marstrand havde følt det som en dyb Forurettigelse, da jMiddelmaadiglieder- 
nes Majoritet i Akademiet ogsaa forkastede hans andet Konkursarbejde. »Du 
veed maaske alt«, skriver han d. 4 Okt. 1835 til Constantin Hansen i et Brev, 
der giver et ypperligt Karakterbillede af /JersaTÅc;?, »at det højvise Academi 




Chr. Kubke; Wilh. Marstrand. 183G. 

ikke har erkjendt mig værdig til at hvile i Skyggen af deres Kundskabstræ eller 
drikke af den Hippocrenes Kilde, som rigtignok kun sparsomt di-j'pper ud af 
Parnasset paa Kongens Nytorv, men vi have her en Talemaade i den senere 
Tid, som siger Det er det samme. Og i ovennævnte Henseende er det virkeligt 
ogsaa det samme om man drikker deraf eller ej, af det muddrede forgiftige 

Vand. Medaillen blev imod alles Forventning ikke mig men Muller til- 

deelt, ærgre mig eller Dig over Academiets Dumhed vil jeg ikke, nok, jeg for- 
sikkrer Dig det, Dig kan jeg sige det uden at misforstaaes, at det glædede mig 



42 

ikke :il l;iac den, i'ii lieioligelse c>r kommen i min Sjæl, som jeg før ikke 
kjendle, en Stræben eller at udvikle mig selvstændigt, og en Klarhed i Maaden, 
det skal skee paa, opfylder mig; dertil Glæden over at være fri for en Ind- 
flydelse, som det var mig umuligt at vide gavnlig for mig eller ei, men som jeg 
nu, ved at have prøvet mig selv i saa Henseende, er kommen til Vished om 
var skadelig. Jeg bliver aldrig Hisloriemaler paa den Maneer, som deres Til- 
fredshed med Muller viser at de hylder. Er der noget originalt i mig, saa skal 
det sandelig faa Lov til at skabe sig saa galt det vil, naar Sjælen er kommen 
til en vis Modenhed skal den ikke bindes. Det er ved mig selv jeg skal blive 
(il noget, andre kan ikke gøre mig til det, og jeg skal vise dem at jeg ikke er 
bange for at staa paa mine egne Fødder. Om ogsaa den vingede Pegasus ikke 
vil tillade mig at sidde høit i Sadlen, saa skal jeg dog nok faae fat i Halen af 
den og holde saa fast at jeg ikke skal dratte til Jorden naar den skjær i sin 
høje Flugt.« 

Det var hans Agt i det kommende Foraar (1836) at følges med (nulitt til 
Munchen; et Par Bestillinger, som han havde, kunde vel klare Rejseudgifterne. 
Under Samlivet med dygtige Kunstnere haabede han at udvikles, saa han 
senere kunde faa et Stipendium til Italien. »Folk i Almindelighed har en 
Kunstner ikke nogen Nytte af at omgaaes, man har forskjellige Interesser og 
man sløves i den indolente Berøring man kommer med dem. Kunstnerne her 
er saa faa og man lever ikke engang ret sammen; man kjender hinanden for 
godt, man kjeder sig over hverandre, over de almindelige Bekynninger, som 
den Mangel paa Liv i Kunsten omkring En fremkalder, kort. Begejstringen, 
uden hvilket Intet godt kan komme, har ingen Næring, den døcr hen, naar 
man ikke søger at oplive den ved frisk Luft, nye Jord og Vand, reent og klart 
af den dejlige Kilde, som Gud lader flyde ved Beskuelsen af hans Herlighed, 
Naturen og Kunsten i Syden. Den er her altfor bunden af Pedanterie, Sult og 
slette Vaner, den gjør sig ikke gjældende, den faaer følgelig Intet at spise, den 
bliver mager og faaer Tæring. Væk er den som en Røg! Nei den maa løses, 
den maa idetmindste faae Lov at hugge Brænde og fortjene sig noget saa den 
kan blive godt istand og springe lystig omkring og maa saa gjerne have Lov 
til at vælte alle de (iryder og Jydepotter, hvoraf Folk i Almindelighed næres ; saa 
bliver den tilsidst selv Kok og laver rigtig Mad til Folk; kan den først faae 
saadan en Restauration, saa bliver den feed og revner tilsidst af bare Fedt, 
men det er det samme. Det er aandeligt Fedt, det lugter ikke ilde bagefter. Gud, 
seken Sludder! Du kjedes ikke over mit lange Vrøvl over mig selv! Kjære 
Constantin! Hvor jeg glæder mig til at træffe Dig i Italien eller et andet godt 
Sted paa Jorden. Afsted I Enhver Tanke nærer min Længsel efter at kunne 
sparke ud til alle Sider og tumle mig saa splittergalt som jeg vil.« 

»Du skulde høre«, skriver Marstrand senere i samme Brev, »hvor gamle 
Fatter Eckersberg er lynende gal over de Bæster, som han kalder dem i Acade- 



43 

miet, han har stridt for mig, det gjor mig meest ondt for liam, de ere ham alle 
paa Nakken. - — Har Du kjendt Mage, saadanne Folk skulde man under- 
kaste sig, være afhængig af deres indhyrdes Krakilerier og Luner. Væk fra det 
Skidt!« 

Det slemme Akademi gav dog Dec. 1835 Marstrand et meget rosende Vid- 
nesb5'rd, da han androg om en Anbefaling for at søge et Rejsestipendium hos 
Fonden ad usus publicos. Det havde »fundet sig overrasket ved hans Talents 
Ejendommelighed«, anerkendte, »at han vilde concurrere som Historiemaler«, 
og fandt ham »moden og heldig forberedt til en Udenlandsrejse.« Af Fonden 
tilstodes ham 300 S[)eeier aarlig i to Aar. 

I Juni 1836 meddeler han Maleren F^lintoe, (i et i 3die Aargang af Tids- 
skriftet Kunst aftrykt Brev), at han vil haste gennem Tyskland til Rom. »I 
N'iinliøsten i Octobcr Maaned haaber jeg at være der for ret at sva^lgc i den 
Yppighed, som Naturen da frembyder. Er det en god Høst, saa er Folkene 
fulde af jublende Lystighed, det er det jeg saa gerne vil see.« 

Den 8de August forlod han Danmark. Han vidste forud, hvilke Opgaver 
der ventede ham i Italien. 





^^^ 



V 

FOK en ung dansk Maler var Rejsen gennem Tyskland dengang næsten en 
lige saa farel'nld Reise, som rordiim Odysseus' Hjemiærd. Undgik han 
Skylla, truedes han af Karybdis. Sla]) han vel fra Berlin, stod han i Fare for 
at blive hængende i Miinchen. 

Berlin forekom Marstrand at være en pompøs og kedelig By. »Pyntede 
Herrer og Damer seer man her spadsere om Middagen, de see ud som Bil- 
lederne i Modejournalerne, ikke et Haar bedre. Klæderne gjore dem til Men- 
nesker, Heste er her ogsaa smukke.« Størstedelen af den moderne Kunst sj'n- 
tes ham at være »reent Fabriksarbeide«, han besøgte »nogle unge Kunstnere, 
som pralede fælt og kunde dog ikke noget.« '" Dresden og Niirnberg behagede 
ham bedre, men Miinchen mest. 



I 



* Marstrands Bi'cve fra denne Rejse er allerede benyttede i den af Etatsraad lUilJ'enbcrg, Mar- 
strands Ungdomsven og varme Beundrer, 1880 udgivne Brevsamling. Til de af Jul. Lange i Ude 
og Hjemme 20 Kebr. 1881 med Rette fiemfoite Anker mod denne Bog maa endnu føjes en sær- 
deles væsentlig. Ledet af de bedste Hensigter har Udgiveren i stort Omfang omskrevet Brevene, 
glattet deres Stil, ændret deres Tone, forvansket deres Stemning. De kraftigste Udtryk erstrogne 
eller udblodtc, ofte er ikke en Sætning Marstrands egen. I det hos RatTenberg S. 14 anførte 
Brudstykke af Brevet fra Berlin er saalcdes Marstrands Udtalelser ora den moderne Kunst i 
Berlin betydeligt mildnede. »Altsammen skidt< er blevet til »altsammen kun lidet værd«, »rent 
Fabriksarbeide« til »næsten reent Fabriksarbeide«, »de sælge ogsaa deres Sjæl« er omsat til 
Spørgeformen »sælge de ikke deres Sjæl?« 1 andre af Brevene er lange, livfulde og farverige Be- 



45 

»Miinchen er en meget livlig Bye«, skriver han derfra d. 17 Sept. til sin 
Moder, »især i Kunsten er der Liv, hvad her bliver bygget og malet, det er 
ganske forskrækkeligt. Det er Centralpunktet for hele Tysklands Kunst næs- 
ten, det er i den Henseende en Fabrikstad ligesom Niirnberg, thi det meste 
sendes bort, og kun fordi her leve saa mange Kunstnere komme de fleste her 
og blive her for at tjene Penge, men et Navn maa man have og det er det jeg 




Gadeparti. 1837. 

først vil forskaffe mig og da maaske ogsaa leve her en Tid. Her er især dyg- 
tige Historiemalere, i hvis Spidse en ung Mand, Kaulbach, staar, en udma-rket 
Karl, ved hvis Omgang jeg glæder mig overordentligt.« Kaulbach var da i 
Færd med for Grev Raczinski paa et uhyre Lærred brunt i brunt at opmåle 
sin Komposition af Hunnerslaget, i Marstrands Øjne »en ganske udmærket 
Komposition, ypperligt tegnet, ikke til at beskrive.« Kaulbach forekom ham 

skrivelser af M. — f. Eks. Skildringen af Nurnberg med de »ærlige og borgerdydsiredet Indbj'g- 
gere — erstattede med et tort Punktum af R., uagtet intet lader ane, at denne ikke citerer ord- 
ret. Undertiden er selve Meningen misforstaaet. At M. kalder sin Moder »Det, ikke »Dun. er 
overset eller rettet. Værdien af H.s Bog som historisk Kildeskrift eraltsaa mindre end den burde 
være; M.s Brevstil skal i alt Fald ikke dommes efter den. Fristelsen til i nærværende Bog at an- 
føre storre Brudstykker af Rejsebrevene i den opiindelige Form er med Moje modstaaet, fordi 
Stoffet er alt for stort til at berettige en Dvælen ved noget forholdsvis uvæsentligt. 



46 

al va-re »en Maler, der liar vadsket sig,« »et af de største nulevende Genier«, 
en Kunstner, der paa rette Maade forstod at udvælge Naturens »skiønneste 
Stol«. Kom Marstrand atter til Miinchen, agtede han at »profitere meget af ham.« 
VA Øjel)lik tænkte Marstrand endog paa helt at forandre sin Rejseplan af Frygt 
for Kolera-Karantæne i Italien. »Da alle disse Quarantaine Omstændigheder 
kom iveien, var jeg ganske usikker om ikke jeg skulde blive her i Vinter, men 
det er jeg frafalden endskjondt jeg nok kunde lære en lieel Deel her, men naar 
man engang har et Bestemmelsessted, saa længes man dog efter det og i det 
hele taget laniges jeg efter lidt Ro, for at begynde at arbejde.« * 

Saa slap han da denne Gang vel fra Munchcn. Sammen med en (ubekendt) 
tysk Maler Diirch rejste Marstrand i Oktober gennem Svejts; det blev en kost- 
bar, men ogsaa nj'delsesrig Rejse. »Vi have været Lykkens Kjæledægger, thi 
det var jo meget risicabelt at reise saa sildigt i Schweitz, deels er det sjeldent 
at man kan komme over Bjergene for Snee og deels pleier det at være taaget, 
og da er en Bjergegn ikke 2 Sk. værd, og saa havde alle de 1000 2 Sk. været 
kastede i Rendestenen.« Over Turin og Genua kom de til Livorno, hvor Mar- 
strand som Karantæne-Arrestant i Lazaretet »tabte 18 Dage af Livet.« Om- 
sider naaede han, efter at Nedrejsen havde varet over SVz Maaned, gennem 
Pisa og Siena til Rom. — 

Samme Aften, Marstrand kom hertil, »vare alle fremmede Kunstnere sam- 
lede for at træffe Aftale om fornødne Foranstaltninger til gensidig Hjælp og 
Pleje, ifald Sygdommen skulde naae Rom« {Danmarks ill. Almanak 1857). For- 
ventningerne om Koleraens Komme hindrede dog ikke de danske Kunstnere 
fra at fejre en lystig Juleaften, »med Risengrød og Gaasesteg, Grøden bar Thor- 
valdsen ind og Gjæssene havde han selv foræret dertil. Saa blev der sjunget en 
Vise, som Constantin og jeg havde lavet, og gjort Mudder til langt ud paa Nat- 
ten.« Og Marstrand var ellevild begejstret over at være kommen til »Verdens 
Hovedstad«, der langt overtraf hans Forventninger, »ja den der ikke har seet 
Rom, har kun en ringe Idee om Verdens Herlighed.« Der var dyrere at leve 
end han havde ventet; »jeg vil ikke gjøre mig slige Bekymringer, men ret nyde 
den Lykke, som har ført mig til dette deilige Land og til et Sted, som eier en 
Næring for Kunstneren som intet andet kan frembyde«. 

Men »Rom er for gevaltig til at fattes i en Fart.« Da han, efter at have vanet 
der i (5 Uger, ved Midten af Januar 1837 skriver Breve til sin Moder og til 
Eckersberg, har han endnu »ikke begyndt paa noget iNIalerie, da det er umu- 
ligt at ordne sine Tanker inden man har seet sig rigtig mæt paa alt dette gan- 
ske frennnede«. I »denne herlige Stad, dette Skatkammer for Kunstnerne«, 

* UalTcnberg lader S. 16 Marstrand skrive : > skiondt jeg liar været noget usiklver, om jeg ikke 
skulde blive her i Vinter, thi jeg længes efter lidt Ro, for at kunne begjnde at arbeide.« Smukt 
ICksempel paa H.s meningsforstyrrende Omdigtninger! Tanken om at finde Hvile frister jo ikke 
M. til at blive i Munclun, nuii lokker ham netop til Hom. 



47 

viser Mennesket og dets Færd et ganske andet Udseende »end seet fra det een- 
sidige Standpunct, hvorfra man sædvanlig i Hjemmet troer at kunne bedomme 
det.« »Jeg har alt seet Meget, næsten formeget, thi man overfyldes af Ideer og 
det Ene fortrænger det Andet, uden at Sjælen faaer Tid til at bearbeide dem. 
Phantasien bliver derved uvirksom og hvad min angaar har den nu før.st røm- 
met de af de gamle Beboere opfyldte Værelser og de Nye, der flytte ind, rum- 
stere saa frj'gtelig inden de finde deres Plads, at jeg naturligvis er ganske 




Gailepnili. 1837. 



uskikket til at faae et ordentligt Syn paa Tingene og konnne lidt til rigtig Be- 
sindelse om, hvad jeg egentlig først skal tage fat paa.« »Selv Thorvaldsen gik 
her i 4 — 5 Aar, inden han kunde gjøre Noget, men da vi andre Smaafolk ikke 
kan ville svæve saa høit over Skyerne, er det vel ikke fornødent at belænke sig 
saa længe.« 

I den Ventetid, da Marstrand udluftede Fantasien for Erindringer om de 
københavnske Figurer, som han havde opfattet fia Spottens og Satirens en- 
sidige Standpunkt, tegnede han sirlige og nydelige Studier af Bygninger og (iade- 
partier. Studier, der undertiden kan minde lidt om Eckersbergs romerske Pro- 
spekter. Da P'oraaret kom, rejste han op i Albanerbjergene. I Marino, Nemi, Ca- 



48 

slel GandolfoogandreafSniaabyenic tef,'ncde eller malede han en Række ud- 
mærkede Studier af Gader, Torve, Arkitektur og Landskaber, af Byerne selv, 
som de knejsede paa Højderne med deres smukke Konturer op mod den lyse 
Luft eller mod fjernere Bjerge. Han havde aldrig før været saa optaget af den 
landskabelige Skønhed. Men det var dog Menneskene, der interesserede ham 
mest. Nogle af haus bedste italienske Figur-studier synes allerede at staunue 
fra Sommeren 1837. 

I August, da Marstrand vendte tilbage til Rom, havde Koleraen hærget Byen 
i 6 Uger. »Al fordums Lystighed er forsvunden og al den Glands og Pragt, 
som de rige Fremmede spredte om sig er borte, da de alle ere rejste herfra. — 
I Begyndelsen da Cholcraeu udbrød her, troede Folket, foranlediget af det ned- 
rige Pak, Præsterne, at de F" remmede havde forgiftet Vandet og der foregik ad- 
skillige Kxcesser; en Englænder som gav et Barn i Trastevere, den Deel af 
Byen, hvor det rigtige Pak boer, en Kringle, blev af Folket paa det ynkeligste 
myrdet, da de troede han gav Barnet Gift; og dette raa, fanatiske og grusonune 
Folk er kun saaledes demoraliseret ved det skændige Præsteskab, man kan 
ikke tænke sig noget sørgeligere end den skammelige Magt, som Gejstligheden 
har her og som den misbruger paa det meest oprørende. Folket er skrækkelig 
i Uro nu, en stor Deel have aldeles intet at fortjene og man taler bestandig om 
Oprør og Stormen af de Riges Paladser. Slaverne, som begrave de døde, have 
forleden afbevæbnet en Snes Soldater og ere rømte ud af Byen. Paven er gyse- 
lig angest og har sendt Bud efter østerrigske I\egimeuter, som ventes hver Dag 
for at tæmme Folket, hvis det skulde blive til noget. Forresten troer jeg ikke 
at det bliver til Noget, thi Italienerne ere Cujoner og ere formeget undertrykte 
af deres saavel legemlige som aandelige Bodler, Præsterne. Det har beroliget 
dem meget med Hensyn til Choleraeu, at et Par gamle svagelige Prindsesser 
og en Cardinal ere døde, at de see at det dog ikke alene gaaer ud over dem. 
Men de ere gale, de Mennesker, mens Choleraeu var i stærk Tiltagende have 
de illumineret Byen paa det prægtigste 3 Aftener i Træk for at bevæge Ma- 
donna til at hjælpe dem , og i disse Aftener have de trængt sig i Hede og Røg 
imellem hinanden paa Gaderne for at see den Mængde Processioner med 
undergjørende Madonnaer, som i den Anledning bleve hentede fra deres Gjem- 
mer, at Sygdommen vist derved har faaet betydelig Tilvæxt. Et Par Madon- 
naer have vendt Øiuene og En har helbredet En, der gik paa Krykker, saa at 
han strax smed dem fra sig og gik, og Folket var som rasende af Henrykkelse; 
tænk i vore Dage tør Præsterne endnu gjøre saadan Nar af Folk. Man talede 
om at alle Reliquierne skulde bæres i Procession igjennem Byen; alt det gaaer 
vi naturligviis ikke efter, deels for at undgaae Folketrængsel, men egentlig 
meest for ikke i deres fanatiske Iver som Kjættere at blive maltracterede hvad 
der vel i denne Tid kunde falde dem ind. Nei i denne Tid har Rom forandret 
Ansigt.« 



49 

Marstrand havde allsaa haft den rigeste Lejlighed til at se Italien paa Vran- 
gen. Det frenigaar dog ikke synderlig klart af hans Billeder og Tegninger. 
Der er en Konipositionstegning, som Marstrand selv maa have fundet mærke- 
lig, siden han i et af sine sidste Leveaar har ændret den spage Blyantshehand- 
Hng med brede Mesterstrøg, der minder om Rembrandts Rettelser, og tilføjet 
Betegnelsen: Rom 1838. Den fremstiller en fra sit Dagværk hjemvendt Kam- 




Hjemkoinstoii lil de 



pagnol, der forfærdet — maaske lidt teatralsk forfærdet — stanser i Doren til 
sin Stue, hvor han ser sin Hustru ligge Lig, og deres pjaltede LTnger overladte 
til sig selv. Men ellers har Marstrand i alt Fald i sin Ungdoms Fremstillinger 
af italiensk Folkeliv næsten udelukkende hæftet Blikket paa det hyggelige og 
muntre, betragtet Lyssiden som Retsiden. 

Han brød ikke med den Opfattelse, som han allerede hjemme havde lært at 
kende fra Pinellis Raderinger, Ernst Meyers og andre danske Maleres italien- 
ske Billeder, og hvis internationale L^dbredelse kan ses paa Thorvaldsens Mu- 
seum. Vorherre selv havde til alle Malerøjnes Glæde ladet Italiens Folkeliv 
være en broget Karnevalfest med Fremvisning af de mærkeligste Skikke, de 

4 



50 




Dell iiulslimircdc Scrcnadesaiig 



dcjligsle Dragter, de morsomste Typer, de skøn- 
neste Skikkelser. Fremstillingen af Livets Alvor 
opfattedes ikke da som Malernes Sag, Fordybel- 
sen i Menncskekarakteren ikke som deres Pligt. 
De udkrystede i deres Kunst kun det milde og det 
søde, og lod (let slanke og det bilre blive liggende 
som et AlTald paa Bægerets Bund. Kn senere Tid 
er maaske bleven lidt vammel ved det søde og har 
faaet en anden Smag. Lad os derfor ikke forledes 
til at tro, al del Italien, som de har skildret os, 
alene har eksisteret i Billeder, Operaer og Ballet- 
ter. Det findes ikke mere, saa lidt som Paradisets 
Have. Men det har været til. De gamle Maleres 
Skildring af Italiens Folkeliv er ganske vist ikke 
udtømmende, men heller ikke usand. Det 17de 
Aarh.s hollandske Genremalere valgte deres Mo- 
tiver med omtrent samme Ensidighed og deres 
Billeder regner vel ingen for blottede for Sand- 
hed. Marslrand saa rigtigt, naar han indrømmede Kiichler, at Romerinderne 
var dejlige. Han saa rigligt, naar han indrommede Constantin Hansen, at den 
italienske Almues Mænd og Kvinder havde uforlignelig naturlig Anstand og 
Værdighed i deres Fremtræden, uforlignelig plastisk Skønhed i deres Bevægel- 
ser. Han saa ogsaa rigtigt, naar han maalle indromme sin ny romerske Ven 
Ernst Meyer, at hos dette Folk, om hvilket han undertiden kunde bruge saa 
overraskende vrede Ord, 
hos disse enfoldige og 
uvidende barnlige Sjæle, 
viste det dybest, oprinde- 
ligst menneskelige sig 
med en egen Friskhed, 
Klarhed, ofte med røren- 
de Elskværdighed , ofte 
paa meget komisk Vis, 
og al de i Grunden var 
store Mestre i den Kunst 
at leve Livet. »De tænke 
ikke synderligt paa den 
Dag imorgen, det giver 
dem et let Sind, som man 
maa misunde; alle Nord- 
boere er kolde, alvorlige udkast ui uiiicdct vFadeigiæde« 




51 




De danske Kunstnere ved Osteriet '»Gcnsola:: 



Og beregnende og nyde vist ikke Livet 
saa fuldt som Italieneren. Man fristes 
underliden til at hylde denne Lære, 
men man stamper imod den Braad, 
som vor uvisse, urolige Stræben lige- 
som en Spore har stukket os i Brystet.« 
Marstrand var en rigere Begavelse 
end nogen af sine Kammerater. Han 
er den , der med størst Kraft og storst 
Sandhed har skildret Italiens Liv og 
Løjer. Han er vel ogsaa den, der med 
storst Kraft og storst Sandhed har vist 
os Italien som Glædens og Skonhcdcns 
N'erden. — 

En Tidlang synes Marstrand at have 
paatænkt at male et Billede af en Pro- 
cession i Kolosseum. Men han har sagtens under Studierne her tabt Inter- 
essen for Motivet og fundet større Behag i at iagttage slige lyslige Scener, som 
han har fremstillet i en (senere) Tegning fra Kolosseum med Underskriften : 
Den, som kysser Korset, faaer Aflad i 100 Dage! I Vinteren 1837 — 38 malte han 
til Kunstforeningen »En Fængselsscenc i Rom«. En Samling Gavtyvcfysiogno- 
micr er strømmede sammen ved det store Gitler ud til Gaden, optagne af det 
Slag Kort, et Par af Fangerne faar med to Personer udenfor, en gammel Frugt- 
sælger, som har taget Plads paa en Søjlcstump, og en ung landlig Uerfarenhed, 
der overvejer sit Lkispil, og interesseret iagttages af en lille, laset, barbenet 

Pige, som bærer sin Bro- 
der paa Armen og fører 
sin Gris ved en Snor. Bil- 
ledet var paa Foraarsud- 
stillingen 1838 efter Høy- 
ens Anmeldelse et af dens 
bedste Trækplastre, og 
den unge Søofficer, der 
vandt det i Kunstfor- 
eningen, hvor han over- 
værede Lodtrækningen, 
blev, efter hvad et Brev 
fra Hoyen fortæller, »saa 
overrasket af sin Lykke, 
at man tydelig kunde see 
sconc i coiosseum. Ovcrraskelscu og Glæden 

4* 




52 

i lians Ansigt.« Hilledct or ogsnn snniki, især er det vidrnhU fortalt, Farven er 
noget l)run og behandlingen har ikke den Friskhed, som udmærker Studierne 
til del. 

Men Marstrands Figurstudier Ira hans første Ophold i Italien er vel ogsaa 
de smukkeste han har malt. ("lennemførelsens Omhu og Nænsomhed viser, at 
Læreliden hos Fekershcrg endnu ligger nær. Behandlingens Lethed og Frej- 




En romersk Gynge. Karion. i^Trn Marstrands senere Aar.) 



dighed siger os, at (ilæden over Italiens Herligheder fik det unge Blod til at 
rulle hurtigere. Mellem det Utal af Studier, Marstrand da malte efter de 
smukke Italienerinder, findes maaske nok enkelte, hvor Betagetheden af de 
sorte Øjne neppe har været Karakteristikens Grundighed til Gavn. De fleste er 
nydelige, et Studie som f. Eks. det for Billedet Faderglæde« anvendte Studie 
efter en siddende Albanerinde er lige beundringsværdigt ved LUltrykkets Fin- 
hed, Farvens Skonhed og Behandlingens Delikatesse. I andre Studier er Op- 
fattelsen besheglet med Ernst Meyers Skalkaglighed. Selsomt levende er Smi- 



53 



I 


1 




■ 


^Hpi^ 


19 




¥H 


^^1^^ 


■i^^^B 


^^■H||K^^^f 


JlH. 91^1 




P^^SI 




H a 


^H 


^B 


iIæK^ ^jdfttUtK^^^ 


^^^ 


H| 


IH 




^^^ 


^^^H 


p^^^ 


WæMk ^K, 


LJsS^fl 


H 


1^ 




m 


Hl 


Hj 


^^% 


'« Bh ^^^^^^^^^H 


BS^^r^^^ 




"■- ■ ,. .. 


^'^■I^HJ^^^H 



En FænRsels-Sc 



let hos den snurrige Gadedreng med Hænderne i Lommen; Fru Roed gav hans 
Udtryk den vovede Forklaring, at »han saa ind i et Abebur.« Endnu i Italien 
bevarede Eckersbergs Elever et Fællesskab i malerisk Stil, men Marstrand 
magter bedre end sine Kammerater det tindrende livfulde, Gengivelsen af de 
stærke, øjeblikkelige Bevægelser. Til de mærkeligste og mesterligste af hans 
Studier hører den i »Antoniusfesten« anvendte Gruppe af en løbende Dreng, 
der fører sin Søster ved Haanden, og de for det store Osteribillede og for »Ok- 



54 




Eii romersk Dreng 



toberlesfcn« })cstciiitc Stiulicr efter Dan- 
sende. 

De forsle spage Forsog paa al rirm- 
slille dansende Ilalieneiinder syius al 
stamme fra Marsliands Ophold paa 
Isehia i den varme Sommer 1838. Aft- 
nerne tilbragte han paa Husets Allan 
sammen med sine Husfæller, Constanlin 
Hansen, der af Heden var bleven »mager 
som en Sild,« Roed, Henrilc Rung og en 
Nordmand. Medens Rung spillede (iui- 
tar, saa de over Havet mod Vesuvs lld- 
hlus, og priste Italiens Herlighed, som 
her ^•iste sig for dem fra en ny, fra Rom 
grundforskellig Side, eller samtalede 
om Skatlene i Neapels ^luscer og Bil- 
lederne i Pompeji. Marstrand havde ved 
disse, siger han, »fundet saa megen In- 
teresse, at jeg vil haabe, at det ogsaa 
skal have haft Indflydelse paa mit Stu- 
dium i Fremtiden.« Foruden F'orbere- 
delser til »En Scene af det neapolitanske 
Folkeliv«, et Billede, i hvilket det var 
hans Agt at karakterisere Syditaliener- 
nes »dolce-farniente:, synes han paa 



Isehia at have malt flere fortrinlige Skitser og 
tegnet en stor Mængde Studier, i hvilke han har 
lagt stærk Va\gl paa at opnaa blod Linjerytmik i 
Bevægelserne. Mange af disse Tegninger viser 
halvvoksne Pigebørn i yndefulde Bevægelser, de 
dansende Bevægelser er ogsaa forsøgte. Et saa- 
dant halvvoksent Pigebarn havde nyligt været 
Model for Thorvaldsen. Han havde af Frygt for 
Koleraen i Sommeren 1837 villet flygte fra Rom, 
men var med ^'old bleven tvungen til at vende 
tilbage, og havtle da, siger Marstrand, »model- 
leret en af de skjonneste Figurer, jeg har seet 
af ham, en ung dansende Pige og del er vist en 
af de heldigste Frugter, som Cholcraen kan rose 
sig af at have frembragt.« Af Thorvaldsens Per- 
son skattede Marstrand mest Udseendet, »som 




SUuliil lil IJilk-.Kl . 1 .i,lcr;;l.eau 



55 



en Love seer han virkelig ud, den 
gamle Karl!« Af Væsen forekom 
han Marstrand »grumme afmaalt 
og koldhøflig, man kan ikke nær- 
me sig ham rigtig, og alle, som 
ere i nær Berøring beklage sig 
gyselig over hans Gnieragtighed 
og Mistro« , desuden viste hans 
Forfængelighed, at han begyndte 
at ældes, og ingen kunde stole 
paa hans Ord, »jeg troer ikke en- 
gang, at han selv stoler paa det.« 
»Han er fordærvet af Smiger. 
Naar han ikke som Kunstner var 
saaledes at man endnu i hans 
Alderdom maa forbauses der- 
over, saa kunde han gaa hjem ol; 
lægge sig, naar han vilde. < Men 
Marstrand beundrede med Rette 
hans sikre Skønhedssans, hans 
»ungdommelige Phantasie;<, hans 
forbausende »Rigdom af Ideer.« 
Dog kan det sj'ues mærkeligt, at 
hans Beundring særligt gælder den 
sagn (Sergei og Thorvaldsen, S. 206) 





Sliulie til ».\iUoliiusfcsleil 1838. 



Sluclichoveil lil 'Oktoljeiiesteii«. 

ille Danserinde, som efter Jul. Langes Ud- 
shopper saa rundrygget frem med en Mine 
som et Vaisenhusbarn.« Marstrand har 
neppe anset den for en Undtagelse, da han 
som gammel, paa selve Thorvaldsens Hun- 
dredaarsfest, tillod sig at sige, at »der var 
noget sovnigt ved Thorvaldsen.« Men Sta- 
tuens Motiv var, da den fremkom, Mar- 
strand kært. Han havde nu med egne Øjne 
set Ralienerne danse Saltarelloen, og hans 
af Pinellis Raderinger vakte Forventninger 
var ikke blevne skuffede. Ingen af hans 
Kammerater indlod sig paa at fremstille 
denne Dans. Og dog forekom den ham 
at være Prikken over I'et, det mest be- 
tegnende Udtryk for en italiensk Folke- 
fests Livsglæde og Skønhed. Derfor blev 
den det centrale i to af de tre største os 



5(> 



hetydeligslc MillcckT, Maislrand iiinltc uiuler sil første Ophold i Ilalicii. — Del 
tredje, /AiitoiiiusreslciK . slaar doi^ iUke till)age for de to senere i Henseende til 
Kompositionens Festlighed og Skildringens (lians. Da Billedet i Febr. 1838 er 

i Arbejde, skriver Mar- 
strand til Hoven: »Det 
er en stor Coniposition 
med mange F"igurer, da 
denne Riigdom er nød- 
vendig for at udtrykke 
den Livlighed og Glæde, 
hvorved en italiensk Fest 
udmærker sig. Det koster 
Tid og Anstræ'ngelse, og 
bedre end det forrige 
haaber jeg det skal blive. 
Hvad man her kan lære 
af disse moderne Malere, 
er en Anvendelse af La- 
zuren, som vi hjemme 
ikke kjendé. Det er mær- 
keligeVirkninger den kan 
frembringe, naar den an- 
vendes med Forstand, 
hvilket den ikke i Al- 
mindelighed gjør, da det 
let forleder til at gaa uden 
for den Simpelhed, hvor- 
med Naturen veed at co- 
lorere. Jeg vil i delte Ma- 
leri studere dens Virk- 
ning saa godt som mu- 
ligt.« Selv ved Vintertid 
har Italien et blændende 
Solskin og en Farvepragt, 
som efter Marstrands Me- 
ning i Billeder »kun kan 
opnaaes ved Lazuren«. — Antonius' Helgendag var den 17de Januar. Paa denne 
Dag lod Paven, Kardinaler, Fyrster og rettroende Borgere deres Heste, Muldyr 
og Æsler fore til ilen lille Kirke San x\ntonio ved Maria Maggiore for at Dyrene 
der kunde faa Helgnens Velsignelse. En Litografi i den af Thomas i Paris 1822 
udgivne Sanding Un an a Rome« fremstiller Motivet, set omtrent fra det Svns- 




; til »Oktoberfesten« 1839. 



57 

punkt, Marsliaiul har valgt, men Fremstillingen er rigtignok yderlig tor og fattig 
ved Siden af INIarstrands. »Antoniuslesten«s glimrende rige, holdningsfulde, vel- 
overvejede og velbyggede Komposition er vel ogsaa den mærkeligste Stordaad, 
Marslrand paa sin Kiuistnerbane hidtil havde øvet. Og hvilken straalende Mun- 
terhed, hvilket sprudlende Liv! Omgiven af nysgærrige Tilskuere staar Præ- 
sten i Kirkedøren , oplæser Velsignelsen og stænker Dyrene med sin Vievands- 
kost, hvad der synes at have haft en sanlig oplivende \'irkniug paa et Æselføl, 




St. Antoniusfesteii i Ron 



som slaar bagud, medens det sprænger frem over Pladsen. Derimod viser det 
genstridige Æsel for Kærren ved Kirkedøren sig højst uskønsomt til Æren, det 
overdænges med Prygl af Kuskens Tømme, retter Ørerne i Vejret og skryder 
saa himmelhøjt, at en lille Pige er ved at falde af Vognen af Forfærdelse. Bag 
Kærren holder Prins Rospigliosi, Gardian i Nemi, paa sin hvide Hest; andre 
Ansøgere til Velsignelsens Herlighed kommer over Pladsen fra det til Ære for 
Henrik IVs Omvendelse rejste Søjlemonument og fra S. Maria maggiore i Bag- 
grunden. Intet Under, at Billedet, som Marstrand senere skriver, »behagede 
meget i Rom, hvor jeg havde udstillet det, men da det var paa en Tid, hvor 
ingen Fremmede var i Rom, fik jeg ingen Kjøber dertil, hvilket alle havde 



58 

niccnl. skjoncU del egentlig ikke var min Hensigt at sælge det. Thorvaldsen 
vilde kjohl det, men han er lige saa daarlig Betaler som han selv lader sig godt 
betale. Jeg foretrak derfor at sende det til Moltke, af hvem jeg var overdraget 
at male et Hilledc her fra Italien, saa meget mere som jeg gjcrnc onskcdc at 
man hjemme skulde see det; imidlertid er det mig dog kært at Thorvaldsen 
var (nrnoiel med det. og jeg lovede at male ham el andet. 




Skitse til UuiiRisko lioi-Lie, toiiainlcilo til I.y.-,lisliLa i it O^te 



Billedets Fortrin i Komposition og Fortælling er dog unægteligt slorre end 
dets Fortrin i Farve og Behandling. Af Billedets enkelte Figurer er niaaske 
kun Æslerne og den snøvlende Præst blevne rigtigt spillevende i Udtrykket. 
Høvens dybe Mistillid til Lazurfarverne har sikkert været velbegrundet. Her 
synes de at have tabt sig, og givet Billedet en urolig, usamlet Virkning med 
altfor tætte tungt brune Skygger i Dele af Forgrunden og i Arkitekturens Dyb- 
der, og med Lyspartier i farvede Pletter, — Moderens lysrode Kjole, Kuskens 
skinnende blaa Bukser, Æselsrytterens rode Vest og hvide Ærmer. — I det i 
Vinteren 183<S— 39 for Agent Waagepetcrsen malte Billede, > Romerske Borgere 
forsamlede til Lystigheds i et Osteri har I^asurfarverne gjort F"arvernc grelle 
og glasagtige, det har altfor mange stanke og haarde Kulorer: Danserindens 
morkviolette Liv og gule Kjole, Tamburinspillerskens lysrode Skort og him- 



59 

nielblaa I'orklæde, o. s. fr. ; allermest er vel ogsaa her de sortladne Dybder 
Virkningen til Skade. I den folgende Vinters Hovedværk, »Oktoberfesten«, er 
ogsaa Farven vel skarp, de hvide Bukser, Strømper og Forklæder virker noget 
uroligt, et lysblaa Tørklæde paa en gul Kjole skinner stærkere end Luften. Vi 
er vel heller ikke nu helt tilfredse med den Karakteren forviskende Glathed i 
Behandlingen, der dengang gjaldt som det bedste I5cvis for (iennemforelsens 




Scene af Oktoberfeslen i Rom. 1S39. 



Omhu. Men det vilde jo dog overfor disse smukke og anselige Billeder være 
ganske uskønsomt mest at fremhæve deres Fejl. 

De har en saa fortryllende Stemning af Italiens Pragt og svulmende Livs- 
jubel. I Osteribilledet strømmer nj' Gæster ind fra den store aabne Port, hvor- 
igennem Engelsborg ses over en Vogn, der bringer en Skare pj'ntede Høstpiger 
med store Tamburiner. Og virkeligt er der herligt at være. Den tykke Vært 
sørger fortræffeligt for sine Gæster, og de lader Vinen smage sig, en lille Tyk- 
sak har af den vundet Mod og Lyst til at danse en Saltarello med en ung Pige 
til Tonerne fra en Tamburin og fra en Mandolin. Hvem vilde ikke gerne tage 
Plads mellem Tilskuerne ved de Danskes Bord ved Siden af ^^'aagepetersen, 
Konsul Salomonsen, Roed, Kiichler, Sonne og Constantin Hansen? Men i 



()() 



»Scciic :if ()clol)oiri>sten i Rom« er Stcmniiif^eii do^ endnu fyldigere, mere be- 
daarende, — tillige linere, mere poetisk, — og jiilledets Komposition endnu 
friskere og skonnere, fordi den slet ikke lader ane noget Hovedbrud med at faa 

Linjerne til at gribe godt ind 
i hverandre, alle enkelte Par- 
tier vel afvejede, alle tomme 
Pladser hensigtsmæssigt ud- 
fyldte. Det er Pinellis Motiv: 
»Le mozzatore ritornando de 
la vendemmia in Roma«. Vin- 
høsten har givet sit Overflod 
og efter endt Arbejde har 
Folkene trukket i Stadstøjet, 
pyntet sig med Blomster og 
Kranse, og festet ved det store 
Osteri udenfor Porta Ange- 
lica. Skæret fra den sunkne 
Sol gulner Luften i Horison- 
ten over de blaa Bjerge, lyser 
endnu paa Trægrupperne ved 
Bymuren, paa Bakken, hvor 
Hyrden vogter sine Faar, 
paa Osteriets vestlige Mure 
lig glimtende Fløj. En P'lok 
ir allerede paa Vejen hjem til 
liom. Edev sin frugtsomme- 
lige Kone og et Par af sine 
mange Rollinger trasker en 
gnaven Mand med en søvnig 
l'nge paa Armen. Men ellers 
er alle, selv de gamle, glade 
og muntre, fra den tykke 
Mand, der hopper foran Toget 
med tændt Fakkel, til den 
anden tykke Mand, som bag- 
elter del, trods sine stive Knæ, 
r (iiiitar og Lutli, unge Piger slaar 
Kn danselvsten Pige frister 




Slcidii- lil OklobcLlVslf 



sparker ud i en Saltarello. Unge Mænd spi 

Tamburin, de sorte Ojne tindrer, de røde Læber le 

den raske Fyr med den rygende Fakkel; flere Par har allerede begyndt at danse, 

andre vil følge efter. Der er jo, som allerede Kong Salomon vidste, en Tid til 

at le og til al springe af Glæde. Det er Ungdommens Tid. Og Glæden skænker 



61 

i fuldeste Maal paa Italiens benaadede Jord, hvor selv den kolde Nordbo med 
sin »urolige Stræbens« Braad i Brystet fristes til at ville gribe Øjeblikket i 
dets hastige Flugt og ønske: »Verweile doch, Du hist so schon!« — 

Maaske forekommer Billedets nette, soignerede, elegante I'igurer, der kun 
synes skabte for at danse, spille, synge, more sig Døgnet igennem, os ikke helt 
troværdige som Alnuiefolk og Arbejdere. Som Livsbillede er Maleriet baade 
skont og sandfa^rdigt, men i hvor høj Grad Italienerne dengang levede og end- 




En ung Ilalieiicr IjorUiflcr Fhionie fra en so\'en(ie Tige. 



nu lever i Øjeblikkets Stenniing, jublede og endnu jubler i Øjeblikkets Glæde, 
saa kendte de italienske Arbejdere vel dengang som nu ogsaa Livets Besvær 
og bar nok nogle Mærker af dets Alvor. Hvor totalt end Skikke og Dragter har 
forandret sig i Italien siden Marstrands Tid som paa Amager siden Exners, saa 
har dog Opfattelsen af Menneskene endnu mere end Menneskene selv skiftet 
Karakter. Hvor meget baade godt og sandt hin Tids Skildringer af Italien har 
givet os, de havde — som allerede nævnt — dog ikke en Fordybelse i Menne- 
skekarakteren til Hovedmaal. Klarere end nogen anden saa Marstrand selv, 
at Nordboen stod i Fare for at Jilive udvendig og overlladisk i Behandlingen 



62 



af ilnlicnskc Motiver, i Fare for at nojes med Skallen og ikke faa Kærnen i sin 
Magt. Hans Breve udtaler ofte de Tanker, han Fcl)r. 18.'?8 fremsætter for Høven : 
A det mindste horer der el meget langt Ophold og et noie Bekjendlskab med 
Forholdene til, for al man som Charaetccrmaler kan komme til at præstere 
andel end disse sædvanlige Billeder, hvor det egentligt kun er Snittet paa Klæ- 
derne, der er italiensk.« 

Mærkeligst er dog Ytringerne i et fra Rom Okt. 1838 til Raffenberg skrevet 
Brev: -Her bliver del mig dog altid fremmed ligesom ogsaa de Ting jeg har 
sendt hjem vist vidne om, at jeg dog egentlig ikke er i mit Es. Livet er vel lige 

interessant overalt, naar man blot 
kan see det, men — den, der vil 
beskiæftige sig med at give et 
Præg af det, bør bevæge sig 
der, hvor han bedst kiendt kan 
giøre bedst Virkning. Her borer 
man ofte Genremalerne tale om 
smukke Costumer, smukke Mo- 
tiver af Bygninger og Træer etc. 
ligesom det indre aandelige Ud- 
trj'k af Menneskelivet laa i den 
tilfældige Skal. See hvad Holberg 
har kunnet see hos den danske 
Nation. Neil i den Henseende 
have vi Rigdom nok.« 

Marstrand kunde godt i Øje- 
blikkets Stemning lade sig hen- 
rive til i stærke og farvede Udtryk 
at fremsætte Anskuelser, ban til 
andre Tider ikke delte. Han skriver selv til Broderen Osvald: > Du maa ikke 
tage det saa noie, om i disse Bemærkelser mangen Modsigelse kommer for, thi 
naar Tankerne saaledes nedskrives ligesom de mælde sig, uden synderlig noie 
Eftertanke, saa kan det ikke være anderledes.« I sin Anmeldelse af RafTenbergs 
Brevsamling paaslaar Jul. Lange, at der af Marstrands Breve kunde fremdrages 
en hel Blomstersamling hinanden stik modsigende Ytringer angaaende >den 
danske Kunsts Dobbeltforhold til Hjemmet og til Udlandet, dens evige Pro- 
blem, dens Dualisme kunde man sige.« Raffenberg har i et Gensvar (Ude og 
Hjemme, 1. Maj 1881) med Rette hævdet, at dog nogle af Langes Eksempler paa 
formentlige Modsigelser skyldes rene Misforstaaelser, som iøvrigt RafTenberg selv 
ved sine Udeladelser og Omskrivninger har foranlediget. Marstrand gjorde sig 
ikke til af at være konsekvent. Men i Hovedsagen har alligevel hans Syn paa det 
n;evnte Forhold al den Konsekvens, man med nogen Billighed kan forlange. 




En italiensk Mode 



63 

Intel Øjeblik faldt det Marslrand ind, at han hellere eller lige saa godt kunde 
være bleven hjemme. Rejsen havde efter hans Overbevisning i alle Maader 
udvidet hans Blik. Det havde været lærerigt for ham at se Livet under andre 




Romersk G.itlcsccne 



Og friere Former, det havde ogsaa været lærerigt for ham at se Kunsten under 
andre og friere Former; Hjemfødningens Fordomme var i hvert Fald blevne 
spægede. Italien var i hans Øjne ubetinget skønnere end Danmark. Der var i 
mange Maader herligt at være. »Man er fri som Fuglen i Luften og behøver 
ikke at spørge Fogden, hvor lystig man tør gøre sig. Landsmænd og Venner 
var stedse at træffe i Café Grcco eller i La Gensoln. I Neapel var 1838 over 20 



64 

Danske, i Kom Jnlcanpii 1839 og paa Nylaarsmlllugt i Albanerbjergene 1840 
over 30, dciinielleni Halvdelen Knnslnere. Og alle søgte de efter bedste Kvne 
at lade Italiens Sol lyse ind i deres Sjæle, al nyde (ilæden i Glædens rette 
Hjem, »De dejlige Omgivelser af Naturen, af Kvinderne, af Vinen, alt er ind- 
rettet paa at slarall'e. 

Men — der er nu engang inlel fuldkomment i denne Verden. Haade Sja-I 
og Legeme lod melde, al en Nordbo i delle skønne Land dog ikke var i sit rette 
Element. Den italienske Sommerbede var bam næsten uudboldelig. Fluerne 
og Lojiperne plagede ham, uaglel ban blev en saa øvet Jæger, at han hver 
Aflon kunde lade over 40 fra Hid<ser og Stromper fangede Lopper drukne i 




Fnniiljcscngcn. 



Sæbevand. Allerværst var del med Maven. Denne kunde aldrig i Italien komme 
i Orden, skondt han kun spiste lidt, »men det troer jeg ligger i Luften, hvor 
man forresten altid søger Aarsagen til det ubegribelige.« Naar han i Bluncbs 
Billede paa Thorvaldsens Museum fra Osteriet La Gensola saa interesseret be- 
tragter den Langusta, BindesbøU bar bestilt, er det sikkert med Tanker om, at 
dette appetitlige Dyr ligger tungt i Maven som en Sten. Og det er netop Be- 
tragtninger over sin Maves Tilstand, Marsfrand slutter med den Ytring, som 
Lange har givet en ingenlunde tilsigtet Kæ'kkevidde: »Det er som om man 
A'ilde sætte en Torsk i fersk Vand at sende en Nordbo til Syden.« 

Selv om ikke Legemet, særlig Maven, saa ofte og saa eftertrykkeligt havde 
niindel Marstrand om, at han havde »andelsteds hjemme«, vilde Marslrand al- 
ligevel ikke i Elverland have glemt, hvor han var født og baaren. Der bang 
ved hans Ur en Kæde, som Moderen havde overrakt ham ved Afrejsen, en 



65 

Kæde, efter Tidens Skik flettet af Slægtninges Haar, 7 Slags Haar fra Marstrands 
nærmeste. Den var Symbolet for de Baand, der knj^tede ham stærkest til Dan- 
mark. Halvdelen af hans Breve optages af Forespørgsler om Moderen, Brød- 
rene, Tanterne, Onklerne, Fætterne, Kusinerne; han havde den varmeste 
Følelse for Slægt og for Hjem. »Den Følelse er den eneste, som kan lokke 
Tanken tilbage og det er godt, at den er saa stærk, thi ellers veed jeg skam 
ikke, hvordan det vilde gaae med det man kalder Fædrelandskiærlighed.« Fra 
det fjerne, set »igennem den store Verdenskikkert,« syntes Danmark kun at 





Kardinalen og hans Tjener. 



være et lidet, fattigt Land, hvor en Kunstner med Drift og Vilje til at male an- 
det end smaa Snustobaksdaaser og »Stykker, hvorpaa der er Fruentimmer 
med blottet Bryst eller Lægge,« gik en noget usikker Fremtid i Møde, et Land, 
hvor Forholdene var saa bagvendte, at medens der daarligt var Baad til at 
bygge et ordenligt Museum for de Mesterværker, Thorvaldsen havde skabt til 
Nationens Hæder, aarligt 80,000 Specier bortkastedes til den foragtelige Prin- 
sesse i Bom. Vel havde Marstrand mellem Landsmænd ofte brudt en Lanse 
for »vor Forfatning, vor Almeenaand og vore andre gode Egenskaber,« men da 
han hos Krohns tik en Aargang af »Københavnsposten«, fra hvilken der osede 
op lutter Kævl om Kejserens Skæg, personlige Krakilerier, Ravnekrogssladder, 
maatte han forstumme og tiltræde »de andres Mening, at det dog var bedre 
slet ikke at vide alt det Vrøvl, end leve i det og taale det uden at kunne 
standse det.« 



66 




Moderglæde. 



Var Landet end aldrig saa 
fuldt af alskens Sniaalighed, 
saa var det dog »den Plet 
af Jord, hvor — etc.« Her 
sled Kommerceraadinde Mar- 
strands Hus og her var Hjem- 
met. Bien flj'ver ud til de fag- 
reste Blomster, men vender 
hjem med Honningen til sin 
Kube. »Man er dog ingen 
Trækfugl eller den evige Jøde, 
der maa flakke om for Vinden.« 
Rejsen var for Marstrand kun 
en Forberedelse til den Livs- 
gerning, der skulde udføres 
hjemme. »Jeg føler, at det er bedre at have et Hjem, hvor man, om endog i en 
mindre Kreds, kan virke med alle Kræfter, end at flakke om som Himlens Fugle 
og søge de fedeste Marker.« »Hjem maa jeg, medens jeg endnu er ung,« skriver 
han allerede i Jan. 1837, »jeg begynder at ældes, jeg 
saar all i mit 27 Aar, og hvor snart komme ikke de 30.« \ 
Havde Hjemmet end ikke alle Fordele, én drog dog \ >, 

mægtigt mod det. »Sneen laa i Morges paa Tagene,« r '. 
skriver han fra Rom Febr. 1839 i et Fødselsdagsbrev til ^- - - I 

Moderen, »og her kan jeg ikke lide at see den, hjemme 
derimod hører det til og jeg glæder mig i Tankerne til 
mangen en af vore skjønne Vinterdage; saa er dernæst 
vore Huse og vore Fruentimmer saa varme og hygge- 
lige, at det ordentlig er en Fornøielse at sidde i en varm 
Stue og høre Stormen bruse; derimod ere Værelserne 
her kolde og tomme for disse elskelige Væsener, som 
man ved at undvære dem ret føler Nødvendigheden af. 
Det Savn er det, som jeg saa ofte har sagt, der jager 
mig bort fra Italien, som ellers i alle andre Henseender 
er saa rigt paa Livets Behageligheder.« 

Pifter i Fødselsdagsbrevet Aaret efter som sædvanligt 
at have spurgt, hvorledes vel den og den af Familjen 
lever, tilføjer Marstrand: »Skjøndt 3 Aar ere gaaedc, 
er det som jeg saae dem Alle, og jeg vil vist ingen For- 
andring finde, naar jeg kommer, men det er mærk- 
værdigt, hvad den Tid er løbet. Men lad den løbe, vi 
blive evig unge, Aarenes Tal gjør det ikke, jeg er endnu 




Ener Skriftemaalel. 



B7 

sommetider ligesaa barnagtig som før, skjondt jeg snart har de 30 Aar paa Bagen. 
Moder synes vel, jeg snalclver saa meget om de 30, men det kommer af, at jeg 
synes, det er et vigtigt Vendepunlvt i Livet, saa skulde man tænke paa at faae 
Huus og Hjem og øvrigt Tilbelior. Man begynder at kjedes ved den Ensfor- 




Karfliiialen luldeler Velsignelser til Tiggerne. 



mighed, som Ungersvendestanden bringer. Alene det er kjedeligt selv at maatte 
tænke paa: hvad skal du spise idag til Middag? iShin er ikke tilfreds med no- 
get og tager tilsidst det daarligste af bare Uvished om hvad der er det tjen- 
ligste; det er langt bedre ikke at vide saadant Noget i Forveien, saa er man for- 
nøiet med det, som Himlen beskiærer En det. Og saa behageligt som ofte Sam- 
livet om Aftenerne paa Knejperne kan være, naar man efter Dagens Møie nød 

5* 



68 



sin Fogliette og sin Pibe i Vennernes Kreds forslaar Tiden, saa er det dog og- 
saa for censforiuigt, og skjøndt Tiievandet er en ussel Erstatning for Drue- 
saften, saa dvæle dog Tankerne mangen (lang med Lyst i en af Hjemmets 
varme Stuer, naar Themaskinen snurrer paa Bordet og Ansigterne straale af 
Velvillic og Filtebrød. Det var af ham, siger Moder, der kjender jeg ham igjen, 
der er mgenting helligt for ham. Ja, ja, Fittebrød er saamænd en god Ting og 

i det hele taget have vi saa- 
mænd mange gode Ting 
hjemme, især hvad Mad- 
varer angaar ; var alting saa 
godt som det, saa var det 
ingen Sag at forlade Italien 
og trække Nord paa, men 
det Solskin her og alt hvad 
det fremavler, Skjonhed og 
Fylde, — ikke Fylderie, — 
den dejlige Luft man aan- 
deroghvorigjenncm alt seer 
ud som et Paradis, — ja, 
naar man kiinde tage Lom- 
merne fulde af den, ligesom 
den Gale paa Bidstrup, og 
tomme dem ud i Danmark, 
uden at den skarpe Boreas 
blev vred, — det var ikke 
saa daarligt!« — 

Han havde i hvert Til- 
fælde Mapperne fulde af 
Minder om Italiens Luft og 
Sol, og foruden de Male- 
rier, der var færdige eller i 
Arbejde, »Hovedet fuldt af 
andre Billeder, men som jeg 
vel maa gjemnie til Fremtiden.« Hovedets Motivrigdom er ikke til at maale, 
og ethvert Forsøg paa at undersøge Mappernes vanskeligt, voveligt. Teg- 
ningerne og Skitserne er jo næsten aldrig daterede. I al Almindelighed kan 
det siges, at en vis Sirlighed i Behandlingen tyder paa en tidlig Tid, en større 
Kækhed og Bredde paa en senere. Men det er ikke muligt med nogenlunde 
Sikkerhed at skelne de under Marstrands første Ophold i Italien skabte Billed- 
udkast fra dem, der skyldes hans anden store Rejse, eller fra dem, der frem- 
stod, da han fjernt i Tid og Sted fra den direkte Iagttagelse vendte sine 




^llell^;e Skriftelade 



69 

Lomnier. Uden at agte de Vanskeligheder, han derved beredte Kunsthisto- 
rien, vedblev han i Tegninger og Skitser af italienske Motiver at bevare samme 
Friskhed. Selv efter ikke at have været i Italien en halv Snes Aar, kunde han 
fremstille ny Motiver derfra i Tegninger, hvis Karakter kan lade tro, at 
Motivet er set for fem Minnter siden. Den, der længe har beskæftiget sig med 
dette Stof, danner sig naturligvis sin private Mening om, fra hvilket omtrent- 
lige Tidspunkt de forskellige Tegninger og Skitser kan antages at stamme, og 




En ung Kone kysser sin Skriftefader paa Haanden. 



har han de tyske Forskeres videnskabelige Ærgærrighed, spiller han den 
alvidende, hvad der er forholdsvis let, hvor begrundede Modsigelser bliver 
vanskelige, men er han et ærligt Menneske, indromnier han, at han i Grunden 
ikke ved stort mere end den første, den bedste, og at ethvert Skøn, han afgiver, 
ikke naar ud over et stort »maaske«. Han finder sin fattige Trøst i den Kends- 
gerning, at selve Kunstnerens Grundopfattelse af de Motiver, han har behandlet 
paa forskellig Tid og Sted, i alt Fald meget længe vedblev at være den samme. 
Maaske er mange af de Motiver, Marstrand behandlede i sine senere Aar, 
allerede sete, da Marstrand, — saaledes som Constantin Hansens smukke, stil- 



70 




Dcii gcnnllifii' SUi-irtcr;! 



la-nlif^c Billede viser, — medens hans 
Kammerater lyttede til HindeshøUs Hi- 
storier Ira (irækcnland, lænet til Altanens 
Rækværk iagttog de vekslende Scener 
nede paa Gaden. En Tegning af en let 
paaklædt Pige, der udenfor Hjemmets 
Tærskel gennemsøger sin halvtnøgne Bro- 
ders filtrede Haar, hører vistnok til de 
tidlige, en Tegning af en let paaklædt 
Moder, der ganske paa samme Vis ran- 
sager Parykken paa sin Dreng som ime- 
dens interesseret optages af det kraftige 
Springvand, han selv er Mester for at 
skabe, — et af Ernst Meyers Motiver, — 
er vel i alt Fald adskilligt senere. En smuk Tegning af Kampagnolen, der 
malker sin Ged, medens en stolt Romerinde staar ventende i sin Dør, er rime- 
ligvis senere end det lille matte Billede, Marstrand med dette Motiv 1840 i Rom 
malte til Kunstforeningen. Endnu den Dag idag vil sagtens Nordboens Blik 
og Hjerte ofte med Rette fanges af den italienske Almues rørende Kærligheds- 
ytringer overfor Børnene. Baade tidligt og sent har Marstrand givet smukke 
Skildringer af italiensk »Faderglæde« eller Moderglæde, Familjeidyllerne, den 
hjemvendende Jæger. Trods Emnernes Uendelighed havde Marstrand særlige 
Yndlingsemner, af hvilke han aldrig tra^ttedes; i de samme Motiver fandt han 
stedse ny Motiver. Hvor mange Gange har han ikke fra 1838 til sin Dod frem- 
stillet den unge, smukke Ita- 
lienerinde, som i sit Hjertes En- 
foldighed kysser den dumme 
Skriftefaders uværdige Haand. 
Hans Billeder og Tegninger 
viser lige saa klart som hans 
Breve, at han ikke holdt af 
Præsterne ; ensidigt og uretfær- 
digt har han — ligesom Ernst 
Meyer — fremstillet den ka- 
tolske Gejstlighed som lutter 
Farcefigurer, fordi, som Jul. 
Lange sikkert rigtigt har ud- 
trykt Marstrands Opfattelse, 
»de kun faa Lov at skotte til 
Livets Bæger, som de have 
allagt Løfte paa at forsage.« 




Den paalrængende Munk. 



71 

Han skåner dem alle over en Kam, de fede og de magre, de gamle og de 
unge, Kardinalerne, de skrøbelige Eminencer, der fulgte af deres Tjenere 
eller støttede af en Tjener spadserer gennem Mængden, der viger til Side 
for dem med Ærefrygt, den dovne Munk, som strækker sig i sin Celle og 
gaber saa himmelbøjt, at Munden truer med at gaa af Led. Forsagelsen, jo 
vel! De forstaar sig godt nok paa jordisk Gods til at lade Tiggerne i Kirke- 
døren nøjes med en Velsignelse i Stedet for at give dem en Almisse. De 
smisker til de unge Piger og Koner, som har været andægtige Tilhørere ved 




Sostersensen. 



deres strenge Fasteprækner om Kødets Fristelser. Mange af Munkene er ikke 
bedre end Munkene hos Boccacio. Dog er der selv indenfor dette afskyelige 
Samfund, som i enhver Kreds af Dantes Helvede, højst forskellige Menne- 
skekarakterer. Medens den fede Præst dog smiler gemytligt til den unge 
Kvinde, der kysser hans laskede Haand, rækker den tørre Fanatiker (i en 
af Bergh litograferet Tegning) hende Haanden med en Mine, som om det 
var selve den hellige Hostie, hun skulde vise Ærefrygt, og hun ser Hel- 
genglorien lyse om Fugleskræmslets pjuskede Hoved. Paa én Tegning ser vi 
Pateren lytte i Skriftestolen til hendes Bekendelser med Øjne, der staar stive 
i Hovedet af Forfærdelse. Gud forbarme sig! Paa en anden Tegning ser vi 




Søstrenes Morgeiiloiletle. 



Pateren i Færd med at dø af 
Latter over al høre de Hemme- 
ligheder, der hhver ham lietro- 
ede. En tredje Tegning er luldl 
alvorlig. Udenfor Skriftestolen 
er den unge Kvinde sunken sam- 
men og holder Hænderne op 
mod Ansigtet for at skjule sin 
Oraad og sin Fortvivlelse. Bort 
over Kirkens gjaldende Fliser 
gaar Skriftefaderen, vi ser ham 
kun fra Ryggen, kun Munke- 
kutten, og vi ser ham dog lige 
ind i det haarde kolde Sten- 
hjerte, ser ham hrændemærket med det Ord, i hvilket Marstrand har ud- 
trykt sin Opfattelse af ham og hans Lige: Bøddel 1 

De Heste og de hedste Fremstillinger af denne limnekreds tilhorer dog utvivl- 
somt en senere Tid, den Tid, da haade Marstrands Streg og Marstrands Fensel- 
føring fik større Bredde og Kraft. — Derimod er der rimelige Grunde for at tro, 
at den baade ved sin nydelige Behandling og ved sin tine Farveliarmoni — af 
Lysegult, Hvidt og Graat — overordentlig dejlige Skitse med den unge Mand, 
der trofast og taahnodigt bortvifter Fluerne fra en sovende Pige, allerede stam- 
mer fra Marstrands første Ophold i Italien, uagtet den ved Marstrand-Udstil- 
lingen blev henført til det andet. I alt Fald synes en Studietegning til denne 
Skitse saa vel som andre Studietegninger af sovende Piger eller af sovende Fa- 
miljer i de brede Senge al høre til de tidlige. De kostelige Skitser af »Søster- 
sengen« fortsiettes i Skildringer af Søstrenes senere Færd. Højt paa Dagen 
sover de tre unge Piger endnu med urolige Drømme under I-'ællessengens store 
Teppe, medens Moderen stopper 
deres Tøj. Endeligt trækker den 
ene i sine Strømper, den anden 
befrier sig for Lopperne, den 
tredje blunder endnu; Moderen 
tilbereder Kaffen. Da alle tre 
vel er komne i Klæderne, træ- 
der Skriftefaderen ind ; den ene 
af de unge Piger henter Tam- 
burinen af Væggen, de to andre 
griber hans fede Labber og vil 
have ham til at danse, de bliver 
ellevilde af opblussende Livs- 




Søstrene byder Munken til Dans. 



73 



kiÉÉ 


m 


IlHF^ ' '' j^l^l 


Wmi 


Hil: -^lilHii 


Hi^J 


Bb^BBBm£||^-'xv^ -^^^^h^BM 


HIM 



■ frister Abbalen. 



mod ved Tanken om, at idag er del 
Fest, den bedste af de mange, Kar- 
nevalets sisteDag. Udmajede i deres 
Flitterstads styrler de ind til deres 
Logerende, den blege, unge Abbale, 
som sidder i sin kolde Stue med 
Varmebækkenet under Bordet oj^ 
møjsommeligt konfererer Kirkefæd- 
renes Udtalelser om Askesens Be- 
tydning; hans Bøger, hans Blæl<, 
hans Penne og Papir river de paa 
Gulvet. Men hvis det stakkels Kræ 
slaar tre Kors for sig , hvad han 
sikkert gør, saa ved de unge Piger, 

hvor de skal finde mere galante Kavallerer. Thi det er dog vel dem, vi ser trone 
paa en elegant Vogn, som paa Moccoli-Aftnen kører gennem Korsoen, og uanfæg- 
tede af al den Helvedes Larm, der ledsager Karnevalets Afslutning, af al den 
Raaben og Skrigen »Senza moccolol« (Uden Lys!) i alle Tonarter, naar det er 
lykkedes at slukke de tændte Vokskærter, holder deres Ilanimende Lv's højt i 
Vejret til Fortvivlelse for Angriberne nede paa(jaden,til Misundelse for de mange 
med udpustede Kærter, til Beundring for Tilskuerne paa den fine Balkon, hvorfra 
det røde Teppe hænger ned. Alle slaar denne Aften (lækken løs. » Det er mageløst 
at see; man gjør sig ingen Idec om den Jubel og godmodige Lystighed, som vist 
kun Italienerne kan have !« Rige og fattige er med i Løjerne, Drengene klatrer op 

paa Lv'gtepælenc,en gam- 
mel Herre agerer il Dotto- 
re bolognese og angriber 
Pjerrot med sin store Kly- 
stersprøjte. Elegante Ka- 
vallerer gør Krumspring 
som Zanno eller Arlec- 
ehino. »Der skulde hjem- 
me en pæn Mands Son 
løbe som en gal Mand 
uden Maske; — hvor 
man da vilde føle sig for 
god til at deltage i en saa 
burlesk Lystighed og for 
altfor naturlige Udbrud 
af Glæden I « Men ganske 
saitareiiodans. blind af Kærligheds At- 




74 

Irna styrter lifte foran Vognens Heste en sniekl'ed Bajads sig i)aa Knæ for et fyl- 
digt Pigebarn og dækker hendes Haand med de hedeste Kys. Hætten glider 
tilhage; vi kender ham. Det er Munken. Forholdet er vendt om ; det er nu 
ikke Skrifleharnet, der kysser Skriftefaderens Haand, det er Skriftefaderen, der 
kysser Skrilteharnets. Morgendansen har maaske vakt hans Torst efter dog 
én r.ang til Hunds at tømme Livets fulde Hæger. Fasten begj'nderjo først imorgen. 




Moccoli-Afliu-ii p;ia Koisoeii i Kom. 

Maaske er eller var Karnevalet Roms mest glimrende Fest. Og Marstrands 
Skitse af Moccoli-Aftnen, — tyndt og let malt i en brunlig Gyldentone, fra hvil- 
ken kun Vognens hvide Piger og Balkonens røde Teppe Ij'ser frem, — er uden 
Tvivl et af de mærkeligste Vidnesbyrd om hans i dansk Kunst aldeles ene- 
staaende Evne til at gribe det fyrigste, rigest bevægede Liv*. Dog havde de 
unge Piger just ikke Resten af Aaret Grund til at beklage sig, og deres Ven fra 



* Uaytet flere Udkast til Karnevalsscener allerede synes at stamme fra 1840, er den store 
Skitse rimeligvis forst malt under Marstrands andet Ophold i Italien som Forarbejde til det 1848 
i Rom til Frankfurt solgte Karnevalsbillede. 



75 



Norden har saavel med Interesse lulgt som med Dygiighed skildret andre F'aser 
af deres Liv. Der var jo i Rom altid nok at se og fornøje sig over, Kirkefester 
og profane P'ester, snart var der Opløb om en Improvisator, snart om en Mark- 
skriger, der var mindst lige saa morsom. Om Sommeren var der Turene i 
Bjergene. Kom de unge 
Piger ofte sent op, saa 
var det, fordi de ofte kom 
sent i Seng, der lød om 
Aftenen Lutli ogGuitarog 
Mandolin udenfor deres 
Vinduer, saa det var van- 
skeligt at sove. Ve den 
Bejler, der selv faldt i 
Søvn paa sin Post ; Straf- 
fen var ham vis. Oktober 
Maaned var maaske end- 
nu bedre end Februar. 
Saa var der Æblehøsten, 
Vinhøsten , Vin[)ersnin- 
gen. I Oktober ophængtes 
i Porte og Døre ved fire 
Snore en Planke for til 
en hel Flok af Ungdom 
at danne den Gynge, der 
kaldtes Canofiena. I Ok- 
tober gik Dansen oftere 
og gladere end paa nogen 
anden Tid, i Osterierne, 
udenfor Osterierne, paa 
Vejene, paa Gaderne, 
overalt til Akkompagne- 
ment af Tamburin. Men 
det kunde hænde, at 

Tamburinens Pergamentskind, ofte en gammel Haandskrift, et Blad af en 
Messebog med gyldne eller farvede Initialer, pludseligt brast. Da var i sannne 
Nu Dansen til Ende. — 

Da Marstrand rejste til Italien, var det hans Hensigt her at male en Alter- 
tavle med den fortabte Søn eller med den gode Hyrde. Det første Emne skyldtes 
vistnok hans eget Valg, det andet Høyens Forslag. (Se Høyens Levned II, S. 64). 
Han onikomponerede i Rom Fremstillingen af den fortabte Søn. men opsatte 
at udføre Billedet, »da det deels er for stort for mit nærværende omflakkende 




Portræt af J . F. Schouw. 1840. 



76 



Liv og dcels fordi megen Tvivl er opstaaet hos mig om det egner sig for mig 
at male den Slags Ting. Jeg har ikke den vedholdende Alvor, som hører til at 
male historiske C.jenstande, imidlertid opgiver jeg ikke denne Lejlighed til at 
forsøge mig, naar Tiden tillader.« Hans Forsøg fra hine Aar med Malerkun- 
stens store Emner er — saavidl de kendes — kun faa og lidet mærkelige. 

Fra Marstrands første 
Ophold i Italien stam- 
mer derimod mange 
smukkeSmaaportræter, 
f. Eks. Portrætet af Hen- 
rik Rung, malt paa 
Ischia 1838, Brystbil- 
ledet af Chr. Købke, 
malt i Rom 1839. I 
Febr. 1840 var Mar- 
strand her i Gang med 
for Stænderforsamlin- 
gen i Roskilde at male 
et legemsstort Knæbil- 
lede af Præsidenten, 
Professor J. F. Schouw. 
»Det er et hæderligt og 
fordeelagtigt Arbeide og 
den Tillid, som man 
har skjænket mig, maa 
være mig behagelig. 
Han bliver kun kort her, 
saa jeg maa rappe mig 
dygtigt, men det gaaer 
godt.« Stillingen er ud- 
mærket valgt, og er end 
Den dovne Munk. Opfattelsen af den frem- 

stillede Person maaske 
nok saa aandfuld i andre af Marstrands Portræter, er det ulige solidere i 
Formbehandling end hans senere Portrætkunst plejer at være, tillige meget 
smukt i sin nedstemte Tone, i Farvevirkningen af det røde Bordtæppe med 
en graablaa Hog og gullige Papirer mod Dragten og mod Baggrundens grønne, 
blomstrede Tapet. — 




Sist i August 1840 forlod Marstrand Rom sammen med den i sin Tid be- 
rømte Landskabsmaler Johann Wilhelm Schirmer, allerede da Professor ved 



77 



Akademiet i Dusseldorf. Feberen, som det Aar havde plaget Marstrand i Rom, 
angreb ham atter i Terni, vedblev i Florens, og lod ham ikke faa den forven- 
tede Glæde af Rejsen; tilmed havde Schirmer »saadan en Djævels Hastværk 
efter at komme hjem, saa jeg har blot faaet Indtrykket af det, dog forbunden 
med den Overbevisning, 

at alt det bedste hvad K^HJ^^^^^^^^ ^^^^^^åi 
der i Verden er gjort, er 
frenistaaet af et simpelt 
redeligt Hjerte.« I Florens 
blev han især indtaget af 
Fiesole og Ghirlandajo, i 
Padua af Giotto, »og med 
al deres Adel og Skiøn- 
hed er det dog kun det 
almindelige Menneskeliv 
de have fremstillet.« Ve- 
nedig forekom ham ved 
Minderne om Bj^ens 
svundne Storhedstid sær- 
lig mærkværdig og stem- 
ningsrig, tillige var det 
»Piaseer, halvliggende i 
Gondolen at glide saa ro- 
ligt, men med dygtig Fart, 
igjenneni desmalle, mor- 
ke Canaler.« F'ørst i Ok- 
tober naaede han Miin- 
chen, hvor han havde be- 
sluttet at gøre et længere 
Ophold. 

»Mein liebster Con- 
stantinus,« skriver han 
et Par Uger senere her- 
fra, »det regner her saa 

selv Blækket er blevet tyndt, imens I saglens fryder Jer i Oktoberparadiset i 
Rom, og istedetfor Pøl og Dræk og Ølbimplerie i et Røghul af en Kneipe bader 
I jer i Solskin og en Gasseluft che me pare impossibile og begejstres og om- 
taages af Viin og Piger, og dandsende hjem ind af Porta Angelica eller en 
anden Port, thi der er Porte nok, lader I fem være lige idetmindste i Oktober.« 
Marstrand er nødt til at regne nøjere, og efter hans Regnskab burde han 
længst have modtaget en fra Rom afsendt Kasse, i hvilken hele hans Fantasi 




Den brisU'ile Tamburin. 



78 




lige Spydi 
siste Vers 



£a^ ^iX^l^^^lO'-^ 



Erindring fra Florens. 

gheder og udtrykt sin 
lød saaledes: 



stikker. Foreløbigt befinder 
han sig ret godt i Filistrenes 
Land, Italiens Herligheder 
synes ham at være traadte 
over i Drømmenes Verden. 
Hans Helbred har rettet sig, 
hans Mave er bleven meget 
bedre. 

Flertallet af de danske 
Malere, han traf i Munchen, 
forekom ham at være slette 
Musikanter, men nogle af 
dem var elskværdige Men- 
nesker eller havde elsk- 
værdige Koner. Juleaften 
festede de sammen ; i en til 
Melodien »Am Rhein, am 
Rhein, da wachsen unsre 
Reben« sungen Vise havde 
Marstrand udluftet forskel- 
kære, stadige Tanke.« Dens tre første og to 



»Imens vi sidder her ved Grøden, 

Der vist var svedet stygt. 
Hvis ikke Blunck med Skeen ufortrøden 

Den havde vogtet trygt. 

Imens vi trøstigt her om Fadet havne 

Og klemme paa med I'lid, 
Der er et Sted i Hjemmel, som vi savne 

Og gjerne flytted liid. 



Det er dog ei det store skraas for Hesten, 

Vort Kiinstacademie ? 
Nei, nei ! det staaer nok stille helt forresten, 

Nei, inaa vi være frie! 

Nei, Stedet, Venner, som vi Alle savne, 

Det er paa Hjemmets Vang 
Den snevre Bo, hvor kjærligt vore Navne, 

laften give Klang! 



Det er den Plet, hvor helst vi dog vil være ! 

Det er det stille Hjem, 
Der favner ømt og trofast vore Kjære; — 

En Skaal for alle dem!« 

Fra Munchen fortsatte Marstrand en utrættelig Agitation for at bevæge sine 
danske Kunstnervenner i Italien til alle at vende tilbage til Danmark. Ikke 
blot eller mest, fordi han personligt vilde savne dem der, men fordi Hjemlandet 
dog var deres naturlige Virkeplads. Det kunde da altid være et Forsøg værd 
selv at se efter, hvorledes der var. Selv hos de Malere, som nu bekranses som 
de mest »nationale«, synes Glæden over Danmark dengang ikke at have været 
overvættes. Febr. 1841 skriver Marstrand: »Sonne klager gudsjammerligt 
over Bønderne i Kbhavn.; han er færdig at græde, naar han tænker paa at han 



79 




Aftenliv paa en Ølstue i Muntiien. 



skal male det F'olk og for det Folk, siger han, men jeg troer dog at det er en 
Smule vel begrændsede Anskuelser.« Aug. 1841 skriver Marstrand: »Christen 
(Købke) har skrevet mig til, han linder sig nu veltilfreds, — men han har nu 
ogsaa gaaet i Borgerdyden paa Christianshavn; Sonne troer jeg kommer sig 
meer og meer efter den første Skræk.« Kuk — saaledes kaldles Kiichler for at 
skelne ham fra en Tj'sker med samme Efternavn, — var det Marstrand meget 
magtpaaliggende at faa fra Rom, hvor han truede med at blive Særling. Selv 
»Oldermanden for Bænkebiderne« — Ernst Meyer — burde følge med, »skjøndt 
det vist vil falde ham haardt.« 

Thi kom de alle hjem med deres friske Kræfter og med »lidt af Italiens 
Luft«, saa vilde et n^^ og bedre Kunstnerliv opblomstre i København. Sammen 
maa de staa, sammen maa de kæmpe. >Du veed,« skriver Marstrand fra 
Miinchen til Broderen Osvald, »at intet Stort skeer i Verden uden Opposition 
og Gnidning, uden kjæmpende Elementer, enten Kampe eller Søvn; har man 
Kraft til at bestaae Kampen, saa fremstaaer altid noget godt, om ogsaa Kjæni- 
perne maa bukke under. Kunsten er hos os ved Academiets Bestræbelser i 
den allerbedste Søvn. Og jeg forsikrer Dig, at det er Aarsagen, hvorfor Kunst- 
nerne saa nødigt vende hjem og hellere leve kummerligt, som de gjøre herude, 
men det er urigtigt, jeg præker immer for dem, at de skulle vende hjem alle- 
sammen og kun samlede kunne vi da udrette Noget, og det blot derved, at vi 
dannede samlede en Autoritet imod det bestaaende uden Ubeskedenhed og 
Bitterhed, blot ved at bevare Uafhængigheden.« 



80 



Hovedformnalet med Mnrstrands 0])hold i Miinchen var at drage Fordel af 
Samlivet med et stort Lands bedste Kunstnere. Som alle de Danske havde han 
i Italien staaet i kammeratligt Forhold til mange tyske Malere; en af dem. 
Kirner, var hans Nabo i Miinehen. Men han følte sig nu skullet af xMunchener- 
Malerne, selv af Kaulbaeh, der var bleven en fornem Mand, hvis elTektfuldt 
udstyrede Atelier forevistes Englænderne sammen med Havaria-Statuen og et 
uhyre Bryggerkar som Ryens fornemste Mærkværdigheder. OgMarstrand troede 
neppe. at nogen kunde forestille sig, hvor det vrimlede i Miinehen med .stort- 

skrydende Smaakravl, 
der kun spørger efter, om 
Billederne er malt »mit 
(leschick«, der skændes 
og rives, ødsler med Peber 
og Salt, dog ikke af det 
attiske. »Det har disse 
Tyskere forbandet lidt 
af; og selv i den Hen- 
seende kan Du troe der 
hører Philosophie til at 
omgaaesdem.« »Man kan 
lære, hvorledes man ikke 
skal male af de fleste mo- 
derne Smørere og det er 
ogsaa en Gevinst. Hvad 
Livet angaaer her qua 
eadaver, da er det hidtil 
forekommet mig kjede- 
ligt i høj Grad, man har 
hverken Roms Skjonhed 
udenfor Huset eller Hjem- 
— Uf! naar jeg t;vnker paa (>arnevalel i Rom, saa slaaer Øllet 




Kortspillere pan et Værtshus i Miiiielien. 



niets indeni, 
mig op i Halsen!« 

Paa sin Nedrejse til Italien i Sommeren 1841 kom Thorvaldsen til Munchen, 
hvor han efter Marstrands Sigende med ungdommelig Kraft udholdt de an- 
strengende Fester, »hver Aften havde han en lille (iir, det er mærkeligt.« 
»Thorvaldsen fortalte mig, at de havde hjemme givet mig en Medaille og ind- 
budet mig til at blive Lem paa Kunsthospitalel, hvorledes skal jeg bære den 
megen Hæder?« Hæderens Aarsag var den hjemsendte »Oktoberfest«, som 
Thorvaldsen selv havde købt. En stor Gentagelse havde Marstrand fuldført i 
Foraarel og solgt paa en Udstilling i Prag. At dømme efter en af Fr. Hanf- 
staengl litograferet Gengivelse, der 1842 tilstilledes Medlemmerne af Bohmens 



81 



Kunstforening, er Kompositionsændringerne kun uvæsentlige. Forgrunden har 
faaet flere Planter, Luften flere Skyer, den lille Pige med Tamburinen et flag- 
rende Forklæde, den unge Fjt med Faklen en Tobakspibe i venstre Haand ; 
Hatte og Klæder er hist og her forandrede. Kvindehovederne er blevne mere 
sukkersøde. Maaske skj'ldes dette dog kun en Indrommelse fra Litografen til 
den tyske Smag. 

Marstrand havde en Bihensigt ved at dvæle i Tysklands lunkne Hjerte«. 
Han vilde tjene Penge. Det lykkedes ham; alle de IJilleder. han malte under et 
helt Aars Ophold der, solgtes i Tyskland og unddrager sig vor Beundring eller 
vor Kritik. De vigtigste synes dog 
kun at have været ændrede Gen- 
tagelser efter ældre Billeder. Han 
meddeler Aug. 1841, at han endnu 
nødes at udsætte sin længe plan- 
lagte Hjemrejse over Paris til næste 
Maaned, »naar jeg har mine Bil- 
leder færdige, — Dyrevclsignelsen 
og Fængselsscenen, aldeles foran- 
drede NB! — og solgte, NB!« 

Hidtil havde Marstrand, om han 
end ikke altid havde haft Model- 
lerne for sine Øjne, dog stedse haft 
det Liv, han fremstillede, lige uden- 
for sin Dør. Men af Livet i Miinchen 
har han neppe givet andre Frem- 
stillinger end nogle Tegninger af 
snurrige Værtshusscener. Han sad 
her hjemme og komponerede Bil- 
leder fra Italien, han malte i store 

Billeder Menneskene fra et andet Land efter aargamle Studier og efter Erin- 
dringen. Han var jo en Mester i Erindringens Kunst. Den svigtede ham al- 
drig, hvor det gjaldt at ramme det fremstillede Optrins Udtryk og Karakter; 
Skitserne og Tegningerne vedblev at være Mesterværker. Naar en enkelt i 
Miinchen tegnet Kompositionstegning med italiensk Motiv maaske kan være 
lidt flov, beviser det kun, at det meget 01 endog kunde faa den gode Homer til 
at blunde. Andre er ypperlige. Maaske stammer et endog saglig smukt kom- 
poneret Udkast af et senere ofte gentaget Yndlingsmotiv, Fremstillingen af den 
unge Romerinde, der fra sit Hus træder ud i Karnevalet, allerede fra denne 
Tid. Men Marstrands Arbejdsmaade i Miinchen bragte uden Tvivl Fare og 
P'ortræd for Udviklingen af hans egentlige Malerkunst. 

Thi hvor det gælder den fine, nøjagtige Karaktei'lstik af Enkeltformernc, 

6 




En Pige gaai- til Karneval i Rom. 



82 

der er selv den fortrinligste Erindring svigefuld og kommer til kort. De største 
Mestre i al Malcrkiinsl, ogsaa i Erindringens, har vidst, at paa dette Punkt var 
friske Naturiagltagelser stedse fornodnc. De største Mestre fandtes i Miinchen 
kun paa Museet. De levende Storheder eller formentlige Storheder prækede i 
Miinchen først og sist om Nødvendigheden af »das Auswendiglcrnen der Natur 
um ohne sie Kartons zeichnen und Fresko malcn zu kcinnen« (Rud. Lehmann: 
Erinnerungen eines Kiinstlers, S. S9). Der var maaske noget, der tiltalte Mar- 
strand i den Fordring, at Maleren ganske ubundet af ethvert Modelstudium frit 
og kækt skulde skabe sine Kompositioner og sine Figurer. Han følte sig vokset 
af Skoletvangen, han havde set for meget af Verden til at stole blindt paa Fatter 
Eckersbergs Katekismus. Vilde han udstrø Italiens Solskin i fattigere Egne, 
maatte han nødvendigvis kunne male sine Billeder helt ud af Hovedet. Det 
voldte ham ringe Besvær. Men jo mere han vænnede sig fra at bruge Model 
til alt, des vanskeligere blev det ham at bruge Model med fuldt Udbylte. Stu- 
diet af Enkellformernes individuelle Karakter blev efterhaanden mindre ind- 
trængende. Selv naar han arbejdede efter Modellen, eller naar han malte et 
Portræt, gengav han i sine senere Arbejder altfor ofte Enkeltformerne, som han 
nu engang havde dem paa Lager i sit Hoved, med et bestemt Snit og i en be- 
stemt Manér. 

For dette tilkommer der maaske ikke Opholdet i Miinchen den største Skyld. 
Men har han overhovedet lært noget i denne By, har det visselig ikke været 
noget godt. Skygger fra Miinchen synes at falde over hans italienske Genre- 
billeder fra den første Tid efter hans Hjemkomst. Der er beklagelig meget af 
Miinchener-Stil i det 1842 malte, af Christian VIII købte og nu Glyptoteket til- 
hørende banale Maleri: »En neapolitansk Fisker .synger til Citharen udenfor 
et Par unge Pigers Vindu«. En god Del af samme Ufriskhed barde to 1843 
malte Genrebilleder med elskværdige Motiver fra Ischia: »For Ægteskabet« og 
»Efter Ægteskabet«. 

Det korte Ophold i Paris kunde ikke tilstrækkelig kraftigt modvirke det 
lange Ojihold i Miinchen. Marstrand havde fra Rom spurgt Hoyen, om han 
burde blive kort eller længe i Paris, og Høyen havde tilraadet den korte Visit: 
hvor dygtige og mangesidige han end maatte erkende de franske Malere for at 
være, havde de efter hans Skøn neppe »en Kunstner som Overbeck, eller hvad 
Phantasie og Oplindelsesevne angaaer som Cornelius.« Har dette sfilsomt mis- 
visende Skøn bevirket, at Marstrand ikke blev opmærksom paa Frankrigs bed- 
ste Kunstnere, som kunde have givet hans Malerkunst følgevigtige Impulser? 
Han skriver til Con.stantin Hansen: »Jeg har da seet Paris, jeg var kun tre 
Uger der, og var træt af al den Larm og det meget man der har at see. Dog in- 
teresserede det mig i høi Maade. De Franskmænd have en Teknik i alle Ret- 
ninger, som rigtignok langt overgaaer Tydskernes, men ikke saa meget egentlig 
Hjerte. Lære af dem kan mnn; det er mageløst hvad Vernet og de la Roche og 



83 

flere andre kunne male.« Vernet var jo Datidens Afgud, den over al Verden, 
dog allermest i Danmark berømte Virtuos i Erindringens Kunst. Men Mar- 
strand priser i samme Aandedræt nogle af Diisseldorferne, især Lessing. 

Saa kom han da i Efteraaret 1841 efter over 4 Aars Fraværelse tilbage til 
Kobenhavn. Uagtet han havde nogle Bekymringer haabede han her, som han 
siger i det sidste Brev, han sendte sin Moder fra Mi'mchen, »ret roligt og be- 
qvemt at indrette sig a son aise. Med tarvelige Fordringer kan man vel ogsaa 
slaae sig igjenncm hjemme paa en honnet Maneer, skondt man maa grue over 
den Mængde Kunstnere som fødes, saavel aandeligt som legemligt. Det er og 
bliver mig bestandig en Gaade, hvor alt det Vand og Mudder, som produceres, 
finder sit Afløb, og løber det ogsaa i Rendestenen eller tilbage til Kilden eller i 
Havet, saa har det dog vandet Kunstnerens Have, saa han idetmindste har sin 
Kaal, om just ingen Roser. Paa dette vidunderlige Mirakel af Forsj'net, som 
bestandig gjentager sig, ville vi fæste vor Tro og vort Haab.« 



'haUM.' Jit^ MiAjUA-^ 





VI 

MIG gaar det saaledes«, skriver Marstrand d. 22 Decbr. 1841, — korl efter 
H jcmkoinslen til København — i et af sine sædvanlige Lokkebreve til Con- 
slanlin Hansen, »at det Skjønne og Gode som her findes, om det end ikke er i saa 
fuldt Maal som i Italien, niere tilhorer mig selv; i Italien maatte jeg hente det 
udenfra, og det blev aldrig ret mit eget. Rigdommen af Skjønheder overvæl- 
dede Sjælen og giorde at Intet trængte ret ind. Døren var maaske for trang, 
men Herregud, naar man ikke har den større! Det er jo underligt at jeg vil 
bedømme dig efter mig; Du er vist mindre Philister end jeg og Du har vist et 
større Kunstnerhjerte. Men jeg troer dog saavidt jeg kender Dig at Du har og- 
saa en Rem af vor nordiske Philisterhud, indenfor hvis Omfang en Deel for- 
skjellige Livspakenilliker kunne rummes og maae rummes da de ere fornødne 
for Livsreisen. Det er nogle haltende Lignelser men kanskee forstaaer Du 
hvad jeg mener, og forstaaer Du det ikke, kan Du gjerne sige: sikke noget 
Vrøvl den Loitnant væver. Nei, gamle Stinibus, det er virkelig min Overbevis- 
ning at Du har godt af at komme hjem og selv sce til om man ikke her kan 
blive lykkelig og om her er saa frygteligt som Kuk troer og siger. Hvad det pe- 
kunia-re angaacr, niaa man jo her staae bedre end I alle have det i Italien, og 
kan det ikke llaske sig at Du her kan faae en Kone og maaskee Børn og Brød 
til dem med Smør paa, saa er det jo tidsnok at gaae tilbage til Rom og hen- 



85 



slide sit egoistislvc Pebersvendeliv, som saa mange andre af disse Stakler, store 
Aander kaldede!« 

Brevet slutter saaledes: Vi have her en overmaade mild Vinter men mørkt 
er det, paa denne Tid kan man kun see et Par Timers Tid, jeg maler Portrai- 
ter for at faae nogle Penge, siden tager jeg fat paa et Sujet af Holberg, det vil 
sige i Holbergs Maneer, 
ikke Theaterscener, det 
maa Du ikke tro. Om 
Aftenen gaaer jeg i Sel- 
skab og søger og søger. 
Naar bare ikke den 
haarde Skal om Hjertet 
er aldeles uigennem- 
trængelig for Amors Pile, 
men de maa værehvasse, 
lovermorgen er jeg 31 
Aar, har Du maaskee 
glemt Din egen Alder. 
Basta cosi!« 

Marstrand saa end- 
da med sin rynkede 
Pande ældre ud end 
sine Aar, at dømme efter 
de Selvportræter, han 
har malt i nogle Smaa- 
studier, af hvilken et 
anvendtes for det 1845 
malte morsomme Bille- 
de af Familjen i Silke- 
gade, hvor han sidder 
ved Siden af sin Moder 
og iagttager de Rænker, 

Broderen Osvald, Søofficeren, med sit glimrende matemaliske Talent lægger for 
Broderen Troels i et Skakspil; den yngste Broder Theodor staar bag dem og 
følger med levende Interesse Spillets Gang. Det glædede Wilhelm Marstrand 
atter at være sammen med sin Moder og sine Brødre. Det glædede ham at 
besøge Collins, Wanschers og andre Bekendte, hvor han med Undren saa, at 
en ny Slægt under hans Bortværen var vokset op. Paa Fredagsaftnerne hos 
Høyen i Toldbodgade traf han ogsaa en ny Generation af Kunstnere, og nogle 
af dem havde ny Meninger. En af dem, Lundbye, en talentfuld Landskabsmaler 
af Kobkes Skole, sad i Reglen taus, men kunde, naar han hørte Beklagelser over 




En slem Historie. 



.S{) 



del usladige Klima, dog koninu' med en mul Bemærkning om, al selv det skulde 
man kunne elske, naar man vilde male Danmark, som Danmark skulde males. 
Det kunde der vel nok disputeres om. Det, Marstrand selv havde stridt for, at 
der skulde komme en god Malerkunst i Danmark, var ikke de unge nok, de 
vilde have en ensidig dansk Malerkunst i Danmark. Høyen gav dem Medhold. 

Derlaanogetnyti Luften. 
Men det , Marstrand 
særlig søgte efter, det 
fandt han hverken her 
eller andet Steds i Køben- 
havn. Paa denne Tid for- 
menes han at have malt 
et Par smukke Skitser, 
der — ligesom nogle af 
de samtidige Tegninger 
og et Utal af de senere, 

— fantaserer overtounge 
Hjerters Tiltrækning for 
hinanden. Efter Motiv 
fra et Digt af Chr. Winther 

— hvilket? — siger han 
at have malt Fremstil- 
lingen af den unge Mand, 
der i en Stue, hvor (>rup- 
pen af Amor og Psyke 
staar paa en Reol, sidder 
i en Lænestol med en Bog 
i højre Haand og venstre 
l)aa Brystet, medens han 
betaget betragter den 
hvidklædte Pige ved Vin- 
duet, uden for hvilket 

Aftensolen lyser. I en anden Skitse sidder Fader og Datter sammen i Sofaen, 
hun læner Hovedet mod hans Skulder og griber hans Haand. Det er sikkert 
en Hjertesag, hun vil betro ham. 

Endnu i Vinteren 1841 — 42 slog Marstrand sig ned i Roskilde. For det Bil- 
lede, han havde til Hensigt at male, maatte han gøre nogle Studier i sja-Uand- 
ske Bondestuer. Marstrands Moster Rikke var gift med Justitsraad Foss, Borg- 
mester og Byfoged i Roskilde. Der var 7 smukke Døtre, af hvilke dog kun de 
to ældste var helt voksne. 

Der er neppe nogen Grund til at fortie Marstrands hurtigt paafølgende For- 




Kærcslen præsenteres. 



87 

lovelse med Tekla Foss. Johannes Fibiger liar i sine Erindringer, Mil Liv og 
Levned, S. 153, omtalt den udførligt, men eller troværdige Vidnesbyrd skyldes 
hans usympatetiske Skildring af Familjen Foss en meget vrang personlig Op- 
fattelse. Dog roser han Marstrands udkaarne som »en god og paa sin iSIaade 
forstandig Pige, ulastelig i enhver Henseende. Marstrands Portræt af hende 
visei' hende som en nydelig Jomfru med frofaste, brune Øjne, friske røde Læber 




Agent Søren Borchs Skydeskive. 1842. 

Og blankt sort Haar, nedredt til begge Sider. Men hvad saa Grunden end har 
været, dunstede hans Følelser for hende hurtigt bort; allerede i Efteraaret 1842 
blev deres Forlovelse hævet. 

I Sommeren 1842, da Marstrand havde lejet sig et Atelier paa Roskilde 
Hovedgade, malte han til Byens Skytteselskabs Festsal en Mindeskive for 
Agent Søren Borch som Fuglekonge. Det er et af hans allerfortrinligste Bille- 
der. Begivenheden er fremstillet i hele sin imponerende Højtidelighed, men 
det er klart nok, at Maleren har fundet Højtideligheden uendelig komisk. Det 
er ikke blot et ualmindelig morsomt Portra'Ibillede, det er en enestaaende Ka- 
rakterskildring af Datidens Liv og Mennesker i en dansk Provinsby. Vi fore- 



88 




stilles for alle dens for- 
nemste Horgere: Søren 
Borch, der med lang- 
somme, vierdige Skridt 
nærmer sig Agent Svane, 
af hvem han modtager 
Hæders -Insigniet i det 
grønne Baand, tilvenstre 
for dem, ved Musikan- 
terne, der trutter Fanfare 
i deres Horn, som naar 
Jeppe drikker, staar den 
uniformerede Brandma- 
jor, Værten i »Prinsen«, 
parat til at skyde Salut 
med sin Bosse, Apote- 
keren med hævet Glas 
Bondefricri. Og den flotte Husarrit- 

mester, der førte Byens 
Garnison , bag Hovedgruppen Stiftskriveren med det hvide Halsbind og 
Kaptajn Svejstrup, tilhøjre for Agent Svanes høje Hat Agent A. Borch med 
Hovedet paa Skakke, den graahaarede Fuldmægtig Hering, den korpulente 
Maler Ehlers, Fuldmægtig Korsgaard med høj Hat, og — allerlængst tilhøjre — 
Marstrands forventede Svigerfader, Borgmestren med det kloge Blik. I For- 
grunden tilhøjre har den svære Inspektør Bidstrupgaard og Købmand Bronnicke 
taget Plads ved Bordet med Flaskerne. Det er aldeles beundringsvæ-rdigt, hvor 
let og godt denne ISIængde Portrætfigurer har fundet Plads indenfor Billedets 
Rundkreds; Kompositionens Holdning forhøjes ved de lodrette Linjer i Bjæl- 
kerne, Fuglestangen, Masterne paa Jagten med det vajende Flag, dens Festlig- 
hed ved Guirlanderne foroven mellem Bja^lkerne. 
Ogsaa i Farve er Billedet meget smukt. Skæret 
fra den dalende Sol falder ind over Figurerne, 
hvor dog kun Ritmester Brechwoldts røde Jako- 
binerhue bryder de nedstemte, neutrale Toner, 
bag dem lyser Aftenluften med lette, gyldentbræm- 
mede, smukt formede Skyer over den disede K\'st 
hinsides Roskildefjordens blaa Vand. 

Imidlertid var Marstrand bleven agreeret til 
Medlem af Akademiet. Satte han end ikke over- 
vættes Pris paa at blive »Lem af Kimslhospitalet«, 
var det dog hans Overbevisning, at ligesom han i Forhør. 




I 



89 




Den uvelkomne Svi 



Og alle hans Venner burde arbejde hjemme for at ophjælpe Kunsten i Danmark, 
burde ogsaa han og alle hans Venner indtræde i Akademiet for at udvirke den 
haardt tiltrængte Forbedring af denne Anstalt. Den 22 Marts 1842 fik han til 
Opgave for sit Medlemsstjdike en »Scene af det danske Folkeliv.« Det var en 
Opgave i den ny Tids Aand, men som paa ingen Maade var Marstrand imod. 
Han havde haft stor Morskab af at iagttage Bøndernes Prangcn paa Torve- 
dagene i Roskilde, han havde i Landsbyerne ikke alene gjort omhyggelige Sfu- 



90 




BoncIcsUie. Moderen lalcr Frierens Sag. 1815. 




sien pr 



-E.Khel Kunipi 



dier af de gaiiiiiiel- 
dagsnialeriskcHon- 
desluer, men ogsaa 
til sin Glæde fundet 
Typer, der var lige 
saa snurrige og ejen- 
dommelige som Ita- 
liens Præster og 
Munke, set mange 
gode Scener af del 
danske I'"olkcliv, og 
anet andre. 

En Side af delle 
rige Stof tildrog sig 
dog særligt hans In- 
teresse. »Troer ei, 
at Elskovs Gud kun 
boer blandt Grever 
og Baroner!« Men han be- 
tragtede just ikke Amors Ge- 
nistreger mellem Hondernc 
med Chr.Winthcrs Blik. Naar 
Mads klemte Mette til sig pau 
Bænken i Kakkelovnskrogen 
var det hvei'ken med sirlige 
Lader eller Ord. Naar Resul- 
tatet af deres Omfavnelser 
ikke længere kunde skjules, 
gav det Anledning til de pud- 
sigste Scener med Pigens Fa'r 
eller Mo'r. Det var paa Lan- 
det i alle Maader ikke altid 
SkonhedensTrolddomsmagt, 
der forenede de unge. Heldig- 
vis har Marstrand ikke for- 
søgt at male noget stort Bil- 
lede efter sin fortrinlige Skitse 
af et landligt Frieri, men nøj- 
edes med at gentage den i et 
lille Billede af Skitsens Stør- 
relse, det Billede, han 1845 



91 

solgte til Wanscher og som nu hænger paa Galleriet. Derfor er mod Sædvane 
Skitsens Liv, Friskhed og straalende Lune uden at forringes overgaaede i selve 
Billedet. VA idiotisk Fjols af en I?ondcdrcng sidder paa Bænken ved Ovnen 
nu'tl sin rode Hue i Hænderne og skotter forlegent med hængende Mund til den 
store Sæk ved hans Fødder paa Gulvet, Sæ-kkens Indhold skal formodentlig 
stotte hans Frieri til Gaardcns Datler. Imedens taler hans Mo'r hans Sag for 
Pigens Fa'r, der iagttager ham kritisk; Drengen er jo ikke know, men han 




Scene af Bondelivet, moliverel efler Holbergs ErasniUi Moiilanui*. 
Marslrands Medlemsbillede. 



els ISM malle Gentagelse af 



er vist et ejegodt Gemyt. Pigens Mo'r pusler med en betænksom Mine ved 
Dynerne i Sengen; Gud ved, hvor mange af dem der kræves til Mettes Udstyr. 
Ungmøen selv lytter til i den aabne Dør, tyk, søvnig, svedende, hæslig og ko- 
misk, i et og alt en passende Brud til Frieren, hvorfor de nok faar hinanden. 
Kt Billede med et saadant Motiv kunde Marstrand dog neppe byde Akade- 
miet. Han havde let ved at finde et nettere Par, og det synes at have været 
hans Hensigt som Medlenisstykke al male en Fremstilling af »Kæresten præ- 
senteres«. I hvert Fald var han ved denne Tid beskæftiget med Forarbejder til 
et Billede med dette Motiv, og det er jo rimeligt at tro, at han oprindeligt havde 



92 

til Hensigt at give den ham stillede Opgave en ganske bogstavelig Udtydning. 
Til (let paatænkte Billede lindes — foruden mange Tegninger — liere malte 
Skitser og Studier, derimellem el smukt Studie til den unge Bondepiges Figur. 
Den tidligst malte Skitse af Motivet er baade i Fortælling, F'arve og Behandling 
et kosteligt lille Hillede. Uden for daarden staar den gamle Bonde bred og stor 
med Næ-verne i Lommen paa sin røde Frakke og mønstrer velvilligt den Sviger- 
datter, Sønnen saa smilende og glad fører frem. For hende er Situationen pin- 




Erasmus Montanus disputerer nicd Per Degu. 



lig, hun rødmer og piller forlegent ved sit Forklæde; en gammel Mutter stikker 
Hovedet frem fra et Vindu paa Gaarden. I en senere og delvis løsere Skitse 
har Figurerne omtrent samme Plads, men den gamle Bonde holder Merskums- 
piben i venstre Haand og bøjer sig mere nangaaende kritisk hen mod Sviger- 
datteren, der blulærdigt vender sig bort. Den største Forandring og Forbedring 
er Omdannelsen af Baggrunden, som Bondegaarden her ikke fylder helt. Til 
højre aabner sig bag Gaardens Gærde Udsigt over Marker mod Husene om 
Kirken paa Bakken foran fjerne Skove. Og over Tagets Mønning, hvor Storken 
staar i Reden, lyser en gylden Luft; Skæret fra Solen nær sin Nedgang farver 



93 

Bondens røde Kofte, Karlens hvide Bukser, Træet bag Storkereden, den høje 
Poppel ved Indkørslen, Kirkens røde Mure og en hvid Gavl i Landsbyen. Kom- 
positionen er bleven fuldkommen ved dette storstilede og stemningsfulde Land- 
skab, der tilforer Idyllen en dansk Sommeraftens Poesi, >thi Solen rødmede 
den hele Scene«. Besynderligt er det, at Skitsen — maaske ved at erindre om 
Baggrunde i nogle af Marstrands senere Arbejder, — vækker den Forestilling, 




Erasmus Montanus' Stanclhafti"hcd. 



at Optrinet er et ()[)trin fra længst svundne Dage, fra Holi)ergs Tid; Kirken 
sj'nes at være Kirken paa Bjerget, Landsbyen Jeppes, Rasmus Bergs og Per Degns. 
Det paatænkte Billede blev aldrig malt. Marstrand havde Raad til at forlade 
dette j'pperlige Motiv, deniie fortrinlige Komposition, som han har forladt 1000 
andre ypperlige Motiver og fortrinlige Kompositioner. Han havde længe syslet 
med et andet Motiv, der alligevel var ham mange Gange kærere, og da dette dog 
ogsaa var en Scene paa Landet, i alleregentligste Forstand et Optrin af det 
danske Folks Liv, fandt han intet urimeligt i at optage det til Behandling i det 



94 



Hillodc, han skulde indsende for at blive Medlem af Akademiet. — Den 19. Juni 
l<S4;i blev Marstrand enstemmigt optaget som Medlem af Akademiet paa det 
at bani indsendte IJillede, bvis Titel var: »Scene af bondelivet, motiveret efter 
Holbergs Krasmus Montanus«. — For første (lang bragte billedkunsten ber en 

Fremstilling fra Holberg, bvor Holberg var 

til at kende igen. De holbergske Figurer 

t/^ 7 liA.^ j'^ Ji^ cAIl^ y<^ havde kun været blodløse Skygger i Wiede- 

welts Ilhistrationer til Peder Paars, hvor 
Kunstneren forgæves søgte at spase med 
den Klassicisme, han tilbad, i Abildgaards 
Fremstilling afNicls Klim som den ensomme 
Misantrop, der flygtet fra vor Verden, knæler 
ved Potuanernes Andagt paa den ubegribe- 
lige Guds Dag, i Lorentzens fuldkomment 
talentløse, i Eckersbergs spidsborgerlige, 
forskrækkeligt fantasifattige Illustrationer til 
Holbergs Komedier. 

Marstrand havde sin fja^rne Slægtnings 
Aand, hans Frugtbarhed paa Inventioner, 
hans skarpe Karaktertegning, Marstrand 
havde som Holberg Lunets overdaadige 
Rigdom, Inspirationens Friskhed og Flugt. 
Holberg er skarpere, hvassere.. Nationens 
store Opdrager er Nationens strenge Tugte- 
mester. Holberg er større som Moralist, men 
Marstrand er, ved ikke at va>re slet saa meget 
Moralist, maaske større som Filosof. Endnu 
har aldrig Satirens Svøbe magtet at piske 
Daarskaben ud af Sjælen, Omvendelserne i 
sidste Akt beror alle paa en Fiktion. Ufor- 
andrede og uforbedrede gaar alle Holbergs 
Narre — og mange flere til — lyslevende 
rundt mellem os den Dag i Dag. Gud ske 
Pp,. o^.„n Lov for det, de giver os Stof til daglig Mor- 

skal)! Kunstneren maa i hvert Fald have Ret 
til, med al Erkendelse af de ideale Forholds Fortræflelighed, at finde de mindre 
fuldkomne Tilstande fuldt saa fornøjelige at betragte; Preussen er i Marstrands 
Øjne del bedst styrede Land, men »Italien med sine usle Regjeringsformer og 
sine lOOO Ubekvemmeligheder er mig 10,000 Gange kja^ere. < Narrespillet er 
Livets lystigste Skuespil. 

Men ogsaa over den Scene, hvor Marstrand lader Narrene, klædte i de Hol- 




K 



bergske Dragter, opføre de glimrende, brogede, festlige Skuespiloptrin, staar 
Mottoet: Ej blot til Lyst! Holbergs Brod stak dybt og efterlod bos mange af 
hans samtidige sviende 
Saar. Marstrands Brod 
stikkerikke saa dj'bt, men 
en Brod er der dog. Han 
har fremstillet den komi- 
ske Genius med en Maske 
som Skjold og med en 
Knippel skjult bag Ryg- 
gen. Hvis han havde troet, 
at de holbergske Narre 
laa begravede under de 
gamle Ligsten, var hans 
F'remstilling af dem ikke 
bleven som den er. Han 
fremstillede Scener »i Hol- 
bergs Maneer, ikke The- 
aterscener, det maa Du 
ikke tro.« Og i disse 
Fremstillinger sagde han, 
i Samstemning med sin 
Yndlingsdigter og ud fra 
sit Hjertes fulde Overbe- 
visning, saa klart, som 
han formaaede at sige det 
Agt aldrig en Nar for an- 
det og mere end Nar ! 

Erasmus Montanus var 
for M ars t rand Kongen 
blandt alle Narre. Thi af 
al Daarskab, som det var 
Mennesket muligt at und- 
fange i sit korte Liv, til 
begge Sider omgivet af 
den dybe Nat, forekom 
Hovmodet Marstrand at 
være den største. Hovmod 
Penge, Stillinger, Embed 




»En Hane derimod Uand gion 
Træsnit lil Folkcud"av 



Eg, hvilliet I ilil<e liand | 
1 af Holbergs Komedier. 



af enhver Art. Hovmod af Fødsel, Hovmod af 
Titler, Ordner og alt det andet, som ofte tilkommer 
andre rettere end den, der har det og gerne selv er mest imponeret derved. 
Hovmod af Evner, af sin Værens og Virkens Værd. Da Marstrands Broder 



96 




Per Degn synger for en Snaps. 18G5 





\-'É 


ii 


LiH 


g* ' ^^-^ 



srnus Montanus lje\iser. ;lt Pi 



Theodor, medens han 
lærte Sniedeprofessio- 
nen i Tyskland, i cl Brev 
har ytret, at Wilhelms 
N'irksomhcd havde høj- 
ere IJetydning end hans 
egen, bebrejder Maleren 
ham i sit Svar en saa 
»rimelig Udtalelse; »for 
Verden er hvert enkelt 
Menneskes Færd lige 
ubetydelig eller betyde- 
lig,« for enhver især gæl- 
der det kun i sit Arbejde 
at soge Næring for Sjæ- 
lens Trang, og det er 
ethvert Menneske givet 
i lige (irad, hvad enten 
SlolTet han behandler er 
Jern eller Vox.« 

Rasmus Bergs Hov- 
mod var endda det uri- 
meligste, taabeligste, lat- 
terligste. Selv hos Men- 
nesker, paa hvem Mar- 
strand iovrigt satte me- 
gen Pris, kunde han 
underliden iagttage en 
slet dulgt Foragt for de 
Stakler, der ikke havde 
den klassiske Dannelse. 
Det akademiske Borger- 
brev syntes dengang at 
berettige enhver Grøn- 
skolling til at sætte 
Næsen højt i Sky og 
føle sig som en af Her- 
rerne i Aandernes Rige. 
Var det lykkedes dem 
at erhverve en Snmle 
Viden om de Gamles 



97 



Bukser og Sko, udbasunerede Rasmus Bergs ligesindede det over Verden som 
Opdagelser af uendelig Betydning for Menneskeaandens Udvikling. Og det har 
altid været dem særlig kært 
at vigte sig overfor Kunst- 
nerne, belære disse om, hvor- 
ledes de skulde ha vebehand- 
let deres Opgaver, beskæm- 
me dem med en formentlig 
bedre Viden baade om den 
brabantiske Husflid i Mid- 
delalderen og om Æsteti- 
kens Fordringer. »En der 
er vel dreven i Logica og 
Metaphysica, kand rede sig 
ud fra alting, disputere om 
alle Materier, om endskiønt 
han er fremmed i dem.« 

Men den stakkels Eras- 
mus er ikke nogen farlig 
Mand. Han er ikke at ynke, 
fordi han forgæves forsva- 
rer det, der er sandt, thi han 
forsvarer lige saa gerne det, 
der er usandt. Han er kun 
at ynke, fordi han finder sin 
Overmand i Per Degn. Nille 
græder, Jakob ler. Fogden 
har længst fordømt Rasmus 
med de nymodens Idéer som 
en Sværmer og en Kætter, 
Jeppe og Folkene er ved at 
helde til Fogdens Mening, 
Erasmus' blege Ansigt bliver 
endnu blegere. Underlæben 
skyder sig frem i Haan og 
Trods, forbitret knytter han 
sine Hænder. Logica og Metaphysica hjælper ham ikke her, hans Lærdom, hans 
Sindrighed preller af paa disse enfoldige, uvidende Tilhørere som Vand paa 
Gæs. Bred og urokkelig troner Degnen med Maven svulmende frem i den blaa 
Vest, de snu Øjne spiller i det glinsende Ansigt med den røde Næse og de graa 
Haar, ved sin snilde Taktik har han vundet Slaget. Hil være Sejrherren! Hans 

7 




Erasmus Montanus beviser, atJPer Degn er en Hane. (Stærkt for- 
mindsket Gengivelse af en Rørpenstegning.) 



98 



Latin er; langt mere værd end de 100 Rigsdaler. Intet Under, at han ved sine 
Observationer liar forbedret Embedets Indtægter; ved sin beundringsværdige, 
misundelsesværdige Livsvisdom, sin dybe Indsigt i sine Medmenneskers græ-n- 
seløsc Mangel paa Skønsomhed, vilde han være Mand for al gøre Adam Homos 
Karriere. 

Da Marslrand for sit første Holberg-Billede valgte at fremstille Disput-Sce- 
nen af -> Erasmus Montanus«, var 
det med sikkert Blik for den af 
Jul. Lange fremhævede høje Ko- 
mik i Kampen mellem »den gamle 
og den unge Hane, som med skin- 
grende Røster strides om den høj- 
este Avtoritet paa den hjemlige 
Mødding og om den øvrige Honse- 
slægts Beundring.« Hønen med 
Ællingerne, Hanen, der galer fra 
Erasmus' Kuflert, har i Billedet 
symbolsk Betydning. Men han 
følte ogsaa det, som Georg Bran- 
des saa godt har fremhævet i sin 
Bog om Holberg: Satiren i »Eras- 
mus Montanus« rækker videre 
ud end Satiren i nogen anden af 
Holbergs Komedier. »Flyt Eras- 
mus Montanus til Frankrig eller 
Rusland; Komedien er lige mulig, 
lige sand. Flyt den tilbage i For- 
tiden eller fremad i Fremtiden, 
den bliver lige træffende. Del be- 
ror paa, at ikke blot de Skikkelser, 
den fremstiller, er aldeles indivi- 
duelle, levende Mennesker, men 
Forholdet imellem dem er et evigt 
Forhold. Aldrig har Holberg i 
nogen Situation hævet sig til en 
saadan Højde. Man er som paa et hojt Punkt, fra hvilket man ser ud over alle 
Lande og alle Tider. 

Situationen er ikke blot en Situation af Privatlivet; det er en verdenshisto- 
risk Situation. Stykket spilles daglig til alle Tider og i alle Lande. Det skam- 
ker os et Indblik i de Love, efter hvilke Menneskehedens Udviklingsgang 
under ældre og yngre Slægters Daarskab gaar for sig.« — 




Erasmus Montanus. 
(»Jeg synes ligesom mig fattes noget, efterdi je 
disputeret i tre Dage.«) 



99 



Efter sit Medlemsbillede malte Marstrand det følgende Aar en Gentagelse til 
den kg). Malerisamling med uvæsentlige Ændringer. Farven, der i det første 
Eksemplar af Billedet er saa dybt stemt, at Hovedfigurens hvide Halsklud lyser 
stærkt frem fra Omgivelsernes Skumring, har i Gentagelsen større Kraft og Rig- 
dom. Erasmus har faaet en rankere Rejsning, Fogdens Hund er vaagnet op. 
Degnen har taget Haanden fra Snapsen, enkelte Fejl eller F"orglemmelser i In- 
teriøret er blevne rettede. 
Interiøret er en af disse 
kiu-iose Bondestucr, vi nu 
kun kender fra Folke- 
museer. Panelet, Stolpe- 
skabet, Pyramidetablct- 
ten. Ørken er malte med 
brogede Farver paa grøn 
Grund, og Stuen er til 
Overflod udstyret med 
alt, hvad der var karak- 
teristisk for gamle Bonde- 
stuer paa MarstrandsTid, 
men maaske ikke paa 
Holbergs : Hesteskoen 
paa Dørtrinet, St. Hans 
Urter, et Skilderi af Olger 
Danske, en Udskæring af 
Adam og Eva over Døren, 
»Lejlen« under Ovnen, 
Mælkebøtten, af hvilken 
Katten stjæler, paa Ov- 
nen, Tøj, der hænger til 
Tørring mellem Ovnen 
ogSengen,en »Uro« over 
Bordet, Mælkefade, Tal- 
lerkner, Kobbertoj, Bø- 
ger, Timeglas, Musefælde 

og Bynke paa Hylder oppe under Loftet. Men alle disse Ting — og endnu 
mange flere — gør dog ikke Kompositionen urolig eller tager Interessen fra 
Figurerne. 

Desværre har i disse betydelige Billeder Haanden arbejdet noget tungt, Ha- 
nen er paa Galleriets Billede ulige friskere behandlet end hele Resten. Jakob 
er bedre paa Skitserne. Marstrands Behandling af det samme Emne i senere 
Tegninger har større Lethed, Frihed og Liv, de er fuldt saa vittige og mor- 




Erasiiius Montanus i Klainii 



somme, men Satiren har mistet noget af sin Kraft, Skemten er bleven mere 
godmodig. 

Nogle Gange har Marstrand fremstillet den Scene, hvor Montanus afviser at 
vinde sin Brud ved at tilbagekalde sine kætterske Anskuelser om Jordens 
Kugleform. Kostelig er i Galleriets Skitse baade Montanus selv, der med en 
Scipios Hellemod og en Scipios Holdning viser den for hans Reputation som 
Philosophus farlige Fristelse fra sig, medens dog den sure Mine tj'der paa, at 




Blvanlskitse til Billedet .af »Barselstuein. Fbr. 1843. 



hans bedre Jeg ikke har sejret uden Kamp, den stædige og brutale Jeronimus, 
den forelskede Lisbed, den uforstaaende Magdelone, den dumme Ridefoged, og 
— ikke mindst — Mo'r Nille med det levende, opmærksomt iagttagende Blik. 
I Kobberstiksamlingens store Rørpenstegning, der viser samme Situation, er 
Montanus blot stolt afvisende. Ogsaa andre Optrin af Montanus' Levnet har 
Marstrand fremstillet, der findes ikke nogen anden Komedie af Holberg, fra 
hvilken han har hentet saa mange Motiver. En Tegning viser ham mediterende 
paa sit Værelse med Hænderne i Lommen. »Hvis jeg ikke havde mine gode 
Bøger med mig, kunde jeg ikke leve paa Landet.« Alligevel fortæres han af 
Længsel efter København og Tørst efter Disputer. En anden Tegning viser 



101 



Slutningen af den store Disputscene. Montanus' Taalmodighed brister og under 
Udraabet »Vil din Slyngel fixere mig?« gaar han med knyttede Hænder løs 
paa Degnen, der echapperer ud ad Døren, udskældende ham for »Sinke«. 
Marstrand har ogsaa fremstillet Montanus, da i femte Akt Ulykken har ramt 
ham, og Niels Corporal gennemprygler ham, fordi han er »raae i Exercicerne.« 
Men det er dog Per Degn, for hvem Marstrand i sine senere Aar havde størst 
Interesse. FraTidenom 
1865 er en hel Række 
forskellige Fremstillin- 
ger af Per Degn i sin stør- 
ste Triumf og i sin dy- 
beste Fornedrelse. Per 
Degnerherikkelængere 
den i Runden trods sin 
Komik frække Slubbert, 
Marstrand har fremstil- 
let i de ældre Rilleder af 
Disput-Scenen. Han er 
en godmodig Tosse, der 
hugger sig gennem Ver- 
den, som han kan, for 
at bjerge Rrød og Snapse 
til sin tykke Vom. Eras- 
mus' Paastand, at Deg- 
nen som en Hane »fører 
Takker udi Hovedet«, 
har Marstrand søgt at 
motivere ved Formen 
paa Pers Hat eller Ka- 
sket , ved Parykkens 
Sidekroller og Pisk; og- 
saa selve Pers Fysiog- 
nomi har faaet Lighed 

med Hanens. Vi ser ham paa en udmærket Tegning tage sig en Pris, medens 
han til en Ronde, der bestiller en Regravelse hos ham, retter det udspekulerede 
Spørgsmaal : Vil du have flint Sand eller slet og ret Jord. Vi ser ham paa et 
Par udmærkede Rilleder brillere ved med Snapsen i Haand at synge sine 
Skalaer og naa op til den Finhed, saa »vore smaa Grise kand ikke gaae høyere 
med Røsten.« »De skikkelige Rønderfolk ere aldeles opfyldte af Reundring 
over denne Kunstpræstation, og i Reundringen blander sig en Slags Skræk 
over, at menneskehge Fuldkommenheder kunne drives til en saadan titanisk 




Forarbejde til Billedet af »Barselstuen«: 
(Længst til højre Gedske Klokkers.) 



102 

Hojde« (Jul. Lange: Udvalgte Skrifter 1, S. 181). Men vi ser ogsaa — i to 
Malerier og mange Tegninger - Per Degn i sin Afmagt og Elendighed. Der 
kommer let for enhver Per Degn et kriti.sk Øjeblik, hvor han bliver Svar .skyl- 
dig. Det er ikke Degnen muligt at gendrive Erasmus' Paastand, at han i Virke- 
ligheden er en Hane. Han støtter — i Billedet i Museet i Aarhus — begge 
Hænder mod sine Knæ, medens hver menneskelig Tanke viger bort fra hans 
Hjerne, og Hovedet, ja hele Skikkelsen synes i Færd med at gennemgaa en 
af den Art Forvandlinger, Ovid var Mester i at beskrive. Eller han trykker sig 
— som i den til Folkeudgaven af Holbergs Komedier gengivne Tegning, — 
op mod Ovnen, og stirrer frem for sig med et ulykkeligt, forvildet Blik, der 
viser hans arme Sjæl i den græsseligste Vaande. Eller han overgiver sig helt 
til Sorgen, — som i Kobbersliksamlingens Børpenstegning, og tørrer, stedse 
støttet mod Ovnen, med højre Haand de salte Taarer af sin Kind, medens kun 
det venstre Øje plirer ængsteligt mod det haardhjertede Uhyre, der har bragt 
ham i denne Tilstand. I alle disse Skildringer naar Fremstillingen fuldt i 
Højde med sin egentlige Genstand, en af Holbergs mesterligste Figurer, »paa 
en Gang grundkomisk, ublandet virkelig og velsignet dansk«, som Lange siger, 
og derfor »i den komiske Bangforordning i samme høje Klasse som FalstalT.« 
Men Kontraparten, Erasmus, er i de nævnte Scener ikke andet og mere end en 
kaad Laps. Hele den anmassende Arrogance, der pebrede de tidligere Frem- 
stillinger af Erasmus og gjorde Figuren saa indholdsrig og karakterfuld, er 
dunstet bort. Marstrand var jo bleven en ældre Mand, en af Nationens fornem- 
ste og mest alment ærede. Han havde maaske ikke længere saa god Lejlighed 
til at iagttage Erasmus og hans Væsen. — 

Et Modstykke til Gentagelsen af Erasmus Montanus fik den kgl. Maleri- 
samling i det 1844—45 malte Billede, som i Høyens Katalog over Samlingen 
beskrives saaledes : >En kjøbenhavnsk Barselstue efter Holbergs Skildring i '2den 
og 3 die Aet af hans Comedie. Den stakkels Barselkone udmattes ved Ølle- 
gaard Sværdfegers og Dorthe Knapmagers høirøstede Gjentagelse af Else Da- 
vidskolemesters Historie, medens Ane Kandestøbers faaer sig en Kop Kaffe, og 
Else tager sig en I^ris. Gedske Klokkers sidder ensom og i sørgmodige Tanker, 
medens der hviskes »meget Intet« af hendes Nabo, og Sladderen tager en værre 
Betning bag ved hende. Henne ved Døren i Baggrunden neier Engelke Hatte- 
magers ærbødigt for den fornemme Frue, som netop træder ind og som snart 
vil vise sin Nedladenhed ved at tage Kagerne, der staaer paa Bordet, hjem 
med sig.« 

Marstrand har fantaseret frit over Komediens Tekst. Man kan gerne med 
Jul. Lange sige, at Besultatet ikke alene afviger fra Komedien, »men ogsaa fra 
den strænge Virkeligheds og Bimeligheds Former. Marstrands Barselstue er en 
glimrende Komposition, men ligner ingen Ting, der er gaaet for sig i Verden.« 
Alligevel har jo Marstrand ved at fremføre alle Visiterne paa én Gang genialt 



103 

grebet den eneste Udvej, der tillod ham at gengive det, som er mest betegnende 
for Holbergs Komedie, dens Rigdom af Karakterfigurer, dens Ophobning og 
Sammenpakning af Latterligheder, dens Liv, dens Pragt, dens ægte Festivitas. 
Og Kompositionen har faaet en beundringsværdig Sluttethed og Holdning, 
trods den overvættes Figurrigdom , trods alle de mange Enkeltheder, der skal 
betegne Tid og Sted eller antyde Husets Ejendommeligheder, Corfitz' Portræt 
paa Væggen, Sengen med det blaastribedej Omhæng, den store, grønne Skærm, 




Genrebillede. Motivet taget af Holbergs »Barselstuen«. 1844 — 45. 



bag hvilken Balberen og Signekællingen søger Dække, og hvorfra Ammen har 
hentet det spæde Nor, som saa forbausende hgner sin Fa'r, Stuens eneste Dør 
med den pompøse Fremstilling af Gudernes Fest som Dørstykke, det store 
røde Bordteppe, under hvilket Corfitz er kroben i Skjul, og ved en Stol i For- 
grunden en Luth, som siger os, at Gothard Sanger dog har sin Gang i Huset. 
En Rasmus Berg vilde maaske gøre Væsen af nogle Ukorrektheder i Kostymet ; 
Portrætets Ramme er i Ludvig XVIs Stil, den naadige Frue har pyntet sig og 
sat sit Haar efter et Stik af Moreau le jeune. Men der er langt mere Grund til 
at bemærke og beundre det overlegne Mesterskab, med hvilket Marstrand har 
faaet Dragterne til at passe for Menneskene og Menneskene for Dragterne. Det 



104 

Cl- jo, som om Marstrand i det virkelige Liv havde lial'l Lejlighed til al iagttage, 
hvorledes Klæderne sad paa de Folk. Ligesom Interioret i ; I-:rasmus Monta- 
nus« betegner de gamle Bondesluer, har Interiøret i . Barselstuen < Karakteren 
og Stemningen lia Stuerne i det gamle København. Marstrand maa have stu- 
deret dem godt, han har ofte i sine Skitser og Tegninger med lette Antydninger 
fortrinligt gengivet deres Karakter og deres Hygge. 




Jepi)e i Baronens Seng. 



Billedet har nogle af de Ufuldkommenheder i Behandling og i Farve, som 
klæber ved Flertallet af Marstrands færdige Billeder. Farvevalget er dog i og 
for sig fortræffeligt, og selv om Skitser og Studier til Billedet er friskere malte, 
har dette jo en i Sandhed glimrende Karakteristik af alle de enkelte Figurer. 
En Skikkelse som Anne Kandestøbers kunde ikke være bedre truffet paa Kor- 
net. Marstrand regnede lige saa lidt som Erasmus og Per Degn Barselstuens 
gode Madammer for at høre til de kære hedengangne. Da lian efter sin Hjem- 
komst besøgte Selskaber i København og Roskilde, og lod alle sine kvindehge 



105 



Bekendte passere Revy, fik han meget af Barselstuens Sladder at høre og 
mange af Barselstuens Karakterer at se. Selv om vi kendte hans Modeller, 
vilde det dog maaske være indiskret at udpege dem. Troels Marstrand har 
imidlertid i sin Bog om Slægten ikke frygtet det indiskrete, han fortæller, 
(S. 141) at hans Broder ^^'ilhelm havde fundet Modellen til Gedske Klokkers i 
Degneboligen paa Frederiksberg. Det var deres Moster Ingeborg, > en stille 
Kone, som sukkede al- 
tid« ; hun var bleven gift 
med Degnen Flor, der 
ligesom sin Kollega paa 
Bjerget havde studeret 
ved Universitetet, »han 
prækede godt og vilde 
have gjort Lykke, naar 
han ikke havde været en 
lystig Fætter, aad ogdrak 
og var altid glad ved sin 
tykke Mave.« Endog i 
Marstrands nære Slægt 
var der altsaa lyslevende 
Holbergskc Figurer. 

Det vilde dog vane 
urimeligt at tro, at Mar- 
strand foralleHolbergske 
Figurer i det virkelige Liv 
havde fundet direkte For- 
billeder, han kun behø- 
vede at portrætere. Men 
de Figurer, han ikke saa 
for sine legemlige Øjne, 
viste Fantasien ham med 
ikke mindre Livagtighed. 
Lige saa godt som Per 

Degn og Gedske Klokkers synes han at have kendt alle de ærværdige Medlem- 
mer af Collegium politicum og alle de Figurer, der øger Forstyrrelsen i den 
Stundesløses forstyrrede Sind. Dog maatte Fantasien aflægge baade Kande- 
støberen og den Stundesløse mange Besøg før den følte sig fuldkomment hjemme 
i deres Huse. Der er ikke samme Karakterrigdoni i Marstrands første Teg- 
ninger af CoUegiet og Marstrands første Skitser af den Stundesløse som i hans 
senere Fremstillinger af disse Emner. Allerede i Nivaagaards Skitse af den Stun- 
desløse er dog Hovedfigurens fjottede Fortabthed godt karakteriseret, og Skit- 




Et Kæklerviiulu. Klinkemanden barberer sig. 1845. 



106 



sens Farve er med sine fine, letrødligo Toner af udsøgl Skønhed. Behandlin- 
gen minder om Skitserne til Harsclstuen, Hgesom Behandlingen i den løse, men 
livfulde Skitse af Børnenes Dans i Julestuen, i den lidt tungt brune Skitse af 
Don Ranudo, og i den første, kostelige Skitse af Jeppe i Baronens Seng, hvor 
Jeppe med den spidse Nathue over det røde Ansigt ligner en gammel Nissefar, 
med hvem Menneskene driver Gæk, og som med stor Forfærdelse betragter 
den Slaap-Rok, der bydes ham af en gulfrakket Lakaj, medens han halvt rej- 
ser sig op og stikker en Elefantfod ud fra Dynerne i den elegante Himmelseng 
med det blaa Omhæng. — 

Mindre Betydning har Marstrands Udflugter i Fyrrernes Begv'ndelse til 
andre af Fantasiens Riger. Han havde ikke stor Fornøjelse af de mange Illu- 
strationer, han kort efter sin Hjemkomst teg- 
nede til den af Selskabet for Trykkefrihedens 
rette Brug besørgede Udgave af Olger Danskes 
Krønike. Illustrationerne er i sig selv ikke 
meget mærkelige, Marstrand har ikke taget 
Olger Danskes drabelige Gerninger synderlig 
højtideligt. De vittigste Illustrationer blev slet 
ikke gengivne, andre, saaledes Fremstillingen 
af Dronningens Attentat paa Heltens Kærlig- 
hed (Udgaven 1842, S. 86), blev nok skaarne 
i Træsnit, men dog ikke anvendte i Bogen, 
og Træsnittene er alle matte, tørre og kede- 
lige. Større Glæde havde Marstrand af det 
store Transparent, han malte til det nystiftede 
skandinaviske Selskab med den Fremstilling 
af Bellmans Apoteose, hvis Komposition er kendt fra Bærentzens Litografi 
med Underskriften: »Fredmans E])istel No. 83. Hvorlunde Bellman, efterat have 
faaet nok af denne Verden, farer til Himmels, og dercomplimenteresafAnacreon, 
Overskjænken ved Bacchi og Amoris Hof.« Genier plukker og perser Druerne, 
Nisser tilbereder i en Hule Punchen til et Selskab af Bellmanske Figurer, medens 
over Højen Genierne drager Bellman mod Anakreon, uagtet smaa Faundjævle 
hænger sig fast i Bellmans Frakkeskøder og Haarpisk. 1 Luften svæver Poesiens 
Muser, den ene rækker Bellman sin Krans. Orla Lehmann skrev d. 16 Jan. 
1844: »Det er overdraget mig for de indesluttede 100 Rd. at kjøbe en smagfuld 
Present til celeberrimo, divino maestro, som for det scandinaviske Selskab ud- 
førte den store Altertavle, hvis Ry har bredet sig til selve Rom; « Marstrand 
maa dog helst selv vælge Presenten. Carl Ploug lod 1845 i en dramatisk Baga- 
tel Billedets Figurer træde agerende ud af Rammen, Billedet skal desuden 
(efter 111. Tidende, 1 Okt. 1865) have inspireret Bournonville til »Polskdansen i 
Grønalund«. 




Den gamle Forbryder vil lære sin un 
Kammerat al sværge falsk. 1843. 



J 



107 



Marstrand tabte dog ikke helt Interessen for den Art af Motiver, han før sin 
Rejse til Italien havde behandlet i stor Udstrækning. Rigtignok fik nu kun et 
af disse Motiver 1845 Form som et Maleri, Fremstillingen af Klinkemanden og 
Beværteren Jens Olsen, der staar ved Kældervinduet og indsæber sit Underan- 
sigt foran et Spejl, medens hans lille Dreng sidder i Karmen og interesseret føl- 
ger Barberingens Mysterier, og hans Hund ude paa Fortouget holder sig parat 
til Forsvar mod enhver Fjende. Men i et stort Tal af Tegninger gav Marstrand 
mangesidige Beretninger om Livet i København. I Flinchs Almanak 1845 er 
gengivet en Scene fra 
Østergade, i Trykkefri- 
hedsselskabets Folke- 
kalender 1844 tre kuri- 
øse »Billeder af Livet«. 
Det ene viser en i Da- 
tidens København be- 
kendt Skrædder, Far- 
ner, der i sin Dandy- 
Dress med overlegent 
Lapseri hjælper Mester- 
svenden med at efterse, 
hvorledes et bestilt Sæ>t 
Tøj sidder paa en Kun- 
des Ryg. Det andet viser 
en Skuespiller -Dilet- 
tant, der, opfj'ldt af den 
Helterolle, han instu- 
derer, gebærder sig som 
gal, det tredje og bedste 
en gammel, graahærdet 

P'orbryder, som vil lære en ung Fyr, der er bleven hans Kammerat i Fæng- 
selscellen, hvorledes man bærer sig ad med at sværge falsk, men va-kker det 
unge Menneskes Afsky og Rædsel. Andre »Billeder af Livet« er gengivne i 
»Gæa« , 1845 Ravnekrog- Politikernes stormende Møde, 1847 Tegningen af 
Landsbyspillekanten paa det stædige Æsel, — Originalen findes med Under- 
skriften »Kun en Spillemand« i H. C. Andersens Album paa det kgl. Bibliotek. 
Men de fleste og de bedste af Marstrands Billeder af Livet blev liggende i hans 
Mapper og saas kun af hans Venner og af hans Elever. 

Thi Marstrand havde allerede fmidet et Par Elever og Efterlignere. Den ene 
var Habbe, en Særling og en Laps, der vist lod sit Tøj sy hos Farner, et meget 
begavet Menneske, som straks — f. Eks. i det smukke Interiørbillede i den 
Hirschsprungske Samling, — viste stort Talent som Maler og tegnede glim- 




Dansk Folkeliv 



108 



rende villige Tegiiinj,'er, — en al' (lem viser Abildgaards Genius, der som en 
langbenet Skygge llygter med knækkede Knæ og latterlige Forfærdelsens Fag- 
ter for et Pai- Malke])iger, Repræsentanter for det Eckersbergske Syn. — Men 
Habbe gik burligl nedad, ban malte en Mængde sjuskede og daarlige Hilleder, 
og bans senere Tegninger, der er utallige, giver kun en irriterende overfladisk 
p:fterligning af Marstrands Maner. Mere Ære fik Marstrand af den elskvær- 
dige Sekondløjtnant i Marinen Vilbelm Pedersen, bvis Illustrationer til H. C. An- 
dersens Eventyr bar saa meget af Eventyrernes Hygge og Ynde, at ingen senere 

Illustrator har formaaet at fordunkle 
dem. I et elskværdigt Brev fra Au- 
gust 1845, (aftrykt i Raflenbergs Bog) 
opfordrer Marstrand indtrængende 
Vilb. Pedersen til ikke al forsømme 
den elementære Kunstneruddannelse, 
men gennemgaa Akademi-Vejen belt 
og holdent, om den end kan synes 
kedelig og mangelfuld. »Hold for det 
Første den Trang til at skabe selv og 
lade Fantasien spille i Tømme; thi 
jeg forsikrer Dem, at med Kundska- 
ber er den vor lydige Slave, men uden 
dem er den lunefuld og vilkaarlig og 
os til Plage. Og netop fordi De har 
megen Fantasi, er det mig saa meget 
mere vigtigt at udtale min Erfaring 
med Hensyn paa Dem, al De ikke 
skal trække for mange Vexler paa 
den , inden De faacr det fulde Va^rd, 
som Verden kan have godt af, og som 
det er Deres Pligt at anvende Deres 
Pund til.« Marstrand vidste selv, hvor Skoen trykkede; Vilb. Pedersen drog 
maaske neppe tilstrækkeligt Udbj^tte af de gode Raad. Han har behændigt — 
ofte næsten skuffende — efterlignet Marstrands Tegnestil, men Tegningernes 
Indhold er gerne et andet, et mindre, men dog et Indhold, der er personlig 
ejendommeligt og vindende elskværdigt. I et Par Tegninger (i Kobberstiksam- 
lingen) har Vilb. Pedersen portræteret sin Lærer, medens han arbejdede i sit 
Atelier i Stueetagen af Prinsens Palæ. I den ene Tegning er det aabenbart In- 
teriørbilledet med sin Familje, Marstrand har paa Staffeliet, i den anden, hvor 
han sidder med høj Hat paa Hovedet — som Skærm for Lyset — og tygger et 
Penselskaft i Munden, synes han at male efter gamle Tegninger, maaske Teg- 
ninger fra Italien. 




Portræl af Konsistorialraad. Dr. Iheol. W. F. Engel 
biclh. 1844. 



109 

Derhen sendte han ofte sine Tanker. Hvor meget rart han end havde fun- 
det i Danmark, af det, han egentlig var rejst hjem for at søge, havde han dog 



fcv?;.ijy^-^;: 


;■ 


* 




i 


V'( 


fhi^ 


■ ' ■','•=>' 


1 






\ 






'^^1 



Studietegning for det 1842 malte Portræt af Gehejmekonferensraad Bornemann. 



grebet fejl. Han saa maaske allerede som et lokkende Fantasi-Billede Søster- 
sengens Piger hilse ham med et Bæger Vin og byde ham Pladsen ved deres 
Side, medens den tykke Moder i et Blund nyder den liflige F"orsmag paa Nir- 



lin 



vana. Han liuskcde Karnevalet. Og lian kunde ikke undgaa at ærgre sig lidt 
over sine kære Landsmænds sindige Faren i Mag, den danske Langsomhed, 
den danske Dovenskab. Han har tegnet tre Driverter paa en lia-nk, den ene 
stirrer tankeløst ud i Luften, den anden strækker sig og gaber himmelhøjt, den 
tredje er ved at synke sammen af Dvaskhed og Ugidelighed. Ved I'aaskriften 
»Nationaliterl« har han bevidnet, at denne Tegning giver hans Ojjfatlelse af 
den danske Folkekarakter. 

Efter Marstrands Mening behøvede en Kunstner stedse ny og skiftende Ind- 
tryk »for at elasticere Sjælen, 
den evige Dvælen ved det sam- 
me sløver og tørrer Fantasien 
ud, det er ligesom en Mark der 
maa gjødes og kan ikke lade sig 
nøje med den himmelske Dug 
for at bære Frugt.« Allerede i 
Miinchen havde han foresat sig, 
hvis alt gik vel. naar han var 
vendt hjem og det ikke kom til 
at skorte ham paa Penge, da 
efter et Par Aars Forløb at gøre 
en ny Rejse til Italien. Han havde 
ikke behøvet at frygte for sin pe- 
kuniære Stilling; under hans 
I'raværelse var hans Ry vokset, 
og under hans Ophold i Hjem- 
met steg det ydermere, indtil det 
overstraalede alle andre danske 
Maleres. Ved sin Hjemkomst 
begyndte han at føre nøjagtig 
Bog over sine Indtægter. Takket 
være de mange Portræter maa 
de efter Datidens Forhold regnes for ret anselige. 

Han havde som Portrætmaler del bedste Klientel. Gentagne Gange malte 
Marstrand hans Majestæt Kongen selv. Men et Portræt som det, der var ud- 
stillet i Odense 1904, viser klart, at han hverken havde Interesse eller Sympati 
for Christian VII Is Person. Et Portræt, i hvilket Kongen fandt sig forgrimmet, 
blev staaende i Malerens Atelier; da Marstrand som ældre Mand fandt det paa 
sit Pulterkannner, gav han det med en højst uærbødig Bemærkning et haanligt 
Spark. Anselige Portrætbilleder malte Marstrand 1842 af Grev Ahlefeld-Laurvig, 
af Konferensraad, Højesterets-Justitiarius v. Bornemann, det sidste baade ud 
mærket godt i Karakteristik og morsomt i Virkningen af den højrøde Uniform 




En Di'Giif; med en Hund. (Porlræt af Chr. Barnekow.) 
Udst. 1843. 



111 



med Ordensbaandene og det lysblaa Silkefor i den røde Kappe. Studietegningen 
til dette Billede er en af Marstrands ypperligste Portrættegninger. Fra samme 
Aar er det gode Portræt af Skibsmægler S. Heckscher med det hvide Haar, 
der strutter fra Tindingerne, og det noget distræt Udtryk, det morsomt kom- 
ponerede Dobbeltportræt af Etatsraad P>(hvard Collin og Hustru og det ganske 
fortrinlige lille Brystbillede af Kammerherre Chr. v. Schøller, hvis røde Ansigt 
blusser omkap med 
hans rode Uniform med 
blaa Krave. Det bedste 
af Marstrands Portræter 
fra det følgende Aar er 
vel det elskværdige Bil- 
lede af en i Blaat klædt 
Dreng (Chr. Barnekow), 
der sidder saa stille og 
artigt, som han skulde 
fotograferes, med ven- 
stre Arm om Halsen paa 
en lille Skødehund, der 
nærmest ser ud som den 
var udstoppet. Men me- 
re værdifuldt for alle Kø- 
benhavnere er det sam- 
me Aar malte Brystbil- 
lede af Georg Carsten- 
sen med sin store Krølle 
frem for Tindingen og 
Briller med 8- kantede 
Glas. Fra 1844 er det 
store, noget tørre Por- 
træt af Grosserer W. 
Wanscher,deri gul Vest, 

graa Bukser, sort Frakke og Halstørklæde, staar med højre Albu støttet til sin 
Pult og holder en Pen i Haanden, en elskværdig Herre med levende Øjne. Af de 
mindre Portræter fra dette Aar udmanker Brystbilledet af Konsistorialraad 
Eugelbreth sig baade ved Karakterfylde og Liv, det frembøjede Hoved med det 
bløde hvide Haar og de smukke Øjne staar tillige særlig godt mod den grøn- 
graa Grund. Fra 1845 er foruden flere smaa Portræter (og et stort af Kongen) 
4 meget anselige Portrætbilleder. Det Carolineskolen tilhørende Knæbillede af 
Nathanson er overordentlig karakterfuldt — efter Høyens Sigende udmærket 
lignende, — Nathanson sidder med sit kloge, velvillige Smil og sin hvide Vest 




Porlræl af Fru V. Unge 



112 

ved Skrivebonict, til hvilkel lian støtter sin hojre Arm. Smukt er Portrætet af 
Fru V. Hage, der sidder med sort Kjole i en grøn Lænestol, over hvis ene Arm 
et violet Sjal er lagt, ganske særdeles statelige Portræterne af Konferensraad 
Holten og Konferensraad Treschow. 

Da Marstrand, inden han sidst i Sept. 1845 tiltraadte sin længe planlagte 
anden Rejse til Italien, optalte sine Indttegter, havde han den Glæde at se, at 
han siden Febr. 1842 — i 3»/4 Aar — havde tjent 8,867 Rigsdaler, af hvilke han 
havde de 5,200 i Behold. Han kunde tillade sig en ordentlig Rejse. Chr.Winther, 
af hvem han kort forinden havde malt det nydelige lille Brystbillede, der nu 
hænger paa Frederiksborg, sendte ham d. 24. Sept. en Afskedshilsen, der slutter 
med en spøgefuld Advarsel : »Rejs lykkelig — men bliv ikke reent borte for os.« 




Erasmus Montanus lages under Behandling af Niels Corporal. 



å 




VII 



»"11 Tin Rejse hertil,« skriver Marstrand til Constantin Hansen i et »Rom ved 
i.VJ. F"astelavnstider 1846; dateret Brev, »var deelviis interessant, Amsterdam 
og Holland overhovedet var det bedste; — jeg har havt stor Glæde og Nytte af 
at see de store Figurbilleder af v. der Helst, Boll, Rembrandt, Fr. Hals, og flere 
herlige Billeder af Jan Steen. — Amsterdam er den meest maleriske interes- 
sante Bje jeg har seet udenfor Italien. I Paris var det Vernets afrikanske Bil- 
leder og Delaroches store Billede i Akademiet, jeg meest glædede mig over. — 
Det er malet med Oliefarve paa Muren og gjør en herlig Virkning.« 

Marstrand var ikke rejst ud alene for at søge friske Indtryk og gense kære 
Steder. Han haabede paa denne Rejse at belæres og udvikles. Han var ikke 
falden til Ro, han higede opefter. Besøget i Holland og Paris forøgede hans 
Attraa mod at naa det større. 

Han havde ikke forsaget Lysten til at behandle store Opgaver og ikke mistet 
Haabet om, at det engang skulde lykkes ham at magte dem. I Rom tog han fat 
paa et Projekt til en Udsmykning af Universitetets Solennitetssal med en Bil- 
ledrække af den danske Kulturs Historie. Alle Mennesker sporger, skriver han 
Juni 1846 til Broderen Osvald, »hvorfor jeg ikke fortsætter det, som de sige, 
jeg saa eiendommeligt har viist at due til og overlade det Andet til Andre, men 
mine Grunde dertil have været deels den Udsigt i Hjemmet at kunne muligt 
faae et betydeligt offentligt Arbeide at udføre og saaledes noget der drog mig 



114 

hjem for Alvor, deels troede jeg lieller ikke, at det alvorligere laa mig saa 
fjernt, netop nu iivor Aarene skride l'rein og saa veed jeg heller ingen hjcnnne, 
der vilde kunne give slige Billeder ved Siden af den strængere architectoniske 
Form en livlig og malerisk; om jeg kan det hliver nu Sporgsmaalet. lalfald er 
min Idee heller ikke tabt om ogsaa en anden kom til at arbeide, thi del var al- 
tid et Forarbeide. Constantin har engang gjennemarbeidet en lignende, men 
da den var for vidtløftig og heller ikke havde det begrændsede Hensyn paa vor 
egen Culturudvikling og heller ikke er antaget til Udførelse, saa har jeg heller 
ikke frygtet al have til Hensigt at fortrænge ham, ligesaalidt som jeg befrygter 
at han af den (hund vilde undlade at træde i en fri Concours med hvemsom- 
helst der uden Oi)fordring vilde melde sig.« 

Kfter Marslrands Plan skulde Salen ved Pilastre deles i 12 Billedfelter, af 
hvilke de lo skulde være saa store, at hver af dem strakte sig lige saa vidt som 
3 af de mindre. Det ene af de store Felter skulde vise Hedenskabels Kullur, 
Skjalden, der sang for Folkel, medens Runer huggedes i Sten til Heltenes 
Amindelse og Vikingesnekker hjembragte Bytte fra fjerne Lande, det andet 
Ansgar, der forkyndte Kristendommen og indførte dens ny Kultur. Af de min- 
dre Felter skulde det første fremstille de skønne Kunsters Røgt i Middelalde- 
ren, hvor Munkene var Bygmestre og Malere, det andet Sakso, som skriver sin 
Krønike for Biskop Absalon. Fremstillingen paa det tredje synes at være en 
Herredag, maaske kundgøres Residensens Overflytning til København. Ræk- 
kens to siste Felter fremstiller Hans Tavsen og Thomas Bartholin, og den an- 
den Ra-kkes 5 Billeder: Universitetets Indvielse, Tyeho Brahe, Christian IV som 
Bygmester, Christian V, der præsiderer i Højesleret, og Holberg, der overværer 
sin første Komedies Opførelse paa »Den danske Skueplads« fra en Loge, hvor 
en fornem Herre (Frederik Rostgaard?) byder ham en Pris. 

Mange af disse tegnede Udkast bringer gode Billedlanker, uden at Komposi- 
tionerne dog er saa sikkert beherskede som i Marslrands senere historiske 
Fremstillinger. Men ingen af Udkastene til Solennitetssalen fik i Rom en grun- 
digere Gennemarbejdelse. Langt vigtigere end at søge at vinde Herredonnnc 
over dette ny Stof, forekom det Marstrand at tragte mod et sikrere Herre- 
dømme over selve Malerkunstens Form. 

Det var jo ud fra sin egen Erfaring, han havde talt til Vilh. Pedersen om 
Fantasien som en Plage, naar Haanden ikke havde den mest absolute Magt 
over Formen og de tekniske Midler. »Det er una^gteligt,« skriver han i Maj 
1846 til Juslilsraad Thiele, »at man her i Rom paa den ene Side ligesaa meget 
trylles af det skjønne omgivende Liv, som man paa den anden Side nedtrykkes 
af sin egen Ufornuienhed til at gjengive det. Den Clæde man føler over at be- 
skue det bliver saa ofle gjort bitter, naar Pligten kommer og siger det skal ma- 
les, og derved hvert Øjeblik mindes Evnens Utilstrækkelighed. Del maa være 
en Feil, enten vil man mere end man kan, eller ogsaa ligger det i vor sj'ndige 



115 

Krop, der trættes paa Halvvejen; dog troer jeg, at var Aanden rigtig mægtig at 
fole stærkt og varmt, saa maatte Alt andet tjene den. Kunde man blot blive 
den Uro for at arbejde qvit, at Arbeidets Quantitet aldeles gik op i Gjenstan- 
den, men nei, man troer ikke engang at det har Værdie som har kostet An- 
strengelse. Det er det ærgerlige, at man altid har denne moralske Spore nødig, 
at man ikke drives selv i Kunsten, det skjonneste Livet har, af en ganske an- 
den uafhængig og stærk Drift, ja. Gud bedre os, det maa have sin Grund i — 
at kun faa ere de kaldede.« I samme Brev siger Marstrand: »Min Hu staaer 




Danmark i Hedenold. Udkasl lil en for Universitetets Festsal bestemt Delioration. Rom 184G. 



til Hjemmet ad Aare, naar jeg har udrettet det jeg her har foresat mig, at male 
et Par Billeder med store Figurer, som her er god Ledighed til, og betragtet 
som Studier, dernæst ønskede jeg at male et Genrebillede med mange Figurer i 
det Frie, hvortil jeg i Sommer og Høst paa Landet vil søge Stof.« 

I Via del arco di Parma fdv han hos brave Folk et udmærket, køligt Atelier 
lige ved Tiberen. Ud gennem dets Vinduer saa han S. Angelo og over Monte 
Mario Kampagnen og Monte Soracte, et fint Landskab med fri Horisont under 
Nordhimlen. »Om Aftenen«, skriver han til Osvald, »kan jeg gjennem Nord- 
stjernen directe sende Blikket mod Danmark, hvilket jeg heller ikke undlader, 
at sige i mine sentimentale Øjeblikke. Jeg arbeider paa mine Piger i Osteriet 
og det er temmelig avanceret, jeg har faaet et Par gode Modeller og maler alt 
efter Naturen saa godt jeg kan; det koster mig megen Anstrengelse at male et 
Billede med Figurer i naturlig Størrelse, man maa gjøre Rede for det Mindste 



11(5 

(y^ jeg beflitter mig paa at være saa redelig mod mig selv og Andre i den Hen- 
seende som muligt.« Flere mindre Billeder har han ogsaa i Arbejde; efter al 
have sandet Studier paa Rejse i Bjergene eller maaske til Neapel, agter han sig 
i Lag med et Par til. »Disse blive forresten Sujetter af Livet her. Figurerne i 
min sædvanlige Størrelse og hvori jeg haaber at kunne levere noget min Til- 
bøjelighed og mit Talent gunstigere. Imidlertid anseer jeg bestandig disse Par 
Aar for meget lykkelige, da jeg saa aldeles kan overlade mig til Studeren, hvil- 
ket vel i den frie Forstand senere i Hjemmet ikke mere bør tillades, da man 
dog engang maa komme paa et Punkt, hvor det nu kun bliver Pligt at anvende 
det lærte.« 

Den i de sidste Sætninger udtalte Anskuelse viser, hvor langt Marstrand 
havde fjernet sig fra Eckersberg, som — med Rette — ansaa det for at være 
Malerkunstens Pligt og Maal stedse at gennemgranske »Grundbilledet.« Det 
var jo den rene Miinchner-Lære, at Maleren efter en kort Tids flittige Studeren 
ikke behøvede at ulejlige sig yderligere i saa Henseende. Med denne Bagtanke 
arbejdede Marstrand; han var nu ikke mindre ivrigt end den gamle Ernst 
Meyer optaget af at søge efter »de Vises Sten.« Del var nu ikke Lasurfarverne, 
der skulde udrette Vidundere, det var Kopalfernissen. Det var Kolorister, der 
anvendte den, maaske kunde den hjælpe Marstrand til at bHve Kolorist. »Jeg 
laborerer her for Øjeblikket ikke paa Andet end at male Studier for at faae 
Farver og Behandling af Lys og Skygge i min Magt,« skriver han Nov. 1846 til 
Constantin Hansen. »1 den Henseende gaae Tydskerne meget frem, især dem, 
der have været i Paris, og af dem kan jeg igjen lære meget. Du husker nok 
Schøne-Muller, han har malet en Saltarello i October. Figurer legemsstore, 
godt componeret, livligt og kjækt og bredt malet. Det er rigtignok decorations- 
agtigt behandlet, thi det skal hænge højt i en Sal i Kronprindsen af Wurtcm- 
bergs Landslot. En Carnevalsscene bliver Pendant. Det har den Fordel for de 
andre Cienremalere, at det viser Livet, og ikke disse opstillede Modeldgurer, 
disse saakaldte ideale Mennesker med en lappet Skjorte og en Luth i Haanden, 
eller disse Væsener gjort af Syltetøj og Crostata.« Karl Muller, f. i Stuttgart 
1813, havde i Paris været Elev af Ingres og studeret paa Ecole des Beaux-Arts; 
i Rom, hvor han giftede sig med en simpel Pige fra Albano, malte han bl. a. 
en Fremstilling af »Oktoberfesten« til Villa Borghese og de nævnte Billeder til 
Kronprins Karls Villa i Berg; senere blev han bosat i Paris. Wienerinaleren 
Carl Heinrich Rabl den yngre (1812 — 60,) som da malte et stort, skitsema»ssigt 
behandlet Billede af Conradins Hi.storie, interesserede Marstrand ved sin tek- 
niske Virtuositet og sine P'arvers kunstige Harmonier; den stakkels Lundbye, 
som da var i Rom, maatte stadigt af Jerichau hore, hvad alle de danske 
Malere var for nogle Stympere i Sammenligning med Rabl. Takket være Theo- 
philus Hansens Venskab med Rabl, kan vi paa Glyptoteket danne os et Skou 
over Rahls ret ringe Kunstnerværd. Men i det Brev fra Juli 1847, i hvilket 



117 

Marslrand bebuder Constantin Hansen den ny Æra, som Kopalfernissen for- 
menes at skulle bringe i hans Malerkunst, roser han især en tredje og betyde- 
ligt bedre Kunstner. »Med Hensyn til Farve og Behandling har netop Schøne- 
Miiller Fortieneste, Rabl ogsaa, men meest en ung Franskmand, som nu er 
reisf , Richard — han har malet adskillige Hoveder og Portraiter mesterlig co- 




Jægeren i Osteriet. 



lorerede og behandlede.« Gustave Ricard, f. i Marseille 1823, d. i Paris 1873, 
havde i Italien fortsat sine Studier efter Fortidens store Kolorister, især Tizian. 
Den, der har set hans sjælfulde og poesirige Arbejder paa Verdensudstillin- 
gerne i Paris 1889 og 1900, vil let skønne, at hans Indflydelse paa Marstrand 
virkelig har været betydelig. Marstrand har søgt at efterligne hans brede Form- 
behandling, at tilegne sig hans Evne til at give de store, mørke Øjne det bløde, 
svømmende Udtryk af Tanker eller Drømme. 

»Jeg maler og har malet en Deel Hoveder i naturlig Størrelse for at øve mig 
i Behandlingen, og noget har jeg ogsaa naaet deri,« skriver Marstrand Jan. 
1847 til sin Broder Troels. Men Familjen lik fra anden Side at vide, at Wil- 



118 



helm, som sædvanligt, omtalte sine egne Gerninger i altfor beskedne Udtryk. 
Hans Fletter, Troels Smitli, som da var i Rom, skrev i et af Brevene hjem: 
»Han lever her aldeles baade ene og ensom, ])eskæftiget med betydelige og 
mange Arbejder, hvoraf især nu eet som jeg stoler paa vil ikke gjøre alene 
Lykke hos Andre, men betegne et nyt Udviklingspunkt i Vilhelms eget Kunst- 
nerliv, thi Ironien og den dansk-liollandske Skæmten er her næsten ganske 
druknet i sand naturlig Skjønhed; den høje ideale Skjønhed er dog det aller- 
naturligste.« Og i et andet 
Brev: »Hans romerske Ma- 
lerier overgaaer meget alt 
- hvad han for har malet.« 

Tg Troels Smith kom ikke 

'•: I til at staa ene med denne 
Mening. De fleste hjemme 
saa i Marstrands romerske 
Billeder et Gennembrud, 
i mange har betragtet dem 
^,^ i- som Kulminationen af hans 
-t^ Kunst. De har væ-ret det 
brede Publikums særlige 
Yndlinge. Men for os er der 
neppe nogen Del af Mar- 
strands Kunst, som mindre 
synes os at fortjene Ære og 
Ros. 

Hans tapre, energiske For- 
søg paa at underla'gge sig 
den store Form og de straa- 
lende Farver mislykkedes 
aldeles. De maatte mislyk- 
kes, fordi han tog Tingene fra den forkerte Ende, fra oven nedad. Han efter- 
lignede Virtuoserne. Der er Smeld nok i Osteribilledets Farve, men den er ufin 
og grel. Der er Sikkerhed og Bredde nok i Formbehandlingen, men den er grov 
og karakterløs. Det er Dukkehoveder af Papmaché, hvis Honningsmil kun kan 
bedaarc barnlige Sjækle. Udtrykkets Sødme i skønne Kvinders straalende Øjne 
og smilende Labber havde stedse været Marstrand en fristende Ojigave. Den 
hører til de farlige Opgaver, men slet ikke til de forkastelige, det konmier kun 
an paa, hvorledes den løses. Den er fortræirelig lost f. Eks. af Luini i Galleriets 
Brystbillede af den hellige Katarina , et Billede, Marstrand beundrede højt og 
efter hvilket han havde malt en snnik Kopi, som han ved Afrejsen til Italien 
havde betroet Fru I. L. Hejberg til Forvaring. Og det bør ikke overses, at mange 




Paaklæclning lil Karnevalet. 



119 



af Marstrands bedste Arbejder ofte skylder en ikke ganske uvæsentlig Del af 
deres Tillokkelser til Kunstnerens Sans for Kvindeynde og Udtrykssødnie. Men 
i andre af sine Arbejder røber Marstrand sig una'gtcligt som Barn af en Tid, 
hvor Svagheden for det 
altfor sukrede og læk- 
kert sode var udbredt 
og almindelig, hvad det 
gennem utallige Eks- 
empler fra Litteratur og 
Kunst vilde være let at 
paavise. Dog har han 
aldrig ødslet saa rigeligt 
med Sukker som i de 
Billeder, han malte un- 
der sit andet Ophold i 
Italien. Uagtet sin ærlige 
Forargelse over Tysker- 
nes Idealligurer af Sylte- 
tøj og Bagværk synes 
Marstrand ved Studiet 
af Virtuoserne at have 
taget Skade paa sin 
Smag, maaske den vær- 
ste Ulykke, der kan ti- 
mes en Kunstner. Om 
Smagens Værdi kan der 
ikke disputeres. Den er 
det vigtigste af alf. 1 et 
Kunstværk vil ingen Art 
af tekniske Mangler va-- 
re os saa stor en An- 
stødssten som noget, 

vort personlige Skøn opfatter som en Forsyndelse mod god Smag. Det er i 
Kunsten den store Helligbrøde, for hvilken vi ikke finder Tilgivelse. 

Men der er neppe Grund til at opholde sig længe ved Fejltagelser som »Ita- 
liensk Osteriscene«, »Pigen med Katten«, »Pigen, der fletter sit Haar«, »Albaner- 
inden i Karnevalet«, »En smægtende Jæger«, — først fuldført 1850 efter Hjem- 
komsten, — eller ved Dukkemaskerne paa adskillige romerske Studiehoveder. 
Det er ikke dem, der berettiger et Monument for Marstrand. Der kom en Dag 
en Mand op til ham med et Billede for at sjiorge, om han havde malt det. 
Marstrand saa flygtigt paa det og svarede; »Det husker jeg saamænd ikke, jeg 




Ronierinder i Karnevalet. 



120 



har malt saa meget Skidt. « 1 denne Ytring havde han jo desværre ikke ganske 
Uret. Efter nogles Mening fordrer Videnskaben, at der ved Omtalen af en 
Kunstner gøres lige saa udførligt Hede for hans daarlige Arbejder som for hans 
gode, da begge Arter betegner hans Ejendommelighed. Men den sunde Fornuft 
siger os dog, at vi ikke behøver at spilde mange Ord paa det, vi ikke anser for 

værdifuldt. Daarlige Billeder 
har intet langt Liv. Har de end 
været kransede med Laurbær 
og forgv'ldte med Ros, Laur- 
bærrene visner. Forgyldningen 
gaar af dem , og der kommer 
den Dag, da alle betragter dem 
som Lig. Det er ørkesløst at 
slaa løs paa dem, thi »ingen, 
ingen Moders Sjæl kan slaa til 
Gavns en Død ihjel.« Kun det, 
der ejer Liv, har gyldige Krav 
paa Interesse hos de Levende. 
Marstrand havde selv en 
stærk Følelse af, at hans ro- 
merske Billeder var mislyk- 
kede. Da han hjemsendte dem 
i J^h^rts 1848, skrev han til Bro- 
deren Troels: »Mine Billeder, 
som jeg sender, ere ikke Resul- 
tatet af, hvad jeg har lært; de 
ere kun Prøveklude, unter uns, 
og jeg haaber i Hjemmet, hvis 
Tingene gestalte sig bedre, at 
gjøre mig selv og Eder mere 
Ære.« Og til Constantin Han- 
sen: »Skulde de imidlertid arrivere tidsnok til at udstilles hjemme, saa vil jeg 
bede Dig og alle hvis Dom jeg agter, at se paa dem med skaansomme Briller, 
thi for den skarpe Kritik synke de sammen til Forsøg, især det Store. De ere 
egentlig, unter uns, mere gjorte par depit, fordi jeg syntes at jeg skulde gjøre 
noget end af virkelig Varme. Det maa nu have været en Periode i mit Liv, 
disse to Aar, som jeg ikke har kunnet klare.« 

De store Studiehoveder er dog ikke alle lige ringe. Der findes mellem dem 
det dygtige Studie af en ung Knøs med rød Trøje og bred Hat og det i alle Maa- 
der ypperlige Dobbeltstudie af to Romere, den ene sorthaaret med rød Vest, 
den anden rødhaaret og rødskægget med blaa Kappe. Af de Portrætstudier, 




Et Mode uruler Karnevalet. 



121 



Marslrand malte efter sine Landsmænd, Trocis Smith, hans Kontubernal 
Swane, den senere Biskop, Swanes Svigerfader Professor H. N. Clausen, Ernst 
Meyer, er især Brystbilledet af Fætteren godt; det store Portræt af Clausen, 
som Marstrand havde laMikl al sende til Udstillingen 1847, omarbejdede han 
senere saa grundigt, at der af det oprindelige neppe er mere end Halvdelen af 
Signaturen (Rom 18 . .) 
tilbage. Det hænger nu 
paa Museet i Maribo. 
Allerbedst er dog Gal- 
leriets nydelige lille Por- 
træt af Fru Frederikke 
Raffenberg, der sidder 
med sin gule Straahat 
paa Hovedet i et Rum, 
til hvilket enUdsigt mod 
Pelerskirkcn er tildigtet 
som Stedbetegnelse. Det 
er rimeligvis malt Ja- 
nuar 1846. 

Gennem skaansomme 
Briller ses baade Talen- 
tet i Forvildelserne og 
gode Egenskaber i de 
Billeder, der ikke kan 
kaldesgode. Hvor slemt 
end »den lille Pige med 
Kattens er som Maleri, 
Motivet er dog elskvær- 
digt opfattet. Hvem har 
i sine unge Aar set Son- 
nes Kobberstik efter 
Osteribilledet hænge i et 

hyggeligt Hjem uden at have folt sig tiltalt af den smukke Komposition, Stem- 
ningen, Fremstillingens elskværdige Moral eller Umoral, dens vise Opfordring 
til at gribe og tømme hvert godt Bæger, som Livet rækker os ! I en let og god 
Tegning fra Marstrands Haand vilde Fremstillingen jo have været fortryllende. 
Men den egnede sig neppe for at overføres i et Billede med legemsstore Figu- 
rer, selv om det havde været fuldkoninere i Farve og Form. Fremstillingen af 
»den smægtende Jæger«, der med Haanden under Kind faar Vinen skænket af 
den skønne Pige, er ikke engang noget rimeligt Motiv til et Maleri, kun et jSIo- 
tiv til en Vignet for den gode gamle Vise: »Fryd dig ved Livet i dine Dages 




Portia-t al' Fru Frederikke Raflenherg. (Rom 18-tG.) 



122 



Vaar, pluk Glædens Rose, snart den forgaai!« Den samme søde Drik, som 
forekommer os Hov eller vammel, naar den bydes os i de slore Hilleders brede 
Pokaler, kan jo synes os saare lidig og velsmagende, naar den skænkes os frisk 
i Skitsens og Tegningens smaa Glas. 

Der findes blandt de talrige Variationer af Oslcribilledets Tema mange meget 
smukke og ikke faa med Motiver, som mere end Hilledets fortjente al faa Form 
i et Maleri. Saaledes en Tegning, der viser de to Piger ivrigt optagne af at ud- 
spejde, om Moderens 
Søvn er saa tryg, at de 
tor kalde paa den unge 
Mand, som ved et andet 
Hord nipper til sit (jlas. 
Flere Gange har Mar- 
strand ladet den unge 
Pige, medens Moderen 
vendte sig om mod 
Værten, give den unge 
Jæger Besked ved at 
skrive i den Vin, der er 
spildt paa Bordet. Alle- 
rede i en Tegning fra 
Marstrands allerførste 
Romertid har han frem- 
stillet denne dristige 
Ungersvend i Kast med 
en forskrækketungPige, 
hos hvem han søger at 
indsmigre sig, medens 
han siger: »Der er saa 
lidt Vildt i Campagnen I « 
Senere har Marstrand ofte behandlet hans Sejrvindinger trods alskens Farer. 
Paa et Billede er det den unge Piges Fader, som var falden i Blund, men nu 
plirer med det ene Øje mod det elskende Par. 

Selv fraset den tidligere omtalte Skitse af Moccoli-Aftenen er der fra Mar- 
strands Haand mange Karnevalserindringer af større Værd er Studiet af den 
smukke Skomagerkone, der agerer Albanerinde med samme kælne Blik paa 
Tilskueren, der moder os lige saa paatrænigende hos Osteripigerne og Pigen, der 
fletter sit Haar. Karnevalet i Rom 1846 havde været mageløst. »Jeg er svim- 
mel, men Marstrand er værre!« skriver Lundbye hjem til »Fredagsfolkene« hos 
Hoyen, »hør engang! jeg, den adstadige, gnavne, kjedelige Lundbye, Tvivleren 
om al Glæde, der ikke gik paa Træsko — jeg lytter efter Capitoliets Klokker 




Den skinsyge Ægtemand. 



123 

og styrter til Corsoen paa første Slag, hvor er det muligt andel? hvilke Ansig- 
ter! hvilke Bevægelser! hvilke Dragter! hvilke Lysvirkninger!« »RalTenbergs, 
som rejse herfra efter Carnevalet,« skriver Marstrand til Constantin Hansen, 
»kunne bevidne mine Ord, at en saa stor Samling af skjøune Piger vist aldrig 
har været seet samlede. Ja det gjør godt saaledes at være omgivet af det 
Skjønne hvor man vender sig, det forædler Hjertet, jeg føler mig mange (iange 





HN 


malÉ 


Hik, 


Æ 


Il fi 1 


jm 


^^1 




i 




ymp 




M-^ 






I 


r>»«, a«s<^-^. --. 




^^^^^^^^^^r IM 


tel 





En Charlatan anbefaler sin Blanksværte paa Piazza Barberini i Rom. 



usigelig Ij'kkelig, og var ikke de Savn, som enhver, der har et Hjem niaa føle 
paa det fremmede Sted, saa troer jeg at jeg blev her.« En af Marstrands mest 
glansfulde Skitser viser en Samling af Karnevalets Skønheder paa en Balkon, 
hvis orangegule Tæppe er den dominerende Tone i Skitsens smukke, glødende 
Farver. I mange Tegninger har Marstrand fremstillet de unge Pigers Paaklæd- 
ning til Karnevalet; uden Hensyn til Velanstændigheden stormer en Skare af 
Venner og Veninder ind til Efternølerne, naar Campidoglios Klokkeslag har 
lydt. Atter og atter har han tegnet den unge Pige, der, iført sin Pynt, med 
bankende Hjerte gaar ned ad sin Trappe for at deltage i Karnevalets Løjer og 
Lyst. Hendes Elsker venter hende paa Hjørnet. 1866 har Marstrand af dette 



124 

Motiv nialt et smukt lille Billede, hvis Friskhed ikke lader formode, at der 
var forløben en Snes Aar, siden Maleren sidst havde set et romersk Karneval. 
Medens hun holder op i sil Skort og sirligt sætter sin lille I-^d paa Trappens 
Trin, sender Moderen hende fra Døren et stolt Afskedsblik og maaske et ad- 
varende Ord. Der hænder saa meget i Karnevalet. Flere af Marstrands Teg- 
ninger viser en gammel Kassander, som opdager sin Datter eller Kone trods 




Englænderen sUulercr Rom eflcr Rejsehaandbogen. 



hendes Maske ved en eller anden fræk Arm. Ogsaa udenfor Karnevalstiden 
synes Marstrand at have haft rig Lejlighed til at iagttage skinsj'ge Ægtemænds 
Raseri. 

Marstrand forøgede paa denne Rejse sit i Forvejen uhyre store Motivfor- 
raad, men Opfattelsen af Motiverne vedblev at være den samme. Han optog og- 
saa mange gamle Motiver til ny Behandling. En glimrende Skitses Fremstil- 
ling af den flotte Charlatan, som i blaa Frakke, rød Vest og gule Bukser paa 
Piazza Barberina viser Fortræffeligheden af den Blanksværte, han forhandler, 
ved at pudse den ene Sko paa en Dreng, som tuder, fordi ikke ogsaa hans an- 



125 

den Sko inaa blive fin, havde Marstiand tidligere behandlet i en Tegning. Et 
ypperligt, let og skitsemæssigt behandlet Billede af »Englænderen i Rom« er 
dateret 1848, dog er det nuiligt, at Illnstreret Tidende 1 Okt. 1865 med Rette 
henfører Motivet til Marstrands forste Rejse. En lapset Englænder i stramtsid- 
dende, lysblaa Dress, bener, med Cigaren op mod Næ^sen, den høje Hat bag i 
Nakken og Hænderne i Lommen, forbi en Kirkeportal nden at lade sig an- 




Ku l'iighiMiclci- Ibrfulgl af Tiggere paa Roms Gader. 1 SJ 8. 

fægte af Tiggernes Forsøg paa at vække hans Medlidenhed. De er ogsaa ved 
at tabe Maal og Mæle over denne Fremtoning. En lille Pige med et rodt Sjal 
over Hovedet og en J)lind Tigger ved Haanden, stanser betuttet og ser med 
aaben Mund efter Bæstet, hun kan neppe tro sine egne Øjne. I en Kres af Tig- 
gere staar paa en ypperlig Tegning en anden engelsk Abekat med sin røde Rej- 
sebog i Haanden, og løfter sine Whiskers og sit stupide Blik bag Lorgnetten 
mod en Bygning, som skal bemærkes og beundres. Men hvor Englænderen og 
Præsten gaar forbi uden Medynk , viser den unge, smukke Pige sig som den 
gode Engel med det medlidende Hjerte, hun glemmer ikke at give Staklerne 
sin Ska'rv. 



12() 



Maistrand havde ikke mistet sin gamle Interesse for Fængslerne og for 
Fangerne. Han malte en ypperlig Skitse — og 1850 et stort, udmærket kompo- 
neret, men desværre ret kedeligt heliandlel Hillede — af Bønder, som under 
Bevogtning af pavelige Gendarmer føres fangne ind i en lille By, hvor deres 
Ska-hne vækker stor Deltagelse. Han saa ogsaa nu Fanger, der tog sig I>ivet 
let; 18()1 malte han efter en god Skitse fra hine Aar det store, bekendte Billede 

af Fangen, der stikker 
Hovedet, Arme og Ben 
ud af Gitteret og smilende 
rygersinPibe. Men andre 
af Fangerne forbandede 
de »gamle Munke«, der 
havde berøvet dem Fri- 
heden, og udenfor Cel- 
lernes Gitter eller uden- 
for Fængslets Port saas 
ofte Hustruer, Mødre og 
Børn, der udstødte Ve- 
klager eller sank sammen 
i Graad og Fortvivlelse. 
Kun sjeldent lykkedes 
det en Kvinde at slippe 
ind til Fangen og høre 
hans rj'stende Beretning 
om hans Ulykker og Li- 
delser. Men ofte lykkedes 
det Fangerne at slippe 
ud uden Forlov. Naar 
Fangevogteren fandt en 
smuk Pige at fjase med, 
passede han kun daarligt 

Tiggerne ved Kirkedoreii faar Almisse. y-i i i i^ 

paa Fængslets Dør. 
Marstrand havde til sin Sorg fundet Rom meget forandret og i Henseende 
til det maleriske forringet. Men Folket var det samme og Skuet af dets Liv 
herligt at nyde »i svælgende Drag, især nu da jeg er begyndt at male og kan 
faae nogen Luft for ikke at qvæles af Mængden af Stoffet.« Paa enhver Tur 
gennem Byens (iader fandt Marstrand 100 glimrende Motiver. Der var Appel- 
sinsælgeren, hvis Varer blev undersøgte med kritiske I51ikke, der var alle de 
smukke Piger udenfor Slagterens Bod, der var den lille Dreng, der varsomt bar 
Mælkefadet fra Udsalget, hvor en ung Pige i en nydelig Stilling stod lænet til 
Disken, der var de pudsige Scener inde i Barberens Butik, der var Skomage- 




127 

ren, til hvis Kunst der ofte stilledes de mimeligste Krav, der var Frugtsælge- 
ren, hvis stakkels forasede Æsel styrtede død til Jorden, medens Ejermanden 
betænkeligt kløede sig bag Øret. Æsler sadledes i Staldene, Præster og Bønder 
kom ridende paa Æslerne, Musikanter henrj-kkede Folkets Ører, Madonnabil- 
lederne pyntedes med Blomster, Kirkeporfalerne med Guirlander, Processioner 
gik gennem Gaderne, og naar en Monsignore, der ikke var helt lam, kom ud fra 




Italienske Bonder fores fangne ind i en lille Bv i det Romerske. 1850. 



en Kirke, styrtede Unge og Gamle til for at kysse hans Hænder og hans Frakke. 
Hvilken stadig Skiften af morsomme Scener! Her kom en gammel, tunghør 
Mand sjokkende hjem fra en Rejse med sin Pose i Haanden, en ung Skelm 
stansede ham for at hviske en Røverhistorie i hans døve Øre. Her fik en arrig 
Madamme sit sølle Mæhæ af en Mand til at stille sig i Heltepositur med Bom- 
uldsparaplyen i Haanden overfor en Herre, der efter hendes Paastand havde 
gjort hendes søde Moppe Fortræd. Her gik Krigen for Alvor los med blanke 
Knive mellem to rasende Mænd, som Konerne søgte at rive fra hinanden. Her 



128 



var det den neapolitanske Skomager, hvis Hjerte smeltede og Ansigt straalle, 
da Sønnen stod i'or ham i Abl)atedragt, og han knnde trykke en vordende Stolle 
for den hellige Kirke til sil brede Bryst. Her var det Hundene, der holdt Sta'ii- 
derlbrsaniling, eller det var en Kone, der stod i sin Dør og rasende forsvarede 
sin Hunhund mod en umaadelig Vrimmel af paatrængende Hejlere. 

Marslrand har gen- 
taget enkellc romerske 
Motiver — f. Eks. Skæn- 
deriet om Moppen — i 
københavnske Dragter. 
Det var ikke Italiens 
smukke Kostymer, der 
var det vigtigste for 
ham. Han elskede Ita- 
lien mest, fordi del efter 
hans Formening og Er- 
faring var det Sted, 
hvor Menneskene ved- 
varende viste sig klarest 
og mest uforbeholdent 
som Mennesker. Vel var 
Rom saa smaat begj'ndt 
at ødelægges af >den 
saakaldle Kultur«, men 
andre Steder i Italien 
var endnu befriede for 
den, og »kommer der 
ogsaa bedre Henlighed, 
Jernbaner og Livsfor- 
sikringsanslalter, saa 
maa man til Orienten 
I i. ni r 1 ;. n-si. i Og saa til Afriea lige 

ned i Midten tilsidsl, for 
at finde Mennesker saaledes som Vor Herre har skabt dem.« Og Rom havde 
dog endnu ikke taget større Skade, end at enhver gerne ofrede sin Bajoc til 
Fontana Trevi med Ønsket om atter at naa dertil, »thi trods al den jammerlige 
Opmarcheren af fransk Kultur og engelsk Industri bliver det dog den første 
Stad paa Jorden for os og hvor det dog maaskee imellem bliver nødvendigt at 
ty til hvis man skulde glemme hvordan et Menneske skal see ud.« 

Derfor forekom af alle de daarlige Nyheder, Marslrand modlog fra Dan- 
mark, ham ingen mere forstemmende end Efterretningen om, at man der var i 




129 

Færd med at danne en Forening for national Knnst. Han havde ikke skiftet 
Anslvuelse. Han følte sig ogsaa under sit andet Ophold i Italien fast knyttet til 
Hjemmet, »og min Plan og mit Arbeide her er derfor kun at drage Nytte af 




Opholdet som en Kjobmand paa Markedet.« Men enhver Form af Fædrelan- 
deri forekom ham usmagelig. Han forslod ikke, hvad der i Høj'ens Bestræbel- 
ser havde Berettigelse ved at fremkalde en Kunst, der uagtet den vel hverken 
i Godhed eller i Danskhed overgaar Eckersbergs og Kobkes, dog har stor Be- 
tydning ved at have givet os baade følsomme og fine Skildringer af det danske 
Folkeliv. Marstrand ansaa det for at være en saa vigtig og vanskelig Sag for 
Kunstneren at fremstille sande Mennesker, at han ikke kunde lægge synderlig 



l.'iO 




Vægt paa hvilke Klæder de bar. Allerede 
ved Høyens berømte Foredrag d. 2'd Marts 
1844 i det skandinaviske Selskab havde Til- 
hørerne skimtet Dannebrog med et svensk- 
norsk Unionsmærke i det ene Hjørne. Tre 
Aar el'ter blev dette Flag hejst over -Sel- 
skabet for nordisk Kimst.« Selskabet sknlde 
til Fælleseje købe Fremstillinger afnordiske 
limner. Der stod i Indbydelsen : » Veien, der 
fører til Orangernes Hjem, er ulige bredere 
og bekvemmere end den svagt bctraadteSti, 
som fører over den jydske Hede eller mel- 
lem Norges og Sveriges Fjelde.« 

»Jeg har hørt fra forskellige Kanter saa 
meget om Høyens Stiften af en Kunstfor- 
ening uden at blive klog derpaa,« skriver 
Marstrand i Maj 1847 til Constantin Han- 
sen, »thi nogle sagde at der nu intet kunde 
kjøbes, hvis Stoffet laae udenfor Fideren 
eller over den skandinaviske Grænse, og 
saaledes vilde det at male en Apelsin eller 
et persisk Dameschawl være imod den nordiske Tendents etc. Det var natur- 
ligvis Sludder, som i det hele taget hvis Kunsten skulde have det mindste at 
gjøre med Tidens ephemaireSpørgsmaal i politisk Henseende. Det Du nu skriver 
derom gaaer altsaa kun ud paa at han først vil have Kunstnerne forenede i 
Hjemmet og dernæst sysselsatte paa en Maade som fremdeles kunde binde dem 
dertil. Det er fortræffe- 
ligt.« Naturen i Nor- 
den finder Marstrand 
god nok, men hans 
Landsmænd er ham 
ikke ret tilpas. Der hø- 
rer efter hans besyn- 
derlige Mening »et be- 
tydeligt Genie« til at 
faa noget ud af dem, 
de egner sig bedst for 
at behandles »i Ho- 
garts og Wilkies Ma- 
neer,hvilket ikke alene 
er vanskeligt, men idet- Kamp pa.-i Gaden. 




131 

mindste for os Danske umuligt.« Danmarl< er et lille, fattigt Land med fattige 
Interesser, dog »lad os bidrage hver sit til at tjene vort Fodeland. Da Con- 
stanlin Hansens Svar lod Marstrand føle en ubehagelig »Trækvind fra Norden <, 




Hos Barberen. 



fremsatte han i Juni 1847 endnu stærkere Angreb paa det ensidige Forlangende 
om lutter nationale Emner. »Hvad har alt det Politiske, Nationalitet og Korn- 
told med malerisk Virkning og Skiønhed i Linier at giøre? Hvad menes der 
med, at Kunsten skal være national? Vil det sige politisk dansk fra Kongeaaen 
til Nordsoen med det til Gjenstand, som lindes deri? Vil det sige nordisk, ind- 
befattende Nordens Historie og Sagaer? Hvad vil det da sige, at Kunsten skal 
træde ud eller ind i Livet, leve da Sagaerne? Er vor Historie, Danmarks, det 

9* 



132 



vil sige den, der endiiii virker og har bevirket vor Tid, ikke mere værd at søge 
at glcinnie eller alleiil'als kun at fortælle for at advare'? Nei, ligesom den samme 
Sol skinner over hele Verden, saaledes er Kunsten ikke bundet; den er kun i 
Skjønhedens og Sandhedens Tjeneste. Nu skal det ikke nægtes, at det Skjønne 
ogsaa findes i Norden og det er min Trøst, da jeg ligesom Dyret dog trives bedst 

i Hjemmet, men Du vil 
dog ikke nægte, at Na- 
turen her er rigere og 
skjonnere og vil kunne 
gjore Striden imellem 
en Kunstners Sjæl og 
Mave vanskelig. Disse 
Sanuncnligninger med 
HoUæ'nderne forstaar 
jeg heller ikke. Det var 
efter min Formening 
ganske andre Ting end 
det at ville frembringe 
en hollandsk Kunst, der 
skabte den. Hollands 

R^ ^ i \1^ / »^ llr'^^*« r v^i\ ■ store Rigdom, Forbin- 

delser med Italien, hvor- 
fra Kunstens Straale dog 
udgik, dernæst Refor- 
mationen, der frem- 
bragte andre Genrer af 
Kirkemaleriet o. s. v. og 
saa havde den Tid et 
ganske andet malerisk 
Costunie end vor, see v. 
d. Helsts Skyttebilleder, 
V. Dyck etc. — hvor vil 
vor Snipkjoletid hen ! 
Og det bliver dog efter min Mening det vi have at gjøre, hvis Kunsten skal leve 
og florere som den gjorde i Holland, at male vor Tid med al den Sandhed som 
Hollænderne deres. Flere af dem hævede sig over det sumpede Fladland og 
bevægede sig i en ideal Verden, Rembrandt, Rubens navnlig i Farvernes Poesi; 
om disse kan man da ikke navnlig fremhæve som Fortjeneste, at de vare Hol- 
lændere. Er Thorvaldsens Kunst dansk eller er en Venus af Titian venetiansk? 
Paa samme Tid I tale om national Kunst gjørBindesbøll et hedensk Mausoleum, 
Bissen græske Guder og Du selv maler den græske Mythe i Danmarks Univer- 




Den dove Mand. 



133 




^ vs:?9Rs»\vatN. 



strid om Moppen. 



sitetsbygiiing. Nej I hvor der er Sol, der er Farve og hvor det Nøgne mest sees, 
fortrinsviis Form. Hos os skinner Solen noget sparsomt, dog kan Malerne glæde 
sig, Billedhuggerne har det værre. Nu, uagtet vi Stakler ere undergivne disse 
Vilkaar, er man dog bedst der hvor man har hjemme, og derfor kommer jeg og 
de Heste Kunstnere bestandig hjem og saa giver Tingen sig afsig selv, at man 



134 



maler hvad Øjcl brinf^cr for Sjælens Lys; men det vilde dog vel heller ikke være 
uvelkomment, om en Kunstner benyttede sin Evne til al lade tidligere Indtryk 
træde frem for Lyset. Jeg lader mig ikke forvirre af disse forbigaaende Historier 
om Skandinavisme, Conslitution elc. , thi de kommer ikke de evige Naturlove 
for Skjønhed, Harmoni og Trangen for Mennesket til at leve i Anelsernes 

Verden del Mindste 
ved. Del Du an- 
tyder, at Kunsten ikke 
skulde kunne naae til 
Norden, det kan jeg ikke 
indsee hvorfor. Men min 
Mening er, at den der, 
som overalt, maa hvile 
paa den tidligere; hos 
os har egentlig ingen 
været, vi maa allsaa sø- 
ge Kilden andetsteds, 
men de Frugter, vi ved 
dens Hjælp der opelske, 
kunne blive vore egne 
saagodtsom saa mange 
andre Civilisationsfrug- 
ter. Hvorfor skulle vi 
lade os noie med Hvid- 
roer naar vi kunne have 
Ferskener? Hvor have 
vi lært den Smule vi 
kunne ? Al anvende 
del maae overlades til 
Kunstnerens egen Fø- 
lelse og Instinct ; da han 
altid maa blive sin Tids 
IJarn, saa faaer det nok Tidens Pra-g og vil gjore Virkning paa Samtiden i det For- 
hold han forstaaer den og efter deKnvfter, som hans Talent stiller til Raadighed.« 
Marstrand havde utvivlsomt Ret i at hævde det almenmenneskeliges højeste 
Værdi. Maaske var det heller ikke ganske uden Grund, at han frygtede en Be- 
grænsning af Nationens kunstneriske Kullur, hvis nationale Enuier i hjemme- 
dansk Form skulde naa al faa del absolute Enevælde. Men Farerne for den 
danske Kunst og Kultur vilde rigtignok l)live mange Gange større, h\is de 
danske Malere viste samme Lærvillighed overfor Tyskerne, som Marstrand 
under sin haarde Strid og Stra>ben for at udvikle sig som Maler havde paa 




Abbalen off hans Fader. 



135 

dette Tidspunkt. Han var sagfens da for meget optagen af sine smukke Modeller 
og Overdaadigheden i Italiens Motivrigdom til at kunne forstaa og dele Begej- 
stringen for Skønheden i de hidtil lidet agtede hjemlige Emner, den varme, 
ædle Begejstring, som greb de bedste i Danmark i hine Lofteisens Aar. »Hvor- 
meget (eller b\orlidet),< sporger han, »borer der ikke til, for at denne Begejstring 
ikke skal kjolnes ved Sammenligning mellem et lille fattigt Folks Liv og Hi- 




De paatra-ngende Bejlere. 

storie og et stort mægtigt. Vel er det lille os dyrebart, fordi det er vort eget, men 
ofte er vi ogsaa af samme Aarsag let tilbøjelige til at overvurdere dets Betyd- 
ning; nok er det, der er hos ethvert Menneske en Tid, hvor Illusionerne maa 
gjore Plads for Realiteten, og da kan man være glad, hvis der endnu er Varme 
i Blodet.« Danmark syntes ham imod Italien kun at være en fattig Per Eriksen. 
Han havde med Urette glemt sine egne vise Ord, at den Kunstner, der vil 
skildre Livet, »bør bevæge sig der, hvor han bedst kjendt kan gjøre bedst Virk- 
ning.« Fremstillinger af det skønneste Lands skønneste Liv kan vistnok van- 
skeligt faa samme Betydning for os som Fremstillingerne af vort eget; det er 
disse, som skal lære os at se med større LMbytte, større Forstaaelse, større 
(ilæde paa det, vi lever omgivet af. De gamle nederlandske Billeder skylder i 
Sandhed ikke Modellernes smukke Kostymer deres hojc Fortrin. Alle de urime- 



136 

lige Foraglens Ord, Marstrand under denne Diskussion brugte om sine Lands- 
mænds Umulighed som Stof for Kunst, og om de nationaliiistoriske Emners 
ringe Vivrd, har lian jo iøvrigt under sin senere Kunstnerbane sonet paa den 
mest glimrende Maade. 

Men hvem har ikke — undtagen Lundbye — i Italiens Solskin fundet 
Norden barsk og graa. Constantin Hansen kunde maaske gribe i sin egen 
Barm, og der endnu mærke at Solskinnet engang havde glædet og varmet hans 




Hjerte. I det siste Brev til ham fra Rom (Marts 1848) siger Marstrand: aSkjondt 
jeg er enig med Eder Alle og mig selv, at et Hjem skal man have, og dernæst 
at vort ikke er af de sletteste, saa maa Du dog tilstaae, naar Du (maaske med 
Vold) gjør et Hop tilbage , at Hjertet har hoppet mangengang i Livet paa Dig 
her paa en egen Maade. Det gives kun et Rom, og alt det man maser og raser 
for ogsaa at faae denne Rest af en ufordærvet Natur bort ved alle deres mo- 
derne saakaldte Dannelsesmidler — saasom Støvlettevæsen og opskruet Natio- 
nalfølelse etc. — saa vil det dog aldrig lykkes at faae Solen til at skinne min- 
dre kraftigt, og hvad er Livet u-den Sol, idetmindste for os Malere.« — 

Ogsaa en anden »Trækvind« fra Norden lob Marstrand »kold ned ad Ryg- 
gen.« Det var det evige Kævl mellem Kunstnerne og Akademiet. Med største 
Undren og Bedrøvelse fik han at høre, at Constantin Hansens Medlemsbillede 



137 

var forkastet; »jeg erfarer af Bravo, at Købke heller ikke har naaet den Par- 
nassets Top*.« I Begyndelsen var han ikke stemt for at tage disse Historier 
med »det høj kongelige Concilium« alvorligt, men ved nærmere Eftertanke kom 
han til et andet Resultat. Han raadede dem indstændigt til at male Receptions- 
stykkerne om; »gjor lidt Vold paa Dig selv«, skriver han til Constantin Han- 




sen, »og slut den satiriske Djævel inde, mens Du hos Prof Torsk, Prof Tuli- 
pan, Ært o. s. V. henter viis Underretning om deres Ønsker.« De dygtige og 
retskafne Kunstnere bør bryde sig Vej ind i Akademiet for at fremtvinge dets 
Forbedring. Da Constantin Hansen erklærer kun at ville bekæmpe den An- 
stalt, der har fordømt ham, svarer Marstrand, at Constantin vistnok overdriver 
dens Betydning. »Academiet kan aldrig blive andet end en Læreanstalt og For- 
valter af de Penge, Staten giver til Kimsten. Dommen over det frie Aandspro- 



* Den af Akademiets Sekretær I'. Johansen forfattede fyldige Fremstilling af Akademiets Hi- 
storie lader S. 262 det med Urette henstaa som et aabent Sporgsmaal, hvorfor Marstrand ikke 
kom til Stede ved det Mode, hvor Kobkes Medlemsbillede blev forkastet. 



138 



duet kan ikke overlades til nogen Autoritet i vor Tid; altsaa! hvo der ikke vil 
have den verdslige Fordeei, som Anstalten yder, han lade den ligge og ærgre 
sig ikke over al den udtaler Domme som virkelig i Realiteten ere magtesløse.« — 
Det ene med det andet satte ofte Marslrand i daarligt Humør. Allermest 
pintes han dog af Utilfredsheden med sine egne Billeder. Han fik ikke lui, som 
sidst, hver Aften Opmuntring i en Kres af Kunstnervenner. Han brød sig ikke om 
at komme i Tyskernes fine »Casino« paa Korsoen, hvor de Danskes Nærværelse 
ofte gav Anledning til politisk Kævl og Kamp. Af den gamle Stab var kun et 
Par tilbage, Ernst Meyer, der mest opholdt sig i Olevano, og Kiichler, som 

mest levede »for sig selv 
"1 og sine kirkelige Anlig- 
gender.« Hans Næse var 
bleven dobbelt saa lang, 
»han er aldeles Nazaræ- 
ner og det er mig nogle 
castrcrte Væsener.« En 
Tid lang spiste de h'e dog 
»hver Aften paa gammel 
Viis Salat og 15eafsteck i 
3 ladroni« eller modtes 
i »Lepre« hos Aurelio, 
»som bliver vred naar 
man klinger paa Glasset 
for at kalde ham og siger : 
Mi chiamo Aurelio, e non 
questo din din!« De min- 
dedes her de gamle Dage, 
Thorvaldsens Tid. Han 
var jo nu død og ))orte. 
Naar Marslrand 1S46 lader et Brev til Thiele ledsages af et Par Smaategninger, 
han har lovet, i Haab om, at »de ere nok udførte, skjondt gjorte i en Hast, hvis 
de skulle bruges, blive de nok mindre«, saa er det utvivlsomt et Par Illustra- 
tioner, — eller snarere Vignetter, — bestemte for Thieles Biografi af Thorvald- 
sen. For den ene var Motivet et Brev fra Thorvaldsens Fader 1797 til Sønnen 
i Rom (Thiele: Thorvaldsens Ungdomshi.storie, S. 115) med en Hilsen fra Thor- 
valdsens Hund Primong. »Han er den eneste Morskab, jeg har; han lugtede en 
halv Time til det Brev, jeg fik fra dig. — Din Moder har været temmelig bister 
i Vinler.« Ikke bestemt til Gengivelse i Thieles Bog er den morsomme Tegning* 

* Flere af dens Poitiæter lader sig vanskeligt bestemme. Herren med Brillerne ved Siden af 
Thorvaldsen svnes at være H.P.Holst. De to mellem ham og Grundtvig er vistnok . I. FSehouw 
og Fr. Paludan Muller. Bag Grundtvig tager H. C. Andersen sig en Pris. T. v. for Oehlenschliiger 




Thorvaldsens Fader har modtaget Brev fra Sonncn. 



139 

af Oehicnsc-lilager, der med Glorie om sit Hoved læser et nyt Digterværk op for 
en udvalgt Kres paa Nysø, medens Thorvaldsen slumrer blideligt i en Lænestol. 
I Rom traf Marstrand dog en gammel Ven, Landskabsmaleren Gurlitt fra 
Allona, hans Rejsefælle i Norge, hans Kammerat fra Kobenhavn og Miinchen. 
»Det er en god Fyr«, skriver Marstrand til Thiele, »men han skader sig meget 
ved sin Forfængelighed. Forresten er hans Billeder ret smukke især hvad 
Hcelheden i Billedet angaaer og vilde De forsone ham lidt med Kjøbenhavn, 




Oclilenschlagcr oplæser paa Nysø et af sine Digterværker. 



saa lad ham vide hvorledes man har optaget hans Billeder; helst onskede han 
vist at vide, at man var meget glad over dem, dog maa jeg sige til hans Roes, 
at han er mere bedrøvet over den tilsyneladende Mangel paa Deeltagelse end 
paa Ancrkjendelse'-'. Af øvrige Landsmænd her gjørcs ingen l'ndcrværker, 

ses Baron Stampes Familie. — Naar Gengivelsen i Sigurd Triers Bog ojn Tliorvaklsen daterer 
Tegningen »Nyse 1839« strider det mod den Kendsgerning, at Marstrand 1839 ikke var udenfor 
Italien. En sammesteds gengivet Tegning af Thorvaldsen ved Kavallctten — ligeledes Iienfort til 
>Nyso 1839« — kan maaske være Udkast for en Vignet til Thieles ^Thorvaldsen i Rom • 

* Gurlitt vendte ikke mere tilbage til Danmark. Han blev i Tyskland en ret anset Maler. 1 
det Brev, han 1877 som gammel Mand sendte Weilbach til Brug for Kunstner-Leksikonet, næv- 
ner han Marstrand, »der mir ein lieber Freund war«, han har sat 3 Streger under Ordet lieher. 
Han taler ret rorende om Danmark, til hvilket hans gliicklichsten Jugenderinnerungen« knyt- 
ter sig. »leh schreibe diese Zeilen in nieiner Heimath Holstein, wohin es mich fast jåhrlich 



140 

naar jeg undtager .leriehaus sidste Arbeider (jeg mener ikke hans Giftcrmanl) 
— Hercules og Hebe, og en Jæger, som virkeligen er det friskeste, der siden 
Thor er gjort i Rom. < Uagtet .leriehaus bitre Udfald mod Forholdene hjemme 
ikke var Marstrand til Forargelse, — ogsaa Umrlitt tillod sig i saa Henseende 
adskilligt, — sluttede Marstrand og Jerichau sig ikke til hinanden. »Om Jeri- 
chaus Kone kunde der siges meget, mig behager det nu aldeles ikke at see 
disse geniale F'ruentimmer; hun har et sjeldent levende og kraftigt Foredrag, 
men uden nogen egentlig Kjærnc, vildt og planløst.— Jeg veed nok at min 



^ 


g 


^1^ 


ft^-gÉ 


i«r 


pi|i 


|b|p 9s' c^'^^JSj^S 


^^^Hn|H —,f!-"-*:':\W^i' -N 


i^lmii^l^ 



I Olcvano. Hostien bæres fra KiiUen lil en Docndc. 1847 



Kone skulde ikke have andre Talenter end dem, der kun boer hos Qvinden 
med Rette.« Lundbye havde allerede i Foraaret 1846 forladt Rom. Han og 
Marstrand var komne godt ud af det sammen; i Brevene hjem roser Lund- 
bye Marstrand i høje Toner trods al hans Mismod og Mangel paa Sindsro, 
store Billeder tunder sig i hans Hoved og bryder frem i Skitser, Tegninger 
»eller vel allermest levende som en stor Kridtkontur paa et opspændt Lan-red.« 
Lundbye var jo selv Melankoliker; i sin Dagbog har han paa forste Karnevals- 

zielit; l)c'i ^iiiistigeii Liclit sclic ich Laaland und Langeland aus dem Meere auftauschcn und in 
Gedanken hin ich olt in Danemark, noeli oft jjreife ieli zu .selir gedunkelten Studien von dort 
um ein Bild danaeh zu malen. und hier in ganz gleielier Natur finde ich wohlthuende Nahrung 
flir <ieist und Geniuth«. 



141 

dag noteret: »Marstrands Ord tone dog stedse igjennem: »Gud veed hvordan 
man har det? Jeg troer man har det altid skidt, men sommetider glemmer 
man det!« Sammen med Lundbye og RalTenbergs foretog Marstrand en Juletnr 
i Albanerbjergene. Sammen med Ernst Meyer malte han Studier i Sabincr- 
bjergenes Byer. »Meyer .søger af al Magt,« skriver Marstrand Mai 1847 til Con- 
stantin Hansen, »at bevise mig at man intetsteds i Verden har det mindre slet 
end her, og skjøndt denne hans Mening ofte er nær ved at smitte mig, saa vil 




Polilikei-f udenfor cl Oslori pau et italiensk Torv. 

jeg dog leve med ham i Sonunermaanederne i Olevano ret i Naturens Skjod 
uden at lade mig forføre til al forandre den nu fastlagte Plan at komme hjem 
til næste Foraar.« 

Marstrands Studier fra Bjergbyerne er udmærket smukke. Hvis det nyde- 
lige Billede af en lille Kirke, fra hvilken en Præst bærer Monstransen, medens 
Kusken paa Oksekær-ren, en Kone, hendes Dreng og Bonden, der er steget af 
sit Æsel, ydmygt bøjer Knæ, ikke var mærket med Aarstallet 1847, kunde den 
Eckersbergske Finhed i Tonerne forlede til at tro, at Billedet hører til Udljyttet 
af Marstrands første Ophold i Italien. Eckersbergsk er ogsaa ved Farvetonens 
Mildhed et Landskabsstudie fra Subiaco med grønne Trær op mod nøgne Høj- 
der, Studiet fra en Gade i Tivoli med rødgyldent Sollys over gamle Huse og 



y-:'V'^~n^ipÉi 



142 

luftif^e, koligc Skygger, Studiet fra ?Scala Santa« i Subiacos Kloster. Forunder- 
ligt, al jNIarslraiid her kunde vise saa stor Følelse for Farveskonhed, medens 
den paa samme Tid i hans store romerske Hillcder var saa ringe. I Hjerg- 
byerne forogedes Rigdommen af Moliver for Tegninger og Billeder. Udenfor 

Osteriet paa Hjørnet af 
Byens Torv med den 
smukke, gamle Brønd- 
kumme sad Abbaterne 
og studerede eller dis- 
kuterede de Avisnyhe- 
(ler,der truede med store 
politiskeOmvællninger. 
Præster og Munke var 
overalt paa Fa-rde for at 
bjærge sig, hvad der til- 
kom dem og hvad der 
ikke tilkom dem, Andel 
i Vinhøsten, Andel i an- 
dre af Livets Goder. Sær- 
ligt interesserede Mar- 
strand sig for de unge 
Piger og de unge Mødre, 
Moderen, der vogter sit 
spæde Barns Søvn eller 
tager det i sine Arme og 
fryder sig over dets Dej- 
lighed. Forresten var 
dog ikke alle italienske 
Børn lige dejlige ; enTeg- 
ning af en Moder, der 
betragter sin Grimrian 
Mimk.ii hiyci sig uii Pris. af en Unge, har Mar- 

strand givet Underskrif- 
ten: »Hvor skal jeg sætte min Søn i Skole!« Om Aftnen samledes de unge Piger 
med deres Concaer ved Brønden paa Torvet eller ved Kilden udenfor Byen, og 
der viste sig da en Mæ-ngde smukke Motiver af samme Art som det, liodtcher 
har beskrevet i »Genkomst til Nemi : 




»Hor, hvilken Lntter. Spoj^ og Drillen 
mens Vandet sprudler i det kolde Kobtjerkar! 
Den trivelige 1^'ranciskaner 



ganr skottende forbi ])aa hellig \'is, 
tiet horer til hans fromme Vaner 
at sagtne Gangen her og ta en Pris. 



143 

I sin Karakteristik af Bodtcher har Georg Brandes anført disse Strofer som 
et Genrebillede i Ernst Meyers Stil. De bringer dog ogsaa Marstrand i Erindring. 
I en af sine Vandfarvetegningcr har han fremstillet den trivelige jNIunk, der 
stanser for at tage sig en Pris Tobak ; Udtrj'kket i det røde Ansigts listige Blik 
kunde godt tj'de paa, at han netop fik Øje paa et Par af de Piger, for hvilke han 
i Kirken havde præket saa kraftigt og smukt om den heUige Magdalenes Ung- 
domsforvildelser og de slemme Fristelser for det syndige Kod. Baggrunden er 
en Klostergaard, — vistnok en Klostergaard fra Amalfi. — 




Munken jjrivker om Kodets Skrobelighed. 



I Eftersommeren 1846 havde Marstrand foretaget en 3 Ugers Rekreations- 
rejse til Sicilien. »Heden og Leden havde ruineret mig. Gurlitt gik derover og 
jeg besluttede at gaae med, jeg blev imidlertid en Tid paa Ischia, hvor jeg fandt 
en styrkende Luft og mine gamle Venner i Casamiciola. Skjøndt det siden i 
Palermo behagede mig overordentligt, saa følte jeg dog paa Ischia at det ikke 
er det nye, det overraskende, man søger, thi her havde jeg mere Udbylte ved 
det bedre Bekjendtskab til Stoffet.« Han malte her Studier, der i Fortrinlighed 
ikke staar tilbage for Fignrstndierne fra hans første Rejse; — f. Eks. Studiet af 
den siddende Kvinde, med det orangefarvede Hovedklæde, det lysrøde Tor- 
klæde for Brystet, og de smalle Øjne, der fra Solreflekserne under Løvet hæf- 
ter sig kritiske paa os. — Og da Marstrand skulde udvælge sig et Motiv, i hvil- 



144 



kel lian med Mgurer i den ham bedst vante og lettest overkommelige Stør- 
relse vilde give en Apoteose af al Italiens Herlighed, stansede han ved Motivet: 
»En Dans i det F"ri paa Ischia.« Hans Stræben efter i dette Billede at forene 
den størst mulige Rigdom af Skønhed har næsten givet det lidt af et Anskuel- 
sesbilledes Karakter. Der er Vinløv, Figen- og Oliventrær, By og Strand og 
Bjerge, (lolfen og Vesuv, der er Mænd, der drikker Vin, Mænd, der samhiler og 
Mænd, der kurtiserer Pigerne. Der er den gamle Kone med sin Spinderok, den 




En Dans i det Fri paa Ischia. Tegning efter det 1847 malte Billede. 

ranke Skønhed med Lerkrukken paa Hovedet, Moderen med sit Barn ved 
Brystet, Moderen med sit Barn paa Armen, Moderen med sit Barn — en nøgen 
Dreng — ved Haanden. Der er en lille Pige, som har lagt sig plat paa Jorden 
ved Siden af sin bristede Tamburin og 4 Apelsiner for at lege med sin lille I5ro- 
der. Der er en Dreng, som i sin stumpede Skjorte frembærer Forfriskninger i 
begge Hænder og under Armen, medens en bjæffende Hund springer foran 
ham; der er en anden Dreng, som har indrettet sig en bekvem Tilskuerplads i 
en Kurv. Andre Børn og en ung, smuk Kvinde med barnlig Sjæl kysser Hæn- 
derne paa den fede Pater. Og i Billedets Midte danser næsten altfor yndige 
Fiskere Sallarello med altfor yndige Pigebørn ; til Ischia er overflyttet de grati- 
øse Bakkantinder, som fordum begejstrede Marstrand og Bødtcher ved Okto- 
berfesten i Rom. 



»Gladbegejstredc af Vinen, 
skinne deres Perlelænder, 



145 

mens de slaa de blode Hænder 
knyttede mod Tamburinen!« 



Trods Saninicnstuviiingcn af mange Motiver, der hvert for sig kunde danne 
et selvstændigt Billede, har Kompositionen en umiskendelig Festivitas. Skitsen 
er fortrinlig. I denne ligger Forgrunden helt i kolig Skygge, Aftensolen glimrer 
kun paa Overdelen af et hvidt Hus og paa Mellemgrundens Klipper over det 
blaa Vand. Men Skitsens smukke Sfemningsanslag, smukke Farve, Livfuld- 




Dans i Skuinriiigeii paa Ischia. Skilse UI del 1847 malte Billede. 

hed i Bevægelserne og Livfuldhed i Behandlingen, er ikke overført i det 1847 
malte store Billede, der solgtes til Kunstforeningen. Det var en yderst uheldig 
Ide af Marstrand at bede Gurlitt male den landskabelige Baggrund. Gurlitt gav 
Skyerne, Søen og hele Baggrunden det samme branket gule Lys, og den samme 
vamle Munchner-Tonc, til hvilken Marstrands Figurer desværre kom til at 
passe, da deres Behandling afglattedes og afmattedes, uden at Penslens smaa, 
kokette Kniks formaaede at fjerne Ufriskheden. Langt bedre Fremstillinger af 
Dansen paa Ischia findes mellem Marstrands senere Tegninger. Han havde 
dog ikke altid Lykken med sig, naar han i Hjemmet vendte Tankerne mod 
denne 0. Der findes mange uheldige Variationer af Motivet: »En Aften paa 
Ischia. En Fisker improviserer ved sin Lutli for unge Piger, samlede ved en 
Baad paa Stranden.« Og det ringeste Billede, der kendes fra Marstrands 

10 



146 



Haand, er maaske del, der udstilledes 1802 med Titlen: > Fra Ischia. En 
Sam tale. < — 

Sommeren 1<S4(5 havde været usædvanlig varm. Mange af Marstrands mor- 
.somme Fremstillinger af tykke italienske Madammer eller fede Ægte])ar, der 
gisper under Heden, skyldes maaske Erindringer om dens Tryk hint Aar. Vi 
have med Bedrøvelse hørt,« skriver Hroderen Troels mellem Tilføjelserne i et 
Brev fra Moderen, »at netop paa Sieilien, hvor Du ventede noget godt, har 
været en skrækkelig Sommer, ja saa heed , at Tante Thea ganske naivt for- 
sikrede igaar, at Skæget svedes af af Solens Straaler.« Det synes i alt Fald, 
som om Sicilien med sin brændende Varme, sin Tørke og sit blændende Lys 

har forekommet Mar- 
strand at være saa ulig 
Resten af Italiens Natur, 
at han kunde tro sig hen- 
flyttet til et helt andet 
Land, til Spaniens Høj- 
sletter. Paa en Vej uden- 
for Palermo saa Mar- 
strands Fantasi Silhouet- 
ten af en vindtør, melan- 
kolsk Skikkelse tegne sig 
op mod Aftenluftens Sky- 
er. Haanden var efter- 
tænksomt støttet under 
Hagen, de tynde Ben 
dinglede ned paa Siden 
af et Æsel, som blev truk- 
ken af en tyk Bonde, der gik og snakkede med sig selv; bagefter stolprede en 
Hest, lige saa knoklet og ærværdig af Ælde, som den, Marstrand havde set hos 
Smeden i Rom. Det var Don Quixote de la Manchas bedrøvelige Hjemfart efter 
sit første Feltlog ud i Verden for at fortsætte de gamle vandrende Riilderes dia- 
belige Gerninger, hæmme Vold, understotte og hjælpe de Betrængte, all til Ære 
for Skønhedens Blomst, den over alle Dejlige dejlige Dulcinea af Tobosa. 

Marstrand kendte hans Eventyr og Heltegerninger fra en tysk illustreret 
Oversættelse af Cervantes' Bog. Og da Skikkelsen først havde fremstillet sig 
for hans Fantasi, forelskede han sig saa stærkt i den, at han i Palermo baade 
fremstillede den i Tegninger og i et Maleri, og efter at være vendt tilhage til 
Rom anlagde »2 Don Quixotiader«, som han regnede det for ikke mindre Pligt 
at fuldføre inden Hjemrejsen til Danmark end Pigerne i Osteriet og Dansen 
paa Ischia. Men det gik ham overfor Don Quixote som overfor flere af de 
Holbergske Figurer, han lærte dem først efterhaanden at kende ret til Bunds. 




Don Quixotes forsle Hjemtog. MuU i Pnlcrmo 1846. 



147 

I Billedet fra Palermo er han skæglos; — Siciliens Sol har maaske afsvedet 
Skægget; — han ligner mere en Charlatan og Fiffikus end Ridderen af den be- 
drøvelige Skikkelse. I flere Udkast til P^ remstillingen af Don Qnixote, der shi- 
ger en af sine elskede Ridderromaner, medens han ivrigt gestikulerer med 
Fingrene, har Marstrand vel truffet Heltens I.ader og Væsen, men ikke hans 
Fysiognomi. Det er for ungt, for almindeligt, ligner tyske og franske Illustra- 
torers fladbundede Karakteristik af en taabelig Riddersmand fra Renæssance- 
tiden. Forst senere har Marstrand truffet ham paa Kornet, karakteriseret ham 




Don Quixote og Sancho Pansa i ilc sorte Klipper. 

tro med den indtørrede Hjerne, hvorover Haarene stritter sparsomt, den ryn- 
kede Ilande, de forvildede Ojne, de magre Kinder, det spidse Ridderskæg, og 
Fanatikerens Spænstighed i de senede Arme og tynde Ben. Et vist Udtryk af 
drommende Tungsind tilkom ogsaa med Rette den, der levede med alle sine 
Forestillinger i en ideal Verden. Der gik i København i en lang Slængkappe 
en gammel Militær, som Marstrand i alt Fald med Held kunde have taget til 
Forbillede for Ridderens ydre Person. 

Marstrands Opfattelse af Don Quixote var ikke sentimental. Han saa ikke 
som en moderne Forfatter i Don Quixote Menneskehedens Ideal, eller betrag- 
tede ham med en anden moderne Forfatter som den lykkeligste af alle Menne- 
sker, fordi han, de mange Skuffelser og Nederlag til Trods, trofast bevarede 
sine Illusioner. Marstrand saa i Don Quixote kun en stor og kostelig Nar, og 

10* 



148 




Don Quixote angriber Faarellokken. 

hvor Cervantes i Bogens Slutning lader ham indse sine Daarskaber og do som 
et haade forstandigt og retskaffent Menneske, havde Marstrand vanskeligt ved 
at følge Forfatteren. I en Tegning af Don Quixote paa Sottesengen har Mar- 
strand først i Overensstemmelse med Bogens Tekst søgt at fremstille ham sagt- 
modig, alvorlig og angergiven, men pludseligt efter sit eget Lune omformet Fi- 
guren med nogle Streger, saa den sj'nes mere komisk end nogensinde før med 
sin spidse Nathue paa Hovedet og sin udstrakte Arm, hvis Bevægelse led- 
sager Udraabet: »Nu er jeg en Fjende af Amadis af Frankrig og hans Afkoms 
uendelige Sværm!« Præsten og Barberen har her den bedste Grund til at tro, 
at Don Quixote er bleven besat af en ny Raptus. Men Don Quixote stod dog 
for Marstrand som en højsindet Nar, af hvem han havde sympatetisk Forslaa- 
else, og for hvem han paa en Maade nærede Medfølelse. Han var jo ikke selv 
blottet for Lyst og Mod til at søge Eventyr og Bedrifter. Han havde selv — 
som Francis Beckett (Illustreret Tidende, 25 Sept. 1898) med Rette har frem- 
hævet, — af berømmelige Eksempler fra Fortiden Gang efter Gang ladet sig spore 
til Forsøg paa al indlade sig med de største og vanskeligste Opgaver, og havde 
hverken af Kritikens Prygl eller sin egen Erkendelse af at have lidt Nederlag 
ladet sig skræmme fra at gentage Forsøgene. I det Øjeblik, da han havde ud- 
kastet Planen til 12 Monumentalmalerier i Universitetets Festsal, kunde han 
nok med nogen Grund forekomme sig selv at være lidt af en Don Quixote. 

Der er ikke nogen anden Figur, Marstrand har fremstillet tilnærmelsesvis 
saa ofte. Han syntes maaske selv, at det hjalp paa hans Humør, hver Gang 
han tegnede sin spanske Vens Profil. I sine a^ldre Aar lod han ofte en af sine 
Sønner læse højt for sig i Holbergs Komedier eller i Don Quixote, medens han 
malte, og han kunde da le, saa Taarerne randt ham af Øjnene. Drengen fandt 
ogsaa Holberg meget morsom, men Don Quixote kedede ham frygteligt. Ana- 
tole France har neppe Ret i at tro, at Don Quixote er en Bog, der ogsaa kan 



149 



FT 







Don Quixote studerer en Ridderroman. 

more Boin. Der horer en moden Mands Livserfaring til for at paaskønne Bo- 
gens Salt. Hvad end Forfatterens Maal og Mening har været, den vilde ikke 
for os have bevaret sin Tiltrækning, hvis vi i den kun fandt uskyldig Spog og 
Satire over de gamle Ridderboger, som nu næsten ingen læser. Vi behøver 
ikke engang at være Melankolikere eller Satirikere for at indse, at de fleste af 



150 

os ikke er stort mindre forrykte end Don Quixote. Hvor mange af os tror ikke 
i Ting, der ikke har større Værd end el gammelt IJarlierb.'ekken, at finde Skatte 
af samme lioje Betydning som Maml)rins gyldne Hjelm ! Mener vi ikke alle at 
vise stor Tapperhed ved at vove os i Dyst med Væsner, der synes os frygtelige 
KaMii]>er, men som for det nøgterne Blik kun er Vindnioller eller Faar eller 
Marionetdukker! Ogsaa for os kommer en ond og ma^gtig Troldmand, Tiden, 




Don Quixote opirres ved Forestillingen paa Marionetteatret. 



Og forhekser Verden for vore Øjne, saa det synes os et .sjofelt Værtshus, der for 
var os et herligt Slot, og den bliver en simpel Bondepige, der i Løndom var 
vort Hjertes tilbedte Dulcinea af Tobosa. 

Selvfølgeligt har Marstrand ikke kunnet give sine Fremstillinger af Don 
Quixotes Heltegerninger den ejendommeligt spanske Lokalkolorit, som ud- 
mærkede de af den spanske ^L^ler Aranda paa Verdensudstillingen 1901 frem- 
hængte fortrælTelige Illustrationer til Bogen. Handlingens Scene er hos Mar- 
strand nærmest Italien, Figurerne er Mennesker, der fuldt saa godt kunde va^re 
danske som spanske. Men fraset et enkelt ypperligt Billede af Daumier, vil der 



151 

i de mange Kunstneres mange Fremstillinger af Don Quixote vanskeligt findes 
Skildringer af saa dyb og fm en Humor, som der er i de bedste af Marstrands. 



Don Quixote paa Dødslejet. 

Enkelte af Bogens Optrin var særlige Yndlingsscener, til hvilke Marstrand stedse 
vendte tilbage. Atter og atter, — bl. a. i et af de store, af Skovgaard fuldforte 
Billeder paa Nivaagaard, — har han fremstillet Motivet fra Palermo: Den mor- 
bankede Stakkel, der føres hjem til sit Hus, medens den stivbenede Rozinante 



ir)2 




Sancho Pansa i Samtale med sin Herre. 



bærer hans l)rii(Ue Vaaben og Aftnen sænker sit Sorgeslør over Naturen og 
over Menneskenes forgæves Id. Ogsaa den lige saa bedrøvelige Hjemrejse efter 
Heltens anden store Udfærd. Det er klart nok, hvem Spotten gjaldt! Men Mar- 
strand holdt ogsaa af stedse paany at fremstille Don Quixote, der om Morgenen 
kry, kæk, kampberedt, rider fra Van-tshuset med Lansen fældet og den krogede 



153 



-^^ mm 








Krogæsterne leger Himmelspræt med Sancho ved Værtshuset, som 
Don Quixote antager for et fortryllet Slot. 

Næse i Vejret, idet den vejrer ny Farer og Kampe. Og hans drabelige Indhug 
paa Møllerne, Hjorden, Dukkerne, eller hans Samtaler med sin trofaste Vaaben- 
drager, sin Modsætning, sit Suplement, Sancho Pansa. 

Oprindeligt havde Marstrand ikke samme Interesse for Tjeneren som for 
hans Herre. Sancho var kun en klodset Fyldevom med blode, ubestemte Tra-k. 
Men han lærte hurtigt at ære og at agte Sanchos ærlige Sjæl. Han saa, at der 
ogsaa i denne boede noget, han kendte og forstod. Han hørte selv rigtignok 



154 



ikke lil de mange, der sover ind som Don Quixote for at vaagne op som San- 
clio Panza, i Ungdommen er hin, i Alderdommen denne. Han bevarede trol'asl 
Hidderens Hu mod de iioje Maal, men der var dog noget i Sanehos Livsbetragl- 
ning, der ikke forekom ham at være aldeles forkert. Han stammede fra el 
Land, hvor Naturen har dannet Menneskesjælene mere som Svendens end som 
Herrens. Kritiske Sj;vle, sunde Sja'le, der samstemmer i Fader Holbergs Pris 
af den »store Middelvej« som den gyldne, og finder alle »Extremiteter« værdige 
lil at hudflettes af Satirens Ris. 

Sancho er jo paa Hunden en stor Filosof. Han er som Jeppe et vittigt Ho- 




Sancho Piinsa opgiver sin Stilling som Guvernør og kærtegner sit Æsel i Stalden. 

ved Og et ejegodt Gemyl, han elsker sit Æsel med samme Kærlighed som Jeppe 
har lil sit brogede Hors. Men han er opvokset under Spaniens Sol, har hver- 
ken været under Malicen eller smagt Krabasken ; uden Frygt tor han nyde de 
gode Øjeblikke, der tilfalder ham under Skæbnens forunderlige Omskiftelser. 
Sancho snorker paa Jorden i tryg og drømmeløs Søvn, medens hans Herre 
under Korketræet i de sorte Klipper grubler over, om han til Ære for sin Sjæls 
Herskerinde bør efterligne Roland i hans voldsomme, eller Amadis i hans tung- 
sindige Raserier. Jo oftere Marstrand har betragtet Sancho, des mere Sympati 
har han vundet for hans trinde Person. Da Sancho stedes i samme Situation 
som Jeppe, bestaar han Prøvelsens svære Stund for Karakteren med større 
Glans. Han fælder Domme af salomonisk Visdom , da han troer at a ære Gu- 
vernør. Frivilligt giver han Afkald paa Højhed og Ære, hvilken Sjælsstorhed! 



155 

IMarstrand lider maaske Sancho allerbedst, hvoi- denne gaar ned i Stalden, om- 
favner sitÆsel, giver det Fredens Kys paa Panden, og siger nnder Taarer: »Kom 
til mig. Staldbroder, Ven, Du som har delt mit Arbejde, min Møje! Da jeg nøje- 
des med Din Omgang og kun ta'nkte paa at holde Din Sadel, Dit Bidsel, Din 
runde Bug i god Stand, havde jeg lykkelige Timer, Dage og Aar, men da jeg 
forlod Dig og steg op i Ærgerrigheds og Stoltheds Taarn, har tusind Elendig- 
heder, tusind Mojsommeligheder, fire Tusind Bekymringer bemægtiget sig min 
Sjæl.« — 

Alle Marstrands bedste Fremstillinger af Sancho Pansa og hans Herre frem- 
kom jo dog først, efter at Marstrand var hjemvendt til København og der selv 
havde besteget Højhedens Taarn. 





En Scene Ira Ualnnie. KS.') 



VIII 

MAHSTHANDS Moder havde med tungt Hjerte taget Afsked med sin Søn, da 
han rejste. Veed Du da ellers,« skriver hun til ham, »hvad jeg sagde, da 
Du gik fra mig sidst og jeg atter var forknydt. Han hliver borte i 2 Aar, han gav 
mig 2 Kys.« Hun var dog ved godt Mod, naar hun sad ved sin Rok og tænkte 
paa ham. »Dine Træer springer nj^deligt ud, og min Kanariefugl synger om 
Foraars Haab for min afkræftede Alder. Jeg vil joe gierne see Dig en Gang 
endnu.« Haabel opfyldtes ikke. Da Marstrand i Sommeren 1848 vendte hjem 
til Huset i Silkegade, var den gamle Morgiane med det blode Hjerte og den 
faste Vilje flyttet ud under Kirkegaardens Hyld. Broderen Osvald skrev: »For 
mig er den eneste Kæreste dod, jeg nogensinde har havt, og en Moders Kjivrlig- 
hed faar man aldrig mer, men en saadan Sorg ikke heller.« 

Der var intet Menneske, til hvem Wilhelm Marstrand folte sig sta-rkere 
knyttet end til denne Broder. Ualmindelig smuk, ualmindelig J)egavet og frem- 
ragende dygtig, havde den ridderlige unge Sooflicer vundet mange Mænds og 



157 




Konsul C. F. Hage og haus Hustru i Kobmaudskouloiel i Slege. 



alle Kvinders Hjerter, medens hans eget stedse stærkere nagedes af Mismod og 
Tungsind. Efter at have gennemgaaet Kadetskolens Mishandlinger havde han 
haft rig Lejlighed til at høste de bitreste Erfaringer om Sneversynet, Skin- 
sygen, Brutaliteten og Udygtigheden hos de Styrende i den danske iMarine. 
(Troels Marstrand: Slægten Marstrand, S. 128 — 137). Ilia Fibigers brændende 
Kænlighed formaaede han ikke at gengælde. Da han som tredje Officer gik 



158 

ombord i Liiijeskibel »(Christian (len ottende«, hvor et af Wilhelms romerske 
Hilleder var l)Ieveir ophængt i hans Kahyt, havde baade Wilhelm Marstrand 
og Johannes Fibiger Følelsen af, at han »helst søgte en Lejlighed til at offre sit 
Liv med Ære.« (Fibigers Selvbiograli, S. 237). Den 21 Marts 1849 havde de taget 
Afsked fra ham. Brødrene mødtes for siste Gang 5 Dage efter; ved Troels Mar- 
strands Ivrighed for at besørge en stor Leverance af Brød og Mel brændte i 
samme Nat hans Bageri paa Kristianshavn og Familjens gande (laard i Silke- 
gade. Osvald, hvis Skib endnu laa paa Rheden, kom i I^and for at se sit Barn- 
domshjems Ruiner. Den ate April sjjrang »Christian den ottende« i I^uften ved 
Eekernførde. I et Erindringsbillede af Osvalds smukke Skikkelse har Marstrand 
stræbt at udtrj'kke hans Forudfølelse af, at Skibet, der stævner frem, medens 
Skumringen falder over det graa Hav, fører ham til »General Ryes Brigade.« — 

Gamle Onkel Daniels Præstegaard i Stege havde altid for Wilhelm Mar- 
strand været et venligt Asyl, hvor han af Gamle og Unge blev modtaget med 
trofast Kærlighed. Hans Fætter Troels Smith, der allerede havde hyldet ham 
som »Wilhelm Meister«, da han stod Model for Svend Estridsens Ben, og 
senere i Rom var bleven helt betaget af Osteribilledet, havde i Juli 1818, 
kort efter at Marstrand var hjemvendt til Danmark, indtrængende opfordret 
ham til at komme til Stege. »Ligesom Danmark (næst Holland) er det ordent- 
ligste Land i Europa for Øieblikket, saaledes er Møen det ordentligste, fredelig- 
ste, netteste Øland i Danmark, det er fast een af de bedste Øer i Østersøen. 
Det vilde være en meget smuk Forretning for Dig paa Møen (som Mine Hage 
talte om) at male den gamle Hage og hans Kone tilligemed Noget af deres 
Guldbryllupsstue og maaskee Annette. Dette gamle (nildbryllupspar er to vir- 
keligt maleriske Figurer. I den Tid, Du malede dem, og før og efter den Tid 
kunde Du passende logere i den gamle Præstegaard.« 

Marstrand rejste da ogsaa 1849 til Stege for at male et Dobbeltportnet af (udd- 
br3dlupsparret til deres Søn Alfred Hage. Opgaven har aabenbart vanet ham 
kær. Han mente jo selv, at de Billeder, han havde malt i Rom, hvor lidet til- 
fredsstillende de end var, havde været ham en nyttig Forberedelse til fremtidigt 
at behandle legemsstore Figurer med større Held. Det vilde i hvert Fald va-re 
ham en gavnlig Øvelse direkte efter Naturen at male to hele Figurer i fuld 
Legemsstørrelse. Og her var der jo ikke Tale om at indfange den ideale Skøn- 
hed, hvad der havde vist sig at være en vanskelig Sag. Det skulde være en 
rent realistisk Skildring, et Karakterbillede af to Karakterfigurer. For Løsningen 
af denne simple Opgave nyttede ikke Raad af Ricard eller Rabl. Emil Hannover 
har i sin Anmeldelse af Marstrand-Udstillingen (Kunstbladet, 1898, S. 324) med 
Rette bemærket, at Marstrand i dette Billede atter viser sig som Eckers- 
bergs Elev. 

Kompositionen er siiupel, klar, udtryksfuld og af storladen Holdning. Den 
gamle Konsul Christopher Fridenreich Hage sidder i sin La'neslol i Køb- 



159 




Skiise lil Poiliætl)illcclel af Konsul C. F. Hage og Hustru. 



mandskonloret i Stege, han holder et Bi'ev i sin Haand og Stokken staar støt- 
tet til hans Skod, han rokker ikke niere langt afsted, men foretrækker aaben- 
bart paa sin Yndlingsplads til en god Pibe at nyde de sidste Nnmre af »F'a'dre- 
landet«, der er lagte over Kontorets Skranke. Hans store Hund, Fenris, sover 
ved hans Fødder. Foran ham staar lians Hustru, Christiane Annette, født 
Just; hun har et hvidt kinesisk Sjal over den blegviolette Kjole og holder sin 
store Sommerhat i Haanden. Hun agter sig ud paa en Tur, Vejret er godt; Sol- 
reflekserne lyser ind i Rummet, paa hendes Ryg, paa Konsulens hvide Hoved, 



160 

paa den skarplgrønne Væg, hvis intensive Farve fremhæves af den vissentrøde 
Uani[)skibsj)lakat, paa Skilderiet over Pulten, hvor det hornfiskebensgronne 
Snit paa den store Protokol gør stor malerisk Effekt. Hendes Spørgsmaal til 
Manden er, efter en — mig af Dr. Francis Beckett meddelt — Familjetradi- 
tion: »Maa jeg laane de to brune Heste?« 

Naturligvis har Skitserne til Billedet større Friskhed i Behandlingen. Den 
tidligste, hvor Hunden lofter sit Hoved, er lidt tung og brun, den anden, der 
omtrent har Billedets Komposition, er derimod i enhver Henseende fuldendt 
mesterlig. Hendes Kjole er her lysblaa, Sjalet rødligt violet. Tonen har en vis 
fin Mælkethed, og der er over alle Genstandene i Rummet en Luftighed, der 
desværre ikke er bevaret i det store Billede. Det er bleven noget tungt, haardt 
og sortladent; Skyggen i Konsulfruens Hoved er temmelig død. Formerne i 
hans sta-rkt belyste Hoved er blevne en Smule rigeligt drejede efter jMarstrands 
sædvanlige Facon, Udtrykket er ikke helt levende. Skitsen giver en mere 
rammende Karakteristik af den livstrætte Olding. Da Konsulen allerede døde 
d. 15 August 1849, er Hovedet paa Billedet rimeligvis fuldført efter Studierne. I 
Reglen stræbte Marstrand længe at forbedre sine Billeder; det store Dobbelt- 
j)ortra't, som trods de nævnte Ufuldkommenheder maa regnes for et af hans 
mest fremragende Værker, udstilledes før.st i 1852. 

Det store Gruppebillede, som Marstrand i Aaret 1850 malte af Fru Vilhel- 
mine Hage og hendes to Børn , Datteren Vilhelmine og Sønnen Alfred, er et 
Forsøg i en hel anden malerisk Stil. Skyldes det sære, smalle Højdeformat et 
Lune hos Kunstneren eller Hensynet til en for Billedet bestemt Plads? Paa 
dette snevre Rum er de tre Figurer anbragte i en Opstilling, for hvilken der 
ikke er søgt nogen Motivering. Men de er alle tre fortrinligt karakteriserede. 
Den lille Dreng fremviser et Billede af en tyk Moppe, bag ham søger en 
Barnebuste paa en høj Sokkel at afbalancere Kompositionen. Den halvvoksne 
Pige med det levende Smil er næsten en italiensk Type. En vis Sødme i den 
unge Frues Udtryk minder ogsaa om Italien ; eftertænksomt støtter hun ven- 
stre Haands Pegefinger mod Kinden; den plastiske Stilling erindrer om Statuen 
af Pudicitia. Mærkelig er Billedets Farve. Den har ladet Peter Hjort taMike 
paa Giorgione, (Kritiske Bidrag; konsthistorisk Afdeling, S. 42,) og selv om Sam- 
menligningen med Giorgione ikke er trællende, er det forklarligt, at den har 
kunnet melde sig. Billedets Farvestyrke turde vel i alt Fald i dansk Malerkunst 
va*re temmelig enestaaende. De sorte Farver i Fruens Dragt — og i hendes og 
Datterens Øjne og Haar — har den mest intensive Dybde, Baggrunden er saf- 
tig rød, den lille Piges Kjole ren og sta-rk blaa. Drengen i den spraglede, skotsk 
ternede Bluse har kridhvide Bukser og røde Strømper, Papiret med Moppens 
Portræt er blændende hvidt. Men Farven har mere af Kraft end af Finhed. 

Mellem Marstrands Enkeltportræter fra denne Tid tindes mange fortræffe- 
lige, saaledes det lille, karakterfulde Portræt af Drewsen. Særligt anselige er to 



161 



legemsstore Knæbille- 
der. Det ene, der maltes 
1S49, fremstiller Fru 
Signe Puggaard, der i 
sort Dragt med hvid 
Krave staar støttet til 
en Marniorkamin , paa 
hvilken der er en Vase 
med Blomster, hvorfra 
hun har taget en Rose. 
Det andet er det i Vin- 
teren 1850— 51 malte — 
nu Frederiksborg tilho- 
rende — Portræt af H. 
C. Ørsted. Uagtet først 
Vintermørket og senere 
Ørsteds Utilpashed og 
Utill)ojelighed til at sid- 
de Model lagde Hindrin- 
ger for Arbejdet, vedlige- 
holdt Marstrand Inter- 
essen for Opgaven. Ør- 
sted sidder tankefuld, 
tilbagehenet i en Siol, 
paa hvis Ryg hans ven- 
stre Arm hviler, den boj- 
re er udstrakt paa Skri- 
vepulten med det grøn- 
ne Klæde. Foran den 
i'ødtbetrukne Stol ses et 
Kompas i grøn Kasse, i 
Baggrunden en Globus 
og fysiske Instrumenter. 
Den smukke og stateli- 
ge Holdning har det fæl- 
les med mange andre af 
Marstrands Portra'ter, i 
Gennemførelsen er det 

et af de bedste. — For sine Genrebilleder anvendte Marstrand i de to første Aar 
efter sin Hjemkomst na^sten udelukkende sit store italienske Motivforraad. En 
Undtagelse danner den skemlefulde Fremstilling af Matroserne Schrøder og Jeu- 

11 




Portrælbillede af Fru V. Hage med Bo 



162 

sen, der en Aften i 1848 Cni liiiggen »Najaden« er roede ind til den slesvigsl^e 
Kyst og der er tagne ti! Fange af Oprørerne, men — som de dnrkdrevne (iav- 
tj'vc, de er, — tager Maal af Fangevogternes Dumlied, og ved at fort;i'lle dem 
lystige Sømandsliistorier forl)ereder deres Undvigelse. Mærkeligere er dog Mar- 
strands dristige ICrobringsforsog paa et andel nyt Tciritorium. 




m^ 






-■je^'- .-^^^ZZ 



Sliulietegniiig til Poilrælel af H. C. Ørsted. 1850. 



Den 14de November 1849 skulde Oehlenschlagers 70 aarige Fødselsdag fej- 
res med største Glans, og Feslkamltéen anmodede Professor Marstrand — thi 
Akademiet havde den 8 Nov. 1848 valgt ham til Rørbyes Efterfølger som Pro- 
fessor ved Modelskolen, — om til denne Højtidelighed at male en Festdekora- 
tion af samme Art som den for det skandinaviske Selskal) udførte Fremstilling 
af Bellmanns Apoteose. 

En Morgen gik Marstrand op til Bindesboll, der endnu laa i Sengen og som 



163 

sædvanligt havde anbragt Ur, Nøgler og Penge i sin Parj-k paa et Natbord. 
Marstrand erklærede sig nde al' Stand til at hitte et passende Emne l'or et stort 
Skilderi til Oehlenschlager-Festen. »Mal Ægirs Gæ^stebud!« sagde Bindesbøll. 
Marstrand studsede og svarede: »Du kan sagtens; de gode Idéer kommer nok 
lettest ud af Hovedet, naar der ingen Haar er paa det!« Det var jo en god Idé; 
intet Emne kunde passe bedre til Fest for Digteren af »Nordens Guder«. Og 
N. M. Petersens nysudkomne »Nordiske Mythologi« havde netop anbefalet 
Malerne delte Emne som et af Mytologiens bedste. 




A^V ,>' 



i-iie Schroder 



■ tagne lil Fange af Oproi-crne, forbei-eder deres Flugt. 1S4 9. 



Billedet maltes i Limfarve paa et La^rred, der var over 5V2 Alen i Hojden 
og 8V2 i Bredden. For Sojlearkitekturen sogtes efter Bindesbolls Anvisning 
Raad i Dahls Værk om de norske Stavkirker. I en flisebelagt Søjlegang, der 
fører op fra Havet, hvor Hvalen snøfter og Havfruer danser i Ring, har Ægir 
dækket for sine høje Gæster, mellem hvilke Loke, den uforbederlige Satiriker 
og Rabulist, ubuden har indfundet sig. Alle Guder og Gudinder har han sagt 
de mest ubehagelige Sandheder, rent i'orda'rvet Stemningen, saa de fleste har 
mistet Appetitten paa Hummeren og paa Vinen. Da kommer heldigvis Thor 
som den store Bastian og viser Spotteren Vintervejen. 

Det ses let, at Billedet er malt halvt i Leg og kun bestemt for et Gilde. Vidar 
med det bistre Blik er en ren komisk Figur; den skulende Loke, der for at af- 
værge Stormen hyller sig i sin Kappe, — som Basilio i sit Æselskind, — kan 

11* 



KU 



ncppe i fuldt Alvor opfattes som Slelhedens Repræsentant. Maaske havde .Mar- 
stiand endog Sympati for Skumlerens Udfald mod Ydun, Gefion, P^rigga, 
Freya, og mod de Guder, der snakker, men ikke slaar. Komisk er den gamle, 
gemytlige Ægir, komisk Freyas Kat, hvis Interesse fanges af de Flagernuisvin- 
ger, med hvilke Loke »vredt ombandt Ha>len.< I al sin ødsle Overgivenhed er 
delte IJillede alligevel en Hedrift. Søjlerækkernes Perspektiv giver dets klare, 
rige, udlryksfukie Komposition et festligt Vvæg og en pompøs Holdning. Det 
gav det kvnge attraaede afgørende Bevis for den nordiske Mytologis IJrughar- 
hed for Malerkunsten. »Atter har Aser gæstet vort Land,« lød det med Rette i 
Henr. Herz' Sang ved Feslen. Marstrand havde kun behøvet med let Haand 
at gnide I""antasiens Lampe for at fremkalde Valhal. Til Tort for alle llittige 

Grublere havde han »med Lethed, ved 
et Lander,« fundet den Skat, de møjsom- 
meligt forberedte sig til at søge. 

Saa ma'rkeligt kan det gaa, at netop 
den Kunstner, der overfor Constantin 
-' Hansen havde gennemhaanet de natio- 
;i nåle Restra-belser, forst naaede ind til 
Bestræbelsernes Maal. Saa mærkeligt 
kan det gaa, at netop Marstrands Billede 
foranledigede Orla Lehmanns Bestilling 
hos Constantin Hansen paa Fremstillin- 
gen af Ægirs Gæstebud *, livorved Con- 
stantin Hansen for Alvor droges ind paa 
Behandlingen af de nordiske Emner. Fra 
Marstrands Komposition bevarede han Anbringelsen af Hovedpersonerne, I^oke 
og Thor, ogsaa af de to na^st^ igtigste Figurer, Odin og Ægir. Han havde gjort 
de mest omhyggelige Studier af nordiske Typer, og havde sin grundige kunst- 
neriske Dannelse til Stolte. Men i Sammenligning med ^larstrands krydrede 
Festret er Constantin Hansens Billede una^gteligt en Fastespise. — 

Efter sin Moders og Osvalds Død folte Marstrand Savnet af Hus os; Hjem 
stærkere end nogensinde før. Hvad hjalp det ham, at han var Professor og 
havde gode Bestillinger, at Kunstforeningen købte Ischia-Dansen for 1000 Rd. 
og Suhr det store Osteribillede for 1500 Rd., naar »Skjebnen har udseet sig 
ham til det Offer, hvori den vil fremstille det sørgelige Ideal for alle Peber- 
svende.« Med sin sædvanlige Aabenhed fortalte han sine Venner sin Kvide. 
Aftenen efter et Formiddagsbesog hos Marstrand i Juli 1849 beretter Johannes 
Fibiger i et Brev til sin Forlovede hans Tilstand saaledes: »Han kan ikke 
male, han gider ikke reise, han driver fortvivlet om som en Fugl uden Mage. 

* Det nævnes ikke i Hannovers Bog. men bevidnes ndtnkkeligt af J. L. L'ssing i llliisircrcl 
TUleiuU; 1 Okt. 18G5. 




; Kokkejjigen. 



16.1 

Først troede jeg, det var den almindelige Sonimerkjedsomiiielighed i Byen, og 
foreslog ham at reise over til Armeen, hvor der upaatvivlelig tor Tiden maa 
være godt Selskab for Malerojne. Men da han ved Ordet Armeen slængte Ci- 
garen og beg^t'ndte at lade sit Lune gaae ud over Selskab af hitter Mandfolk, 
blev jeg virkelig ængstelig for Tilfa'ldel, og forsøgte at studere Patientens Til- 
stand ved al fremføre for hans Blikke nogle af de mange kvindelige Modeller, 
jeg har Hovedet fuldt af. — Men ak, jeg fandt, at Sygen var værre end jeg havde 
troet, den er allerede reflecteret. Han begyndte at fdosofere og han inddelte: »See, 




-Egirs Gæstebud. Pennetegning paa litogralisk Sten efter det 1819 malte Limfarvebilledc. 



af dem, der er i en Alder, som passer sig for mig, er de yjiperste naturligvis alle- 
rede tagne — og de, der er tilbage, har let Hensigter. — Saa de ganske unge, 
saadan paa en 17 — 18 Aar, en af dem kunde man dog ikke forsvare at tage, 
om man ogsaa kunde faae hende. En Pige maa dog have Tid til at nyde sin 
Ungdom og skal ikke henkebindes til en gammel Mand. Synes Du vel?« Ven- 
nen svarede: »Skyd Hjærtet op i Livet, og drag ud blandt Kvindcfolket, saa 
flyer Lykken dig nok den Himmelsendte, som hverken er for gammel eller for 
ung.« »Han vred sig ærgerlig, og malte i nogen Tid taus løs paa sit La-rred. 
Saa begyndte han igjen: »Hvor skal jeg finde dem? Hvor er de Kvinder, der 
henriver En? Jeg kjender ingen.« — Jeg blev bange for at han skulde forlange 
min Hja^lp, og udtalte mig, synes mig, meget net om, at i det Stykke duer An- 
visning ikke, skal man tage med sit eget Hjærte, maa man ogsaa see med sine 



16B 



ej,'ne Øine. Men itllid kom hans sædvanlige Grubleri igjen. Han roiste sig, gik 
nogel omkring, lik saa l'at paa el Papir og et IMyant og begyndte at tegne: Det 
er netop lllykken«, forklarede han, >al jeg allerede er kommen til den Alder, 
da Følelsen ikke har den Friskhed henger. Hvergang jeg seer en Pige, som jeg 
la-nker, kunde blive en god Kone for mig, er Følelsen dog ikke sta-rkere, end at 
jeg ligesaa godt kunde lade del Forhold falde igjen, som jeg kunde pleie og 
frede del, og saa maaskee faae noget ud af det, naar jeg vilde. Og det er utaale- 
ligt, der niaa være en Nødvendiglied, som binder og tvinger, ellers vil F"or- 

standens Betænkelighe- 
^^^^^^m _f. _ j der straks ødelægge mig.« 
^^^^^^p Under dette sad 

BHr^^^ .^BBIfev ^^'1 M ''^" "S tegnede den ene 

w^m- ■fti iX -^ •'åalit kostelige F'rierscene efter 

den anden; Ting der, om 
han gad ojjbevare dem, 
gjerne kunde komme til 
at smykke Samlingerne. 
— Saa ringede del, og med 
det Udraab: »Nei, del er 
ikke til al udholde al leve 
alene !« foerhan op og løb 
mod Døren, med saa vidt 
udstrakte Arme, som om 
han vilde fange en rigtig 
Hjertenskan-.« Men det 
var kun Suhr, der »med 
sin stive Ryg og impo- 
nerende Knirkestovler« 
overbragte Professoren 
en Indbydelse til Solysl, 
hvor han vilde trælle Pro- 
fessor Heiberg og Frue. {.Joh. Fibiger: Mit Lio og Levned, S. 238—240.) 

Utallige af Marstrands Tegninger fremstiller Kvindens Magt over Mandens 
Sind og Sans. I enhver Periode af hans Kunstnerliv forekom den ham bestem- 
mende for det vigtigste Kapitel af normale Menneskehjerters Saga. Romeren 
gør Kur til den smukke Pige i Osteriet, Neapolitaneren til Fiskerpigen, Præsten 
til sit Skriftebarn, Antonius til Engelke, Leander til Leonora, Faust til Mar- 
grethe, Kunstneren til sin Model, Balkavaleren til sin Dame, Bondekarlen 
til Maren, Gaardskarlen til Kokkepigen, Soldaten til Ammen, Sømanden til 
Amagermo'r. Der er i Marstrands Tegninger Frierscener af enhver Art. Unge 
Friere og gamle, lykkelige og ulykkelige. En stakkels Friers Uheld bevidnes 




Frieri lil en Enke. 



167 

af Tegningens Unclerskrill: > .feg er temmelig overbevist om at jeg aldrig kom- 
mer til at elske Dem! — Au!« Bister og sm- sidder den gamle, dekorerede 
Kammerraad ved Thehordet, medens Værtinden er ved at do af Latter over 
hans Frieri. De gode, trofaste Hjerter vindes ikke for Guld. — 

Omsider lykkedes det Marstrand at linde og vinde den, han sogte. Johan- 
nes Fibiger skriver den 19 Febr. 1850 til sin iSIoder: »laften faaer du den 
glædelige Nyhed. Vor Ven Malermesteren har fa>stet sig en Hjærlenskjær, som 




Den forsmaaetle Bejler. 



skal være en overmaade elskelig, forstandig og kunstfærdig Kvinde, og hedder 
Grete Weidemann, af Hjemstavn ^'esterl)ro og af en Familie, som ikke er 
ukjendt i det Verdenshjørne. — Jeg har endnu ikke seet ham, han er ikke til 
at fange. Jeg forsøgte det Kl. 8 imorges, men ogsaa da var han allerede ude, 
jeg kan ta'nke for strax at leie Viereiser og bestille Bryllup. Skade, for han 
maa være meget fornøielig at betragte. Om Aftenen er han naturligvis endnu 
mindre at faae at see, for hun spiller og synger saa uforligneligt dejligt, at 
hans musikalske Øre nødvendigvis maa lytte til det langt ud paa Xatten. Imid- 
lertid gjør jeg for ham, hvad jeg kan. Jeg har netop idag maattet forsøge mig i 
de udførligste Skildringer af denne mærkelige Mester, da man her hos Langes 
er meget nysgerrig efter at erfare, hvorledes det Vidunder af en Mand seer ud, 



168 



som med Storm har kiiiiiicl indtage el i deres Øiiie hoilslaaende og af alle i 
deres Kreds saa heimdrel Va-seii, som denne kunslforslandige Dame skal være.« 
Marstrand folie sig godt |)aa Vej til at blive fuldstændig lykkelig. .la, kunde 
jeg l)lol linde Ord til al udtrykke Dig«, skriver han til sin Forlovede, ^hvor Din 
Kja-rlighed er en sød Halsam for min Sja'l, hvor den har, ligesom Foraarsliif- 
len, hvori jeg imorges badede mine Lunger, en oploende Varme for den lis- 
skorpc som ofte keggcr sig om mit Hja-rte! — Du er den Soel, der tilsidst skal 

med Dine Straalers Magt beseire 
Mørket, jeg vanker i, saa at Livels 
Skjønhed kan udfoldes for mit 
Blik. — Jeg var glad idag ved det 
milde Veir, man er dog ligesom 
Spurvene, af samme Natur — og 
det er godt. Der var en Kjælder- 
kone, der stillede hele sin Have i 
en Balle ud i Hendestenen og var 
usigelig glad over den Herlighed, 
del gjorgodt at seeden nøjsomme 
(ikede, man griber i sin egen Barm 
og foler sig mindre end en Spurv. 
Kjæreste Grethe, abbia pazienza ! « 
— Den 8 Juni 1850 stodBryllupet. 
Bryllupsrejsen gik til Dalarne. 
H. (".. Andersen fort;vller — i Mil 
fÅi's Eventyr. S. 499, — at han 
havde givet Marstrand Anvisning 
paa det rige Billedstof, som fand- 
tes her. Det bekræftes af et ikke 
afleveret Anbefalingsl)rev, skrevet 
af Digteren Atterbom i l^psala lil 
hans Svoger, Provst Kkenslani i 
Stora Tuna. Den, som framlcninar dessa rader, ar en Dansk Målare, Profes- 
sor Marstrand, som med sin Fru reser ui)p till Dalarne, alt der se midsommarn 
oeh socka nya amnen for sin pensel. Han har derlill blifvit inspirerad af An- 
dersen, från hvilken han medforde ell vanligt bref.« 

Marstrands store Kirkefærdsbillede fra Dalarne er ogsaa paa en Maade en 
Illustration til H. C.Andersen. Andersen har i hvert Fald i sin Bog »I Sverrig« (1851) 
udførligt beskrevet Motivet, den straalende Farvevirkning af de mange male- 
riske Dragter — ikke mindst Smaapigernes »gurkemeieguie Klædninger, — en 
klar Solskinssøndags Morgen paa Skovvejen til Leksand Kirke, og ved Bredden 
af Siljan-Søen, naar denne laa blank og blaa, »Tolv lil fjorten lange Baade, af 




Wilhelm Marstrand og Margrethe Weidemann. Efter et 
Daguerreotypi fra deres Forlovelsestid. 



169 

Form som Gondoler, laae allerede trukket op paa den Hade Strandbred, der 
her er oversaaet med store Steen; disse selv tjente de Landstigende til Bro; hen 
til disse lagde Baadene, og Folkene klattrede, gik og bar hinanden gjensidig 
iland. Der stode vist henved tusinde Mennesker paa Strandbredden, og langt 
ude paa Søen kom en ti å tolv Baade endnu, nogle paa sexten Aarer, andre 
paa tyve, ja fire og tyve, roede af Mandfolk og Fruentimmer, og hver Baad 
pyntet med grønne Grene. Disse og de brogede KUedninger gav det Hele noget 
saa festligt, saa phantastisk rigt, som man ikke skulde troe Norden eier det. 




Skiise til »Kirkefærd i Dalarne«. 

Baadene kom nanniere, alle iirojifulde af Mennesker; men stille, uden Stdi og 
Tale kom de og balancerede op til SkovskraMiten; Baadene blev trukne op paa 
Sandet; det var til at male, især eet Punkt, nemlig Veien op ad Skovskrænten^ 
hvor den hele Skare bevæger sig mellem Træer og Buske.« Ved Kirken for- 
mentes paa en saadan Dag at være »over femtusinde Mennesker samlede; '•'. 
»Maler, tag Skizzebog og Farver, drag op i Dalarne, Billed ved Billed vil aaben- 
bare sig for dig.« 

Da Marstrand var vendt hjem fra sit første Besøg i Dalarne, modtog han — 
gennem C. A. Thomsen — en Bestilling til Galleriet paa et stort Maleri af 



* En anden Besliiivelse af »Kyi korodden« eller Båtfarden: til Leksand findes i /■>. liarfods 
1861 udgivne Rejse i Dalarne. 



170 

Kirkefærden over Siljnn-Søcii. Han rejste derfor først i Juli I80I derop igen 
for at gøre ny Studier. Denne Gang kunde hans Hustru ikke følge med. Den 
l,'3de Maj \i\r Søimen Poul bleven født. »Kn rask Dreng med deilig N;ese, god 
Høst og øvrige gode Q\aliteter saavidt skiønnes kan«, skriver Marstrand ."} Dage 
senere til Fibiger. »(Irethe })efinder sig overmaade vel til Dato og er paa sin 
stille Maneer meget lykkelig, saavelsom jeg da. Ja! det var en Begivenhed, 
naar det er lykkeligt overstaaet, og den vil bære stadige Frugter, om (nid vil, 
for Hiertet. Det er mærkeligt, hvor Naturen i sine Grundtræk er bred og sik- 



'!-'': , "» 




",/• 



^-r^e-^-^a^^O^r 



■^/J^y :,""r^ 



Landskab ved Mora, 

ker i sine Yttringer, hvor ingen Vrøvl eller Vaklen af menneskelig Viden og 
Villen og Conveniens kan snakke med, velgjorende og beroligende. Saadan en 
Fyr, det er en Realitet, det veed man hvad er, Moderen er ligesaa — og jeg 
maa tilstaae, at min aandige Natur ikke er stærkere, end at den tra-nger til 
stærke sandselige og vexlende Indtryk for at føle Livet i sin Fylde. Man foler 
først da Ægteskabets Væsen og Hensigt. Det er nu min Mening.« 

»Det er mig en ganske ny Fornemmelse at reise dennegang,« skriver han 
hjem fra Sverrig, »mine Tanker, som før uden Ro bestandigt ilede fremad, 
gaae nu bestandig tilbage til Dig og Drengen. Jeg føler, at jeg har faaet et 
Hjem, et Centrum, som jeg dreier mig om, min Reise er en Radie, der hvor 
langt den saa strækker sig, dog har sit faste Modpunkt, som tilsidst tra'kker 
den tilbage til sit Udspring.« »Naar jeg i min ypperlige Gig, af hvis Kjøb jeg er 
stoltere end af vor anden Equipage, kjører igjennem de lange Skove, hvor i 



171 

Eftermiddag efter Regnen Duften af de forfriskede Graner dg Fuglenes Quid- 
der og Solens langstribede Forgyldning mellem de nøgne F'yrrestaninier virke- 
ligt vare henrivende jNIonienter, da folte jeg mig ene, og dog takkede jeg Gud 
for at han siden sidst jeg saae disse skjønne Ting, havde ladet vort IJv udfolde 
sig langt rigere end jeg ifjor kunde tænke mig det.« 

Baade Leksand og Folket behagede ham mere end sist. Men stedsevarende 
Regn paanødte ham Uvirksomhed. »Du spørger maaske, skriver han d. 21 Juli, 
»hvorfor jeg intet kan gjøre i Regnveir, det skal jeg sige Dig. Først maa jeg 




Aften ved Siljansoen. 



have min hele Komposition færdig før det kan nytte mig at tage fat paa En- 
kelthederne, jeg vil nemlig kun have dette Arbeide for og ingen Tilfældigheder 
lade forstyrre mig. Siden kan jeg samle paa Maa og I"aa. Og saa ere Folkene 
her næsten alle i F'æboderne. Det er et meget vanskeligt Arbeide, jeg har paa- 
taget mig, og Gud veed om det bliver til noget ordentligt. — Igaar saae jeg da 
Baadene komme og gaae, det er et prægtigt Skue, men der er saameget Land- 
skab og Luft, naar Billedet skal have den Udstra>kning som i Virkeligheden. 
Den Masse af Baade indtager dog kun den mindste Deel af Billedet, vi faae nu 
at see. I hvert Tilfælde skal det van-e godt for mig at fæ^stne mig til Studiet af 
en bestemt Gjenstand.« »Jeg kan endnu ikke«, fortsætter han d. 24 Juli, »sige 
noget synderligt om Billedet andet end at jeg har faaet Compositionen arrange- 
ret og maa nu først have Landskabet gjort. Siden kommer Folkene hjem og 
ved en Student Alberg, der er godt kjendt her, faaer jeg nok Modeller. Det er 



172 

kun kjedeligl at de skulle have deres Stads i)aa, Ihi de ere iani^t smukkere i de 
daglige Kla-der med bare Fødder, især Høm. 

Den følgende Dag foretog han i smukt Vejr en l'dilugt til den anden 
Side Soen, og saa om Aftnen de l)laa Bjerge oplages i dens blanke Spejl; »hvem 
der havde den Kred og (ilands paa Lærredet! < »Igaar, tilføjer han d. 4 Au- 
gust, »saae jeg da 3die (lang I^andingen og saae meget smukke Ting, altid seer 
man een og anden Ting nyt, kan jeg nu blot beholde det i Krindringen til jeg 
skal male det i Kbhavn, derpaa kommer det an. — Idag har jeg tegnet min 




Dalbonder paa Hjemvejen fra Kirke. 

Composition op i det store for at see Virkningen, og Du kan da tro, at det nok 
kan blive godt, naar jeg blot faaer alle Studierne gjorte i delte daarlige Veir. 
Kunde jeg blot faae noget af den Farvevirkning i Vandet som jeg saae igaar, 
naar Baadene gled ind og speilede sig, og det Spil af Lyset paa Aarene, og Van- 
dets bløde Bølgeslag. Det er virkeligt et smukt Motiv.« 

Uagtet mange Mennesker i stærktfarvede Dragter regnes for at afgive et 
særligt »malerisk« Skue, kan det vel nok være tvivlsomt, om et saadant Skue 
just er et særlig taknemmeligt Emne for et Maleri. Et Maleri maa dog fremfor 
alt have Helhed og Klarhed i sin Virkning. Tilsigter Maleren at karakterisere 
selve det brogede Virvar, maa han vel helst som Impressionist forsage Rede- 
gørelsen for Enkeltheder. Marstrand har i sit store Kirkefærdsl)illede villet 
give baade i Pose og i Sa'k. Alt, hvad han har iagttaget og erindret, har han 
villet samle paa dette Lærred. Han har dvælet ved Luftens Skyer, ved Kirken, 



173 

Træerne, Skrænten, Stranden, Søen, Baadene, han laar iklve kunnet faa nok af 
Grupper, af Figurer, af fortællende Motiver, af karakteristiske Detaljer. Ellers 
har Marstrand, selv i sine mest figurrige Billeder, behersket klasserne strengt, 
fordelt (irupperne saaledes, at de ikke blev sideordnede i Værd og Betydning. 
Der er her et Utal af Figurer i samme Plan; Øjet Hakker hen over denne 
Mangfoldighed uden nogetsteds ret at indbydes til Hvile. 

Adskillige — derimellem Julius Lange (Nutids Kunst S. 172 — 174) og jeg 




Kirkegængere ved Leksand Kirke. 



selv — har fundet del idroligt, at »Dalfolket om Søndagen begiver sig paa en 
saa kolossal Folkevandring for at komme i Kirke.« Efter H. C. Andersens 
Vidnesbyrd synes Marstrand dog ikke i saa Henseende at have gjort sig skyl- 
dig i nogen stor Overdrivelse. Men Skitserne, der er mindre overfyldte med 
Figurer og har lettere overskuelige drupperinger, afgiver ubetinget bedi-e Bil- 
ledmotiver. Ved Skønheden i sin lette, lyse Farvetone og Friskheden i sin 
gnistrende livfulde Behandling har desuden den Skitse, der ligner Billedet 
mest, umiskendelige Fortrin for det store Værk. 

Alligevel er dette jo et mæ'rkeligt og i sin Art udnuerket Arbejde. Det er saa 
betegnende for Marstrand, at han i Motivet har fundet et rimeligt Paaskud til 
at stable Pelion paa Ossa og fylde Overflødighedshornet lige til Randen. Der 
er hundrede Billeder i dette ene. Mamd og Kvinder hæger sig paa forskellig 



174 




Kiikefærd i Dalaine. Billedets venstre Halvdel. 



Ms, Drengene vil slukke deres Tørsl i Søen, en Fader balancerer i Land paa 
en Aare med sin lille Pige i Armen. I en nydelig (irn})|)e sidder en Moder og 
giver sit spæde Barn Die. En af de gnlkhedle Smaapiger — »Ællinger« eller 
> Kanarifugle« kaldtes de af Marstrand og hans Kone, — vil ikke slippe den 
gamle Spa-nde-Salmebog, som hende.s ældre Søster vil la^gge i det beskyttende 
Tørklæde, boklappen«. En Moder, der bærer sit mindste Barn paa Armen, 
rækker Haanden ud mod den »Ælling«, der med sin lille Buket i Haaiulen 



175 




Kirkefærd i Dala 



Billedeb liujic Halvdi:!. 



træt har sat sig til Hvile paa en af Strandens Sten. For Skildringen af interes- 
sante Skikke og Dragter har Maleren ikke glemt det alment menneskelige. 

Baggrnndslandskahet paa Kirkefærdshilledet er al Ære værd; — Skovgaard 
siges at have hjnlpet paa det ved at give Lnften en blaa Lasnr. — Men Mar- 
strands Landskabsstudier fra Dalarne er ilog langt ma'rkeligere og langt bedre. 
Ingen af vore bedste professionelle Landskabsmalere vilde de gore Skam. Et 
lidt gulligt Studie med en Bonde, iler aabner et Led, minder om Rump, et Stu- 



176 



die for Haggninden i det slore IJillede pna faldende om Skovgaard. I nogle af 
Marslraiuls Sludielegninger er der en Storhed 1 Motivopfatlelsen, sonv er højst 
uahnindclig i dansk Landskahskuiist. Og denne vil nejipe kunne fremvise 
niegel, der i Henseende til iidsogt Finhed i Tonen overgaar Marstrands (Iraa- 
vejrsstudie fra Leksand Kirke. 

Marstrands Breve fra Rejsen til Dalarne viser, al Naturen her gjorde el 

stærkt Indtryk paaham. Bjergenes 
smukke Linjer mindede ham un- 
derliden om Roms Kampagne; 
særligt herlige varde stille, smukke 
Aftner, naar den glødende Himmel 
spejlede sig i Søen eller Elven. Der 
var ganske vist inden Dørs 100 
gode Motiver, maleriske Interiører 
med samtalende Bonder, morsom- 
me gamle Koner eller nydelige 
unge Piger, Salmesangen i Kirken, 
Handelen i Kobmandshoderne, 
Dalpolskaen i Kroen, Spilleman- 
den i sin Stue; mest indloges dog 
Marstrand af de Motiver, hvor et 
Landskab, en Naturstemning, dan- 
nede Baggrunden. En Solskins Søn- 
dag havde den ny Provst præket 
i Leksand og Kirken havde været 
særlig stærkt besøgt, »det var bra 
roligt at se hele Veien de hjem- 
vandrende og hjemkjorende Bon- 
der fra Kirken.« Flere udmærkede 
Tegninger af Marstrand synes al 
gengive Erindringer fra denne Dag. 
Udover det, som fandt Plads paa 
det store Kirkefærdsbillede, an- 
vendte Marstrand dog for sin Malerkunst en saare ringe Del af den Motivrig- 
dom, han fra sine to Rejser i Dalarne havde nedgemt i »Flrindringens Spare- 
bøsse«. Hans Smaabilleder fra Dalarne er ikke meget betydelige, deres Behand- 
ling endog paafaldende mat og tør. Dét er jo let at forstaa, al der ikke er 
kommen megen Friskhed til et Billede, i hvilkel han 18(59, da hans Hustru var 
død, sogle al fremkalde et Rejseminde fra deres glade Bryllupsfærd. Men der 
er ikke synderlig større Friskhed over den »Frierscene fra Orsa Sogn<, Mar- 
strand malte lige efter sin Hjemkomst fra Dalarne. Motivet er overordentlig 




Dalkarl hos Kobiiiandon. 



177 



elskværdigt. En Stiuiietegning efter en Dalkiilla, der sad i en yndefuld, hen- 
slængt Stilling med Hovedet bøjet over sit Sjiøj, har aabenbart givet ham Ideen 
til at forøge sine Fremstillinger af danske og italienske Friere med Fremstil- 
lingen af en svensk. Saa forlegent smilende maatte sikkert den unge Pige sidde 
udenfor Bjælkehuset, naar 
den unge Dalkarl stod for- 
an hende ved Siden af sin 
Hest og søgte efter de Ord, 
der skulde indlede hans 
Friertale. 

I Orsa Sogn havde Mar- 
strand fundet den Befolk- 
ning, der efter hans Skøn 
baade bar de mest male- 
riske Klæder og i sig selv 
var Dalarnes ejendomme- 
ligste, et »stille, lidt fortrj'kt 
udseende Folk, meget ven- 
lige og beskedne forresten. « 
Men der er unægteligt ikke 
megen F'ylde eller Dybde 
i Marstrands Karakteristik 
af den svenske Landal- 
mue. Gennemgaaende er 
de mange figurlige Detalje- 
studier til Kirkefærdsbille- 
det ikke synderligt interes- 
sante, en kostelig Tegning 
af en grim Unge paa Mo- 
derens Arm hører til Und- 
tagelserne. Billedets en- 
kelte Figurer er heller ikke 
skar[)ere individualiserede 
end Marstrands italienske 
Typer, vel knapt saa skarpt. Fysiognomierne mangler ejendommelig Karakter. 
Flertallet af Dalkullarne har faaet et vel ahnindeligt Dukkepræg. 

Marstrands Rejser til Dalarne var den danske Malerkunsts første — og vel 
til Dato mærkeligste — Forsøg paa at trænge ind ad »den svagt betraadte Sti« 
mellem Sverigs Fjelde. Men Rejsen derop skyldtes en Tilfældighed; naar Regn- 
vejret i Dalarne gjorde Marstrand gnaven og hindrede ham fra at udrette andet 
end at læse i »Gil Bias« syntes Rejsen ham næ^slen en Urimelighed. »Det er 

12 




!ig fra Dalarne. 



178 



dog her i Norden fortvivlet,« skriver han hjem, »at man alchis kan gj øre nogen 
sikker Regning paa Veiret, det gjør del saa besværligt for Maleren; jeg vil der- 
for helst herefter søge mit landlige Stof hjemme, hvor man kan indrette sig paa 
at benytte det daarlige Vejr inde i Huset, — og man linder i (irunden lige saa 
godt Stof der som her, — det er altsannnen omtrent lige godt paa denne Side 
Alperne. — Dernede er det rigtignok noget andet, ligesom Sonmieren fra Mai 
til November. Eller ogsaa, naar man vil reise om Sommeren, maa Familien 
være med. Naar Drengen kunde sidde bag i Posen som her, saa kunde vi 
vandre sammen, — saa hængte vi ham i et Træ, naar han skulde vugges. — did 
jeg kunde see den lille Purk engang imellem.« Dalarne var hverken som Ita- 
lien Solskinnets Land eller som Danmark Hjemmet. Derfor kunde Landet 
trods al sin Skønhed ikke blive disse to Riger nogen farlig Medbejler til Første- 
pladsen i Marstrands Hjerte og i Marstrands Kunst. 




IX 

I en allegorisk Tegning har Marstrand sogt at udtrykke, at der var oprunden 
en ny Æra for ham, efter at han havde faaet et Hjem, en Hustru, et Barn. 
Det var Udslettelsen af hans Savn, Virkeliggørelsen af hans Drømme, Opfyldel- 
sen af hans Længsler. Af alle Livets kosteligste Eliksirer blander hans Hustru 
ham en Gudedrik, som Barnet rækker til ham. Fra den henter han Mod, Be- 
gejstring, Glæde, Stykke. Et Billede paa et Staffeli i Baggrunden viser Utilfreds- 
hedens Dæmon bunden og bastet. 

Naar han i gamle Dage havde spekuleret over Valget af en Hustru, var han 
naaet til den Slutning, at »en munter Pige,« »en let og lystig Character« vilde 
passe bedst for hans og Osvalds »triibselige Naturer.« Saaledes var dog ikke 
hans Hustrus Væsen. Margrethe Christine Marstrand, født d. 17 Maj 1824 som 
Dalter af OverretsprokuratorPoul Fredrik Weidemann og hans Hustru Julie, født 
Moldenhawer, hørte til en Slægt, der var kendt og anset ogsaa udenfor Vester- 
bro, hvor Fibiger har lokaliseret den. Hun var stille, alvorlig, blød af Sind, og 
følte sig allerbedst tilmode i landlige Omgivelsers dybe Fred; »de grønne 
Træer« skriver hun, »passe saa godt til min tause Natur.« Et Ægteskab med 
»en let og lystig Character« vilde visseligt ikke have bragt Marstrand samme 

12* 



180 



Lykke som Samlivet med denne sjælsfinc, følelsesfulde, kærlighedsrige, forslnn- 
dige, højt begavede Huslru. I Mismodels Timer var hendes trofaste Hengiven- 
hed hans bedste Trøst. Hun var ham ofte en fortrælTelig Hjælper og Raadgiver, 
»der sidder et godt Hoved paa Moerlille!« De havde ogsaa det P"ællesskal) i 
aandelige Interesser, som vel er en væsentlig Betingelse for et Samlivs blivende 
VaM'di. Hun havde altid haft Kærlighed til Kunst og malte selv i al IJeskeden- 

hed ret nette Smaastu- 
dier efter Blomster. Men 
i Opfattelsen af Kunst 
var han dog selvfølge- 
ligt hendes Lærer. Til 
(iengæld udvidede hun 
hans Kendskab til Mu- 
sik. De elskede begge 
god Musik lige højt, Mar- 
strands Breve beskæf- 
tiger sig fuldt saa meget 
med Musik som med 
Malerkunst. Hun giver 
kritiske Redegørelser 
for Operaopførelser og 
Koncerter , undertiden 
fristes man til at tro, at 
det er en Brevveksling 
mellem to Musikere. 
»Der er virkelig over- 
ordentlig megen Alvor 
og Dybde i Schubert«, 
skriver hun, »jeg troer 
ikke Du kjender ham 
ret, jeg vilde gjerne at 
Du skulde interessere 
Dig for ham. Kjender Du hans Sange? Jeg holder meget af dem, men synger 
dem sjeldent, da de ikke forstaaes, og jeg hellere gjemmer hvad jeg holder af, 
naar jeg frygter for at høre taabelige eller overfladiske Domme.« 

Glæden over Hjemmet fremlyser klart fra mange af Marstrands Arbejder. 
Hjemkommen fra sin anden svenske Rejse malte han det smukke Billede af 
den lille Poul, der i sin lysrøde Kjole sidder paa Moderens Skød og rækker 
efter en Rangle. Han havde hos Drengen fundet alle de Fuldkommenheder, 
Moderen havde lovet ham. »Næsen hævder fremdeles sin Plads i hans lille 
Ansigt og lader sig ikke fortrænge af sine runde Omgivelser, Panden er mere 




Kunslnerens Huslru med Poul paa Skodcl. 



181 

glat, Hagen igjen dobbelt med el Hul i og Munden kysselig, og Øinene, Glands- 
punklet i Ordets sande Forstand, i'aar daglig, synes mig, meer og meer Udtryk 
og Liv. Du skulde se bvor vist han betragter Dit Gulduhr, naar jeg holder det 




Prikken paa Næsen. 



for ham, og glæder sig over det. Han begynder ogsaa at pluddre saa smaat, 
saasom »æjyh«, »røh« o. s. v., dette Børnenes forste Sprog, som klæder dem 
saa velsignet. — Det er godt at jeg er af en saa lidt forfængelig Natur; jeg vilde 
ellers blive slemt opblæst af alle de Lovtaler jeg hører om ham.« Barneøjnenes 
Udtryk er særlig fortrinligt gengivet i ^Larstrands Billede. 

Mange elskværdige og udmærkede Tegninger fremstiller huslige Scener, 
Moderen, der betragter den nyfødte eller vugger sit Barn eller tager det paa sit 



182 

Skod. Hin kostelig Tegning viser hele Familien. Faderen sidder ved StafTelicl i 
Morgenløl'ler og maler Billedel al' el Par, der sparker i h'slig Dans, men da 
Moderen liar lagel Drengen af Vuggen, vender han sig mod dem og sælter 
Drengen en Prik paa Næsen. Hvis Marslrands Kunst havde faaet den l'ørsle 
Forædling i Italien, fik den den anden i hans Hjem. De varme Kilder, der laa 
dyhl paa Hunden af hans Natur, fik da Magt lil al sprudle frem med stigende 
Styrke. — 

Uagtel Bladenes Anmeldelser aldeles ikke var ham venligtsindede og flere af 
dem enedes i at finde Marstrand ganske fordunklet af Fru Jerichau, godt- 
gjorde forskellige Æresbevisninger, at Marslrands Kunslneranseelse var rod- 
fæstet. 1851 var han paa Kongens Fødseldag bleven udnævnt til Ridder, 
Aarel forud var han bleven Medlem af Kunstakademiet i Stockholm, og 1853 
blev han valgt til del danske Kunstakademis Direktør. Som saadan blev han 
hyldet i en Vennekreds, lil denne Fest havde Conslanlin Hansen digtet en 
Sang paa 17 Vers. Den sagde naturligvis ikke det davæ'rende Akademi Beha- 
geligheder. »Viismanden Confnsius Aanden er, som i det Huus mest sig aaben- 
barer.« Det var Grundmotivet for denne Smædesang, af hvilken det her maa- 
ske vil være tilstrækkeligt at anføre nogle Brudstykker. 



Viismanden var ikke dum, 
Snildt lian Kunsten lønner, 
Muserne kan ei faa Rum 
Meer, for deres Sønner, 
Som nu der Friljolig liar, 
Viismanden var ingen Nar, 
Saac paa det Reale. 



Nu saasnart vi præget har 
Sølv og Guldmedailler, 
Vi Stipendier regne laer 
Over Kunstcanailler. 
Conscqvcnte er vi ei. 
Stundom Ja og stundom Nei, 
Alt som Vinden l)læser.« — 



I det store Sneglchuus, 
Mellem Kunstens Jenser, 
Viismanden Confusius 
Himmelrigets Grændser 
Maaler med sin Tommestok, 
Raaber: »Vi af ICunst har nok 
For vor Enkekasse!« — 



Til at rense Augias' Stald 
maatte en Herakles, 
Anstalten staaer nu for Fald, 
Kan ei meer forkvakles. 
For paa den at holde Styr, 
Har man derfor valgt en Fyr, 
Som har Been i Næsen. — 



»Vi constituere os«, 
Raabte Allesammen 
»Til Autoritetscolos, 
Vi er Herskerstammen. 
For at liolde Folk i Skræk 
Laer vi Kunsten immervæk — 
I Minoriteten. 



Han jo Penselen forstaaer 

Godt at dirigere. 

Mellem mange Blærer faaer 

Han at præsidere 

Pokker tae Confusius, 
Marstrand kun og alt hans Huus 
De skal længe leve! — 



Orla Lehmann havde for Sommeren 1853 indbudt Marstrand til Vejle. 
»Dennegang troede jeg virkelig,« skriver Marstrand lil ham d. 23 Maj, »al jeg 
skulde blive min tagne Beslutning tro og mit halvt givne Løfte lil Dem : at 



183 



komme til de Jyders Land og tage Syn paa de Karle, saml weile noget under 
Amtmandens gjæstfri Tag med hele Familievrøvlet af Constantin og min egen 
Composition, men, hvis ikke alt Deres hele Bevaagenhed for mig ved at læse 
detle er fløiten, saa beder jeg at maatte have det tilgode til en andengang, om 
Gud lader os leve; thi mange særegne Omstændigheder have nu forenet sig 
saare heldigt for mig til at faae et længe næret Ønske opfyldt, nemlig at til- 
bringe et Aars Tid i Rom, deels for at gjore et Par Arbeider i Ro og Mag og 
deels for at opfriske Sind 
og Skind, og saa skulde 
min Kone ogsaa smage 
de hesperiske Æbler,hvil- 
kel neppe skeer, hvis nu 
ikke, uden at vi ville 
vente grumme længe og 
det er ikke raadeligt, thi 
saa er maaskee Forgyld- 
ningen baade af Italien 
og os. — See denne Reise 
skulde nu gaae for sig i 
September, men som Fol- 
ge deraf er jeg nodl til at 
blive hele Sommeren her 
i Snarens Quarteer og 
fuldende nogle Arbeider, 
som jeg er pligtig at af- 
hænde forinden, og deri- 
blandt en Gjentagelse af 
Barselstuen til National 
Museet i Christiania, saa 
De seer at jeg har HaMi- 
derne fulde, foruden alt ^" Hejseenndnng. 

det uhyggeligeVrøvl med 

Bortflytning og Opbevaring af alt del velsignede Bohave, som vi nu engang skal 
trækkes med her i Livet. Jeg har iblandt andet faaet et Skab at bære paa som 
giver mig nok at bestille i saa Henseende; thi del er saa stort at her knap er 
Rum for det i de smaa Huller som man nu i Kbhavn almindelig kalder Værelser. 
Det er forresten kommet fra en Herregaard ved Viborg og er et kosteligt Stykke, 
saa mægtigt i sine Forhold og saa prægtigt i Arbeidet. Det er vel et Par Hun- 
drede Aar og med udskaarne Ornamenter i Ibenholdt, all vel conserveret og nu 

istandsal saa al det seer ud som nyt. Med Kunsten gaaer det ellers saa 

som saa, den venter endnu bestandig paa at den politiske Gjæring skal standse 




184 



og give Ørsted den behørige Ro lil at tage den under Vingerne, saa De seer, at 
ogsaa vi ere i gode Hænder! — Men del er nu det saniine med det. Jeg maler 
Wille Hage i denne Tid, hun er i sin fulde Udvikling nu og et sikkert Qvind- 
lolk, kan De tro.« 

Han vedblev stedse i mange al' sine Billeder at genkalde Erindringerne fra 

Italien. 18')! malte 
han en aMidret og 
virkelig forbedret 
Udgave af Karne- 
valspigen, der her 
har faaet Vinløv 
over sin Balkon og 
Confetti paa dens 
Karm. Fra samme 
Aar er de udmær- 
ket morsomt for- 
talte, men rigtignok 
mindre morsomt 
malte Billeder »En 
Smed i sit Værk- 
sted« og »En Præst 
møder et Par Piger, 
der gaaer til Dans. 
1 852 malte han » En 
ilalienskDans«,der 
solgtes til Norge, 
og et temmelig tort 
Hillede efter den 
fortrætTelige Skitse 
med det dodeÆsel. 
Han havde selv en 
Følelse af, at det 
italienske Slof var 
ved at blive »muggent« for ham; den 1853 malte »Improvisator« var unægteligt 
egnet til at bestyrke denne Opfattelse. Han længtes inderligt efter at gense sit 
»andet Hjem,« og tillige vise sin Hustru dets Herlighed. 

Portrætet af den unge Frk. Vilhelmine Hage har han tydeligt nok vist større 
Interesse end Flertallet af sine Portrætbilleder. Modellen har aabenbart min- 
det ham om de romerske Skønheder, og hvad der ikke var lykkedes ham at 
naa i Studierne efter disse, haabede han at indfange her. »Hvad hende an- 
gaar,« skriver han hjem fra Italien i December, »da er jeg godt tilfreds med, at 




Del (IfKle Æsel. Sldlse lil det 1S52 malle Billede 



185 



jeg endnu ikke havde sendt dem del, det skal males helt om efter min Hjem- 
komst, thi jeg har isinde at gjøre noget magnifict ud af det.« Den uklædelige 
Haarsætning, Billedet i sin første Form havde, trængte ogsaa efter Fru Mar- 
strands Mening i høj Grad til at ændres. Men heller ikke i sin omarhejdede 
Skikkelse kom Portrætet til at tilfredsstille Marstrand. Fra Stege skriver han 
20 Maj 1856, tre Aar ef- 
ter at Portrætet var be- 
gj'ndt: »Det var mig me- 
get ukjært, at Hages har 
hentet Villes Portrait, 
som ikke engang sad 
fast i Rammen; det er 
ingenlunde færdigt og 
jeg sagde Ville at jeg 
vilde gjøre mere ved det. 
Gaaer det an at recla- 
mere det, saa vilde jeg 
gjøre det.« Uagtet Por- 
trætet er rigeligt ind- 
smigrende og vel i En- 
kelthedernes Behand- 
ling lader noget tilbage 
at ønske, overtræffer det 
dog langt de romerske 
Studiehoveder i kunst- 
nerisk Værd. Hovedets 
varme Lød staar virk- 
ningsfuldt mod den hvi- 
de Krave, det røde 
Baand, den sorte Kjole, 
og Billedets simple, 
smukke Holdning lader 
det paa Nivaagaard for- 
holdsvis godt taale det 
farlige Naboskab med udmærket, ældre Kunst. 

Kærligheden til Holberg bevarede Marstrand lige saa usvækket som Kærlig- 
heden til Italien. Han havde allerede tidligere følt sig fristet til at fremstille 
Colleghim Politiciim, og Emnet forekom ham niaaske at have vundet i Aktuali- 
tet under den ny Tingenes Tilstand i Danmark. »Det er sørgeligt, at den Poli- 
tica tager Luven fra alle andre Interesser,« skriver han 1854 til Thiele. Dog 
var det ham sikkert mere magtpaaliggende at give en rammende Karakteristik 




Vilhelmine Hage (senere Fiu Heise) 183 



186 

af alle Filistrene i denne Haandværkernes Fællesrepræsenlation end jnst al 
snerle de politiske Kandesløheiier. Han havde ingen Resj)ekl Ibr Herman van 
Ureniens froninie (leniyt, undle ham af sit ganske Hjerte (leskes Lussing for 
Læresætningen: »Kaaldsindighed er den allerstørste Dyd.« »Denne Dovenskab 
i Sja'len, denne egoistiske Sneglenatur, som de kalde Fromhed,« havde altid 
va'ret Marstrand i hoj (irad imod. Selv talte han sjeldenl til 20, Ibr han l'idgte 
en Lidskydelse. 

Mellem Marstrands mange fortrinlige Udkast til Fremstillingen af det poli- 




(lollegiuni poliliciini i ''Den politiske Kandestøber 



tiske Kollegium er Kunstforeningens store Skitse afgiort den fortrinligste. Den 
har en — selv hos Marstrand — ualmindelig Fyrighed i sin Behandling og 
i sin F'arve, en Farve, der i al sin straalende Rigdom — vissentrøde Dragter 
mod en grøn Væg, en hlaa Frakkeryg op mod Geskes citrongule Trøje — er 
højst indtagende harmonisk. Uagtet det 1852 udstillede Billede, som nu tilho- 
rer »Kunsthalle« i Hamborg, har en ret smuk, varm Farveholdning, der beher- 
skes af Mester Hermans røde Frakke i Billedets Midte, er det unægtelig betyde- 
ligt mattere. Og selv om her Geskes Udtryk af Ivrighed er morsomt trulTet og 
isæM- den eftertænksomme Politiker længst tilhøjre er bleven en kostelig Figur, 
har Karakteristiken af alle Kollegiets Medlemmer dog vundet ulige større Kraft 



187 

og Finhed i Marstrands senere Billede af det samme Emne. — Gentagelsen af 
»Barselstuen« synes aldrig at være bleven færdig*. Marstrand blev alligevel ikke 
i Snaregade Sommeren 1853, men flyttede med sin Familje ud hos Puggaards 
paa »Skovgaarden« i Ordrup. »Den allerførste og vigtigste Bevæggrund til at 
vi ere l)levne herude« , skriver Fru Marstrand derfra i Aug. til en Veninde, »er 
Wilhelms Helbred. Jeg fandt han saae elendig ud hele Foraaret, og jeg troer 




CoUegium polilicuni. l,Forarbejcie til del 1852 utlsUllede Billede). 



ogsaa han havde anstrængt sig over Kræfter med det svenske Stykke. Da saa 
denne Cholera kom paa, var han virkelig saa nervøs, og derved ængstelig, at 
jeg antog det for aldeles nødvendigt at han holdt sig i Ro herude. Vi havde stærkt 
isinde en Tid at benytte os af Eders Gæstfrihed, — men jeg frygtede for, ikke 

* Den 7 Sept. 1853 hedder det i et Brev fra Marstrand til Hoed : »Hvad Du skriver saa .skiont 
om min Virksomhed er ikke meget bevendt; jeg har niaattct male nogle Smaastykker og et Par 
Portraiter istedetfor det til Norge (Barselstuen) som Hoven ikke vilde tillade mig at faae ud paa 
Landet og som jeg derfor reent bar opgivet.« Den 9 .Januar 1854 taler dog Marstrand i Brev om 
til Roraaret at fuldfore »Barselstuen.« 



188 



al kunne afholde Wilhelm fra at gaae ind paa Slottet og male paa sin Barsel- 

Paa »Skovgaardcn« malte Marstrand 
bl.a. — efter et fortrinligt 
Forarbejde — det state- 



stue, og det vilde jeg ikke han skulde. 

lir 




lige og i sin milde Farve- 
lone smukke Portræt af 
Hans Puggaard i graa 
Frakke, gul Vest og hvidt 
Halsbind. 

Gamle Eckersberg blev 
d. 22 Juli et af Koleraens 
forsle Ofre. Hans Bolig 
paa Charlottenborg til- 
faldt Marstrand, og denne 
lik saaledes uventet et 
Sted, hvor han kunde an- 
liringe sit Bohave og det 
mægtige Renæ^ssance- 
skab, der gor saa smuk 
Virkning i flere af hans 
Kompositioner. Bindes- 
boll udarbejdede en Plan 
til Boligens Omordning. 
>Hvad nu forovrigt Ec- 
kersbergs Plads ved Aka- 
demiet angaaer,« skriver 
Marstrand d.l 1 August til 
Constantin Hansen, »da 
er det jo vist Alles Ønske 
at Du maalte besætte den 
og i den Anledning spor- 
ger jeg Dig, om Du jo ikke 
nok vil, naar det kan skee 
efter den nye Tingenes 
Orden, uden at Du gjør 
Medlemsarbeide, thi i saa 
Fald vil jeg proponere i 
Akademiet og nærmest for Ministeriet, at Posten bliver ubesat indtil Reformen 
er kommen istand. — Du maa endelig huske paa hvor vigtigt for den gode Sag 
det er, at Du tra'der til og styrker den af Staten nu engang indsatte Autoritet, 
thi Magt faaer Akademiet, naar dygtige Kræfter stjre det, og tænk Dig om, hvor 



Sollii'ilanten. 



189 



faae saadaniie vi have.« Constantin Hansen svai'ede onigaaende fra Vejle: »I 
skyldigst Giensvar paa Ærede af Ilte dennes undlader jeg ikke at meddele, at 
jeg paa Grund af nærværende europæiske og chinesiske Forhold er tilbøielig til 
at modtage Professor og Mandarinpost paa de nævnte Betingelser. — Naar Alt 
kommer til Alt, saa er det dog Maven der forer Penselen og en Professor uden 
Mave er ikke et Haar be- 
dre end en Professor 
uden Hoved. Denne 
Grundsætning er jo og- 
saa temmelig glimrende 
gjemmenfort i Akade- 
miet, som rigtignok el- 
lers af lutter hæderlig 
Omsorg for Maven be- 
tj'deligt har forda^rvet 
samme.« Mellem nogle 
spøgefulde Tilføjelser lil 
Brevet skriver Orla Leh- 
mann: »At De holder 
Deres Directorat i Itali- 
en, viser, at Deres Be- 
formiver er lige saa jam- 
merlig som alle de An- 
dres.« 

Selve Henvendelsen 
til Constantin Hansen 
viser dog, at Marstrand 
interesserede sig leven- 
de for Forholdene ved 
Akademiet. Han havde 
været mellem de ivrigste 
til at fordre en genneiu- 
gribende Beform og der 
syntes nu ogsaa at være 

de bedste Udsigter til, at en saadan omsider vilde ske. Sist i 1850 havde Mini- 
steriet nedsat en Kommision for at udarbejde et Forslag til Akademiets Om- 
ordning, det ibrelaa endeligt i Juni 1853 og angav i alt F'ald en Del va^sentlige 
Forandringer og Forbedringer, iMedlemsbillederne skulde bortfalde og Udstil- 
lingerne blive halvt uafhængige af Akademiet. Akademiet anbefalede d. (5 Ok- 
tober Beformforslaget til Vedtagelse. »Men dermed var man endnu ikke ved 
Maalel. Om det har været den Smule Forøgelse af Budgettet, Reformen forte 




d. ^Foiarbcjdc lil del 1853 malle l'orlra-l). 



190 

med sig, eller hvad Grunden har viurel, kan ikke ses af Akademiets Akter, men 
saa meget er vist, at forst den 28 Juli 1857 (under Hall's Ministerium) udkom- 
mer den kgl. Hekjendlgjørelse om Akademiels indre Ordning.« (F. Meldahl og 
P.Johansen; Det kgl. Akademi for de skjonne Kunster 1700 1904, S. 276). 
Der synes i Vii'kelighcden hos Ministeriet at have været stor Sparsommelighed 
og yderst ringe Interesse for kunstneriske Anliggender. Det kneh haardl for 
Marstrand at skalle Eckershergs Døtre en yderst beskeden l'nderstøltclse. > l-'ru 
Weis var her for at besøge mig,« skriver Fru Marstrand til ham 1 Jan. 1854, 
»og vi talte om hvor ærgerligt og sørgeligt det var, at Sponneck aldeles havde 
ladet Sagen falde i Statsraadet med den Yttring, at Eckersberg som Kunstner 
ikke stod saa høit at der kunde gjøres noget. Jeg talte med Fru Weis om, hvor 
sørgelig deres Forfatning var, og at det laae Dig meget paa Hjerte om de fik 
noget eller ei. Da hun kom hjem meddelte hun Weis dette, og han sagde da, 
at de maatte see at gjøre noget alligevel i den Sag. Saa ham er det vist man 
maae nærmest takke.« 

Efter at Reformforslaget var vedtaget i Akademiet, rejste Marstrand til Ita- 
lien. Hans Hustru, som havde glædet sig saa meget til denne Rejse, fulgte ikke 
med. Der ventedes en Forøgelse af Familjen, en Erstatning for den lille Pige, 
der var født dem i Dec. 1852, men som kun havde levet faa Dage. Den norske 
Billedhugger Kristoffer Borch var Marstrands Rejsefælle. 





X 



» T Berlin «, skriver Marstrand hjem fra Dresden d.21 Okt. 1853, »brugte vi Dagen 
X til at kaste et Blik i det nj'e Musæum. — Der vare tre al" Kaulbachs store 
Malerier færdige; alt var stort og pretentionsfuldl, og gjorde et Indtryk af Jagen 
efter at gjøre Spræl og være vigtig. Saadan saae hele Berlin ud, Mennesker og 
Boliger konstlede og kolde. — Her træffer man strax en anden Tone, som bedre 
stemmer med Gemyttet. — Verten satte sig til Bordet med os for at underholde 
os; uden at ynde den Maneer fortæller jeg det blot som Modsætning til Berli- 
neren , der fornemt maaler En med Øjnene for at give Ordre til de mange 
haarolieduftende Aander, han er omgiven af, om hvilken Ktage man qualifice- 
res til at beboe.« I Wien traf Marstrand sin gamle Ven Gurlitt og besøgte Theo- 
philus Hansen, der gav ham en ny Plan over Indretningen af Lejligheden paa 
Charlottenborg, en Plan, der tiltalte ham mere end Bindesbolls, men som dog 
ikke blev udfort paa Grund af Fru Marstrands energiske Protest og sønder- 
lemmende Kritik. Over Triesf kom han d. 29. Okt. til Venedig. 

»Det gjorde mig godt,« skriver han, »atter at se disse italienske Ansigter, brune 
og med gnistrende Øjne som graadige ligesom æde de Fremmede. Efter en reen 



192 



Skjorles Piuila'gning (hvilket Du vecd er en stor placere) gik vi strax paa Marcus- 
pladsen, ind 1 Kirken, om langs Qualen ind i de krogede Gyder og frapperedes 
ved hvert Skridt over den lorunderllge Verden, vi vare i. fc^n uhyre Fattigdom 
allevegne, som passer godt til al den l'orfaldne Pragt, men som dog l'aaer Kn 
til at studse, thi blot mod den man f. Kx. seer anvendt paa Kirken og Doge- 
paladset Ibrslaaer alt andet vi har seet Nord for Alperne slet inlcl. Al jeg der 
ønskede Dig ved min Side som overalt hvor jeg har fundet det godl kan Du 
begribe. — Jeg kan ikke noksom sige Dig hvor meget mere hjemlig jeg føler 
mig imellem Italienerne end mellem Tydskerne, og jeg troer godt jeg kunde 
tilbringe et Halvaarstid her, hvor jeg finder Stof for Malei'iet i høi Grad, men 
atler kun ved at leve sig lidt ind i del, thi strax at gjøre Noget her i denne 

Masse af Indtryk er 
umuligt, naar det ikke 
skal blive overfladiske 
Skitzer og dertil har jeg 
ingen Lyst. Derfor vil 
jeg til Rom , hvor Ter- 
rainet er bekjendt ; sma- 
ger det mig ikke mere, 
saa gaaer jeg niaaske 
her tilbage. Vi vare idag 
i Akademiet og vare 
rcent borte i Beundring 
overTitians Mariæ Him- 
melfart.« 

Minisiiuiic IV I v.nrdi- "^'^ I5estemmelse tro, 

rejste Marstrand efter et 
Par Dages ()])fiold i Venedig til Bologna, for derfra at følge med Borch til Rom. 
Men han vendte hurtigt om. Den 8. Nov. skriver han fra Venedig til sin Hustru: 
»Aldrig saa snart var jeg kommen ind i det flade Lombardi, før jeg fortrod at 
have forladt Venedig og jeg fattede den Beslutning at vende her tilbage og muligt 
opslaae min Bolig her af følgende Grunde: Tiden, jeg har bestemt til Rejsen, er 
for kort til at dele imellem Rom og her, og her vilde jeg gjerne blive noget, da 
her foruden at være et ganske nyt Terrain for mig er overmaade malerisk, der- 
næst er jeg Hjemmet og Dig nærmere, jeg kan oftere høre fra Dig og i mulige Til- 
fælde være bevægeligere. — Ved at gondole omkring i Byen før vi rejste herfra, i 
dejligtSolskin,fik jeg Venedig kjær og Lyst til at male her. O hvor ofte ønsker jeg 
ikke at Du var med i en saadan Gondol, naar man glider forbi alle disse dejlige 
Paladser og hvert Øieblik møder nye (jenslande, fulde af Liv og F'arve. Saa 
stiger man af ved en Bro, hvor tusinde Ijenslaglige Lazaroner ville hjælpe En 
op, og saa gaaer man i et Palads og seer paa Titian og Paolo Veronese, og saa 




193 

kommer, mens man glider videre paa den store Kanal, en Tiggerfamilie i en 
ussel Baad og anholder En og gaaer paa Siden, indtil man giver en Quatrin: 
det er nu den Families Levevej. Og disse herlige Kirker, som endnu prange 
med Riigdomnie, som kontrastere stærkt til den megen Usselhed udenfor, men 
det er den charakteristiske Side her, det er Fattigdommen og den forfaldne 
Pragt. — Kun paa Marcuspladsen, som er en Slags Sal, seer man den elegante 
men ogsaa kjedelige Verden. En Stilhed hersker her, som er velgjørende, ingen 
Vogne, ingen Dyr uden et Par Hunde og Duerne paa Marcuspladsen; kun Gon- 




Tiggergondolen paa Canale grande. Karion. 



dolierernes Raab og Skænden og Klokkernes Ringen høres. — Jeg befinder mig 
legemlig saare vel. — Det er for kort en Tid til at være i Rom, et halvt Aar; 
her troer jeg bedre at kunne profitere, thi Stoffet er mere concentreret. — Det 
gjor mig ondt ikke at see Vennerne i Rom, navnlig Ernst Mej'er og Puggaards 
(Frøken Heger), men mit Arbejde gaaer for Alt.« 

»See nu idag,« skriver han i et senere Brev, »have vi det deiligste stille Veir, 
slet ikke koldt og Maanen speiler sit halve Ansigt saa pænt i Canalen, — saa 
gik jeg ved Solnedgang min sædvanlige Aftentour og tænkte og tænkte, hvor 
deiligt det nu var om Du gik Arm i Arm med mig og at Du i det hele taget godt 
kunde været her, — men er det saa koldt i Værelset og Maleriet qvæler mig, 

13 



194 




Gyde i VenedijJ 



saa tænker jeg altid, at det er deiligt, at 
Du er hjemme med Poul. Imidlertid skal 
Du dog nok engang komme til Italien, 
især naar det har været et hedre Aar her- 
nede, saa at Du kan spise Druer og drikke 
Viin, thi det er umuligt i Aar, og da det er 
den bedste ja næsten den eneste Kakelovn, 
der findes, saa kan Du tænke Dig, hvor 
følelig Mangelen er. Men det er det samme 
— jeg skal nok bruge mig — og jeg har 
den Overbeviisning, at naar jeg først har 
faaet den tilbørlige Magt med Stoffet her, 
hvortil der paa ethvert nyt Sted skal Ti<l, 
saa skal jeg nok faae noget udrettet og i 
Tiden kunne glæde mig over mit Ophold 
her, og at jeg ikke af Utaalmodighed lod 
mig henrive til atter at forlade dette for at 
gaae til Rom. Igrunden er her alt nu, skjøndt 
Vinter, saa overordenlig mange Momenter 
i disse forunderlige Canalgader — Grupper 
af Huse, belyste fra oven og neden — lyst 
og muntert, skjøndt mange Gange Husene 
foroven synes at gaae reent sammen. Naar 
det bare bliver muligt at tegne i det fri, 
skal jeg give et Par Skildringer af saadanne 
Gader. Men den Tid maa jo vel komme, i 
Febr.-Marts tænker jeg da sikkert at kunne 
begynde. Endnu er jeg kun i Begreb med 
en Gondolscene, som jeg endnu mangler 
Studierne til. Jeg har seet en lille Baad med 
en Tiggerfamilie i paa Canale grande. Denne 
lader jeg attaquere en Gondol, hvoraf Her- 
skabet er i Begreb med at stige ud, og som 
giver dem Almisse. For at det skal blive 
characteristisk for denne nu tiggefærdige 
Bye, skulde man egentlig have Englændere 
til Gondolen, som stige ind i et Palads, nu 
Værtshuus, — nok jeg veed endnu ikke ret 
hvad. — Medens dette modnes tilligemed 
et Par andre Ideer, maler jeg et Par Hove- 
der — men Du kan ikke tro hvor vanske- 



195 

ligt det er at koninie ind i denne mørke Ansigtstone, — jeg har gjort et Par 
Forsøg, men er endnu ikke fornøiet dermed.« 

Marstrand var ikke udelukkende rejst ud for at søge nyt Billedstof. Han 
havde været meget misfornøjet med sine senere Billeder, ofte sort fortvivlet 
over dem, indbildt sig, at han begyndte at gaa tilbage som Kunstner. Hvor 
kært hans Hjem end var ham, tænkte han, at dets Uro maaske dog havde været 
hans Billeder til Skade. »Jeg tra-ngte egentlig til en Retraite i mig selv for min 




Musikanter paa Markuspladsen. 



Kunsts Skyld, jeg var kommet lidt for meget ind i det daglige Vrøvl og lod 
mig ikke et alvorligt og udholdende Arbejde være magtpaaliggende nok«. I 
Venedig havde han Ro og Fred til at studere, male Modeller, kæmpe med Tek- 
niken og søge at faa den i sin Magt. 

»Endnu«, skriver han hjem d. 30. Nov., »er jeg fast i min Beslutning at 
holde Vinteren ud her og leve ganske stille for Penslen og for Dig, — og ansee 
dette mere for en Slags Pønitense end for en Nydelse. Du maa imidlertid ikke 
tro, at jeg er utilfreds, tværtimod, jeg er taknemlig og glad for alt det gode jeg 
har hjemme og her, — jeg er kun utaalmodig, — Du kjender mig, — men og- 
saa det har jeg foresat mig at rette, og Ensomheden, hvori jeg lever, er godt 

13* 



196 



skikket til Selvbetragtning, saa jeg haaber at Du skal blive tilfreds med mig. 
og at jeg maa komme til at gjøre Dig lykkelig, som Du fortjener. Naar jeg nu 
bare maa være heldig i at bringe noget godt hjem, men del er utroligt hvor van- 
skeligt jeg mere og mere finder del at tilfredsstille mig selv; jeg synes jeg maler 
daarligere og daarligere. Ogsaa deri er min Utaalmodighed Skyld, thi at blive 

ved eet og gjøre det saa 
godt som muligt er mig 
saa vanskeligt ! Jeg sy- 
nes altid jeg har saa lidt 
Tid og maa skynde mig : 
ogsaa det er noget jeg 
skal passe alvorligt paa. 
— — Herre Gud , Gre- 
the, naar jeg blot ikke 
var saa gammel og stiv, 
saa kunde der maaskee 
endda blive noget af 
mig, nu til Juul bliver 
jeg de 43, snart l-iommer 
de 50, og hvad saa ! Dog 
kan det ogsaa være at 
jeg just bliver forynget 
til den Tid, thi endnu 
er jeg i Læretiden og 
Vandretiden , naar den 
er forbi, saa kommer 
Anvendelsen — ja Gu 
nå os ! løvrigt har jeg 
store Planer med Poul, 
hvis han har Talent til 
Kunsten, saa skal han 
slippe for den lange Læ- 
retid, og han skal lære 
af sin Navne Poul Vero- 
nese at tage fat ved den store Ende. De Karle have ikke vrøvlet længe, men 
ladet staae til; men de havde rigtignok ogsaa Plads til at røre dem paa, og man 
lod dem ingen Ro have; især har Tintoretto malet meget, man skulde tro han 
havde havt hundrede Hænder, imidlertid kunde han gjerne have ladet det halve 
ugjort, thi man bliver næsten kjed af ham. Titian blev 99 Aar og da tog Pesten 
ham, ellers havde han vel levet endnu, saadan Liv der har været i ham.« 

Aldrig tidligere havde den gamle Kunsts Mesterværker gjort saa mægtigt et 




To Venetianerinder. 



197 

Indtryk paa Marstrand som her i Venedig Tizians og Veroneses Malerier, over 
hvilke han var ved »at tabe Næse og Mund«. Idealerne for hans egen Tragten 
straalede forklarede fra Tizians Kunst med dens Sandhed, Sundhed, Glæde 
og Varme, dens ædle Simpelhed og Naturlighed, dens høje Skønhed, dens fine 
Harmoni, dens sikre Kraft. »Det Billede i Akademiet, hvor den lille Maria 
gaaer op ad Trappen til Templet, af Titian, er i mine Tanker uovertræffeligt, 
og saa er der et stort af Poul Veronese, Christus i Emaus *, kosteligt, — havde 
vi blot saameget som en Stump af et af de mange halvruinercde Billeder her i 
Kirkerne, saa vilde jeg give noget til det.« Tidligere havde han aabenbart kun 




skænket Veronese ringe Opmærksomhed, dennes herlige Billeder i Dresden var 
for hans Erindring »daarlige Fabriksnialerier, som mulig slet ikke ere af ham«. 
I Venedig betoges han aldeles af Veroneses glimrende Storstilethed, Bredde og 
Festlighed. Han følte dunkelt alt dette i Slægt med noget, han selv maaske 
vilde have haft Evne til at skabe, hvis Evnen var bleven uddannet under lyk- 
kelige Forhold, under de rette Lærere og ved de rette Opgaver, om han i Tide 
havde lært »at tage fat ved den store Ende« i Stedet for at pine sig med at til- 
fredsstille Pedanter og Filistre. Undertiden kunde hans Kunstnerliv synes 
ham næsten forfejlet, fordi det ikke var bleven udviklet i Overensstemmelse 

* Marstrands Opfattelse af Motivet er urigtig. Billedet fremstiller Levis Gæstebud. 



198 



med hans iiukMstc Natur. Allermest nedtrykkende var dog den Tanke, al hans 
Stræben efter at vinde det sikre Herredømme over Formen hidtil havde været 
ret lorgæves. Uagtet han var Professor ved Modelskolen, Direktør for Akade- 
miet, kunde han endnu neppe male et legemsstort Studiehoved, hvis Behand- 
ling tilfredsstillede ham fuldt. Hvad nyttede det da, at han nu saa klart saa 
Maalet for sin Kunst og havde de mange Ideer! Der klang for hans indre Øre 
den herligste Musik, men han kunde ikke føre den frem uden at Tonerne kom 
til at lyde ligesaa skrattende eller falske, som Tonerne fra den Koncert, med 
hvilken Markuspladsens Fuskere diverterede Kafégæsterne. Maaske kunde 
han dog endnu lære at mestre det genstridige Instrument, lære at male. Han 

havde jo i alt Fald her 
i Venedigs gamle Malere 
bedre Læremestre end 
han under sit sidste Op- 
hold i Italien havde haft 
i Schone-Miiller ogHahl: 
Rabl var netop kun en 
Karrikatur af Venetian- 
erne. Under Marstrands 
tidligere Lære- og Van- 
dreaar havde neppe no- 
gensinde hans urolige 
Sind gæret saa stærkt 
som i Venedig, hvor det 
stedse svingede frem og 
tilbage mellem lyse For- 
haabninger og mørk Fortvivlelse. For Dig», siger han til sin Hustru i et Hrev 
fra Dec. 1853, »vil jeg nu ikke engang, eller rettere sagt, kan jeg ikke tie med 
al Slags Mismod, der undertiden bema*gtiger sig mig. Du kender mig og veed, 
at det ikke er saa farligt som det lader, og at mit Sind er himmelhochjauchzemi, 
ziim Tode betrubt.« 

»Du har vist ofte bemærket,« skriver han i samme Brev, »hvor lidt jeg er Herre 
over mine Stemninger, og at saaledes mine Breve ere et uendeligt Vrøvl af for- 
skjellige Tankekrydsninger. Derfor kan et enkelt aldrig give Dig den fornødne 
Besked om hvorledes jeg har det, thi Dagen efter at det er skrevet, saa kan jeg 
have heelt andre Fornemmelser. En Ting er imidlertid den samme, det er, at 
jeg længes efter Dig, men derimod er min Tilfredshed med Opholdet her meget 
varierende. Det retter sig for det meste efter, hvorledes det lykkes, jeg foretager 
mig, hvorledes Veiret er, og hvorledes min Mave gererer sig. Dog er Facit, — 
idetmindste for Øjeblikket, — at jeg er vel tilfreds med at leve her dette Halv- 
aar kun for min Kunst og for at benytte den Ro, som jeg unægtelig har i fuld 




edig. 



199 



Maade, til at studere den fordømte Teknik. — Jeg sidder nu og venter paa en 
brun Satan, en Fisker, som jeg igaar begyndte at male og som lader til at ville 
narre mig idag. Jeg kan ikke faae Farverne dybe og mørke nok for at faae den 
Kraft i Coloriten, som disse Folk have. Man skulde tro, at det især var i det 
mørke og ikke i det lyse at Oliefarven havde sin Styrke, men det synes mig om- 
vendt. Jeg maa studere paa 
Midler til at faa den sorte 
Farve som Haaret har f. Ex. 
— Nu kom endelig Karlen 
og altid have de hundrede 
Undskyldninger. Det er ble- 
ven bedre end det første og 
jeg haaber det næste skal 
blive endnu bedre, jeg maa 
bringe det til at kunne male 
et Hoved alla prima strax 
færdigt; det er eet af mine 
Øvelsers Maal.« — En stor 
Trøst i alle sine Genvordig- 
heder fandt Marstrand i at 
læse Humboldts Ansichten 
der Nalur. »Det er et quæ- 
gende Bad at leve i denne 
friske Naturbetragtning om 
vor Klode i vor fordærvede 
sociale Verden, hvor alting 
er saa kunstigt og saa for- 
quaklet af Ondskab og For- 
fængelighed. Gud give, at 
man mere og mere maa faae 
Øjnene op for Guds rene Na- 
tur, thi del er et Kildevæld for 
vor Tørst , som aldrig stop- 
per. Ofte forekommer det mig at være Kunstens eneste Opgave at fremstille den i sin 
Simpelhed og Sandhed til Modvægt af al den Løgn og Forstillelse som Menne- 
skene avle, men Gud naade os, vi ere selv besmittede og blindede. Godt gjør 
det derfor at leve med andres Øjne, som have holdt sig friske, og saa haabe, 
at der vel ogsaa af og til gives os et Indkig i det Rige, som f. Ex. de store Kunst- 
nere have fortalt os om. Det er derfor en Fryd at see, at alle ere enige i det 
samme: i Sandheden og Simpelheden i Fremstillingen af det rene Naturlige, 
thi til dem, der tale om den gemeene Natur, vil jeg sige : Intet i Naturen er ge- 




Et Brudepar i Venedig. 



200 

nicent, det er kun Kunslen, der '^]ør den gemccn. Meyer skrev til niig al kun 
i Pavestaten kan man see Natur, alle andre Steder var den Iraadt ned af (civili- 
sationen, og derfor skulde jeg kun komme dertil og ikke lade mig forføre af 
de smukke Malerier her, men jeg har svaret ham, at min Natur havde nu sit 
Hjem i Danmark, og derfor var det Øiemed, jeg havde med min liejse, at øve 
mig (ligesom Elefanten, der gik om Natten og øvede sig i Dands, for ikke al 
faae Prygl om Dagen), lige saa godt al opnaae her som i Rom. Men hvor skal 
jeg glæde mig, naar Tiden kommer, at jeg pakker min Kufferl og igjen vender 
hjem og som jeg haaber med gode Flugter af mit Ophold her. Saa skal vi rig- 
tig nok have os en Svingom.« 

Ved SuUe Zatlere, lige over for Øen Oiudecca, havde Marslrand af en bort- 
rejst Greve lejet sig en Bolig med Udsigt over Havet til Norditaliens fjerne Bjerge. 
»Solen gaaer saa pragtfuldt ned udenfor mine Vinduer og giver det dejligste 
Skjær paa Vandet, som igjen er oplivet ved en Mængde Skibe og (iondoler.« 
Fra Stenkajen udenfor lød jevnligt Gondolierernes smukke Sang. Grevens Tjener 
sørgede fortræffeligt for Marstrands Opvartning, tilberedte hans Café latte og 
bragte ham Pærer og Parmesanost til Frokost, hvorefter Marstrand hver Dag 
sad hjemme og arbejdede til Kl. 5. Det var altfor koldt til ude at male Studier 
for de mange fortræffelige Billedmotiver, Marstrand havde set, »og skjøndt her 
er lyst og Soelskin er det dog ikke egentlig Italien uden om Sommeren her som 
andetsteds.« Han vedblev taalmodigt og ufortrødent at øve sig i at male legems- 
store Studier efter karakteritiske Modeller. En af disse var en gammel, yderst 
lurvet Stakkel, der spejdede efter Cigarstumjjer i Krogene, men som, da Mar- 
strand modtog et Brev, med det mest udsøgte Galanteri udtalte sin Glæde over, 
at alt stod vel til i Hjemmet, og bad formelde Fruen sin Respekt. Tre af de 
bedste mandlige Studiehoveder udstillede Marstrand 1855; de er nok noget 
tørre i Farven, men udmærket kærnefulde i Ivarakteristiken. Mindre fremra- 
gende er de fleste af Studierne efter kvindelige Modeller. Enkelte af disse Stu- 
dier er aabenbart paavirkede af Stilen hos de gamle Venetianere, især Palma 
vecchio, saaledes det store Knæbillede af en Venetianerinde, der sidder i Ij's, 
matviolet Trøje med udslaget rødligt Haar, beskæftiget med sit Toilette. Det 
er i hvert Fald mange Gange bedre end den under Marstrands forrige Ophold 
i Italien malte Fremstilling af en Romerinde ved sit Toilette. Tilsvarende det 
da malte Osteribillede er Billedet af »Venetianske Piger i Kirke«, to halve Fi- 
gurer i Legemsstørrelse, en selvbevidst Skjønhed og en Pige af Folket, et 
Dobbeltstudie i Billedform. I dette anselige og omhyggeligt forberedte Arbejde 
har Marslrand sikkert haft til Hensigt at nedlægge alle sine møjsommeligt ind- 
vundne tekniske Erfaringer. Men han har her lidt Skibbrud: Billedel er for- 
malet sødligt, grelt, det er usandt i Lys og Tone. Marstrand rammes maaske 
selv af den Dom, han fælder over Tinloretlo. For hans Kunslnerhæders Skyld 
kunde i hvert Fald en ikke ringe Del af alt det meget , hans flittige Hænder 



201 



malte, lige saa gjerne være ugjort. Hesyiulerligl og beklageligt er det, at netop 
adskilligt af det, der mislykkedes, har kostet ham de største Anstrengelser. 

Naar Marstrand i Venedig havde endt sit Dagværk, kom de sværeste Timer 
for ham, han savnede da bittert sin Hustru, sin Søn og sit Hjem. Men bragte 
kun denne Rejse »al den 
Fordeel , som jeg har 
haabet, saa al jeg hjem- 
me veed hvad jeg vil og 
kan, saa skal alle disse 
Lidelser og Savn finde 
Krstatning. — Jeg troer 
allerede at have gjort 
gode Erfaringer og Du 
skal see at jeg skal nok 
kunne male naar jeg 
kommer hjem. Saa ar- 
beider Phantasien altid 
paa denne Opgave og 
sysler i Tankerne med 
Billeder for Fremtiden, 
hvoraf af og til mangt 
et smukt lille Motiv fra 
Hjemmet træder frem i 
en Skitze her, saasom 
Dig, der med den soven- 
de Poul om Aftenen i 
Tusmørket sidder og 
kigger ud ad Vinduet, 
etc. etc. , og saa er jeg 
ret glad ved Ensomhe- 
den, da jeg føler det er 
den, der skal til for at i skumringen, 

bringe min Tankegang 

om i den rette (iade. — Gud velsigne Dig for hvert Ord Du skriver om Foule- 
mand. — Gid jeg kunde see hans Juletræ og hans Glæde. Dennegang hænger 
Fader ikke andet end Glæde over ham paa Træet. Men den kan han ikke see, 
men Du.« »Det har været mig umuligt i al denne kolde og mørke Tid at male 
noget synderligt,« skriver Marstrand i et senere Brev, Januar 1854, »jeg har teg- 
net og componeret, men altid har Tanken meest drejet sig om huslige Scener 
fra Hjemmet.« 

Uden dette Brevs Vidnesbyrd vilde sikkert kun faa have gættet, at de nyde- 




202 



lige Frenislillinger af Hustruen, der med den sovende Dreng paa Skødet be- 
tragter Aftenrøden, var fremkomne saa mange Mile borte fra det Sted, hvor 
Modellerne sad. Og dog er det jo lydeligt, at hun længes, at Tankerne gaaer 

til en Ven, der er fjern, til 
hendes Mand, Maleren, 
hvis Staffeli staaer ube- 
nyttet i en Krog. Fru Mar- 
strand boede da i et 
Taarnværelse paa »Sla- 
raffenbergslottet« , Rat- 
lenbergs Villa, hvor især 
RafTenbergsganileSviger- 
moder var god og kærlig 
mod Poul. El af Fru Mar- 
strands Breve begynder 
saaledes: »Saa gik da en- 
delig Solen op for mig 
Fredag Middag 1 Den 
længselsfuldt ventede 
rødglødende Skikkelse 
saae jeg oppe fra mil 
Taarnbur langtfra kom- 
me med et stort Brev i 
Haanden.« Tanken ledes 
uvilkaarligt hen paa et 
Motiv, Marstrand mange 
(lange har fremstillet og 
varieret, uden al han dog 
just behover at have fun- 
det det i Brevet fra sin 
Hustru. 

Hun længtes lige saa 
stærkt efter ham, som han 
længtes efter hende. Var 
el Brev fra ham forsinket 
under Vejs, blev hun uro- 
lig, bekymret for hans 
Humør og hans Helbred. De havde begge bedraget sig ved at tro, at der for Poul 
snart var en Broder eller Søster i Vente. For saa vidt kunde hun og Poul godt, 
som oprindelig bestemt, være rejst med til Italien. Marstrand søgte al trøste 
hende og sig selv ved Betragtninger over Rejsens mange Ulemper. Men jo oftere 




Det laMige ventede Brev. 



203 

han opregnede dem, desto l'ærre og mindre sj'nes de ham at hhvc. Da saa Post- 
gangen ved Vinterens Snefald begj'ndte at bhve usikker, tog han efter nogen 
Tids Vaklen en rask Beslutning. I Februar 1854 rejste han hjem for at hente 
hende og Poul. 

Foraaret oa Størstedelen af Sommeren boede saa Marstrand med sin Fa- 




Moder og Søn. 



milje ved Canale grande i en hyggelig Lejlighed, fra hvis vinlovdækkedc Loggia 
der var en pragtfuld Udsigt. Den indtagende Tegning af den unge Moder, der 
sidder i Lænestolen ved Kaminen med Haanden under Kind og Drengen paa 
sit Skød, hører maaske ikke til Vinterens Fantasibilleder, men til Foraarets 
Studier efter Virkeligheden. Marstrand undgik dog heller ikke nu jevnligt at 



204 



plages af Ulaalmodighed og UtillVcdslied. I et Rrev til Thiele erklærer han 
d. 23. April, al lian har følt sig temmelig skufTet af Venedig. »Livet er niegcl 
censformigl; Folket er ikke skjønt og Costumer er her ikke, alle særegne Skikke 
og Folkelivsscener er forsvundne siden Revolutionen, man seer kun Militair og 
en temmelig ussel Almue samt den kedsommeligste Elegance paa Marcusplad- 
sen, som man kan tænke sig. Nej, her er for lidt Natur, alt er Kunst og dette 
er trættende i Længden. Det er mere Nydelse i al see Linierne i Albanerbjerget 
fra Rom end i alle Venedigs Pragtbygninger. Kun Fiskerne og det I>iv de føre 
paa det skjønne Hav er interessant, men baade Fiskerne og Havet ere vanske- 
lige at holde fast; man maatte helst leve med dem paa deres Farter. Jeg haa- 

ber, at naar jeg nu kan 
begynde at toure lidt i 
Gondolerne, at jeg da 
skal faae mere Lyst og 
Mod paa at gjøre Bille- 
der her, hvis ikke, saa 
er der jo endnu Tid til 
Neapel og Rom.« 

Ganske anderledes er 
Tonen i det Brev, Mar- 
strand d. 4. Juni skriver 
til Raffenberg: »I dette 
Øjebhk træder H. C. An- 
dersen ind ad Døren og 
er, som Alle, her paa 
Gjennemrejse og kaster 
blot et Blik paa Venedig 
og farer videre og skriver maaske saa et heclt Værk om den. Alle de Blinde! 
Han fortæller mig, at jeg skal være saa misfornøjet her og rejser bort; ja! var 
efter Kjøbenhavns Sigende alt rejst. Det er pure Løgn; jeg er ikke misfornøjet; 
om ogsaa Venedig ikke er Rom, er her dog for meget kosteligt til at den ikke 
skulde kunne tilfredsstille. Har jeg haft mismodige Tider, saa er det, sandt for 
Dyden, ikke Venedigs Skyld, men min egen, da jeg ikke kunde finde mig til- 
rette i det meget Stof her, men nu har jeg taget fat paa adskillige Billeder, og 
agter at blive her et Par Maaneder for at studere dem igjennem.« 

Rimeligvis har Maven eller Maleriet eller Vejret gjort Marstrand særlige Knu- 
der den Dag, han overfor Thiele udtalte sig saa nedsættende om Venedig. Thi 
ellers plejede han dog selv i mismodige Timer at prise det næsten altfor store 
og næsten altfor skønne Billedstof, han fandt i »denne tryllerige By«. »Hvad 
man seer for dejlige Scener i det Fri af baade Huse, Mennesker, Kirker, Soel- 
skin og Vandspejlinger, det er utroligt. — Blot den Marcuskirke og Piazettaen 




Skilsc til Flv 



205 

med Dogepaladset vilde give Stof for Aar som Architekturmaler. Hvor der i Af- 
ten ved Solnedgang var skjønt, det kan jeg ikke beskrive. Der kan være et 
Trylleri i Belysningen her, som jeg intetsteds har seet Magen til og jeg kan ikke 
begribe, hvori det egentlig ligger; om det er Vandet der reflecterer eller det er 
en egen Gjennemsigtighed som Luften her har, veed jeg ikke. Jeg har heller 
aldrig seet den malet. Dog den samme Farve-Duft, kun paa en anden Maade, 
har Titian i sine Hilleder og Poul Veronese. Man begriber heller ikke deres 




Tiggermunkene stig 



'<l deres Bytte. 



Farver. Gud naade os stakkels Malere, som maa staa og glo paa det uden at 
kunne gjøre andet!« 

Der er vistnok ingen af Marstrands Arbejder, der har mere af koloristisk 
Finhed og Glans end hans fortrinlige Landskabsstudier og Billedskitser fra Ve- 
nedig. Men naar han i Smaabilleder efter dem søgte at give Motiverne en grun- 
digere Behandling, gik Farvefinheden i Reglen tabt. Henrivende ved F'arvens 
Finhed og Duftighed er det lille Studie med Udsigt over Lagunerne paa en 
stille Aften. Men Billedet blev koloreret. Overordentlig dejlig er den letmalte, 
gyldentonede Skitze til »Færgescene paa Canale grande«; i den bløde Skum- 
ring glider Gondolen som et Aandesyn forbi S. Maria della Salutes smukke Sil- 
houet og fylder Luften med langsomt hendøende Sang og Klang. Men selve 
Billedet blev blækket og tungt. 



206 

»Jeg har nu længe gaaet i Tvivl om livad jeg skulde begynde paa af de 
mange Hilleder, jeg har udkastet og har været meget mismodig,« skriver Mar- 
strand i Maj 1854 til sin Broder Troels. Snart langedes hans Interesse sta'rkesl 
af de morsomme Fiskertyper, der samtalede, handlede eller slikkede Solskin 
ved Sulle Zattere eller Riva degli Schiavone, snart af de smukke Piger, der gik 
til Skrifte i de herlige maleriske Kirkerum, snart af de Munke, der skriftede 
dem, — Munke, der ofte havde en strengere Karakter end de Munke, Marstrand 





P. c. Skovgaard, Fru Skovgaard, Fru Marstrand og Poul paa Marstrands Balkon ved Canale grande. 

kendte fra Rom. »Imidlertid haaber jeg nu at faae et Billede igang med Munke,« 
skriver Marstrand til sin Broder. 

Maaske har Marstrand selv betragtet sin herlige, djærvt malte Fremstilling 
afTiggermunkene, der stiger i Land med deres Bytte ved San Giorgio maggiore, 
som et Forarbejde til et større Maleri. For os er Billedet tilstrækkeligt udført, 
det er i enhver Henseende fortrinligt. Den storstilede Komposition er i sin faste 
Opbygning en af Marstrands mest beundringsværdige. Hovedfiguren er godt 
karakteriseret som en af de mørke og kolde Kirkens Tjenere fra Dogernes By, 
en Mand, hvis Forfædre nok har siddet i det Raad, der sendte Folk med kæt- 
terske Anskuelser til Blykamrene. Og Billedets Farve er varm og smuk. Ud- 



207 

mærket godt har Marstrand her forstaaet at gjengive det Trylleri i Belysningen, 
der lader Venedig i Baggrunden dæmre frem over det blanke Lagunehav som 
en forunderlig Féverden, som en Drøms Aabenbaring eller som et Fata Mor- 
gana-Syn. 

Ovre paa Øen Giudecca var en Rigdom af Motiver: »Skibe, græske, tyrkiske, 
engelske etc. af de mest forskjellige Former, l)emalede og beslaaede, et Liv af 
Fiskere og Lastdragere, og Huse og Haver, forfaldne og maleriske.« Det var 
Hjemstedet for den fattigste, »men maaske interessanteste«, Del af Byens Be- 




Landstigning ved Canale grande. 



folkning. Allermest ejendommelig for Venedig var jo dog Livet paa Kanalerne. 
Et Yndlingsmotiv, som Marstrand mangfoldige Gange har behandlet, er en 
ung Kvindes Nedstigning i en Gondol eller Opstigning fra en Gondol. Snart er 
det en fornem Dame, fulgt af en latterlig Ægtemand eller af en Præst, snart en 
Pige af Folket, ledsaget af sin Moder. Stedse ei- hendes Holdning og rytmiske 
Bevægelse indtagende yndefuld; med frembøjet Hoved lofter hun op i sit Skjort, 
medens hun let støtter Haanden til en galant Gondolieres Arm. Baggrunden er 
snart de tætte Husrækker og krumme Broer ved de snevre Kanaler, snart et 
Palads ved Canale grande. Men overalt har Marstrand udmærket godt forstaaet 
at komponere Figurerne sammen med de arkitektoniske Omgivelser. 



208 



Marslrands glimrende Mesterskab paa dette Punkt fremtræder ogsaa i de 
mange forskellige og j alle udmærkede Behandlinger af el Motiv, der havde 
fængslet ham en af de første Dage under Opholdet i Venedig: 'l'iggergondolen, 
Symbolet paa Venedigs Forfald. I Kobberstiksanilingens Karton lægger Her- 
skabsgondolcn, hvorfra et Barn rækker Tiggerne Almisse, til udenfor den høj- 
tidelige gotiske Fortal paa et dystert Palads, og kun en enlig Fragtbaad glider 
nær Kanalens Skyggeside, udefter mod S.Maria dellaSalute, hvis Kuppel i Bag- 
grunden lyser i Solen. Tegnin- 
gen gengiver fint og smukt den 
ejendommelige Stemning over 
det stille, melankolske, hen- 
slumrede Venedig, der, naar 
Skyggerne stiger over de skim- 
lede Mure, synes at sukke i 
vemodige Drømme over den 
svundne Storhed. 

Men Venedig kan ogsaa være 
levende og leende, vaagne som 
endnu rig og endnu festlig, 
straale af Farver og af Sol. Saa- 
ledes viser Byen sig i Galleriets 
Skitse. Motivet er set fra Bal- 
konen udenfor Marstrands Bo- 
lig ved Canale grande, ligesom 
Baggrunden for Kartonen, kun 
i modsat Retning. Skitsens 
Pragt, Fjdde og Velklang i 
Farve er et at de mest velta- 
lende Vidnesbyrd om Mar- 

NedsUsning i en Gondol. strauds koloristlske Anlæg. 

Hovedgruppen, en sorthaaret, 
hvidklædt Gondoliere med skinnende rødt Skærf og en ung, elegant Dame med 
hvid Kappe, hvid Trøje og blegrødt Skjørt, danner et glimrende Lysparti mellem 
Gondolens gule Baldakin og en blaa Parasol , som bæres af Damens barmhjer- 
tige Ledsagerinde. Skygger falder over Tiggergondolens Stakler. 

Det er her ikke Englændere, der stiger i Land. Englændernes Færd i Vene- 
dig er bleven Hovedmotivet for flere Fremstillinger, derimellem den kostelige 
Skitse, — i F'arve, i Behandling og i Indhold en af Marstrands allerbedste, — 
hvoren tyk, rødnæset Herre, i hvid Sommerdragt med gul Frakke, slunuer blidt 
med sin Rejsebog i Haanden , medens Gondolen fører ham , hans Ægtefælle og 
deres Hund forbi alle Venedigs Herligheder. Englænderne havde jo allerede i 




209 

Rom værel Skive for Marstrands Spot. Han holdt ikke af de ilfærdige Turister; 
— uagtet han selv havde en hurtig Opfattelse, mente han det fornødent at dvæle 
længe paa et Sted for ret at opfatte dets Ejendommelighed, og hans Kunst 




Englændere i Venedig. 

bringer ogsaa kun sjeldent Erindringer fra de mange Steder og Egne, han paa 
Gennemrejse har aflagt et hurtigt Besøg. — Men endnu mindre holdt han af 
de rige, fordringsfulde Rejsende, som her i Venedig udfoldede »det grandioseste 
Spleenliv« paa Markuspladsen og forbitrede ham Nydelsen af Teater og Kon- 
certer. »Hvor fad og flou og llad er dog ikke hele denne jammerlige Modever- 

14 



210 

dpnl — Havde man ikke det gemene F"olk i de forfaldne Paladser og de gjemte 
Herligheder fra Kunstens Glansperiode, saa God Nat Italien!« 

Marstrand beklagede sig jævnligt over, at han i Venedig kun sjeldent iik Lej- 
lighed til at hore god Musik. De omflakkende Bander af Musikanter, der op- 
traadte paa Markuspladsen, tilfredsstillede aabenbart ikke hans kræsne Øre. 
Men naar han om Eftermiddagen paa Markuspladsen nød en kraftig Café nero 
til en slet Cigar, havde han dog stor Fornojclse af at iagttage disse lurvede og 




Musiknntfamilje paa Rejse gennem Satyrernes Skov. 



latterlige Skikkelser med deres naragtige Kunstnerjirætensioner. Han har givet 
adskillige satiriske Fremstillinger af slige Stakler. En vittig Tegning viser et 
Musikerpar paa Rejse gjennem Udkanten af en Skov. Ligesom den Spillemand, 
Marstrand tegnede til H. C. Andersen, rider Violoncellisten paa et stædigt Æsel, 
hans tykke Madamme har et Barn ved Brystet og en Gitar paa Ryggen; bag 
Vejkantens store Sten iagttager en talrig Satyrfamilie med Undren disse besyn- 
derlige Fremtoninger. Han har fremstillet slige Musikanters Optræden i Rom 
og i København, de kosteligste Musikerfigurer har Marstrand dog set paa Mar- 
kuspladsen. En let behandlet, men mesterlig Tegning viser en trivelig Donna, 



211 

som her synger til sit eget Gitarspii, medens Manden gnider Violinen egen 
gammel Fyr med Galoschehage akkompagnerer paa Violoncel. Det lille, 1857 
daterede Billede i Aarhus-Musæet fremstiller et lignende Selskab, som forbereder 
deres Optræden; udmærkede er især Violinspilleren, der med et mageløst Ud- 
tryk stemmer sit Instrument, og den mutte, svampede Hornblæser, med hvem 
Selskabet her er bleven forøget. Billedet er godt i Farve, Sollysets varme, rød- 
lige Tone smuk, men de mange Enkeltformer i Baggrundsarkitekturen (Procu- 




,,...i .MaikiispUul. 



ratie vecchie) gjør neppe nogen heldig Virkning. For et stort Maleri af et lig- 
nende Motiv sj'nes Udsigten fra Ala nuova op mod Markuskirken at have dan- 
net Baggrunden *. 

* Desværre har det ikke vist si}{ muligt at opspore dette Billede, som synes at have været 
et af de anseligste Resultater af Opholdet i Venedig. Det har neppe været udstillet i Kobenhavn. 
I Sommeren 18G0 var det paa en Udstilling i Aarhus, om hvilken Pastor Troels Smith skriver 
til Marstrand: iHvad der fornemmelig gjor den mere mærkværdig for mig end hele den store 
Udstilling i Kjhn., er det store Maleri af S. Marco Pladsen, som jeg aldrig for har seet, end ikke 
i Skitze, der er ikke en Draabe af sentimental Vædske paa dette Maleri, og sjelden har man før 
seet S.Marco og Venetia uden saadan Fugtighed, men det er dog langtfra at Billedet er tort, det 
forekommer mig endog, at Modsætningen imellem Grupperne og Lysvirkningen er mere anlagt 



212 

»Det er for varmt til at gaa ud,« skriver han d. 11. Juli til Roeds, »især for 
Grethe, som slet ikke elsker Heden, saa vi komme sjeldent paa St. Marco, men 
naar vi kommer der slaaer Kirke og Dogejjalads os ogsaa paa Planeten.« Hyen 
synes aldrig af være forekommen ham herligere end da han tænkte paa at for- 
lade den. Hans Ønske om at se den oplivet af glimrende Fester var gjentagne 
Gange bleven opfyldt i Sommerens Løb. I Brevet til Roeds skildrer han den 
da lige stedfundne Nattefest for Frelserens Dag. Den brede Kanal mellem I?yen 
og Giudecca vrimlede »af Baade og Gondoler — udsmykkede med Baldakiner, 
Blomster og oplj'ste af kulørte Lamper, ja saagar Lysekroner i de større, — og 
deri sidde store Selskaber omkring Borde, dækkede med Mad og Viin, og synge, 
lee og juble. Andre ere fyldte med Musikanter af alleslags Qualiteter, fra Lire- 
kassen til fuld Orchester. Af og til oplystes disse rige og forunderlig fanta- 
stiske Grupper af blaa, røde og gule Ild af det, man i gamle Dage kaldte den 
bengalske. Det er et højst forunderligt, virkeligt Feeagtigt Skuespil at see dette 
paa det blanke Lagunhav, og saa kom dertil, at rundt om i Horisonten var Him- 
len kulsort af Tordenskyer, hvorfra det stadigt lynede og fordunklede al den jor- 
diske Ild, hvad forresten Maanen, som ogsaa kom frem, ikke formaaede. Saa 
gled man flere Gange op og ned i sin lille Gondol ad Rækkerne og besaa Sel- 
skaberne i Detaillet og der var jo mangen bacchantisk Scene imellem, som al- 
tid klæder Sydboere godt, da man aldrig mærker den raa Side af denne Til- 
stand. Ellers er Livet her i Reglen ensformigt og stille, men man modtager paa 
disse Gondolfarter mangt et skjønt Indtrj'k, som forhaabentlig vil bevares. De 
vilde vist, Fru Roed, have megen Glæde af Venedig med sine vidunderlig 
skjønne Paladser og sine Laguner, men Du, Roed, vilde vist ligesom jeg føle 
mangen Smerte, naar man troer sig forpligtet til at skulle male disse Herlig- 
heder og — saa ikke kan. Saa har man endog den Gla^de og Qval at see, hvad 
de gamle Børster have formaaet.« — 

Til megen Opmuntring havde det været for Marstrand, at baade Høyen og 
Skovgaard sidst i Maj var komne til Venedig. Høyen, der fulgte Kancelliraad- 
inde Deichmann og hendes Svigerinde, blev her et Par Uger, uagtet hans Rejse- 
selskab ikke fandt Smag i Byen. »Det var en stor Fornøjelse. Han hører ikke 
til de Blinde eller Hurtigtseende, han brugte Tiden fra Morgen til Aften for at 
see og var i en stadig Ruus over Venedigs Bygninger og Malerier.« Skovgaard 

paa at frappere end Du paa den Maade plejer. Det er noget nyt, at Musiken og Digtekunsten i 
denne Romantikens Hovedstad repræsenteres ved en coniisk Bande af Musikanter. Den gamle 
med Sækkepiben er af overordentlig comisk Kraft; og uagtet det ikke er italiensk at have en 
Mine af Fordrukkenhed, saa er der dog Noget (og tilstrækkeligt) ved alle Personerne, som siger, 
at de ikke ere tyske Bierfidlere, men fødte paa Kalkgrunden, som Signore Ernesto talte om. Men 
de ere blevne liederliche Leiite, det er umiskendeligt, og det er igrundcn ikke kjont. Det hele 
Syn paa S. Marco Pladsen, Palaierne, Taarnet — interesserer mig højlig. Den lille Dreng, med 
Huller paa Ærmerne og aabenbart et godt Gehor, vilde være nok til kjende Dig paa, han er din 
ægtefodte Son.« 



213 



blev en Maaned og levede meget sammen med Marslrand; af Fru Skovgaard 
malte Marstrand i Venedig et godt, om end lidt tørt Portræt. »Hans Natur er 
begrændset men solid, og jeg kan godt lide den Slags«, skriver Marstrand om 
Skovgaard. »I det Hele foler jeg selv, at det kommer an paa at begrændse sig 
og indenfor Grændsen at udvide sig, thi der er Indhold nok i det ringeste Rum.« 
Marstrand opnaaede dog aldrig just at finde sin Styrke i Begrænsningen. 

Til megen Ærgelse for Marstrand var de Efterretninger, han modtog hjemme- 
fra. Han havde næsten lige saa mange Elendigheder, Møjsommeligheder og 
Bekymringer af al være Direktør for den Institution, han spottende kaldte »det 
skjonne Akademi for de kongelige 
Kunster«, som hans Ven Sancho 
Pansa havde haft af at være Gu- 
vernør over sin 0. Constantin 
Hansen kunde ikke indtræde i 
Akademiet før Reformen havde 
fundet Sted, og Reformforslaget 
havde endnu ikke opnaaet kon- 
gelig Sanktion. Mod Marstrands 
Ønske blev Eckersbergs Profes- 
sorpost opslaaet vakant. At Aka- 
demiet i Juli 1854 valgte Niels 
Simonsen til Eckersbergs Efter- 
følger, forekom Marstrand at 
være eu ny Plet i Akademiets 
Historie. »Du maa ikke tro,« 
skriver han i Brevet til Roed, 
som havde søgt Professoratet, »at 
det ikke har gjort mig ondt, at 

det skulde faa det Udfald, det fik, men da jeg vidste, at han skulde vælges, 
vilde jeg ikke stemme med. Havde jeg været hjemme er det muligt at del 
kunde havt Indfiydelse, men her umuligt, og følgelig opgav jeg heller at gjøre 
fiasco. — Forøvrigt hører jeg at det gaaer saa daarligt og slapt ved Akademiet, 
og det er ingen Fornøjelse at lænke paa den Anstalt. Ja, den Kunst den er god 
nok, naar den bare ikke skulde tillorvs med alle andre Industrigenstande. Jeg 
vilde ønske alle Udstillinger Fanden i Vold, og var man selv ikke fordærvet og 
uværdig til at omgaaes den rene kydske Muse, saa drog man sig ud af Vrøvlet, 
og lod hende, forsaavidt hun vilde bruge Ens Fingre i sin Tjeneste, virke ube- 
mærket og stille for de Faa som forstod hende.« 

Efter bitre Klager over Livets Korlvarighed, Kunstens Vanskelighed, sin Al- 
der og sin Vanmagt, tilføjer han : »Lad os nu see, om maaske Holger og Poul 
kunne faae nogen Profit af os, saa ere dog maaske vore Erfaringer ikke ganske 




Venetianske Piger i en Kirke. 
(Tegning til det 1854 malte Billede). 



214 

spildte. Men i lysere Momenter san t:vnker jeg med Girede paa, al jeg liver 
Sommer vil leve hjemme nogle Maaneder med Bønder og Fiskere og see om 
jeg ikke kan komme til at elske dem og deres Dont, og saa lænker jeg, at det 
gode Lune, som jeg engang havde, skal indfinde sig igjen og hringe mig til at 
glemme, at jeg er Professor og pæn Mand med Ridderkors etc.« — 

I August brød Marstrands op fra Venedig. De gjorde et kort Ophold i Mi- 
lano. Marstrand saa her Leonardos Nadverbilled, »som i sin næsten aldeles 
ødelagte Tilstand«, skriver han til Broderen Troels, »har grebet mig allermest 
næsten af Alt hvad jeg har seet. Dette Billede er af større Værd end 20 Billed- 
gallerier«. — 

Marstrand har efter sin Hjemkomst i et Brev til Johannes I^ibiger beklaget 
sig over det formentligt saare ringe Udbytte af sin tredie italienske Kejse. »Ligger 
det ikke ogsaa i,« svarer Fibiger, »at de l)eromte og meget efterspurgte iinpres- 
sions ikke lade sig nyde for tidt, at hvor man har plukket Blomsten, plejer 
man ikke at finde den igen?« Marstrand havde dog i Venedig plukket ny og 
friske Blomster, der maaske havde stærkere Farver og finere Duft end nogen af 
dem, der tidligere fandtes i hans Buket. Og de uforglemmelige »impressions<, 
han paa denne Rejse modtog fra de gamle Mesterværker, har tydeligt nok givet 
Forudsætningen for en væsentlig Del af hans senere Kunst. 





XI 



MAUSTRAND lejste hjem fra Venedig med det Forsæt, fremtidigt i større 
Omfang end tidligere at søge sit Stof i Danmark. 
Maaske har Høyen Andel i hans Planer om at dyrke det danske Folkelivs- 
maleri og for Alvor forsøge Løsningen af den Opgave, der var bleven ham stilUet 
for hans Medlemsbillede, men som han dengang havde unddraget sig ved en 
dristig Fortolkning. Marstrand stod ikke længere skeptisk og fjendtligt overfor 
Høyens Planer og de nationale Bestræbelser. Han havde rimeligvis længst glemt 
sine Haansord om denne Sag i Brevene fra Rom til Constantin Hansen. Hoyen 
synes at have husket dem, thi da han 1851 holdt et Foredrag »om Berettigelsen 
af den Fordring, at Kunsten skal slutte sig til Folket«, indllettede han en Be- 
mærkning, der sikkert havde Adresse til Marstrand. »Der har,« sagde han, 
»været dem af mine Landsmænd, der have vovet at sige, at vor Bondestand 
kunde vel afgive rigt Stof til komiske Fremstillinger, men at det ikke var noget 
Stof til Alvor. Jeg troer, at de seneste Aar have overbevist dem om det mod- 
satte.« (Høj'ens Skrifter HL S. 155.) 



216 



Høyens kraftige Opfordringer til de danske Malere om al søge deres Stof i 
Hjeniniet havde jo heller ikke lydt forgæves. Hvert Aar bragte ny og mærkelige 
Folkeli vsskildringer af unge Talen ter, og Marslrand vilde gerne følge disse Maleres 
Eksempel, naar han fik Stunder og Lejlighed dertil. Hari havde tænkt sig at 
rejse hver Sommer ud paa Ilandet for al studere Bøndernes Liv eller Fiskernes 

Færd. Men der kom 
stedse Forhindringer. 
Andre Opgaver fanigs- 
lede ham stærkere end 
det Billedstof, han lej- 
lighedsvis iagllog paa 
sine mange Smaarejser 
til forskellige Egne af 
Sjælland, til Møen, Fyn 
og Jylland ; — Sønder- 
jylland havde han alle- 
rede i Sommeren 1852 
besøgt. 

I Reglen gav enten 
Porlrælbestillinger eller 
Ønskel om al gense 
Slægl og Venner Anled- 
ning til disse Rejser. I 
Juni 1855 rejste han til 
Aarhus for al male el 
legemsstorl Knæbillede 
af Latinskolens Rektor, 
Professor Hans Henrik 
Blache. »Jeg maler fryg- 
telig flittig og har væ-ret 
heldig med Manden,« 
skriver han hjem, »Alle 
synes det er forlræfleligl 
og hans hele Familie især.« Som Karakterbillede betragtet er det ogsaa utvivl- 
somt et af Marstrands allerbedste Portræler. Den gamle Pædagog, der i al 
Stilhed og Beskedenhed tillige var Poet, sidder med korslagte Arme i sin 
Lænestol ved Arbejdsbordet og ser frem for sig med et skarpt og tænksomt 
Blik; han lever aabenbart borte fra den store Verden og har nok i sin egen. 
Farven i Hovedel slaar kraftigt og smukt mod den violetligrøde Baggrund, men 
Formbehandlingen er ikke fuldkommen; el F'orarbejde til Portrætet siges al 
have været endnu ypperligere. Den Dannebrogsorden, der hænger fra Rektorens 




Kiinstnorens Hustru. Onilr. 1855. 



217 



Knaphul og som passer ret daarligt til Billedets gode Skildring af et Hjemme- 
menneske i sit Hjem, er først bleven tilmålt i Januar 1856. 

Medens Marstrand malte Rektoren, boede han paa Aarhus Mølle, hvis Ejer, 
A. S. Weis, han ligeledes portræterede. »Denne Familie, jeg lever i, er noget af 
det Elskværdigste Du kan tænke Dig,« skriver Marstrand lil sin Hustru. Det 
var »et ganske fortrin- 
ligt Huus med alle Li- 
vets materielle Nydel- 
ser og dertil muntre 
og tlinke Samtaler og 
megen god Musik — 
Trioer af Haydn og 
Beethoven.« Marstrand 
foretog mange gode 
Udflugter i Omegnen 
og aflagde et Besøg paa 
den af BindesbøU byg- 
gede Sindssygeanstalt. 
» Overlæggen Selmer før- 
te os meget artig og 
beredvillig om og viste 
os Bygningen og de 
Gale, hvilke begge in- 
teresserede mig meget, 
men især de sidste. 
Det er mærkværdigt at 
see disse Yttringer sam- 
lede i Grupper, den 
Forskjellighed i Maa- 
den og den ulykkelige 
Liighcd i et dyrisk Ud- 
tryk, som man forøv- 
rigt ogsaa ofte trætTer udenfor denne Anstalt i den store Daare ditto.« Hvor 
overordentlig vel fornøjet Marstrand end var med Livet og Menneskene i Aar- 
hus, skyndte han sig dog, da Portræterne var færdige, at vende tilbage til 
København, — eller rettere til Valby, hvor Familjen da havde Sommerophold, 
— uden at ofre nogen Tanke paa at trænge dybere i«d i Jylland for at gøre 
Studier af Folkelivet. 

Han havde heller ikke synderlig Grund til at opsøge ny Felter for sin Kunst. 
Motiver fra Venedig, gamle Erindringer fra Rom og Ischia, ny Behandlinger af 
Don Quixote og Holbergs Figurer, ventede paa at faa Billedform. I sit eget Hjem 




Rektor H. H. Hhuli. 



218 



fancit han udmærkede Emner. Fra denne Tid er det nydelige Portrætbillede i 
halv Figur af Kunstnerens Hustru, som sidder foran Klaveret og vender Hovedet 
tilbage, et Hillede, der med sine neutrale Farver i den sorte Kjole og den graa 
Grund har en meget smuk og fin Virkning. Aarstallet 1855 staar paa en ind- 
tagende elskværdig Tegning af en ung Moder, der har sin afklædte Dreng paa 
Skodet og giver ham et Kys, for at han pænt og artigt skal finde sig i at blive 

vasket. Andre Tegnin- 
ger ogSkitser af lignende 
hjemlige Motiver stam- 
mer aabenbart fra sam- 
me Tid. »Mo'ers egen 
Dreng« havde dog som 
ethvert andet Menne- 
skebarn sine mindre 
gode Øieblikke, han 
kunde vise »et vist trol- 
det og modsigende Væ- 
sen og en ustyrlig Egen- 
villie, et Arvestykke.« 
Marstrand har i et yp- 
perligt lille Billede maa- 
ske villet svinge Satirens 
Svøbe over den kære 
Poul. I hvid Kjole og 
karmoisinrødt Sjal har 
den unge Moder spad- 
seret i Haven med sin 
Dreng, da Troldesindet 
med et er kommet over 
ham og han er bleven 
ganske balstyrig. Hat- 
len har han smidt paa 
Gulvet, Legetøj svognen 
har han sparket til; uden at ænse hverken Moderens gode Ord eller hendes søde 
Kage vedbliver han at vræle af alle Livsens Kræfter. Og den stakkels Fader, 
der sidder ved Skrivebordet og har dyppet sin Pen i Blækhuset, formaar aldeles 
ikke at samle sine Tanker under denne utaalelige Skraalen. Men Billedet er 
sagtens malt før 1855, thi Paul var da, som vi ser af det legemsslore Portræt i 
hel Figur, hvor han staar i sort Bluse og hvide Bukser op mod en dodenkop-rød 
Baggrund, allerede bleven en stor og fornuftig Dreng. Som saadan viser han 
sig ogsaa i det store, i Slutningen af 1855 paabegyndte Maleri, hvor hans Moder 




»Mo'ers egen Dreng«. 



i 



t 




Portrætgruppe, liuiisluerens Hustru viser Poul en Billedbog, Pigen bringer Datteren Julie. 1855. 
(De to forreste Figurer senere fuldforte af J. Roed). 



220 



sidder i en Lænestol og viser ham en Billedbog, hun har liggende paa sit Skød. 
Bag ham bringer Figen hans lille — i Jannar 1855 fødte — Søster Julie, der 
skal have Die. Billedets bedste Del er ubetinget den smukke Barnepige med 
det lille Barn i den lange lyserøde Kjole paa Armen, henrivende er især Barnefs 
livfulde Hoved. Marstrand fuldførte ikke dette saa udmaMket paabcgyndte 

Billede. Fru Marstrands 

-y^ — - .._- Figur, der virker saa 

- - - , paafaldende mat ogtørt, 

j ' Drengens Krop og Hæn- 

£ ,.:^-, r^ der, Stolen, Bordet og 

Tingene paa Bordet, var 
kun løst angivne og blev 
senere færdigmalte af 
Jørgen Roed. S3'gdom i 
Huset gav vistnok An- 
ledning til, at Arbejdet 
paa Billedet gik i Staa. 
Pauliik Skarlagensfeber, 
hans vestindiske Fætter 
Osvald, der var kom- 
men i Huset hos Mar- 
strand, og Søsteren Ju- 
lie — »en sød lille En, 
der glæder mig med at 
hun har ensærAffection 
for sin Papa,« ~ fik 
Mæslinger. Da det var 
ovre følte Marstrand selv 
sig ilde tilpas. Del kom 
ham j'derst ubelejligt ; 
netop nu havde ban 
omsider faaet Boligen 
paa Charlottenborg ind- 
rettet efter sit Ønske. Den store to Fags Dagligstue ud mod Kongens Nytorv 
havde længe været i Orden, allerede i December 1854 havde Constantin Hansen 
paa en Træplade, der var fældet ind mellem Vinduerne, malt Musen Erato. 
Fndretningen af Atelieret i Fløjen nærmest det kgl. Teater havde van-et mere 
besværlig. Gulvet blev sænket et godt Stykke for at give Rummet større Højde 
og bedre Atelierlys, en Dør i Atelieret førte til en Udgang mod Charlotten- 
borgs Gaard, hvorfra Modellerne kunde komme uden at ulejlige Familjen ved 
at passere Dagligstuen, fra hvilken en Trappe med fem Trin førte ned i Atelieret; 




Drengen skal vaskes. 



221 



Trappens smukke Smedejerns Rækværk viste Marstrands Monogram og Aars- 
tallet 1855. »Jeg har nu faaet et prægtigt Attelier indrettet , saa at nu denne 
Bolig virkelig er i den ønskeligste Tilstand,« skriver han d. 6. Januar 1856 til 
Fru Weis i Aarhus, »kunde man nu bare male I og var man ikke saa gammel. 
Naa den Fugl vil jeg lade flyve og ikke plage Andre med!« Han følte selv, at 
den Gnavenhed og Ned- 
trykthed, der i Lobet af 
Vinteren jævnligt fik 
Magt over ham, maalte 
have en legemlig Aar- 
sag. Han led af Kløe i 
Maven, Kriblen i Ar- 
mene, Snurren i Siden, 
Hovedpine og Opkast- 
ninger. Hans Bleghed 
foruroligede hans Hu- 
stru. Men ingen kunde 
sige dem, hvad han 
egentlig fejlede. 

Da Foraaret kom, 
rejste han over til sine 
Slægtninge paa Møen. 
»Her er friskt og godt 
og jeg skal nok komme 
mig herovre,« skriver 
han hjem fra Stege 
Præstegaard den 18de 
Maj. Han skulde her 
male et Portræt af sin 
Tante som Modstykke 
til det Aaret forud malte, i'ik viihciininc Smith. 

ypperlige Portræt af 

Onklen, og, foruden flere andre Smaaportræler, et stort (iruppebillede af den 
svagelige F'røken Annette Hage sammen med hendes Brodersøn og Kælebarn 
Hother. Han gjorde mange Udkast for Anordningen, som ogsaa blev meget 
god. Den gamle, sortklædte Frøken har taget Plads i en grøn Sofa og viser 
Drengen, der staar foran hende i graaviolet Dragt med hvide Blonder, en Bog 
med Planteafbildninger; Tanten er aabenbart særdeles vel fornøjet med den 
ualmindeligt velbegavede Drengs botaniske Kundskaber. 

Medens Marstrand arbejdede paa dette Billede, der iøvrigt, hvad Farve og 
Behandling angaar, ikke hører til hans mest vindende, kom den Sygdom, han 




222 



længe havde haaret i Kroppen, pludseligt og voldsomt til Udbrud. Han blev 
paa det omhyggeligste plejet af sin Kusine Vilhelmine Smith, der fra sin Ung- 
dom til sin Alderdom bevarede den største Hengivenhed og det varmeste Ven- 
skab for ham. Da Krisen vel var overstaaet, meddelte hun Marstrands meget 
bekymrede Hustru, at »en Blyforgiftning, indsuget lidt efter lidt i det nymalede 
Attclier har været Aarsag i hans tiltagende Ildebefindende, som omsider brod 
ud her, men Doctoren frygter ikke Anfald af Sygdommen, naar Betingelserne 
for denne bliver undgaaet (nemlig Blyehvidt) og Bade og andre gode Midler 
som Fenger nok vil anordne blive fulgte: og her vil Du jo være hans faste Støtte 
og Pleierinde naar han kommer hjem, til han atter har gjenvundet sit Helbred, 

thi i saadan en sygelig Tilstand 
som dog vist endnu længere 
Tid vil blive hos ham, og kun 
langsom og gradeviis forsvinde, 
duer han jo ei til aandelig eller 
legemlig Anstrængelse, som 
dog hans Kunst er; men Du 
skal hellere se at faae ham ud 
paa Landet en a 2 Maaneder 

— men saa langt fra Kjøben- 
havn, at I ikke bliver hjemsøgt 
afKjobenhavnere.« Marstrand 
kunde allerede d. 5. Juni sende 
sin Hustru et langt Trøstebrev. 
■ Vi have lagt Planer for Som- 
meren, det kan maaske lade 
sig gøre at vi indlogere os paa 
Liselund et Par Maaneder, — 

— og saa ville vi bade og idyl- 
lisere paa det Bedste.« Lægen anser del for heldigt, at Sygdommen saa hurtigt 
er kommen til Udbrud; fremtidigt skal Marstrand nok være meget forsigtig i 
Omgangen med Farver. »Og saaledes maae vi ogsaa ansee det for en Lykke.« 
Han følte en Sten lettet fra Hjertet, da han nu indsaa, at hans nedtrykte Sind 
den hele Vinter kun var foraarsaget af Sj'gdom. »Om Akademiet bryder jeg 
mig ikke meget, det gaar vel sin egen skæve Gang, dog ønskede jeg at Du bad 
Forvalteren hilse Simonsen om han ikke er saa god at vedblive at see til Maler- 
skolen til jeg kommer.« 

Marstrand synes under Sommerojiholdet i Stege og paa Liselund at være 
bleven aldeles helbredet, saa at han i den folgende Vinter atter kunde arbejde 
med fuld Kraft. Ganske vist har de da malte Erindringsbilleder fra Italien de 
samme Mangler, der plejer at klæbe ved Marstrands færdige Billeder; den 




Frk. Annelle Hage viser sin Brodersen Hollier en Bog med 
Planleafbildninger. Udkast til den 1856 malle Portrætgruppe. 



223 



neapolitanske Gadescene med den unge Pige hvis Haar bliver flettet, viser altfor 
meget Marstrands Svaghed baade for det sukrede og det drejede; den smukke 
Komposition vilde være kommen mere til sin Ret i en Tegning. Det mærke- 
ligste af disse italienske Billeder er et Maleri af sært Format, smalt og hojt; da 
Marstrand vilde give det 
til en Mand, der havde be- 
stilt et billigt Billede hos 
ham, sagde denne: »Nej, 
Hr. Professor, det Billede 
kan jeg virkelig ikke bru- 
ge; jeg kunde søge hele 
Europa igennem uden at 
finde en Pendant!« Bille- 
det fremstiller romerske 
Bønderfolk, der paa Vejen 
beder til Madonna for de- 
res lille Barn. Har det end 
nogle Ufuldkommenheder 
i Behandlingen, er det al- 
ligevel med sin varme Tone 
og smukke Farve et af de 
allerbedste mellem Mar- 
strands hjemmemalte Bil- 
leder. Under Guds Moders 
Billede har de sorgfulde 
Forældre lagt Kurven med 
det syge Barn. Faderen 
staar med sænket Hoved, 
Moderen udbreder Armene 
og anraaber hojlydt den 
naaderige Himmeldron- 
ning om Beskyttelse. I 
Motiv og i Stemning be- 
tegner dette Billede noget 
aldeles nji; i Marstrands 
Produktion; i alle sine ældre Billeder havde han jo været Glædens Evangelist. 
Han havde selv lært at kende Faderhjertets Bekymring for et sygt Barn. 

I Vinteren 1856 — 57 fuldførte Marstrand et stort Maleri, der, uagtet det er 
et rent Genrebillede, dog i Karakter var saa forskelligt fra alle hans tidligere 
Arbejder, at det vakte stor Overraskelse, da det paa Foraarsudstillingcn 1857 
blev udstillet under Titlen »Billede fra Hverdagslivet.« 




lerske Bonderfolk. 



der paa Vejen beder til Madonna 
lille Barn. 1856. 



224 



Det var en Frier-Seene. Motivet var for Marstrand gammelt og kært. Han 
havde tidligere mangfoldige Oangc behandlet det i Tegninger og Skitser, oftest 
let spøgende, undertiden dog ogsna mod Sympati og Respekt for Betagetheden 
hos den unge Mand, der sidder sit Hjertes Udkaarne nær uden at være i Stand 
til at sige hende, hvad han vilde sige hende. Da han for Alvor skulde vise, at 
han godt kunde finde maleriske Motiver i Danmark, fordi det meimeskelige 

var overalt, slog det 
ham, al dette Motiv var 
værd at male. Han 
synes ret hurtigt at være 
kommen nogenlunde 
paa del rene med, hvor- 
ledes Figurerne skulde 
udtrykke den Situation, 
han vilde fremstille. 
Derimod har han vak- 
let, da han skulde be- 
stenimederesKostymer. 
Det var fristende at 
fremstille dem i de 
smukke Holbergske 
Dragler, som vilde for- 
øge Sceneriets Hygge og 
Poesi. Men nej ; denne 
Gang vilde han være 
Realist; det jævne og 
simple Motiv skulde 
fremstilles jævnt og 
simpelt, med dagligdags 
il 1 rMiy klædte Personer i en 

af Nutidens borgerlige 
Stuer. Det gjaldt for ham nu kun om at finde passende Modeller. 

For Hovedfiguren , den unge Pige, fandt han en Model, der aldeles ideelt 
svarede til Formaalet. Det var den unge Fru Borch, den norske Billedhuggers 
Hustru. Han malle efter hende et Studie, halv Figur i Legemsstørrelse; hun 
sad i Profil, bortvendt fra Lyset, med Hovedet bøjet over sit Sytøj ; lige til den 
fine Rødme i Kinderne var det egnet for at overføres i Billedet. Og Marstrand 
besluttede, at Billedet skulde males i meget stor Maalestok, med hele Figurer i 
fuld I^egemsstørrclse. Et Genrebillede med slige Dimensioner hører til Sjelden- 
hederne, — og ofte til Urimelighederne, — men Marstrand mente med Rette, at 
Motivet var fuldt saa indholdsrigt som mange saakaldte historiske Motiver, ja, at 




225 



(let i Virkeligheden var et historisk jSIotiv, da Menneskehjertets Historie gennem 
alle Tider har været den samme, og gennem al Fremtid vil vedblive at være det. 
Han havde den bedste Grund til at haabe, at dette Billede skulde Ij'kkes for ham. 
Ogsaa for den gamle Dame havde han en ideel Model, RalTenbergs Svigermoder; 
ingen kunde bedre end den rare og hyggelige Madam Hagerup være skikket til 
at udfore Moderens Rolle. Baade hun og den unge Pige er ogsaa i Billedet for- 
trælTelige. Men den Mo- 
del, Marstrand først 
havde udset sig til 
F'ricren, tilfredsstillede 
ham ikke helt. Da Fi- 
guren var malt, blev 
den slettet ud, og er- 
stattet med en anden, 
som gik samme Vej. Og 
saa beg3mdte den sta- 
dige Skiften af Frierens 
Træk, om hvilke Phi- 
lip Weilbach, der den- 
gang jævnligt besøgte 
Marstrand, har berettet 
i en Artikel om Billedet 
i Aaret rundt: »Snart 
var han blond, snart 
brunet, snart lidt for 
ung, snart for sat eller 
kjedelig. Marstrand sag- 
de selv paa sin lunefuld- 
gnavne Maade: »Det 
bliver noget for Ras- 
mussen en Gang at faa 
fat i det Billede ; naar 

han begynder at vaske paa det, kan han faa det ene Hoved frem efter det an- 
det*.« — Saa kom Billedet paa Udstillingen med en ung civilklædt Mand, hvis 
forlegne Holdning og karakterløse Præg ikke gjorde ham til en værdig Til- 
beder for den unge Dame, der sad ligeoverfor ham. Det kunde efter hele Bille- 
dets Stemning, ikke være Kunstnerens Mening at kaste noget komisk Skjær over 
ham, og, alvorlig talt, var han ikke nogen Mand for hende.« 

" Retfærdigheden byder at bemærke, at den da bekendte Maleri-Konservator Herman Ras- 
mussen, der stod i Vanry for at forvaske Billeder, vistnok i lieglen var en mere nænsom Restau- 
rator end flere af hans Kollegaer. 

15 




Et Besøg (Holbergske Dragler). 



226 



Billedet blev kobt til Galleriet. Men efter Udstillingen tog Marstrand det 
alligevel atter i Arbejde for at forandre den uheldige Frier. Del synte.s ikke mu- 
ligt i de levendes Tal at finde en ung Mand, der i ydre Henseende tilfredsstillede 
rimelige Fordringer for at være en snmk ung Piges Hjertebanken værd. Var 
han da maaske mellem de Døde? Der steg en Skygge frem, en smuk Yngling, 
blød af Sind, tilbageholdende i sit Væsen, fuldendt taktfuld i sin F'remtræden, 
en Ridder uden Lyde, »alle fagre Pigers Ven«: — Broderen Osvald. Men del 
er vanskeligt at fæstne en Skygge; Marstrand har ikke magtet der her. Rime- 
ligvis vilde Billedet vinde, hvis en eller anden Rasmussen fik det under Be- 
handling. Thi Sooflicierens Skikkelse er el Spøgelse uden I^iv og uden Sjæl. — 

Julius Lange har (i Niilids- 
Kiinst, S. 164 — 167) meget 
smukt gjort Rede for den 
gode Fortælling i dette Bil- 
lede, som Hoven, da del 
var købt til Galleriet, om- 
døbte med Navnet »Besø- 
get«. iDen unge Søoflicer, 
der paa nogen Tid har aflagt 
hyppigere og hyppigere Be- 
søg i Huset, er for kort Tid 
siden traadt ind i Stuen, hvor 
Husets Damer sidde ved 
deres Haandarbejde ved den 
smukke, klare Foraarsfor- 
middags Lys. Han har lagt 
den lille, pænt indsvøbte 
Buket paa Bordet til den unge Pige med nogle maaskee temmelig ubehjælpsomme 
Ord, som have sagl baade for Lidt og for Meget; hun har vel ikke sagt mere 
end et neppe hørligt »Tak«, og Buketten er bleven liggende netop paa del Sted, 
hvor han har lagt den. Saa er der blevet vexlet et Par mindre betydningsfulde 
Repliker imellem Fruen og ham angaaendeTing,soni Ingenafdem forøjeblikket 
bryder sig om; og saa — Uhret henne paa Væggen nærmer sig stærkt til Slaget 
12 — er der indtraadt en Pause. Del er denne Pause, hvorpaa Malerkunstens 
Genius har ventet ; dens Skjønhed vilde Ord og Toner kun forstyrre, en Digter 
blev nødt til al springe den over i sin Forta^lling. Og dog er denne ægte male- 
riske Pause, hvori der hersker en saadan Stilhed, at man kunde hore en Knappe- 
naal falde til Jorden, i hvilken ialfald de to af Personerne kun hore deres egne 
Hjerters stærke Slag, el nødvendigt Overgangsled i den hele Begivenhed, ja maa- 
skee den skjønnesle af alle dens Momenter, fordi den g^jenimer endnu mere for 
Anelsen, end den viser for Blikket. Er der noget Billede, paa hvilket hint Ord af 




Erklæringen. 



227 

den gamle græske Digter passer: at Maleriet er en taus Poesi — saa er det Mar- 
strands »Besøget«. Men Maleriet er ikke nogen døvstum Poesi; det gjemnier 
Ordet i sig, som Blomsten gjemnier Frøet, som sin skjulte Forklaring og Fuld- 
endelse. Dette Billedes Poesi er det uudtalte Ords Poesi. 

Det er dette uudtalte Ord, som brænder den unge Mand paa Tungen, hvis 




Billede fra Hverdagslivet. 1856—57. 



Overmagt han føler, men som endnu sidder fanget i hans Bryst, indtil Tid og 
Lejlighed vil frigøre det; det er det, som den unge Piges Hjerte skjælver ved i 
Angst og uvis Forventning, medens hendes Kinder blusse, og hun holder sig til 
sit Haandarbejde som til en Ven i Nøden. Det er det, som den klarøjede Mo- 
ders Tanke sysler med, medens hun saa betænksom træder sin Synaal. Hvilket 
usigelig fint Træk er ikke denne Træden Synaal! Hun, den gamle, kloge Kone, 
som har »seet saa meget af den Slags«, og som med sin Erfaring overskuer den 
hele Situation — for hende er Det, som er saa umaadelig vanskeligt for de Unge, 
ligesaa nemt og glat som at træde en Synaal. Der er desuden en lille Pause i 

15* 



228 



hendes Tankegang; hun standser sig selv med det Spørgsmaal Skulde jeg nu, 
saa snart denne Synaal er traadt, gaae ud at see til mit Kjøkkcn og tage den 
lille Pige med? Det er dog en alvorlig Sag, som en Moder maa hetænke. Den 
Eneste, som slet ikke forstaaer Noget, er den lille Pige. Hvorfra kommer dog 
denne uforklarlige Højtidelighed hos hendes gode Ven? Han vil slet ikke lege 
med hende som sædvanligt. Hvad fejler ham idag? — Ak, hun har aldrig lagt 
Mærke til, at den store Interesse, som han altid har viist hende, ikke just gjaldt 
hende selv, men at den kun var ham et Middel til at nærme sig hendes unge, 
tilbageholdne Moster eller Faster.« 

Denne Lovprisning af det, Marslrand har tænkt, følt og ment ved sit Billede, 

er fuldt berettiget. Hvis det 
overfor et Kunstva-rk kun 
gjaldt om at analysere Kunst- 
nerens Tanke, Hensigt, Vilje, 
fortjente jo iøvrigt ogsaa tal- 
løse andre af Marstrands Ar- 
bejder den største Ros. Det 
er ogsaa rigtigt, naar Lange 
senere i sin Afhandling næv- 
ner Billedet som et godt Be- 
vis for Marstrands glimren- 
de Kompositionsevne, »den 
kunstneriske Ordenssans i 
hans Fantasi«. »Alt er baade 
for Tanken og for Øjet saa 
fortiæffeligt paa sin Plads.« 
Men naar Lange ogsaa roser 
Billedet for andre »artistiske Fortrin«, for dets Kolorit, dets Finhed og Sand- 
hed i Gengivelse af Lys og Toner, af den rent maleriske Skønhed, kan vi nu 
vanskeligt samstemme med ham. Der er ganske vist i saa Henseende nogle 
smukke Partier, som den Strøm af Lys, der fra Vinduet, hvor Myrthen staar 
bag de blaa Gardiner, kanter Ryggen af den gule Kjole. Men alene en saa totalt 
mislykket Figur som Søofficeren ogsaa rent som Malerkunst maa siges at være, 
ødelægger Billedets Virkning. Den lille i Blaat khedte Pige, som ikke hørte med 
til den oprindelige Komjiosition, er i malerisk Henseende temmelig ringe, og 
Baggrundens Dodenkop-Farve afgjort uheldig. Som Maleri betragtet, er Billedet 
desværre meget langt fra at være noget Mesterværk. — 

Hvor meget Marstrand har levet sig ind i Billedets Motiv, viser forskellige 
smukke Udkast til Fremstillinger af Historiens Fortsættelse. Endeligt bar den 
unge Mand faaet det afgørende Ord over sine Læber, er styrtet paa Knæ for den 
unge Pige og har grebet begge hendes Hænder, medens hun hvisker ham sit 




Del ny Medlem af Faniiljen. 



221) 



Svar, og Moderen har rejst sig for at omfavne Datteren og trykke Svigersønnens 
Haand. Og de har fulgtes ad, alle tre, for at fortælle den store Nyhed til F'a- 
miljen, til den unge Piges ældre Søster, Barnets Moder, og senere til Faderen, 
der sidder i sin Lænestol 
og lytter velvilligt til 
Datterens Beretning om, 
hvorledes det hele er 
gaaet til, og hvilke gode 
Fremtidsplaner hun og 
Kæresten har. De er al- 
ene, i Landstedets Have, 
og han trykker hende øm I 
til sit Bryst. Hvis man 
har Lyst dertil, kan man 
ogsaa indbilde sig mellem 
Marstrands Tegninger at 
finde mange Beretninger 
om deres senere Liv og 
Levnet, efter at de er 
blevne gifte og har faaet 
Hus og Hjem, huslige 
Glæder og huslige Sorger. 
Hvor meget Marstrand 
end holdt af det Kapitel 
af Livets Historie, han 
har fortalt i sit store Bil- 
lede, saa han jo dog ud- 
mærket godt, at det hver- 
ken var dets eneste eller 
dets sidste. Han har 
gennemillustreret mange 
andre Afsnit af Livets 
Bog, men dog stedse fra 
Tid til anden vendt til- 
bage til Yndlingskapitlet. Til Skitserne fra hans senere Aar horer flere ny Varia- 
tioner af det gamle Thema. I en af disse Skitser har han ladet Frieren holde 
Garn for den unge Pige, medens Søsterdatteren ser til. I en løs Blyantstegning 
har Marstrand antydet en ulykkelig Udgang paa Historien. Den unge Mand 
gaar bort for ikke mere at vende tilbage. Den unge Pige skjuler sit grædende 
Ansigt i sine Arme, som hun lægger ind over Bordet, og Moderen rejser sig fra 
sin Stol for at trøste sit stakkels Barn. — 




Det unge Par. 



230 

Selv om Marstrand i sit »Billede fra Hverdagslivet« havde behandlet hjemlis>t 
Stof, havde han dog ikke med delle Maleri betalt den (læld, hvori han stod — 
eller formentes al staa — til den egentlig nationale Malerkunst, det danske Folke- 
livsnialeri. Del var nu hans alvorlige Hensigt al gøre et Forsøg i denne Hetning. 
Det var niaaske altfor kultiverede Dele af Danmark han hidtil havde besøgt, 
ovre i afsidesliggende Egne af Jylland maatle der være herligt Stof for en Maler. 
Der havde Vermehren fundet Motivet for sil smukke Billede af »Faarehyrden 
paa Heden«, derfra havde Dalsgaard Emnerne for sine fængslende Billeder paa 
de siste Aars Udstillinger. Der var baade mærkelige Dragter og mærkelige Men- 




Koriiet køres hjem. 



nesker. Sommeren 1857 var udmærket varm og smuk. Marstrand havde fra 
Fru Weis faaet Indbydelse til med sin Familje at komme til Aarhus Mølle. 
»Hvor maa ikke Marselisborgs Skove være pragtfulde, ikke at tale om den idyl- 
liske Mølle med den deilige Aftenudsigl.« Hvor maatle det ikke være herligt »at 
sidde paa Bænken og nyde de lyse Aftener med en Sigar, mens inde fra lyder 
Musik — og venlige Samtaler om alt det Herlige, vi have fælleds Sands og Glæde 
af, og de muntre Børns søde Pludren.« Alligevel bad han om al maatle have 
disse Nydelser til Gode. »En særdeles Leilighed, der tilbyder sig og som jeg 
ikke bør lade gaa fra mig, til at gjøre en Reise i det nordlige Jylland, hvor jeg 
kommer til at besøge hele Klittekysten lige op til Skagen og hvor jeg haaber at 
kunne have el og andet Udbytte for Penslen, nøder mig til at maatle nægte min 



231 

Kone og mig iaar den Glæde at modtage Deres og den ædle Møllers venlige Ind- 
bydelse.« 

Saa drog han sist i .liini paa Opdagelsesrejse i det nordlige Jylland efter 
maleriske Motiver af det danske Folkeliv. I Thisted glædede han sig mest over 
Bindesbolls Raadhus. »Saa gik jeg,« skriver han til sin Hustru, »ind paa Kirke- 
gaarden og gjorde mig bekjendt paa Ligstenene med Byens tidligere Befolkning 
og fandt et Monument af Freund, en Smule Kunst gjør strax godt paa Sindet.« 
Han kørte til Klitmoller ved Vesterhavet. »Det var en skarp Vestenvind og 
koldt. Vi stod af hos en Strandingcomissa'r og gik over Klitterne ned til Stran- 




Ved Broiulen. 



den. De ere ikke synderlig høie og mindede mig om Lidoen ved Venedig, Sand- 
flugter med Klittegræs, og saae vi da Havet og den lange Kyststra'kning mod 
Nord til Hansted Fyr. Bølgerne vare dog ikke store, ja knap saa store som vi 
saae dem under Møen og noget særdeles var der i det hele taget ikke ved Stedet. 
Af l-'olk og Boliger saae jeg heller intet characteristisk og jeg blev saaledes skuffet 
i min Forventning om noget for mig særegent pikant. Jeg kan ikke nægte at 
der kom en Følelse over mig som om jeg kunde have sparet mig den Ulejlighed. 
Paa Hjemveien var vi inde hos en saakaldet Propriepatirius, en feed Stude- 
pranger, som bød os Brændeviin, men der var intet at see paa.« Marstrand 
fristes til at vende tilbage til København. »Men da Du kjender min Utaalmo- 
dighed og jeg selv ogsaa kjender den, saa vil jeg dog ikke overile mig med at 



232 

opgive Reisen før om et Par Dage, naar jeg har seel noget mere, thi maaskee 
faaerjeg andre Tanker. — Det er en ganske kraftig Kolkerace, Thyboen, men 
Dragler eller Skjønhed lindes ikke.« 

»Jeg flakker løjerligt om der hvor Vinden og Tilfældet føre mig,« skriver 
han en Uge senere fra Doverodde ved [.imfjorden. »Hvad jeg forresten bestem- 
mer mig til, veed jeg ikke, jeg ledes af Øjeblikket og forandrer altid den Plan, 




jeg har lagt Dagen iforvejen, men med det første kommer jeg formodentlig til- 
bage. — Jeg betragter hele denne Rejse som en Recreationsreise, og naar jeg har 
sonderet Terarinet lidt, troer jeg nok at jeg faa er Lyst at komme igjen her 
for at arbeide.« 

Marstrand opgav hurtigt Forsøget med at linde Emner for FolkeUvsbilleder 
i Jylland. Han trættedes af de fattige Egnes Ensformighed, han fandt den jyske 
Landalmue grim oggraa. Øinene var blevne forvæ-nte af Italiens Sol og Farver. 
Rejsens magre Udbytte for hans Malerkunst var et Kostymestudie efter en 
Læssøpige, som tjente hos Byfogden i Thisted. 

Under den følgende Sommers Ophold i Hellebæk iagttog han Fiskerne ved 
deres Baade. Han synes at have paatænkt at male et saadant Motiv, men har 



233 

i hverl Tilfalde hurtigt forladt det. I forskellige Egne af Sjælland har han fundet 
smukke landlige Motiver: Høstfolk ved deres Arbejde, en Landsbyidyl med 
malerisk kostymerede Bønderpiger, der sladrer ved Brønden, medens de unge 
Karle rider Hestene til Vands. Hans Billcdudkast af denne Art er forholdsvis 
faa, men alle udmærkede, og viser, at han kunde opfatte Livet paa Landet i 
Danmark lige saa venligt og fint som Livet i Italien. Hyppigst er dog i Mar- 
strands Fremstillinger af danske Bønder — i de senere lige saa vel som i de 
tidligere, — Opfattelsen satirisk. Fra hans senere Aar findes nogle Variationer 
af det gamle Emne »Kæresten præsenteres«, — deriblandt vistnok en, hvor 
Kæresten er bleven upassende trivelig. — Det er tydeligt nok, at Marstrand i 
Beglen var mest tilbøjelig til at betragte de danske Bonder med Københav- 
nerens Blik. 

Der var jo dog ogsaa andre Mennesker i Danmark end Fiskere og Bønder. 
De fleste — i alt Fald de bedste — af de yngre Genremalere stræbte at blive 
Folkelivsskildrere, og overlod de københavnske Emner, der havde været saa 
kære for Eckersbergs Elever, til Kunstnere af ringe Værd. Landet var kommen 
i Kurs, Hovedstaden var gaaet ud af Kurs. Men den Art der havde fristet Mar- 
strand i hans Ungdom, ja allerede i hans Drengeaar, havde ikke helt mistet Til- 
trækning for ham. Han havde kedet sig paa Jyllandsrejsen, han synes ogsaa 
at have været nænved at kede sig ogsaa under andre Ophold paa Landet, uden 
for Hovedstaden forekom Luften og Livet i Danmark ham at være stillestaaende. 
I København var der altid noget »at see paa«, i denne store Myretue kunde en 
Iagttager og en Menneskeskildrer aldrig komme til at mangle Stof. 





XII 



SAA Maistraiul blot ud ad sine Vinduer paa Cliarlottenborg, traf lians Blik 
ofte snurrige Figurer og interessante »Folkelivs«-Scener. Ovre ved Thotts 
Palæ holdt jevnligf elegante Ekvipager med smukke Damer, der ved deres Ud- 
og Indstigning fik Hjælp af elegante Herrer og gallonerte Tjenere, — som Vene- 
tianerinderne af Gondoliererne. I Torvets mindre fine Droscher blev tykke Ma- 
dammer lodsede op af deres Mænd. Ovre ved Hovedvagten præsenterede Skild- 
vagten Gevær for Prins Ferdinand. Om Vinteren ved Snefald kørte Kanerne 
rundt om Hesten, og Drengene bombarderede hverandre og Borgerskabet med 
Sneboldtc. Om Sommeren, i Dyrehavstiden, korte Skovgæster forbi. Og gik 
Marstrand ned ad Østergade, fandt han Lejlighed til mangfoldige ny Observa- 
tioner. Det kunde da falde ham ind at stanse en Bekendt med det Forslag: 
»Lad os gaa ind i en Port og se vor Samtid gaa forbi.« (Se Bog vennen 1895.) 
Han iagttog her Byens kendte Personligheder og mærkeligste Fysiognomier, 
Børsbaroner, Modepræster, Litterater og Kritikere. Han kavde her set Søren 
Kierkegaard paa sine tynde Ben stolpre afsted i dybe Tanker med Paraplyen 
under Armen og Hatten bag i Nakken. 

Hvor Marstrand end i Hovedstaden satte sin Fod, ude eller inde, paa Torve 
eller Gader, i Kældere eller Sale, hos Fattige eller Rige, Dumme eller Kloge, 
hos de Ensomme eller i Hjemmene eller i Selskaberne, blev han et opmærksomt 
og interesseret Vidne til broget skiftende, mangfoldigt forskelligtartede Optrin 
af det store og stedse lige fængslende Skuespil : Menneskelivets Komedie. 



235 



Gennem Iagttagelser af Kø- 
benhavnerlivet indvandt Mar- 
strand et mægtigt, et aldeles 
uudtommeligt Motivforraad. 
Han fdv ikke Stunder til at be- 
handle det i Malerier, men han 
synes heller ikke at have næret 
nogen brændende Lyst til at 
behandle det i Malerier. Han 
har kun behandlet dette Stof i 
nogle — endda forholdsvis faa 

— malede Skitser og i en Uen- 
delighed af Tegninger. Hvor 
gerne vilde vi ikke have und- 
været adskillige af de — under- 
tiden noget ferske eller matte 

— Erindringsbilleder fra Ita- 
lien, Marstrand vedblev at ma- 
le, for at have kunnet faa flere 
Marstrandske Billeder fra Ko- 
benhavn. Thi, uagtet han 
med Rette regnede Mennesket 




Skildvagten ved Kastelsporlen. 



for det væsentlige og Kostyinet for det uvæsentlige, vil Italien, — og da især 
det Italien, han har skildret, — stedse være os noget fremmed og fjernt, for 
hvilket vor Interesse nødvendigvis er køligere og ringere end Interessen for den 
By, som var vore Fædres og 
som nu er vor. Marstrand 
elskede Italien. Hans Skildring 
af dette Land er heller ikke 
helt nøgtern, han har der haft 
lidt af Huldrens Salve over 
Øjnene. Han var ikke saaledes 
forelsket i København. Hvor 
meget det end morede ham at 
iagttage Hovedstadslivets Fy- 
siognomi, Blikket var klart og 
koldt, opmærksomt for alle 
Rynker og Pletter. Erindrings- 
billedet af Italien, — ikke som 
i hans første Ungdom Fantasi- 
billedet af Italien, — frembød Samtale ved Kaminen. 




236 



sig stedse til en Sani- 
ineiiligning, der blev 
ufordelagtig for hans By 
og Bysbørn. Os er 
dog Faniiljcportra'tet af 
Grimrianen, — selv om 
det maaske er en Smule 
karikeret, — uendeligt 
kærere end Idealbilledet 
af den fremmede Skøn- 
hed. 

»En Dag i Vinter- 
mørket,« fortæller Fru 
Nyblom, »besøgte jeg 
Marstrand i hansAtelier. 
Han havde malt to Skit- 
ser: En Begravelse i 
København og en Be- 
gravelse paa Landet i 
Italien. Paa det første 
Billede saa man en Lig- 
vogn, som i øsende Regn, 
Skridt for Skridt, snegle- 
de frem , fulgt af et fry- 
sende Følge, som med 
opsmøgede Kraver og Bukser kæmpede sig frem under Paraph'erne. Paa det 
andet saa man et Tog af Munke og unge Piger, som med Vokslys i Hænderne 
synger ved en Baare, der bæres højt over deres Hoveder. Paa Baaren hviler en 

ung Pige, overstrøet med 
Blomster; Solen skinnervarmt 
over Bjergene og hele Følget. 
— Marstrand havde siddet og 
tænkt: Herhjemme er det for- 
skrækkeligt et leve! Dernede 
er det endog festligt og skønt 
at dø I« 

Utvivlsomt har begge Skit- 
serne været fortrinlige. Men al- 
ligevel synes maaske ingen af 
Marstrands italienske Skitser 
Klinkspillende Drenge. ossaa kær ogkosteligsom hans 




Ladegaardslemmer. 




237 

letmalte Fremstilling af Ligvognstoget, der en sne- og sludfuld Vinterdag pas- 
serer Holmens Kanal, sagtens den Skitse, Fru Nyblom har set. Den er malt 
ovenover en Fremstilling af Gefion, der pløjer Sjælland ud: Gefions Figur er 
endnu kendelig under den ny Fremstilling. Har Lærredet med den paabegyndte 
Gefion tilfældigvis været Marstrand nærmest for Haanden? Filer har en Tanke- 
forbindelse, et af disse Stemningsomslag, hvis Hyppighed bevidnes af mange 
Blade med Tegninger, der viser kuriøse Tankespring, netop foranlediget Mar- 
strand til en kritisk Bemærkning om Yndiglieden af den 0, som Gefion [)lojede 




Ligvognstoget. 

ud af Bølgerne. I hvert Fald har Marstrand ved denne fortrinlige Karakter- 
skildring af en københavnsk Vinterdags triste og trøstesløse Uhyggestemning 
ikke tilsigtet at sige Hovedstaden paa Gefions nogen Behagelighed. 

Maaske har vi i Virkeligheden ikke Grund til sa^rlig dyb Beklagelse af, at 
Marstrand ikke malte noget Billede af et saadant Motiv. Han var jo dog bedst 
i Skitser og Tegninger. Og med mange af sine Tegninger af københavnske Mo- 
tiver har han aabenbart gjort sig ganske særlig Umage. Fn meget stor Del af 
dem skyldes naturligvis Øjebliksindfald, der fløj hurtigt gennem hans Hoved 
og ikke fæstede Bo der for længere Tid. Men der er dog nogle af dem, med 
hvilke hans Tanker beskæftigede sig paa samme Maade som med hans egent- 
lige Billedmotiver; der er Tegninger, for hvilke han har prøvet løse Komposi- 



238 

tionsudkast inden han paa et velvalgt Stykke Paj)ii- lod sin Idé fremtræde i den 
endelige Form. 'i'il disse omhyggeligt forbeiedte Tegninger hører I'. Eks. den 
mesterlige — i Aand og Indhold med Skitsen af Ligvognstoget nært heslægtede 
— Tegning, som viser os Regnen strømme si)andevis ned overen københavnsk 
(lade, hvor en Dame af triveligt Omfang hjælpes ind i en Kareth, og en gennem- 
vaad Hund trasker shikorel yennem Solet. 




Regnvejr 



Den Vanskelighed, som overalt melder sig ved en nærmere Redegørelse for 
Marstrands Kunst, den uoverskuelige Rigdom paa Billedtanker og Billedudkast, 
bliver særlig stor over for den ikke uvæsentlige Del af Marstrands Produktion, 
der omfatter de københavnske Motiver. Der er Emner af enhver Art. Menne- 
skekenderens Iagttagelser er blandede sammen med Spasmagerens humoristiske 
Paafund. Der er megen Alvor, dog mest Satire. Men denne spiller ])aa mange 
Strenge. Oftest er Satiren den lyse og lette Skenit, den harmløse Spøg, det lystige 
godmodige Lune, den fine Ironi. Undertiden rummer den dog ogsaa bidende 
Haan og ætsende Spot. 

Endda er det jævnligt svært — eller umuligt — at give Fremstillingen en 



239 

rigtig Forklaring. I Modsætning til Marstrands Drengetegninger og en god Del 
af hans Ungdomstegninger har hans senere Tegninger som Regel ingen paa- 
skreven Tekst. F'remstillingen er ogsaa saa udtryksfuld, at den ikke synes at 
behøve nogen. Alligevel er det vanskeligt at finde den rette Kommentar f. Eks. 
til den ypperlige Tegning, der viser en gammel Mand i Færd med henne ved 
Vinduet at læse et Brev, der synes ham overbragt af en Dame, som iført sit 
Overtøj sidder ventende paa en Stol. Nær ham staar en ung Kvinde i Hjemme- 
dragt, tilsyneladende er hun interesseret af Brevet. Paa hvad Maadc angaar 




det hende? Fr det hans Kone, hans Datter? F'antasien faar her og i mange 
andre Tegninger et vidt Spillerum: Fnhver har Lov til at antage sin Losning 
af (iaaderne for den rigtige. Man maa blot ikke af sin egen Uformuenhed til at 
give en uimodsigelig rigtig Løsning lade sig forlede til at tro, at Marstrand ikke 
har tænkt paa en udpræget Situation, hvor enhver af Figurerne har sin ganske 
bestemte Rolle. Det har han altid. Men selv mange af de Fremstillinger, om 
hvilke vi ved fuld Besked — f. Eks. Tegningen af Thorvaldsens Fader med Brevet 
fra Sønnen, — vilde jo utvivlsomt have sat os i Forlegenhed, hvis Nøglen til 
den rette Opfattelse af dem ikke var bleven os givet. 

Ud fra den store brogede Mængde af Tegninger, der gengiver Iagttagelser og Ind- 



240 




Den dygtige Ryger. 




Tobakkens Glæde 



fald, der ikke har nogen For- 
bindelse indl)yrdes, skiller sig 
nogle Grupper af Tegninger, 
der sammenholdes til Serier 
af de samme Tankelraade. 
Ligesom i de Skitser, der har 
deres Udgangspunkt fra »Sø- 
stersengen« og i de Koniposi- 
tionstegninger, der har deres 
Udgangspunkt fra »Besøget«, 
fortsa-ttes her en Fortælling 
om de samme Personer gen- 
nem en Række Fremstillin- 
ger, der folger hverandre som 
Siderne i en Novelle eller Sce- 
nerne i en Vaudeville. Men 
ligesom Frieren i »Besøget« 
fik mange Skikkelser, og som 
f Eks. Hirasmus Montanus og 
PerDegn i Marstrands Frem- 
stillinger af dem stadig skif- 
ter Udseende, har Personerne 
ikke i de forskellige Optrin 
bevaret samme individuelle 
Karakter. 

Hovedpersonen i en af dis- 
se Tegningrækker er en fattig 
Skomager, der bor i en Kæl- 
der, hvor han Ugen igennem 
maa trælle forskrækkeligt for 
at skaffe Føden til sin uor- 
dentlige Kone og sine tre 
Børn. Men om Sommeren, i 
Dyrehavstiden, naar Vejret er 
godt og »Vinden vifter i Vol- 
dens Træer«, foretager han 
med sin Læredreng og sin 
hele Familje Sondagsudflug- 
ter til Kirsten Pils Kilde. En 
af Marstrands mest glimren- 
de Tegninger fremstiller For- 



241 

bercdelserne til en saadan Skovtur. Skomageren har allerede iført sig Søndags- 
pudsen, Snipkjolen, de hvide — altfor korte — Benklæder, de elegante Sko med 
Sløjfer; han har sat sin høje Hat paa Snur og knapper sin Vest; den uundvær- 
lige Bomuldsparaply staar ved Arbejdsbordet med Læsten. Han synes i et Spejl 
at nyde Skuet af sin egen Pragt uden at ænse Konens Bemærkninger og Børne- 




rlamiljen forberctlcr si{; lil Somlags-Skovlu 



nes Skraal. De er langt fra at være færdige, den ene besørger — med et mageløst 
komisk Udtryk — en nødvendig Forretning, den anden kræver at blive paa- 
klædt, den tredje tuder i sin Seng. Konen er ved at tage Søndagstøjet frem fra 
en Dragkisteskuffe , sin Kysehat har hun lagt i Himmelsengen. Læredrengen 
bringer Provianten, han skal bære Madkurvene med Flaskerne. Og saa gaar 
Turen ud ad den støvede Strandvej, forbi Vandpostene og Villaerne og Udsig- 
te 




. . cr» 



Skomagerfnrniljen drager pna Skovtur 



?;S$^-AV\\X^>#*^\\vW 





Et Uheld paa Skovturen. 




Skomagerfamiljen paa Skovlur. 



244 




lerne over Sundet, hvor 
Damperen sejler med 
Skovgæster. Støttet til sin 
Homulds[)araply træk- 
ker Fatter Barnevog- 
nen, hvor Ungerne har 
Plads; han har anbragt 
et Lommetørkhede over 
sin svedige Pande og gi- 
vet Konen sin høje Hat 
i Forvaiing, l)ag efter 
Barnevognen trækker 
Læ>redrengen med Kur- 
ven. I den mest gennem- 
førte Tegning af dette 
Motiv har Ægteparret 
faaet en fra den tidligere 
Fremstilling noget afvi- 
gende Karakter; i et lø- 
sere Udkast er den naragtige Skomager lettere genkendelig, men Konen er ble- 
ven en fyldig Madamme, der puster og stønner i Varmen. Naturligvis forløber 
Skovturen ikke uden Fataliteter. Manden har udhvilet sig ved Grøftekanterne, 
og da Familjen ved et af Dyrehavsteltene skal nyde sin Frokost, opdager 
Konen en stor Plamage paa de hvide Permissioner; Læredrengen maa i en 
Skaal hente Vand fra Kirstens Kilde for at hun kan udbedre Skaden. — 

Der er i disse Teg- 
ninger — og andre, der 
horer til samme Grup- 
pe, — lidt af Vaude- 
villetonen fra Tredi- 
verne. Fremstillingen 
minder om et Billede 
som Friedliinders 1835 
malle af aEn Familie 
paaVej til Dyrehaven«, 
men er rigtignok ulige 
livfuldere og vittigere. 
Ligesom Fried lander 
har Marstrands frem- 
stillet »Borstedrenge- 
nes« Kamp om de Skil- 




Missteniiiing. 



245 



linger, Slcovgæsterne ved Dyrehavslaagen kastede i Grams, og den Idé, som et 
bekendt Billede af C. E.Andersen fra 1839 frcmforte, at lade Søndagsskovturens 
Glæde brydes af en øsende Regn, har Marstrand genoptaget. Han havde jo 
ogsaa selv i et af sine allertidligste Billeder (1830) fremstillet »En Kilderejse«. I 
flere kostelige Tegninger 



har han atter fremstillet 
københavnske Spidsbor- 
gerfamiljer, der ager til 
Skoven. Et Læs af Ele- 
fanter sidder paa en Vogn, 
som to smaa, stakkels 
Norbagger har deres Nød 
med at trække. Herskabs- 
vogne og Sondagsryt- 
tere sprænger dem forbi. 
Trods det sarkastiskeBlik 
paa Københavnerne, der 
drog til Skovs, glemte 
Marstrand dog ikke helt, 
atdet — efter H.C.Ander- 
sens Eventyr »Klokken«, 
— var en Længsel mod 
Poesi og Romantik, som 
kaldte dem derud , og at 
de der kunde have det 
saa hyggeligt og rart, som 
det t. Eks. godtgøres af en 
Tegning, hvor enPamilje 
har slaaet sig til Ro under 
et Træ og den ene af de 
unge Piger er i Færd med 
at udpakke Madkurven. 
Alle de Tegninger, i 
hvilke Marstrand under 
sine senere Aar er vendt tilbage til lignende ^lotiver som hans Ungdomsbille- 
ders, viser klart, i hvor høj en Grad de mellemliggende Aar havde udviklet ham 
til Mester i Fortællingens og Fremstillingens Kunst. Han anvender ikke mere 
de grove og let købte Effekter; Skildringen af Situationerne er bleven finere, 
Skildringen af Menneskene dybere. Hvilken himmelvid Forskel f. Eks. mellem 
det gamle Billede af »Flyttedagen« og den Tegning, som — vel utvivlsomt — 
gengiver Kærnen af det samme Motiv: Den rige Gnier, som bortjager den fat- 




olt Ægtep.i 



246 




tigeStakkel. Med ft pjal- 
tet Sjal over det bøjede 
Hoved og det spæde 
Barn paa Armen gaar 
hun mod Døren i det 
øde triste Rum, hvor 
Værten har rejst sig fra 
Stolen mellem sit Bord 
og sin Pengekiste for 
med større Energi at 
kunne sige hende ren og 
klar Besked. Men det 
synes dog, som om hen- 
des Afskedsord har bragt 
Uro i hansSj;el,saa han 
Gnieren. niaa Stride imod en Fri- 

stelse til at kalde paa 
hende og oplukke Hjertet og Kisten. — Mellem de gamle Emner var der et, om 
hvilket Marstrands Tanker i senere Aar atter ofte har kredset. Det var Motivet 
»Husvennen«, eller rettere Husvennerne, thi efter Marstrands Opfattelse havde 

slige Herrer deres Gang i adskil- 
lige gamle Borgeres Hjem. Og han 
havde aabenbart ikke megen Med- 
følelse med disse Borgere; »en 
gammel Mand, der tar en ung Ko- 
ne, er ligesom een, der tar Musi- 
cantere iTieneste, for at faae hele 
Byen til at dantze, da han dog 
ikke kand dantze selv.« Saaledes 
som Marstrand digter Komedien, 
har den unge Kone efter sin Fa- 
ders Vilje ægtet en gammel Penge- 
puger, en Pedant eller en Nar. 
Hun spadserer paa Gaden ved 
Uhyrets Arm , Lapsene betragter 
hende og hun kan ikke undlade 
at dreje Hovedet for at se paa 
dem igen. Hendes Hjerte er sva 
geligt. Lægen undersøger det ; hun 
lider af samme Sygdom, som pla- 
ger Jan Steens unge Piger. Og hun 




247 




bliver et let Bytte for en ru- 
tineret Forfører. Gemalen 
fører ham selv hjem i Hu- 
set. Hun spadserer atter med 
sin Ægtefælle paa Gaden og 
møder Elskeren, der stanser 
dem og paa sit Ur viser hen- 
de Stævnemødets Tid ; Man- 
den aner intet, han ler fjol- 
let. Og hun hykler for at 
kunne bedrage ham, stryger 
sig kattekælent ind mod den 
»søde, lille Manse«, forsik- 
rer, at hun saa gerne vilde 
blive hjemme, som han øn- 
sker, men at hun har lovet 
saa bestemt at se til en Ven- 
inde, der er meget syg. 

Der er de Ægtemænd, der 
opdager deres Tort, overra- 
sker Parret i en Hyrdetime, Et Mode. 
og raser somOthello. Mage- 
løs komisk er den faarede Laps , som en af de bedragne Ægtemænd griber i 
Kraven og sætter til Dørs. For en lignende Scene havde Marstrand anvendt ita- 
lienske Kostymer; Historien er jo international. 

Men der er ogsaa de Ægte- 
mænd, der intet opdager og 
vedbliver at leve i Lykke og 
Tilfredshed. Det er aaben- 
bart en saadan, som en me- 
sterlig Tegning viser os. I sit 
StuderevaM-elses Lænestol 
sidder han med begge Hæn- 
der paa Knæene, og hele det 
tørre Gammelmands- Ansigt, 
hvorfra et Par forlæste, dum- 
me Øjne stirrer frem bag 
Brillerne, fortrukken i et 
bredt, saligt Grin. Thi en 
yderst mandhaftig Jorde- 
moder har den F"ornøjelse 




Den sledske Ko 



248 

at præsentere ham hans nyfødte Arving. Hun vil sagtens gentage den Forsik- 
ring, der allerede lod i Holbergs Barselstue, og som er anvendt til Underskrift 
paa et i Indhold beslægtet Litografi af (Irandville, at det er et allerka-resle liarn, 
sin Fader saa ligt som den ene DraabeVand den anden. Fruens fikse Kammer- 
pige, som bar ledsaget Jordemoderen til Herrens Slue, bar dog aabenbart sine 
egne Tanker. — Naar slige Motiver nævnes i Følgerække, faar det let for meget 




Dc'ii bedragne .Eg 



Udseendet af, at der fra Marstrands Haand foreligger noget lignende som Ho- 
garths moralske Billedserier. Det gør der ikke. Hver af disse Tegninger danner 
en Helhed for sig og forlanger ikke at ses sammen med nogen anden for at faa 
den rette Forklaring. Alle de mange Fremstillinger af noget nær samme Motiv 
er indbyrdes vidt forskellige i Komposition, i Karakterskildring, i Indhold. Med 
Rette har Emil Hannover sagt: »Den ofte anvendte, men næslen altid misbrugte 
Sammenligning af en Kunstners Fantasi med et Kalejdoskop passer paa Mar- 
strand og bedre paa ham end paa nogen anden dansk Kunstner.* Han evnede 



249 

vedblivende at omskabe samme Stof i ny Former, hvorover der spillede et nyt 
Farveskær. 

Marstrand indskrænkede sig dog ikke til at rreml'øre det Stof, han allerede 
tidligere havde fundet, i ny og stedse skiftende Belysning. Pna sine Ture rundt 
om i Byen indsandede han stedse ny Motiver. Ved Ladegaardsaaens Trær stod 
Lemmerne og udvekslede ved en Pægl deres Anskuelse om Livet og Menne- 




•lordonioderen præsenterer Ar 



skene. Ved Havnen steg Matroserne i Land og holdt syndigt Sjov med Pigerne 
eller dumpede ned i de sniaa Beværtninger og blev Bytte for durkdrevne Gav- 
tyve. Paa Gaderne mødte Marstrand de besynderligste Par, Lapse med Krino- 
line-Damer, gamle bekymrede Borgermænd, der sjokkede afsted med deres Hav- 
gasser under Armen, en lang, dannebrogsdekoreret Betjent med en tyk, lille 
Bondepige. Han var altid særligt interesseret af at iagttage Amors Genistreger 
og Elskovs Gækkeri. Ved Kastelsporten saa han Skildvagten lade Blikket følge 
den smukke Hedeboamme, der var vandret ham forbi; Tænderne løb aabenbart 



250 

i Vand hos Jens, ligesom hos de Horn, der gumlede deres Fedtebrod udenfor 
Konditorens Kælder, og slugte med Øjnene alle de hvUre Sager, der var udstil- 
lede i Vinduet. Udenl'or en Marskandiserbod i La-derstræde eller Helliggejst- 
stræde saa han et Par fra Landet fasttrj'Uede af Butikens brogede Herligheder, 
medens den gamle Jøde fra sin Dør lurede paa dem som en Edderkop i sit 
Spind. Paa Gaderne studerede Marslrand Sælgekonerne, Prangerne, Drengene, 




Skakspillere. 



der spillede Klink eller skulde prøve Tobakkens Nydelser og bukkede under 
ved Forsøget, i Gaardene Musikanterne, Visekællingerne, den blinde Gamle, der 
strøg Violen til Datterens Sang, i Beværtningshaverne Øldrikkerne og Keglespil- 
lerne, i Kirken Menigheden under Præstens Pr;eken og Fadderne ved Barne- 
daaben, paa Kaféerne Stamga'slerne, Avisslugerne, Levemændene, Folk, der 
hidsigt diskuterede Dagens brændende Spørgsmaal, og Folk, der hviskede for- 
troligt sammen om deres private Affærer. Særligt har han interesseret sig for 
Skakspillerne; i flere udmærkede Tegninger har han fremstillet en uhyggelig, 



251 



pukkelrygget og langbenet Mandsling, som ved sin List besejrer Modstanderen.- 
Staklen grunder forgæves paa, hvorledes han skal slippe ud af Kniben, han 
klaprer nervøst med Foden mod Gulvet; Kongen staar uhjælpeligt indesluttet 
paa et Hjørnefelt og i næste Træk vil han være mat. 




En Marskandiserbod. 

Marstrand fortsatte sine Iagttagelser i Hjemmene, i Selskaberne. Det frem- 
gaar dog allerede af flere tidligere nævnte Tegninger, at disse ingenlunde altid 
nøjagtigt gengiver en direkte Iagttagelse. Den hjælpsomme Asmodæus synes at 
have staaet i hans Tjeneste og vist ham Husenes Indre; han synes at have haft 
den magiske Nøgle, der oplukkede Murene og lod ham se, hvad ellers ingen fik 
at se. I Kælderen den skikkelige Bondekone, der reparerede Mandens eneste 



252 

Par Bukser, mens han laa i Sengen og studerede Avisen. I Stuen Drengen, der 
har faaet den gamle Bedstefader, som gaai- i Barndom, til Legekammerat og er 
Hyphest for hans Stol. Overalt brogede Scener af Menneskelivet fra Vuggen til 
Graven, ^h^rstrand har set Moderen smile til det nyfodte Barn og l'ræsten sidde 
ved Oldingens Dødsleje. 

Naturligvis hørte Kunstnernes Liv til de Emner, som særligt tiltrak sig Mar- 




En nodveiidig Reparation- 



OftC 



strands Opmærksomhed. I en gennem Fotolitografi mangfoldiggjort Tegning 
ser vi en lille, mager Maler staa i sit Atelier og slide med et Portræt af en mæg- 
tig Flodhest af en (irosserer, der staar Model for ham i Helteposilur, med den 
ene Haand støttet paa Stokken, den anden stukket ind under Frakkekraven paa 
det brede Bryst, og Hovedet med den høje Hat vendt mod Lyset med et Ud- 
tryk, der vil lyse af Aand, men kun lyser af Pengestolthed. Vi ser i andre Teg- 
ninger — deriblandt ogsaa en Tegning fra Mar.strands første Kunstnertid, — 
den fattige unge Maler ydmygt gaa Tiggergang med sine Arbejder hos Kunst- 
elskere eller Kunstkøbere, der kritisk betragter Værkerne gennem den hule Haand 



253 

for at klare sig, om det nu ogsaa var en fornuftig Pengeanvendelse at købe et 
af dem. Mere elskværdig er Marstrands Fremstilling af et Ægtepar der sidder 
sammen i Sofaen og betragter et lille Billede med den salige Ekstase, der gerne 
følger N^'erhvervelsen af et Kunstværk. Havde Marstrand ikke lige meget til 
overs for alle Kunstsamlere, havde han det heller ikke for alle Kunstkritikere. 
Med ualmindelig Bidskhed har Marstrand i nogle Tegninger fremstillet et Kobbel 
af Kritikere og Avisredaklorer, — derimellem Nathanson og Siesbye, — som 




Bedstefader le 



strømmer sammen ved et Staffeli for at betragte et Maleri, bag hvilket den ulyk- 
kelige Kunstner har hængt sig. 

Marstrand har va-ret partisk nok til særligt at yde Kunstnerne Beskyttelse 
og Forsvar. Han har ikke været saa skaansom mod Militæret i sine Tegninger 
af Dueller, eller i Fremstillingen af den lapsede Officer, der ved Krigsrettens 
Møde bukker dybt for den stive General, eller i Karakteristiken af den Tj'ksak, 
for hvem Oppasseren fremfører Ridehesten, eller i Udkastet til et Mindesmærke 
for en moderne Jacob von Tybo. Han har heller ikke sagt Rettens Fortolkere 
og Tjenere Behagelighed i en Skitse, der viser en Synderinde i Forhør. I sine 



254 

mange Fremstillinger af Konsiillalioncr hos Læger og Lægebesøg hos Syge, er 
han omtrent lige saa ubarmhjertig mod Lægerne som mod Patienterne. Haade 
Jura og Medicin var Skive for hans Spot. »Und leider, auch Theologie.« 

Marstrands Karikaturer af Præster hører til de drøjeste, han har tegnet. 
Uagtet P'ru .1. L. Heiberg (i Selvbiografiens 4de Del, S. 130 — 31) beretter, at Mar- 
strand tegnede »ikke faa Karrikaturtegninger af bekjendte, feterede Personer, 
hvori laa en dræbende Satire«, kan Satiren i Marstrands Karikaturer som Regel 




Præsiekonvent. 



ikke med Rette beskyldes for at være ram og bitter. Den er oftest beslægtet 
med Vittighedsbladenes kaade, men ikke blodigt saarende Skemt. Saaledes 
f. Eks. den af Fru Heiberg omtalte Springvandsgruppe, bestaaende af H. P. 
Holst, Georg Carstensen og Bournonville, — »Kunstens Triumvirat eller Projekt 
til et nyt Monument for Nutidens Gratier, bestemt til at oprejses paa Vand- 
kunsten.« — Saaledes ogsaa de i P. Hansens danske Litteraturhistorie (2den 
Udg. III, S. 819 og S. 335) gengivne P^remstillinger af »Censurens Triumftog« 
og »Corsarens Rædselsregimente.« De Karikaturer, Marstrand har tegnet af 
sine Venner og Kammerater, er ikke mere ondsindede end de Karikaturer, Mar- 



255 

strand har tegnet af sig selv. Og Høffding ihar med Rette (i Bogvennen 1895) 
bemærket, at uagtet ISIarstrand i sin Karikatur af Søren Kierkegaard, der som 
Sokrates var et Gudebillede i Silenskikkelse, har grebet denne sidste og ført den 
ud i det latterlige, saa vil dog den, der ser nøje til, »opdage et Glimt af Gude- 





Karikaturlegnirig af Søren Kierkesaard. 



billedet gennem Silenen.« Karikaturen viser maaske endog, at Marstrand delte 
sine Venners Sympati og Respekt for den ensomme Tænker med de store, al- 
vorlige Øjne og Resignationens Bitterhed præget i Mundens smertelige Træk. 
Det er vel et Vrængbillede, men dog aabenbart et Vrængbillede af en stor Mand. 



256 

Som Modstykke har Marstrand tegnet en Mode|)r;esl, der, medens Orglet spiller 
Salmens sidste Toner, rejser Næsen, tolder Hænderne, og bereder sig til at tale 
med Salvelse ved den kære Afdødes Haare. Maleren har aabenbart betragtet ham 
uden mindste Sympati. 

Det kan maaske være tvivlsomt, om nogen Tankeforbindelse har ført Mar- 
strand fra Fremstillingen af Getion til Fremstillingen af Ligvognstoget. Men det 
kan na^ppe være tvivlsomt, at en Tankeforbindelse har ført Marstrand fra den 
Fremstilling af Kristus mellem Apostlene, han har tegnet paa den ene Side af 







En Miti(laf;shi 



et Blad, til den Fremstilhng af et Præstekonvent, han har tegnet paa den anden 
Side af Papiret. Hvilken uhyggelig Samling af forskrækkelige Kødhoveder! Sa- 
tiren har her faaet Næb og Klør. Marstrand var jo dog paa ingen Maade noget 
ugudeligt Menneske. Han skar heller ikke de danske Præster — som de italienske 
— over én Kam, han havde blandt dem nære Venner, f. Eks. Johannes Fibiger. 
Men P'ibiger, der havde den varmeste Sympati for Kierkegaard, kunde udtale 
sig om sine Emlicdsbrødre i en Tone, der samstemmer med MarstrandsTegning. 
I Dec. 1857 takker han i et Brev Marstrand for Løftet om en Tegning. »Er Du 
i Tvivl om Valget«, skriver han, »saa skal jeg sige dig en Opgave som ret egent- 
lig kunde kaldes kirkelig Konst, altsaa være noget for mig, noget, der dreier sig 



25? 



om Kirkens Vee og Vel, noget, som lige meget fra Oldtiden af har været regnet 
for Kirkens Grundpille og den Dag i Dag er det brændende Sporgsmaal, hvor- 
for enhver Præst gaaer i Ilden. Jeg har netop tænkt meget derover og troer nu 
at have fundet det Solideste af Alt. Tænk dig et Kirkestævne paa Landet uden- 
for Vaabenhusel, efter endt Gudstjeneste hvor Hans Velærværdighed tinger med 
sine Sognefolk om, hvad de nu i Guds Navn kan evne for det Aar at yde ham 




Efler Middagen. 

i Tiende. Kun Skade, at det ikke lader sig betegne, at det netop er Tienden, 
der er Tale om, det kunde det, naar Du fremstillede ham modtagende den i sin 
Gaard. Men saa niaatte man igien savne det Bedste, som er Præstekjolen.« — 
Sandsynligvis er det Tienden, Præsterne debatterer i Konventet. — 

Satirens Braad vendte Marstrand dog ikke saa meget mod særlige Samfunds- 
klasser som mod særlige Menneskekarakterer: de Dovne og de Søvnige, Egoist- 
erne, Fj'ldevommene, Stræberne, de Forfængehge og de Hovmodige. Satiren er 
mere let og lemfældig overfor de Smaa end overfor de Store, overfor de Fattige 
end overfor de Rige, overfor de Sultne end overfor de Mætte. 

17 



258 







I flere Tegninger har Marslrand Irenislillel 
Ægtepar, der tager sig en Middagslur. Kfter 
Middagen er et ungt Ægtepar lilidcligt indslum- 
ret i Sofaen , medens Kaffen varmes over Fyr- 
fadet; de drømmer aldeles ikke om, at deres 
Pode — l'enfant terrible — er i Færd med al 
undersøge hvad Kaffekanden er for en Tingest, 
og uden Tvivl vil bringe dem en artig For- 
skrækkelse ved al vælte det hele. Marstrand 
har dog her haft Sympati med de upaapassc- 
lige Forældre, der endnu under deres Søvn 
favner hinanden. Mindre godmodig er hans 
Fremstilling af den fede Spækhoker, der str;vk- 
kei- sig gabende i Lænestolen efter den altfor 
overdaadige Middag; det er en af disse Dagtyve, 
der — som mange af Italiens Munke — kun 
lever for at mæske sig. Konen er sovet ind med Armene paa Bordet, heller ikke 
den tykke Moppe er i Stand til at røre sig. »Qui se ressemble se rassemble«. i 
andre Tegninger har Marstrand vist os en Fraadser, der sidder med sin uhyre 
Vom foran et veldækket Bord og sukker »Mav ku du ta — Dav du sku ha.« 

Marstrand betragter Modsætningsforholdet mellem de Fede og de Magre med 
samme filosofiske Blik, som længe før ham den gamle Bonde-Breughel — og 
kort før ham den japanske Maler Hokusai — havde set det. Fraadseren vralter 
ud for at faa den hojst nødvendige Motion; en stakkels knoklet og pjaltet Tig- 
gerdreng udstrækker Haanden mod Ivodbjcrget og anmoder det om Almisse. 
Kødbjerget maaler sin Modsætnings Foderstand med 
el Blik og stønner: »Du er lykkelig — du er sulten!« 
Del var allerede en Idé fra de Aar, da Marstrand 
malle sine allerforsle Billeder, al lade Tiggerne prøve 
Menneskenes Hjerter. Han tegnede da i)aa samme 
Blad en Laps, der udenfor en elegant Villa i Forbi- 
gaaende slænger en Skilling i den blinde Stakkels 
Hat, og en retskaffen, men ikke rig Familje, der paa 
Roskilde Gade røres til Medlidenhed med den ulyk- 
kelige Tigger. Og under de to Tegninger, der i sig 
selv var tydelige nok, skrev han den endnu tydeli- 
gere Moral: »Ikke Guldet, men Hjertet!« Ligger end 
den samme rigtige Vurdering paa Bunden af Mar- 
strands senere tegnede Bellerscencr, — og egentlig 
paa Bunden af adskillige af hans Arbejder — faar 
Udtrykket derfor ikke en saa gammeldags og plump 




259 



Naivitet. Ligesaa komisk som Tyksakken, der afviser Tiggerdrengen, er den 
magre Velgører, der griber ned i sin Lomme for at yde Hjælp til den flæbende 
Tiggertøs. 

Uagtet Livets Erfaring har lært Marstrand, at ikke alle Tiggere er Engle, er 
hans Syn]i>ati stedse hos Lasarus, aldrig hos den rige Mand. Han lader Lazza- 
ronen le haanligt ad den 
gande Podagrist , hos 
hvem han betler, men 
som han ikke misunder. 
Lazzaroncn er Filosof 
nok til ikke at ville bytte 
Skind med en Herre som 
»Frossenpinden«. Hvis 
den tidligere Ejer af den 
kostelige Skitse med det- 
te Navn har været rig- 
tigt underrettet, havde 
Marstrand allerede malt 
den i Rom. Den viser 
os et atTældigt Skrog,der, 
indhyllet i en gul, pels- 
værkbræmmet Slaa- 
l)rok, og med en hvid 
Nathue paa Hovedet, be- 
sværligt har rejst sig fra 
sine Puder for at varme 
sine rystende Hænder 
ved Kaminen. Neger- 
tjeneren bringer KalTen 
ind ; den gamleVelhaver 
har sikkert i sine kraf- 
tigereAarsatmegen Pris 
paa alle Livets Nydelser. 
En stor Buket staar i 

Vasen paa Kaminen; paa Væggen hænger et Studie efter en kvindelig Model 
med fj'ldige Former. 

Nok saa talrige som Marstrands Fremstillinger af Tiggere er Marstrands Frem- 
stillinger af Supplikanter. Rimeligvis er det en Anmodning om et Pengelaan, 
som en forhutlet Grobrian raaber ind i en afTældig Oldings døve Øre. En 
gammel, rundrygget og hvidhaaret Hædersmand, der har afleveret en Anbe- 
falingsskrivelse til en hojtstaaende Embedsmand, har sat sig paa det yderste 

17* 




FrosseiipiiuU'n. 



260 

Hjørne af en Stol og slivger Skyggen piia sin Hat, medens han afgiver de øn- 
skede Forklaringer. Med en Iver og Veltalenhed, der lader det pjuskede Haar 
siriilte lige i Vejret, forklarer en anden Siii)plikant sin fortvivlede Situation for 
en indllydelsesrig Mand, — maaske en Skolekammerat eller fordums Ven, — 
der i Lænestolen ved Skrivehordet taus og roligt, men dog ikke udeltagende, lytter 
til den lange Udvikling. Der er ogsaa de krybende ydmyge Supplikanter. Der 
er f. Eks. den gallaklædte Herre, som med et dybt Buk og et allerunderdanigst 
Smil overrækker sin Ansøgning tilEkscelleneens storsnudede Tjener. Tegningen 




I'Zn Supplikant. 

kunde have samme Underskrift som et af Grandvilles Litografier: »Orgueil et 
bassesse.« 

I sine tidligste Behandlinger af københavnske Motiver fremstillede Marslrand 
fortrinsvis Smaaborgernes Liv. I sine senere beskæftiger han sig fuldt saa ofte 
med de højere Samfundslag, den fine Verden, det elegante Selskabsliv, der i 
hans Øjne og efter hans Skildringer af det er Forfængelighedernes Marked. 

Der stod en Dag for en Snes Aar siden fra en lille Antikvarboghandler aver- 
teret 12 — eller var det 20 — Illustrationer af Marstrand til »Adam Homo.« De 
kostede kun et Par Kroner, var allerede samme Dags Morgen solgte til en ube- 



261 

kendt Herre, og har siden ikke været til at opspore. Hvad det liar været, vil for- 
modentligt vedblive at være en Gaade, men rimeligvis har det ikke været det, 




Adam Homos Dod. 



det gav sig ud for. Marstrand har ganske vist interesseret sig for »Adam Homo«, 
og der er et Motiv derfra, af hvilket han — tilsyneladende paa en Regnvejrsdag 
i Dalarne, — har tegnet mange Kompositionsudkast, og senere en gennemført 



262 



Tegning, som han Ibrivrede Paludan-Muller. Adam Homo ligger paa sit Dods- 
leje, lille Jensen opnoterer foran Himmelsengen hans testamentariske Hestem- 
nielser, Alma sidder lyttende i sin Krog med SlriUketojet i Hænderne. 

Søger man mellem Marstrands andre Tegninger el'ter Illustrationer til Adam 
Homo,« stanser man overfor adskillige, som meget godt passer sammen med 
Digtets Figurer og Situationer. Hr. Peter Homo og andre af de gejstlige Herrer 

lod sig maaske linde mellem Præ- 
sterne, og Marstrand har tegnet 
mange Mødre, der overfor deres 
Børn er, som Adams Moder var 
overfor ham, »hver Morgen sang 
hun bort hans smaa Unoder, hver 
Aften hun med Kys ham har i 
Seng.« Denne unge Mand, der 
ved en ældre Kavallers Side møn- 
strer de festklæ'dte Damer og Her- 
rer i en Selskabssal, oplyst af 
Astrallamper, kunde godt være 
Adam , der konverseres af van 
Pahlen ved Etatsraadinde Drej'- 
crs P'ødselsdagsfest. Denne For- 
forelsesscene kunde være Scenen 
mellem Adam og Lotte. Dette Bal 
kunde være det, hvor Adam lærer 
Alma at kende. Dette kærlige Par 
kunde v.ære ham og hende. An- 
dre F'igurer kunde godtvære Com- 
lesse Clara, Kammerherre Galt, 
Baronesse Mille, o. s. fr. 

Der er dog ikke mindste Sand- 
synlighed for, at Motiverne til alle 
tiisse Tegninger er givne Mar- 
strand af Paludan- Mullers Bog. 
Digter og Maler har behandlet 
samme Stof: Samtidens Mennesker og Samtidens Liv. Deres Skildringer lin- 
den samme Blanding af Følsomhed og Ironi, derfor er de ofte overensstem- 
mende. Men Marstrand har set med egne Øjne, skabt sine egne Figurer, digtet 
sin egen »Adam Homo«. 

I sine mange Fremstillinger af Bal-Scener skildrer Marstrand gerne de unge 
Damers Ynde med samme Sympati og Beundring, som han viser de saltarello- 
dansende Italienerinder. De unge Herrer er ofte nogle slemme Labaner og Lapse. 




Det forste Par paa Ballel. 



263 



Frisk og smuk som en 
nys udfoldet Rose svæver 
den unge Pige med lette 
Fjed ind i Balsalen, ført 
af en Kavaller, der med 
sit viksede Skæg, sit 
kunstneriske Polkahaar 
og sin arrogante Mine 
aalienbart er en forste 
Klasses Nar. Under Blods 
og Pengearistokratiets 
store Baller spiller Mu- 
siken fra en Tribune, me- 
dens talrige Par valser 
rundt i Festsalen, og de 
ikke dansende Herrer iv- 
rigt konverserer de Da- 
mer, der sidder over og 
som med forbindtlige 
Smil søger at vise, at in- 
tet i Verden kan være 
dem mere behageligt. Tje- 
nerne bringer under Pau- 
serne Forfriskninger, og 
der danner sig Grupper, 
der ivrigt diskuterer By- 
ens siste Nyt; de falmede 
Skønbeder giver aaben- 
barl Undervisning i Bag- 
talelsens Skole. I Sideka- 
binetterne præsenterer 
Værten Gæsterne for 
hverandre. Whistpartier 
dannes. Notabiliteterne 
giver Kur. Den tykke Ge- 
hejmeraad er saa nedla- 
dende at byde nogle netle 
unge Mennesker en Pris 
af sin Tobaksdaase. Og 
Adam Honios Ligesinde- 
de Ivtter med dvb Ærbo- 




F.n Pris Tolink, 




Theen serveres. 



r^T'aiwwjii'dr 





Den nv Hidders Skaal. 



265 

(lighed til den erfarne Gehejmeraads gode Raad og indsiglslulde \'cjledning fol- 
en bekvem og lykkelig Bestigning af Samfundets store Stige. 

Livet er jo ikke saa ondt, at den, der stræber opad og ikke er altfor klodset, 
bliver skuffet. Holder han sig kim trofast Maalet for Øje, kommer den skønne 
Dag, da han indhøster sine Anstrengelsers sode Løn. Vi ser Slægt og Venner 




samlede for at fejre den udmærkede Mand, som — efter hvad Festtaleren uden 
Tvivl siger med svulmende Begejstring, da han proponerer Skaalcn — ved sin 
sjcldne Intelligens, sin utrættede Nidkænhed for at være Staten en nyttig Borger, 
ved sine mangfoldige Fortjenester, som det maaske vilde krænke hans vel- 
kendte bly Beskedenhed at høre optalte, og som det i hvert Fald i denne Kreds 
vilde være ganske unødvendigt at nævne, i saa særlig høj Grad har gjort sig 
værdig til den Udmærkelse, vi nu ser funkle paa hans pletfri Bryst. Ridderen 
rejser sig, Provsten , Professoren og de andre Herrer griber lige som Damerne 



26f> 

deres (ilas, Tjeneren staar beredt til al lade en nj' Chanipagncria.ske knalde. 
Paa en ikke ringere Højtid ser vi andre udmærkede Ma-nd med Fyldte Cham- 
pagneglas strømme sammen for at hylde.Iubel-Oldingen, over livislsse en Laur- 
bærkrans daler. Men den nybagte Kammerherre viser uden Vidner sin Frue 
den klædelige Uniform, og modlager i Stilhed hendes Lykønsknings-Omfavnelse. 
ICfler Selskaberne følger Visitterne, de ny og kære Bekendte pr;esenteres i 




Hjemmene for Familjens Medlemmer. Der rettes talrige galante Forespørgsler 
om Fruens og Frøkenens Befindende. En Familje lyksaliggøres ved en Digter, 
der oplæser sine Værker for Damerne. I de særligt fornemme Huse foregaar Vi- 
sitlerne meget høilideligt. En ældre Herre føler sig fori)Iigtet til at gøre Hendes 
Naade sin Opvartning. Hendes Naade er en tyk 6g vulgært udseende Matrone, 
men umaadelig indbildsk af sin Samfundsstilling og sin Familje, hendes Frøken 
Datter en halvgammel Hejre, men ikke mindre stiv og hovmodig end Moderen. 
Stive af Værdighed, ojipustede af Fornemhed, sidder disse to Fugleskræmsler i 
deres Sofa, og lader sig konversere af Herren, hvem de rimeligvis ringeagter 
mere end de ringeagter deres Hund. Samtalen synes at være ført hen paa den 
afdøde Kammerherre eller en af Hendes Naades Aner eller maaske paa den 
sniekre Skønhed, der udmærkede Hendes Naade selv i yngre Dage. Den liberi- 



267 

klædte Tjener beordres til at hente et ovalt Portræt, som han løfter op, medens 
Herren — der maaske er Kunstkender, — tilbagelænet i en Stol betragter det 
gennem den hule Haand. Han synes imponeret. 

Men Marstrand selv lod sig hverken imponere af Aner eller Penge eller Titler 
eller Ridderkors eller alt det andet, der plejer at imponere os andre. Det fore- 
kom ham ikke at give bedre Adkomst til Stolthed end den mægtige Røgsky, 




Hos Kongen og Grevinden. 



en lille Dreng — til en Hunds Forbauselse og Beundring — udsender efter at 
have taget et Drag af en Cigar. — 

Marstrand behøvede ikke at have frembragt noget somhelst andet end Teg- 
ningerne med de københavnske Motiver for stedse at blive mindet og a^et som 
en af vort Lands mærkeligste og bedste Kunstnere. Ogsaa andre end Marstrand 
har fortalt os, hvor smukke og morsomme Italienerne var; ingen anden end 
Marstrand har givet os en saa rigl omfattende og værdifuld Skildring af Livet i 
alle Hovedstadens Samfundslag, de laveste som de højeste. Endog Samfundets 
allerhøjeste Topfigurer har den medtaget. Han har ladet sin Adam Homo hædres 
ved en Indbydelse til Kongen og Grevinden. Tegningens Skildring har Betyd- 
ning som historisk Dokument, — større Betydning som saadan end de aller- 



2(58 




Mchcnicl Ah 



fleste Illustrntioner til Daninarkshi- 
storien, — thi det er et Øjenvidnes 
og endda en sa'iiig skaip Iagttagers 
aldeles usminkede Beretning om de 
tre l'remstillede Personer. Det vides 
rigtignok ikke, hvem Marstrand har 
halt til Hensigt at fremstille som den 
hædrede Gæst, til hvis Beretning 
Kongen, medens han ryger sin Mer- 
skumspibe, lytter med saa anspændt 
Opmærksomhed. Maaske er det en 
Arkæolog. Det vilde forklare Kon- 
gens Interesse; Gæstens Haandhe- 
vægelse ser ud, som om den kunde ledsage Forklaringen af en Udgravning, af et 
interessant Fund nede i Jorden, et Fund som det, der efter Kongens egenha'ndige 
Noter viste sig at være »Fodfingrene af en Kaimand«. I hvert Fald er Gæsten en 
karakteristisk Type fra Frederik VII's Tid, en af disse statelige og affable Ju- 
stitsraader, der nu er en uddød Race. Marstrand har i en anden Tegning tilladt 
sin Fantasi at udmale Kongens ømme Tete-a-tete med sin Gemalinde, efter at 
Gæsten er gaaet, og efter at et antageligt Antal af de paa Bordet opstillede Fla- 
sker er blevne tømte. 

Desværre synes de Randtegninger, med hvilke Marstrand har forsynet et 
Nummer af »Fædrelandet«, der bragte Referat om en HoH'est, nu at være tabte. 
Bagsiden af en Tegning i Kobberstiksamlingen bringer en Erindring om det 

opsigtvækkende Besøg, den 
tyrkiske Prins Mehemet Aly 
i Maj 1859 allagde i Køben- 
havn. Han havde et saa 
umaadeligt Omfang, at Kon- 
gen med Rette glædede sig 
over et sv'nes slank ved Si- 
den af ham. Dette bevidnes 
baade af Mar.strands Teg- 
ning og af Worsaae, der i 
Optegnelserne til den kro- 
nologiske Samlings Historie 
fortæller om Prinsens Besøg 
paa Rosenborg. Kongen be- 
falede, at Piedestalen med 
Regalierne skulde føres ned 
El KafVeseiskab. til Cliristiaii V's Værelsc i 




269 




Stueetagen, da han ansaa det for ganske umuligt, at 
en saa fyldig Person kunde komme op ad den snevre 
Stentrappe. Alligevel lykkedes det de to af Prinsens 
Sekretærer at slæbe ham op ad Trappen. Marstrand 
har vist , hvor smukt et Par Mehemet Aly og Grev- 
inden kom til at danne, naar de gik ved hinandens 
Side. 

I hvilket Forhold Marstrands mange Udkast til 
en Hylterligur af Frederik den sj'vende staar til Bis- 
sens Statue, lader sig ikke afgøre. Det er oftest Varia- 
tionej-, ofte meget livfulde og karakterrige Variationer 
af det samme Motiv, som Bissen har benyttet til c;:uku.iger. 

Monumentet paa Slotspladsen. Ogsaa et Monument 

for Grevinden har Marstrand skitseret. Med en Palmegren i Haanden sidder 
en nøgen Kvinde af meget Jordaenske Former smilende paa et Tronsæde, en 
Mængde smaa Eroter vrim- 
ler op ad Monumentets Sok- 
kel. — 

Alene som Tidsskildring 
har Marstrands Tegninger 
med kobenhavnske Emner 
stor Værdi. De giver en hi- 
storisk paalidelig Beretning 
om en svunden Tids Figu- 
rer, Interiører og Dragter, 
om de besynderlige Moder, 
der indførte de enorme Kri- 
noliner, som saa ofte var 
Skive for Marstrands vittige 
Spot, — saaledes f. Eks. i 
Tegningen af den elegante 
Krinolinedanie, hvis Spase- 
retur i Skoven afbrydes ved 
et snevert Led. — Men end- 
nu værdifuldere end Tids- 
skildringen er dog Menne- 
skeskildringen. I alle de 
mange Grupper af Tegnin- 
ger, denne flygtige Oversigt 
har nævnt, i mange Hun- 
dreder af Tegninger, som Krinolinens Besv 




270 

det vilde være urimeligt at forsøge paa at opregne, ofte Tegninger med de alier- 
jævneste Motiver — som Fremstillingen af et l'ar gamle Venner i Samtale, af 
en Mand, der forsegler et Hrev, o. s. fr. — har Marstrand triilTet Karakteren 
og Udtrykket for Menneskesjælens Bevægelser med den mest beundringsværdige 
Sikkerhed og Kraft. Den skarpe objektive Virkelighedsopfattelse er jo dog for- 
enet med et udpræget subjektivt Element. Det er Erindringskunst af den Art, 
for hvilken Julius Lange engang sogte at gøre sig til Talsmand, ikke blot Ud- 
tryk for Iagttagelser, men ogsaa for Tanker, Stemninger og Følelser. Aldiig har 
nogen Kunstner med fuldere Ret end Marstrand kunnet gøre ("Jir. ^^'inthers 
Ord i det af Lange anførte Vers til sine : 

»Som Perler i et Bæger Vin 
opstige let til Ilanden 
saa stige fra mit Hjertes Skrin 
de Tanker o|) i Ilanden.« — 





Jean åc Friinco tlanser med Magcielonc. Til venstre et Udkast til IJilledet af Raadshcrrernes Besog hos den 
politislie Kandestober. 



XIII 



HVORFOR har Marstrand for sin egentlige Malerlvunst saa paafaldende sjel- 
dent forsøgt at udnytte det umaadelige Stof, han indsamlede ved Be- 
tragtningen af Samtidens København? 

Har det skortet ham paa Tid? Han tik dog Stunder til vedblivende al male 
Billeder med italienske Emner. Syntes de hjemlige Motiver ham for smaa? 
Motiverne for mange af de italienske Billeder er ikke slørre. Var maaske Ko- 
stymet ham ikke som Maler til Behag? 

Han havde allerede i Rom anstillet urimeligt mistrøstige Betragtninger over 
det Stof, »vor Snipkjoletid« bod Maleren. Han havde senere paa Landet i Dan- 
mark forgæves søgt »Dragter eller Skjonhed. « De to Ting forekom ham altsaa 
fremdeles ikke at være hinanden ganske uvedkommende. Han fremstillede i en 
Tegning Musen, der indigneres over Krinolinen«. Han vidste jo saa udmærket 
godt, at det menneskelige Indhold betyder uendelig meget mere end Kostymet; 
han havde selv i mange Tegninger godtgjort, at moderne Klæder kan have 
deres højst ejendommelige Karakter, som det for Fremstillingens kunstneriske 
Værd ikke er uden Betydning at opfatte rigtigt. Men han fandt aabenbart de 
moderne Klæder mindre tjenlige til at give et Maleri visse Egenskaber, han altid 



272 



havde vurderet højt, og som lian efter sil Ophohl i Venedig vurderede endnu 
højere: Farverigdom, (ilaiis og Pragt, poctislv Stemning, Festivitas. 

Derfor havde Marstrand, da det var lians Hensigt at male et Billede af »Be- 
søget«, — fra hans senere Aar det eneste anselige Værk, i hvilket Figurerne 
bærer danske Klæder fra Malerens Samtid, — staael noget vaklende, og s|)urgt 
sig selv, om det ikke var bedst at give Personerne Dragler fra Holbergs Tid. 
Thi i hin Tids smukke og maleriske Dragler saa Kavalleren mere ud som Ka- 

valler og Damen som Dame. Og hin Tids 
smukke og maleriske Rum havde mere 
af Hygge og af Stemning. Over hele hin 
Tid laa der for Marstrands Øjne et for- 
underligt fængslende Trylleskær. Det var 
ikke tvivlsomt, hvorfra dette slammede. 
Det udgik fra Holbergs lyse Hoved, fra 
den store Mesters straalende vittige og 
farverige Skildring af sin Samlids men- 
neskelige Komedie, en Skildring, der ved- 
blivende var MarstrandsYndlingslæsning, 
og vedblivende i meget stort Omfang be- 
mægtigede sig hans Fantasi. 

Det er sikkert rigtigt, hvad Sigurd 
Muller har udtalt i en Artikel i Jule-Al- 
bum 1903, at Flertallet af Marslrands 
Beundrere »først og fremmest kender 
ham og elsker ham som Holbergs Maler 

og Illustrator.« De to synes jo ogsaa paa 

f^ __.^__-^J*^— ^^^^ mange Maadcr at være skabte for hinan- 

" ^ den. Saa end Digteren med el noget slren- 
uiiuasi lii et Monument ibi- Holberg. gere Og Maleren med el noget mildere 

Blik paa Livets Narrespil, gennemskuede 
de dog lige skarpt al Daarskab, ærede den sunde Sans lige højt, og elskede 
Sandheden lige varmt. Naturligvis er — hvad Jul. Lange fremhæver — Mår- 
strands Illustrationer ikke »saa store Gerninger som Holbergs egne ypperste 
Komedier.« Thi Holbergs Pen — siger Lange — var »hyppig et Vaaben, et Ris, 
som sved, en Kniv, som bed, en Braad, som stak, og derved opdrog den sin 
Samlid og lærte den Mores; men Digteren høstede somme Tider Utak derfor. 
Marslrands bløde Pensel er intet Vaaben, han log kun Smilet og Goltelsen og 
den gamle komiske Type, alt det, som var Fest for Aanden, og gjorde del fest- 
ligere endnu. Det ligger naturligt i Situationen, i selve Forholdet til en svunden 
Tids Litteratur, at det renl æsthetiske ved Sagen saaledes vendes frem; men for 
Retfærdighedens Skjdd bør Forholdet dog udtrj'kkelig mindes, fordi Marslrands 




273 



Malerier i Henseende til det æsthetiske Indtryk virkelig fuldkomment staa paa 
Højde med Komedierne selv, og man derl'or kunde være fristet til at vise dem 
ligesaa megen Ære.« (Langes udvalgte Skrifter, I. S. 17o — 176). 

Holbergs Komedier er visseligt i Marstrands Fortolkning blevne mindre 
ramme og bedske end de føltes at være, da deres Svøbeslag faldt over Rygstyg- 
gerne paa Frederik den fjerdes Undersaatter. Men trods Festskuespillets Mor- 
skab og Sodme er der alligevel 1 mange af Marstrands Holbergske Scener, — 
som allerede nævnt i Omtalen af »Erasmus Montanus«-Billederne, — nogle Korn 
af den virkelige Satires skarpe Salt paa Bunden. En af de Aarsager, der gjorde 
det muligt for Marstrand at genopvække den gamle Satirikers Karakterfigurer 
fra de Døde og forme dem med det 
Præg, de bevarer for Eftertidens Be- r^^f :- 

vidsthed , er jo utvivlsomt den , at 
han selv var Satiriker, og som saa- 
dan havde gjort sine egne Iagttagel- 
ser af Livet og Menneskene, Iagt- 
tagelser, der paa mange Punkter 
falde sammen med Holbergs. 

Han har aldrig forsøgt at gennem- 
illustrere Holbergs Komedier. Der er 
mange af dem, — og mellem disse 
flere ypperlige — fra hvilke Mar- 
strand ingensinde har hentet noget 
Motiv. En Figur som f. Eks. Alky- 
misten i »Det arabiske Pulver« ken- 
der Marstrand ikke, han har aldrig 
mødt ham, véd ikke, hvorledes han 

tér sig. Han har sine bestemte Yndlings-Komedier, og indenfor disse er der atter 
nogle faa Yndlings-Scener, han vedbliver at fremstille i mange Variationer. 

Han holder sig ingenlunde strengt til KomediensTekst. Han omformer Scener 
og tilføjer Figurer. -Underliden er den Scene, han fremstiller, kun refereret fra 
Skuepladsen. F. Eks. Scenen med Jeppe, der trækker i Bukserne. Undertiden 
maa den fremstillede Scene tænkes at være passeret, uden at Skuespillet ud- 
trykkeligt nævner, at den er det. F. Eks. Antonius' Frieri til Kandestøberens 
Datter. Undertiden har Marstrand fundet et Motiv i en eller anden — selve Skue- 
spillets Indhold ret uvedkommende — Bemærkning, som Holberg har lagt en 
af Skuespillets Personer i Munden. Emnet for en af Marstrands Tegninger er 
saaledes aa-benbart Henrichs Replik i »Mascarade«: »Ungdonmien fornøyer sig 
med Spill, Dantz og deslige Lystigheder, gamle Folk her i Landet ved at sidde 
paa et Viinhus om Aftenen og igjennemheygle Ungdommens Feyl, indtil de af 
4re Vægtere maa lade sig slæbe drukken hjem.« Ofte har Marstrand digtet al- 

18 




274 







r*T^" 



aldeles frit i Holbergs Stil og Aand. I hans Breve spørges ofte, om Kone og Hørn 
iiolder sig gode Venner med Mester Honifacius; det var en Familje-Spøg at be- 
tragte Bonifacius som raadende for Henificium ventris. Fra dette Indfald — 
og ikke fra nogen Scene hos Moliere — stammer de mange Fremstillinger af 
Lægen, der undersøger Patientens belagte Tunge og føler hans Puls. Livgen har 
undertiden Portrætkarakter og moderne Kladder, men er dog morsomst, hvor 

han viser sig i Holbergsk Dragt, snart 
som en gravitetisk Parykblok, snart 
som en springsk og snedig Oldfux. 
Særdeles ofte anvender Marstrand 
ogsaa Holbergske Dragler til Frem- 
stillinger, der ikke staar i nogetsom- 
helst Forhold til Holberg. 

Marstrands Holbergske Scener er 
aldrig Teaterscener. Han synes heller 
ikke at staa i nævneværdig (iæld til 
Holberg-Forestillingerne paa Teatret, 
hvorimod Teatret, efter hvad en sa'r- 
lig Sagkyndig — Karl Mantzius — har 
udtalt, staar i meget betydelig Gæld 
til ham for mange nj'ttige Vink for 
Iscenesættelsen, i hvilken Marstrand 
altid viser sig som Mester. Interiør- 
erne og deres Udstyr, Enkeltheder, 
som Dragler, Parykker o. s. fr. er al- 
tid valgte med største Omtanke eller 
skabte med glimrende Oplindsomhed. 
Naar Marstrand digtede sin Frem- 
stilling »i Holbergs Maneer«, var det 
altid hans egentlige Maal, hans Drøm, 
at genfremstille selve det Liv, hvori 
Holbergs Figurer færdedes og hvor Holberg havde fundet sine Motiver. 

Dengang havde Menneskene — efter Marstrands Mening — ikke alene boet 
i smukkere Huse og baarel smukkere Klæder, men ogsaa i sig selv været meget 
morsommere end Menneskene er det nu til Dags. De havde været lige saa na- 
turlige, som Italienerne endnu er det, lige saa enfoldigt aabenhjertige i deres 
Ytringer for Tanker og Begær. I hin længstsvundne, gyldne Tid havde derfor 
alle de menneskelige Svagheder og Latterligheder, som nu under Konveniensens 
Tvang kun viste sig forkrøblede i Væksten, udfoldet sig i al deres Pragt. De 
samme Figurer og Situationer, der havde været Marstrand til Morskab i Nu- 
lidens Liv, havde da aabenbaret sig i mere ideale Former. Marstrand omdan- 




275 

nede derfor en Del af dem i disse Former. 1 Kogebøgernes Anvisninger kaldes 
dette: »Den samme Ret, men paa en anden Maade.« 

Ved det stan-ke Holbergske Krydderi blev Retterne dobbelt velsmagende. 




Mester lioniliK 



Det forvandlede dagligdags Kost til en Festret. Marstrand har vist os den mo- 
derne Laps i mange Skikkelser og under mange Forhold, naar han prøvede Tøj 
hos Skrædderen, naar han gjorde sin glimrende Entré i Faniilje- eller Selskabs- 
livet, naar han kritisk betragtede en Ridehest, naar han red ud og naar han kom 

18* 



27fi 



hjcMii. Men alle disse Lapse er dog for rene Vanskud at regne i Sammenligning 
med den hjemkomne Jean de F'rance. der præsenterer sig i sin Pariser-Pragt 
for sin undrende Fader og danser Menuet med Magdelone. 

Og med hvor megen Anstand end den holTærdige københavnske Frue og 
hendes naadige Frøken Datter modtager den Visit, der afl;vgges dem, blegner 
de dog i Sammenligning med Don Ranudo og Donna Olympia, der i den Audi- 
enssal, hvor Colibradosernes Stamtræ pryder Væggen, behager al lade Pagen 
byde Isabella en Stol, medens Pedro med Brillerne i)aa Næsen slaar rede til — 
foruden den ny Visit — at antegne de heroiske Ord, der falde fra Herrens og 

Fruens Læber. Scenen 
, V ? ".'' . ■. ■/■'^V er her ganske vist »En 

Bye udi en Province i 
Spanien«, og ikke det 
gamle Kobenhavn. Men 
Marslrand har udmær- 
ket godt forstaaet at an- 
tyde, at Scenen dog var 
et Sted i Holbergs Rige, 
Koslymerne er fra Hol- 
bergs Tid, Gonzalo, der 
ventende spaserer i det 
iii^2^ /f^TWn r/ VJ (ialleri, som fører til 

H' g^ s:^/f/^^&x>} '.'~~'~' l i U."' — Audienssalen, er en al- 

"51 ' 4/^i^^S^ _^jr_ ^^ mindelig Leander. 

Selv den militære 

Storskrj'der, for hvilken 
Oplæsning nfi-t Biev. Marstraud har skitseret 

et komiskt Monuiuenl, 
er jo kun en moderne og ringere Udgave af Jacob von Tyboe. Den Scene, hvor 
Snyltegæsten beundrer Tyboes Taillc er en af Marstrands Yndlingscener. Han 
har tegnet den mangfoldige Gange. Den blev udvalgt til at være en af de Scener, 
Marstrand gengav i de Tegninger, der i 60erne blev skaarne i Træsnit til en 
Folkeudgave af Holbergs Komedier, hvis Illustrering fortsattes af Vilh. Rosen- 
stand. — Flertallet af Marstrands Illustrationer til Værket er stærkt formind- 
skede Gengivelser efter store fortrinlige Rørpenstegninger, som blev tegnede paa 
det smukke, gamle Papir, fra hvilket Thiele med megen Besvær havde løsnet 
den kgl. Kobberstiksamlings tidligere i store Portefeuiller indklistrede Blade. — 
Ogsaa Tyboes Møde med sin latinske Rival har Marstrand fremstillet; Stygo- 
tius er Erasmus Montanus's Lige i Udseende som i Lærdom. 

Ingen af alle de gamle Ægtemænd, der var belemrede med — eller troede 
at være belemrede med — en »Husven«, var saa latterlig som Corfitz i »Bar- 




277 

selsluen«. Marstrands Yndlingsscene er her fjerde Akts fjerde, hvor Corfitz er 
Vært for den lapsede Officer og for Jens Olsen, som i sin omtaagede Tilstand 
saa' skaanselsløst fortæller, hvad »de siger i Byen.« Corfitz' sure Gnavenhed og 
Jens Olsens glade Fuldskab har Marstrand mesterligt karakteriseret og varieret 
gennem adskillige Tegninger og det 1863 malte Billede, som ved Corfitz grønne 
Frakke, de rode Militærkjoler og den stærkt blaa Grund, har faaet en meget 
kraftig Farvevirkning. 

Hvor pudsige end mange af de politiske Sammenkomster, Marstrand havde 




Don Rniuulo de Coliliiad.is, 2iiet .\kts :i(lie SciU' ■ Isalioihi 
ladelse for min Dristighed, at jeg understaaer mig at iiic( 



.[og beder hundrede Millioner Gange om For- 
imodere naadige Frue med en Visite i Dag). 



haft Lejlighed til at se, kunde være, Herman von Bremens Collegium bar dog 
Prisen for dem alle. Det var endnu langt morsommere end Diskussionsmødet 
om »Majfesten i Sundby«, hvor Slat dirigerede og Spræl til F"orsamlingens Bi- 
fald udtordnede sine Anklager mod Stænderforsamlingen, det Møde, Marstrand 
havde fremstillet i den i »Gæa« 1845 gengivne Tegning. — Senere havde Mar- 
strand gjort Studier efter de Politikere, der spillede en mere fremtrædende 
Rolle i det offentlige Liv, og fremstillet nogle af dem i ret bidende Karikaturer. 
Kandestøberens Collegium vedblev Marstrand stedse at støbe om i ny Former. 
Men Holbergs Komedie havde foruden denne store Pragtscene to andre Op- 
trin, som ikke var Marstrand mindre kostelige og kære. Det var — hvad der 
med Erindringen om Marstrands Fremstilling af Erasmus Montanus og mange 



278 



Tegninger af audiensgivende 
københavnske Storheder vel 
næsten kan kahles selvfølge- 
ligt, — de to Scener, hvori Hov- 
modsdjævlen, i Marstrands 
Øjne aabenbart Lucifers vær- 
ste Bengel, slaar sin Klo i Her- 
man von Bremen og i hans 
langt forstandigereKone.Mar- 
strand lader i et 1H58 malt 
Billede de to Raadsherreinder 
være Vidne til, hvor grusomt 
Geske, der troner majestæ- 
tisk med en Køter paa Skodet, 
fornægter sit Bekendtskab 
med den »gemene« Smede- 
kælling, som Henrich kaster 
paa Døren, da hun tilraaber 
Bormesterinden de forsmæ- 
delige Ord: »Naar Du har 
trængt til Penge, saa har du 
nok kiendt mig.« Billedet 
er glimrende fortalt, Geske 
uforligneligt karakteriseret i 
sin Simpelhed og Hovmodig- 
hed, men Raadsherreinden i 
Profil ligner for meget et 
Modebillede og Resten af Fi- 
gurerne er ikke fuldkomment 
gode. Desuden er Billedet i 
cA/v^^^^pc^ rent malerisk Henseende no- 
get mat og glat; — ulige tør- 
rere og ringere er dog en 
Gentagelse fra det følgende 
Aar. — Med større Friskhed og Humør har Marstrand fortalt samme lærerige 
Historie i mange Tegninger. 

Skildringen af selve Interiøret er baade i Billedet og i flere af Tegningerne vel 
værd at bemærke. I"or at kunne gengive Stemningen fra det 18de Aarluuulredes 
Smaaborgerhjem , har Marstrand maaske undertiden søgt Raad hos Chodowi- 
ecki, hvis Kobberstik interesserede ham. Hos ham og andre af del 18de Aar- 
hundredes Illustratorer har Marstrand vel ogsaa søgt Oplysning om Kosty- 







t--^ ^C-l'l-^ 



279 



nierne. Marstrand ejede selv 
nogle Holbergske Dragter, 
som han lod sine Modeller 
iføre sig, men det var rigtig- 
nok meget sjeldent, at han 
benyttede Modeller for Bil- 
lederne. Det er yderst mær- 
keligt, næsten uforstaaeligt, 
at Marstrand ikke alene i 
sine Billeder, men selv i 
sine løseste Tegninger, viser 
sig at vide saa udmærket 
god Besked om , hvorledes 
Klæderne sad paa Datidens 
Mennesker, og ikke blot om 
dette, men ogsaa om, hvor- 
ledes hver enkelt af Hol- 
bergs Personer valgte sig 
dem og bar dem efter sin 
induviduelle Smag og Ka- 
rakter. Han kender den sær- 
egne Maade, paa hvilken 
hver enkelt af Damerne sæt- 
ter Haaret og hefter Kjolen, 
den særegne Maade, paa 
hvilken hver enkelt af Her- 
rerne slider sin Frakke og 
sine Sko. Hvor moderne 
Malere gengiver Fortids 
Rum og Fortids Dragter, 
plejer man i Reglen i mere 
eller mindre Grad at fole de 
forberedende Studiers Be- 
sværlighed ; ofte er det let 
at sige, at dette eller hint er 







laant her eller der. Hos Marstrand mærkes dette Besvær aldrig. Der er Teg- 
ninger af Marstrand, — f. filks. den lette Tegning af en Mand, der stanser sin 
Gang for at tage sig en Pris Tobak, — som man, hvis man ikke vidste bedre, 
kunde antage for Tegninger af en af det 18de Aarhundredes Kunstnere, deri 
dem havde opnoteret direkte Iagttagelser fra Livet. I Reglen udelukker selve 
Behandlingen Tanken om en Haand fra det 18de Aarhundrede. Men det er 



280 




Den politiske Kandestøber. 4de Akts Oende Scene (Arianke: Naar du liar trængt til Penge, saa har du 
nok kiendt mig). — Rorpenstegiiing. 



kun yderst sjeldent lykkedes for andre Malere at give Skildringen af en svunden 
Tid en saadan Friskhed og Livagtighed. Han har undertiden tilladt sig sniaa 
Anakronismer til Gavn for den Virkning, han søgte. Ellers er der i Marstrands 
Holbergske Fremstillinger egentlig intet, som røber os, at den Tidsperiode, Male- 
ren fremstiller, ikke er hans egen Samtid. — 

Som Modstykke til Billedet af Raadsherreindernes Besøg hos Geske malte 
Marstrand 1858 det i Indhold lige saa fortrælTelige, men i malerisk Henseende 
heller ikke fuldkomne Billede, hvor de to Raadsherrer i blaa og gule Frakker 
med ydmyge Buk frembærer deres Gratulation til Bormesterskabet for Hernian 



281 




Den politiske Kandestøber. 3clie Akt, 2den Scene (Abrahams : Vi ere hid skikkede af Raadet for al gratulere 
Iiam med et Bormesterskab her i Byen). — Rorpenstegning. 



von Bremen, der biyster sig og sætter Næsen liøjt i SIvV. Samme Emne har Mar- 
strand fremstillet i en Mængde Tegninger, i hvilke han — mod Sædvane — har 
bevaret omtrent samme Anordning for Figurerne, men givet mange morsomme 
Varianter af Omgivelserne og af selve Personerne, de to store Skelmer og den 
store Nar. I Reglen skjuler Kandestøberen sine skidne Hænder paa Ryggen, 
medens han forsikrer Gratulanterne om sin naadige Protektion. Undertiden for- 
klares nogle af disse Tegninger — saaledes f. Eks. i »Jule Album for 1903 et 



282 

Kobbersliksanilingcii lilhørciide Udkast, — som Fremstillinger af Advokaternes 
Andiens hos Hormester i Komediens femte Akt. F'ormentligt med Urette. I et 
enkelt Udkast synes det at have været Marstrands Hensigt al vise os Hattema- 
gernes Oldermand, der med temmelig paatrængende Energi fremfører sine 
Klagemaal for den stakkels Bormester, som lytter dertil med el mageløs ko- 
miskl Udtryk af Raadvildhed og af Tanketomhed. 




Den politiske Kandeslober. 4de Akts Oende Scene. 



Marstrand fandt i Holberg en Broder i Aanden, en Ligesindet i Opfattelsen 
af Livels P'ænomener. Men han fandt ogsaa i Holberg en udmærket Lærer, 
til hvis Raad og Vink han lyttede med den lærvillige Elevs Opmærksomhed, en 
vis og erfaren Mester, en indsigtsfuld Vejleder, hvis Studier af Menneskenes be- 
synderlige Karakterer oplod hans Øjne for adskilligt, han ikke, naar han uaf- 
hængigt af Digteren gjorde sine egne Iagttagelser, havde skænket den Opmærk- 
somhed, det fortjente. E. Eks. Latterligheden hos »Den Stundesløse.« Marstrand 
havde maaske selv en Rem af Huden , for saa vidt som han stedse var et Bylte 
for skiftende Tanker og skiftende Stemninger, forlod et Emne for et andet, el 
lige paabegyndt Billede for et nyt , snart lod Tankerne færdes i Rom , snart i 



283 



København, snart i Dalarne, snaii i \'enedig, snart med Cervantes i Fortidens 
Spanien, snart med Holberg i Fortidens Danmark. Dog, Marstrand var ikke 
saa meget stundesløs, som han var vægelsindet. Som i Lucretias Sind syntes i 
hans eget stedse forskellige Sjæle at ligge i indbyrdes Strid. Gentagne Gange, 
har han forsøgt at fremstille Holbergs »Vægelsindede«, uagtet det allerede for 
Skuespilkunsten regnes for meget vanskeligl at karakterisere hendes Person, og 
Opgaven for Malerkunsten sy- 
nes at være aldeles uløselig. Be- 
dre end det var at vente er det 
lykkedes ham at vise hendes 
pludselige Anfald af Forknyt- 
hed, naar den traurige Sjæl 
kommer til Magten, og hendes 
lige saa pludselige Anfald af 
Oprømthed, naar den lystige 
Sjæl bliver Bormester over de 
andre Sjæle, det Ansigt, der lige 
har været badet i Graad, op- 
klares til et stort Smil, lige som 
Himlen, naar en Byge er dragen 
forbi, og hun i ustyrlig Kaad- 
hed lofter op i Skørterne for 
med Dansetrin at føjte ud paa 
Kommers, hvorfra hun hurtigt 
vender hjem for atter at studere 
i »Taare-Persen«. 

Lige som den Vægelsindede 
viser ogsaa den Stundesløse sig 
for os, set fra to forskellige Si- 
der. Marstrand har fundet et 
Janushoved i Medaljonen over Den Vægelsindede. 

Døren i hans Stue. Paa den ene 

Side er jo den Stundesløse lutter Aktivitet. Han farer frem og tilbage med Regn- 
skabsbogen i Haanden, dikterer de fire Skriverkarle, sporger efter Osteskorperne 
til Hønsene, ænser ikke for lutter Travlhed sine Gæster, hverken de falske Bog- 
holdere eller de rette, har ikke Stunder til at spise eller drikke. Saaledes har 
Marstrand fremstillet ham i adskillige Tegninger, af hvilke Kobberstiksam- 
lingens store Rorpenstegning er den betydeligste og bedste. Den Stundesløse 
laver her en saadan Blæst, at Katten forskrækket gemmer sig under en Stol. 
Over Bornholmer-Uhret ses Dødens Figur; det er vel et af de gamle Uhre, der 
— som Thorvaldsens — bærer Indskriften »Tiden flygter uigenkaldeligt«, et 




284 

Visdomsord og en Paainindelse, som den Stundesløse og den filosofiske Til- 
skuer fortolker hver paa sin Maade. 

Men paa den anden Side er den Stundesløse kun passiv, da han aldrig naar 




Den StuiKleslose, — Rørpenstegning 



at I'aa udrettet noget til Gavns. De mange forskellige Indskydelser holder hver- 
andre i Skak, da de har ens Styrke; Kræfterne er i Ligevægt og ophæver hver- 
andre; han kommer ikke af Stedet. Allerede i et Par af sine tidligste Holherg- 
Skitser, havde Marstrand søgt at fremstille ham fra dette Synspunkt, som han 
mange Aar senere agtede at gøre gældende i et stort Billede. Men det blev ved 



285 

Forarbejderne: nogle Tegninger, en Karton og (lalleriets i enhver Henseende — 
saavel i Farve og Behandling, som i Komposition og Karakteristik, — fortrin- 
lige Skitse. Barberen har indsæbet Vielgeschrey, Skrædderen tager Maal af ham 
fil en ny Klædning, Bonden prøver at snyde ham paa Byggen, Leander frier til 
hans Datter; Pernille og Skiverkarlene venler paa at fortsætte Revisionen af 
sidste Uges Regnskab; ad den ene Dør indtræder en ny (iæst, fra den anden 
kigger de nysgerrige Tjenestefolk paa Komedien. Det snurrer rundt i Staklens 




Den Stiindeslose. 1ste Akts Gte Soeiie. 



Hoved, han aner ikke, hvor han skal begynde og hvor han skal ende; hans 
skøre Hjerne er allerede paa Vej til det Vanvid, som, da den skal udrede nogle 
Forviklinger, bryder løs i Udraabet; »Jeg er Alexander Magnus, og I andre ere 
alle Slyngle, som skal døe for min Haand.« 

Af alle Skitsens gode Figurer er Skrædderen dog den bedste, det er et af 
disse Vidundere af Karakter og af gnistrende Liv, som Marstrand naaede at 
skabe i sine lykkeligste Øjeblikke. I Kobberstiksamlingens Tegning af samme 
Komposition er især Barberen Opmærksomhed værd. Det er — som Replikerne 
viser, — den meget talende Mester Gert, der betjener Vielgeschrej', han føler 
sig højst ilde til Mode, thi Mundens Kværn er bleven stanset af al denne Hur- 



28fi 



lumliej, og han har cndiui ikke faael herellfl alle >l'mstaiuk'ii ved den nuerke- 

lige Harnefødsel i Nyboder. — 

»Jeg har liere Holherglana for«, skriver Marslrand til .loliaiines I-"ibiger ved 

Juletid 1857, »især et større, 5 Aet af det lykkelige Skihhiiul, hvoi- Philemoii er 

stævnet for Retten af Magisteren, og alle 
Vidnerne træde op. Det er et godt Emne, 
da alle Holbergs Hovedtigurer der paa 
eengang samvirke.« Det er først i Ko- 
mediens Slutningsscene, at alle dens Per- 
soner er samlede for at høre Dommen 
blive forkyndt, men Marslrand mente 
med Rette, at Virkningen vilde blive 
bedre og morsommere, hvis han paa 
samme Tid foran Dommeren som Vid- 

*'!' "I ^i '^r'<C\ i t'^^i>4"3 "^'" '°'^' optræde Borgerskabets bedste 
•*==* ^<my*^y<>lj'Al )■ ^/Jirm. Repræ.sentanter for alle de Narre, som 

var blevne hudflettede af Philcmon, af 
Holberg og af ham selv. 

Han elskede Rigdommen og Mang- 
foldigheden, og havde derfor ogsaa for 
andre af de Holbergske Fremstillinger 
valgt nogle af Komediernes llgurrigeste 
Scener. Endda gav han gerne rigelig 
Tilgift paa Teksten. Barselstuen havde 
han jo omdigtet til en Selskabssalon. 
Men Retsscenen i »Det lykkelige Skib- 
brud« gav ikke alene Lejlighed til at lade 
et særlig stort og særlig udsogl Selskab af 
glimrende Karakterfigurer møde frem, 
den indbod ogsaa Marstrands Fantasi til 
at søge en Komposition af lignende Pragt, 
Mægtighed og Storladenhed, som Vero- 
nese havde naaet i det Gæstebudsbillede, 
Marslrand havde beundret i Venedig. 
Det er gennem mange Skitser og Tegninger klart, at Marslrand har udar- 
bejdet Kompositionen for sit Billede af »Det lykkelige Skibbrud« med stor 
Omhu. Det var ham ikke muligt at komponere daarligt, men han anvendte 
ofte meget Arbejde og megen Omtanke paa at gøre en god Komposition endnu 
bedre. Han synes her hurtigt at have udset den stortalende Officer til at være 
Philemons Kontrapart, og bestemt den hovmodige Adelsdame til at vigte sig af 
sin Fornemhed i Billedets Forgrund. Men han havde oprindeligt tiltæ'ukt de 




Den 



(somme Barber (Brudstykke af en Teg- 
ficnisliller Isle ,\kts lUe Scene af »Den 
SUindeslose«). 



287 

andre Personer underordnede Roller i Billedets Baggrund paa den anden Side 
af Dommerens Bord, som han da havde anbragt midt i Stuen, et af Justitsens 
kolde og kedelige Forretningsrum , uden særlig Karakter og uden særlig Be- 
tydning. Figurerne udfyldte næsten Billedfladen, Fjerbusken paa Officerens 
Hat naaede op mod Loftet. Efterhaanden hojner Salen sig, en Kongebyste med 
Paryk og va^ldig Næse anbringes over Dommersædet som Tegn paa, at Scenen 
er Raadhusets Retslokale. Jeronimus og Leonora, Henrich og Pernille indtræder, 




Udk.nsl lil Billeilcl nf Rctsscenen i Di-l lykkelige SkibbnuU 



Philemon staar ikke længere ene og venneforladt mellem Taaberne. En Freni- 
gangsmaade, som Marstrand ofte har benyttet, hvor det gjaldt om at skabe en 
særlig betydelig og virkningsfuld Komposition, har han ogsaa anvendt her. Han 
saa Komj)ositionen i et Speil, og tegnede den op, omtrent som den viste sig her, 
saalcdes at det, der for var højre, nu blev venstre, og alle Linjer kom til at løbe 
i modsat Retning. Han opnaaede derved at faa et friskere Blik for mulige Ufuld- 
kommenheder i Linjer og (iruppering. I Kartonen for Billedet er Fruen, Offi- 
ceren og Resten af Anklagerne anbragte til venstre. Dommeren, Philemon, Je- 
ronimus og Leonora til højre. I selve Maleriet har Marstrand atter drejet Kom- 
positionen om og tilføjet Rummet et godt Stykke i Højden, saaledes at det nu 
fremtræder som en imponerende Retssal , hvor i den hvide Vægs Nische en 
Bronzestatue af Retfærdigheden med Bind for Øjnene, Sværdet ved Siden og 



288 

Vægtsknalen i den hævede Hannd er af megel hojlidclig Virkning. Paa Va-ggen 
mellem Indgangsdoren og del store Skab — Maistrands eget, kære Renæssance- 
skab, — har Maistrand anbragt et Relief med to Va'gtere ved en Synder, iført 
den spanske Kappe, som en Hentydning til den Ska»bne, der venter Rosiilengius. 
Billedets mange Personer er ikke blot mesterligt placerede, men ogsaa — 
fraset Philemon, der er en Smule flov, hvad ideale Figurer let løber Risico for 
at blive, — mesterligt karakteriserede. De svatzige Søstre var Marstrands gamle 
Bekendte fra Barselstuen ligesom den hoffærdige F"rue, der vifter de borgerlige 
Dunster bort med den blaa Vifte , som prydes af hendes Adelsskjold ; hendes 
lurvede Tjener i den gamle og altfor store Liberifrakke har været saa uheldig at 
slippe baade hendes Slæb og Baandet for hendes Skodehund. Til den stadige 
Omgangskreds for Marstrands Fantasi borte den militære Storskryder, hvis 
røde Uniformsfrakke er Centrum for Billedels gode Farvevirkning lige som den 
røde Uniformsfrakke var det i Marstrands Ungdomsbillede af Auklionsscenen. 
Kavalleren beundrer sin Pariserpragt i Lommespejlet, den lærde Nar indtræder 
med en gravitetisk Præstemine og Jomfruen med de lo Sind er i Færd med at 
slaa over i det kaade Lune, medens Politikus udi egen Indbildning i Forbit- 
relse over Philemons Bog krammer den siste Journal. Allerbedst er maaske Ro- 
siilengius, den lave Sjæl med det bitre Nid. Naar Jul. Lange i sin Omtale af 
Marstrands Holberg-Galleri (Udvalgte Skrifter, I, S. 177) paastaar, at Marstrands 
vidunderligt rige Produktionsevne for en Del beror paa, at han ikke forsmaar 
banale Elementer og ofte tager til Takke med Statister, selv i Karakterroller, 
beviser i hvert Fald dette Billede ikke hans Paastand, og den turde i Virkelig- 
heden være ubeføjet overfor alle Marstrands Holberg- Billeder, selvom nogle 
Karakterer, som f. Eks. Kandestøberdrengen Henrich, i Reglen lykkes Mar- 
strand mindre vel. Her er Henrich, Philemons opvakte Tjener, meget god, den 
raske og rapmundede — lidt impertinente — Pernille dog endnu bedre. Je- 
ronimus og Leonora er meget mere menneskelige i)aa Marstrands Billede end 
i Holbergs Komedie. For Marstrands Fantasi blev alle Holbergs Figurer mor- 
somme og indholdsrige, selv Holbergs Statister. Holberg, der dog har skitseret 
en Karakteristik for den frygtsomme Skriver, har for en almindelig Læsers Op- 
fattelse ikke udstyret den velvise Dommer med andre Karaktertræk end netop 
hans \'isdom. Men Marstrand mener at have fundet nogle Antydninger til en 
virkelig Karakteristik, og har over disse bygget en kostelig Figur. Komediens 
Slutningsreplik er Dommerens Taksigelse for Indbydelsen til Bryllup. Denne 
Dommer, mener Marstrand, er altsaa en Mand, der sætter megen Pris |iaa et 
godt dækket Bord og et godt (ilas Vin. Det er en baade klog og munter gammel 
Herre; i hans fede, blussende Ansigt spiller et Par smaa , livfulde og skelmske 
Øjne, der gennemskuer Hallunkerne. Det er dog haardt nok for en stakkels 
Mand stedse at have med Krapylet at skatte, og han niaa efter at have hørt al 
denne Daarekiste-Tale forfriske Hjernen ved en fornuftig Pris Tobak. 



289 

Billedet, der fuldførtes og udstilledes 1859, danner nu paa Glyptoteket — 
sammen med det lille Billede af Per Degn, der synger for Snapsen — en heldig 
Modvægt til Samlingens rige Repræsentation for de Billeder af Marstrand, der 
viser ham fra hans mindst vindende Side. Baade i Indhold, i P'arve og Behand- 
ling horer »Det lykkelige Skibbruds til Marstrands bedste Billeder, der er En- 
keltheder — f. Eks. Lakajens Hoved, — hvor selve Behandlingen er beundrings- 
værdig let og frisk. Alligevel kan Billedet ikke maale sig med Marstrands 11 Aar 
senere malte Fremstilling af det samme Motiv, uagtet denne kun er ganske skitse- 




Di'l lykkelige SUibbriul. I-Vmle .\kl. 1S5 



mæssigt malt paa Grundlag af et ældre, omhyggeligt behandlet Anlæg. Kompo- 
sitionen er ved mange smaa Ændringer baade bleven friere og mere pompøs. 
Baggrundsvæggen er bleven inddelt med Pilastre, Retfærdighedens Figur, der 
griber mere energisk om Sværdet, er rykket højere op over Dommerens Hoved, 
til højre har Salen faaet et Galleri, hvorfra et Par Tilskuere betragter Scenen, 
Gulvet er blevet belagt med Fliser og den stive Skranke foran Dommerens 
Bord er faldet bort. Grupperingen er overalt forbedret. Vægteren med Morgen- 
stjernen er bleven et glimrende Holdepunkt for Gruppen til venstre, Philemon 
og hans Kontrapart bedre anbragte end i det ældre Billede. Her var unægteligt 
Dommeren morsommere, til Gengæld har næsten alle de andre Figurer vundet. 
Philemon er bleven til et Menneske, et net ungt Menneske, lidt af en Stuelærd, 

19 



290 

der nicd l^ndixMi betiagler den rasende Officer og finder ham ti Gange værre 
end den abstrakte Figur, han har skildret i sit Vers om Praleren Theodoriis. 
Rosiflengius er ikke karakteriseret som Skurk ved et barokt Ydre, men ved det 
giftige Blik, han sender sin Modstander. Den naadige Frues Lakej er bleven 
endnu mere lurvel og latterlig. Pariser -Narren er iført en absurd Modedragt 
med Strømperne op over Knæene, han holder endnu Spejlet i Haanden, men 
vender Hovedet for at lorgnettere »le bougre« med det ene Øje, hvis sorte Pupil 




Det lykkelige Slul)l)rii(l. Fcmle AkI. Mail IS/li paa et æl<iic Giuiuliag. Ut'uldtorl. 



gor en glimrende Virkning, det andet kniber ban sammen og den galante Herres 
Mund er optrukket i et skævt Smil. Den Va'gelsindede er ved at skifte Lune, 
hun bar lige været overgiven, men fører nu lietænksomt højre Haands Lille- 
linger op til Munden og anlægger den tranrige Mine. I malerisk Virkning har 
Billedet ogsaa langt mere Fylde og Kraft end dets Forgænger. Lyset strommer 
stærkest ind paa den hvide Væg over Bordet med det morkegronne Tæppe, paa 
Dommeren i den dæmpet røde Dragt og Fhilcmon i den mildt lavendelblaa 
Frakke. Officerens Dragt er skinnende rød, Jean de Frances gul, den ene af 
de svatzige Søstres blaa, den Vægelsindedes sort, den adelige Frues mørk rød- 
violet. Til den anden Side gemmer Leonora i lysrød Overkjole sig halvt bag 
F'aderen i den brune Frakke og betragter Klagerne med samme Nysgerrighed, 



291 



Ængstelse og Undren, der griber en lille Pige, naar hun ser en Flok vilde Djt i 
el Menageri. — Ogsaa i det første af de to Billeder er denne Gruppe særlig smuk 
og særlig mærkelig. Vi ved, at Marstrand her for disse to Figurer har bcnj'ttet 
Model. Fru Helene Nyblom har 
— i »Ord og bild>< 1894 — for- 
talt, at hun var Modellen for 
Leonora. Marstrand havde først 
oppurret hendes Haar a la Pom- 
padour, og saa arbejdet længe i 
Stilhed. »Det var ingen let Sag 
at sidde Model for ham. Han 
malede uafbrudt i mange Timer 
og gav neppe noget Pusterum. 
Talte man til ham , gav ban 
aandsfraværende Svar, men taug 
man længe, sagde han: Sig no- 
get ! Jeg hører meget godt, hvad 
du siger!« Da kom der en Herre 
paaVisit ; det var Christian Win- 
ther. Den unge Pige havde al- 
drig før set den store Lyriker, 
Ungdommens , Kærlighedens , 
Naturpoesiens højt beundrede 
Sanger, og det vilde ikke have 
undret hende, om han havde 
vist sig i Trubadur-Dragt med 
en Luth over Skuldren og med 
en Blomsterkrans om Panden. 
Men det var en ældre Mand, 
der forsigtigt gik ned ad Trap- 
pen til Atelieret, en Mand med 
svage Øjne og udtryksløst Blik, 
med en rødlig Paryk over det 
gustne Ansigts bøje Pande, og 
et Overskæg, der bang ned over 

Munden. Hans Paaklædning var sirlig, men gammeldags. Den unge Piges Hjerte 
bankede stærkt; det var jo alligevel Cbr. Winther, den enestaaende, den uefter- 
lignelige. Men Marstrand sagde: »Winther! Tag Helene under Armen, saa faaer 
hendes Arm og Haand den rigtige Bevægelse.« Digteren gik ben til hende og 
bød hende paa den mest galante Vis sin Arm ; uden at samtale vedblev de længe 
at staa Model i de Stillinger, en Studietegning viser. »Jeg var i den syvende Him- 

19* 




studietegning (efter Helene Roed og Chr.Wintlier) til Leonora 
og Jeronimus i Billedet af »Det lykkelige Skibbrud«. 



292 



mel«, siger Fru Nybloni. »Jeg v;tr kun seksten Aar og havde endnu alle Ung- 
dommens ideale Forestillinger om det ophøjede hos en Digter, tihned en Digter 
som ("Jiristian ^^'inther. — Del var mig en uforglennnelig Dag. ' 

Holberg har jo aldeles ikke givet Leonoras Skikkelse den Finhed og Ynde, 
som hun har faaet i Marstrands Fremstilling. Julius Lange har — i en Anmel- 
delse af Hans Tegners Il- 
lustrationer til Holbergs 
Komedier — hævdet den 
omtvistelige Anskuelse,at 
Illustratoren er forpligtet 
til at respektere Forfatte- 
rens Begrænsning. For- 
fatterens Dom vilde efter 
Langes Mening give den 
rette kritiske Prøvesten. 
»Alle anerkende, at den 
gamle Pebersvend Hol- 
berg forstod sig over- 
maade lidt paa Erotik. 
For saa vidt han ikke 
benj'ttede det erotiske 
Omraade til Tumleplads 
for droj Spas, er det for 
ham et meget tørt og øde 
Land , hvor der hverken 
gror Roser eller andre 
yndige Blomster. Hans 
udprtvgede Tilbøjelighed 
for det salte kunde ikke 
forenes med Smag for det 
søde. Naar han i de fleste 
af sine Komedier tager 
lidt Erotik med, er det jo blot, fordi det nu en Gang hørte med til en Komedies 
almindelige Mekanisme som dramatisk Drivkraft, som Kul under Maskineii. 
Men selv om Leonora i Julestuen forsikrer, at Kærlighed er en Passion, som 
overgaar alle andre Passioner; den er som et oprørt Hav, hvilket jo mer det 
indskrænkes og indknibes, »jo mer bruser det« — saa er der alligevel ikke nogen 
Passion eller Brusen i Stilen eller Aanden. Man maa indrømme den Leonora 
og den Leander, som Tegner har tegnet til Julestuen, at de meget mere ere 
levende Mennesker med Kød og Blod end Holbergs egne; men Billederne 
skulde jo som sagt helst være sele saa vidt muligt med Holbergs egne Øjne, 




293 






■ :>. 



i:?=^w 








Pernilles korte Froykenstand. 2den Akts 1ste Scene (Leander: Forlad mig, hierte Jomfru, at jeg talede 

hende saa haardt til. Lenora; Forlad mig ogsaa, kiære Leander, at jeg svarede ham noget ubesindigen. 

Pernille: Nu, Henricli ! nu har du faaet Penger paa Haanden. nu maa du give dig til Arbeyde). 

fremhævede af det hele Stof ifølge hans Synsmaade.« (Lange: Udvalgte Skrif- 
ter, I, S. 186). 

Det er vel rimeligt, at Holberg snarere vilde genkende sin Aand og sineTanker 
i Marstrands end i Tegners Fortolkning, men den Bebrejdelse, Lange henvender 



294 



til Tegner, rammer Mar- 
strand fuldt saa stærkt. 
Marstrand har nemlig i stor 
Udstrækning vist Holbergs 
Elskerpar medfølende In- 
teresse. Naar Livet paa Hol- 
bergs Tid viste sig for hans 
Fantasi, saa han unge Hjer- 
ter banke, aMigstcs, juble og 
bedrøves ganske paa samme 
Maade, som naar han vend- 
te Blikket mod sin egen Sam- 
tid. Han fandt yndige niom- 
ster« overalt i Holbergs Ørk- 
ner. Den skikkelige forsagte 
Antonius henvender bos 
Marstrand ikke sin Replik 
»Jeg kand svære paa mit 
Hjerte sidder mig i min 
Hals« til Tilskuerne, men 
til den søde Engel ke; da 
han skal hore sin Skæbne 
af bendes Mund, forlader 
Modet ham mere, end da 
han skal sogc Mester Her- 
ma nsSamtykke til deresFor- 
bindelse. Marstrand frem- 
stiller Leander, som griber 
sin Leonoras Haand og be- 
der hende om Forladelse, 
fordi han i sin Fortvivlelse 
over de Hindringer, deres 
KaM'lighed moder, har til- 
talt hende med haarde Ord. 
Marstrand véd, at Kærlig- 
bedens Gud bar sin Mor- 
skab af at kogle og fore sine Undersaatter rundt i Blinde. Medens i Slutnings- 
scenen af »Henricb og Pernille« disse to Personer skælder hinanden ud for 
Rakkerknægt, Bakkelsesbæst, Skovisk og Trappetøs, bekender Leander paa 
sine Knæ at have syndet grovelig mod sin allerkæreste Jomfru, og hun beder 
ham ogsaa knælende og grædende om Tilgivelse for sin Mistro. — 




Henrich og Pernille. 3die Akts 13de Scciie (Le.nnder: Havde iiiJTi 

Kicrlighed ikke været saa stor, liavde ogsaa min Forbitrelse ikke 

gaaet saa viidt). 



295 



Men Kærlighedsscenerne 
betegner ogsaa det Punkt, 
hvor Marstrand fjernede sig 
længst fra Holbergs Aand. 
Han var denne tro i Skil- 
dringen af Kobenhavns Fili- 
stre, han søgte ogsaa at være 
den tro i sin Behandling af 
de Scener, hvor den store 
Kender af det danske F"olks 
Liv og Karakterer er egent- 
lig Folkelivsmaler og frem- 
stiller Bønder. 

Ganske i Holbergs Aand 
og Stil er Fremstillingen af 
den pantsatte Bondedreng, 
der genfindes af sine For- 
ældre paa Gammeltorv efter 
at have spillet Paltz-Greve 
med et saa ulykkeligt Ud- 
fald. Den samme enfoldige 
Stakkel, der havde spillet 
Frier i Marstrands lille Bil- 
lede fra 1846, har her for- 
ladt sin Moders Skørter, vil- 
let se sig om i Verden paa 
egen Haand, og er natur- 
ligvis kommen galt fra det. 
Men denne Taabe har ikke 
samme Interesse for Mar- 
strand og for os som hans 
Nabo paa Bjerget, den god- 
modige og vittige Jeppe, der 
har oplevet et langt mærke- 
ligere Eventyr. Det er en af Marstrands Yndlingsfigurer. Vil man tro Julius 
Lange, er det ikke en af Marstrands gode Figurer. Han siger: »Der er tilsyne- 
ladende noget tilfældigt i, hvilke Figurer Marstrand er kommen heldig til 
Ende med; det er f. Ex. ikke Tilfældet med Jeppe paa Bjerget, der vistnok er 
Holbergs rigeste Karakterskildring«. Lange tror endda at kende Aarsagen til 
det formentlige Skibbrud. 

Som Illustration i Langes Bog — en Illustration, Forfatteren dog ikke selv 




Don panlsalle Bonde-Dreng. 3die Akts 7de Scene (Moderen: I seer 

da. gunstige Herre! af hans Enfoldighed, at han er ilil<e den, der 

er beqvem at giøre noget Skielmstykke). 



296 



har valgt, — staar en Gengivelse efter Kobbersliksainlingens Røipenstegning, 
der viser Jeppe i salig Tilstand dingle udenfor Skomagerens Hus og gribe i 
Loniuien efter sin sisle Styver for at lægge den i Jacobs begærlige Haand. Teg- 
ningen har ofte været gengivet, i Tra'snit for Folkeudgaven af Holbergs Ko- 
medier, i Autotypi til Jule-Album 1903, og er vel den mest alment kendte af 
Marstrands Jeppe-Fremstillinger. Mod Sædvane er den neppe upaavirkel af 
Skuespillets Opførelse paa Teatret, hvor Kr. Mantzius udmærkede sig i Skoma- 
gerens Rolle. Det er en 
meget god Tegning, men 
dog, hvad Karakteristi- 
ken af Jeppe angaar, 
maaske mindre værdi- 
fuld end mange mellem 
Marstrands andre Frem- 
stillinger af ham. 

Langt betydeligere er 
den ypperlige Tegning, 
hvor Jeppe sidder søvn- 
drukken paa Sengekan- 
ten og halvblunder med 
Bukserne om detene Ben. 
Han forlader nødigt sin 
Seng og sine Drømme: 
Lykken er ham der bedre 
end den er ham i vaagen 
Tilstand, naar Ridefog- 
den driver ham til Ar- 
bejde, hvor han raaa 
slide som et Bæst, og 
Nille prygler ham med 
Krabasken. Hun kom- 
mer allerede farende ind i Stuen med Mester Erich i Haanden til Forskræk- 
kelse for Jeppes Ven Moens, der er ved at stjæle af Mælkefadet paa Ovnen. I 
el løst Udkast har ^L^rstrand søgt at skildre hendes Harme og Raseri, da hun 
finder Jeppe snorkende paa Møddingen under hans Forsøg paa at tilbage- 
kalde Drømmen om Paradis. 

Jeppe bruger flittigt de Midler, Naturen har givet til Fordrivelse af alle Sorger. 
Bedre end i den store Tegning har Marstrand i liere Smaategningcr fremstillet 
Scenen udenfor Skomagerens Bod, som sv'nes at have bragt en Erindring fra 
Dalarne i Marstrands Tanker. Meget bedre end Jeppes glade Fuldskab har 
han skildret den fortrykte Stakkels Uro og Ængstelse ved at betræde de onde 




Jeppe og Jacob Skoemager. 



297 



Veje, hans listige, energiske, fortvivlede Forsøg paa at faa Snapsen krediteret. 
Fnldendt mesterlig er især den lille, let behandlede Tegning, hvor Jeppe med 
grædefærdigt Ansigt strækker den ene Haand besværgende frem, medens den 
anden roder i Lommen efter en Styver. Thi Livseliksirens Kjermand er nbøn- 
horlig; Jacob Skomager skænker ikke i)aa Borg. 

Mest har Marstrands Fantasi beskæftiget sig med Jeppes Oplevelser paa 
Baronens Slot. Motivet for en ældre Skitse har han genoptaget i et nfnldført, 
men glimrende anlagt Billede. I Baronens 
Soveværelse , hvor et Dørstykke med en ero- 
tisk Scene i Bouchers Stil og et stort Rokoko- 
spejl pryder Bagvæggen, indtræder de pyn- 
tede Lakajer. En af dem byder bukkende 
Slaabroken til Jeppe, der rejser sig i Himmel- 
sengen, støtter med begge Hænder paa dens 
Kant, stirrer paa Lakajen med et forvildet Blik 
og siger: »Ach velbyrdige Hr. Cammer Tien- 
ner! jeg vil gierne staa op, men jeg beder, at 
I intet ondt vil giøre mig.« Moliver fra samme 
Scene, har Marstrand fremstillet i tiere Teg- 
ninger. I en af dem |)ræsenteres V^andfadet 
for Jeppe, der ønsker at kunne tømme det, 
da han er ved al vansmægte af Tørst. Efterat 
have tegnet Jeppes Hoved, har Marstrand 
atter udtørret det, og med faa Streger ændret 
dets Træk og Udtryk til det rent dyriske, det 
uhyggeligt dyriske. Gemt bag Sengen smiler 
den unge, skemtsomme Baron ad denne ko- 
miske Scene. Alligevel har Marstrands Sym- 
pati utvivlsomt været slørre for Jeppe end 
for ham. 

»Jeg husker,« siger Julius Lange, »Ytringer 
af Marstrand, som tydede paa, at han i sin Syslen med Jeppe følte sig for- 
styrret af nyere Æstetikeres Betragtning, især Hauchs, som ogsaa turde være 
altfor seriøs-politisk-filantropisk.« Hauch har i en smuk og følelsesfuld Af- 
handling (»Æsthetiske Afhandlinger og Recensioner«, 1861) søgt at paavise, at 
»Jeppe paa Bjerget« fortjener »Navn af en national Komedie i den allerdybeste 
Betydning,« thi, ret forstaaet, lader den os fatte, »hvorledes det var muligt, at 
der af hiin stavnsbundne Slægt kunde udgaae en saadan kraftig Afkom, hos 
hvilke Ordet igjen er blevet til Handling, saaledes som de seneste Bedrifter 
have aabenbaret det for os.« Jeppe viser os nemlig den danske Bondestand 
under Trældommens sørgeligste Aag, i dens allerdybeste Nedværdigelse, men 




Jeppe paa Bjerget. Isle Akts 6te Scene. 

(Kand du ikke sagte borge mig? jeg er jo 

en ærlig Mand). 



298 

hans Gemyt, Lune, Livserfaring og Forsland, der vedbliver at lyne og lyse, selv 
hvor han ikke evner at opfatte hvor han er og hvem han er, vidner om den 
sejge Livskraft af det dygtige hos Nationen, og varsler om, at Befrielsens Aand 
engang vil vinde Sejr. F"orst da Holbergs (iejst forlod ham, og de Skikkelser, 
han havde frendvaldt ved Fantasiens Tryllestav, og som havde bevæget sig saa 
levende og menneskelige for ham, atter opløste sig i Taage, lagde han Slut- 




Nille linder Jeppe sovende med Bukserne paa det ene Be 



ningsnioralens Hove Ord og flove Tanker i Baronens Mund. Efter Hauchs 
Mening afgiver denne Baron Beviset for, at Trældomstiden lige saa vel for- 
dærvede Undertrykkerne som deres Ofre. Han horer til Lykkens Skodeborn, 
hvem alle hendes Gaver er bragte paa en Presenterbakke; ingen Kampe brin- 
ger dem kraftig Vilje, Karakterstyrke, indre Rigdom; de er ikke engang lyk- 
kelige, thi deres fattige Aand gor deres Tilværelse tom og overfladisk; slappe 
paa Sjæl og Legeme, pinte af Kedsomhed og Lediggang, bliver de Nydelses- 
sygens Ofre. Den fattige, fordrukne Bonde, som Baronen for Tidsfordriv benytter 
som Legetøj, er vittigere, klogere, friskere, værdifuldere som Menneske, end den 
blaserte rige Herre. 



299 

Det er rimeligt, at Marstrand paa nogle Punkter har fundet Hauchs Udta- 
lelser vel højstemte. Men de har ikke »forstyrret« hans Opfaltelse af .leppe; 
Forholdet mellem denne og Baronen hetragtede han nøjagtigt paa sannneMaade 
som Hauch. Han agtede naturligvis fuldt ud Dygtigheden, Forstandens og Hjer- 




Jeppc paa Bjerget. 2tlen /\kts 



tets Dannelse, hos adskillige af de mange Adelsmænd, han lærte at kende, men 
han var mindst af alt Snob, og tilkendte ikke Adelen Ret til at hovmode sig af 
Forfædrenes Dygtighed. Blaserte Lediggængere agtede han i hvert Fald ikke, 
enten de var adelige eller ej. Han var uden Lands kommen i nær Berøring med 
en Baron og dennes Frue, »ofte«, skriver han hjem, »kommer jeg i Strid med 
dem om deres aristoki'atiske Meninger, men de kunne taale meget og lade dem 



300 

ikke foislyrre, saa vi komme meget godl ud al' det. — De ere ikke morsomme, 
imidlertid tale de dog dansk om ogsaa det er noget blandet med franske Udtryk 
— bon ton. Det er ubegribeligt, hvorledes Folk kunne leve uden at foretage dem 
noget nyttigt til Gavn for andre — foruden at jeg synes at det er uudholdeligt 
ikke at have en reel Bestræbelse, saa ere del Slags Folk næsten foragtelige — 
og det er en forfærdelig Synd ikke at have brugt sin Ungdom til at lære hvil- 
ketsomhelst Arbeide for deri at have et Middel til at stræbe efter et bestemt 




Jeppe kræver Ridefogden hængt. 



Maal, thi det er nødvendigt at begrændse sig, saa at man mod Enden af Livet 
kan se at man har været til for Noget.« Baronen indbildte sig at have Smag 
for Kunst og købte daarlige Kobberstik og Billeder for faa Penge. Han var i 
sit lange Liv dog ikke slet saa uvirksom, som Marstrand mente; fra Tid til 
anden studerede han flittigt forskellige Værker i Haab om at kunne fore sin 
Stamtavle tilbage til Korstogene. 

Satiren over Adelshovmodet er maaskc mildere i Marstrands Fremstillinger 
af Don Ranudo end i hans mange Fremstillinger af »Jeppe paa Bjerget«s tredje 
Akt, hvor Jeppe nyder Livet ved Baronens gode Bord, holder Dom over Ride- 
fogden og forliber sig i hans Kone. 



301 

I en i Indhold særlig betydelig Tegning udtaler Jeppe sin paa et solidt Sag- 
kundskab grundede Fordønimelsesdom over den knælende Ridefoged. Tingene 
er vendte om: Hesten, der trak Vognen, holder nu Svoben i sin Haand mod 
ham, der for sad paa Bukken og piskede den uden Barmhjertighed. Medens 
Jeppe krammer den leende Kones Haand og faar skænket i sin Bæger, medens 
Baronen med Ijoget Forundring horer Ridefogdens Meriter blive optalte, lyser 
Jeppes Ansigt af Had og Hævntørst. Det er i (iengældelsens bitre Stund mere 




t't. :S(lie AUls 3(lie Scene. 



forfærdende end nogen Gorgonemaske, det har et forpint Dyrs Vildsind og Van- 
vid. Jeppe selv er ringere i den Hirschsprungske Samlings fortræffelige Skitse — 
eller skitsemæssigt behandlede lille Maleri. — Han er her kun en Bonde, der 
drikker sig fuld i bedre Varer end han plejer at nyde. Men Interiøret er koste- 
ligt og Situationen glimrende livfuldt fortalf, — desuden er Billedet udmærket 
malt. — Væggene i Baronens Spisesal er fyldte med Malerier, de fleste er Por- 
træter af hans Aner, men der er ogsaa Billeder i Tidens Smag; for et uanstæn- 
digt Billede er Forhænget halvt trukket til Side. Paa den varme Dag i den gode 
Sommer, hvor Byggen staar saa godt og lover et frugtbart Aar, er Dørene blevne 
aabnede ud mod Haven; Per Degns Kirke ses i det fjerne. Liberiklædte Tjenere 
besørger Opvartningen; den ene, der frembærer en Kage eller Budding, sparker 



302 



— med en beundringsværdigt opfattet levende Beviegelse — til en nærgaaende 
Hund. De grøntUla'dte Hornhkesere staar ventende l'or at salutere, naar .leppe 
drikker: det sure Udtryk i den enes Ansigt er gengivet med ulbrligneligt Me- 
sterskab. Erich skænker flittigt i det (Has, som Jeppe med en Hot Haandbe- 
vægelse holder bagud; med sin venstre Haand kærtegner han den Haand, som 
Ridefogdens ved Situationen noget benovede Kone har rakt ham. Samtidigt 
sparker han med det ene Ben ud efter den knælende Ridefoged. Baronen bøjer 

sit faarede Ansigt frem over Bor- 
det, han intervenerer for den 
dømte. Jeppes Sanser omtaages, 
han er ved at hensynke i salig Be- 
vidstløshed. 

Foruden i adskillige Tegninger 
har Marstrand atter behandlet det 
samme Motiv i to store, mærke- 
lige og betydelige Skitser, begge 
malte i Tiden 1865 — 70, omtrent 
10 Aar senere end det nysnævnte 
Billede. Anordningen, der i begge 
Skitser omtrent er den samme, 
har samlet Kompositionen fa- 
stere, og ladet Optrinets Tummel 
fremtræde virkningsfuldt med en 
\ j. 'y/- ^^ II / •// <,i \{\i^ høj Herregaardssals statelige Bag- 

^'^''^d^T^^^ ^>^/) 'L;i£Å^:& --^ grund. Paa begge synker Jeppes 

Hoved til Ridefogdens Skræk ned 
mod den højst ilde berørte Kones 
Skulder, og Erich, der skal fylde 
Jeppes Glas, vender Hovedet og 
Blikket spørgende mod Baronen. 
De to Skitser er begge saa fortrin- 
lige, at Valget mellem dem kan synes vanskeligt. Paa den ene, den første og mest 
gennem malte, er især Jeppe og hans Tilbedte beundringsværdige; Jan Steen har 
ikke malt noget mere udtryksrigt og livfuldt, Frans Hals behøvede ikke at 
skamme sig for de Mesterstrog, der har formet Jeppes kælent smilende Ansigt. 
Med et aldeles stupidt Udtryk stirrer Baronen paa Parret og holder Haanden ind 
paa Brystet med sin mest fornemme Holdning. Men paa den anden, senere og 
løsere malte Fremstilling, der vel snarere bør kaldes for et glimrende Anlæg til et 
Billede end for en Skitse, fremtræder Rokokosalens Udstyr med langt pompo- 
sere Virkning, Grupperingen er bleven fyldigere og bedre, Ridefogdens Forfær- 
delse udtryksfuldere, Jeppes Hendaanen saligere, og Baronen selv en meget 




Jeppe paa Bjerget. 4de Akts 2den Scene (Nille: Ach jeg 

elendige Menneslie, der skal have saadant Beest til Mand ! 

Din Byg skal betale det dyrt nok). 



303 




Jeppe paa Bjeiget. 3die Akts 3clie Scene. 



fremragende Repræsentant for det, Marstrand kaldte »Fæiskheden i de fine 
Kredse«. I Tegningerne er Baronen ofte mindre karikeret. Dog er det neppe rig- 
tigt, naar Sigurd Muller om en i »Jule-Album« 1903 gengivet — Kobberstik- 
samlingen tilhørende — Tegning formoder, at det har været Marstrands Hen- 



304 

sigt at give Baronen Holbergs Træk. At lian ogsaa i den Hirsc']is|)riingske Sam- 
lings Billede skulde have halt denne Hensigt, er det ganske nriineligl at tro. 

Der er Sider hos Jeppe, Marstrand ikke har søgt al vise os. Je[)i)c lyver ikke, 
naar han kalder sig en vittig Mand og et ejegodt (lenij't. Hos Marstrand ser vi 
kun det sølle Skrog, der prygles af sin Kone, søger Brændevinens Trøst, gækkes 
at Lakajerne, beruses af Carnali-Sæk og Kærlighed, tirres ved at se Ridefogden, 
og, da han tror sig Kejser og Herre, kræver ham hængt. Karakleristiken er 
allerede ved selve Emnevalget begrænset. Men Marstrands Jeppe hører allige- 
vel til hans livfuldeste og bedste Karakterskildringer. Hvor barok og komisk 
Skikkelsen end er, har Marstrand følt oprigtig Deltagelse for dens Vanskæbne, 
og brændenia-rket de Narre og Dagtyve, der udnytter Jeppes Enfoldighed til en 
grusom Leg. Thi den kaadc Satiriker havde den alvorligste, inderligste, dybeste 
Medfølelse med alle de Stakler, den grvende Dag ikke lover nogen Glæde. 





XIV 



SINE Tanker, Følelser og Stemninger har Marslrand ikke alene udtalt gennem 
Skildringer af Nutids italienske eller danske Liv og gennem Fremstillinger 
af Digternes komiske Karakterfigurer. 

Et tredje Rige havde allerede fra Ungdomstiden fristet og lokket ham. Han 
havde tidligere tiere Gange vovet sig over dets Grænse, men var hver Gang atter 
veget sky tilbage. Han havde Tvivl om sin Adkomst til at færdes der, Tvivl om 
sine Evner til at tage dette Rige i Besiddelse. Han havde paa sin første itali- 
enske Rejse syslet med Altertavleudkast, og paa sin anden med Planer for hi- 
storiske Billeder til Universitetets Festsal. Efter Hjemkomsten havde han malt 
Billedet af Ægirs Gæstebud, men det var ikke stemt i den alvorlige Tonart. Ve- 
nedig, hvor han havde beundret de store Maleres store Stil i Behandlingen af 
de store Emner, havde atter vakt hans Attraa mod slige Elniner. Ved given Lej- 
lighed vilde han gerne forsøge, om han havde forstaaet at drage det rette Ud- 
bytte af Mestrenes I^ære. Lejligheden tilbød sig, da Marstrand en Dag over- 
raskedes ved en Forespørgsel, om han for en Sum Penge, et Borgerpar i Faa- 
borg havde skænket til Forskonnelse af Byens Kirke, vilde paatage sig at male 
en Altertavle. 

»Hvis Eilersen ikke er reist«, skriver Marstrand 5. Juni 185(5 fra Stege, hvor 
han da var paa Vej til at genvinde sine Ki'æfter efter Blyforgiftningen, »saa siig 
ham, at jeg nok vil paatage mig Altertavlen og at jeg venter fra Stedets Øvrighed 
om den Sag at høre nærmere.« 



306 

T^nndskabsnialer Rasmussen EilerscMi havde nemlig af sin Patron Grev Bille- 
Hrahe paa H vedholm faaet det Hverv, ganske efter eget Tykke al va'lge en 
Kunstner, der skulde udføre Altertavlen til Faaborg. At han henvendte sig til 
Marstrand, vakte almindelig Forundring og hos flere Kunstnere megen Mis- 
billigelse. Det blev ham bebrejdet baadc som en Fadæse og som et Indgreb i 
andre Maleres surterhvervede Retligheder. Men han fortrød ikke sit Valg. 

Allertavlens Emne var Krislus og de to Disci])le i Emaus. I den heldende 
Dag har de paa Vejen mødt en Ukendt, der udlagde dem Loven og Profelerne 
saa vel, at de bad ham blive hos dem for fremdeles al lytte fil hans Ord, men 
da de sad sammen til Bords og han brød Brødet, »blev deres Øjne opladte og 
de kendte ham.« Marstrand sj'nes hurtigt at være naaet til Klarhed over, hvor- 
ledes han i Hovedtrækkene vilde anordne sin Komposition. Af de to malede 
Skitser er den første, hvor Kristus er uden Glorie, ved den kølige, dæmpede 
Skuniringstone afgjort den fineste, den senere har til Gengæld faaet større Virk- 
ning og Pragt. Af Tegningerne til Billedet er Kobberstiksamlingens store Penne- 
tegning vel baade den bedst kendte og den bedste. Uagtet dens Komposition 
er klar og udtryksfuld, har Billedet faaet væsentlige Forandringer og Forbed- 
ringer. Kristi Hoved er bleven sænket, Hæ-nderne udbredte med en talende Be- 
vægelse, Disciplen i Forgrunden rykket helt til venstre og den anden nærmere 
Kompositionens Midte. Uden at folde Hænderne rejser den forreste Discipel sig 
i største Betagethed , saaledes at hans Hoved naar over de andres ; derved har 
Grupperingen vundet i Sammenhold, og den noget uheldige Anvendelse af de 
tre Hoveder i samme vandrette Linje er bleven lykkelig undgaaet. 

Allertavlen i Faaborg er bedre belyst, end Altertavler plejer at være. Den 
altfor massive Indfatnings lyst gulbrune Farve klæder ikke Billedet, men dette 
gør dog, set i nogen Afstand, ved sin enkle og klare Anordning, ved sine kraf- 
tige Linjer, sin gode Fordeling af Lj's og Farve, og ikke mindst ved sin Stem- 
ning, en smuk, storladen, højtidelig, næsten gribende Virkning. Fra det dvbl 
stemte Billede 13'ser Kristushovedet og Landskabet stærkest. Over Kristi Hoved 
— med den skinnende hvide Glorie, — over hans røde Ærmer og over Skulderen, 
hvorfra den smukke hvide Kappe ha^nger, falder Solnedgangens Glød i For- 
klarelsens Øjeblik ind fra højre, hvor nær Billedrammen et Vindu maa tænkes 
anbragt. Udenfor den runde Dør rødmer Bjergene i Aftensolen. Over dem løfter 
sig op i den klare Luft en truende og uheldsvanger Skj', der synes al komme 
slæbende med Mulm, Skyens Kanter belyses fra neden af den dalende Sol. Dis- 
ciplenes Hoveder tegner sig mod Landskabels Solglans som mørke Silhouetter. 

Gaar man Billedet nærmere, bliver mange Ufuldkommenheder aabenbare. 
Ingen af de tre Figurer tilfredsstiller ved nærmere Betragtning. Ikke den noget 
sygelig udseende Kristus, Formbehandlingen af Hovedet er uden Finhed, Øret 
forskrækkeligt. Hellerikke Forgrundens Discipel, som bærer en brun Kappe 
over sin mørkegrønne Dragt. Og allermindst den siddende, i mørkeblaa Kjor- 




Kihlus i Emaus. Tegning til Allerlavlen i Faabo 



308 

tel klanlle Discii)cl med den hypokondre Rynke ved Næseroden, med Kristus- 
liaarel og Kristusskægget. Modellens plebejske Udseende konlrasleier besyn- 
derligt mod det tillavede i Frisuren. Det venstre Øje sidder et godt Stykke 
over det liojre. Begge Disciplenes Hoveder er malte i stygge sortrøde Toner. 
Hvilken Ulykke, at en Kunstner, der i Henseende til Tanke og Vilje var en saa 
uforlignelig Kunstner, ikke havde l'aact Haanden dresseret til at tjene Tanken 
og Viljen bedre! Tilfældet vilde, al jeg den samme Dag, paa hvilken jeg foislc 
Gang saa Marstrands Altertavle i Faaborg, i Odense havde set en Udstilling, 
paa hvilken der fandtes et stort bibelsk Billede af en ringe fransk Kunstner. 
Det var rigtignok ganske blottet for »det indre, som man kalder Aand,« det var 
et tomt, smagløst, taabeligt, vederstyggeligt Billede, men det var malt med en 
glimrende Færdighed, der skyldtes en meget solid Kunstneropdragelse. Der var 
ingen Øjne og Ører, der sad galt. Ved Siden af denne overlegent sikre Formbe- 
handling syntes Marstrands grov og raa. Til Gengæld havde Marstrands Bil- 
lede den udmærkede Kærne, som fattedes del franske. Var Marstrands malt, 
som det er tænkt og følt, vilde Billedel have kunnet staa de store Kunstneres 
Mesterværker værdigt ved Siden. 

Der er dog en Del af Billedet, som ikke skuffer, naar man træder del nær. 
Det er Landskabet. Det minder om Italien, om Bjergene, der omgiver den um- 
briske Slette, eller om Egne i Sabinerne. Paa en af Højderne knejser en gammel 
Borg, de blaa Skygger paa Bjergets Side virker smukt mod det fjernere Land- 
skabs varme Lys, som har stærkest Glans ved Disciplens mørke Profil. En 
hvid vandret Linje skærer gennem Landskabet. Først naar man ser Billedet i 
ringe Afstand ser man, hvad det er, der danner denne gode Linje. Det er en 
Flok Faar, som en Hyrde driver gennem Dalen til Folden, eller rettere, viser 
Vejen mod Hjemmet, thi Faarene følger ham. En Staffage med smukkere Stem- 
ningsvirkning kan neppe tænkes. 

Lærredets Bagside bærer en Paaskrift i to Kolonner med store Bogstaver. 
Til højre læses: »Denne Altertavle og dens Indfatning have velædle og velbyr- 
dige Hr. Agent og Kjøbmand samt Æresborger Lauritz Peter Voigt, Ridder af 
Dannebroge og Dannebrogsmand samt Ridder af den svenske Vasa-Orden og 
den russiske St. Annæ Orden, og hans Frue Anna Christine Voigt, født Brandt, 
anskaffet og skjænket til Kirken i Anledning af deres Guldbryllup d. 10 Juli 
1855.« Til venstre læses: »Denne Altertavle er i Aaret 1858 malet af høiædle og 
velbyrdige Hr. Professor Vilhelm Christian (I) Marstrand, Ridder af Dannebrog 
og Æreslegionen.« 

»Efter Faaborg -sagen, som jeg fik afgjort hel og holden med Pengene i 
Lommen og et Afskedsgilde med Champagne etc, kom jeg her igaar Middags«, 
skriver Marstrand fra Stege d. 25de Sept. 1858 til sin Hustru. Han siges under 
Gildet i Faaborg at have været i sit mest straalende Humør. De 1300 Rdl., han 
modtog for Altertavlen, kom ham i høj Grad tilpas, hans Indtægter var ingen- 



309 

lunde betydelige; Altertavlen fraregnet, har han i Aaret 1858 ved sin Maler- 
kunst kun tjent 867 Rdl. 5 M. 2 Sk. — Men han var naturligvis ogsaa glad over, 
at hans Arbejde vandt Paaskønnelse hos dem, for hvem det var bestemt. løv- 
rigt blev Øjnene opladte hos mange, de lærte en ny Marstrand at kende, saa 
pludseligt til deres Forundring, al Mesteren i den komiske Genre var en anden, 
end den, de havde antaget ham for. Thi han var jo aabenbart, ogsaa hvor det 



Den fortabte Sons Hjemkomst. 

gjaldt de største, alvorligste, betydeligste Opgaver, den danske Malerkunsts 
ypperste Mand. 

Marstrand gjorde Udkast til adskillige andre Billeder med bibelske Motiver. 
Han har fremstillet mange nytestamentlige Optrin, men der var en lille Emne- 
kreds, som var ham ganske særlig kær. Efter Legenden var Evangelisten Lukas 
selv Maler; de farverige Fortællinger, der siges at stamme fra hans Pen, har i 
hvert Fald gjort ham fortjent til at æres som Kunstnernes Skytshelgen. Det var 
dog ikke Fortællingernes Farve, der blændede Marstrand, det var Indholdet, 
der betog ham; den Varme, med hvilken de forkyndte Humanismens, Kærlig- 
hedens, Barmhjertighedens Lære, rørte hans Hjerte. Gennem alle vekslende 
Anskuelser og Stemninger var denne Lære hans faste Religion. 

Der var Fortællingen om den Mand, der skiftede sit Gods mellem sine to 



310 

Sønner, af hvilke den yngste drog nden Lands, odle sit Eje til Vellevnet, led Snit 
og Nød, aad med Svinene, og vendte angrende lijem. »Men der han endnn var 
langt borte, saae hans Fader ham, og ynkedes inderligen, og løb til og l'aldl om 
hans Hals og kyssede ham.« 

Allerede da Marstrand første Gang rejste til Italien, var det hans Agt at male 
et Rillede af den fortabte Sons Hjemkomst. 181^8 havde han i Rom malt en 




Den fortabte Sons Hjenikonist. 



Skitse af dette Motiv. Mellem de Studier, der antages at stamme fra hans andet 
Ophold i Italien, er et efter en ung Model, som han aabenbart har tænkt al an- 
vende til den fortabte Søn. Fra de senere Aar findes en Mængde forskelligt- 
artede Udkast til Fremstillinger af Emnet. Faderen bar siddet ved sin a-ldste 
Søns Side i Forhallen til sit Hus, de har set en [)jaltet Hyrde komme vandrende 
ad de solhede Veje gennem Sletten foran Bjergene. Men forst da ban træder 
ind paa Hallens Fliser, genkender Faderen sin Yngste og udbreder sine Arme. 
I andre Fremstillinger trykker F'aderen den Genfundne til sit Bryst, klapper 
hans Hoved og hans Skulder, rejser ham op og tager ham i Favn. I alle disse 
Udkast er Scenen Orienten, — et meget italiensk Orienten, — og Tiden den 



311 

fjerne Fortid. Men i en fortrinlig Vaiidfarvetegning og en endnu fortrinligere 
malt Skitse er Handlingen overflyttet til Nutidens København. Den rare, gamle 
Grosserer har siddel med sin Familje ved Frokostbordet, han er i Morgendragt 
og venter intet Besøg, — paa Tegningen bærer han Nathue, paa Billedet er 
han ifort en hvitl Slaabrok. Da træder sagte ind ad Døren en pjaltet Fyr med 




Den barmhjertige Saniarilan lietaler \'aTle 



hullede Bukser, ydmygt bliver han staaende nær Tærsklen; Hunden springer 
mod ham, men stanser sin Gøen og logrer med Halen. Det er ham. Den Gamle 
rejser sig og byder ham Velkommen , hans selvretfærdige Broder — en af Mar- 
strands mest glimrende Karakterskildringer, — sender ham et Foragtens Blik, 
men Søsteren med det bløde Kvindehjerte ynkes. 

Allermærkeligst er dog et Par Behandlinger af dette Emne, hvor Marstrand 
— rimeligvis inspireret af det store, hollandske Renæssanceskab, der stod i hans 
Atelier, — har henlagt Scenen til det 17de Aarhundrede. Ogsaa her overtræffes 
den gode Tegning af den fuldendt dejlige malede Skitse. Den gamle Købmand 
har sammen med sin adstadige og arbejdsomme ældste Søn gennemgaaet For- 



312 



retnirii^ens indviklede Regnskaber, Sknbel og Pengekisten slaar aabne, en stor 
Protokol ligger opslaaet paa Bordel. Da er den savnede vendt tilbage, han har 
kastet sig paa sine Knæ og skjuler Ansigtet i sine Hænder, medens han hulker: 
»Fader! jeg har syndet mod Himlen og mod dig!« Den gamle, skallede Jode 
har rejst sig, bøjer sig mod ham og udbreder Armene, Broderen ser til med 
Pennen i Haand, han er en net og smidig ung Mand, men føler sig ikke behage- 
ligt overrasket. Skitsen, der er let og nydeligt behandlet, er malt i en mild 
brunlig Harmoni, Lyset strømmer fra venstre ind over den ældste Broders gule 
Talar, blaa Hue og fyldige rødbrune Haar, over det røde Bordtæppe, Stolens 

Gylden læder og Faderens 

r^ "l|f\rr==:=-rT k"~°~="-i ,..=*=^^ graaviolette Kappe. Det 

~~" "' "' er næsten Rembrandts 

Farver. Det er helt Rem- 
brandts Aand og Rem- 
brandts Følelse. — 

Der var P'ortællingen 
om den Mand, der, ud- 
plyndret og mishandlet 
af Røvere, laa halvdød 
paa Vejen fra Jerusalem 
til Jericho. Præsten og 
Leviten gik ham forbi, 
men da Samaritanen, den 
Ringeagtede, kom, »yn- 
kedes han inderligen. Og 
han gik til ham, forbandt 
hans Saar og gød Olje og 
Vin deri, løftede ham paa 
sit eget Dyr, førte ham til 
Herberge og røgtede ham. Og den anden Dag, der han rejste bort, tog han to 
Penge ud, gav Værten dem og sagde: Røgt ham! hvad du udlægger mere, vil 
jeg betale, naar jeg kommer igen.« 

Marstrand bar baade fremstillet Samaritanen hos den udplyndrede Mand 
paa Vejen og Rejsen mod Herberget, men oftest og bedst har han gengivet For- 
tætningens siste Scene: Samaritanen, der, da Staklen er hjulpet til et godt og kø- 
ligt Leje, staar i den aabne Dør, betaler Værten og beder ham sørge godt for den 
Syge, hvad ogsaa Værten, en fattig, men brav Mand, højtideligt lover. Atter her 
er Aanden Rembrandts, men Stilen er ikke Rembrandts. Der er tydeligt nok 
Erindringer om Italien baade i Sollyset, der falder saa skarpt ind i Rummet, i 
selve Interiøret, i dets Udstyr og i Værtens Ugur. — 

Der var Fortællingen om de sniaa Børn , der under Disciplenes Modstand 




sniaa Born komme til mig! 



313 

fortes til Kristus, at han skulde rore ved deui. »Men Jesus kaldte dem til sig og 
sagde: Lader de smaa Born komme til mig, og formener dem det ikke; thi 
Guds Rige hører saadanne til.« 

Marstrands Fantasi har set Scenen forcgaa paa Torvet i Jerusalem, hvor en 
Triumfbue er rejst til Kejserens Hæder, ligesom paa Forum i Rom. Piger henter 




Kristus O" Bo 



Vand ved Brønden , ligesom paa Torvene i de italienske Smaabyer. Der fær- 
des mange Folk og mange Børn er paa Spil, som paa alle Torve i alle Byer. 
Der kommer Kristus gaaende med to Apostle, Peter og Johannes, og Mødrene 
leder Børnene til ham ; andre smaa Drenge og Piger søger af egen Drift hen til 
den gode Mand, som de véd er deres Ven. Apostlene vil holde alle disse Gade- 
unger tilbage, men Kristus kalder dem til sig. Eller Scenen er lienlagt til en Ud- 
kant af Jerusalem, hvor store Palmetrær højner sig op over Murene ved By- 
porten ; her har en Klynge af Modre med deres Børn samlet sig om Kristus, der 



314 



kivrligt lofter et sp;e<it Barn i bar Skjorte ()|) paa sin Arm. Kiler Scenen er i en 
stille Have, hvor Kristus sidder j)aa en Bænk under Træernes Skygge. Her har 
en Borneflok spadseret med deres Moder eller ældre Søster. I5ørnevennen har 
kaldt dem li! sig. Peter maaler de dumme Unger med et foragteligt Blik, men 
Kristus har laget den mindste oj) paa sit Skod, holder Jiroderen, der har lagt 

sin Arm paa hans Knæ, 
ind til sig, og taler med 
bojet Hoved kæ-rligt til 
dem, forheller dem 
nuiaske Historiei-, som 
Smaafolk gerne hørei', 
om Paradishaven og 
Himlens Boliger. I an- 
dre Udkast har P" rem- 
stillingen faaet en mere 
højtidelig Karakter. 
Ogsaa her er Varia- 
tionerne mange. Snart 
staar Krislus med det 
lille Barn paa sin Arm 
i Billedets Midte mel- 
lem de taknemmelige 
Mødre og de forun- 
drede Apostle, og i Bag- 
grunden aabner sig 
gennem en Port Udsigt 
til Landet og Bjergene, 
snart sidder han under 
et Palmetræ' eller ved 
et Gadehjørne med 
Børnene om sig og ret- 
ter med alvorlige Ord 
Apostlenes Vrangsyn. Komiiositionernes Stil — og allerede selve Tegningernes 
Format, — viser tydeligt, at mange af disse Fremstillinger er tænkte som Ud- 
kast for en Altertavle. 

Hvis Marstrand, da han havde fuldført Billedet til Faaborg, havde modtaget 
en Bestilling paa en anden Altertavle og faaet Ret til selv at vælge Motivet, vilde 
han have malt dette Emne. Han tegnede en Komposition af det i en Karfon 
med legemsstore Figurer. Men der kom ikke da nogen Bestilling paa en Alter- 
tavle. Alligevel malte han Billedet, — efter hvad Murmester Frohne har op- 
lyst. — Han malte det paa Væggen over Kaminen i sit Atelier, han havde ladet 




Kristus velsigner Børnene. 



315 

indrette i sin Villa i Rosenvænget. Det maa have været ved 1860. I Nov. 1859 
sendte Marstrand sin Broder Otto en Plan og et Par Skitser af sit »Landhus 
paa Østerbro, — det er nu saa vidt færdigt at Snediverne har taget fat paa det 
og vi have anlagt Haven og plantet en hel Del gode Frugttræer og Blomster. 
Vi tænke og iiaabe til næste Juni al være derude.« Men efter faa Aars Forløb 
solgte Marstrand Villaen, og Billedet, der formenes malt paa selve Muren, synes 
ved en Ombygning at va^re gaaet til Grunde. — 



ri T:/ / 




Den store Nadvere. 



Der var mellem Evangelisten Lukas' Beretninger endnu et Emne, der fristede 
Marstrand. Det forekom ham endog at være endnu skønnere end noget af de 
andre. En Fader kan ikke have vanskeligt ved at tilgive sin vildledte Son, det 
er jo dog hans eget Kød og Blod. At j'nkes over en Stakkel, der ligger blødende 
paa Vejen, og at yde ham sin Hjælp, det er ethvert Menneskes simple Pligt. At 
elske de smaa Børn falder let, thi smaa Børn er uskyldige og elskelige. Men den 
ideale Menneskekærlighed aabner Favnen for alle de store Børn, alle Stodderne, 
alle Lykkens og Livets Stedbørn. »Naar du gør Middags- eller Aftensmaaltid, 
byd ikke dine Venner, ej heller dine Brødre, ej heller dine Frænder, ej heller 
rige Naboer, paa det at de ikke skulle indbyde dig igen og dig ske Vederlag. 



316 



Men naar du gør et riæslebud, da byd Faltigc, Krøblinger, Halte, Blinde.« — 
»Der var et Menneske, som gjorde en stor Nadvere og bød mange. Og han ud- 
sendte sin Tjener paa Nadverens Time at sige fil de lUidne: Kommer, thi nu 
er alle Ting beredte. Og de begyndte alle endra'gteligen at undskylde sig. Den 
første sagde til ham: Jeg har købt en Ager, og har fornødent at gaa ud at se 
den ; jeg beder dig, hav mig undskyldt. Og en anden sagde : Jeg har købt fem 
Par Øksne og gaar hen at prøve dem; jeg beder dig, hav mig undskyldt. Og 
en anden sagde: Jeg tog mig en Hustru til Ægte og derfor kan jeg ikke komme. 
Og den Tjener kom og forkyndte sin Herre det. Da blev Husbonden vred, og 

sagde til sin Tjener: 
Gak hurtigt ud paa Sta- 
dens Stræder og Gader, 
og før hid ind Fattige 
og Krøblinger og Halte 
og Blinde. Og Tjeneren 
sagde: Herre, det er 
gjort, som du befalede, 
og der er endnu Plads. 
Og Herren sagde til 
Tjeneren: Gak ud paa 
Vejene ved Gærderne, 
og nød dem at gaa ind, 
paa det mit Hus kan 
vorde fuldt.« 

Af Parallelstedet i 
Matthæus' Evangelium 
saa Marstrand, at det 
var en Konge, der gjor- 
de sin Søns Bryllup. 
Her lader Kongen et Menneske, som ikke var iført Bryllupsklædningen, kaste 
ud i det yderste Mørke. Men dette smagte ikke Marstrand. Tiggerne skulde 
have Lov til at komme som de gik og stod. Billedet skulde blive et Mod- 
stykke og Supplement til et andet af hans Værker. Han lod som Verdens- 
dommer Bukkene og Faarene gaa til hver sin Side. Alle de forfængelige Narre, 
de indbildske Daarer, de Hovmodige, de Selvretfærdige, de Skabagtige, hele 
den »Fæiskhed, Dovenskab«, den »Raahed i de line Circler,« som han i saa 
rigt Maal havde fundet i Nordens Athen, indstævnede han sammen med Gal- 
skabernes Lovpriser og Advokat Rosiflengius for den sunde Fornufts Dom- 
merskranke. Men den Almue, hvis ukunstlede Naturlighed og Menneskelig- 
hed saa ofte havde glædet liam i Syden, de Fattige i Klæderne, de Fattige i 
Aanden, de Ydmyge i Hjertet, Tiggerne fra Roms Kirketrapper, Hospitalslem- 




Udkast for Hovedgruppen i Nadverbilledet. 



317 

merne fra Bjergbyerne, Lazzaronenie fra Neapel, de pjaltede eller nøgne Unger 
fra Ischia, — alle dem og deres Lige vilde Marstrand indbyde som Gæster til 
Kongesønnens store Bryllupsfest. 

Billedet skulde kraftigt præke den Lære, som af alle Tanker, der nogensinde 
var bleven Verden forkyndt, forekom Marstrand at være den viseste og bedste. 
Og hvad var det ikke ogsaa, rent som Billedmotiv betragtet, et herligt Emne! 
De mest maleriske Karakterfigurer, Verden ejede, skulde alle derind. Der skulde 






-U:^^i; 




Kompositionsmlkast for Billedet af »Den store Nadv 



være samme straalende P'estlighed som iVeroneses ypperste Gæstekredsbillede. 
Eller endnu mere. Thi her, hvor den vise, gode og mægtige Konge var Vært, 
vilde de Hvileløse finde Freden, Glæden sætte sig hos dem, der kendte Sor- 
gerne bedre, de bøjede Hoveder løftes, de Syge og Gamle fole sig friske, Aagene 
brydes, Bj'rderne lettes. Og over dem alle skulde Kongehallen løfte sig med en 
Rigdom, en Pragt, en Skønhed, der virkede som en dejlig Drøm. — 

Da iMarstrand fuldførte Altertavlen til Faaborg, havde han allerede Planer 
om at male et saadant Billede. Johannes Fibiger udtaler i et Brev d. 19 Juni 
1858 Haabet om, at Marstrand vil kunne rejse den bibelske Kunst »igjen af sin 
Misere. Thi det du ialfald kan giøre, til at faae den kjedsommelige og ikke 



318 

mindre fra el christeligt Synspunkt fordærvelige æstiietisk-ideale Taage afveien 
og faae Scenerne saa virkelige som om de var foregaaede paa vore eller idet- 
mindste j)aa Sydlandcis Gader, faae Folk indbildte, at deselv har set det samme 
eller noget lignende, det er netop det vi trænger til og del skal ogsaa nok vide 
at skalle sig Plads.« Fibiger ytrer sin »ganske særegne Tilfredsslillclse over at 
du vil male den rige Mand , som giør Gilde for vor Herres Fattigfolk. Der kan 
ganske vist ikke findes paa noget bedre Alterbillede, jeg vil kun ønske, al de 
Folk, du vil unde det, maae kunne forslaae, hvad de faae. Men jeg er bange 




Den forstc Karton til Billedet nf "Den store Nadvere« 



for, at der er en hel Del, og det endda af ganske gode Christne, som ikke har 
mere Aand end al de vil være af den Mening, al der ikke er Aand nok i den 
Forestilling.« 

Da Marstrand den næste Sommer var rejst til Sorø for at porlrætere Inge- 
mann, hørte han i Sorø Kirke »en god Tale om Gjæstebudet, jeg vil male.« Han 
gjorde stedse ny Udkast til Billedets Komposition uden al tilfredsstilles. Den 
blev stedse rigere, fyldigere, mere pompøs, men der er dog ogsaa mellem de 
tidligste og mindst figurrige Kom]iositionsudkasl flere, der er fuldendt mester- 
lige, saa klassiske i Holdningen, saa udtryksrige i Fortællingen, at Marstrand 
næsten synes at have vraget dem med Urette. Der er f. Eks. Kobbersliksani- 
lingens ypperlige Tegning, hvor bag den Hovedgruppe, som stedse for Mar- 



319 

strands Tanke dannede Billedets Kærne, — Kongen, dei" byder Stodderen Plads 
ved sit Bord, — gennem tre aabne Buer ses et prægtigt Landskab, i hvilket 
Kongens Sendebud sanker Bryllupsgæster paa Vejene, og hvorfra halte Tiggere 
hinker ind mod Kongens Hal. Til højre slaar her Vinkrukkerne paa Gulvet, en 
Tjener bringer en lækker Gaasesteg, en anden Tjener tager sig af en gammel 
Kælling, der synes at nøle af Frygt for, at det hele beror paa en Misforstaaelse. 
Til venstre ved Væggen, der er pyntet med Tæp])er, har allerede nogle af Bryl- 




iclen Knitoll lil Billedet nf Den 



lupsgæsterne taget Plads ved et dækket Bord, andre staar endnu op, mellem dem 
er en stakkels Jeppe, der ser frem for sig med forvildede Øjne og spørger sig, 
om han ikke drommer sig tilbage til Baronens Slot. Men Marstrand har vel ment, 
at Ga'sterne var for faa, og at Kongens Hal ikke virkede tilstrækkeligt pompøst. 
I et løst, men mæMkelig storstilet Blyantsudkast er denne Mangel — hvis det var 
en Mangel, — bleven afhjulpet. Lange Borde er dækkede til begge Sider og 
bag Hovedgruppen ; der sidder Hoved ved Hoved, der er et Mylder, en Vrimmel, 
en utallig Mangfoldighed af Gæster, og over dem hæver en Kollonades slanke 
Søjler sig som Stammerne i en Skov. Men denne Massevirkning tillod maaske 
ikke de enkelte Figurer at komme fuldt til deres Ret. Og atter omdannes Kom- 
positionen paa mange Maader. Efterhaanden fæstner dog Kunstnerens Tanke 



320 

sig ved en beslemt Plan, der er skitseret i mange Udkast, og foreligger udar- 
bejdet i en smuk Karton. Fra venstre mod højre skærer et langt, rigldækket 
Bord sig skraat ind i Hallen, hvis Loft bæres af iire Søjler, og som (il højre er 
forlænget ved en Tilbygning, gennem hvilken ny Gæster strømmer ind. I Mid- 
ten anviser Kongen en blind Tigger og hans Datter de ledige Pladser ])aa den 
nærmeste Side af Bordet, bag hvilket den lange Række Hoveder af allerede 
bænkede Gæster ses i stærkt Lys. Andre Gæster flokkes i Salens Baggrund 
nærmere de to store runde Buer, der giver Udsigt mod Bjergbyens Torv. 

Men heller ikke nøjagtigt i denne Skikkelse blev Billedet malt. Marstrand 
gik fra det til andre Billeder, andre Opgaver, smaa og store, til de meget be- 
tydelige Opgaver, der gennem flere Aar fornemmeligt tog hans Kræfter i Brug. 
Uagtet disse Aar forandrede hans Alder, hans Helbred, hans Livsforhold, tabte 
han dog ikke Interessen for Emnet og for Billedet, tvertimod. Tanken om, at 
han havde denne Opgave tilbage at løse, synes selv at have været ham en ikke 
uvæsentlig Trøst, da Døden og Sorgen 1807 kom i hans Hjem. Dette Billede 
skulde være hans Hovedværk, i alt Fald hans Kunstnerpersonligheds Testa- 
mente. 

I Nov. 1867 fortæller han Sønnen Povl, at Billedet er i Arbejde. I Marts 1868 
har han i nogen Tid været utilpas og skriver: »Det er ret en slem Tid denne 
før Udstillingen at lade Arbeidet ligge og jeg naaer desaarsag ikke heller at faae 
mit store Arbeide færdigt saa betids at jeg kan udstille det i Aar.« Den 17de Maj 
1868: »Forøvrigt bh ve vi hjemme og arbeide. Jeg paa mit store Billede, som 
nu skal fra Haanden. Naar blot Kræfterne slaae til at man kan arbeide, saa 
gaaer Tiden bedst og Sindet er gladest.« Den 30. Juni 1868: »Jeg har saa meget 
at tænke paa foruden den Nødvendighed at faae mit store Maleri færdigt.« Og 
først den 28 Febr. 1869: »Jeg har nu endt mit store Maleri og solgt det til Gal- 
leriet, og Vedkommende ere meget tilfredse dermed.« 

Da han skulde fastsætte den endelige Komposition for Billedet, forekom der 
ham at være flere Punkter, hvor Kartonen ikke svarede til hans Hensigt og hans 
Ønsker. Bordet var altfor langt, ved at dele det i to, og lade Lyset falde stærkt 
ind over den hvide Dug for den ene Bordende, vilde der skaffes et godt Hvile- 
punkt for Kompositionen. Salen var endnu ikke tilstrækkelig festlig. Men der 
var især et Punkt, hvor der tiltrængtes en Forbedring. Bordet var dækket med 
Vin, Frugter og andre gode Sager, men det gav ikke tilstrækkeligt Indtryk af 
Højtid og Fest, at Staklerne blot førtes ind paa en god Restauration. Der maatte 
mere til ; Mennesket lever ikke af Brød alene. Naar Marstrand selv følte Sindet 
tungt, var intet ham mere til Trøst, Lindring, Oplivelse, end god Musik, de 
gamle Mestres herlige Musik. Der skulde musiceres. Han satte et Orgel med 
blinkende Piber i en Nische i Salens Baggrund, han rejste foran den en Tri- 
bune med Musikanter og Sangere, der skulde fremkalde de samme himmelske 
Toner, som Englene paa de gande italienske Billeder af Jomfru Maries Kroning 



321 

til Himnielbrud. Og i Baggrundsvæggens Indsnit mellem de runde Buer og de 
lige Pilastre anvendte han i ægte Renæssancestil store, pompøst virkende Re- 
lieffigurer af syngende og musicerende Engle. 

Marstrand havde for Billedet legnet en ny Karton, meget større end den 
ældre og endnu smukkere end den ældre, et virkeligt Mesterværk. I den tid- 
ligere Karton og i de tidligere Udkast er Kongen fremstillet som en kraftig, al- 
drende Mand med stort Skæg, han er jo Brudgommens Fader. I den senere 
Karton og de senere Skitser har Kongen faaet Kristustypen og Præget af Mild- 




Paiablen Den store Nadvere. Luk. Ev. Kap. 14, V. 16— 24. (Fuldfort 18G9. 



hed over sin Skikkelse, uden at dens Værdighed er gaaet tabt. Figurerne fylder 
mere paa Kartonen end paa selve Billedet; ligesom i Forarbejderne til Maleriet 
af »Det lykkelige Skibbrud < vedblev Marstrand at forøge Rummets Højde for 
at forstærke Indtrykket af Festlighed. I det væsentlige beholdt Marstrand Kar- 
tonens Anordning, dog blev den højre Side ændret og beriget i en stor og glim- 
rende malt Skitse, hvis Komposition omsider overførtes i Billedet med enkelte 
Forbedringer; — de noget massivt virkende Søjler blev kanellerede, og en 
Tjenerskikkelse bag Gæsterne længst til venstre gav smukkere Holdning til 
denne Del af Billedet. 

For selve Maleriet har Marstrand haft nogle Medarbejdere; Wegener har 
vistnok malt det meste af Arkitekturen. Vermehren tilbød ogsaa sin Medhjælp, 

21 



322 

det vilde være ham en Glæde at udføre en nok saa ringe Del af Billedet, f. Eks. 
el af Musikanternes Instrumenter, men Marstrand svarede: »Nej, Takl Saa 
ser Folk slet ikke paa andet i Maleriet!« 

Billedets største kunstneriske Fortrin er utvivlsomt Kompositionens Skønhed. 
Den har baade glimrende Holdning og glimrende Liv. Grupperingen er paa et- 
hvert Punkt saa nøje eftertænkt, saa godt beregnet, saa fint rytmisk bygget, at 
det maaske vilde være Uret at fremhæve noget enkelt Parti som særligt for- 
træffeligt. Det skulde da være Moderen med Børnene i Billedets Forgrund. Den 
Lille, der er ved at klatre op paa Stolen , gør en saa ypperlig Figur mod den 
hvide Dug, der sammen med de røde Hynder paa de to ledige Stole ogsaa som 
Farveanlæg er af udmærket Virkning. 

Maaske vil nogle af Nutidens Malere finde Kompositionens Ligevægt og Har- 
moni vel gammeldags, den er jo af en Art, som nuomstunder sjeldent søges og 
sjeldnere evnes. »En ung, meget anset nordisk Maler,« fortæller Julius Lange, 
(Udvalgte Skrifter I, S. 179), »sagde til mig, da vi paa Verdensudstillingen i Paris 
1878 betragtede Marstrands »store Nadvere«, at Kompositionen af Billedet fore- 
kom ham »banal«. Denne Ytring kan være ganske lærerig med Hensyn til, 
hvorledes Marstrand paa en moderne Udstilling vil tage sig ud for den seneste 
Kunstnerslægts Øjne. Men den er ikke retfærdig og vil ikke være Historiens 
endelige Dom.« Beretningen trænger dog til en Kommentar. Da Lange, efter at 
have fældet mange ubillige Domme over Udstillingens Billeder, erklærede Mar- 
strands »Nadvere« for »den ypperste Komposition, Malerkunsten havde skabt 
siden Renæssancens Tid,« gjorde Maleren — det var Edelfeldt, — en ret spag 
Indsigelse, som den tunghøre Lange bad ham gentage, men da Lange heller 
ikke var i Stand til at opfatte Protesten i dens anden og noget skærpede Be- 
daktion, raabte Edelfelt ham tilsist ind i Øret: »Kompositionen er banal I« Edel- 
felt havde maaske med nogen Ret kunnet gøre gældende, at andre af Marstrands 
Kompositioner har større Friskhed , og at netop denne vel ikke helt er frigjort 
for et Præg af mange Aars omhyggelige Overvejelser. Men naturligvis er del 
haarrejsende urimeligt at stemple den Aand, den Skønhedfølelse, den virkelige 
Genialitet, Kompositionen udviser, som noget »banalt«. Intel kan i Sandhed 
være fjernere fra al fortjene denne Betegnelse. 

Hvad Tanke og Vilje angaar, findes i dette store, figurrige Værk neppe nogen 
Del, som ikke fortjener den højeste Bos. I Gennemførelsen er derimod de en- 
kelte Figurer ingenlunde lige gode. Mislykket er desværre Hovedfiguren , Kon- 
gen i den hvide Kjortel med den gule Kappe. Figuren er malt mange Gange 
om, og har derved mistet al Friskhed, Hovedel med del gyldne Diadem over 
Panden er flovt i Udtrykket, Ansigtsfarven melet. Figurens Bevægelse, der er 
saa smukt udtrykt i flere Tegninger, i den store Karton og i den store Skitse, 
er stivnet, den udstrakte Haand er en af Marstrands daarlige Hænder. Meget 
bedre er Gruppen tilhøjre, den halte Tigger, som Kongen tager ved Haanden og 



323 



byder til Sæde, Konen med den grønne Skærm, — en af de Modeller, Marstrand 
har taget lige op fra Gaden og indført i Billedet, — den blinde Graaskæg, som 
fremfører den lille sorthaarcde Blomsterpige med den blottede Skulder og med 
de grønne Laser til Skørt , hendes Blik paa Kongen er smukt og udtiyksfuldt. 
Bag dem ses en ung Kvinde, der løfter Hovedet og Hænderne i Betagethed af 
Kongehallens Pragt, en Figur i Stil med Rafaels hellige Cecilia; hun er ikke 
lykkedes saa godt, som 
hun er ment godt. I en 
Kvinde, der længere til- 
bage, vender Hovedet 
mod os, sj'nes der — lige- 
som i Kvindehovedetover 
Kongens højre Haand — 
nedlagt en Erindring om 
Luinis eller Leonardos 
Typer. Overordentlig 
elskværdigt opfattet er 
den Gruppe af Børn, der 
tilhøjre nærmer sig forbi 
et Bord med fyldte Kurve, 
til hvilke de skotter, — 
den næsten nøgne Dreng, 
der løfter op i den blaa 
Klud om Lænderne, maa- 
ske dog lidt for kælent. 
— Højst indtagende er i 
Billedets anden Side, i 
Forgrundsskyggen , den 
nydelige Gruppe af den 
unge Moder, i Færd med 
at løfte sit lille Barn op 
til sig; dog er ikke den 

Rafaeliske Skønhed og Følelse, som en Studietegning viser, overførte helt ube- 
skaarne i Maleriet. Udmærkede Karakterskildringer viser mange af de ved 
Bordet bænkede Gæster. Af en gulkoftet Bonde ser man mest det sølvglin- 
sende Haar; den hvidklædte englelige Tjener, der fylder hans Glas, har noget 
af italiensk Højrenæssances Stil, Leonardosk eller Rafaelisk, baade i Ansigts- 
udtrykket og i Bevægelsen. Udmærket er den dem nærmest siddende Gruppe, 
en kraftig, gammel, hvidskægget og hvidhaaret Herre, der i det han bryder 
Brødet, taler til sin blege Sidekammerat, som har et Bind over Panden og 
sender Kongen et ærbødigt beundrende Blik. Denne Gruppe, der kan lede 

21* 




Billedet af »Den store Nadvere«. 



324 




Udkast til en Gruppe ni" G;estcrnc pna Xadverbilletlet. 



Tanken til Samaritanen og den Mishandlede, giver en heldig Erstatning for det 
i tidligere Udkast her anbragte vel komiske Motiv med en døv Mand. Mest fra 
Følelsens Side udmærker sig den følgende Gruppe af Konen , der med det gule 
Tørklæde over Issen læner sig kærligt ind mod sin skallede Ægtefælle i den 
blaa Kappe. Nærmere Billedets Midte smiler en Moder til sit diende Barn; over 
hende lytter en blind Stakkel henrykt til Musikens Toner. Efter Marstrands 
eget Sigende var Fru Neruda Forbilledet for den yndefulde Violiiispiller længst 
til venstre paa Tribunen. Selv i Baggrundslandskabet har Marstrand anbragt 
udmærkede Motiver. Brudeparret og dets F'ølge er i Færd med under Paukers 
og Ba'kkeners Klang at træde ud fra »Templum gaudii«, paa hvis Trappe, der 
ligger i kølig Skygge, en af Kongens Tjenere endnu indfanger en Tigger og et 
Par forædte Fraadscre udtaler deres Forargelse over dette løjerlige Bryllupsgilde. 
Længere tilbage paa Torvet ses Arbejdere ved et Bj'gningsstillads; over solbe- 
lyste Huse skimtes fjerne Bjerge. — 

Det kan og skal ikke nægtes, at Malerkunsten i dette Billede ikke holdt Maal 
med den fortrinlige Komposition, den rige og fine Fortælling, del dybe Indhold. 
Der kan være adskilligt at udsætte paa Formen, der ofte er ufint drejet, paa 
Farven, der i de nøgne Skuldre og Ben er altfor læderagtig. Som Helhed gør 
Billedet paa sin Plads i en af Kunstmuseets smaa Ovenlyssale ikke nogen sær- 
lig stærk og blændende Virkning. Saa det ikke meget bedre ud , da det hang 
paa Christiansborg, hvor den skikkelige Wegener med sin røde Paryk stod og 
kopierede det, og gerne udtalte — eller rettere hviskede — sin umaadelige Be- 
gejstring over Marstrand og over Nadveren til enhver, der stansede længe foran 
Billedet for at betragte det opmærksomt? 

Men selv paa Christiansborg gjorde Billedet dog ikke nær saa mægtigt et 



325 

Indtryk, som da det hang paa Foraarsudstillingen 1869 |iaa Endevæggen af 
Udstillingens Hjornesal, det siste af Værelserne ned med Nyhavn. Det virkede 
der som en Aabenbaring. Der var i alt Fald En, dengang en halvvoksen Dreng, 
hvem det betog mere, end senere noget andet Billede har formaaet. Og han har 
set mange, der i Henseende til Behandling af Form og Farve var meget bedre 
end Marstrands. 

Allerbedst skal Billedet dog have set ud i Marstrands eget Atelier. Det havde 
med sit sænkede Gulv et for Billedet meget klædeligt Lys, for Maleren maaske 
et noget farligt Lys. De, som mindes Billedet under dets Udarbejdelse, erin- 
drer, at det var smukkest i halvfærdig Skikkelse, Hovedfiguren var da adskil- 
ligt bedre. Hvad Marstrand malte færdigt ud af Hovedet, uden Model, blev 
især forringet, bedst blev de Figurer, han i ganske kort Tid gjorde færdige efter 
tilfældige Modeller, fundne paa Gaden. Dog ogsaa som fuldført siges Billedet i 
Marstrands Atelier at have gjort en særlig pompøs Virkning. Mellem dem, der 
saa det, var ogsaa den Maler, som havde skaffet ham Bestillingen til Faaborg. 
Marstrand sagde til ham: »Kritiser det nu ordentligt, ærligt og redeligt I« Male- 
ren saa paa det gode mere end paa det mindre gode, saaledes som man helst 
skal se. Han syntes, at det gode opvejede det mindre gode mange Gange, hvad 
det ogsaa gor. Da udbrod Marstrand ærgerligt: »Aa, jeg ved det godt selv, Ingen 
behover at sige mig det. Jeg kan ikke male; jeg har aldrig lært at male. Jeg er 
her kun en Snjdteplante paa Kunstens Træ. Gud give, at jeg var bleven født i 
Frankrig!« — 




Job og hans Venner. 




XV 



0111 ogsaa Marstrand en enkelt Gang , siger en A. A. undertegnet Udstil- 
lingsanmeldelse i »Fædrelandet« l'or 9 Maj 1856, »har behandlet sine Bil- 
leder lidt vel meget som Skizzer — saaledes flere af de Stj'kker, vi saae ifjor — 
eller gjentager en Tanke, som han tidligere har udtrykt bedre, viser han dog be- 
standigt, at han hverken mangler Lyst eller Kraft til den grundige Udførelse, 
saalidt som han hører til dem, der over Italien har glemt, hvorledes anden Na- 
tur ser ud. Hans Begavelse er saadan, at man endnu i hans Manddomsalder 
har Lov til at fordre mere og mere af ham, og vist ikke behøver at frygte for at 
blive skuffet.« 

Det synes særligt at have været Marstrands Studier og Billeder fra Venedig, 
som Høyen , der efter et Brev fra Johannes F'ibiger til Marstrand var Anmelde- 
ren, havde fundet for skitsemæssigt behandlet. »Jeg kom derved«, skriver Fi- 
biger, »til at tænke paa, at da jeg sidst talte med Høyen, tog han mig i en Krog 



327 

og betroede mig med en Stemme, som en Diplomat kan hvidske om en Hem- 
melighed af første Rang, som han har listet fra en Stormagt, at dine Øjne ikke 
er gode, at du burde bruge Briller. Det var efter at jeg havde taget Afsked med 
dig, ellers vilde jeg have spurgt dig derom, thi jeg kan idctmindste ikke faae 
det i min taagede Hjerne, at der behøves saa stor Hojtidelighed ved denne 
Hemmelighed. Maaskee det heller ikke er Grunden til den Methode, han havde 
observeret hos dig. Jeg synes, at man ogsaa har kunnet se det tidligere, da der 
intet var i Vejen med dine Øjne — som der maaske heller ikke er endnu — og 
jeg har forklaret det af, at du holder mere af at producere Nyt, end af at udføre 
til den sidste Politur.« 

Marstrand klagede selv over sine Øjne. Allerede i et Brev fra Venedig 30 Okt. 
1853 skriver han til sin Hustru: »Naar jeg blot kunde see noget skarpere, men 
jeg lover Dig at jeg skal være meget opmærksom paa hvad der tjener mine 
Øjne.« En Maaned senere taler han om Italiens Natur som Kilden for Tizians 
og Veroneses Kunst, Naturen »er jo rigtignok pragtfuldere end hos os, men den 
gjør ogsaa næsten ondt i Øjnene. Forresten skal Du ingen Frygt have for mine 
Øjne, thi de ere ganske gode, men Dine Breve kan jeg om Aftenen rigtignok 
ikke læse uden Briller, hvorimod om Dagen der intet er i Veien og det er som 
P'enger siger, kun Alderen, der fordrer sin Ret.« Helst vilde han have »et Par 
Briller, som hunde lade mig kigge ind i Din Stue, naar Du sidder og skriver 
til mig og Poul ligger og sover.« 

Det lod sig imidlertid konstatere, at der maatte være en virkelig organisk 
Fejl i Marstrands Syn. Under en Samtale 1859 eller 1860 med Astronomen, 
Professor Thiele, opdagede Marstrand, at han, ligesom Thiele selv, var Astigma- 
tiker. Paa fjerne Skibe saa han kun de vandrette Ræer, ikke de lodrette Master, 
ude i Landskabets Horisont øjnede han Telegraftraadene, men saa ikke Pælene. 
Professor Edmund Hansen Grut, hos hvem Marstrand søgte Raad, har i et til 
Brug for Weilbachs Kunstnerleksikon skrevet Brev, hvis Hovedindhold er med- 
delt i Kunstbladet 1898, S. 305, udtalt sig udførligt om Marstrands Astigmatisme. 

»Denne Fejl, der beror paa en ulige stærk Krumning af to lodret paa hin- 
anden slaaende Meridianer af Hornhinden (hyppigst den horizontale og verti- 
kale), bevirker, at Straalerne, der udgaa fra ét Punkt i Yderverdenen, ikke 
kunne samles i et Brændpunkt; herved opstaar der et forvidsket Billede af 
Punktet. — Denne Bygningsfejl er saa godt som altid medfødt; dens lavere og 
middel Grader foles dog først væsentlig generende, naar Øjets Akkomodations- 
evne med tiltagende Alder aftager i Kraft. 

Synsforstyrrelsen bestaar hovedsagelig i 1) at Gjenstandenes Contourer ere 
forvidskede, 2) at Farverne vise sig mere eller mindre urene og 3) at Gjenstan- 
denes Form mere eller mindre forandres o: tiltage i Bredde eller Højde efter 
Anomaliens forskjellige Form. — Anomalien kan mere eller mindre fuldstændig 
corrigeres ved cylindriske Glas. 



328 

Da Marslrand fik saadanne Glas, sleg hans Synsstyrke til det dobbelte, og 
han var i Øjeblikkel særdeles henrykt over dem, men kom efter nogen Tids 
Forløb til mig i en temlig de|)rimcret Sindsslenniing og sagde, at han aldeles 
ikke kunde bruge Brillerne til at male med: thi saaledes som Naturen viste sig 
for ham gjennem dem, kunde den umulig i N'irkeligheden se ud. Saa skarpe 
Contonrer, saa glimrende Farver maatle være et Sansebedrag! Isæ'r havde lian 
med Forskra»kkelse igjennem disse I5riller betragtet sine Ahilerier. Han lærte 
aldrig helt at forsone sig med dem, uagtet jeg med god Samvittighed kunde for- 
sikre ham, at han igjennem Brillerne saa Gjenstandene langt naturligere o: i 
Overensstemmelse med hvad andre se, end naar han saa med det blotte Øje. 

Denne Anomali, som den berømte Mester saaledes led af, forklarer mig 
fuldkommen de Mangler, hvoraf hans senere Malerier utvivlsomt led: klattede, 
forvidskede Contourer, urene Farver, og naar Ildtilbederne — deriblandt Kunst- 
kritikere af første Rang — ikke have villet erkjende dette, — saa er det endnu 
et Bevis, hvorledes Partiaanden gør blind. Marstrand har desuden Fortjenester 
nok til at man ikke behøver at rose hans evidente og bevislige Fejl.^« 

Om end Marstrands senere Malerier sikkert nok har nogle uheldige Egen- 
skaber, der niaaske delvis kan forklares ved Synets Misvisning, er det egentlig 
mest forbausende, at denne ikke røber sig mere end den gør. De lodrette Lin- 
jer viser sig ogsaa i Marstrands senere Arbejder lige saa skarpt opfattede og 
gengivne som de vandrette; intetsteds opdager vi, at »overhovedet alle Gjen- 
stande præsenterede sig for hans Øine med abnorm Brede«, at Sol og Maane 
viste sig for dem som »tværovale«. Farven er i mange af Marstrands senere 
Skitser beundringsværdig. Og Evnen til at gengive enhver Kontur med over- 
ordentlig Sikkerhed, Fasthed og Følsomhed, bevarede Marstrand lige til sine 
siste Aar. Ganske vist kan i en særlig Gruppe af Marstrands senere Tegninger — 
hvortil f. Eks. en Fremstilling af et saltorellodansende Par hører, — Kon- 
turerne med Føje betegnes som klattede og uklare. Men det er ikke Øjnenes 
Skyld. Det er kun, fordi Papiret har været porøst, en Art Trækpapir. Marstrand 
har fundet dette Papir fordelagtigt. Hvor hans Haand dvælede her en Brøkdel 
af et Sekund, fremkom Punkter og Klatter, der, hvis det lykkedes at faa dem 
paa de rette Steder, meddelte Tegningen en Fyrighed og Livfuldhed , som det 
var ham kært at kunne indfange. 

Den ubestrideligt mangelfulde Gennemarbejdelse af de store Figurer synes 
klarest at vidne om Marstrands svigtende Syn. Det kan jo ikke nægtes, at visse 
gamle Vaner i Marstrands Formgivning efterhaanden udvikles til den Manér, 
der f. Eks. støder os i Søoficerens Hoved paa »Besøget« og i flere af Marstrands 
senere Portrætbilleder. Ikke uden Grund betegnede en Kunstner en Gruppe af 
dem som »de afbollede«. Karakteristiken af Enkeltformerne kan i mange af 

' De siste Sætninger er udeladte i >Kunstbladeti. Brevet, der nu findes i Weilbachs Samlin- 
ger paa det kgl. Bibliotek, er dateret d. 30. Okt. 1877. 



329 



dem være paaCaldende overfladisk, Farven ufin. Ansigternes og Hændernes Lød 
gengivne ved Lj'spartier, der er allfor rødviolelte eller teglstenstørre eller lerede, 
ved Skygger, der er altfor sortviolette eller l)ejtset brune eller saftigt lakrøde. 
Naar selve Synsevnen faktisk var upaalidelig, er det jo intet Under, at Mar- 
strands Slrid for at magte malerisk Finhed rel hy|)pigt niaatte blive forgæves. 
I Hensigt, i Oi)fattelse, i Komposition, i Anslag er selv Marstrands som Ma- 
lerkunst mest utilfredsstillende Portrætbilleder dog ofte beundringsværdige. En 
klog og kræsen Kritiker sagde engang, at alle Marstrands Arl)ejder kunde deles 
i to Grupper. I den før- 
ste og bedste. Skitserne 
og Tegningerne, skulde 
Fantasien lægge lidt til; 
der stilles dog ikke store 
Krav til dens Arbejde; 
der synes at være alt, 
der savnes intet. Men 
overfor den anden og 
ringere Gruppe, de fær- 
dige Billeder, maa Fan- 
tasien i Reglen helst 
trække noget fra, fore- 
stille sig, hvad de har 
været som Anlæg, som 
paabegyndte eller ufuld- 
førte. Først da ser man 
ret den gode Kærne bag 
den ofte ufuldkomne 
Form. Og som Anlæg 

har sikkert de fleste af saitareiio. 

Marstrands senere Poi'- 

trætbilleder lovet Mesterværker. Gengiver de end ikke altid den fremstilledes 
Ansigtstræk karaktertro, skildrer de os tit udmærket livfuldt den Fremstilledes 
Væsen og sjælelige Ejendommelighed. Marstrand forstaar den sjeldne Kunst at 
fremstille mærkelige og betydelige Mennesker saaledes, at vi ser, de er det. 

Naturligvis faldt det i Marstrands Lod at faa nogle Portrætbestillinger, der 
ikke interesserede ham. »Jeg maler ellers et lille Portrait af N. N.s flaue An- 
sigt«, fortæller han i et Brev, og det paagældende Portræt illustrerer kun altfor 
godt denne Bemærkning. I Reglen anvendte Marstrand megen Omtanke og 
Umage paa sine Portrætbilleder. Ret con amore har han aabenbart 1856 malt 
det morsomme Billede af to Smaapiger i blaattærnede Kjoler, Marstrands vest- 
indiske Niecer, der spadserer med deres Barnepige, en Negerinde med gul Tur- 




330 



ban , livid Kjole og zinnoberrødt Sjal, i et Landskab, hvor Smaapigernes For- 
ældre og Broder følger dem i nogen Afstand ; — Landskabet er holdt i matte 
Toner for at give Negerinden kraftig Virkning. — Fra samme Aar er det karak- 
terfulde Knæbillede af den livlige og farlige Baronesse Jannina Stampe, som 
med et selvbevidst Smil træder frem i en h'srød Balkjole af højst elegant Snit 

og med hvide Hand- 
sker; hendes smukke 
nøgne Arme er pry- 
dede med Armbaand, 
det ene som en sort 
Slange, det andet sam- 
mensat af Medaljoner, 
der efter Sagnet inde- 
holder Portra'ter af 
hendes Tilbedere. Fra 
1858 er Portrætet af 
Stiftsprovst Trj'de, 
som sidder i Sakristi- 
stolen i \'or Frue Kirke 
og bøjer Hovedet frem 
med et godmodigt, vel- 
villigt Smil. I Holdning 
og Karakteristik er del 
el udmærket Billede, 
men Hovedets Former 
er altfor rundt drejede, 
Stolen for stofløs lyse- 
gul , den blaa Tone 
i Baggrunden ikke 
smuk. I det vel om- 
trent samtidige Por- 
træt af J. T. Suhr med 
det skinnende hvide 
Halsbind er ogsaa Ka- 
rakteristiken af den stramt slatelige Herre særdeles god, men Baggrundens 
Sammenstilling af to haarde Farver, en Kirsebærrød og en skarp Grøn, gør 
Virkningen uharmonisk. 

Marstrands betydeligste og berømteste Portrætbillede fra denne Tid er dog 
det store Portræt af Fru J. L. Heiberg. Efter den udførlige Beretning, liun i 
sine Livserindringer (VI, S. 122 o. f ) har givet om Portrælets Tilblivelse, havde 
Marstrand gennem flere Aar ønsket at male det, men først da Fru Heiberg — 




Eli N'egerpige med to Bom. Portræler af Ollo Marstrands Borii og 
deres Barnepige. 1857. 



331 

paa Grund af Kabaler og '." ' ,' ' 

Intriger under den ny Te- 
aterstyrelse, — i 1858 for- 
langte og fik sin Afsked ' -^yf^^i 
fra Teatret, blev Portrætet 

begyndt. »De veed, sagde ; ij 

han, hvor ofte jeg i de 
sidste Aar har været be- 
skæftiget i Tankerne med 
denne Opgave, men — ved- 
blev han, idet han saae i 1^ 
paa mig med sine dybe, 
kloge Øine — jeg har paa 
eengang ønsket og frygtet i 
for dette Arbeide, thi jeg ' 
tilstaaer, at det vilde saare 
og bedrøve mig dybt, om 
denne Opgave niislykke- ^- i.- 

des for mig. Under -- v-, ^, 

Arbeidct paa mit Billede 

var Marstrand alvorlig og 

betagen, og det mere og 

mere alt som det skred 

frem. Jeg hører endnu de ^~ 

dybe, ufrivillige Suk, der -=ci-^ 

undslap ham, medens han 

malede. Da jeg en Dag 

sagde til ham: Det maa 

dog være herligt at kunne 

male! svarede han med 

et dybt Suk: Ja, det har 

De Ret i, ifald man blot 

kunde male! En af de 

sidste Gange jeg stod for 

ham , sagde han , medens j , 

Sveddraaberne perlede "■ --,___,,.„_ ,, 

paa hans Pande: Det er 

til at fortvivle over! Der Studielegning in Porlrælet af Fru I. L. Heiberg. 

er noget markeret i Deres 

Physiognomi, som jeg ikke tør opgive, thi dette giver det sit Præg. Udtrykker 

jeg nu dette paa Lærredet, saa falder Blødheden i Lineamenterne, der lige- 



332 



ledes findes, bort. Opgaven er at forene begge, og det er dette, der ikke vil 
lykkes for mig. Denne Klage udtalte ban med saadant Vemod, en saadan He- 
drøvelse, at jeg følte den storslc Medlidenbed med bam, og opmuntrede barn 
saa godt jeg kunde. — Marstrauds Hustru sagde bemmeligt til mig eu af de sidste 
Gange jeg stod for ham: Herre Gud, kan De ikke faae Marslrand til at bolde op 
og nu ansee Billedet for færdigt! han bliver virkelig syg, ifald delte længere 
skal fortsættes.« — Da Fru Heiberg fik det kort efter Nytaar 1858 fuldforlc 

Portræt tilbudt som Gave af en anonym Beun- 
drer, der havde købt det, afslog hun at hænge 
det op i sit Hjem, fordi det forekom hende »lige- 
frem uhyggeligt hver Dag at skulle see mig selv 
saaledes staaende i en bestemt Stilling, stir- 
rende ned paa mig.« Billedet blev da anbragt 
paa Kristiansborg i Galleriet; efter Slotsbran- 
den 1884 har det faaet Plads paa Frederiks- 
borg. Paa Udstillingen 1859 gjorde del ringe 
Lykke. Det var i de Aar, Krinolinen var i Mode. 
» Marslrand og jeg vare strax enige om, at denne 
vansirende Mode skulde stryges paa dette Bil- 
lede, saa meget mere, som jeg aldrig havde 
bøjet mig for samme. Da nu det store Publi- 
kum stod lige overfor dette Billede, hvor kun 
et Shawl sluttede tæt om den slanke Figur, 
saae man formeligt et Skræmmebillede heri. 
Uf, hvor rædsomt! var det almindelige Udraab 
af den Gruppe, der havde samlet sig om det 
paa Charlottenborg. Tøndebaandsskjortet un- 
der Kjolen manglede, og man fandt det horri- 
belt.« Til Græmmelse for Marslrand mishagede 
ogsaa selve Karakteristiken, han sagde: »Og 
saa er man vred over, at De seer alvorlig ud 1 
For det Første har jeg seet Dem med dette Ud- 
trj'k, og dernæst har jeg ønsket, at dette skulde have, om jeg saa tør sige, en 
historisk Betydning, der skulde minde om dette Tidspunkt af Deres Liv, hvor 
en skammelig Uret har tvunget Dem til at forlade Deres offentlige Virksomhed«. 
Da Paludan Muller saa Billedet første Gang, sagde han: »Det er da et skam- 
meligt Billede af Dem; De seer jo ud — som De staaer ved dette Vindue, — 
som om Heiberg laa knust udenfor det.« 

Denne Bemærkning synes bedre begrundet, hvis den var bleven fremført 
over for et af de tidligste Udkast, hvor Fru Heiberg i en sørgmodig Stilling læ- 
nede sin højre Arm til Vinduets Karm, end overfor det færdige Portræt, der 




Udkast til Poiti-ætbilledet af Fru 
I. L. Heiberg. 



333 



ikke saa klart og stærkt udtaler det tilsigtede Indhold. Først naar man faar 
Hensigten at vide, vil man her opfatte den rigtigt. Noget ahstrakt, en Smule 
søgt i dette virkningsfulde, holdningsfulde, stilfulde Billede, der, trods den 
skrapt grønne Baggrund og andre Ufuldkommenheder i det maleriske er et af 
Marstrands bedst malte Portræter, gør det vanskeligt at tro, al Billedet giver 
en fuldt rammende Karakteristik af den 
højtbegavede og fordringsfulde Skue- 
spillerinde, som bedaarede alle sin Sam- 
tids ypperste Mænd, — mere end deres 
Koner, thi i et Brev fra Carlsbad skriver 
Marstrand til sin Hustru: »Det kan jeg 
lide at Fru Heiberg har besøgt Dig i 
Din Enkestand. Det er altsaa et Tegn 
til at hun ikke er saa slem som I sige.« 
— Denne ædle Skikkelse, der i en pla- 
stisk skøn Stilling og med en antik 
Statues Værdighed hyller Armene i det 
hvide Sjal, fremtræder som selve Skue- 
spilkunstens ophøjede og krænkede 
Muse. Det tankerige Blik søger drøm- 
mende ud over det blaa Øresund, der 
omskyller Tycho Brahes 0. Og hun 
sagde: »Fædreland! sig mig dog, hvad 
var min Brøde!« Var Danmark som 
Grækenland, sagde Bornemann — efter 
hvad Fru Heiberg selv fortæller, — saa 
vilde Offentligheden domfælde Halls 
Teaterledelse i sannne Øjeblik, en An- 
klager afdækkede Marstrands Portra>t 
med Udraabet: > Se, hvorledes Sorgen 
har præget hendes Ansigt i disse siste 
Aar! Og hvis er Skylden?« 

Det store Publikum siges først gen- 
nem Litografiet efter Fru Heibergs Portræt at være blevne forsonede med det, 
senere blev det til Gengæld over al Maade beundret. Litografiet tilfredsstillede 
ikke Marstrand, det Eksemplar, han sendte Fru Heiberg, medgav han følgende 
Brev: »Jeg har været nødt til af visse Grunde at lade denne Lithographie spad- 
sere ud i Verden, skjøndt jeg finder den endeel forskjellig fra mit Billede, men 
da selv dette er saa langt fra Originalen, bliver Forskjellen imellem hint og 
dette ikke i den Grad væsentlig, at jeg er berettiget til at være den strenge Dom- 
mer. — Idet jeg stoler paa Deres Øvelse i at slaa af paa Fordringer i det Hele 




cl af Fru I. L. Hc 



334 

taget, saa haaber jeg, at det ikke vil være Dem ubehageligt al modtage dette, 
men see paa del med milde Øine.« Marstrand havde tiltænkt Litografiet et Par 
Verslinjer, som han havde bedt Ploug om at skrive. Men Ploug følte sig svigtet 
af Inspirationen, og ønskede sit Navn fortiet, hvis Marstrand anvendte de Rim, 
han sendte, »thi jeg erkjender klart deres Ubetydelighed.« Plougs ikke anvendte 
Udkast lyder saaledes: 

»Der gaar en Klang fra Læben, skjont den tier. 
Af Sjælens drømmerige Melodier; 
Og Oiet, skjønt det speider i det Fjerne, 
Udsender Lys som Tankens klare Stjerne.« — 

Efter at Porlrætet var færdigt fra Marstrands Haand, har det undergaaet en 
lille Forandring. Da Moderne forandredes i Fru Heibergs ældre Aar, forekom Kjo- 
len paa Marstrands Portræt hende generende stumpet. Hun anmodede Carl Bloch 
om at forlænge Kjolen med en Smule Slæb, og han opfyldte hendes Ønske. — 

I Sommeren 1859 malte Marstrand i Sorø Porlrætet af Ingemann. »Idag«, 
skriver han hjem d. 29 Juni, »har jeg begj'ndt paa den gamle Ingemann og er 
vel tilfreds med Begyndelsen. Jeg har faaet et godt Malervauelse paa Acade- 
miet i Sollenitelssalen fra Kl. 12 af, fri for Sol, og hans Hoved tager sig male- 
risk ud. — Jeg maatte da strax jeg kom gaae Skjærsilden igjennem og see Fru- 
ens Malerier, som var opstillede og fernisserede paa den mest slaaende Maade 
for at blænde mig. Jeg slap nogenlunde fra Pinen at skulle sige min Mening 
om dem. Det var godt at jeg holdt mig i Skindet, thi del vilde have gjort mig 
ondt at komme til at støde hende, da det er en grumme rar Kone, som baade 
giver mig god Seng og god Mad, — med mindre at saa godt som ingen Yttring 
maaskee kan have været stødende, dog maa jeg sige at jeg ikke mærker andet 
end Venlighed af hende og af ham med, som er en grumme godmodig og ven- 
lig Mand. Han ryger hele Dagen og pusler i sin gamle forrøgede Studerestue 
og spadserer Sniaatoure i sin malerisk forgroede Have med Udsigt over Søen. 
Her er meget smukt men noget begrændset.« I et senere Brev udtaler Mar- 
strand sin Glæde over i Sorø at have trulTet Heise, »thi han spillede gierne for 
mig baade i sit Hjem, i Kirken og i Salen mens jeg maler, hvilket Du veed jeg 
sætter stor Pris paa«, og Rektor Bojesen, »som har bevaret sin Livlighed paa 
dette ensomme og indesluttede Sted, som rigtignok paa alle de andre, Lærere 
og øvi-ige Folk, synes at udøve en vis søvndyssende Indflydelse. Man kan vist 
her let blive en Philister, et apatisk Vanedyr. — Delte gamle Hus hvori jeg 
boer er især ganske forskrækkelig indeklemt, hverken Ingem. eller hans Kone 
holde af frisk Luft, Huset har sin egen uendelig gamle Atmosphære og er op- 
fyldt af Blomster og Malerlugt.« Porlrætet haaber han d. 3 Juli at f;ia fuldendt, 
saa det da, om det er tilstrækkelig tørt, kan faa den siste Retouche, »jeg har 
kilet dygtigt paa alla prima og kan nok faae det nogenlunde gennemfort, dog 
vilde det i saa Henseende været bedre om det var bleven anlagt, men saa 



335 

skulde jeg reise frem og tilbage og derved tabe Tid.« »Deres fortræffelige Bil- 
lede af mit gamle Ansigt vil blive modtaget her med megen Paaskjønnelse«, skri- 
ver Ingemann d. 27de Juli. Med sin smukke Holdning og sine nedstemte Far- 
ver, der kun lader det hvide Skjortebryst skinne frem, giver dette Portræt og- 
saa en god og elskværdig Skildring af den gamle Digter, hvis Væsen var idel 
F" romhed og Fred, og som var saa taknemmelig for al den Hæder, der lige var 




r 






i 







studietegning til Portrætet af B. S. Ingema 



ham vist paa hans 70 aarige Fødselsdag, især da for Guldhornet, der stod paa 
Bordet ved hans Side. Men det kan ikke nægtes, at en Sammenligning mellem en 
Studietegning til Billedet og selve Portrætet viser Karakteristiken i dette slappet 
og forringet. Tegningen fremstiller en rar, noget pudsig gammel Mandsling med 
pjuskede Lokker og Kalotten sat skævt over den skallede Pande; efter at have 
puslet omkring i Torneroses Slot har han sat sig til Hvile i en Lænestol og be- 
tragter sin Gæst med sine Barneøjnes sky Blik. I Billedet er Kalotten rettet, 
Frakkens, Vestens og Skjortebrystels Folder bragte i Orden, Udtrykket mildnet, 



336 

Pandens Folder gjort færre, Øjenposerne mindre dybe, alt afglattet, afpudset, 
afslebet og oppoleret. Men en god Del af Livfuldheden og Karakterfinheden 
er derved gaaet tabt. 

Ligesom Hilledet af den gamle Ingemann for de fleste knytter sig til Mar- 
strands Fremstilling, staar ogsaa Billedet af den gamle Grundtvig nu mest le- 




Karton efter Marstrands 1862 malle Portræt af N. F. S. Grundtv 



vende for den almindelige Bevidsthed gennem Marstrands 1862 malte Portræt. 
Medens den 70 aarige Ingemann med Rette er fremstillet som den, der har 
fuldendt sin Digtersejlads og taget Pas til den store Rejse, er den endnu ældre 
Grundtvig med Rette fremstillet som den, der endnu har Arbejde og Virksom- 
hed og Livet kært. Stabler af Bøger og Skrifter ligger ojjliobede paa hans Ar- 
bejdsbord ved Siden af hans Blækhus og Rubinglasset med hans Yndlingsdrik, 
og paa et andet Bord ved Siden af et friskt blomstrende Rosentræ; han har lige 
gennem et Forstørrelsesglas studeret i en Bog, da han for et Øjeblik er falden i 



337 

Tanker og med HaMiderne foldede over hinanden sat sig tilbage i sin magelige 
Lænestol med det broderede Betræk. Smilet om hans Mund, Udtrykket i hans 
Hoved, hvis hvide Sk;eg og Haar fosser ned over Bryst og Skulder, synes tyde 




Portræt af Coiistantiii Hai 



paa, at det er store Tanker, der fylder den gamle Skjald, store Syner, der glider 
forbi hans drømmende Blik. Men Grundtvigs Portræt er kun fortræffeligt som 
Anslag, som Malerkunst horer det til de mangelfulde. 

Et af de i enhver Henseende bedste mellem Marstrands senere Portræter er 

22 



338 

del September 1861 malte store Portræt af Coiistantin Hansen. Forholdet mel- 
lem de to gamle Venner var i deres senere Aar ikke slet saa varmt som tid- 
ligere. »Constantin Hansen var lidt skinsyg paa Marstrands Popularitet«, siger 
Emil Hannover, »og hans Tillid til hans Venskab var ikke absolut. Vistnok 
med Urette iovrigt. Har Marslrand modtaget alle de Hreve, hvortil der mellem 
Constantin Hansens Papirer lindes Kladder, saa har ban taalmodigt fundet sig 
i en Mængde Urimeligheder af Vennen.« (Constantin Hansen, S. 270). Denne 
synes hyppigt uden (irund at have ladet sin Vrede over Akademiet gaa ud over 
Marstrand, uagtet Marstrand, der 1857 var vraget som Direktør for .lerichau, — 
formentlig en »god Murbrækker« mod Højdens Kreds, — betragtede Akademiet 
med samme Øjne, og efter bedste Evne arbejdede paa at skalTe Vennen det at- 
traaede Professorat. 1860 vilde han foreslaa Constantin Hansen til Medlem, men 
Constantin Hansen vilde ikke lade sig foreslaa. »At Du er leed og kjed af Foriiold 
som have alt andet end Konsten til Øiemed«, skriver Marstrand d. 24de Nov. 
186(), »og at du ikke vil »rage dig nærmere ind deri« maa jeg vel antage for et 
afgjørende Nei paa vort velmeente og høflige Tilbud. — Jeg maa imidlertid paa 
det bestemteste værge mig imod, hvad du først i dit Brev anfører, at have brugt 
nogensomhelst Vttring om at din Stræben efter Professoratet mødtes med 
Modvillie i Academiel — derom kan jeg umuligt nu have nogen Mening — 
hvad jeg bar meddelt dig er kun at jeg bestemt havde erfaret at der ikke efter 
Loven vilde kunne tages Hensyn til Ansøgninger om Professoratet uden fra 
forud optagne Medlemmer — at vi som Følge deraf tilbyde vor Tjeneste for at 
bane dig den efter vor Formening eneste og simpleste Vei til Maalet, kan og 
bør dog vel heller ikke ansees som Tegn paa Modvillie.« Da gamle J. L. Lund 
søgte Afeked som Professor fra 31 Marts 1861, opfordrede Marstrand atter ind- 
trængende Constantin Hansen til at lade sig foreslaa til Medlem. »Min Mening 
er at du paa den Maade er sikker paa to Ting - 1) om du bar Majoritet i Aka- 
demiet og følgelig ogsaa for Professoratet og 2) at hvis Akademiet skulde for- 
kaste dit Valg, det vil komme til at gaae frygteligt ud over Akademiet, thi da 
aabenbarer det sig som en aldeles gemeen Klikke, der hverken kan eller vil 
dømme og følgelig maa ned af Dommersædet. Da er det Tid at gjore Skridt 
udenfor Formen.« Men Constantin Hansen boldt sig endnu lige stiv. 

Constantin Hansen saa ikke med venlige Øjne paa den efter hans Mening 
»fuldkomment reaktionære Marstrand«. Men at denne har set med særdeles 
venlige Øjne paa Constantin Hansen, godtgøres tilstrækkelig klart af det store 
Portræt. Oprindeligt var det Marstrands Hensigt at fremstille ham i hel F"igur 
og fri Luft, som han ad en Landevej langs en Kyst kom vandrende frem i den 
store Slængkappe, han forstod at bære saa godt. Hans ydre smukke og state- 
lige Skikkelse svarede til hans indre Valsen, han var den typiske Kunstner, den 
sande Kunstner med de høje Maal, uforstaaet af Mængden, graanende i Be- 
kymring for det daglige Brød. Saaledes har Marstrand ogsaa vist ham i Por- 



339 



trætet, der rigtignok blev afskaaret som Knæbillcde og fik en mørk neutral 
Baggrund, for at det kunde fremtræde med samme ædle Simpelhed og Stilfuld- 
hed i Virkningen som de bedste mellem Constantin Hansens egne Portræter. 

End bedre er dog det i Vinteren 1861 — 62 malte Familjebillede fra Mar- 
strands eget Hjem, en Portrætgruppe, der snarere har Karakteren af et Livs- 
billede. Vil man regne det 
mellem Portræterne, er det 
det bedste af dem alle, det 
er i enhver Hen.seende et 
af Marstrands ypperligste 
Billeder. jNIodellerne fordel 
stod jo ogsaa hans Hjerte 
nærmest. Det var hans 
Kone og fire Børn , Poul, 
Julie, Wilhelm, som var 
født i Jan. 1858, og Ottilia, 
født i Dec. 1859. Et Barn 
var endnu i Vente; Datte- 
ren Christy fødtes i Maj 
1862. Alle blev de mod- 
tagne med stor Glæde og 
gav Faderen rig Lejlighed 
til ny Fremstillinger af Mo- 
deren, der la\gger det spæde 
Barn i Vuggen eller smiler 
til det, naar hun har det 
paa sit Skød, eller lofter 
det i sine Arme og lærer 
det at »stange Buh«. 

Billedet viser os et Hjør- 
ne af Marstrands Atelier. 
Over Trappen ses gennem 
den aabne Dør, fra hvilken el grønt Forhæng er trukken til Side, den røde Væg 
i Dagligstuen. Herfra er Fru Marstrand traadt ud med den lille Ottilia ved Haan- 
den, Barnet har et violet Forklæde over en brun Kjole og bærer en rødkjolet 
Dukke paa Armen. De synes at løve paa Trappeafsatsen som i Frygt for at 
komme til Ulejlighed, men Atelierels Fred er allerede brudt af de andre Børn. 
Julie, der har musiceret paa en Tamburin, udbreder Armene og iler Søsteren 
i Møde. \^'ilhelm, der sidder paa el Trappetrin og har venstre Haand begravet i 
Lommen paa de graa Bukser, vender Hovedet mod Moderen. Kun Poul er udel- 
tagende, han sidder Model paa en højrygget Stol foran Benæssanceskabet fra Vi- 

22* 




I Kunstnerens Hustru med et af deres Born i 
paa Charlottenborg). 



340 

borg med Chodowieckis Kobberstik i Rasedows Elementarwerk udbredte over 
Skødet. Det er niaaske især Julies Bevægelse, der gør Kompositionen saa over- 
ordentlig frisk og livfuld, og borttager etbver Smag af, at den er en Anordning 
for fem Portrætfigurer. Men den udmærkede Komposition er ogsaa udmærket 
malt. I en varm brunlig (Irundtone er alle Farverne fortrinligt afstemte, det 
røde Gulvtæppe, Pouls lysblaa Bukser og niørkeblaa Stroin[)er, Tamburinens 
mat lysrøde Inderside. Forgrundsfigurens blaa Kjole og bvide Forklæde er 
Billedets stærkeste Farver. I Strid med den bistoriske Sandbed men til For- 
del for Kompositionens Linjer, har Marstrand ændret og forenklet Trappe- 
gelænderet, der bar hans Monogram. Nogle Aar efter at Billedet var malt, fore- 
tog Marstrand forskellige Ændringer og Rettelser. Portrætet paa Væggen over 
Skitsen af den barmbjertige Samaritan er aabenbart det forst 1806 malte Bryst- 
billede af Skovgaard. 

Marstrand bar baade i sine yngre og a»ldre Aar malt adskillige Brystbilleder 
af sine Kunstnervenner, men faa af dem kan med Rette kaldes fremragende. I 
det bele taget belyser Brystbillederne som Regel stærkere Marstrands Mangler 
som Portrætmaler end bans Fortrin. Knæbilledets Format tillod ham at gøre 
mere ud af Kompositionen og Situationen; det til Udstillingskomiteen i Juni 
1868 malte Kna^billede af Arkitekten Chr. Hansen, der sidder ved sit Arbejds- 
bord med en Grundplan i Haanden, borer til de bedste af Marstrands Kunst- 
nerportræter. Der er nogle afgjort uheldige Knæ-billeder fra Marstrands senere 
Aar, men der er dog ogsaa — foruden de allerede nævnte — ikke faa, der trods 
formelle Svagheder viser en i dansk Portrætkunst højst ualmindelig Aandfuld- 
hed i Opfattelsen, Storladenhed og Stilfuldhed i Virkningen. F. Eks. det 1861 
malte Portræt af en nydelig ung Pige, — daværende F"røken Bolette Puggaard, 
— som i en lysrød Kjole og et sort Kniplingssjal staar med korslagte Arme ved 
et grønt Gardin. Men især det i Sommeren 1867 malte store Billede af Højeste- 
retsadvokat (i. Brock. — Iført den graaviolette Advokatkappe over sin sorte 
Dragt og bvide Vest staar han ved Højesterets Skranke med det grønne Klæde; 
den ene Haand har han sat i Siden, den anden holder Akterne i den Sag, han 
ivrigt og veltalende plæderer. I den grønligtgraa Baggrund ses en af Højeste- 
retssalens Pilastre. Portrætet er livfuldt, pompøst, virkelig storstilet. Hovedets 
Udtryk er ogsaa levende. Men hvor kedsommeligt er ikke dette Hoved malt 1 

Samme Dobbelthed, samme selsomme Blanding og Fordeling af noget, der 
maa erkendes for ualmindelig ypperligt, og noget, der næsten kan kaldes ual- 
mindeligt ringe, viser det Portræt, Marstrand i Foraaret 1868 malte af N. L. 
Høyen, hvem Venner vilde overrække det paa hans 70-aarige Fødselsdag. Op- 
rindeligt sj^nes Marstrand at have tænkt paa at fremstille Hoyen, som han sad 
hjemme ved sit Studerebord i Eftertanke over en Beretning hos en gammel 
Forfatter. Men Marstrand har for Billedet med Rette valgt at fremstille Høyen 
som Taler, og ban har haft den lykkelige Tanke at fremstille ham i Færd med 



341 

at holde et af sine Foredrag i Vinteren 186(i — 67 om Rafael, saaledes at Tale- 
rens aandfiilde Hoved kunde faa et Kobberstik efter Dispiitas storladne Kom- 
position li! Baggrund, en Kom]i()silion, der medbringer sin høje Festivitas i 




Porlruilmuppc. Kuustuerens Hustru og fire af deres Born. 1861 — 62 



Portrætbilledet og næsten lægger Apoteosens Glorie om Talerens Skikkelse. 
Høyen synes dog snarere at forklare Figurerne i Billedet af den hellige Cecilia, 
»de ses som værende i himmelsk Salighed og deltagende i Glæder, som Menne- 
skene ikke have Organer til at kunne fatte.« Optaget af sine Tanker, lader 



342 

Taleren Hlikkel gaa ud i Rummel uden al søge noget bestemt Maal,oghan 
demonstrerer efter gammel Vane livligt med sin venstre Haand, medens han 
fortæller del oldsvcnsUe Legendariums Herelning om (Cecilias Hrudefa-rd, da del 
hellige Løfte tonede i hendes Hjerte som Sang, der oxerdøvede Hrudelogels 
Musik, og han afsluller ved at sige: »Kast nu et Blik paa Maleriet, alle de øde- 
lagte Instrumenter ere Brudefølget med Sang og Klang. Orgelet er Sangen i 
hendes Hjerte, som hun her glemmer i sit Løfte til Herren.« (H. R. Baumanns 
Optegnelser efter Høj'ens Forehvsninger om Rafael, S. !(>()). 

Desværre staar Portrætets Malerkunst uendelig langl tilbage for dets yp- 
perlige Komposition. Hovedets Maskefarve og Maskeforni forvansker Karak- 
teren af Høyens interessante og ejendommelige Fysiognomi. Den udslrakte 
Haand er endnu ringere i Form og Farve. Uvilkaarligt mindes man her Ma- 
lerens Astigmatisme og spørger sig selv, om dog ikke Øjnenes organiske Fejl i 
væsentlig Grad har Ansvaret for, at noget i Opfattelse og X'ilje saa udmærket i 
Udførelsen er blevet saa tarveligt. Maaske. Men Svaghederne her og i mange 
andre af Marslrands seneste Arbejder skyldes dog ncppe udelukkende hans 
Astigmatisme. Delvis er jo uden Tvivl — som allerede lidligere bemærket, — 
det vanemæssige Tilsnit i Marslrands Formbehandling udxiklet ved Misbrug 
af hans Evne til al male ud af Hovedet. Desuden mna del ikke glemmes, at 
det ingenlunde gik hans Kammerater bedre. Hverken Conslaiitin Hansen eller 
Roed var Astigmatikere eller forfaldne til mest al male uden Model, alligevel 
blev de i deres ældre Aar glansløse i Farven, maniererte i F"ormen. Friskhed og 
Finhed i Opfattelsen af disse Ting tabes let, naar Malerne ældes. Vel isau-, naar 
de ældes i en Tid og i et Land som Datidens Danmark, hvor der kun var saa 
yderst faa, som for Alvor søgle, bega-rede, elskede elier forslod Formens Fin- 
hed og Farvens Skønhed. 

Om Højden var en af disse faa, kan maaske efter enkelte af hans Udtalel- 
ser synes os noget tvivlsomt. Han skatlede jo i hvert Fald hverken Tegningen 
hos Ingres eller Farven hos Delacroix synderlig højt (Høyens Skrifter III, 
S. 502, 5i;^). Han var dog ikke blot en lærd og fremragende Forsker, et klogt 
og klart Hoved, en aandfuld og glimrende Taler, han havde Ærbødighed for 
Kunst som for noget Helligt. Hans flammende Idealisme, hans urokkelige Til- 
tro til Kunstens Mission som et betydningsfuldt Udtryk for Nationens aandelige 
Liv, har ubestrideligt en væsentlig Andel i, at dansk Kunst satte sin Ære i at 
være dansk. Og tillige Andel i, at der i det danske Publikum o[)arbejdedes den 
Forstaaelse af Kunstens Betydning, som har skaffet danske Kunstnere paa hans 
Tid og efter hans Tid — ofte til Misundelse for andre Landes Kunstnere — for- 
holdsvis fast Grund under Fødderne. Marstrand skrev ved hans Død: »Han var 
for os Kunstnere et godt Rygstød.« Ingen, der virker i Kunstens Tjeneste, kan 
ved sin Grav ønske sig bedre Ord og en bedre Underskrift. Da Ussings Skil- 
dring af Høyens Levnet udkom, taler Marstrand i Breve til sin Søn Poul og 



343 



sin Fa^tter Troels Smith med største Varme om »denne rene og høje Aand«, 
han har været saa lykiiclig at kende, denne rige Personlighed, der »bevarede 
sin Livsglæde og Friskhed til det Sidste. Saa reen og skjøn i sin Stræben og saa 
modig og saa human. Julius Lange har i sin Anmeldelse af Rafienbergs Brev- 




Porlræt af N. L. Hoyen. 1868. 

samling fremhævet, at dette Vidnesbyrd om Høyen har særlig Vægt, fordi Mar- 
strand var selvstændig og uafhængig, slet ikke i snevreste Forstand hørte til 
Høyens Parli og ikke altid var ganske enig med ham. Der vedblev stedse at 
være noget af Europæeren tilbage i Marstrand. 

Høyen hørte til Marstrands varme Beundrere. Han var sikkert ofte Mar- 
strand en nyttig Raadgiver, en forstandig Kritiker. Naar Marstrand ved fort- 



344 

satte Omarbejdelser af Figurerne var paa Vej til al fordrerve et Hillede, holdt 
Høj'en igen. Men han elskede ikke del skitsenuessige. Del djærvt og bredt be- 
handlede faldt ikke i hans Smag, der som ethvert andet Menneskes Smag 
havde sine bestemte Forudsietninger; Høyens ()[)fattelse af Malerkunst havde 
som Udgangspunkt Beundring for Eckersberg, Bendz og de smaa Holhvndere. 
Da han 1854 i »Fædrelandet« s Feuilleton skrev smukt og varmt om Rem- 
brandt, saa han i Billedet af Forstanderne for Klædemagerlauget et Bevis for, 
at Kunstnerens Øje i hans senere Aar »havde tabt noget af sin Skarphed og 
Friskhed«. Med meget bedre Grund kunde han antage den Bredde, Behand- 
lingen af Marstrands Billeder fik under og efter Opholdet i Venedig, foraarsa 
get af svækkede Øjne. Alligevel skyldes den ikke udelukkende denne Aarsag. 
Da Marstrand saa, hvorledes Tizian, Tintoretto og Veronese havde taget Tin- 
gene »ved den store Ende«, indsneg der sig i hans Sjæl en Tvivl om Sirlighe- 
dens Værdi, en I^'ølelse af, at han for al tilfredsstille den hjemlige Smag og 
Kritik havde maatlet sige til sig selv: Tving din Natur, Jeppe! .lo ta-ttere Bil- 
ledtankerne flokkedes i hans Hoved, des vanskeligeie blev det ham al holde 
sin Natur i Ave. Og den havde, som Fibiger rigtigt siger, mindre I.yst til (len- 
nemførelsens Polering end levende Trang til »at producere Nyt.« 





Allegori over Osvald Marstrands Død 1849. 



XVI 



FOR at en Oversigt over Marstrands Kunstnergerning ikke skal blive aldeles 
kaotisk, er det nødvendigt at ordne de forskellige Fremstillinger i etikette- 
rede Æsker eller Skuffer med Udskrifterne: »Italien«, »København«, »Holberg«, 
»Biblen«, »Portræter«, »Varia«, »Historie«, o. s. fr. Men for at give det rette 
Indtryk af, hvorledes Marstrand arbejdede, hvorledes der saa ud i hans Værk- 
sted, burde alle Skuffernes Indhold atter udvæltes hulter til bulter. Thi det 
første og stærkeste Indtryk for den, der ved 1860 eller senere første Gang besøgte 
Marstrands Atelier, var netop den mest brogede Forvirring af Billeder og Billed- 
udkast af enhver tænkelig Art. 

Paa et Staffeli stod et ældre Maleri med et italiensk Motiv, paa et andel et 
halvfærdigt Holberg-Billede, paa et tredje en paabegyndt Skitse med et bibelsk 
Emne. En besøgende Dame tillod sig at bemærke: »Professoren maler nok paa 
de forskellige Billeder, ligesom De er i Stemning til I« »Næh!« svarede Marstrand, 
»det er kun som jeg bedst kan bruge Kulørerne paa Paletten.« Alligevel var der 
nok noget om, at Emnerne skiftede efter Stemningen. Han opgav jo hyppigt med 



346 



et et omhyggeligt anlagt Hillede, forlod endnu hyppigere en Tegning efter kun 
paa den ene Side af Pa])irel al have angivet Omrids og Former. »Anden He- 
slulning nu tog den lysblaaojede Pallas«, som der staar hos Homer. 

Del kunde være frisiende al oi)la'lle, hvad der i el enkelt Aar, f. Kks. i 
1860, — er udgaaet fra Maislrands Haand af forskelliglarledc Billeder, Skitser 
og Tegninger. Men det er rigtignok Ibrholdsvis faa af Marstrands Arbejder, der 

med Sikkerhed lader sig 
dalere fra et bestemt Aar! 
l'ra 18()() er rimeligvis 
det nu tabte Billede af 
Kristus og Hornene, flere 
af de tidligste Udkast til 
Xadverbilledet, maaske 
ogsaa Anlæget til Gen- 
tagelsen af »Det lykke- 
lige Skibbrud« ogelKom- 
|)osilionsudkast for en ny 
I'remstilling af Tigger- 
gondolen i Venedig. 1860 
er Dateringen paa et lille 
Hillede af Bønder, der 
kører til Kirke i Dalarne. 
Samme Aarstal har lo 
smukke og anselige Bil- 
leder af Don Quixote. I 
det ene af disse, Motivet 
fra Palermo, giver Sol- 
nedgangslysel, Uvejrs- 
skyerne i Luften, selve 
Karakleristiken af den 
blege Ridder med del hvide Bind om Panden og med den røde Kappe llagrende 
fra Brynjen, Billedel en paafaldende højtidelig, næsten tragisk Karakler. Det 
andet fremstiller den lige saa bedrøvelige Hjemrejse efter Don Quixotes anden 
Udfærd; lammet af ubegribelig Trolddom sidder han uvirksom og melankolsk i 
Buret paa Studevognen, som fulgt af Bysvendene, Sancho, Præsten og Bar- 
beren slentrer frem j)aa den støvede Vej fra de blaa Bjerge. Aaret efter behand- 
lede Marslrand atter samme Motiv i en meget smuk Skitse og i et stort Billede, 
han selv skal have betragtet som et af sine i Farve bedst lykkede Billeder. 
Kompositionen omdrejedes, saa Toget kom til at gaa mod Billedets højre Side. 
Fra 1860 er adskillige anselige Portra>tbilleder. Først paa Aaret malle Mar- 
strand del store Brystbillede af Fru Hall og et Knæbillede af Konfcrensraad L. N. 




Kardinalen nililelci Vi-lsignclsci- til Tiggerne i Kiikedoii-n. 



347 

Schonning, der, lænet mod et Bord med gront Ta'[)j)e, i Viborg Overret lige har 
oplæst en Dom af det Hefte, han holder i sine Hænder. I Eftersommeren malte 
Ahirstrand — under lidt vanskelige Forhold, — el Par store ovale, udmærket 
karakterfulde Portræter paa Nysø. »Igaar«, skriver Marstrand herfra d. 14. Sept., 
»begyndte jeg at klemme paa for at begynde Arbeidet og giøre nogle smaa Hen- 
tydninger til at jeg ikke kunde indlade mig paa altfor megen Selskabelighed, 
da Baronessen fortalte at de selv skulde have Selskab den Dag og imorgen vilde 




Don Quixotes Hjemfarl fra del andel Tog. Skitse. 18B1. 



til Bækkeskov og paa Lordag et andet Sted , selv skulde have Selskab Sondag 
o. s. v. — paa Tirsdag, Janinas Fødselsdag, stort Selskab, — og endelig lykke- 
des det Kl. 11 at faa Baronen fat, — men Du kan tro, det kniber med ham, thi 
nu fik jeg af Tjeneren den sande Aarsag at vide hvorfor det er saa vanskeligt 

at faae ham fat — han sidder nemlig 3 å 4 Timer paa og venter — deri 

bestaaer hans Hovedbeskjæftigelse hver Dag, saa vadsker han sig den øvrige 
Tid. — Forøvrigt var Manden meget brav, da jeg først fik ham fat og jeg troer 
at have faaet ret godt fat paa ham. Jeg saae ogsaa paa Baronessen igaar som 
pendant og det skal blive meget morsomt at male hende. Jeg har et godt Væ- 
relse, hvor Thorvaldsen har boet, og hvor jeg er omgiven af hans Arbeider. 
Det er en dejlig Genius der har taget Sa^de her, hvor man gaaer, forfrisker han 

Øiet imellem al Slags Nips og Daarlighed og lurvet Pragt. Udenfor mine 

Vinduer breder Præstøbugt sig, hvori Solen paa det yndigste speiler sig, stille 



348 



og mildt er det og nu løber jeg igjen lidt ned i Haven, som jeg kan udma'rket 
godt lide — den er endog iiiid af maleriske Motiver og al" gode Pierer og Blom- 
mer«. Trods den megen Selskabelighed synes Marstrand ret hurtigt at v;ere 
bleven færdig med Portra^ferne. De linder dem Alle gode, ja endog ndma-r 

kede — det vil \i nu 
ikke tale om. « 

Aarstallet 1860 har 
flere af Maistrands Bil- 
leder med italienske Mo- 
tiver. Del største er Gal- 
leriets smukt kompone 
rede, men rigtignok baa- 
de tungt behandlede og 
tungt farvede Fremstil- 
ling af Munke, der faar 
deres Andel i Vinhø- 
stens Overflod. Det bed- 
ste er vel et Billede af en 
ung italiensk Kone, der 
hjælpes ned af et Æsel. 
Aaret efter fuldførte 
Marstrand et anseligt 
Billede af et gammelt 
Motiv : Fangen, der med 
Galgenhumor stikker 
Hoved og Lemmer ud 
fra Gitret, ryger sin Pibe 
og efter Evne stræber at 
gøre sig Livet bekvemt. 
En Billet fra Fru Boed 
foreslog Marstrand, da 
han en Decemberdag 
1855 havde været i sær- 
lig nedtrykt Sindsstemning, til symbolsk Vægprydelse for sit ny Atelier at tegne 
en Karton af denne »respektable Mand, som ikke vil bo bag Jerngitter, men ud- 
fries i Rummet, < — Don Quixote i Buret paa en anden Maade. — Større Interesse 
og Værd end de italienske Billeder, Marstrand udførte efter Udstillingernes og 
Publikums Krav, har dog de samtidige Skitser af hans gamle Vndlingsmotiver: 
Oktober-Gyngen, politiserende Præster, Karnevalsscener, den hjemvendende 
Jæger, Kardinalen i Kirkedøren, Saltarellodansen. Det sidstnævnte Motiv har 
han fremstillet særligt ofte; det gav ham, efter hans eget Udsagn, bedst Lejlighed 




En italiensk Skomager. 



349 

til afsøge efter »Linjen«. Udmærket smukt har han fremstillet Dansens Rytmik 
i en Skitse af Osterilystighed om Aftnen ved Lj's, endnu smukkere i Aarhus- 
Museets Skitse af Dans en Solskinsdag i det Fri paa Landet, allersmukkest 
maaske i Nivaagaard-Samlingens Skitse, der har et ganske lignende Motiv som 
det 1838 malte Billede Romerske Borgere, forsamlede til Lystighed i et Osteri«, 
men som gør Indtryk af al væie malt omtrent 1860. Osteriets høje Hal aabner 




Dans i el Osteri. Skitse. 



sig med smukke Arkailer ud til Vejen; nogle Gavster drikker Vin, andre musi- 
cerer, et Par danser Saltarello. Hvilken ypperlig Komposition, hvilket glimrende 
Liv, hvilken udmærket Farvel Man skulde tro. Motivet var set samme Dag, 
eller snarest, at Maleren havde haft det lige for sine Øjne, da han malte det. 
Selv i saa Fald vilde kun en stor Mester have evnet saa godt at gribe Skønheden 
i Grupperingerne, Karakteren i Tilskueren ved Indgangen, Ynden i Gruppen af 
Moderen med Barnet, Finheden i den Bevægelse, med hvilken den unge Pige 
skrider over Bænken. Da Skitsen kun er en Rekonstruktion af fjerne Ungdoms- 
minder, kan dens Friskhed og Sandhed med Rette kaldes mirakuløs. 

Fra 1860 er Marstrands Fremstillinger af Lady Macbeth, der i sin hvide Nat- 
dragt og med Armstagen løftet i venstre Haand, griber den pludseligt skræk- 



350 



slagne Macbetli i Armen, haaner ham for hans Svaghed og fratager ham den 
blodige Dolk for at hrgge den tilbage i den myrdede Konges Værelse. Kunst- 
foreningens Marstraiul-Udstilling havde af dette Motiv den virkningsfulde Skitse, 
der solgtes paa Auktionen efter Marstrands Dod og som i nogle Fartier blev 
fuldfort af Skovgaard: Hannover skrev med Rette, at dens ukunstlede Udtryk 
for dæmonisk Lidenskab bragte Delacroix i Krindring. Saa lidt som i el Par 
Tegninger af samme Motiv har dog den rystende Macheth undgaaet el Ska-r af 

Komik: efter P'ru Xy- 
blonis Sigende var dette 
ogsaa paa faldende i den 
Skitse, Marslrand forære- 
de Fru Heiberg. > Med stor 
Gla^de,« skriver Fru Hei- 
berg i sine Livserindringer, 
modtog jeg som (lave af 
Marslrand, efter Opforei- 
sen af Macheth. en lille, 
pra\gtig Skizze i Olie, hvis 
Hovedligur var mig som 
Lady Macbeth i den nat- 
lige Mordscene.« Men det 
havde rigtignok, efter hvad 
Fru Xyblom fortæller, al- 
deles ikke været Mar- 
strands Hensigt at vise 
Fru Heiberg i Lady Mac- 
beths Rolle. Tvertimod! 
Hans Fremstilling skulde 
være en hvas Kritik af 
hendes, »hun forekom 
ham altfor forsigtig og ud- 
studeret, savnede efter hans Mening alt det djærve og storstilede, der udmaM'ker 
Shakespeares Kvindeskikkelse. Saaledes som her har jeg tænkt mig hende, 
sagde han og pegede paa Skitsen.« Dens forfærdelige Furie staar jo ogsaa fjernt 
fra den Opfattelse af Figuren, Fru Heiberg saa vidtløftigt har udviklet i Selv- 
biografien, en Opfattelse, efter hvilken Lady Macheth kun er ført en Smule 
paa Vildspor af den Ærgerrighed , der let tillister sig Magt over Menneskesind ; 
hun blev, siger Fru Heiberg, »for en Tid beseiret af Dæmonerne, men hendes 
Anger og Suk rev hende atter ud af deres Herredømme.« Efter Fru Nybloms 
Vidnesbyrd havde Fru Heiberg ved et Resog i Marstrands Atelier »faael Øje 
paa Skiisen og sagt: Jeg ser. De har tænkt paa mig, Marslrand. Netop saaledes 




Lailv M:Rliotli, 



351 




n Sang 
Brvlhi 



opfattede jeg Rollen. Den Skitse kan 
De gerne forære mig. Med Mar- 
strands sanlvanlige Ridderlighed 
mod Damerne havde han ikke alene 
fora^ret hende Skitsen, men ogsaa 
fortiet hvorfor han havde tænkt paa 
Vyw Heiberg, da han malte den.« 
Marstrand vidste iøvrigt, at Fru 
Heiberg aldeles manglede Sans for 
Malerkunst; hun elskede til hans 
Forundring mest et elendigt Smø- 
reri, en Fusker havde solgt hende 
ved hendes Dør. (Jfr. Selvbiogra- 
fien, IV, S. 248.) 

Ogsaa andreaf Marstrands Kom- 
positioner fra Tiden ved og efter 
1860 er vistnok ins|)irerede fra Te- 
aterforestillinger. (Ikke de Holberg- 
ske.) Inspirationer fra Opførelser af Skuespil synes at være sjeldnere end fra 
Opførelsen af Operaer. Marstrands Faust er snarere Gounods end Gothes. 
»Barberen i Sevilla« har givet Marstrand Motivet til flere Tegninger. I andre 
har han vist Don Juan, der søger at overvinde Zerlinas Betænkelighed. Atter 
andre fremstiller Pagen Cherubino, der, skælvende af Frygt og af Kærlighed, 
foredrager sin Sang for Grevinden. 

Marstrand elskede Musik, især Mozarts Musik. Naar han i sin Ungkarle- 
tid besøgte Roeds, fortæller Fru Nyblom, og ofte sad taus og tvær, indtil Fru 
Roed slukkede Lampen og sagde: > God Nat, Marstrand, nu gaar vi i Seng«, 
hørte de senere fra Sove- 
va'relset, »hvorledes han 
i Mørket famlede frem til 
Klaveret, aabnede det og 
satte sig til med en Finger 
at spille Ouverturen til M- 
garo eller noget af Don 
Juan.« Han havde i sin 
Ungdom begyndt at spille 
Violin ellerVioloncel, men 
aldrig lært at behandle no- 
get Instrument, alligevel 
mødtes han til musikalske 
Øvelser uied tre Venner at ,, ,,,•,,, , u 

.Musikaltfii 1 -Maisiriinils rijt.' 




352 

samme ringe Duelighed, »og Marstrand fortalte, hvorledes de havde begyndt 
at spille Ouverturen til Figaro i Andante, men pauseret efter et Par Takter. 
Nej, det gaar ikke, lad os forsøge det langsommere. Saa tog de Tempo largo, 
men havde dog Fornøjelse af det. — Marstrand havde aldrig et saa mildt Ud- 
tryk som naar han sagde: Aah, Mosek! — saaledes udtalte han Ordet. — Det 
var den Magt, som fremfor alle beherskede og beroligede ham. Toner og Har- 
monier vuggede hans mørke Tanker i Ro.« 

Musikinteresserede Mennesker dannede da ogsaa en væsentlig Del af (iæ- 
sterne, naar Marstrands hver Torsdag Aften havde aabent Hus for deres Venner. 




X^ 



.^'•-l.^r-^ 



/-7>^' 







PaUulan Miillers - Paradisi-l«. Silic AkI. 



Der lagdes aldrig synderlig Vægt [)aa Opdækningen, den berømte Marslrandske 
Sildesalat var staaende Ret. Kom der san'iigt mange (i;ester, blev der sendt I5ud 
i Ryen efter flere Fiskefrikatleller til Paalæg, men Høyen nød — ligesom i sit 
Hjem — kun to Stykker Wienerbrod til et (Has \'and. Ved sin Indtra'den buk- 
kede han for (iiesterne med HaMiderne paa Ryggen, thi han nærede stor Frygt 
for Haandtryk af fugtige Hænder. Samtalen kunde da blive meget livlig og 
Stemningen mere animeret, end naar Hertzog læste op af den a'Idre Edda, hvad 
der gerne havde den Virkning, at Marstrand faldt i Søvn. Ofte blev der musi- 
ceret. Marstrand havde en ret god Rasstemme og sang hyppigt sammen med 
sin Hustru, med Wegener eller andre af sine Venner. 

Sangenes Skikkelser træder ogsaa undertiden frem i hans Tegninger. Rell- 
manske Figurer, saaledes som han allerede havde fremstillet dem i sit store 



353 

Transparent og i en 1852 malt Skitse af Koncerten paa Tre byttor« efter Fred- 
nianns I']pistel 51. Erlkonig , der løfter sig lokkende og truende ud fra Natte- 
taagerne i den Skov, gennem iivijken Faderen galopperer med sin Søn paa Ar- 
men. Det er Schuberts »Frlkonig«, men ogsaa (iiJthes. x\lene Holberg-Frem- 
stillingerne viser jo klart, at Marstrand tillige var en stor Elsker af Litteratur. 
I Tegninger og Skitser har Marstrand fremstillet Figurer fra tysk, engelsk, 
fransk og dansk Litteratur, (lothes Hermann og Dorothea, Shakespeares Fal- 




Hjemkonislen. 



staffog Othello, Victor Hugos Esmeralda, Englen fra H. C. Andersens Eventyr. 
I en udmærket Tegning har han skemtet med den temmelig ferske Skildring, 
Paludan iMiiller i sine 1801 udgivne »Nye Digte« gav af Herrens Aftenvandring 
med Adam og Eva gennem Paradisets Have. »Eva: Det lille Dyr sig morer hos 
det store. Adam: Siig, hvilket Navn gav jeg til Faarels Unge? Eva: Til Faa- 
rets Unge gav du Navnet Lam. Og det er I^ammet, som nu slikker Loven.« 
Storken er imidlertid dukket frem paa deres Vej, hvad der synes at hensætte 
Herren i dybe Tanker. Ogsaa andre af Marstrands Tegninger giver maaske fri 
Fantasier over litterære Motiver. En Tegning fører Tanken hen paa Jødernes 

23 



354 



Sang i Sankt Hansaflen-Spil. En gammel .lode vender hjem fra en længere 
Rejse, Karlen slæber hans lunge Kuffert ind i Stuen. En ung, smuk Kone fører 
den hjemvendte Ægtefa-lle hen til Sofaen, stryger kærligt hans Arm, og ser op 
mod hans, trods det store Smil meget betivnkelige Ansigt, som om hun sagde 
ved sig selv: »Du boser, alter Mann! Hast ja nicht Horner an I« 

Maaske har adskillige af de Kompositioner, hvis Emner er os gaadefulde, 
Motiver fra Bøger, der ikke nu er alment kendte. En fortræffelig Tegning viser 

i et Hum i Ludvig den l(5des 
'i" '■ ^-—^ .^.j^-^-r-l-4-rr-^. in 111 II II II I 11 Stil fire Personer i 18de Aarh.s 

Dragter siddende om et Bord; 
en gammel Herre hører med be- 
kymret Mine den Forklaring, 
der aflægges af en ældre Ma- 
trone og som rimeligvis angaar 
de to unge Lapse ved Bord- 
enden. Motivet kan neppe være 
Holbergsk ; skyldes det en an- 
den af det 18de Aarh.s Forfat- 
tere? I en anden af Kobberstik- 
samlingens Tegninger synes en 
elegant Herre i Dragt og Karak- 
ter som den unge Gothe i Færd 
med at forlade en romersk Stue, 
hvor en Moder knæler ved sit 
Barns Vugge. I en tredje viger 
to Mænd i den aabnede Dør til 
et Soveværelse forfærdede til- 
bage ved at høre en Kammer- 
piges Beretning. Paafaldende 
mange af disse gaadefulde Frem- 
stillinger vare i Dragter fra det 
18de Aarhundredes sidste Halv- 
del; — saaledes ogsaa en Tegning, hvor et Brev oplæses af en Tjener for en 
meget elegant, noget sørgmodig ung Dame, hvis Fortrolige staar ved hendes 
Side. — Det er jo dog ingenlunde sikkert, at alle disse Tegninger illustrerer 
Scener fra Bøger. 

Den ubetinget mærkeligste af denne Art Fremstillinger er den S. 357 gengivne 
Skitse, — i Henseende til Skønhed i Farve og Behandling en af Marstrands 
allerbedste Skitser. — Allerede i Kataloget over Marstrands Auktion (Okt. 1873, 
Nr. 147) bar den Navnet: En Trolovelse ved en Sygeseng«. Solen falder fra 
Vinduet med Potteplanterne ind paa Himmelsengens mildt røde Omhæng og 




En Overraskelse. 



355 

farver det skinnende rødt, paa Sengens hvide Hovedpude og sender varme Re- 
flekser over Patientens gamle Hoved og over den unge, blaaklædte Pige, hvis 
højre Haand han har grebet, og som nu drejer Hovedet undseligt bort: Biblen, 
i hvilken hun lige bar læst, ligger i hendes Skød. En Herre i zinnobergrøn 
Frakke staar ved Sengen, det er maaske Lægen. Han henvender sig med et 
velvilligt, maaske lidt drilsk eller spodsk Smil til en siddende ung Ahuid i graa- 
violet Silkeklædning, en ung Mand, der synes meget bestyrtet. Efter Dragterne 




En Forklaring. 



synes ogsaa dette Optrin at foregaa i det 18de Aarhundredes sidste Halvdel. Men 
det er ikke lykkedes at linde en Scene af denne \rl hos nogen af Datidens For- 
fattere. 

I en Tegning (i Kobberstiksamlingen) har Marstrand udeladt den staaende 
Herre og vist os, at den syge Gamle i Sengen har den gode Hensigt at forene 
det unge Pars Hænder. En aaben Kiste med Dokumenter indtager her en Plads 
i Forgrunden. ¥.n anden Tegning viser, at ogsaa Dragterne fra tiet 18de Aarh. 
kunde undværes, den benfører Scenen forsamme Fremstilling til en Bondestue, 
den unge Mand bærer en Tollekniv ved Siden og synes at være en norsk Gut, 

23* 



356 

den unge Pige har lange Fletninger i Nakken. Det er da vel ikke udelukket, 
at den Digter, der har opfundet den her illustrerede Scene, ikke er nogen anden 
end Marstrand selv. Mange tidligere nævnte Fremstillinger har jo allerede he- 
vist, at Marstrand var en glimrende fantasirig, en udmærket Digter. 

Som Digter var Marstrand vel i Reglen Realist, men han dyrkede dog jevnligt 
den rene Symbolik eller Allegori. Den tidligere næ'vnte Tegning af Kunstneren, 
der modtager Inspirationen i sit Hjem, er et Eksempel paa de Allegorier, i hvilke 
Marstrand udtalte Følelser og Stemninger, som havde deres Udspring i hans 
rent personlige Forhold. Mellem hans malte Skitser er en — sikkert i Foraaret 
1849 malt — Fantasi over Broderen Osvalds Død. En selsom Vision viser sig 
over det blaagrønne, sortladne Havs tungt bevægede Bølger, medens Morgen- 
gryet begynder at lyse under Nattens bortdragende Skytæppe. Osvald hviler 
paa et flydende Skibsror, Benene er omlijdlede af et Dannebrogsflag, Overkrop- 
pen er nøgen. Støttet paa venstre Haand, der omslutter Rorpinden, rejser han 
sig halvt op mod en i hvidt Liglagen svøbt Kvinde, der bøjer sig ned mod ham, 
ser ham ind i Øjnene og griber hans højre Haand. Det er hans gamle Moder, 
»den eneste Kæreste, jeg nogensinde har havt«. Sorgen bortflygter paa sine 
Flaggermusvinger, og Fredens Engel daler ned mod ham i rosenrod Kjortel og 
med Palmegrene i sin Haand, Historiens (lenius med udbredte Vinger og med 
ilammende Glorie om sit Hoved rækker den faldne Helt sin Krans. 

Andre af Marstrands Allegorier er os uløselige Rebus. For at forstaa dem 
kræves sagtens et os manglende Kendskab til bestemte Personer og Forhold. 

Flertallet af Allegorierne har dog ikke nogen personlig Adresse, men ud- 
trykker en Skeptikers filosofiske Betragtninger. Maskeret som Livsbillede eller 
som Illustration til et Digterværk staar Symbolik og Allegori jo allerede i Bag- 
grunden for en stor Mængde tidligere nævnte Kompositioner. En af hans Alle- 
gorier siger os netop, at den nøgne Sandhed trænger til Klæder. Nogle af hans 
Allegorier tilsigter dog at vise os Sandheden uden Kladder. Paa samme Blad 
Papir, hvor han har tegnet en gæv Riddersmand, der paa sin rappe Ganger 
bortfører sin Elskede fra hendes Faders Borg, har han forvandlet Ridderen til 
et P'aunuhyre, som kryster en modstræbende Kvindes nøgne Krop ind til sig, 
medens Norbaggen, der bærer dem, slaar bagud. Ogsaa i andre Tegninger 
har Marstrand demaskeret Kvindeforføreren som et Menneskedyr eller en Dæ- 
mon. I et Udkast for en Allegori har Marstrand fremstillet Filistren, der vender 
sig fra de ideelle Magter for at styre efter den fyld le Pengepose. Den vittige 
Tegning af Æselsrytteren, der holder en Visk Ho frem for Snuden af sit udasede 
Dyr, har Marstrand ophøjet til Allegori ved Paaskriften »Stræben efter Idealet«. 
Og sin Opfattelse af Historiens Filosofi har Marstrand givet i den store Slags- 
maalsscene mellem nøgne Drenge, han har betegnet som »Almindelig Verdens- 
historie«. — 

Alligevel var det mærkeligste og bedste af alt, hvad Aaret 1860 bragte af Nyt 



357 

i Marstrands Atelier, hans Udkast til et Par store historiske Billeder, af hvilke 
det ene skulde væi-e et Slagmaleri, Skitserne til Malerierne i Christian IV. s Kapel 
i Roskilde Domkirke. 

Julius Lange har (Nutids Kunst, S. 104 — 118) givet følgende Referat af Sagens 
Forhistorie: »Allerede Kong Kristian VIII, hvis Interesse for at sysselsætte 
Malerkunsten med store monumentale Opgaver var bleven vakt i Udlandet, 




En Trolovelse ved en Sygeseng. 

navnlig i Tyskland, havde fattet den Plan at lade Kristians IV. s Kapel, Hans 
Stenvinchels gamle Bygning, som i over to Aarhundreder havde staaet med de 
nøgne, raa Vægge, udsmykke paa en for Stedet og dets Minder værdig Maade. 
Han lod Thonxtldsen udføre en Bronzestatue af Kristian IV, som ifølge den op- 
rindelige Bestemmelse skulde forgv'ldes og have sin Plads ovenover Kongens 
Sarkofag, der ifølge Hetschs Projekt skulde stilles i et gjennembrudt Bronzesfativ 
ved Pillen imellem Vinduerne paa Kapellets Nordside. Han nedsatte en Kom- 
mission af Kunstnere og Videnskabsmænd til at udarbejde og overveje Planen 
til en gjennemført malerisk Udsmykning af Kapellet. Til Udførelsen af dette 



358 



slore Forelagende vnli>tcs Historieinnlercn Eddvlivn, som indtil sin Død (1852) 
virkelig naaede lil al fuldroro lire slore Malerier i Hvælvingens Skjoldbiier og 
desuden gjore l'dUasl lil Løvva-rksfrisen med Porlr;eline(lailIoner, som adskiller 
Hvælvingsparliel fra de store Vægllader. Hele denne Dekoration af Kapellets 
øverste Parti er malet paa den vaade Kalk [al fresco); det laa i den oprindelige 
Plan ogsaa at benytte denne Fremgangsmaade til Malerierne paa Væggene. 
Malerierne i Hvælvningen har Eddelien indrommel til allegoriske Fremstillinger 
paa Guldgrund : ethvert af de lire Billeder indeholder Ire Figurer, der paa for- 
skjellig Maade betegne Regentens (Opgaver og Dyder; saaledes er i det nordlige 
Billede, under hvilket Kongens Sarkofag skulde have bavl sin Plads, afbildet 

Danmark med (iudsfryg- 
teu og Styrken siddende 
ved sin Thrones Fod — 
en Hentydning til Kristian 
IV. s bekjendle Valgsprog: 
»Regna firmat pietas«; i 
del østlige sees Sejren, Hi- 
storien og Tiden ; i det syd- 
lige Tro, Haab og Kjær- 
ligbed : i det vestlige Ret- 
færdighed, Maadehold og 
Sandbed. Va'gmalerierne 
skulde indeholde histori- 
ske Optrin af Kongens Liv. 
Men med Hensyn til disse 
Malerier stillede Opgaven sig i Begyndelsen noget anderledes end senere, idet 
Kapellets østlige og vestlige Væg fra først af begge vare gjennembrudte af el Vin- 
due, som delte disse Vægge i Felter af ulige Størrelse. At man saaledes, foruden 
Lyset fra de to Vinduer mod Nord, tillige fik Lys ind i Kapellet fra Øst og Vest, 
var aabenbart til Skade for en malerisk Dekoration — det synes ogsaa, at Kristian 
IV, da han byggede det, har tænkt sig et frilstaaende plastisk Monument, i Lig- 
hed med Kristian III's og Frederik H's. Derfor besluttede man allerede i Edde- 
liens Tid at tilmure det østlige og det vestlige Vindue indenfra, hvorved man, 
foruden et roligere Lys, vandt Kapellets to Sidevægge i hele deres Udstrækning 
for de historiske Malerier. Deres Tal indskra^nkedes saaledes til to; men disse 
kunde da ogsaa komme til at gjøre en ganske anderledes imponerede Virkning 
end de tidligere paatænkte mindre. Motiverne for disse store historiske Billeder 
vare allerede blevne valgte i Kristian VIII's Tid og billigede af ham. Paa den 
østlige Væg (under Sejrens, Historiens og Tidens Skikkelser) skulde Søslaget 
ved Femern males — den gamle Konge som den uforfærdede, udholdende Kri- 
ger; paa den vestlige Væg (under Gruppen af Retfærdigheden, Maadeholdet og 




»Almindelig Verdenshistorie« 



359 

Sandheden) Kristian IV's Dom over Falskneren Kristoffer Rosenkrantz — den 
unge Konge som den nidkjære, modige Hævder af Loven. 

Men Eddelien, hvis Virksomhed i Kapellet hyppigt var bleven afhrudt af 
Sygdom, døde — som sagt — i 1852, og med Undtagelse af at Hilker udførte 
Løvværksfrisen med Portrætmedaillonerne af Kristian IV's berømte Mand, hvi- 
lede Arbejdet i flere Aar. De, som i disse Aar besøgte Kapellet, saae det staae 




Udkast til Billedet af Christian IV paa »Trefoldigheden« 



med raa kalkede Vægge, Thorvaldsens Statue staaende paa et foreløbigt Træ- 
stillads ved Vinduespillen, slet belyst, altfor lille til det store Rum og slet ikke 
tagende sig imponerende ud: kun Hvælvingen prangede foroven med sine ele- 
gante Farver og sine alvorlige, højtidelige, skjøndt lidt abstrakte og pretentiøse 
Figurer. Det var nuværende Gehejmeetatsraad C. E. Fenger, som havde For- 
tjenesten af, da han i 1859 blev Finansminister, at sætte den sidste og vigtigste 
Del af Kapellets Dekoration i Værk, og fra denne Tid af begynder en ny Periode 
i Dekorationens Historie. De Kunstnere, som bleve valgte til at udføre de store 
Figurbilleder og Dekorationens rent ornamentale Del, vare Prof. Vilh. Nic. Mar- 
strand og Arkitekturmaleren Prof Heinrich Hansen." 

Eddelien nød i sin Tid en Anseelse, hvis Berettigelse vi nu har noget vanske- 



360 

ligt ved af forsfan. Den samme flove Efterligning af italienske Forbilleder, der 
er almindelig i Datidens tyske Kunst, fremtræde i Allegorierne i Christian IV's 
Kapel; Fremstillingen af Retl'a-rd, der holder V;egten, Sandhed, der ser sig i 
Spejl, og Maadeliold, der holder Tømmen, er tydeligt nok en tarvelig Oversa'l- 
telse af Rafaels Billede i Stanza della Segnatnra. Farverne er slemme • — især 
det knaldblaa Skørt paa Charilas, — Eddelien var mindst af alt Kolorist. Men 
Eddelien egnede sig i alt Fald bedre til at male Allegorierne end til at male de 
historiske Fremstillinger, der skulde have Plads under dem. Paa hans 1845 da- 
terede Projekt er disse ikke alene daarlige, de er fuldkomment latterlige. Han 
har her endnu bevaret Vinduerne mod Øst og Vest og paa disse Vægges smalle 
Felter fremstillet Christian IV som Bygmester for Frederiksborg og Kongen paa 
hans Nordlandsfart, i Feltet paa Indgangssiden Christian IV, der som Dreng 
høres af sin Moder i Luthers Katekismus. Intet Barn kan tegne en naivere Figur 
end den Drabant, Eddelien har anbragt ved Siden af Christian IV's Trone, hvor 
Kongen holder Dom over den skamfulde Rosenkrantz. Og lige saa barnlig naiv 
er i det andet af Va^ggenes brede Hovedfelter Fremstillingen af den saarede 
Konge, der paa »Trefoldigheden« raver frem som Blindebuk, medens en Dra- 
bant hiver op i en Krigers Lig, og en anden falden Kriger ojensynligt anstrenger 
sig for at udfylde Forgrunden i hele dens La'ugde. 

Ogsaa mere fremragende Kunstnere end Eddelien havde udeii Held behandlet 
dette Emne. Abildgaard, efter hvis Skitse Bendz malte del gyselige Billede, der 
nu hænger paa Kronborg. Eckersberg, der i et lille og særdeles net behandlet, 
men fattigt komponeret og stemningsløst Maleri fremstillede Christian IV paa 
»Trefoldigheden« . »Eckersberg har ikke faaet Mere ud af ham end en brav Mand, 
som gjor sit Bedste, uagtet han foler en fatal Smerte i det ene Øje, siger Jul. 
Lange med Rette. Selv Thorvaldsen havde haft yderst ringe Held med sig, da 
han i et Udkast til sin Statue af Christian IV — en Tegning paa Nysø — for- 
søgte at fremstille Kongen i samme Situation med Torklædet for Øjet. Allerede 
i et af Marstrands første Udkast til Billedet i Kapellet, en let behandlet, men 
lykkeligt inspireret Tegning paa det porøse Pajjir, har han l'aacl glimrende Fart, 
Liv, Storhed, Stemning, i Fremstillingen af Skibsmandskabet, deri Forundring 
og Begejstring stimler sammen om den saarede Konge, som antages dræbt, men 
som atter har rejst sig stor og mægtig med Haanden støttet paa sit Værge, Na- 
tionalsangens ubetvingelige Helt. 

De 18()0 daterede, farvelagte Tegninger, der viste Marstrands Projekt for Bil- 
lederne i Kapellet, og Heinr. Hansens Forslag for deres Indramning ved imite- 
rede Stenrammer i Christian IV's Barokstil, udstilledes paa Charlottenborg 18(31. 
Efter Planen skulde Væggenes Dekoration males med Oljefarve paa pra'pareret 
Kalkgrund; Marstrand havde aabenbart ikke Lyst til at indlade sig med Fresko- 
maleriets vanskelige Teknik; — Lange mener vistnok med I' rette, at Arbejdets 
Udførelse al fresco vilde være bleven langt mere bekostelig, og at dette var den 



361 

egentlige Grund, hvorfor Oljemaleriet blev foretrukket. — Som Forsog malte 
Marstrand med Oljefarver paa Cement et udmærket lille Rundbilledc af Hol- 
bei-g, der koger sin Mad i Rom. Holberg forta^Uer i sin Selvbiografi, hvorledes 
han her mindre vandt Fremgang i de sirlige Videnskaber end i de solide, som 
f. Eks. hvor mange Ave Marier der skal læses inden et Æg er kogt. For at hans 
Studeringer ikke skulde hindres ved Koge-F'orretningen, havde han Pen og Bhvk 




Den fatlige Kiinsln 



staaende ved Ilden, Bogen i den ene Haand og Grødskeen i den anden, men er- 
farede da Vanskelighederne ved at koge og tilosofere paa samme Tid. To nea- 
|)olitanske Adelsmænd var hans Naboer, og deres store Gryde brummede under- 
tiden i Bas, medens Holbergs lille Gryde sang første Diskant. En ældre Tegning 
af delte Motiv var oprindelig tiltænkt en Oversættelse af Holbergs Selvbiografi, 
men anvendtes som Titelvignet for den af Marstrands Fcætter C. W. Smith I808 
udgivne Bog Om Holbergs Levnet og populære Skrifter«. 

Det var Marstrand i høj Grad magtpaaliggende at komme til at udføre De- 
korationen af Christian IV's Kapel. Hvis dette Arbejde blev ham overdraget, 



362 

vilde (let betyde en Hetrvgf^else af hans peknnia-re Stilling, der ingenhinde var 
særligt glimrende. I KS59 havde han ikke solgl for 2000 Hdl. Kun hans gen- 
nenimalte Billeder var salghare. Mange Invitationer blev afslaaede, fordi de 
ikke kunde modtages uden at hans Kone fik ny Kjoler. Mnrslrands gamle Tøj 
blev omsyet til Poul. Men Irods al Sparsommelighed bragte Familjens fortsatte 
Forøgelse Udgifterne i stadig Stigen. Det er klart nok, hvilke Betragtninger 
Marstrand har anstillet, da han — maaske inspireret fra Gothes »Kiin.stlers 
Erdewallen« — malte det hlle, let behandlede Billede af den fattige Kun.stner. 
Masken og Gitaren paa Væggen fortæller, at han engang har oplevet lykkelige 
Dage i Italien. Men de glade Tider er længst forbi. Han sidder ved Staffeliet foran 
et tomt Lærred, en Skitsebog ligger paa Gulvet, men han er uoplagt, ude af Stand 
til al arbejde. Ved Vuggen med den blaa Dyne og det hullede grønne Teppe 
stopper Konen en Strømpe, en Dreng i bar Skjorte tuder efter Mad. Paa Væg- 
gen hænger ved Siden af et Billede med Don Quixote, — en Antydning af, at 
Maleren engang har drømt om at udføre Heltegerninger, — et Brystbillede i over- 
naturlig Størrelse af en hoven Filister i gul Frakke. Det er Kunstnerens Mæcen 
og Plageaand. I en Vandfarvetegning af samme Motiv er Konen en Italienerinde, 
der sender et bekymret spørgende Blik til den idéforladte Stakkel; paa Bag- 
grundsvæggen hænger et Billede af Adam og Evas Uddrivelse af Paradiset. 

At Dekorationen af Christian IV's Kapel, hvis den blev til Virkelighed, vilde 
give Marstrands pekuniære Stilling et Rygstød, den trængte til at faa, var ham 
dog mindre vigtigt, end at den vilde bringe Opfyldelsen af en Ungdomsdrøm. 
Han havde jo allerede i Rom tørstet efter at faa et saadant Arbejde at udføre i 
Danmark. Men han plagedes dog af nogen Mistillid til sine Evner som Maler, 
af nogen Ængstelse for de tekniske Vanskeligheder, Løsningen af en saa kolossal 
Opgave vilde bringe. Paa samme Tid, som Marstrand vovede sig i Kast med 
disse nationalhistoriske Fremstillinger, udvidede han yderligere sin Emnekreds 
ved tegnede og malede Forsøg paa at fremstille et græsk Sagn: Illadens Beret- 
ning om Thetis, der søger Hefæstos og under Taarer favner hans Knæ, medens 
hun anraaber ham om at skænke hendes Søn Akillevs, »hvis Liv er saa kort«, 
ny og glimrende Vaaben, at han med Ære kan træde i Striden for at vinde sig 
Hæder. — 

Da Projekterne for Dekorationen af Christian IV's Kajiel var udstillede paa 
Foraarsudstillingen 1861, fremkom i Berlingske Tidendes Anmeldelse d. 30. April 
en Indsigelse mod, at Dommen over ChristofTer Rosenkrantz var valgt til Emne 
for det ene af Billederne. En ny, af Mærket T undertegnet Protest, bragte Ber- 
lingske Tidende den anden Maj. »Paa denne Maade at overantvorde en simpel 
navngiven Forbryder, der forbrød sig mod en enkelt Medborger, til alle kom- 
mende Tiders Foragt, og det ved Siden af saa mange store Minder og Billedet 
af Christi Opstandelse, er mildest talt en saare uheldig Idee, og end mere stø- 
dende bliver dette, naar man betænker, at den paagjældende Person var Medlem 



363 

af en AdelsCamilie, der har skjænkel Danmark flere rortjente jMa?nfl, og hvis 
Navn endnu ei er uddød.« Enkelte Medlemmer af Familjen søgte Marstrand 
for at hevæge ham til at foreslaa et andet Emne, »og selv Kongen sendte Mini- 
steren til ham for at afværge, at denne Scene blev fremstillet«. (Troels Mar- 
strand: Slægten Marstrand, S. 127.) En Fremstilling af Christian IV i Fa^-d 
med at drøfte Bygningsplaner, Arkitekterne foreviser ham, har Marstrand ind- 
sat i en af Heinr. Hansens Indranminger mellem Projekterne til Kapellets Deko- 
ration. Christian IV som Bygherre skulde erstatte Dommen over Rosenkrantz, 
hvis det viste sig absolut umuligt for Marstrand al faa Lov til at fremstille 
dette Emne. 

Men det var rigtignok Marstrands bestemte Ønske at male Dommen over 
Rosenkrantz. Han betegner d. 24. Maj 1861 i et Brev til sin Fætter Troels Smith 
Familjens Indsigelse som komisk, »forovrigt har jo allerede Shakespeare be- 
gyndt at plette det vellugtende Navn. Amtmanden fra ThLsted har besøgt mig 
og bedet mig idetmindste at behandle Synderen saa lempelig som mulig, hvilket 
jeg har lovet. Hvad han maa mene kan jeg kun forstaae saaledes, at jeg ikke 
skal stræbe at give ham Lighed med den nuvaMende Slægt. — lø\rigt skal vi 
nu see, om vore politiske Historier give Plads fil at modtage saadanne Ube- 
tydeligheder som disse Malerier, niaaskee der endnu skal løbe en heel Deel 
Roeskilde Kildevand ud i Havet inden den Sag, der nu har hvilet i 15 Aar, kom- 
mer igang igen. Men hvad der er vist det er, at man bhver hver Dag ældre og 
destovæn-re ikke modigere og gladere, hvilket forekommer mig aldeles bagvendt, 
men det er saa. — Ja derom kunde der siges en heel Deel.« 

I samme Brev meddeler Marstrand: »Jeg staaer i Begreb med om nogle 
Dage at reise til Paris, for at see dem male med Oliefarver paa Muur og bliver 
i det Hele en 6 Uger borte«. Heinr. Hansen fulgte ham paa Rejsen. 




Holberg koger sin Mad i Roiq. 




.:ifév ■ 



XVII 

ALT hvad vorl egentlige Maal angaaer, have vi skaffet os Kundskab om«, 
. skriver Marstrand d. 24. Juni 1861 fra Paris, »og vor Reise har i saa Hen- 
seende ikke været uden Frugter, ligesom det i Almindelighed har været mig nyt- 
tigt og beroligende at fornye Overblikket over Nutidens Konst og dens mange- 
artede Fremtræden. Jeg har atter for en lang Tid faaet min Reiselysl stillet og 
glæder mig til med Ro i Sind og Skind at vandre en Konstners stille Bane. « 

Pifter et Hesøg i Liibeck, der forekom Marstrand at være et meget tiltræk- 
kende nordisk Venedig, var han og hans Rejsefælle rejste til Berlin, herfra til 
Dresden, fra Dresden til Miinchen, fra Miinchen over Strassburg til Paris. De 
havde studeret Freskomaleriet, Anvendelsen af Oljemaleri paa Mur og paa Sten, 
Vandglasmaleriet og Voksmaleriels Teknik. De havde studeret en Mængde 
Museer, — »disse uhyre Museer, man faaer formeget ligesom ved en stor Diner.« 
De havde i Paris set en stor Udstilling af moderne Kunst. »Jeg har truffet mange 
tiere dygtige Arbeider end jeg havde ventet,« skriver Marstrand. Af alt det meget, 
Marstrand her saa, syntes dog adskilligt ham »heller ikke saa fortræffeligt ved 
nærmere Betragtning, at det just gjør En modløs, men tvertimod lader En føle 
at man ogsaa har Lov til at være med.« Det forekom ham derimod for en Dansk 
noget beskæmmende at se, hvor kolossale Byggeforetagender og omfangsrige 
Monumentalarbejder ikke alene Paris, men ogsaa de tyske Smaabyer havde i 
Gang. »Det er mig en Gaade, hvorfor vi, der dog ikke ere saa fattige, staae saa 
uendeligt tilbage i Henseende til Villie og Evne fra det offentliges Side til at bygge 
blot nogenlunde stort, naar man her allevegne seer sligt i et saa umaadeligt 
Omfang. — Napoleon lader alle Kirkerne restaurere og bemale foruden flere 
nye bygge. Det er atter vidunderligt at see her den Mængde Kræfter, der ere 



365 

beskja*ftigede, jeg vikle ønske at vor Regjering vilde gjore en lille Tour rundt 
for at see hvad andre Lande ansee nødvendigt i saa Henseende.« — 

Uagtet Marstrand ved denne Reise, der paa Hjemturen førte ham til Brugge, 
Gent, Antwerpen, Rotterdam, Haag, Amsterdam, Køln og Hamborg, mente sin 
Rejselyst stillet for lang Tid, forelog han dog den følgende Sommer (Aug.-Sept. 
18(i2) en Rejse til London sammen med Hoyen og Skovgaard, »det behageligste 
Reiseselskab, jeg har havt.« Det første Indtryk af London var ikke opmun- 
trende; »det forekom mig stygt, smagløst og kun stort, alt hvad jeg saae — men 
jeg vil endnu ingen Mening have derom. — Jeg veed ikke rigtig om, naar jeg 
sidder her hoit oppe og seer over Tagene, som ere vaade af Taagen, og en guul 
Lysning drager hen over dette skjønne Billede, om dette da er Londons Soel- 
skin, i saa Tilfælde lever jeg i Soelskin.« Men efter faa Dages Forlob havde 
Marstrand fundet sig til Rette og følte sig udmærket vel tilpas. Megen Hygge 
inden Døre forekom ham »forenet med alle Fordelene af et stort offentlig Liv 
udenfor.« Der var en Uendelighed af interessante F'igurer at iagttage paa Lon- 
dons Gader. »Her forbi vore Vmduer vandrer i dette Øjeblik en Citarspiller og 
til andre Tider have vi andre Konslnere«, en Inder med en Tromme, Negere 
med hvide Parykker, Harlekiner. Ved Siden af smukke Damer med overor- 
dentlig skær Hud og »en umanerlig Elegance i Klæderne« saas Figurer, der 
aldeles lignede Billederne i »Punch«. »Ved Siden af Rigdomme, som Du ingen 
Forestilling har om, seer man den usleste Armod og Elendighed, ikke i Krogene, 
men ved høi lys Dag og lige ved Siden af den ødsleste Overdaad. Her er Mod- 
sætninger. I Vrimmelen af Letsind og Prostitution staaer en simpel klædt Mand 
med Troie og prædiker Bod og Bedring paa et Hjørne og en Hob Angerfulde 
samle sig strax. Men hvor jeg føler det trykkende at jeg ikke kan tale med Eng- 
lænderne, thi de ere meget forekouniiende og jeg vilde da kunne til Afvexling 
med Skuet af Konst kigge mig mere om i Folkelivet.« 

»Her er mageløs deilige gamle Billeder,« skriver Marstrand i et senere Brev, 
»og paa Udstillingen og i Kensington Museum kan man see det interessanteste 
af engelsk Konst. Her lindes mange gode Malere, især fra noget ældre Tid, dog 
ogsaa imellem de nulevende. Man har ingen rigtig Forestilling om de engelske 
Konstnere uden at besøge London og det er saaledes en Vinding at have været 
her i den Henseende.« Naturligvis var Marstrand mest begejstret for de mange 
udma-rkede Billeder, han i Londons Nationalgalleri og Privatsamlinger saa af 
ældre italiensk, spansk og nederlandsk Kunst, »Mesterva-rker af første Skuffe«, 
men han blev dog maaske alligevel mest overrasket ved at se, at England i ældre 
Tid havde haft saa udnKerkede Kunstnere. »Hvad er det dog for noget Sludder,« 
sagde han til en af sine Kunstnei'venner, »at Hogarth havde mange Ideer, men 
ikke kunde male. Det har jeg ofte hørt sige, men det er slet ikke sandt. Hogarth 
er jo en ganske udmærket iNIaler, hvem der bare kunde male lige saa godt!« 

Stor Glæde havde Marstrand af Udtlugten til Windsor, Eton og Hampton- 



366 

court. »Og saa er det dobl)elt interessant paa alle disse vSteder al gjentage sig 
den engelske Historie, og du kan begribe, at deri son) i mange andre Henseender 
er Høyens Kundskaber os værdifulde.« Overfor Londoner-Udstillingens mo- 
derne Billeder synes Hoyen og Marstrand ikke at have været enige. Høyen 
interesserede sig fortrinsvis for Englænderne: »han lærte«, siger hans Hiograf, 
»at beundre ikke blot den uforlignelige Dyremaler Landseer, men en stor Mængde 
andre Mestere, bos hvem en livlig og anskuelig Fortællemaades ægte Humor 




Kt Pilgrimslog drager fra en italiensk Bjergby til en Kirkefest. 



eller sand og dyb Følelse forbindes med levende Farvesands« (Høyens Levned, 
I, S. 367.) Marstrand interesserede sig fuldt saa meget for F"ranskmændene. Et 
af hans Yndlingsbilleder var Jules Bretons »Kornets Velsignelse«, den lange 
Procession af brogetklædte Præster, hvidkjoledeSmaapiger og festklædte Almues- 
folk, der i Sommersolens stærke Lys gaar frem over Markerne. Bretons elsk- 
værdige Folkelivsbilleder er i Opfattelsen beslægtede med Va-rker af den danske 
Malerkunst; Billedet havde desuden for Marstrand sa'rlig Interesse, fordi ban 
selv havde beskæftiget sig med ganske lignende Motiver. Allerede under sit 
første Ophold i Italien havde ban gjort Kompositionsudkast til en Fremstilling 
af Landboere, der fra en italiensk Bjergby drager til en Kirkefest. I sine senere 
Aar har han tiere Gange genoptaget Emnet. 



367 

Mærkeligere end Marstrands Beundring for Jules Breton er hans Begejst- 
ring for det franske Landskabsmaleri, is;vr Théodore Rousseaus. Thi Julius 
Langes fem Aar senere skrevne Karakteristik af Rousseau (Nutids-Kunst, S. 'MS 
— 352) viser klart, at Øjne, der var vænnede til den danske Landskahskunsts 
sirlige Detaljehehandling, kunde have vanskeligt ved at opfatte Rousseau som 
det 19de Aarhundredes yp[>erste Landskabsmaler. Luften paa et af Rousseaus 




Landskab. Studietegning. 

Billeder forekom Marstrand at være det mest glimrende Stykke Malerkunst, 
hele Londoner-Udstillingen havde at opvise. 

Marstrand havde selv betydelige Evner som Landskabsmaler. Mange af 
hans Arbejder skylder de landskabelige Baggrunde en ikke uvæsentlig Del af 
deres Skønhed og Stemning; han har baade i Italien, i Sverig og i Danmark — 
især 1858 i Hellebæk, — malt udmærket smukke Landskabsstudier. Endnu 
fortrinligere end Marstrands Landskabsstudier er maaske nogle af hans Land- 
skabstegninger. Deres Storstilethed kan undertiden bringe de gamle Mestre i 
Erindring; der er noget af Rubens' Fylde og Pragt i den smukke Rorpenstegning 
af en Skovsø-Idyl, sagtens en Erindring fra Helleba-k. Har de ofte Egenskaber, 
der minder om fransk Landskabskunst, skyldes det dog afgjort ikke nogen Paa- 



368 

virkning fra denne, flii Følelsen for I.injeskønhed, Sansen foren fast og rytmisk 
Opbygning af Massen og af F'ornien, har de fælles med alle Marslrands figur- 
lige Komposilioner. Men Marstrands Interesse for Franskmændene har dog 
maaske i nogle Retninger va>ret hans senere Malerkunst til (iavn. — 

Efler at Marsfrand i London atter havde mættet sig med Indtryk af ny og 
gammel Kunst, haabede han med fuld Kraft at kunne gaa løs paa de mange 
Opgaver, han havde at løse, Dekoreringen af (Christian IVs Kapel, Nadverbil- 
ledet, adskillige Portræter, endnu flere Smaabilleder. Men Kræfterne svigtede. 




»Allerede i flere Aar,« beretter hans La»ge E. Hornemann i et til Brug for Weil- 
bachs Kunstnerleksikon skrevet Brev, »havde Marstrand lidt af SijAAersy3e, rime- 
ligvis foranlediget ved aandelig Overanstrengelse, ligesom denne Sygdom altid 
viste sig stærkest, naar Et og Andet særlig beskjæftigede ham og voldte ham 
Hovedbrud.« Sygdommen fik nu en saa betænkelig Karakter, at Hornemann 
mente en Baderejse nødvendig. Sammen med Lægen Strøm rejste Marstrand 
sist i Maj 1863 til Carlsbad. 

Han gjorde det grumme nødigt. »Jeg kan endnu ikke andet end finde Hi- 
storien comisk,« skriver han til sin Hustru fra Carlsbad d. 5. Juni, »isa>rdajeg 
ikke føler mig i mindste Maade syg og har einen sehr gesunden Korper, som 
Lægen sagde.« Dog »maae jeg jo vogte mig for at dømme for tidligt, det veed 



369 

jeg nok, mit utaalmodige Sind kunde g.jerne forlede mig til, hvis jeg ikke kunde 
lade det bruse ud til en anden, at reise hjem igjen og grine af det hele, hvis jeg 
ikke deels havde gjort den lange Reise og deels nok vilde have lidt mere Vished 
om at min Formening stadfæster sig, at dette Vanddrikkeri er Vindbeutleri. — 
Igaar var det det deiligste Veir, hele Byen var paa det festligste pyntet. Det var 
Frohnleichnamsfest, Corpus Domini, der var Musik i Kirken, Procession igjen- 
nem Gaderne og Masser af straalende og crinolinerede Damer, mange smukke 
unge elegante, og mange tykke forædte og fordrukne gamle baade Damer og 
Herrer, vistnok af fornem Race. Det synes i det hele taget at være Stedet, hvor 




Venus hos Neptun. Peder Paars, forstc Bogs forste Sang. Tegnet i Carlsbad 1863. 
(Hvad Aarsag dertil er. livsaligste Gudinde 
At man i saadan Storm paa Havet dig skal finde.) 

Kjødet skal spæges, hvor overdrevne Nydelser af Bacchus og Venus skal hævnes, 
og Synderne afsones. Men naar man nu ikke har de Synder paa Samvittig- 
heden, synes det En ordentlig at være en Skam at gaae saaledes og drive Tiden 

hen — men det er jo sandt, jeg vikle jo ikke raisonnere. Poul begynder 

vel snart at bade. Jeg havde meget mere Lyst til den Slags Styrkemiddel, men 
nu vil jeg først have Vished om dette Nyre — eller Levervrøvl, — atter Bede- 
mandsstil. — Nu skinner Solen dejligt, vi ville gaae med vore Breve paa Posten 
og saa drive om til Middag.« 

Under sit Ophold i Carlsbad, der varede til Begyndelsen af Juli, fulgte Mar- 
strand lydigt Lægens Forskrifter, drak det bestemte Antal Bægre Vand, brugte 
Bade og holdt Diæt. Han lærte ogsaa at indse, at Kuren var ham til Gavn, om 

24 



370 



han end havde vanskeHgl ved helt at besejre sin Skepticisme. »Jeg har fattet den 
Beshitning licrefter ikke at tale om mit Belindende til nogen Doctor uden at jeg 
tvinges dertil; thi de Karle have en stærk Tilbøjelighed til at ville curere der, 

hvor jeg troer Tiden ofte 
alene er tilstrækkelig. — 
Vist er det, kunde man blot 
beherske sig selv og sine 
Luner og øve den Dj'd, som 
kaldes Taalmodighed, saa 
skulde alle disse forbigaa- 
endeUlemper, som besvære 
Kroppen, ingen Betydning 
faae eller idetmindste ikke 

ødelægge Humeuret. 

Hvad det angaaer at kjede 
sig her, er det ikke saa gan- 
ske let, thi her er meget at 
see paa, naar man har Øi- 
nene med sig. Her er god 
Musik at høre og saa har 
manen fortræffelig Appetit, 
som næres umaadelig af 

den strænge Faste. 

Jeg vilde jo nok ønske at 
du var her, ikke for at 
passe paa mig, thi du kan 
være rolig for mig i den 
Henseende, men for at du 
kunde faae lidt af denne 
gode Bjergluft og faae Lei- 
lighed til i nogen Tid ret at 
drive, dolce farniente, ligge 
op ad Skraaningernc og see 
op i den blaa Himmel med 
de drivende Skyer. — Og 
har man Ljst til at see den 
fine Verden fra alle Jordens blaserede Stæder med stor Luxus og Pragt i Klæder 
og vældige Crinoliner, der feie de forøvrigt rene Gader endnu renere, og med gule 
Ansigter og tykke Maver, saa er her den bedste Leilighed til den Slags Nydelser.« 
Fristende Motiver fandt Marstrand ikke i (".arlsbad. »Det skulde da være 
om jeg kunde faae en eller anden Badeg^jæst paa Papiret. Naturen er meget 




Avind hos Æolus. Peder Paars første Bogs første Sang. 
(Han dertil skielvende da svared : Om I vilde 
I Morgen komme hid ; nu har jeg al bestille, 
.Jeg aldrig haver Ro. nu en, nu anden Vind 
Mig plager — .) 



371 

smuk, men altfor parkartet, altfor accomoderet ligesom de fine Folk, der, som 
Goethe siger, kunne være meget brave, men give ikke Anledning til det ringeste 
Digt.« Naar Marstrand havde brugt Kuren, fordybede han sig ved en tyrkisk 
Pibe i Studiet af den eneste Bog, han havde ført med sig; det var ham ikke 
muligt at faa fat i andre. Bogen var Peder Paars. Den var hans Trøst, naar 
daarligt Vejr hindrede ham i at foretage Spasereture. »Imidlertid tegner jeg 
Billeder til Peder Paars og Tiden gaaer godt nok.« 

Høven havde i et Foredrag 1859 med Rette omtalt denne Opgave som over- 
ordentlig vanskelig. »Hele Peder Paars, med alt det den er saa simpel og be- 




Vemis sliger op fra Peder Paars' Kisle. Peder Paars, forsle Bogs anden Sang. 
(Da Kislen aabnet blev. man saae derinde svæve 
En Jomfrue, og med liast mod Himmelen sig liæve.) 

væger sig mellem Kræmmere, gamle Kjærlinger og lignende Figurer paa Anholt 
og Skagen, spiller i den luftige, fantastiske Verden, saa at det skulde være en 
egen Kunstner, der skulde være i Stand til at bringe disse Tegninger til Veje. 
Vi maa bekjende, at lige saa vist som det er ægte dansk Arbejde og danske Fi- 
gurer, spiller dog i Satiren hele Oldtiden igjennem. — Den blotte Realisme for- 
slaar her ligesaa lidt som den eventyrlige Fantasi, der svæver udenfor alle lokale 
Grænser.« (Høyens Skrifter HI, S. 201) Wiedewelts Illustrationer er ganske 
vidløse; egentligt har de barokt naive Tra^snitsbilleder i Første-Udgave 1720 
mere af den rette Tone og af virkeligt Lune. (Tegneren af disse Billeder kan 
kun have kendt fjerde Sang fra selve Manuskriptet, og dette synes ogsaa at ligge 
til Grund for Illustrationerne til de første Sange, thi det er sikkert ved en Tryk- 

24* 



372 



fejl, at de trende Krager, der paa Billedet — efter de klassiske Regler — bringer 
Gunild det onde Varsel, i Teksten er forandrede til »tvende«. Bedst godtgør 
Inventionen og Intentionen i Fremstillingen af Neptun, der triumferende ryger 
sin Kridtpibe, medens de Skibbrudne ligger »som Valmu ndaf Begn nedslagne,« 
at Tegneren var en vittig Mand, der endog særdeles vel forstod at suplerc Tek- 
stens Skildring. Men han var kun en Dilettant, der ikke tegnede bedre end de 
fleste 10 Aars Børn. Var Tegneren maaske Holberg selv?) 

Marstrands Illustrationer til Peder Paars, af hvilke 6 blev litograferede af 

Th. Bergh til den 18(58 paa Wøl- 
dikes P'orlag udkomne Lieben- 
bergske Udgave af Bogen, forener 
det mest sprudlende Liv og Lune 
i Opfattelsen af Situationerne 
med den mest fuldendte Kunst i 
selve Fremstillingen. De hører 
til det aandfuldeste og ypperste, 
dansk Illustrationskunst har 
frembragt. Vidunderlig er især 
Karakteristiken af Guddom- 
mene : den hæslige Avind i høj- 
hælede Sko og med ophæ^ftet 
Hyrdinde- Skørt, den skr;vk- 
slagne Æolus, som forgæves sø- 
ger at undskj'lde sig ved nød- 
vendige Forretninger, den saare 
enfoldige Sømand Neptun og 
den sukkersøde Fru N'cnus, der 
stigerafsin Karm forat opmande 
ham til at vise sig som Havets 
Herre. »Venus vill befalla, der 
Neptun rår.« Bellmans Myto- 
logi er beslægtet med Holbergs, og der er ved Siden af det ægte Holbergske 
maaske lidt af den muntre Klang og Stemning fra Bellmans Toner i Billedet 
af Venus, der med sine Fiskebens-Poscher og en lille Kupido ved Siden svæver 
op fra Peder Paars' Kiste, medens Skyerne fordeler sig. Vindene og Bølgerne 
lægger sig til Hvile, og Paars hensynker i salige Drømme ved at betragte det 
af Gudinden skærmede Kontrafej. Højst fortræflelige er ogsaa Tegningerne til 
de rent realistiske Optrin: Krigsretten over Kokken, Fogden foran sin Hær, 
Slagsmaalsscenen mellem Gunild og Jens Blok, allerbedst dog maaske den mel- 
lem Berghs Litogratier ikke gengivne Tegning af Per Degn, der, da den tj'kke 
Foged farer rundt i bar Skjorte med Klokken i Haanden, falder paa Knæ for 




Per Degn ræddes for Fogden. Peder Paars, forste Bogs 
fjerde Sang. 
(Af Frygl han kunde ey paa sine Fodder slaac. 
Men faldt, og raabte hoyt: Ach naadige Gienganger! 
Hvad nytter jer, at I en usel Klokker fanger.) 



373 



ham og beder med ynksom Mine: »Ach naadige Gienganger! Hvad nytter jer, 
at I en nsel Klokker fanger!« Den Note, der oplyser, at Gunild og hendes Kat 
er besungne i Visen om »Katten og Kællingen — De sloges om Vællingen« har 
givet Marstrand Anledning til talrige Fremstillinger af dette Motiv. En stor 
Karton tyder paa, at det var hans Agt at behandle det i et Maleri. 

De kostelige Tegninger til Peder Paars er et veltalende Bevis for, at det ikke 
blot var for at trøste sin 
Hustru, naar Marstrand 
i Brevene fra Carlsbad 
fortalte, at han følte sig 
karsk og ved særdeles 
godt Mod. Efter hans 
Hjemkomst fandt Horne- 
mann hans Tilstand i 
boj (Irad forbedret, men 
konstaterede dog, at Syg- 
dommen ikke var aldeles 
hævet. Marstrand blev i 
de følgende Aar mindre 
end tidligere plaget af 
Mismod og Bekymringer. 
Det var lykkelige Aar for 
ham, og udmærkede Ar- 
bejdsaar. 

En Mængde af hans 
fortrinligste Tegninger 
stammer fra denne Tid. 
Derimellem er Største- 
parten af hans bedste 
Fremstillinger af Don 
Quixote. Han modtog 
med Glæde en Opfordring til at illustrere en ny Udgave af Dorthe Biehls Over- 
sættelse; hans Kærlighed til Bogens Hovedfigurer var gammel og er her alle- 
rede tidligere bleven omtalt. Bogens første Bind udkom 1865, andet 1869. 
Hvor vittige og livfulde mange af dens Billeder er, blev Bogen dog neppe et saa 
glimrende Illustrationsværk som det var at vente. Marstrands Genius egnede 
sig ikke til at lægges under Tøjler; det morede ham ikke at gennemillustrere 
Romanen, hvis Indskudsfortællinger han skubbede til Side. De Optrin, der var 
hans sæ^rlige Yndlingsscener, fremstillede han til Gengæld i utallige Variationer, 
mellem hvilke det var vanskeligt at træ>ffe et Valg, og Valget har i flere Tilfælde 
heller neppe truffet det rette. Billedernes Antal begrænsedes til 20 foruden 




Holberg moder lo Narre. 



374 

Tilelhilledet og Vignetten paa Omslaget, derfor udelodes adskillige udmærkede 
Illustrationer, f. Eks. Fremstillingerne af Don Quixotes og Sanchos triste Ridt 
i osende Regn, af Sanoho, der glimrer med sit Vid overfor Hertuginden, da han 
følges med hende, hendes Gemal og sin Herre til Slottet, af Don Quixote og 
Altisidora o. 11. a. Desuden er (lengivelserne ikke helt tilfredsstillende. Skade, 
at Marstrand ikke har tegnet Illustrationerne, saa al de kunde overføres direkte 
paa litografisk Sten med deres fulde Friskhed og Kraft i Rehandlingen*! — 
Tegningerne blev litograferede af Th. Bergh, der 18(52 med paaskønnelsesværdig 




Sancho P.insn underholder Herlugimlen paa Vejen III Slnllel. 



Omhu havde l'ak.siniileret en Række Haandtegninger af Marstrand *■■ og ISBH 
gengivet Illustrationerne til Peder Paars. Der tilkommer dog ikke ham del fulde 
Ansvar for de Svagheder, der skæmmer mange af Litografierne i Don Quixote. 
Nogle af de Tegninger, han gengav, var lette Omrids, men efter Marstrands Op- 

* Flertallet af Marstrands (meget sjældne) Autografier er rigtig nok — ligesom hans Rade- 
ringer og Stylografier — kun Forsog uden stor Betydning. Men der findes dog mellem hans Au- 
togratier et Par hojst fortrinlige Blade. Det bedste er den her S. 245 gengivne Fremstilling af et 
gammelt Ægtepar. 

** De 12 Blade (med 16 Tegninger) blev trykte i c. 250 Eksemplarer og udkom i Kommission 
hos Stinck. De gjorde ikke samme Lykke som Th. Berghs tidligere udgivne Faksimiler efter 
Haandtegninger af Vilh. Pedersen. Et Restoplag bortloddedes af Foreningen »Fremtiden«. Paa 
Auktioner og hos Smaahandlende er Berghs Litografier ofte solgte som originale Tegninger. — 
1867 har Budz Muller & Co. udgivet nogle meget gode fotolitografiske Gengivelser efter Haand- 
tegninger af Marstrand. 



375 



fordring lagde han »Manér« i Gengivelserne, for at de kunde iilfredsstille et 
Publikum, som formentligt ikke havde Smag for det løst skitserede. 

Fra samme Tid er flere alt forhen nævnte Billeder med Emner fra Holbergs 
Komedier: Per Degn 
synger for en Snaps, 
Erasmus Montanus be- 
viser, at Per Degn er 
en Hane, Jens Olsen 
besøger Corfits. Da Orla 
Lehmann havde faaet 
den gode Idé at lade en 
R:ekke Hilleder af dan- 
ske Digtere i karakteri- 
stiske Situationer male 
afforskelligeKunstnere, 
tilfaldt det selvfølgeligt 
Marstrand at fremstille 
Holberg. Allerede paa 
Holbergs egen Tid for- 
taltes — efter hvad Hoi- 
berg 1755 vidner, — den 
Anekdote, at Holberg, 
da en Officer stansede 
ham paa Gaden med 
Tihaabet >Jeggaarikke 
af Vejen for en Nar I 
gav til Svar: »Men del 
gør jeg!« Marstrand 
ændrede Motivet, saa 
Orla Lehmanns Billede 
fik til Titel: »Jacob 
von Thybo og Jean de 
France ville ikke gaa al 
Vejen for en Nar, men 
Holberg vil gaa af Vejen 
forto.« lalleMarstrands 
udmærkede Fremstillinger af Motivet er de to mesterligt karakteriserede Narre 
Forgrundsfigurer og de egentlige Hovedpersoner. Marstrand har — baade i 
selve Billedet og i et højst fortrinligt, lettere behandlet Forarbejde til det, — 
givet en ypperlig Skildring af den gammeldags hyggelige, maleriske og stem- 
ninssriae københavnske Gade, hvor Mødet fandt Sted. 




Holberg moder Jean de France og Jacob ' 
[DeX skit-serede Maleri.) 



Thyboe. 



376 

I adskillige Tegninger har Marslrand visl Holberg i andre Situationer, som 
den unge Satiriker, der med et lunt Smil iagttager Daarerncs Færd, som (iods- 
ejeren til Hest, som den gande Filosof, der i Studerekammerets LaMiestol over- 
vejer en Epistel, medens Husholdersken sysler ved Ovnen. I liere Milledudkast 
— derimellem en anselig og fremragende Tegning — har Marstrand behandlet 
den Anekdote, som H. C. Andersen (i »Mil Livs Eventyr« S. 51) fortæller at have 




.IrK Ir.Hi- Hdkkoliovedfl taler 



hørt af Urban Jiirgensens Moder. »Hendes Fader havde været Slotsforvalter 
paa Antvorskov, og der, sagde hun, kom om Søndagen tidt Holberg fra Sorø; 
han og hendes Fader gik op og ned ad Gulvet og talte om Politik, Moderen, 
der sad ved Spinderokken, vilde en Dag lage Deel i Samtalen. Jeg troer Rokke- 
hovedet taler! sagde Holberg.« Men Holberg havde dog selv — i Epistel 99 — 
erklæret, al han fandt »mere Behag udi Fruentimmers end udi Mænds Omgien- 
gelse.« »Naar jeg kommer i Mænds Selskab, presenteres mig enten et (dasViin 
eller en Pibe Tabac, som aldeeles ikke er min Ragout. Udi Fruentimmer-Sel- 



377 

skab derimod faaer jeg Thee, Café og jævn Pølse-Snak; hvilkel accominoderer 
mig best udi mine ledige Timer.« Rahbek beretter, at Holberg en Dag var i 
meget gnavent Lune, da han aflagde et Besøg: trods en direkte Opfordring fra 
Husets Frue om at gaa, da nogle Damer meldte sig til KalTevisit, blev han alli- 
gevel siddende og hørte taus paa deres Passiar. Men da de vel var borte, rejste 
han sig op, gned sig fornøjet i sine Hænder og sagde: »Nu skal hun have Tak I 




Holberg i K:ilTeselskab hos Madame N. N. Skitse. 

Madam! nu har jeg hørt en Hob Sladder; nu er jeg i god Humeur; nu vil jeg 
gaae hjem og bestille Noget.« (Holbergs udv. Skrifter ved Rahbek, VI, S. 300). 
Marstrand har i et 1866 malt Billede — og i den Hirschsprungske Samlings 
fuldendt mesterlige Skitse til dette Billede — udmærket vittigt skildret, hvor- 
ledes Holberg opmuntres ved den livlige Kaffepassiar mellem Damer, som 
aabenbart er nære Slægtninge til de gode Madammer, der hædrede Corfitz' 
Barselstue med deres Besøg. 

Før Billedet med Holberg og de to Narre havde Marstrand allerede malt to 
Billeder til den af Orla Lehmann dannede Billedserie. Det ene har som Titel 



378 



og Forklaring: »Minister Guldberg vil gjøre noget for Wessel, men dennes 
Ønsker indskrænker sig til — en Pris.« Billedet giver en meget god Karakteristik 
af den geniale Zigojnernatur, der har sin Uariiængighed kær og søger at redde 
sig ud af en ham pinlig Situation ved et l)on mot, som heldigvis falder i god 
Jord hos den alTahlc Hofmand. Men det er dog mindre interessant og betydeligt 
end dets Modstykke. »Arendses sisle Besøg hos Kwald ved dennes Sygeleje-. 

Motivet maa have 
TsJiia'At'i^ I væMet Marstrand meget 
kært, han har malt det 
fire Gange. Ligesom Bil- 
ledet af Audiensen hos 
Guldberg er bygget over 
Juels Portræt af Wessel, 
er Billederne af Arend- 
ses Besøg bygget over 
Clemens' smukke Profil- 
tegning af Ewald; dens 
Udtryk af Lidelse og 
Vemod er deres Grund- 
stemning. Krumbojet 
af Gigten ligger Digteren 
til Sengs paa sil fattige 
Kammer i Rungsted 
»uden andet Selskab 
end sin Kummer og sine 
Smerter . Lyset er ned- 
brændt i Stagen, men 
en lille Rose dufter fra 
Glasset paa hans Bord. 
Han mindes fordums 
Dage; da ser han — 
eller tror at se — den 
tabte Ungdomselskede staa ved hans Leje, sorgfuld, højtidelig; »blege og ind- 
faldne var den Dejliges Kinder, og en mat Gnist af den mig saa bekjendte Ild 
skinnede endnu i hendes Øine.« Hun lagde Spidsen af sine Fingre paa hans 
skælvende Haand, sukkede »De forrige Tider ere forsvundne, Ewald!« og var 
atter borte. »Ja, de ere forsvundne! sagde jeg og saa stivt paa det Sted, hvor 
hun havde staaet, og ikke en eneste venlig Taare vilde lindre mit beklemte 
Hjerte. O min Arendse, min Arendse!« Marstrands Billeder illustrerer Ewalds 
Beretning saa veltalende udtryksfuldt, som denne overhovedet kan illustreres. 
I nogle af de mange Tegninger til Billedet er Arendses Skikkelse maaske liv- 




Ai-fiulse hos E\\;i!<I. 



379 

fuldere og friskere, til Gengæld vel mindre overensstemmende med Evalds 
Skildring. 

Andre Fremstillinger af Ewald har Marslrand givet i Tegninger; en af dem 




Arendses sidste Besog hos Ewald ved dennes Sj'geleje. 

tilhørte Orla Lehmann og viste Digteren, som sad fortvivlet ved sit Arbejdsbord 
og forgæves paakaldte sin Muse for at kunne skrive en bestilt Kantate. 

Syv Aar senere end det første — 1863 daterede — Maleri af Arendses Besøg 
og Billedet af Wessel og Guldberg malte Marstrand til Serien af Digterbilleder 



380 

Fru Ciyllembourg, der o[)l?eser en af sine Noveller for sin kritiske Søn og sin 
berømte Svigerdatter. Marstrand havde allerede i sin Ungdom været (læst i 
det Heibergskc Hus og der set Billedets tre Personer samlede om den høje 
Lampe med Skærmen af de brogede Tøjblomster. Men han havde rigtignok 
aldrig hørt nogen Novelle blive oplæst af den gamle Kone med den graaviolette 
Kjole og det gule Sjal, en lille, uanselig Skikkelse, i hvis rynkede Ansigt med 
de store Poser om de livlige Øjne det var vanskeligt at genkende Modellen for 
Juels elegante Portræt, der hang paa Stuens mørkegrønne Væg. Fru Heibergs 
gode Hukommelse har rimeligvis staaet Marstrand bi, da han malte denne 
hyggelige Familjescene; mere end hans andre Digterbilleder har det Værdi som 
historisk Dokument, men kan dog i egentlig kunstnerisk Værd maaske neppe 
maale sig med Billederne af Holberg og Ewald. 

Mærkeligt nok har Marstrand ogsaa gjort Udkast til det Digterbillcde, det 
faldt i H. J. Hammers I>od at male: Baggesen i Besøg hos Grev Schininielmann 
ved Emilies Kilde. Hammer hørte til Marstrands nære Venner og til de stadige 
Gæster i hans Hus. Det er da rimeligt, at Marstrands Udkast, der var i Ham- 
mers Eje, kun betegner et godt Vink til Vennen for Inventionen eller Kompo- 
sitionen. Hammer kunde have staaet sig ved at følge Vinket nøjere end ban 
har gjort. 

Der findes jo ogsaa smukke Arbejder af andre Kunstnere mellem de til Orla 
Lehmann malte Digterbilleder. Da de alle udstilledes samlede i Kunstforeningens 
gamle Lokale i Amaliegade, viste Marstrands sig dog Resten af Selskabet meget 
overlegne. Ogsaa i Henseende til kraftig Virkning og fyldig Farve, i Syn og 
Talent for det rent maleriske, uagtet Marstrand jo ikke havde sin egentlige 
Styrke i den formelle Udarbejdelse. 

Fremstillingerne af Holbergs Liv og de andre danske Digterbilleder havde 
ført Marstrand ind i en egen, herhjemme dengang vistnok temmelig ny Genre: 
det historiske Anekdotemaleri en Mellemting eller en Forening af Livsbilledet 
og Historiemaleriet. Der behøvedes jo ingen Diogenes-Lygte for at tinde virke- 
lige Mennesker blandt Historiens Personligheder; Holberg var selv en menne- 
skelig Karakterfigur lige saa godt som de Figurer, Forbindelsen mellem hans 
Fantasi og Iagttagelsesevne havde skænket Liv. Marstrand havde megen Inter- 
esse for historisk Litteratur, men ganske særlig Kærligbed til Memoirelittera- 
turen, fordi den saa klart belyste de jævnt menneskelige Sider hos Historiens 
Konger, Dronninger, Helte og Overmennesker. Flere Tegninger, hvis Frem- 
stillinger er os noget gaadefulde, har maaske ogsaa snarere Motiver fra Memoire- 
skildringer end fra den æstetiske Litteratur. 

I 1865 udkom i »Historisk Tidsskrift« (3dje Række, 4de Bind) Charl. Doro- 
thea Biehls historiske Breve. Marstrand fandt mange fristende Motiver i disse 
livlige Beretninger fra og om et Tidsrum, af hvilket han forud var stærkt inter- 
esseret. Han har saaledes illustreret Anekdoten om Frederik V., der paa en 



381 

Ridetur fra Fredensborg ser en Vandringsmand, indslumret af Hede og Afmat- 
telse. Kongen lader sin Lakaj fraliste den Sovende et stort Dokument, der 




Fru GvUembolir 



.1. I.. Hi-ibcrg og dennes HnsUii. 



stikker frem af Lommen, det viser sig at være en Teologs Ansøgning om 
et Embede, og Majestæten stiger af Hesten, benytter Lakajens Ryg som 
Skrivepult og vedtegner Ansøgningen: »Bevilget. Friederich Rex.« (Historisk 



382 



Tidsskrift, 3dje Række, 4de Bind, S. 324.) I mange Tegninger og en frisk Skitse 
har Marslrand fremstillet Caroline Mathilde, der i Mandsdragt — /avee des 
bottes et deslerribles culottes å peau avec- une fraque«, som det hedder i en 

anden samtidig Beret- 
ning, — foretager en 
Ridetur sammen med 
Struensce i Omegnen 
af Hirschholm. — Men 
der var især i Jomfru 
Biehls Breve et Motiv, 
i hvilket Marstrand for- 
elskede sig. Hendes Fa- 
der havde været Akade- 
miets Sekretær og alle- 
rede haft Bolig paa 
Charlottenborg som 
Slotsforvalter, inden 
Akademiet i 1753 flyt- 
tede derind. Som ny- 
gift Kronprins havde 
Frederik V. under Om- 
bygningen af Prinsens 
Vi\\æ boet paa Char- 
lottenborg, og Jomfru 
Biehl havde ikke for- 
somt Lejligheden til at 
iagttage de Nygifte, og 
se »hvilken sand Glæde 
de smagte i hinandens 
Nærværelse.« »I sær 
erindrer jeg mig den 
sidste JuuleAflen, som 
om det var i Gaar. 
Prindsessen stod foran 
sit Toilette, som stod 
for et meget stor P'ag 
Vinduer, der gik ud til Gaarden og som det syntes søgte efter noget i Æskerne, 
da Cron Prindsen kom ind til hende med en Tallerken med Kirseba>r. Hun 
gav ham et Kys for dem, og har ventelig bedet ham spiise med ; thi han sadte 
Tallerkenen paa Toilettet og nu gik det paa en spisen løs. Men hvordan spiiste 
deV Af det Kirsebær, han skulde have tog hun Stilken i Munden og han 




»Et ungt Ægleparx fMolivet fra C D. Biehls liislorisUe Breve"). 



383 



maatte tage det ved hendes Læber; hun fik sine paa samme Maade af ham, 
men formodentlig maatte hun et par Gange have trokken Bæret ind i Munden, 
saa han ikke fik andet end Kj'sset; thi han truede hende, og ved den næste 
Gang maae han ved sin Hurtiglied have trykket Bæret i tu, siden hun viiste 
ham at det var stænket paa hendes Bryst, men som hun viiste liam det, laae 
hans Læber paa Slædet, og hendes til hans Pande, siden det øvrige af hans 
Ansigt var skiult. I denne 
Stilling bleve de i nogle 
Minutter, begyndte der- 
paa at spise Kirsebær 
igien, og da Tallerkenen 
var tom, slog han sin 
høyre Arm om hendes 
Liv og gik ud af Gemak- 
ket med hende.« 

Marstrand har i man- 
ge smukke Tegninger 
søgt at gengive »dette 
kielneMalerie«, og malte 
omsider 1868 et nydeligt 
lilleBillcde, der 1869 ud- 
stilledes med Titlen: »Et 
ungt Ægtepar«. Kron- 
prins Frederik og Kron- 
prinsesse Louise er jo 
her i Virkeligheden kun 
et elegant Rokokopar, 
der oplever den samme 
Lykke, som Marstrand 
havde prist i mange 
Fremstillinger af Hver- 
dagslivet. Gennem Vin- 
duet bag den smukke Gruppe ses Charlottenborgs statelige Østfløj, hvortil Mar- 
strand selv havde Udsigt fra Værelserne mod Gaarden. Billedet hører i enhver 
Henseende til Marstrands smukkeste, uagtet Farven i det røde (iardin og Prin- 
sens blaa Dragt er noget kold, og Lyset, der falder over ham og over Prinsessens 
hvide Kjole med det grønne Livbaand synes noget pudret. — 

Den varme Interesse, som Marstrand i sine smaa, genremæssige Fremstil- 
linger af historiske Figurers intime Liv viste det rent og dybt menneskelige i 
Personernes Følelser og Karakterer, svigtede ham heldigvis ikke i de store, 
mere officielle historiske Billeder, der blev hans Hovedværker. 




Caroline Matliildc og Striienscc paa Ridelur 




Christion IV. som Bygherre. (Ikke anvendt Udkast til et af Billederne i Christian IV.s Kapel). 



XVIII. 



MARSTRANDS Hovedværk fra Ticdsernes Midfe er Udsmykningen af Chri- 
stian IV.s Kapel. Hurtigere end han havde turde haabe, var Sagen gaaet i 
Orden, hans og Heinr. Hansens Planer vedtagne til Udforelsc. Allerede fra Okt. 
1862 anvistes Honoraret for Arbejdet dem til Udbetaling i halvaarlige Portioner 
fra Finanskommissionen. Arbejdet i selve Kirken begj'iidte først i Foraaret 1864. 
Marstrand flyttede da med sin Familje ind i Roskilde Præstegaard. »Vi har 
det mageløst fortræffeligt i denne gamle Præstegaard«, skriver han d. 15. Juni 
1864 til Thiele. »Her er den dejligste Have, bugnende af Frugter in petto og 
Blomster, fortryllende Udsigter paa denne lille Plet, en Afvexling saa stor, at vi 
slet ikke endnu have været fristede til Udflugter. Og saa den nære Beliggenhed 
ved Kirken. Jeg gaaer derover i Sloprok og Tøfler, og med Arbeidet gaar det 
flink, jeg har allerede anlagt en Deel af Billedet. Det er jo nok noget anstræn- 
gende, men jeg overdriver heller ikke Kræ'fterne: fra 7 — 11 males, saa gaaer jeg 
over og spiser Frokost, saa igjen fra 127« — 4; saa spises til Middag, dejlig op- 
lagt Mælk og gode Grønsager, saa har jeg ogsaa god Viin. Saa tilbringes Resten 



385 

af Dagen med hvad der forefalder og hvad ØjebUkkets Lyst byder. Her er og- 
saa godt at bade«. Kun med Ulyst tænkte han paa de Forpligtelser, der paa- 
hvilede ham som Akademiets — i 1863 genvalgte — Direktør. Saa meget som 
muligt, skriver han til Thiele, Akademiets Sekretær, ønsker han Sagerne af- 
gjorte uden at han behøver at tage Del deri. »Jeg har det saa godt, at det er Synd 
at forstyrre min idylliske Ro.« 

Præstegaardens Fred blev dog brudt ved Indkvartering af Soldater, der 
vendte tilbage fra den ulykkelige Krig. Tanken om at kunne bidrage til at 
hævde det haardt medtagne Lands Tilværelsesret har maaske netop ildnet 
Marstrands Arbejdsivei". Da Prinsen og Prinsessen af Wales i September ven- 
tedes til Roskilde, nedtoges Stilladset fra den ene Væg; »skøndt Billedet ikke er 
ganske færdigt«, skriver Marstrand, »finde dog Alle, at det gjør Virkning.« Høyen 
skrev i samme Maaned til en Ven: »Selv her, i mit eget Hjem, vil det Hyggelige 
ikke rigtig indfinde sig, skjøndt Læne- og Gyngestolen er lige saa magelig som 
den plejer at være. Spurvene komme lige saa ofte som ellers ved Vinduet. In- 
validernes Lirekasse give accurat de samme Stykker og Bødkerens Hamre gaa 
aldeles i samme Takt, oplivende, aldrig trættende. Og det gaar — saavidt jeg 
mærker — mine gode Venner ikke et Haar bedre. De sysle hver med sit vante 
Arbejde; de komme til mig eller jeg kommer til dem — del Sidste gaar kun 
højst sjælden paa — og saa sidder man tavs og sér paa hinanden indtil endelig 
man finder ligesom en Lettelse og en Anledning til at faa Tiden til at gaa ved 
en Samtale om den besværlige Host eller om Myrer og Bladlus. Samtalen er 
ligesom Vejret og Tiden tung, indtil der undertiden kan ligesom falde en Sol- 
straale ind, naar Hilckers dejlige Decoration af Solennitetssalen i Universitetet, 
eller H. Hansens og Marstrands Malerier i Christian den Fjerdes Kapel i Ros- 
kilde kan komme paa Omtale«. (Høyens Levned, I, S. 333). Høyen havde stedse 
haabet og ventet, at Folkelivsmaleriets gode Gerninger kun skulde tjene som 
Forberedelse til Storværker af folkeligt dansk Historiemaleri. Netop nu da det 
saa mørkest ud for Danmark, syntes hans kæreste Drøm at skulle gaa i Op- 
fyldelse. 

Da Marstrand i det følgende Foraar — efter at have ledsaget sin syge Broder 
Troels til et tysk Badested, — vendte tilbage til Roskilde, flyttede han her ind 
i Villa Clermont, hvor han og hans Familje, der denne Sommer gæstedes af 
hans Broders Døtre, befandt sig endnu bedre end Aaret forud i Præstegaarden. 
»Vi have det ellers ret godt i denne Kulde«, skriver han den 12. Juni 1865 til 
Conslanlin Hansen »og jeg arbejder rask væk i Capellet. Du kunde gjerne stikke 
herud med Extratog en Søndag, naar Vejret er rigtig godt. Børnene have jo ud- 
mærket af den gode friske Luft, og have alle en udmærket Appetit. Der er for 
mig noget saa uvant i at have Lov til kun at sysle med Arbejdet, at jeg mangen 
Gang synes, at mine Forpligtelser som god Kone i Huset og Commandersergeant 
vist maa blive forsømte — men heldigt er, at det meste i Verden skjøtter sig 



386 



selv, — og derfor vil jeg ogsaa have I>ov til at skiøtte mig selv og skubbe 
Vrøvlet fra mig saa længe som muligt.« »Vi have det fortræffeligt i denne 
friske Bjergbys skriver han d. 2. Sept. til Thiele. »Mit Arbejde er gaaet ganske 
flink fra Haanden, jeg har nu kun tilbage at retouchere Hilledet til næste 
Sommer og saa male Christusliguren.« Ogsaa den følgende Sommer boede 
Marstrand paa Villa Clermont. Først i Efteraaret 186(5 fuldførtes Dekorationen 

af Kapellet. Den 20. 
Se]>t. skriver Marstrand 
tilThiele : » I dette uhyg- 
gelige Vejr er jeg ble- 
ven meget forkiølet og 
derved forsinket lidt ; 
imidlertid haaber jeg i 
næste Uge at kunne 
vende disse 'S Aars Ar- 
bejde Ryggen, hvilket 
jeg Intet har imod, da 
jeg har Hovedet fuldt 
af nye Planer«. 

Udenfor Billederne i 
Kapellet har Marstrand 
neppe malt meget un- 
der Opholdet i Ros- 
kilde. Det livfulde og 
elskværdige Dobbelt- 
[)ortræt af Malerens to 
Smaapiger, Ottilia og 
Christy, der staar med 
hinanden ved Haanden 
i et Landskab, antages 
malt i Roskilde 1865. 
En Række glimrende 
Rørpenstegninger gen- 
giver udmærket smukke Billedniotiver fra Roskilde: Domkirken, der knejser 
over Haverne, Indhøstning af Kornet paa Markerne ved Fjorden, (iudstjeneste 
i Domkirken, Familjelivs-Scener, Børnenes Lektielæsning, den lille Christy 
mellem to voksne Kusiner ved den aabentstaaende Dør til Villa Clermonts Al- 
tan med den pragtfulde Udsigt mod Domkirken som Baggrund. Den paa- 
faldende idjdliske Stemning i alle disse skønne Tegninger vidner om, at Mar- 
strand paa dette gode Sted omsider havde fundet meget af den Ro i Sindet, han 
saa ofte havde ønsket sig. Det var maaske hans lykkeligste Aar. 




. Dottre 0ttili,a d^ i 



'^<mm«mm..^,M 



-f] 



i(iinuiiiii)jii(wii)iwiit,iiiii,„„i„ 1^ 

te/- 




Familiegruppe paa Villa Clermont i RoskiUk- 



388 

En Del Kompositionsudkast stanr i alt Fald for saa vidt i Forbindelse med 
Roskilde, som de skyldes hans flittige Studier af (Christian IV. s Liv og Chri- 
stian IV. s Tid. Han har illustreret forskellige Folkesagn og Anekdoter om Kon- 
gen. Et af disse Motiver har beskæftiget Marstrand mere end de andre; han 
har ikke blot behandlet det i mange Tegninger, men ogsaa i et godt og anseligt 
Maleri. Det er Beretningen om Kongens forstandige Optræden overfor Præsten 
Ole Vind. der til Hoffolkenes Forargelse havde præket skrapt mod HofTets løse 
Sæder; Kongen belønnede hans Mod og Sandhedskæ>rlighed ved at udnævne 
ham til Hofprædikant. I Marstrands Billede lægger Kongen i tre Hofmænds 
Nærværelse sin venstre Haand venligt opmuntrende paa Præstens Skulder; Ole 
Vind, der staar med Hænderne overkors paa Brystet, er udmærket godt karak- 
teriseret som en retskaffen Fanatiker. 

Da Høyen i Januar 1866 holdt det smukke Foredrag om »Et Folks For- 
pligtelse til at væM'ne om sin Konst«, havde han allerede nævnt de da ikke fuld- 
førte Billeder i Roskilde med største Ros. »Disse Billeder vise paa den mest 
forbavsende Maade, hvorledes denne Konstner er kaldet til at fremstille det Hi- 
storiske, og de godtgjore paa det mest Slaaende, hvorledes han véd at gribe i de 
rette Stranige, at skildre og forfælle paa en saa levende Maade, at vi næsten 
skulde tro, at de Figurer, vi der se, virkelig vare selve Heltene og Personerne i 
det Drama, han fremstillede for os.« I »Illustreret Tidende« skrev den unge 
Julius Lange 1867 en indgaaende Redegørelse for Billedernes Indhold og Værdi. 
Dekorationen af Christian IV. s Kapel er ogsaa senere stedse bleven betragtet 
som et af den danske Malerkunsts mærkeligste og betydeligste Værker. Og fuldt 
med Rette, om end vor Tid kan have adskillige kritiske Indvendinger at frem- 
føre mod dette Arbejde. 

Billederne i Christian IV. s Kapel tilstræber en rent illusorisk \'irkning. 
Maaske handler det dekorative Maleri rettest i at agte de Flader, det skal smykke 
og ikke søge at bringe dem helt i Glemme. Mange store Kunstnere har dog 
brudt med disse sunde Principer, og Marstrands Billeder har i hvert Fald den 
fornødne monumentale Holdning. Men de misklædes af Heinr. Hansens for- 
dringsfulde Indramninger, der efterligner udhugne Stenrammer saa skuffende, 
at talrige Besøgende falder i største Forundring og Beundring, naar de hører 
og ser, at Rammerne er malte paa de flade Vægge, et Kunststykke, der egentligt 
ikke har krævet synderlig Kunst. Marstrand opfordrede gentagne (lange Heinr. 
Hansen til at anvende »mere Snavs i Farven«, for at hans Rammer kunde 
gøre sig noget mindre stærkt ga'ldende paa Billedernes Bekostning. løvrigt 
viser en Sammenligning med Beslagene paa Kapellets Kisfer, hvor tør og mat 
Rammernes Imitation af Datidens barokke Ornamentik er. 

Trods disse Indramninger har Billederne sikkert gjort en meget glansfuld 
Virkning, da Kapellet stod færdigt. Nu er de desværre paa mange Punkter plet- 
tede af Skimmel; særlig frodigt har Svampene bredt sig paa de to Steder, hvor 



389 




Børnenes Lektielæsning 



Vinduerne er blevne tilmurede og Kalkgrunden har været mindst tør. Hellieds- 
virkningen er derved bleven mattere, de svage Partier gør sig maaske stærkere 
gældende. Der er unægtelig ikke faa svage Enkeltheder. Det er mest Mester- 
skabet i selve Kompositionerne, der fortjener vor Beundring, men i saa Hen- 
seende er Marstrands Billeder i Roskilde ogsaa den varmeste Beundring værd. 



390 

Den ene af de store, 11 Alen lange og 7 Alen høje Hilleder paa Kapellets 
Længdevægge fremstiller — paa Grundlag af den i Slanges Christian den fjer- 
des Historie (I, S. 204) givne Beretning — Dommen over ChristolTer Hosen- 
krantz. De to Gældsbreve, ved hvilke Rosenkrantz havde opnaaet Dom over 
Christen Juuls Enke, sagde hun at være falske, og da Kongen var paa Skander- 
borg, »kom den arme Enke nedfaldende for Kongens Fødder og med Hylen, 
Graad og Bøn, raabte om Hjelp og Redning«. Da Kongen holdt Brevene mod 
Lyset, saa han, at Papirets Vandmærke var fra en Mølle paa Frederiksberg, 
som først to Aar efter Underskriftens Datering var sat i Virksomhed. Forgæves 
søgte Kongen at vække Falsknerens Samvittighed ved at bede ham betænke 
»hvad Ha'fn Gud hafde sig foreholdet over Ll-ret imod fattige Enker.« Ved en 
Herredag dømtes den forstokkede Synder fra Ære og Liv. »Det fortælles, at 
da Dommen over ham skulle afsiges, ville Kongen, at hånd skulde møde for 
Retten med sin Guld-Kiæde om sin Hals, som var i de Dage Adelens Ære-Dragt, 
og sin Kaarde ved sin Side. Men da Dommen var afsagt, blev hannem Guld- 
Kiæden ved en Drabanter af Halsen frataget og Kaarden fra Side: Derefter blef 
band ført baglænds nd fra Retten, og stødt ud af Døren, og derpaa fort til 
Fængselet igen hvor han sad 2 Dage, førend han blef henrettet.« 

Marstrand havde for dette Billede gjort mange Kompositionsudkast. Særlig 
pompøs Virkning har en Karton, hvor Kongens Trone er anbragt i Billedets 
Midte. Marstrand var dog vendt tilbage til Grupperingen fra tidligere Udkast, 
en Gruppering, der i sine Hovedtræk minder om Rubens' store Billede i den 
kgl. Malerisanding af et nært beslægtet Emne. Ogsaa her sidder den unge 
Konge paa sin Trone mellem Raadsherrer og Drabanter, vis og skarpsindig, 
dømmende ret mellem LTskyld og Brøde, Sandhed og Løgn. Christian IV har 
endog skaffet gode juridiske Beviser for Dommens Rigtighed, og Dommen gæl- 
der ikke som Salomos en ringe Sag mellem to Skøger, den fælder en Adelsmand 
af anset Æt, »en kroget Gren paa et godt Træ«, den vidner ikke alene om Vis- 
dom, men ogsaa om Mod og Kraft, om en ubøjelig Vilje til at agte det Skrift- 
sprog, som staar malt paa en Tavle i den Sal, hvor Dommen fuldbyrdes: »Du 
skalt ikke ansee den fattige Person, ei heller bedre den Veldige, men Du skalt 
dømme Din Næste retfærdigen.« Og Raadsherrerne er ikke et Kor af Beun- 
drere, det er Synderens Stanifæller, hvem Kongen belærer om Grænserne for 
deres Magt, og hvis Følelser er delte, hvis Tanker strider, tager Parti for eller 
mod den unge Løve, der ikke er til Sinds at vise den gamle Ræv Skaansel. 

I Billedets to Hovedfigurer er Repræsentanter for Godt og Ondt stillede over- 
for hinanden. I violetlig blaa Silkedragt sidder den unge Konge paa Tronen, 
der ved tre hvide Marmortrin, over hvilke en rød Løber er lagt, er løftet over 
Salens Flisegulv. Han flammer af Nidkærhed og peger med sin højre Haand 
ned mod den store Protokol, hvoraf Dommen lige er bleven oplæst, det for- 
falskede Dokument ligger ved hans anden Side. Loven skal ske Fyldest. I den 



391 

aandeløse Stilhed høres el kort Kiuek : Drabanten har over sit Knæ brudt Adels- 
mandens Kaarde, den gyldne Kæde ligger allerede slængt paa Gulvet. Det er 
ude med hans Magt, hans Evne til Ondt, Skurkeiysiognomiet stirrer frem for 
sig med et haabløst Blik, hans Tanker synes at være Hindbads: »Det er selsomt 
nok, at Listen, med sin hele Virksomhed, saa lidt forstaar at overrumple Kraf- 
ten.« Den forurettede Enke og hendes fire Børn overværer Falsknerens Be- 
skæmmelse, Drengene iagttager opmærksomt deres Fjende, Moderen sender 




Dommen over Christoffer Rosenkrantz. Udkast til Billedet i Christian IV.s Kapel. 



den gode Konge et taknemmeligt Blik. (Paa et af Kompositionsudkastene til 
Billedet knæler hun med sine Børn i en nydelig Gruppe ved Tronens Fod). 

Billedet er som Helhed nedstemt i Tone og Farveanslaget smukt. Det røde 
Teppe over de hvide Trin gør niaaske paa Skitsen en endnu pragtfuldere EfTekt. 
Mindst tilfredsstillende er vel nogle af Rigsraaderne i Forgrunden: Hovedet er 
paafaldende daarligt formet paa en sorthaaret og sortskægget Herre med et for- 
færdet Blik, og den rødnæsede Profil længst tilvenstre turde være for komisk. 

Paa den modsatte Væg i Kapellet malte Marstrand — ligeledes efter Beret- 
ningen hos Slange — Christian IV paa Skibet »Trefoldigheden« i Søslaget paa 
Kolbergheided. l.Juli 1644. Kongeskibet kæmpede længe alene mod den sven- 



:W2 

ske Flaade, og ined saa slor Tapjji rlied, at Fjciulens Admiralskib næsten blev 
luldsla-ndig ødelagt. Kongen stod paa Diekket med Sværdet i Haanden og ud- 
delte sine Befalinger. Da ramte en svensk Kanonkugle Fa'nghulsdækket — »Del- 
finen« — paa en af »Trefoldigbedens< Kanoner, en af Stumperne traf Kongen, 
han mistede sit højre Øje og nogle Tænder, desuden blev venstre Øre splittet. 
Hofmarskallen Knud Ulfeld saaredes i Armen af en anden Stump; hans Broder, 
Ejler Ulfeld, dræbtes af selve Kuglen og rev Kongen omkuld ved sit Fald. 
»Hvorofverda Folkene med bedrøfvet Skrig raabte: Ach! Kongen er skudt : da 
stod band strax op frem for dennem, lod sig toe og forbinde i deres Paasiun, 
tog sit Sværd igjen i Haanden, og sagde med en majestætisk Røst, at var han 
end truffet af et Skud, saa var det dog ikke farligt, og den høyeste GUD hafde 
endnu sparet hannem Lif, Styrke og Mod nok, til at staae sit Folk bi, saalænge 
enhver af dem vilde ligeledes giøre sin Pligt. Saaledes holdte han det ud, ind- 
til at Slagel endtes og Fienden var gaaen sin Kaas.« 

»Det er saaledes«, siger Jul. Lange i sin smukke Beskrivelse af Billedet, 
»ikke et Søslags vilde og forvirrede Tummel, som det har været Kunstnerens 
Hovedopgave at fremstille; vel er der ikke nogen Standsning i Slaget; til Siderne 
og agterude seer man IMandskabet ivrigt i Færd med at betjene Kanonen og af- 
fyre Flinter, med at gjøre Forberedelser til Entring o. s. v. Den hvide Krudt- 
damp skjuler næsten de svenske Skibe for Øjet; men Opmanksdmheden samler 
sig for Øjeblikket om et Optrin af en bøj, aandelig Ro: Midt paa det af Kugler 
pløjede Dæk staaer den graahærdede Konge; neppe er han bleven forbundet 
efter det forfærdelige Saar, før han har rejst sig fra Armstolen; med den ene 
Haand støtter han paa Sværdet og peger med den anden mod Himlen, idet han 
udtaler hine fromme og kraftige Ord. Han er bleg, og man mærker den ry- 
stende Smerte, han har udstaaet, paa den Maade, hvorpaa ban staaer, men jo 
mere man føler de Lidelser, han har havt at overvinde, desto stærkere er ogsaa 
Indtrykket af hans Sjælekraft. Han er som en Mand, der bar smagt paa Døden 
og for et Øjeblik været inde i Evigheden; derfor lyser der en forunderlig for- 
klaret Glans fra hans store, brune Øje. Hvor let kommer en F'igur med et 
Bind om det ene Øje til at gjore et kummerligt eller et pudsigt Indtryk; men 
vi kunne med Sandhed sige, at vor hele Kunst ikke har skabt nogen Figur, som 
gjør et mere værdigt, et mere ophøjet Indtryk end denne Kongeskikkelse. 
Kunstneren har end ikke ladet ham mangle Kronen : Tørklædets brede Knip- 
ling lægger sig som en Krone om hans graa Haar, der flagre let i Vinden. Lægen, 
som staaer ved hans Side med Svampen og Haandklædet, seer fuld af Forbau- 
selse paa denne Yttring af en mere end naturlig Kraft; han havde ikke ventet, 
at hans Hjælp saa hurtigt skulde gjøres overflødig, og Knøsen, der ligger paa 
Knæ foran Skibsapotheket for at hente Noget op af det, vender sig ikke mindre 
forundret om, ved pludseligt at høre Kongens Røst. At Kongen, som man 
troede død, med Eet har rejst sig igjen, at ban taler, at han peger opad mod 



393 

Gud, som har sparet ham for sit Folk — vækker P'orbauselse hos Alle, som 
mærke det; hos Enkelte bryder den ud i Jubel, hos Andre blander den sig næ- 
sten med Andagt og Ærefrygt, som om de saae en Aand fra den anden Verden. 
Officererne blotte Hovederne ; Viceadmiralen , som staar med Raaberen , har 
maaske just uddelt Befalinger til at trække sig ud af Kampen; i denne Figur 
har Kunstneren mesterlig udtrykt Forbauselsen og det Øjeblikkelige i Bevæ- 
gelsen. En dybere og mere inderlig Følelse synes at bevæge de to høje Herrer 




Christian IV pa.T Trefolilitiheclen«. Skitse til Billedet i Clirislian IV.s Kapel. 



paa Kongens venstre Side — ved den Ene, med tiet smukke, sortlokkede Ho- 
ved og den saarede Arm, har Kunstneren vel tænkt paa Knud Ulfeld. I>ængere 
borte bæres en døende Officer — maaske E\\ev Ulleld — bort; hans I^cdsager 
gjør ham ivrigt opmærksom paa Kongen, som om han vilde vise ham, at ikke 
Alt er ude, og at han kan døe med Haab.« 

Mesterligt er denne glimrende rige Komposion bygget op om Kongens ka- 
rakterfulde, imponerende Skikkelse med den blaa Dragt, Elefanten over Bry- 
stet, og Haartjavserne strittende frem mellem Bindet over det blege Ansigt, hvis 
karske Øje med et taknemmeligt og fortrøstningsfuldt Blik rettes mod Himlen. 
Overordentlig virkningsfuld er Baggrunden: til højre de ivrige Soldater og Ma- 
troser paa »Trefoldigheden«s høje Agterdæk med det vejende Dannebrog i Stav- 



394 

nen, til venstre den fjendtlige Flaade i Medbørsvinden med blafrende Flag og 
svulmende Sejl, belyste af Eftermiddagssolen, som netop bryder frem gennem 
Skyerne. Farven i Hilledct er ret dybt stemt; stærkest virker Kongens bvide 
Krave, en rød Fjer paa den Hat, en gullokket Adelsmand holder ind paa Bry- 
stet, Knud Ulfeids blaa Armbind, den grønne Kofte paa Knøsen ved den røde 
Medicinkasse, og de svenske Skibes gule Sejl. Mest kan der med Rette ind- 
vendes mod nogle af Hovederne, f. Eks. Lægens eller Hovedet paa Adelsmanden 
med den gule Manke, eller vel især Hovederne paa et Par unge Matroser, om 
hvilke Julius Lange ikke uden Føje har sagt: »De ligne med deres flyvende 
Haar og runde, smilende Ansigter ingen Ting, som er eller har været virkeligt 
paa Jorden.« De findes ikke paa den malede Skitse, som Marstrand ellers ret 
nøje har fulgt. Han indførte dem i Billedet for at berige dets Indhold og Stem- 
ning med en ny og frisk Tone, et Pust af Ungdoms-Kækhed, og ikke — som 
Lange mener — fordi han tog til Takke med Statister som Fyldekalk. Men 
Karakteristiken er forfejlet, han har malt dem daarligt, rimeligvis uden Model; 
en god Tanke fik en ringe Form, hvad der desværre hændtes ham jevnligt. Det 
var jo saaledes en udmærket, en virkelig genial Idé af Marstrand paa den smalle 
og mørke V.æg mellem Kapellets to Vinduer at male en lysende Kristusskik- 
kelse, der med Sejrsfanen i Haanden stiger frem fra Graven mellem Vagten. 
Men med sit udtryksløse Hoved, sin tørre og træede Farve, hører denne Kristus- 
figur maaske til det uheldigste, Marstrand har malt. — 

Hvis Christian IV selv havde kunnet se Gravkapellets Dekoration, vilde 
den utvivlsomt i mange Maader have været ham til Glæde. Han vilde have 
paaskønnet Billedernes Størrelse, thi han elskede det Store, og beundret deres 
Livagtighed; de havde netop de Egenskaber, han synesat have vurderet højst 
i Malerkunsten. Aanden, Tonen, Opfattelsen af Emnerne, vilde have vundet 
Kongens udelte Bifald. Det havde været et af hans uopfyldte Ønsker at frem- 
kalde anselige og betydelige Billeder af samme Art og i samme Stil, thi han 
havde, som en Kundgørelse 1637 om en paatæ'nkt Dekoration af Kronborg siger 
os, »zu den gemåhlten kein besser Argument oder Subiectum gewust, als Vnser 
Vorfahren, der alten Konigen von Diinemarck tapfere vund Heroische Thaten, 
als welche von derVergessenheit errettet werden, sondern auch Vnss vnd Vnsern 
Nachkommen — eine krefftige anmahung geben wurden, denselben nachzu- 
folgen.« Marstrands Billeder har netop rejst et saadant Æresminde som det, 
Kongen vilde have givet sine Forfædre og sikkert ogsaa ønskede for sig selv, 
et Monument for stolte Erindringer, der kunde glæde og varme alle danske 
Hjerter, desuden vise kommende Slægter et følgeværdigt Eksempel. 

Kongen vilde sikkert have genkendt sig selv, men nok have bemærket, at 
de fremstillede Situationer i Virkeligheden ikke saa saaledes ud. Et Fantasi- 
billede af længst svundne Tiders Optrin og Mænd vil jo aldrig kunne naa 
streng historisk Paalidelighed; det vilde være urimeligt at vente, fordre eller 



395 



tro det nøjagtigt i Enkeltliederne. Endda viser det sig ofte, at Fantasien har 
bygget paa Sagnenes Sand, hvor den troede at bygge paa Historiens Klippe. 
Nyere Eorskninger har godtgjort, at Marsk Stig ikke var til Stede ved Erik Glip- 
pings Mord, og at Christian II ikke sad i noget skummelt Fængsel paa Sønder- 
borg Slot. At Christian IV egentligt ikke mistede sit Øje i Slaget ved Femern, 
fremgaar klart af et til Corlitz Ulfeld skrevet Brev, hvori Kongen netop klager 
over, at »ded høiier Øiie fyck skade, att jeg seer indtet dermed der dog Øiie- 
stenen ingen skade fuck.« I hvert F'ald blev hans Syn ødelagt. Christian IV 
fandt ingen Papirmærkers 
Vidnesbyrd mod Rosen- 
krantz, men opdagede og 
anvendte dem dog i en 
mindre berømt og mær- 
kelig Sag. Personer og 
Begivenheder omdannes 
og idealiseres, naar Beret- 
ningen om dem gaar fra 
Mund til Mund; under- 
tiden højnes Skikkelserne, 
indtil en ren Sagnfigur stik- 
ker i Kongens eller Heltens 
Klæder. 

Men der kan jo skabes 
lige saa god Kunst over 
Sagn som over Historie. 
I Virkeligheden er det kun 
Børn af deres egen Genius, 

Kunstnerne sætter paa Kongernes Troner. I den Christian IV, Marstrand har 
fremstillet, er der tydeligt nok Blod af hans eget Blod, Sjæl af hans egen Sjæl. 
Kunstneren Chr. IV sidder paa sit Slot med de mange Ideer til store Fore- 
tagender hængende paa Salens Væg og hans Plan til et nyt Værk liggende 
foran sig. Filosofen Christian IV lægger venligt sin Haand paa Præstens 
Skulder og beder ham vidne trygt om Pligtens haarde Bud, sige ham alle de 
bitre Sandheder, han aldrig har søgt at skjule for sig selv. Marstrands Iver 
for at forherlige den retsindige og behjertede Dommer over den fornemme 
Skurk er let forklarlig. Don Quixote har her faaet Hænderne fri: Trolddommen, 
der lammede hans Kraft er veget. Mægtig som Rinaldo af Montalban, som 
Kæmpen iSIorgante eller Ridderen af det gloende Sværd, formaar han nu for 
Alvor at træde frem som Hæmmer af Vold, Afværger af Uret, Afstraffer af Grum- 
hed, Redningsmand for Nødlidende og Betrængte, Beskytter for Enkerne og 
de Faderløse. Og Marstrand kendte selv Tankerne hos den gamle Helt, der 




Christian IV og Ole Vind. 



396 

trods de svidende Vunder og Alderens Tynge og Synets 15i-øst rejser sig rank, 
rede ti! at bruge sit gode Sv.-vrd, saa ia'nge en naaderig Ilinnnel vil spare ham 
Liv, Styrke og Mod. — 

Dansk Malerkunst skildrer som oftest det stille Liv, den stille Natur, loilæl- 
ler om stille Glæder og stille Sorger. Har den undtagelsesvis søgt Udtryk for 
Patos, har det i Reglen, fra Abildgaards Filoktet til Zahrfiuanns Job, været 
Smertens og Klagens, — gerne endda den stumme Smertes, Samsons og Chri- 
stian den Andens, Leonore Christines, Orfeus' (i Constantin Hansens forkastede 
Medlemsbillede), Kains (i Jul. Paulsens Billede), Hødurs (i L. A. Schous Teg- 
ning). — Marstrands Christian IV er et Særsyn ved sin friske Energi, Malerens 
egen Energi, som han bevarede trods alle Mismodstimer og Tungsindsanfald. 
Han havde Christian IV's Tro og Haab. »F'olk kan ikke holde ud i Længden 
at hænge med Næbet, det er Livet for kort til,« skriver han i et Brev Maj liS66. 

For enhver Tid kan det være sundt at mærke sig Trefoldigheds-Billedets 
Tale. Men i de Aar, det maltes, bar det særligt et godt Budskai) til et lille Land, 
som nys var bleven mindre, til et Folk, hvis dybe Saar endnu var friske, og 
som behøvede Heltens Mod og Tiltro til sin Kraft for atter at kunne rejse sit 
Hoved rankt med Haab til en Ivsere l-'renitid. 





Mode i Akiiilemiet (,.1. M. Thiele furer Protokolle 



XIX. 



FRA 1863 til sin Død var Marstrand Akademiets Direktør. 
Han havde talt og skrevet haarde Ord om Akademiet, men indsaa dog Nød- 
vendigheden af et Kunstnerraad, til hvis Autoritet Staten kunde overdrage Om- 
sorgen for Kunstnere og Kunstnernes Interesser. Derfor forekom det ham en 
Pligt at niodstaa Ønskerne om »at drage sig ud af Vrøvlet.« 

Da Monrad som Minister i Efteraaret 1861 forelagde Rigsdagen et Forslag 
om en Forhøjelse af Professorernes Lønninger, sluttede Marstrand sig til de Op- 
rørere, som mente det bedst, »at Forhøjelsen af Professorgagen foreløbigt blev 
stillet i Bero, indtil en Omorganisation af Akademiet i dets Helhed — navnlig 
hvad Undervisningsvæsnet angaaer — var bleven samvittighedsfuldt behandlet 
og vedtagen«. (»Fædrelandet« 30. Dec. 1861, F. Meldahls og P. Johansens Bog, 
Kap. XIX.) Af de 6 Kunstnere, som havde udtalt disse Ønsker i et Brev til Tom- 
mermester Kaj'ser, stod de fem udenfor Akademiet og var ikke interesserede i 
Lønningsloven, men den sjette, Marstrand, var netop en af de Professorer, hvis 
Gager Lovforslaget vilde forhøje. Mellem »ajihoristiske Hentydninger« frem- 
satte Brevet den Tanke, at Staten vilde høste større Gavn og Glæde af at be- 
koste monumentale Arbejder, der ikke just behøvedes at tildeles Akademiets 
Professorer eller Medlemmer, end af at bruge Pengene til mange Skoler paa 
Akademiet og til forhøjede Professorgager; ved at arbejde i de ældre Kunstneres 
Atelierer og som deres Hjælpere vilde de unge Kunstnere »lære ganske ander- 
ledes niere, end de nu kunne det ved den tørre academiske Undervisning.« 



398 

Marslraiul fik dog ingen synderlig Indllydclsc [)aa Principerne for Akadcniiels 
Kunstncroixlragelse. Det d. 7de Sept. 1863 ap])n)l)erede Reglement for Under- 
visningen i Akademiets Skoler er i det væsentlige Meldalils \'ærk. 

Den under Marstrands første Direktorat skete Reform havde ikke formaael 
at omdanne Akademiet til en Repræsentation for de bedste Kræfter i den danske 
Kunst. Mange af de betydeligste Kunstnere ønskede ikke at indtra-de i Akade- 
miet, saa længe det fordredes, at enten de selv eliei- en anden for dem skulde 
ansøge derom. En af Dalsgaard, Constantin Hansen og Vermehren i Marts 1862 
indgiven Adresse, som foreslog Akademiet omdannet til et almindeligt dansk 
Kunstnersamfund af alle, der havde udstillet 5 Gange, deraf mindst en dang i 
de siste 5 Aar, et Samfund, der skulde vælge en Repræsentation paa 7 Medlem- 
mer for at forestaa Udstillingerne, forvalte Udstillingerne og sammen med Aka- 
demiets Professorer afgøre Akademiets Anliggender, blev naturligvis ikke tagen 
til Følge. (F. Meldahls og P. Johansens Bog, Kap. XXI). En Ændring af Aka- 
demiets Sannnensætning forekom Marstrand absolut nødvendig for at skabe 
Forhold, der gjorde det muligt at hænmie Vold og afværge Uret. 

Efter paa to -private Møder« at have raadført sig med de Medlemmer, hos 
hvem han turde haabe Velvilje for Reformer, fremlagde han som Direktør den 
21. Dec. 1863 i Plenarforsamlingen et Forslag om en ny Form for Optagelsen 
af Medlemmer. Akademiet havde efter hans Mening den Pligt stedse at sup- 
plere sig, »baade for at styrke sig selv med frisk tilstrømmende Kræfter, og 
tillige for igjennem denne eneste af Staten indsatte, beskyttede og bemidlede 
Institution at give enhver dj'gtig Kunstner Lejlighed til at medvirke i Kunstens 
Sag i sit Fædreland«. Den gamle Form for Optagelse af ny Medlemmer var 
hverken tidssvarende eller hædrende; derfor burde Akademiets Sekretær føre en 
Liste over alle danske Kunstnere, som havde rejst for et akademisk Sti|)endium 
eller modtaget Udstillingsmedaljen og var fyldt 30 Aar; hvert af Akademiets 
Medlemmer maatte desuden have Ret til at faa andre Kunstnere, de ønskede at 
bringe i Forslag, tilføjede denne Liste, hvis Navne skulde underkastes en Af- 
stemning paa Akademiets første Møde i hver Januar Maaned. Den, der fik ^/s 
af Forsamlingens Stennner, var valgt, og modtog en saalydende Skrivelse : Aka- 
demiet har i Forsamlingen af Dato valgt Dem til sit ordentlige Medlem, saavel 
i Erkjendelse af Deres Fortjenester som Kunstner, som i Forvisning om Deres 
Redebonhed, som god Borger, til at deltage i den Virksomhed, som denne af 
Staten indsatte og beskj'ttede Institution skal udfolde til Kunstens Bedste i 
Fædrelandet, og indbyder Dem herved til at tage Sæde i dets næste Forsamling.« 

Forslaget vakte adskillige Betænkeligheder, underkastedes en lang og levende 
Debat, blev senere grundigt drøftet i et Udvalg, men vedtoges dog i en noget 
modificeret Skikkelse d. 22. P'ebr. 1864, — endda enstemmigt, — og appro- 
beredes med nogle af Ministeriet tilføjede Ændringer d. 20. April samme Aar. 

At det virkeligt lykkedes Marstrand at forvandle Akademiet fra en sørgeligt 



399 



mangelfuld Repræsentation for de danske Kunstnere til en særdeles god Re- 
|)ræsentation for dem, fremgaar af Listen over de fra 1864 til 1872 tilkomne 
Medlemmer. Den begj'uder med Constantin Hansen og slutter med Otto Bache 
og La Cour, omfatter de ypperste Repræsentanter for Folkelivsmaleriet, — Ex- 
ner, Vermehren, Dalsgaard, — Landskabskunsten — P. C. Skovgaard, Rump, 
Kj'hn, — Historiemaleriet, — Carl Bloch, — selv Dekorations- og Blomster- 
maleriet, — Hilker, Ot- 
tesen. — Denne rige Til- 
gang af Talenter beteg- 
ner for Akademiet en 
(iuldalder, der straaler 
med dobbelt Glans, fordi 
den til begge Sider om- 
gives af morkere Peri- 
oder. 

For saa vidt bar alt- 
saa Marstrands Direk- 
torat udmærkede Frug- 
ter. Men han følte selv 
Direktørhvervet som en 
tung Byrde, der var lagt 
paa hans Skuldre. Det 
rent forretningsmæssige 
kedede ham; han havde 
dog her gode Støtter i 
Meldahl og Thiele. Med 
sineLunerogStemnings- 

omslag havde han ofte Vinw Dom 

vanskeligt ved at hævde 

et Standpunkt med fast Konsekvens. Meldahl paaviste i et Møde, at Direk- 
tørens seneste Udtalelser om den da foreliggende Sag stod i absolut Modstrid 
med hans tidligere; Marstrand svarede tørt: »Javel, saa har jeg skiftet Me- 
ning 1« Han var ikke de strenge Formers Mand. Han skjulte ikke sin 
Ringeagt for slige intrigante Ubetydeligheder som Blomstermaler Balsgaard. 
Denne havde den Dristighed at søge en Post, som efter Reglementet af 1863 
skulde oprettes for en Professor i Dekoration ; af Interesse for Sagen havde 
alle Akademiets 7 Professorer bestemt hver at ofre 100 Rd. af deres (lage til 
Lønning for den 8de. Da Balsgaard i sin Ansøgning havde betonet, at han 
vilde lægge sig efter særlig national Dekoration, sagde Marstrand spottende til 
ham: »De vil nok dekorere med Rødt og Hvidt; det gaar ikke!« * Balsgaard 
* Saaledes fortaltes Historien. — Efter F. Meldahs og P. Jotiansens Bog S. 369 slial 




400 

var, efter del Skudsmaal, han faar i Meldahls og P. Johansens Hog S. 806, »for- 
bitret over, at man slet ikke vilde indrømme hans Pr;etcntioner paa at være en 
meget betydelig Kunstner og han havde specielt inuKl Marstrand for dennes 
aabne og djærve Udtalelser. Denne Modvilje overførte han i Aarenes I>øb paa 
en hel Række andre Personer, der skød ham for])i i kunstnerisk Anseelse. Som 
Dronningens Lærer havde han faaet Adgang til en Indflydelse, som han ikke 
altid brugte paa en Maade, der gavnede Akademiet og Kunsten bedst.« 

Det var ikke blot i Akademiet, at Marstrand skattede sig Uvenner ved sin 
berygtede frimodige Oprigtighed. Han vejede ikke sine Ord, de kunde falde 
som eksploderende Bomber. »Han var den oprigtigste Sjæl jeg har kjendt,« 
sagde Fibiger ved hans Baare, »det var mærkværdigt hvad han kunde sige til 
Andre uden Hensyn til Person eller Stilling.« Det fortaltes, at han ved de Konge- 
liges Besøg paa en af Udstillingerne modsagde Dronningens Dom om et af 
Billederne, og paa en forarget Hofmands Bemærkning: »Maa jeg gøre Pro- 
ferssoren opmæ>rksom paa, at hendes Majestæt selv maleri« gav til Svar: »Jeg 
maler ogsaa selv!« Da Rosenørn-Lehn meddelte Marstrand sin Udnævnelse til 
Galleriets Direktør efter Høyens Død, skal Marstrand have sagt til ham: »Næste 
Gang bliver det nok en af Staldetaten I« — Der staar jo skrevet i Roskilde 
Kapel: »Du skalt ikke bedre den Veldige:« 

Intet Under, at Dommene over Marstrands Væsen lyder modstridende fra 
Mennesker, der kun kendte ham flygtigt. Mild, overbærende, forekommende 
og godmodig kaldes han af nogle, og saaledes kunde han visseligt være. Barsk, 
afvisende, utilgængelig kaldes han af andre, og saaledes kunde han vel ogsaa 
være, naar han var i daarligt Lune, og traf Mennesker, der af en eller anden 
Grnnd — eller uden Grund — vakte hans Antipati. Hans Uvenner i Akade- 
miet paastod, at han brystede sig som en Hane, naar han traadte ind i Plenar- 
forsamlingen for fra sin Direktørplads at slynge Tordenkilerne imod dem. Da 
han ved Akademiets Aarsfest i Kongens Fraværelse skulde overrække to Kunst- 
nere Guldmedaljen, fik den ene sin med venlige, anerkendende Ord, men til 
den anden, som efter Marstrands Mening slet ikke havde fortjent denne Ud- 
mærkelse, sagde han kun: »Slid den med Helsen!« Ofte kunde han uden 
rimelig Aarsag være stødende uhøflig. Den velvillige Rosenørn-Lehn, der beun- 
drede Marstrands Kunst, søgte ham en Dag for at give ham en Bestilling paa 
en Altertavle. Marstrand spurgte ham gnavent om hans Ønske, og sagde, 
da dette var fremført: »Nej Tak, gaa til Roed, han bor lige overfor paa anden 
Sal!« En Dame, der i et Selskab overbragte Marstrand en Indbydelse, fik 
det korte og studse Svar: »Nej, jeg vil ikke!« »Jeg følte mig ofte«, siger Fru 
Nyblom, der kendte ham nøje, »saa beklemt og trykket mellem mine Jævn- 
aldrende, som nok Alle syntes, at jeg slog altfor meget bag ud, — men Mar- 

Balsgaard selv i sin Ansøgning liave erlilæret at ville »anlægge en national dekorativ Stil, 
baseret paa de danske Farver, rødt og hvidt,« Det lyder dog usandsynligt. 



401 

strand var ligesaa ung og brusende som jeg selv, heftig i sine S3'm- og Anti- 
pathier, foragtende lige over for Filisteriet, og det gjorde mig saa godt, naar lian 
rigtig skjældte ud paa All, hvad jeg selv var led og kjed af — Han virkede paa 




Salomons Dom. 



mig som Tordenvejr, og der er noget saa befriende, naar Tordenen ruller og 
siger Verden alle de Ubehageligheder, som man ikke selv har Mod eller Ret til 

at sige. Jeg troer, at han kunde være hensj'usløs, og den store Beundring, 

man havde for hans Begavelse, havde maaske givet ham en vis Overlegenhed, 
som han ikke generede sig for at vise lige over for udannede Personer, som ir- 
riterede ham, men naar man er ung, er man jo sommetider lidt grusom, og jeg 

26 



402 

nød at se, hvor Marslrand kunde bide om sig, og saa kom jo dertil, at lian imod 
mig var idel P21skværdighed og Forstaaelse«. 

Ansøgere om Akademiets Stipendier kunde, naar de søgte Marstrand og 
var saa uheldige at træffe hans barske Sjæl, faa hans Mening om deres Kvali- 
fikationer at vide paa en Maade, de ikke har Grund til at mindes med Gia'de. 
Han skjulte ikke sin ærlige Mening om et Kunstværk under Fraser eller Kom- 
plimenter. »Jeg kan ikke lide den Kammerraad, Du der har malt !« sagde han 
til Roed om Pilatus paa Altertavlen med Kristus, der fremstilles for Folket. Det 
er karakteristisk, at han selv omtaler, hvor vanskeligt det var ham at holde sin 
Mund, da Fru Ingemann viste ham sine Malerier. Dog var han ingenlunde al- 
tid streng i sin Dom; lovende Begynderarbejder kunde han vise stor Interesse 
og yde megen Anerkendelse. Og de, der antog Bryskheden i hans Væ'sen for 
at stamme fra Hovmod og Selvfølelse, log grundigt Fejl; han var stedse ind- 
til det urimelige selvkritisk og beskeden, vedblev at stille strengere F"ordringer 
til sig selv end til nogen anden. Da en ung Kunstner viste ham sine Billeder, 
der mod Forventning aldeles ikke faldt i Marstrands Smag, fandt han de tro- 
stelige Ord: »Naa ja, vi laver jo næsten allesammcn ikke andet end Skidt 1« 
»Ja, havde man endda faaet den Slags Opgaver, medens man var ung,« sagde 
han til Carl Bloch, da han saa Billedet af Prometheus, »saa kunde der dog 
maaske være blevet noget af En I« Naar han om Aftenen skulde drikke The 
hos RalTenbergs, kunde han tage Bendz' lille, vidunderlig delikat behandlede 
Portræt af Kæresten, — det Billede, som nu er stjaalet fra Galleriet, — ned fra 
Væggen og falde rent i Staver under Betragtningen af det, saa han overhørte 
Indbydelsen til Aftensbordet, og først, naar den lilev gentaget, for op og hængte 
Billedet paa Plads med Udraabet: »Fanden piske i det I« — 

Efter alle Vidnesbyrd svarede Marstrands Betydning som Lærer afgjort 
ikke til hans Betydning som Kunstner. I saa Henseende kan han aldeles ikke 
maale sig med Eckersberg. Han skildres som ret lunefuld og uberegnelig i sin 
Lærervirksomhed, oftest var han gnaven og faamælt, til andre Tider kunde han 
passiare meget livligt med Eleverne, undertiden kunde han være ret overbæ- 
rende i sin Dom over deres Arbejder, til andre Tider skræmmende ubarmhjertig. 
I Reglen ødslede han ikke med Opmuntring eller Lovord. En af Eleverne — 
Zahrtmann — mener, at han herved fulgte de bedste pædagogiske Principer, alle 
anstrengte sig dobbelt for at høste den sparsomt faldende Anerkendelse, det var 
saa vanskeligt at vinde. Marstrand havde som Lærer i alt Fald det store F'or- 
trin, at han selv saa udmærket godt forstod Sammenhængen i en Figur, Karak- 
teren af enhver Bevægelse, og han søgte at aa))ne Elevernes Øjne for disse Ting, 
anbefalede dem stedse at søge Helheden, ogsaa i den rent maleriske Virkning, 
Helhed i Lyset, Helhed i Skyggen. Men Finhed i Formkarakteristiken kunde 
han ikke kere dem. Og han havde ncppe fuld Forstaaelse af, at Elevernes fam- 
lende Forsøg viste individuelle Synsmaader, som netop skulde respekteres og 



403 

hjælpes til Udvikling. En Lærer, og især en Lærer, der er en betydelig Kunst- 
ner, kan neppe undgaa at tiævde sin egen subjektive Opfattelse, men den 
Maade, paa hvilken Marstrand helst forklarede sin, var snarere forvirrende end 
oplysende for Eleverne. Naar han længe havde kløet sig i Nakken under for- 
gæves Forsøg paa at finde de rette kritiske Ord, greb han Pensler og Palet, 




Den nyskable Eva. 



for at rette Elevernes Modelfigurer, »dyppede Penslen i Palettens Kraplak og 
satte hastige, djærve Klatter ind i Næsebor, under Ørebrusk, i Armhuler, mel- 
lem Fingre o.s.v.« (Holger Drachmann: Med den brede Pensel, S. 54). Men medens 
han malte, gled det bort fra hans Bevidsthed, at Maalet var den rent objektive 
Iagttagelse, hans subjektive Skaberkraft tog Magten, han saa ikke længere hen 
til Modellen paa Briksen, der lige saa gerne kunde have været 100 Mile borte. 
ModcHiguren erstattedes af en Skitse af Marstrand, morsom, livfuld, glimrende 
behandlet, men ilen var et lyrisk Digt, ikke noget Studie. Eleven kunde ikke 
arbejde videre paa dette Grundlag. Da Marstrand en Dag havde korrigeret Mo- 
delskolen, raabte Price til sine Kammerater: »Vil nogen af Jer se Marstrands 
Hoved paa min Figur, inden jeg sletter det ud!« Marstrand, der var bleven 
staaende ved Udgangsdøren, stak Hovedet frem og sagde blot: »Sikken E^n!« 

26* 



404 

Del var ioviigt ikke for at iid.s])ionere Eleverne, at Marstraiid jevnligt stansede 
ved Modelskolens Dør, men han holdt meget af at hore dem synge, og der var 
særligt et Hold, som havde uddannet en paaskønnelsesværdig Kvartet. 

Det staar jo ikke i nogen Skoles Magt at skabe Kunstnere. Daarlige Akade- 
mielever naar ofte liojere end Akademiernes Lys. Marstrand havde stor Interesse 
for Elevernes Studier udenfor Skolen og Forsøg paa selvstændige Komposi- 
tioner eller Billeder. Da Theodor Philipsen en Dag medbragte nogle af sine Stu- 
dier efter Dj'r, indstillede Marstrand Korrigeringen for at fortælle sine Erin- 
dringer om Lundbye. Han besøgte gerne Eleverne i deres Hjem for at se deres 
Billeder, men ogsaa her traadte hans sta^rke Subjektivitet dominerende frem 
med bestemte Fordringer til Kompositionen, Opfattelsen, Behandlingen, med 
Lysten til at vise, hvorledes alt efter hans eget Hoved burde være. Saaledes 
saa han hos Axel Helsted et Porlrætstudie efter dennes Søster. »Jeg kan ikke 
sige noget om det, naar jeg ikke ser Modellen,« sagde Marstrand. Modellen 
kom og satte sig i Stilling; det var en ung Pige, der faldt i Marstrands Smag. 
»Laan mig Deres Palet«, sagde Marstrand, og efter at have undersøgt den med 
et kritisk Blik, spurgte han: »Har De ikke Gummigut'?« Nej, det var bleven 
sagt Helsted, at det var en daarlig og uholdbar Farve. »Saa faar vi vel hjælpe 
os uden den,« sagde Marstrand og begj'ndte at rette hist og her, kom i Aande, 
fik ny Farver opsatte, arbejdede løs, glemte Tiden, og vedblev at male, indtil 
der ikke eksisterede nogetsomhelst tilbage af Helsteds Billede. Det var om- 
dannet til en ægte Marstrand, der blot havde den Fejl, at Ligheden med den 
Marstrandske Ideal-Skønhed var mere paafaldende end Ligheden med Helsteds 
Søster. 

Marstrand glemte ikke at sige sine Elever, at en af Kunstens Hovedvanske- 
ligheder foraarsagedes af den fordømte« Teknik. Han mente, at de unge Malere 
havde Gavn af at kojjiere de gamle Mesteres VaM'ker for at lære Teknik. Helsted 
havde han anbefalet at kopiere et af van der Helsts Portræter paa Kristiansborg. 
Men da Helsted vilde begynde Arbejdet, protesterede Høyen med største Iver; 
hvad saa end Marstrand mente, var og blev al Kopiering ganske forkastelig; 
Helsted skulde straks holde op, gaa hjem og male sin Fader eller Søster, det 
kunde han lære mere af. Efter sin Faders Raad indstillede Helsted Kopieringen 
og meddelte Marstrand Høj'ens LIdtalelser. Marstrand bemærkede kun: »Aah, 
han har vist bare haft ondt i Maven I« Men han forlangte ikke Kopieringen fort- 
sat. Marstrand, der ikke let lod sig kommandere, taalte adskilligt af Høyen, han 
neppe havde taalt af nogen anden. I Diskussioner med Høyen trak han det kor- 
teste Straa; bagefter kunde han muggent bemærke: »Han har nu sit i Kæften!« — 

Maaske kan Marstrands Stilling som Lærer ved Modelskolen have bidraget 
til at vække hans Interesse for Fremstillingen af nøgne Figurer; i hans senere 
Aar faar disse en anselig Plads i hans Kunst. Rigtignok indførtes Studiet efter 
kvindelig Model først i 1872 paa Akademiels Modelskole, og det er lydeligt nok 



405 



Kvindefiguren, der har interesseret Marstrand mest. Et tiam fra gammel Tid 
kært Emne, Tiltrækningen mellem de to Køn, som Naturen har bestemt for 
hinanden, fik han Lyst til at behandle i en ny Form, den klassiske og ideale 
Form. I en Række Billedudkast og Skitser har han fremstillet Adam og Eva. 

De kunde til Motto have Underskriften fra en af Marstrands Frier-Scener: 
^Du besnærede, jeg begærede«. Men som alle Marstrands mange Fremstillinger 
af det erotiske Forhold 
mellem Mand og Kvin- 
de er de fri for ethvert 
Stænk af noget pikant: 
de taler sundt og na- 
turligt om hvad der er 
sundt og naturligt. Mar- 
strands Formbehand- 
ling af den nøgne Figur 
er ikke fri for nogen 
Manér, og naar han med 
sin Pen søger at gen- 
nemføre Behandlingen 
af de nøgne Former, kan 
Stregernes tætte Net 
gøre en meget uheldig 
Virkning. Ret hyppigt 
viser ogsaa de nøgne 
Figurer paafaldende og 
hos Marstrand ualmin- 
delige Skødesløsheder i 
Tegningen. Mange af 
Skitserne er alligevel be- 
undringsværdige. Un- Eva trbler Adam 
dertiden ved deres Far- 
ve, der lader Evas lyse Lod straale mod Paradishavens dunkelt Grønne, dog 
mest ved deres Komposition, der kan være lige saa klar, skøn og udtrv'ksfuld 
som Kompositionen i den gamle Malerkunsts Mesterværker. 

Den nyskabte Eva ligger endnu slumrende i Edens Have. I en Stilling, hvis 
Ynde, Rytmik og plastiske Skønhed minder om den antike Statue af Ariadne, 
er det slanke, smidige Legeme udstrakt paa Paradisengens friske Græs. Højre 
Arm er hævet, dens Haand bag Nakkens rige Haarfylde, et forjættelsesrigt Smil 
spiller om hendes Mund. Adam er lige vaagnet op af sin Søvn og har rejst sig op 
paa det ene Knæ; i Undren og Betagethed over det Syn, der møder ham, ud- 
strækker han begge sine Arme. Mand os Mandinde saar Haand i Haand sammen 




406 



gennem Haven, hvis Dyr, forenede Par og Par, betragter Skabningens Herrer. 
Men Slangen l'rister Eva. Hun staar under Kundskal)stræels Skygge og strækker 
Haanden op mod den l'rislende røde Frugt; forgæves minder den tililende Adam 
hende om Herrens strenge Forbud; Æbler er til for al plukkes. Da hun har det 
i sin Haand, byder hun det til Adam; han løfter vel sin højre Arm og ])eger 
mod Dommeren deroppe, men hans venstre Haand fastholder kærligt hendes 
højre, som hun har lagt paa hans Skulder; hendes Smil er saa blødt, hendes 
Øjne saa blanke, han kan alligevel umuligt nægte at opfylde hendes Ønske. 
Marstrand har tegnet Adam, der paa Skoledrenge -Vis hopper op og hænger sig 
fast i den lavest siddende Gren paa Kundskabens Træ for at tynge den ned til 
Eva, at hun kan tage saa mange Æbler, hun lyster; saa skal de spise dem sam- 
men. I en anden spø- 
gefuld Fremstilling 
har Marstrand ladet 
den nys opvaagnede 
Eva rejse Overkrop- 
|)en og støtte den paa 
Armene, medens hun 
med et gaadefuldt Smil 
betragter den snurrige 
Fyr, der ligger foran 
hende paa begge sine 
Knæ med frembøjet 
Hoved og tilspidset 
Mund. Eller er det 
ikke Adam og Eva? Maaske blot Mand og Kvinde, Han og Hun? 

Kun i et enkelt Udkast har Marstrand tegnet Adam, der stotter og trøster 
Eva, da Englen jager dem af Haven. Angeren, Skammen og Sorgen over Synde- 
faldet har han ikke følt sig kaldet til at fremstille. 

Den nyfodte Afrodite i Havets Skum er kun Eva med et andet Navn, ligesom 
Jagtnymfen, der udhviler sig i Skovensomheden, hvor sagtens Zeus eller Apollon 
vil undres og glædes over hendes Skønhed, som Adam over Evas. Og Adam 
forvandles til Hyrdedrengen Paris, der paa Idabjerget rækker Kærlighedsgud- 
inden det stedse fristende Æble som Sejrspris, fordi han i hende genkender den 
sande Eva. Marstrands paafaldende talrige Fremstillinger af Paris' Dom er ikke 
alle lige ypperlige, nogle af de bedste erindrer fuldt saa meget om Indledningen 
til »Ulysses von Ithacia« som om den græske Mytes Originaltekst. Paris og 
Marstrand ser da paa de tre Gudinder med et meget kritisk Blik. Den sure, 
halvgamle .luno med den laskede Krop, den knibske. Hove Minerva og Venus, 
der aabenbart har udviklet sin Forforekunst i Erfaringens Skole, synes ikke 
hjemmehørende i Olympen. I den bedste af Skitserne er Scenen henlagt til et 




Eva os Adam. 



407 

herligt Skovlandskab; den Juno, der her præsenterer Paris sine majestætiske 
Former, er en Skikkelse i Jordaens' Stil. 

Andre antike Emner har Marstrand kun behandlet i enkelte Lklkast. Det er 
muligt, at det skyldes Tanken paa de akademiske Konkurser, naar IMarstrand 
har optaget Emner som f. Eks. Hektors Afsked fra Androniache. Til hver Kon- 




kurs skulde Professorerne foreslaa tre forskellige Emner, mellem hvilke Akade- 
miet traf Valget, hvis ingen af dets Medlemmer havde andre Opgaver at bringe 
i Forslag. Det sj'nes, som om Marstrand foretrak Emner, hvis Losning han selv 
havde forsøgt. Flere af hans Yndlingsmotiver vender tilbage som Konkursop- 
gaver: den lille Guldmedalje vandtes for Fremstillinger af den barmhjertige 
Samaritan 1863 af C. L. Jensen og 1871 af Aug. Jerndorff, for en Karton af den 
fortabte Søns Hjemkomst 1868 af Holger Roed. Han har endog tegnet forskel- 
lige Kompositionsskitser med Emnerne for den Konkurs, som forst bedømtes 
Aaret efter hans Død. Den lille Guldmedalje tilfaldt da Schwartz og Zahrtmann 
for deres Løsninger af Opgaven »Job og hans Venner«, medens Jerndorff ikke 



408 

vandt den store (nddmedalje for sin »Episode al Israelilernes Vandrinf^ i Ørlv- 
nen« (2. Mosebog, Kap. 17, V. 1 — 17). 

Men Marslrand liar rigtignok i sine senere Aar ogsaa behandlet andre gam- 
meltestamentlige Scener end Konkursopgavernes. V. Eks. Abraham, der bort- 
stoder Hagar, og — baade i flere mesterlige Tegninger og i en fortrinlig Skitse — 
Salomons Dom over de to Kvinder (se S. 401). Der hørte Mod til at vove sig i 
Kast med et Emne, som Verdens ypperste Kunstnere har behandlet og Rubens 




har fremstillet i det store Pragtbillede i vort eget Galleri. Ogsaa i Marstrands 
Skitse er Kongens Kappe rød og den fortvivlede Moder klædt i Gult; Kom- 
positionen minder dog aldeles ikke om Rubens', den ligner mere Rafaels, men 
blegner ikke i Sammenligning hverken med Rafaels eller Rubens'. Kun yderst 
sjældent findes hos Marstrand Figurer, hvis Stillinger viser en Reminiscens fra 
andre Kunstneres Arbejder, her synes dog en Erindring om Rafaels elVektfulde 
Forgrundsfigur fra »Ildebranden i Borgos« at have foresvævet ham, da han lod 
Moderen udbrede Armene i det lieftigste Sindsoprør. God er den frække, for- 
hærdede Løgnerske, endnu bedre Bodlen, allerbedst den unge Konge selv, der 
støtter Haanden eftertænksomt mod Ivinden, medens hans kloge og skarpe Blik 
gennemtrænger den falske Sja^l, der ikke viser Sorg og Gru ved Dødsdommen 
over det spæde Barn, hvis Moder hun vil udgive sig for at vaM-e. 

Marstrand havde ikke i sin Ungdom kendt Aladdin-Lampens sande Værd, 



409 

ikke vidst, hvilke Tjenester han, uden at være alll'or ubeskeden, turde forlange 
af Lampens Aand. Nu havde dens Magt dog beslaaet nogle vanskelige Prøver. 
Det laa i hans Natur stedse at forelægge den ny. Han kunde endog vanskeligt 
ta-nke sig nogen Salighed i en Tilstand, hvor den skabende Evne var afskediget 
af Tjenesten. »Hor du,« havde han en Dag sagt til Helene Roed, »tror du, at 
man ogsaa konnner til at male i den anden Verden? Kan jeg ikke male, saa 
vil jeg sgu ikke være der!« Men selve Studiet af Form og Farve var ikke Mar- 
strands Lyst, Tekniken kun en Fjende, hans Glæde ved at male var Skaberghv- 
den ; han fandt Behag og Tilfredsstillelse i den Fantasiens Forløsning, der gav 
F'orm til nye Ideer, omskabte gamle Emner i andre, skønnere Skikkelser eller 
optog ny Emner og gav ny Figurer Liv. Figurer af enhver Art, fra Nutid og 
Fortid, fra østerlandske Eventyr og Sagn, fra Biblen, fra græske Myter, fra den 
nordiske Gudelære. 

I den nordiske Mytologi havde Marstrand fundet et Emne, der l)lcv ham 
særlig kært. Eller en anden havde fundet det til ham, thi Holger Roed havde 
allerede i 1864 — som ISaarig — vakt Opmærksomhed for sit Talent ved en 
Tegning af Gelign, der plojer Sja^lland ud i Havet, og Marstrands mange Frem- 
stillinger af dette Motiv synes forst at stamme fra hans seneste Aar. Han har 
behandlet del i Tegninger, malte Skitser og en Karton; det var maaske hans 
Drøm at fremstille det i et stort Maleri. Kartonens Fyrighed, Væ'Ide, Storladen- 
hed og straalende Festlighed lader den endnu den Dag idag staa som den 
smukkeste Løsning af en Opgave, ogsaa andre Kunstnere har stillet sig. Den 
unge Jættepige gaar i Dagningen bag Spandet med opmuntrende Tilraab til de 
vældige, jættestærke Øksne, der pløjer Engen fra Gylfes Skove og Bjerge »ud i 
Ægirs solvblaa Favn.« Hun er en nordisk Medea, kender de stærke Runer, som 
Medea, der kogte Trylleurterne i sin Gryde, kendte den kraftige Sejd; hun er 
mægtig, som Fantasien er mægtig, og har lagt Sønnerne under Aaget for at ud- 
fore den ypperste Stordaad, at indvinde nyt Land. 





Ved Sygelejet. 



XX 

Ved Nytaarstid 1867 ramtes Marstrands Hjem af en stor Ulykke. »Grethes 
Tilstand er foruroligende,« skriver han til Broderen Troels. »Haardt angrebet 
er Hovedet, saa at hun ikke er ved Samling — det horer jo til Sygdommen — 
den er i Reglen langvarig og Tidsi)unktet kjende vi ikke. Jeg som aldrig har seet 
en saadan Sygdom ermaaske ængsteligere derved end de Andre. Det erTyphus.« 
Han styrkedes ved Sygelejet i »Overbeviisningen om, at Alt skeer til det Bedste 
og at vi derved glemmer os selv og vore Smaasorger; at vi komme til at føle, 
at kun igjennem Kjærligheden have vi Midlet til Ro og Tilfredshed, og at Gud 
giver os den Paamindelse deels ved vore egne Lidelser, som Andre lindre, og 
dels ved Andres I^idelser, som vi lindre. — Ja det er godt at gjøre en Reise ind 
i Dødens Rige eller til Porten og det er Trøsten, at vi vende tilbage til Livet 
med Tid til at hittres og glædes inden den sidste Time slaaer. — Hvad Grethe 
angaar er det endnu som det skal være. Sygdommen er i sin normale Gang. 
Hovedet er klarere — vi haabe det Bedste — nu er snart den kritiske Tid 
overstaaet.« Men Haabet blev skuffet. Den 24de Januar 18(57 døde Marstrands 
Hustru. 

»Da jeg saa om Morgenen efter hendes Død,« beretter Johannes F"ibiger i sine 
Livserindringer, »fandt ham siddende i hans Malerstue sammenkrympet, rystet 
og grædende, blev jeg virkelig forfærdet, jeg havde ikke ventet det. Men det gaaer 
jo i Almindelighed gode Mennesker saaledes, at naar man skilles, hører det med 



411 

til Smerten, at man ikke har været nok for hinanden. Hvorledes skulde vel og- 
saa et saa kjæmpende, grublende og af Naturen omskifteligt Menneske kunne 
dele alt med sin Hustru. Ogsaa hun var heller ikke meget meddelsom. Men dyb 
Trang havde han dog dertil som til alt godt. 

Alt dette betroede han mig med sin sædvanlige Oprigtighed, men som alle 
oprigtig Sorgende trykkede ham Tanken om at skulle udholde alt hvad der 
folger med en høitidelig Jordefærd. Jeg troede derimod, at det vilde gorc ham 
godt og sagde ham det. Det viste sig ogsaa, at jeg ikke tog feil deri. Vi havde i 
vor Kirke et Chor af gode klare Drengestemmer, og den uskyldige Maade hvor- 
paa de foredrog Psalmen rørte ham dybt. Og da efter den Skik, som ellers for 
de Sørgende er den sværeste, hele Forsamlingen gik forbi ham for at trykke 
hans Haand, rørte det ham saa stærkt, at han gjentagne Gange udtalte sig om, 
hvor det havde været ham kjært at trykke alle de deltagende Venners Hæ-nder, 
og Kirken var dog overfj'ldt. Han var som forvandlet, han henfaldt i læ-ngere 
Tid i et formeligt Sværmeri for alle de gode Mennesker, han var omgiven af, og 
han skjulte det saa lidt, at mange undrede sig over hans stærke Stemning. For 
mig var det en Glæde at være Vidne dertil. Det blev et virkeligt og blivende 
Fremskridt i hans Charakteer, og siden den Tid var det en dobbelt Hjærtens 
Nydelse at see ham i hans Familiekreds, naar han sad med sine Børn og Sø- 
skendebørn i sine Arme, og hvor de elskede ham. Det er ogsaa tydeligt nok at 
see i hans Breve fra disse Aar.« 

De Breve, Fibiger sigter til, er skrevne fil Marstrands ældste Søn Poul. Ad- 
skillige Brudstykker af dem er meddelte i Haffenbergs Bog. Poul havde baade 
Kunstnersj'n og Kunstnersind, men Faderen mente hans Fremtid bedst betryg- 
get ved Valget af en solid Livsstilling. Etatsraadens 16aarige Søn — Ihi Mar- 
strand var den 26de Maj 1867 udnævnt til Etatsraad, — indtraadte i Sommeren 
1867 som Lærling i Anker Heegaards Værksteder. Han blev i Frederiksværk 
til April 1870; i det følgende Aar rejste han til Amerika for at skaffe sig Indsigt 
i forskellige Grene af Maskinfaget. 

Marstrands Breve til Poul viser i Virkeligheden, at han efter Hustruens Død 
i flere Henseender er bleven en anden end han tidligere var. Han er bleven langt 
sagtmodigere. Vel kan han endnu klage over sin Utaalmodighed, men han har 
alligevel lært at resignere, og han har god Brug for Resignationen; hans Helbred 
er bleven skrantende, han lider snart af Hovedpine, saa han maa ligge til Sengs 
med Igler bag Ørerne, snart af Hold i Ryggen, saa at han er ude af Stand til at 
arbejde. Han er bleven blidere, mildere, blødere i Sindet, er overdrevent tak- 
nemmelig for Vennernes Deltagelse, glad forundret over, at han har saa mange 
Venner, men især dybt røi't over den trofaste Hjælp og Støtte, han finder hos 
sine Nærmeste, hos den dygtige og praktiske Broder Troels, »hele Familiens 
gode Genius,« hos Broderdatteren Anna, der indtil Dec. 1869 overtog Styret af 
hans Hus, og hos hendes Søster Petra, der afløste Anna efter dennes Giftermaal. 



412 

Marslnind havde altid været sine Horn en god Fader. — Han elsi\ede i det 
iiele lagel Horn, og Børnene elskede ham igjen, »de paavirkedes ikke,« siger 
Hallenherg, »af hans ofte meget alvorlige eller noget morke Mine, men søgte 
ham, kunde man sige og sluttede sig til ham, der ogsaa altid var heredt og til 
Tieneste for dem. Lotteri eller el Gnavsjjil i en Kreds af Børn var Noget han 
ikke let modstod.« — Marstrands Børn er efter Hustruens Død hans bedste 
Glæde og Trøst. Hans kærlige Omsorg for dem bliver dobbelt, han anstrenger 
sig for at være dem baade Fader og Moder, korresponderer med Poul om Til- 
standen af hans Bukser, Sko og Strømper, er sta'rkt interesseret i Wilhelms 
Skolegang og meget optaget af at folge Smaajjigernes Udvikling. Han vogter o])- 
mærksomt Børnenes Sundhed. Dog kan han vanskeligt i Ferien undvære dem 
alle, »de to bitte Piger« maa han beholde. »Du veed at Bedstemoder skal have 
dem til sig, og at de i hendes Have skulle faae røde Kinder, men bliver Veiret 
ikke ])edre, beholde de vel de blege.« Han kan ikke uden Vemod vende hjem 
til de Moderløse, »uden at Tanken kommer jagende paa mig over Savnet af 
Moder; ja tilvisse, kjære Dreng, maa I alle bære dette Savn og mest du, men lad 
os takke Gud for at vi have et saa kjærligt Hjerte som hendes at mindes.« »Dine 
Søskende har det meget godt,« skriver Marstrand til Poul d. 7de Marts 1868, »de 
ere glade og saa kjærlige indbyrdes, at jeg har min store Frj'd deraf, og hidtil 
har de alle været raske og vi see nu glade Foraaret imøde. Det er dog en deilig 
Tid, naar Livet vaagner paa ny, det er et Billede paa, at der selv efter Døden 
atter sprudler en nye Livskilde, og som vil svulme og rinde Udigst, jo mere den 
her i Livet er vandet af sand Kjærligheds-Taarer, som din Moder, velsignet 
hendes Minde, saa rigeligt lod strømme for Eder og din Fader. Og for alt det 
Gode og Skjonne. Hun er ikke død for os. Christy vil jo nepi)e mindes hende, 
men pas paa, hun kommer til at ligne hende, hun er sød og faaer en deilig 
Stemme.« 

Marstrand var bleven frommere. Han søgte i sin Sorg Religionens Trøst, saa 
op mod Stjernernes Lys, da Solen var gleden bort fra hans Liv. Men han be- 
holdt dog, siger Fibiger, »som de fleste da have, sine lønlige Tvivl om det evige 
Lh's Virkelighed.« Kun paa en Skabers uendelige Kærlighed og Barmhjertighed 
var hans Tro rigtig fast. »Vor Herre giver os nok det vi have nødigt, han giver 
os altid mere end vi fortjener. Lad os takke ham hver Dag vi leve og kunne skue 
hans Herlighed.« 

Marstrands Sind var bleven roligere. Neppe lettere. »Vi have det ret godt,« 
skriver han i Okt. 1867, »jeg selv er ikke just saa flink, men bliver saa let træt; 
jeg kan ikke holde ud at arbeide som før og føler desværre allerede at Ungdom- 
men er forbi.« Han syntes, at Alderdommen var kommen listende paa Tyvefjed 
over ham, som over Graverkarlen i »Hamlet«, maaske slog den virkeligt sin 
Klo i ham den Stund, han blev Enkemand. Han følte sig i alt Fald efter den 
Dag som gammel. Og han forøgede Rækken af sine Allegorier med en ny. Alder- 



413 

dommen er en krumrygget Bondemand, der stolprer hen ad Vejen for at føre sit 
skindmagre, udtærede Øg til Slagteren, den kække Ungdom sidder rank til 
Hest og slrj'ger ham susende forbi. 

Men Alderdommen kan give Ungdommen sine Erfaringer med paa Rejsen 
som gode Raad. De gode Raad har en stor Plads i Marstrands Breve til Sønnen. 
Han raader ham fremfor alt til Orden og fornuftig Sparsommelighed, »da det 
er, som Sonnes udødelige Forskrifter siger, paa Orden, som Sjælen i alle For- 




Alderdom oa Ungdom. 



retninger, det kommer an. Drik aldrig Brændevin, ryg ikke formeget Tobak, og 
tag dygtig Del i Exersitsernc, at dine Been kan blive stærke og ikke skjæve, 
saa at din Gang og Holdning bliver meget bedre end den er, og lad aldrig den 
Glæde og Sands du har for Naturens Skjonheder og dens rige og vidunderlige 
Mangfoldighed kjølnes; der er for det aabne Øje en uendelig Kilde til Glæde og 
Taknemmelighed mod Forsynet.« 

En Mængde af Brevenes Aforismer og gyldne Leveregler kunde godt fortjene 
Plads mellem »Sonnes udødelige Forskrifter«. F. Eks. »Af Bøger lærer man 
meget, men man lærer mere ved forstandig Selvbetragtning.« »Intet ødelægger 
et Menneske mere end altid at have gode Dage, og selv de mindste Ting kunne 
blive til Glæde for os, naar vi have Følelsen af at have gjort den Nytte, som 



414 

Verden forlanger af ethvert Menneske.« »At ndvikle Villien og at sætte den igen- 
nem hvor det er nødvendigt, er det man kalder (character, og paa denne kom- 
mer del mest an her i Verden, hvor Vrovl og Dovenskah for det meste altid or 
Aarsagen til, at det gaaer Folk daarligt.« Ofte henleder Marstrand sin nnge Søns 
Opmærksomhed paa visse Skær, der har været farefulde for ham selv under 
Livets Sejlads. Man skal vel være strengt sanddru, men dog altid hensynsfuld i 
Omgangen med sine Medmennesker og aldrig paatrængende med at sige dem 
Sandheden. »Kun en Ting vil jeg paalægge dig og som du i enhver Livsgjerning 
vil have Nj'tte af, nemlig: Enhver Ting, du begynder paa, gjør den saa blot fær- 
dig, saa godt du kan, men hold ikke op paa Halvveien. Det er en Lære, som jeg 
desværre ikke har fulgt, hvorved mangt et Arbeide er bleven reent spildt. Med 
den Grundsætning begynder man heller intet Arbeide uden at forberede sig der- 
til med Alvor og Tienkning. Har man da begyndt rigtigt, saa gaaer Fuldendelsen 
hurtigt og let, hvorimod hurtig Tagenfat uden Overlæg slrax avler Tvivlraadig- 
hed og saa er Arbeidet lidt sjiildt. Jeg vil udskrive en Sætning af en Afhandling 
om Tvivlraadigheden, som jeg synes er sand.« Her følger et meget langt Citat, 
i hvilket der blandt andet siges: »Og naar du skal raadslaae, saa læg ikke Vind 
paa at udfinde mange — eller, hvad der endnu er værre, — særdeles fint ud- 
tænkte Bestemmelsesgrunde (de haandgribelige ere de bedste); men beflit dig 
hellere paa at udfinde den ene Grunds Fortrin for den anden; og saasnart du 
har indseet, paa hvilken Side Overmagten thides, saa tillad dig ikke selv uaf- 
ladelig at raadslaae om igjen.« Var Marstrand maaske selv Forfatter til »Af- 
handlingen om Tvivlraadigheden <? 

Han var bleven en højst alvorlig Filosof. Og som de fleste gande Filosofer 
saa han undertiden misbilligende paa Verdens skæve Gang. »Herhjemme er det 
svært at fortjene det daglige Brod og bliver vanskeligere hver Dag, da Nøisom- 
hed og Arbeidsomhed tager af og Forlystelsessj'ge og Svindel tage til.« Han har 
hvasse Udfald mod moderne Idéer som f. Eks. Emancipationen, for hvilken hans 
Uvilje jo iøvrigt ikke var ny. Men han glæder sig dog over i mange Forhold her- 
hjemme at se Fremskridt og Udvikling, og ønsker kun sine Landsmænd »nogen 
mere Foretagelsesaand a rAmerique«, større Dygtighed til at bruge de Kræfter, 
der findes, men ikke fuldt ud udnyttes. Den gamle Filosof har endnu Ynglinge- 
Tanker. Og Brevenes tunge Alvor brydes eller krydses dog undertiden af Spøg 
og Skemt. Marstrand ligner sig selv fra gamle Dage, naar han f. Eks. besvarer 
Pouls Klager over Pensionen paa Frederiksværk saaledes: »Dine Sorger med de 
haarde Ærter og de andre ublide Haardheder hos din kjære Frue ere jo slemme 
nok, og det er heldigt at de kunne raades Bod for om kort Tid ; dog mener jeg 
at en høflig Anmodning i saa Henseende til Fruen vil blodgjøre hendes Hjerte 
og Ærterne.« 

Marstrand arbejdede nu mest paa store, alvorlige Opgaver med bibelske eller 
historiske Emner. Lystighed kunde være ham ret generende. »Fru Jerichau gjør 



415 

et Fandens Spektakel med Maskerader og anden Galskab.« Alligevel kunde han 
endnu undertiden fristes til at fremkalde Minderne om Dansen i Italien og Karne- 
valet i Rom. Han havde heller ikke mistet Kærligheden til Cervantes og Holberg. 
Og naar han fremstillede deres Figurer, kunde hans gamle Lune endnu fejre 
fuldt saa glimrende Triumfer som nogensinde før. 

I 1867 malte Marstrand et stort Antal Portrætbilleder, gode og mindre gode. 




Holbergs »Den politiske Kandestoher« (Collegium politicuni). Mail 1S68. 

det anselige Portræt af Højesteretsadvokat Brock, det lidet fremragende Knæ- 
billede af N. W. Gade, Portræter af den Hageske og Puggaardske P'amilje (der- 
iblandt det i August paa Hjuleberg i Halland malte Portræt af Rudol[)h Pug- 
gaard), Portrætter af sine Kunstnervenner (derimellem Frederiksborg-Samlingens 
Portræter af Jørgen Roed og H.V. Bissen). Samtidigt arbejdede Marstrand fra 
Tid til anden paa det store Nadverbillede, og i Slutningen af November forLæl- 
ler han, at han er begj'udt paa »forskjellige Holberg-Billeder«. De fortrinlige 
Skitser og Anlæg til et paatænkt Maleri af Jepjie paa Baronens Slot er tidligere 
nævnte; et vistnok samtidigt paabegyndt Billede af Disputscenen i »Erasmus 
Montanus« blev staaende ufuldendt og senere skaaret itu. I det følgende Aar, 
1868, malte Marstrand et af sine allerbedste Holberg-Billeder, en nv Fremstil- 



416 

Ung af Collcgiuiii polilicum, mod Marslrands Sa'dvanc lige saa lel, friskt og 
overlegent malt som han ellers i Heglen kun dristede sig til at behandle sine 
Skitser. 

Marstrand har bevaret (Irimdtrækkene af Kompositionen i det a-ldre, 1852 
udstillede Billede, men rigtignok givet den mange og va^entlige Forbedringer. 
Interiøret har vundet meget. Atlas, der slæber paa Verdenskuglen, er som Stats- 
mandens rette Sj'mbol henflytlet paa Kakkelovnen; Stuen faar sit klare og 
smukke Lys fra et højt, halvt dækket Vindu, der er laant hos Pieter de Hooch: 
over Indgangsdøren pranger Kandestøberens klassiske Yndlingssentents, som 
Marstrand havde saa vanskeligt ved at tilegne sig: Qui nescit simulare, nescit 
regnare. Men Figurkarakteristiken har dog vundet endnu mere end Skildringen 
af Interiøret. Herman von Bremen har Borgmesteren i Maven og Borgmesteren 
i Minen, medens den gamle, blodrige, bidske Gert Bundtmager rejser sig ved 
det væltede Krus for at smide Geske paa Døren. Richart Børstenbinder synes 
for Marstrand at have delt sig i to Figurer. Det er jo ham, der har oplæst Ny- 
hederne i Avisen, og som over Brillerne stirrer forundret paa den Kvinde, der 
tør forgribe sig paa Kollegiets vise Præsident. Men det er i hvert Tilfalde hans 
Aandsfælle, som, med Hatten paa Hovedet, Stokken under Armen og Haanden 
ved Hagen, sidder fordybet, fortabt i sin egen Tankeløshed, saa han paa given 
Foranledning utvivlsomt vil »votere som en Børstenbinder«. Frantz Par3'kmager 
ser paa den rappe Geske med en Bestyrtelse, der lader formode, at han selv har 
en Rasmus hjemme; den unge Frantz Knivsmed, Kollegiets bedste Hoved, iagt- 
tager Herman. Den svedne og fordrukne Sivert Pose-Kigger med de kæmpestore, 
graadige Hænder tj'gger paa Kridtpiben og vender Hovedet bort fra Bordet; der 
er jo de Tilfælde i Livet, hvor en Posekigger helst maa lade som om han intet 
ser. Stærkest interesseret er Henrich, en ægte københavnsk Læredreng, der sy- 
nes, at »den er gruelig gal« og gennem Miner og Fagler udtrykker sit »Kmme, 
naara, naadadadal« Fra det tilstødende Køkkenrum stjæleren smilende Kokke- 
pige sig til at kaste et Blik ind paa Krigsskuepladsen, hvor Døren i Baggrunden 
aabnes for en ny Gæst, — iøvrigt et af Marstrand paafaldende hyppigt anvendt 
Middel til at forøge Komi)ositionens Liv og bryde en død Flade. — 

Billedet udstilledes paa Foraarsudstillingen 1869 sammen med Portra-terne 
af Høj'en og Arkitekt Chr. Hansen, det lille, fra Dorthe Biehls Breve inspirerede 
Billede af »Et ungt Ægtepar«, og det store, omsider efter 10 Aars Overvejelser, 
Forberedelser og Arbejde fuldførte Hovedvæn-k: »Parablen: Den .store Nadvere.« 
To Smaabilleder, Marstrand indsendte til Udstillingens anden Ophængning, 
viste endnu andre Dele af hans omfangsrige Repertoire. Det ene var et med ve- 
modige Tanker paa hans glade Bryllupsrejse malt Erindringsbillede fra Dalarne, 
det andet et maaske med næsten lige saa vemodige Tanker paa hans glade Ung- 
domstid malt Erindringsbillede af »Hjemfart. Rom i Oktober«. En F"amilje, der 
har fejret Oktoberfesten uden for Roms Mure, kører tilbage til Byen, da Solen 



417 



^i^m 



er ved at dale. Husfaderen, der har faaet sig en lille Rus i Osteriets fortræffelige 
Vin, er ikke nogen helt paalidelig Kusk for Konen med det lille Barn og den 
unge Pige med Tamburinen. Skyggen stiger op ad Havemuren, langs hvilken en 
ung Jæger, niaaske den unge Piges Ven, vandrer med sin Hund hjem fra en Re- 
kognosering i Kampagnen. 
Marstrand havde lovet 
sig selv, at hvis det virke- 
ligt lykkedes ham engang _^:r^' '\~:: 
at blive færdig med det 
store Nadverbillede, saa 
skulde han have en Rejse 
til Italien som Belønning. 
Han holdt sit Løfte. Straks 
efter at han havde indleve- 
ret Billederne til Udstil- 
lingens anden Ophæng- 
ning, rejste han i Følge 
med P. C. Skovgaard og 
Litograf Kittendorff med 
Dampskibet til Liibeck, 
»og saa skynde vi os igjen- 
nem Tydskland for at naae 
Rom inden det bliver alt- 
for hedt.« Han havde ikke 
været der i over 20 Aar. Og 
sidst (1845—48) havde han 
jo fundet Rom meget for- 
ringet fra Tiden for hans 
første Ophold i ItaHen 
(1837—40), slemt paa Vej 
til at ødelægges af »den 
saakaldte Kultur«. Det syn- 
tes da uundgaaeligt, at han 

maatle lide store Skuffelser ved at se Landet gennemskaaret af Jernbaner og 
oversvønnnet af Turister. Men Brevene fortæller ikke om saadanne Skuffelser. 
Han saa paa F"orandringerne med en gammel Filosofs kloge Øjne. »Her i Kirke- 
staten,« skriver han fra Rom d. 15. Juli til Poul, »er der meget at forbedre, i det 
øvrige Italien er Fremgangen synligere. Jernveiene ere ganske betydelige Ar- 
beider, hvor de passere Bjergene, — du faaer dem maaskee engang at see, — 
dog ere vel alle disse Menneskeunderværker intet imod de amerikanske. Har 
du læst om John Ericson, der alene har paataget sig at bygge en Krigsflaade til 

27 




Landevejsscene i Italien. 



418 



Spanierne; det er en stolt Karl. Naar Italien først har faaet de tidlif^ere Slave- 
lænker helt rystet af, saa er det saa uniaadclii^l rigt paa Hj;elpenii(ller, al det 
vilde være skammeligt om det ikke atter naaede sin tidligere Anseelse som det 
Land, hvorfra Culturen gik ud over hele Europa.« 

I et Brev til Thiele''' heretter Marstrand den 12. Juni: »Kfter et meget ind- 
holdsrigt Besøg i Florentz og Rom, hvor jeg forefandt Alt ved det (lamle, især i 

Rom og kun fandt, at 
jeg selv var blevet 20 
Aar ældre og havde 
betydelig mere Vand i 
Blodet end før, saa 
sidde Skovgaard og jeg 
og Kitten dorlT her i 
Subiaco midt i Abru/- 
zerne og nyde Somme- 
rens P'riskhed og dei- 
lige Luft uden at være 
trykkede af Hede eller 
plagede af de bekjend- 
te Sorte. Vi bruge Ben- 
ene og Øinene mere 
end Fingrene, thi det 
er meget vanskeligt i 
al denne Rigdom at 
lade sig nøje med det 
Lidet, man nuilig selv 
kunde faae fat paa, saa 
Udbyttet hidtil kun 
har været saa at sige til 
Kroppens Tarv, hvil- 
ket jo forøvrigt var min 
Hovedhensigt med Rejsen, at samle nogle Kræfter til de Aars Arbeide, der fore- 
staaer, og hvad det angaaer, troer jeg allerede at have vundet adskilligt, thi jeg 
føler ikke længer den Træthed, som før saa ofte plagede mig, og saa vil jeg vente 
paa Musernes Gunst, om det skulde falde dem ind at befrugte mig med en eller 

* Brevet er — ligesom flere af Urevene til J. M. Thiele, Troels Marstrand og Troels Smith — 
desværre her citeret efter RaiTenbergs Bog. Vel er Raffenbergs Omskrivninger af Marstrands 
senere Breve ikke fuldt saa omfattende som Omskrivningerne af de tidligere, men en .levnforelse 
med Originalerne, hvor disse er bevarede, viser dog, at R. ogsaa i sin Afskrift af de senere har 
tilladt sig mangfoldige Smaaændringer og nndertiden endog omdateret Brevene. l,F. Eks. Da- 
teringen paa det Brev, der nævner Fuldforeisen af det store l'niversitctsbillede, 27. Juli 1871 i 
Stedet for 27. Sept. ; — ogsaa Dateringerne af de to hos R. før dette aftrykte Breve er urigtige.) 




Jægeren faar Lærkerne stegle. 



419 



anden Idee til Billeder.« — Udtrykket, at Marstrand i Rom »forefandt Alt ved 
det Gamle,« bør dog ikke tages for bogstaveligt. Han siger selv, at Kunstnerne 
ikke mere spille »første Violin«, de Fremmede er blevne for talrige, »og det 
gamle Liv, men som jo rigtignok havde sit naturlige Centrum i Thorvaldsen og 
de andre Gubber, er reent forsvundet.« Dog beklager han ikke, at Kunstnerne 
har ophørt med at slaa sig ned i en længere Aarrække, »nu kan hvert Land 
maaskee bedre uddanne 
sine egne Kunstnere, det 
vilde da idetmindste være 
naturligere.« 

Det var sandt, at han 
havde faaet »betydeligt 
mere Vand i Hlodet.« 
Han følte sig gammel og 
skrøbelig, var undertiden 
træt, ofte mismodig. »Pas 
godt paa dine Øjne,« 
skriver han til Poul, 
»de vare undertiden lidt 
svage; med mine gaaer 
det tilbage, jeg kan ikke 
længer see ret skarpt og 
tegne smaa Ting kan jeg 
ikke, men jeg er ogsaa 
snart de 60. Forøvrigt er 
jeg rask og sveder dyg- 
tigt, men kan dog ret 
godt marschere.« »Ak 
ja,« skriver han i August 
til Broderen Troels, »det 
er dog vel det Bedste, 
naar man bliver ældre, at man kan være noget for Børnene, thi Forhaabningerne 
for En selv voxer ikke med Aarene. Jeg, som har al denne Verdens Herlighed for 
Øinene, seer dog med temmelig Ligegyldighed paa det og er snarere noget træt 
deraf end egentlig nydende. Men nu skulle de Unge begynde.« 

Efter en Udflugt til Neapel og Omegn slog Marstrand og hans Rejsefæ'Uer sig 
i Efteraaret til Ro i Olevano. »I Dag,« skriver han herfra den 7. Sept. til Thiele, 
»er Campagnen og Volskerne indhyllede i lange Regnskyer, saa vi maa sidde 
inde. Vi leve forøvrigt her en Art Familieliv. Det er her, hvor E. Meyer har levet 
saameget, og det er rart, at hans Minde lever endnu her saa stærkt. Familien 
her har han gjort meget Godt; det er gaaet noget tilbage for den. Konen er en 




Del genstridige Æsel. 



420 

Datter af den, der liavde Huset, da jeg sidst var her — Cecco Ronsi — han blev 
stukket i 1848. Datteren har 5 deilige Hørn, men som hun ikke har Raad til at 
lære andet end det. Huset formaaer. Vi tage Deel i alle dens (ilæder og Sorger, 
og der er en Ligefremhed og en Fiinhed i disse Menneskers Levesæt, som 
mangengang forbauser. 

I dette Øieblik kommer et Tog Bonder fra en langt bortliggende By syngende 
» Viva Maria« i en Pilgrimsgang til Genazano imorgen, hvor der er en stor aarlig 




Et Pilgrimstog. 



Fest til Ære for Maria di buon consiglio. Vi ville ogsaa derhen i Forening med 
Familien. Jeg har seet disse Tog før drage syngende fra Byerne rundt omkring, 
og det kunde give et mageløst Billede, naar man kunde gjøre det, men dertil 
hører et ordentligt Studium. Dette skitserende Væsen interesserer mig ikke mere, 
og det Andet kan man ikke magte. Men for at det ikke skal blive bare Lamen- 
tationer, saa vil jeg holde op og imorgen hente et godt Raad hos Madonna, hvor- 
dan man skal lære at finde sig tilrette i Taalmodighed og Ydmyghed.« 

Er det maaske en Erindring om denne Dag, Marslrand har fæstnet i den 
S. 366 gengivne Tegning og i en mesterlig, gyldenttonet, farverig Skitse? Teg- 
ningen gør dog Indtryk af at være nogle Aar ældre, og i Skitsen, der i Hoved- 
sagen gengiver Tegningens Komposition omvendt med en rigere landskabelig 



421 

Baggrund og en højere Luft, er Figurerne vistnok forst efter Marstrands Hjem- 
komst indføjede i Landskabsstudiet. Skitsen staar i Henseende til Alvor, Stor- 
ladenhed, Stemning og Skønhed uendelig højt over ALirstrands Ungdomsforsøg 
paa at behandle ligeartede Emner, men beviser dog vel ikke, at Marstrand paa 
sin sidste italienske Rejse havde lært noget væsentlig Nyt. 

Og det havde han dog lært. Det fremgaar maaske ikke just af de legemsslore 
Studier efter karakteristiske Modeller, det smukkeste og mærkeligste af dem er 




Kvinder knuser Majs. 



et ikke helt fuldført Billede af en ung Sabinerinde, der smilende giver sin tykke 
Dreng Die; Drengens friske Livfuldhed kan virkeligt bringe Rubens' Mesterskab 
i Erindring. Men Skitserne og Inleriorstudierne viser os, at Marstrand i 1869 
har faaet et nyt Syn paa Italien. En let behandlet, noget brunlig, men udmærket 
afstemt Skitse viser nogle Kvinder, der i et fattigt Rum, fra hvis aabne Vindu 
der er Udsigt til den klare Luft og de blaa Bjerge, er ivrigt beska^ftigede med at 
knuse Majs. Mellem Marstrands Tusinder af ældre Tegninger med italienske 
Motiver hører selv en flj'gtig F' remstilling af Italienere i Færd med alvorligt Ar- 
bejde til de allerstørste Sjældenheder. Marstrand synes i 1869 at have set, at det 
Folkeliv, der kun var en broget Karnevalsfest, tilhørte Fortiden, Traditionen, 
maaske i Malerkunsten Konventionen. Han iik ikke længere Øje paa de skønne, 



422 



lystige — eller 1 alt Fald morsomme — Italienere, der tilbragte hele F.ivet med at 
danse, spille, synge og holde Kommers. De var døde, og han anede, hvorfor de 
var døde. Thi han delte jo ikke blot sine gode Værters (ilæder, men ogsaa deres 
Sorger. Og han stiller i Brevet til Thiele sig selv og andre det Spørgsmaal: »Alle 
tigge og i dette velsignede Land er det ikke langtfra, at Folk sulte. Hvori ligger 

nu det?« 

Sagtens er det Stadse- 
stuen hos Familjen i 
Olevano, Marstrand har 
fremstillet i et mærke- 
ligt Interiørbillede. Mær- 
keligt allerede derved, 
at der slet ikke er noget 
mærkeligt ved Motivet, 
intet af det livfuldt for- 
tællende Indhold, han 
gerne og udmærket godt 
gav selv de flygtigste 
Omrids. Til højre sid- 
der to Smaapiger ved et 
næsten afdækket — el- 
ler endnu ikke dækket 
— Bord, i Baggrunden 
en syende Pige ved et 
Vindu, til venstre staar 
en Kone i Profil ret op 
og ned ved Siden af en 
ærværdig Renæssance- 
stol, der fuldt saa meget 
som nogen af Figurerne 
drager Opmærksomhe- 
den til sig. Kun Behandlingen af en rent malerisk Opgave giver dette letmalte 
Billede eller Studie Interesse. Men Tonen er ogsaa af større Skønhed og Fylde 
end Tonen i noget af Marstrands ældre Arbejder; det ligner ikke dansk Maler- 
kunst fra Marstrands Tid; det er forud for sin Tid; ingen af de franske Maleres, 
danske Lærlinge har iagttaget og gengivet Valørerne med større Skarphed og 
Finhed. Marstrands smukke Studier fra hans første italienske Rejse er kun 
farvelagte Tegninger i Forhold til dette Interiorbillede, som er et fuldt moderne 
Maleri. 

»Da Tiden til at arbeide noget synderlig er for kort, indskrænker jeg mig 
mere til Betragtning og haaber Udbytte deraf i Hjemmet,« skriver Marstrand i 




Italiensk Moder (ufulilendl; Maleriet er senere beskaarct i oval Korin). 



423 

et af Brevene til Poul. Han tegnede mere end han malte. Adskillige Landskaber, 
men endnu flere StafTagefigurer, Æselsryttere, Fædre og Mødre med deres Børn, 
Kvinder, der vandrer afsted med tunge Byrder paa Hovederne og samtidigt 
hasper Traad af Haandténen. Smaat og sirligt kunde han ikke længere tegne, 
han skitserede fyndigt, ofte med Pensel og Tusch eller Vandfarve; men i disse 
lette, flygtige Tegninger er Karakteren, Livfuldheden, Skønheden i Linjer og 
Bevægelser grebne med Ørnesikkerhed. 




studie fra llali^ 



Han genfandt mange Yndlingsemner fra sin første Romerrejse og fremstillede 
dem i ny og bedre Variationer: Faderglæde, Moderglæde, Pigerne ved Brønden, 
Jægerens Hjemkomst, — Jægeren faar de Lærker, han har skudt, stegte paa 
Spid i Kaminen, ved hvilken han varmer sine P'ødder. — Af helt ny Billedmo- 
tiver var der især et, der interesserede Marstrand stærkt og som han aabenbart 
har haft til Hensigt al fremstille i et stort Maleri. Der findes mange Udkast til 
Kompositionen, de fortrinligste er to store Vandfarvetegninger i Kobberstiksam- 
lingen og en oljemalt Skitse: Italienske Landboere er en Sommermorgen paa 
Vej til Byen, hvor de skal sælge Grise, Faar, Grøntsager, Hør, Linned og andre 
Varer. Byrderne er delte mellem Kvinderne og Æslerne, en Moder fører sin 
Dreng ved Haanden, en Fader rider med sin lille, trætte Pige bag sig paa et af 
de mismodige, tungt belæssede Æsler, en Dreng trækker afsted med en af de 



424 

sorte Grise i en Snor, en livlig Gris, der finder interessante Ting paa Vejen og 
iicke synes at det haster med al naa Hven. Marslrand har et Øjehliii l;vnl<t paa 
al lade Toget hilse ærhødigt |)aa en doven Præst, der rider sig en Morgentnr, 
men alter opgivet denne Tanke; Hilledcl er smukkere uden Præsien. Del er et 
Hverdagsbillede fra det Italien, hvor der taalmodigl bliver stridt og lidl Ibr af 
skalle Føden til sultne Munde, oggrundlorskelligt i Karakler fra alle Marslrands 
ældre italienske Fest-Billeder, baade ejendommeligere og linere i 0|)fattelsen end 




Landboere paa Vej til Byen. (Stor VandCarvetcgning.! 



Fremstillingerne af Anfonius-Festen og Oktober- Festen, Lj^stighed i Osterierne 
og udenfor Osterierne, Dans i Rom og Dans paa Ischia. Men trods Motivefs 
Hverdagspræg har den storladne Komposition en virkelig festlig Skønhed, Ha- 
ven med de dunkle Cj'presser bag den gamle Mur, Ruinen paa Klippefoppen 
foran de skønne, fjerne Bjerge, den blaa Himmel og det gyldne Lys vidner al- 
ligevel om, af Italien fremfor noget andet Land er — eller i alt Fald kunde og 
burde være — et Paradis paa Jorden. 

Billedet blev ikke malt. Som utallige andre af Marslrands bedste Billedfanker 
fik ogsaa denne kun Form i løfterige Udkast. Men det er jo i alle disse gv-ldne 
Løfter, Marsfrands Kunstneraand lyser renest og klarest. 

Ved sin Hjemkomst til København har Marstrand sagtens underkastet sine 



425 

Mappers mange Koni|)ositi()nsu(lkast med italienske Motiver fra tidligere Tid et 
kritisk Gennemsyn, og maaske undret sig over, hvor meget Tiderne og Synet 
paa Menneskene forandres. Han er dog stanset ved et, der slet ikke lignede alle 
de andre, en Blyantstegning, han mindedes at have tegnet i Rom 1838, og som 
interesserede ham saa meget, at han gav sig til at rette og forbedre den med 
brede Strøg af Tusch og Vandfarve. Det er den S. 48 gengivne Tegning, hvis 
Emne nu var lileven ham saa kært. Den fremstiller Hjemkomsten til de Moderløse. 




Den l>riste(ie Timiburiii. 



■w^i 



ét 






HansTnusen bcskyller Biskop Roniiow mod Ivobenliavns Borgere. 



XXI 

UNDEii sit Ophold i Italien 18()9 havde Marstraiid ofte tænkt med Uro paa 
det Sand, der randt i hans Timeglas, medens han spildte sin kostbare Tid 
paa en Rejse, der syntes ham en Ferierejse. »Dersom jeg ikke havde foresat mig 
denne Rejsetid,« skriver han i September fra Olevano til Thiele, »og dersom jeg 
ikke var afhængig af Skovgaard, som skal blive et halvt Aar borte, saa var jeg 
forlængst hjemme, thi det synes mig, som om jeg har saameget at gjøre.« 

Den største og vigtigste af de mange Opgaver, der ventede ham hjemme, var 
den Opgave, han allerede i 1846 havde ønsket sig, men dengang neppe havde 
tnrdet gøre sig Haab om nogensinde at faa; Udsmykningen af Universitetets 
Festsal med en Række Malerier, fremstillende Emner af dansk Kulturhistorie. 
Inden Rejsen var Marstrands Skitser til de tre Billeder paa Salens Hovedvæg 
blevne godkendte, og Universitetet havde paa Finansloven 1869 — 70 faaet Fuld- 
magt til at anvende 5000 Rd. paa at lade det store Midtbillede udfore. 

Dette skulde vise Universitetets Indvielse i Vor Frue Kirke den 1ste Juni 1479, 
Universitetslærerne, der efter Messen og Indvielsestalen fremføres for Kong 



427 

Christian I. For Sidebilledet til venstre var Emnet Hans Tausen og Joachim 
Rønnow; — da Tausen af Rigsraadet 1533 paa Københavns Raadhus var bleven 
dømt til at rømme Sjællands og Skaanes Stift og indstille sin Virksomhed som 
Prædikant og Skribent, maatfe han beskytte sin grumme Modstander mod den 
ophidsede Folkehob og ledsage ham hjem til Bispegaarden. — Sidebilledet til 
hojre skulde fremstille Tyge Brahe, der ved Uranienborg modtager den lærde 
Konge Jakob VI af Skotland, senere Jakob I af England; — efter sit Bryllup med 
Christian IV's Søster opholdt Kongen sig 8 Dage paa Hveen og skænkede Tyge 
Brahe til Minde om sit Besog nogle af sine latinske Vers og en engelsk Hund, 
der senere skal have foraarsaget (Christopher Valkendorfs Fjendskab mod Tyge 
Brahe: Rigshofmesteren havde til Tyge Brahes P'orbitrelse sparket Hunden, da 
den gøede ad ham. — 

Hvis Julius Langes berømte Definition af Kunstværdien som »den Værdi, 
Emnet har haft for Frembringeren, hvilken Værdi Emnet atter gennem hans 
Fremstilling faar for os«, var ganske uomtvistelig, vilde disse Billeder neppe have 
Udsigt til i Kunstværdi at kunne maale sig med adskillige andre af Marslrands 
Arbejder, i hvilke han klarere — i Spøg eller Alvor — har kunnet fortælle os sit 
personlige Syn paa Livet og Menneskene. Vel havde han Ærbødighed og Inter- 
esse for den verdensberømte Videnskabsmand, ved hvis Grav der var sagt: »Der 
var intet Opdigtet og intet Hykleri hos ham, men han sagde Alt rentud, hvilket 
ogsaa var Aarsagen til det Had, der af Mange blev baaret til ham.« Vel havde 
han den største Agtelse for den djærve og dygtige Reformator, der havde givet 
de fede og dovne Munke saa mange Ubehageligheder, digtet den gode Vise om 
Sandhedens Pilgrimsgang paa Jorden, og sagt de tungsindige Ord: »Den Dag, 
jeg ikke føler Smerte, frygter jeg for, at Gud ikke er mig naadig.« Og sikkert 
regnede Marstrand det for at være en meget priselig Gerning, at Christian I havde 
bidraget til at ophjælpe Danmarks Kultur ved at oprette et Videnskabernes Asyl 
i København. Men alligevel havde han slet ikke samme varme Sympati for 
Christian I som for Christian IV, var afgjort mindre inderlig forelsket i Tyge 
Brahe og Hans Tausen end f Eks. i Don Quixote og Sancho Pansa. Ingen lyri- 
ske Følelser kunde gøre Universitetsbillederne til fristende Opgaver for ham. 
Det var officielle Emner, og Marstrand opfattede dem ikke anderledes. Gamle 
Eckersberg havde maatte trækkes med og sukke ved Emner af ganske lignende 
Art, da han skulde levere Historiemalerier til Christiansborg. Christian I, der 
indvier Universitetet, formaaer neppe at røre Hjertet eller opflanune Følelsen i 
højere Grad end Christian I, der lader sig hylde paa Viborg Landsting. 

Der er Grund til at fremhæve dette, netop fordi Marstrands Kunst ellers i 
ualmindelig rigt Maal er gennemtrængt af Lyrik. Saaledes var hans Kunstner- 
ejendommelighed; mange antager med Urette, at enhver Kunstners Virken nød- 
vendigvis maa bære det samme Præg. Hvor snilde Slutninger der fra Emneval- 
get end er dragne f. Eks. om Shakespeares personlige Forhold, er disse Hypo- 



428 



teser dog ikke heil solidt grundfæstede. Kl virkelig lyriskl Udhnid hos Shake- 
speare er Hainlcls IJelraglninger over Skuespillerens belagende mesterlige Fore- 
drag. »What's Hecuba to hini, or he lo HecubaV* Del er Kunstnerens Glæde, 
Stolthed, IJegejslring over den Kunstnerlanlasiens vidunderlige Tryllemagt, der 
tillod Sbakesjjeare selv — og en Maler som Rubens — at indJ)læse ethvert Stof 
det levende Livs hede Aande. IUd)ens malle med største Glæde oflicielle Hestil- 

ling.sarbejder, endog ret 
stupide Allegorier; et- 
hvert Eninefaar jo Vivrdi 
for den Genius, som 
magter at meddele Frem- 
stillingen af del fyrigt 
Liv, straalende Farve, 
Stemning og Karakler. 
Lyrikens Sodme giver 
sikkert Kunstvæ-rkerne 
en egen kostelig Smag, 
men Kunstværdien er 
dog kun den Skønheds- 
værdi , Kunstnerens Ge- 
nius formaar at give det 
Emne, han behandler, 
hvad enten Emnet i sig 
selv for ham personligt 
har været af større eller 
mindre Værd. 

Dekorationen af Uni- 
versitetets Festsal havde 
forekommet Marstrand 
en fristende Opgave, fordi 
den bød ham Lejlighed 
til Forsøg paa at »give slige Billeder ved Siden af den strængere architektoniske 
Form en livlig og malerisk« (S. 114). I Christian IV's Kapel var den strenge 
arkitektoniske Form maaske vel meget ofret til Fordel for det Livlige og Male- 
riske. Han haabede nu at naa Idealet nærmere, Universitetsbillederne skulde 
have fastere monumental Holdning, en mere stilfuld Holdning. Og med over- 
legent Mesterskab har han i sine Kompositionsskitser løst en særdeles vanskelig 
Opgave let og simpelt, virkelig genialt. 

Et solidt og glimrende virkningsfuldt Tyngdepunkt for hele Va^ggens Deko- 
ration dannes af det store Fløjalter, der i Midtbilledets Centrum udfolder sin 
gyldne Pragt mod et hvidt Kirkeinteriørs stemningsrige Baggrund. Marstrand 




HansTausen beskytter Biskop Rønnow. Skitse til et for Universitetets 
Festsal bestemt Billede, 



429 

har komponeret hele Væggen som et saadant gotisk Fløjalter. Hoved- og Midt- 
billedet, Universitetsindvielsen i Kirken, har, ligesom i de gamle Alterværker, 
strengest Højtidelighed, medens Sidebillederne, i Overensstemmelse med mange 
af Alterværkernes F'løje, har mere bevægede Optrin. I Modsætning til Hoved- 
billedet foregaar Handlingen paa Sidebillederne i fri Luft. Uden at Symmetrien 
foles som tvungen, afbalancerer Sidebillederncs modsvarende Grupper hver- 



LJA 


' : ■ ■ ■# 


! ■ 






/k 




■ 


L i 


..iåÉ^HJI^^I 


1 


;*i 








'"^-r' 




Hpfjj^^B^JI 


JHh^: . 


Jj 


^^^^k|''^ -4^, -i 


1^ '^^KKMu W 


^^^"1!j!^BbIsh^ 


i 


^^"mi^ÉJiBiB 




■HjUbHHMbi^gg^^ 


ji 



Frue Kirke d. 1 ste Juni 1479. Skitse til Billedet i Ui 



litclets Festsal. 



andre; efter de rette dekorative Love bevæger Hovedpersonerne sig udgaaende, 
midtpunktflyende. Baggrundsarkilekturen er af stor Virkning, i Midtbilledet 
Kirken, paa det ene Sidebillede el stemningsfuldt Stykke af det gamle Koben- 
havn, paa det andet den oslre Portal paa Uranienborg og de efter Planen i 
Astrononiiæ Instaaratæ Mechanica konstruerede højst ejendommelige Former 
paa Bygningens sydlige Observatorier. Baggrundsarkilekturen byggersig i begge 
Sidebillederne op mod de Salens korte Vægge nærmeste Ydersider. 

Til Fordel for Helhedsvirkningen har Marstrand givet Sidebilledernes Op- 
trin et ret stilfærdigt Præg. De københavnske Borgere, hvis folkelige Væsen 
skulde danne en morsom Modsætning til de elegante skotske Hoffolk paa det 
andet Sidebillede, nojes med at knurre mod den slemme Bisp; Hans Tausen 



430 

har afværget Stormen. Carl Bloch har tiistræht at give sit Billede af Motivet et 
mere rigt pulserende Liv, her llygter den gamle Skallepande for Pøblen, der 
raser vildt; men de stærke Bevægelser synes noget stivnede. (løvrigt var Joa- 
chim Rønnow dengang ingen gammel Mand, kun omlr. .'55 Aar, han var endog 
nogle Aar yngre end Tausen). Nogen nøjere Karakteristik af Billedernes enkelte 
Personer giver Marslrands Kompositionsskitser naturligvis ikke, de er let og 
løst malte med tynde Terpenlinfarver. Deres paafaldende Økonomi i Kolorilen 
lader tro, at det oprindeligt var Marstrands Hensigt kun at give Univcrsitetshil- 
lederne en mild og dæmpet P^arvevirkning. 

»Nu maler jeg paa Kraft,« skriver Marstrand d. 6. Fehr. 1870 til Poul, »og 
har tegnet Cartonen til det store Billede til Universitetet. Jeg har taget Wegener 
paa Værkstedet og jeg har god Nytte af ham. Jeg har meget at bestille og faaer 
maaskee en ny stor Bestilling til Banken. Jeg glæder mig til Sommeren, naar 
alle disse Arbeider skal i Gang.« »Jeg har uhyre meget at bestille,« skriver han 
d. 21. Marts, »og nu kommer denne urolige Udstillings Aabning og alle disse 
Akademi Møder. Jeg er igjen valgt Directeur paa 3 Aar, men naar jeg blot er 
rask, skal det allsamnicn gaae. Dygtig Arbeide gør Sindet friskt og saa maa 
Kroppen kjont skikke sig derefter.« 

Mere nedstemt og vemodig er Tonen i et samtidigt Brev til Marstrands Fætter 
Troels Smith: »Jeg veed ikke, om det gaaerdigsom mig, at om vi end ikke op- 
give Haabet om, at vor jordiske Gjerning skulde komme Idealet noget nærmere, 
saa maa man dog altfor ofte erkjende, at Sandsynligheden ikke er stor, thi med 
Alderen kommer Svaghed og Sandsernes Aftagen. Nu bliver jeg de 60 til Juul 
og saa tredser man af lidt efter lidt. Der er jo dem, som have en ubændig Livs- 
lyst og ere stolte og tilfredse med deres Virksomhed, saasom L A. Hansen og 
Geert Winther, men jeg hører ikke til disse. Jeg kan vel ikke sige, at jeg ikke 
har Lyst til mit Arbeide, men Resultatet tilfredsstiller mig ikke. Man burde dog 
i min Alder kunde gjore det med en vis Bevidsthed og Overlegenhed, — men 
pyt — Evnen mangler dog. Imidlertid er jeg sl;erkt beskjæftiget. Jeg har begyndt 
al male i Universitetet et stort Billede forestillende Universitetets Indstiftelse un- 
der (>hristian d. 1ste i den gamle Frue Kirke, heelt catholsk.« 

Marstrand havde omhyggeligt kalkeret Dragter fra et Kostymeværk, Af- 
bildninger af Ligsten og middelalderligt Kirkeinventar fra andre Bøger. Allige- 
vel har han i Billedet tilladt sig at anvende Kostymer fra en noget senere Periode 
end Tiden for Billedets Handling. I Kartonen og Billedet er Skitsens massive 
Alterværk heldigt erstattet med en fri Kopi efter Bruggemanns Alter i Slesvig, 
et Alter, der ogsaa tilhører en noget senere Tid, men som med Marstrands For- 
bedringer, der især bestod i Fjernelsen af adskilligt Sprinkelværk, gør en over- 
ordentlig statelig og karakterfuld Virkning. Efter Hoyens gode Raad havde 
Marstrand været i Malmø for at studere Sankt Peters Kirkens ægte gotiske 
Interiør, som Vor Frues i Kirkens oprindelige Skikkelse har været meget ligt. 



431 




Jacob VI besoger Tycho Brahe paa Uranicnborg. Skilsc til et Tor Ur: 



iitetets Festsal bestemt Billede. 



Rimeligvis skyldes det ogsaa Høyen, at Marstrand har lagt Meliolus" Medalje, 
det eneste autentiske Portræt af Christian I, til Grund for sin Fremstilling af 
denne Konge, og til Grund for hele Billedets Komposition. 

Kongen sidder i blaa Dragt og hernielinbræmmetPurpurkaabe under den røde 
Tronhimmel, der er bleven rejst til højre i Koret. Men Billedets virkelige Hoved- 
personer er snarere de Universitetslærere, der fremstilles for ham af den ær- 



432 

værdige og kunstforstandige Roskilde-Hisi<o]) Oluf Mortensen Hnden, som med 
sin røde Mitra og en pnvgtig Messekaahe over sin guldvirkede gronne Dragt 
staar ved Siden af Tronen. Peder Albertsen, der i Koln har opnaaet at blive 
l)aade Magister artium, Dr.jur og Licentiat i Medicinen, fremtrieder forst; Manu- 
skriptet til den Tale han lige har holdt in latidem scientidnim, Regis el alienrum 
holder han endnu i Haanden, og med bøjet Hoved modtager han Kongens Ud- 
nævnelse til at være det ny Universitets Vicekantsler. Nærmest Forgrunden 
staar med ridderlig Holdning en statelig og kløgtigt udseende Herre, der sætter 
højre Haand i Siden under en violet Kappe. Det maa være det juridiske Fakul- 
tets første Dekan, Adelsmanden Erik Nielsen Rosenkrantz, Magister artium og 
Doktor i den kanoniske Ret, tidligere Rektor ved Universiteterne i Erfurt og 
Greifswalde. Marstrand har ved denne Figur givet en smuk Æresoprejsning til 
»en Adelsfamilie, der har skja'nket Danmark flere fortjente Mænd.« Kanniken 
Jesper Henriksen fra Sandagergaard ser ud som en karakteristisk Repræsentant 
for den tørreste Teologi, ham vil Rektoratet over det ny Universitet blive over- 
draget. Bag Peder Albertsen ses Peder Skotte (Petrus David de Scotia), en la-rd 
og retskaffen Skolastiker, en tro Discipel af Aristoteles og den hellige Thomas 
Aqvinas; Marstrand har givet ham Professor Stephens' Træk. 

Nogle af Koret, der har medvirket i den store Messe de spirihi sancto, bøjer 
sig nysgerrigt frem fra Sangertribunen lige over for Tronen. Pedellen bærer 
frem over Kirkegulvet en mægtig Foliant med rødt Snit, en Dreng følger ham 
med Pen og Blæk ; Immatrikuleringen af de akademiske Borgere vil foregaa 
umiddelbart efter Professorernes Udnævnelse. I de gotiske Munkestole sidder 
en Række hojvise Autoriteter paa Rad omtrent som Akademiets Medlemmer 
paa Mødeafterne i P'orsamlingssalens Lænestole. Der er gode Karakterligurer 
mellem dem, saaledes den gamle svagtseende og foroverbojede Gejstlige i den 
graaviolette Dragt; i en anden af de gejstlige Herrer har Marstrand portræteret 
Professor H. N. Clausen, som vistnok havde haft en væsentlig Andel i, at dette 
Arbejde var bleven Marstrand overdraget. Marstrand har ikke nægtet sig den 
Spas at hensætte en af de fede italienske Munke ved det farvede Madonnabillede 
under Baldakinen. 

Rimeligvis vilde ikke Billedets Enkeltheder lige godt taale en nær Betragt- 
ning. Men paa Afstand, som Billedet ses og bør ses, gør det ved sin storstilede 
Holdning, sin lyse, straalende Festlighed, smukkere Virkning end noget af de 
Billeder, andre Kunstnere senere har malt i Universitetets Solennitetssal. At 
Baggrunden, som Wegener* har malt, er underlig valørfattig og lidet illude- 

* Marstrand nævner i sine Breve gentagne Gange Tlieodor \\'egcner — nu bedst kendt fra 
Illustrationerne i Fabricius' Danmarkshistorie — som en Medarbejder, af hvilken ban b.nr stor 
Nytte. Til perspektiviske Konstruktioner af Arkitekturhaggrunden i sine Billeder og til lignende 
Arbejde anvendte Marstrand undertiden nogle af Malerskolens flinkeste Kiever — derimellem 
Vilh. Pacht. Det havde været hans Onske i langt storre Omfang at kunne benytte sine Klever 
som Medarbejdere, men han synes aldrig at have gjort det, og der kendes ingen rimelig Hjemmel 



433 

rende, — der kommer intet Dagslys ind gennem Kirkevinduerne, — er slet ikke 
til Skade for Billedets Virkning. Denne havde maaske været tjent med en endnu 
større Farve-Økonomi paa enkelte Punkter; der er vel skrappe F"arvetoner i 
den gule Page med den grønne Kappe mellem Kongen og Drabanten i den sorte 
Rustning. — 

Samtidig med at Marstrand arbejdede paa dette betydelige Billede, var ogsaa 




Universitetets Indvielse i Vor Frue Kirke den 1ste Juni 1479. Billedet i Universitetets Festsal. 



andre Storværker i hans Tanker. »Dernæst har jeg en anden stor Opgave for,« 
skriver han d. 25. Marts 1870 i Brevet til Troels Smith, »nemlig at male til den 
nye Bankbygning i Trapperummet — 8 Alen bredt — legemsstore Figurer, og 
jeg har valgt Parablen om de anbetroede Pund, hvor den rige Mand er kommet 
hjem og holder Regnskab med dem, han betroede Pundene, og hvor den dovne 

for Weilbachs Angivelse i dennes Omtale af Billederne i Christian I\''s Kapel : >Marstrand havde 
yngre Kunstfæller til at hjælpe sig med de forberedende Arbcider ved disse store Billeder, og 
den Resignation, hvormed de havde stillet deres egne kunstneriske Fortrin til Mestrens Tjeneste 
og underordnet sig hans Tanke, har vistnok medvirket til den Fuldendthed i Form og F'arve, 
disse Billeder har faaet.« 

28 



434 

Svend kommer med sit ene Pnnd og fnar Skjiend. Dette Sujet vakte stor Sensa- 
tion hos l5ankheiTerne, og det varede la-nge, inden de gik ind paa det. Mig inter- 
esserer det meget af faa den Slags Billeder anbragte i saadanne verdslige Byg- 
ninger, hvor der konimci' mange Mennesker, som maaske netop deraf kunde 
tage Forargelse eller l)ringes til at tænke paa Noget ved dette Mammon. I Kir- 
ken har nu engang Præsten Ordet, der seer man ikke |)aa Billeder, men her kan 
Billedet i)rædike, om Nogen gider høre derpaa. 

Den bibelske Lignelse (i Matthæus Evang. 25 Kap. og Lukas I'^vang. 19. Kap.) 
stemte ganske overens med Marslrands egne Tanker. Den, der har laaet lem 




De beliopde Pund«. Den foiste Skilse til det for Natimialbankeii bestemte Billede. 



Talenter, bør bringe ti Talenter tilbage; Taine har et Sted med Rette sagt: »Jo 
mere man knever af den menneskelige Natur, des mere vil den ogsaa være i 
Stand til at yde.« Der var efter Marstrands Mening udmærkede Kræfter i Dan- 
mark, fuldt saa gode Evner som i noget andet Land, men den nationale Lad- 
hed, Ugidelighed, sjælelige Sovesyge, hindrede Kræfterne fra at udrette, hvad 
de burde kunne udrette. Danskerne fandt for let en vittig Undskyldning for at 
lægge sig til Ro paa den lade Side. Billedet skulde være dem et gavnligt Memento; 
Danmark burde ikke mellem Nationerne være den dovne Svend, der paa Regn- 
skabsdagen svarer sin Herre: »Jeg kendte dig, at du er en haard Mand, som 
høster, der du ikke saaede, og samler, der du ikke spredte: frygtende derfor gik 
jeg hen og skjulte dit Talent i Jorden; se, der har du, hvad dit er.« 

Hjemvendt fra sin store Udenlandsrejse sidder den rige Mand ved Regnskabs- 
bordet paa en llisebelagt Terrasse foran en Sidelløj af sit Palads. Gennem aabne 



435 

Arkader ses el Havneparli i sydlandsk Karakter; Skil)ene udlader de Varer, som 
Tjenere og Arbejdere over den store Phids l'orer til Slottet; alle de flittige Hier 
bringer Honning til Kuben. Skyldnerne stævner til Regnskabsaflæggelsen op ad 
Paladsets Trappe, bvor en Drabant bolder Vagt. I den første Karton og den l'ørst- 
nialte Skitse til Billedet bar Marstrand anbragt Regnskabsbordet og Hovedgru[)- 
pen til højre; Herren er i Skitsen [iragtfuldt khvdt i gul Underdragt og purpur- 
rød, bernielinsbraMuniet Kappe, Bordtæppet er stærkt grønt, ellers er I'arverne 
(benipede. Allerede ber er det brogede Liv paa Havne[)ladsen, hvor en Mand 




uDe betroede Pund«. Den anden Kaiion (il BanUbiHedet. 



bolder et Par vælige Heste, ypperligt angivet. I Kartonen er niaaske det runde 
Relief med Retfæ^rdigheden og et over Paladsets Dør indsat Relief af en Mand, 
der pløjer med et Par Okser, sa-rligt nuvrkelige, de synes virkeligt skitserede af 
en Billedbugger af allerføi\ste Rang. I den anden, større Karton og i den anden 
malte Skitse er Komi)osilionen omdrejet eller Spejlbilledet, i Figurernes Place- 
ring og paa alle Punkler kritisk revideret og ombyggeligl forbedret. Da den 
Billedet tilta'nkle Plads i Trapperummel baade har Lys forfra og fra venstre, 
er det ogsaa en va^sentlig Forbedring, at Udsigten over Havnepladsen er flyttet 
til højre; i det bele laget gør flere b\)rtrin i Kompositionen sig forst gældende 
ved en Betragtning af den Pkuls, den var bestemt til at udfylde. Farven er i den 
anden Skitse langl rigere og skønnere end i den første. Herren er ligeledes gul 
med rød Kappe, Bordtæppet stærkt grønt. Den anden Hovedfigur, Driverten, 
Dovendyret, er nu bleven glinnende vittigt karakteriseret, og er fortrinlig i Farve 

28* 



436 

med sin gule Turban, "raagroniie Kappe og graabrune Kjortel med det efTekt- 
fulde brede blaa Livbaaiid. l'dm;erket anvendt er den hvide Ka|)pe over den 
graarode Kjortel paa Tjeneren na-rmest Bordet. UduKerket er Virkningen af den 
hvide Plads, det blaa Hav, Fyrtaarnet, de Ijerne Bjerge, den glimrende, skin- 
nende, rent venetianske Sky paa Himlen. Der er her endnu mere straalende 
Festlighed end i Nadverbilledet, og Kompositionen er baade simplere, mere 
stortskaaren og friskere. Billedet lovede at blive et Pragtværk uden Sidestykke 
i dansk Malerkunst. 

Men det havde kun Lære og Budskab til Andre; Marslrand kunde nok staa 
til Regnskab for det Pund, der var bleven ham betroet. I et andet Billede vilde 
han præke for sig selv. Efter i Brevet til Troels Smith at have omtalt Universi- 
tetsbilledet og Bestillingen til Banken, tilføjer han : »løvrigt maler jeg ogsaa Tho- 
mas, der kaster sig ned for Herren, da han viser ham Vunderne, delte vil jeg 
skjænke til den nye Kirke, som skal bygges i Nyboder, men som der i øvrigt 
endnu ikke er begyndt paa.« 

Marstrand havde valgt dette Evne efter lang Betænkning. Hans gamle ny- 
testamentlige Yndlingsmotiver havde ikke tabt Tillokkelsen for ham, og mange 
andre af Evangeliernes Beretninger syntes ham fristende. F. Eks. Motivet for 
hans første akademiske Konkursbillede; nu saa hans Fantasi anderledes klart, 
hvorledes den hellige Familje drog til Ægypten ad øde, stenede Veje, eller i Dag- 
grybrød op fra en fattig Landsby, der havde skænket den Natteherberge. Han havde 
Lyst til at forsøge Fremstillingen af den krasseste Modsætning mellem Godt og 
Ondt: Kristus og Judas i Getsemane Have. Som særligt for Altertavler egnede 
Emner havde han tænkt paa Besøget hos Martha og Marie, paa »Noli me tan- 
gere«, paa den kananæiske Kvinde, der bønfalder Kristus om Hjælp, paa Kristus, 
der tilgiver Kvinden, som er greben i Hor. Foruden Kompositionsudkast havde 
han gjort Modelstudier til liere af disse paatænkte Billeder. Men han syntes 
maaske alligevel, at det var trøsteligst at tænke paa Herrens Godhed overfor 
den, der ikke viste sig helt stærk i Troen. 

Den tidligere Ejer af den ufuldførte Altertavle med den vantro Thomas har 
af Pladshensyn været nødsaget til at fraskære den et anseligt Stykke foroven; 
Billedets nu næsten kvadratiske Form er ikke dets oprindelige Format. Kun et 
af Hovederne, Apostlen Peters, er gennemmalt; dets noget skablonmæssige Til- 
snit er Billedets eneste Svaghed. Billedets Komposition og Farvegivning har den 
mest klassiske Simpelhed. Kristus er lige sv;evet ind gennem den st;rngte Dør 
og staar nu med sin hvide Glorie om Hovedet midt mellem de undrende Apostle. 
Hans hvide Ligkla^de og blege Kød har næsten samme blændende Lysskan"; 
ellers er Billedet nedstemt, da'uipet i Tonerne. Thomas knæler til venstre i 
vissentgrøn Kjortel og brun Kappe, den unge Johannes staar til højre i en dybt- 
rød Kjortel og blaa Kappe; med en lykkelig, næsten forelsket Mine betragter 
han den tilbagevendte Frelser og korslægger i Andagt Armene over Brystet. En 



437 




Den opstandne Kristus viser den vantro Thomas sine Vunder. Ufuldfort Altertavle. (Beskaaret foroven.) 



udmærket Studietegning, der viser Johannes i en plastisk smuk, men næppe 
fuldt saa udtryksrig Stilling, er et af Eksemplerne paa, at Marstrand under- 
tiden kan nærme sig Thorvaldsen og minde om Rafael. Vidunderligst er dog i 
Altertavlen selve Kristusskikkelsens Højhed, Skønhed og Finhed, Bevægelsens 
udsøgte Rytme, Udtrykkets sjæ-lfulde Mildhed. En saadan genopstanden Kristus 
havde Marstrand villet male paa Pillen i Christian IV's Kapel efter Biblens Ord: 
»Hans Skikkelse var ligesom Lynet, og hans Klædebon hvide som Sne« (Matthæus 
28, 3), men dengang havde han ikke magtet det. En saadan ædel og kongelig 
Fredsfyrste skulde paa Nadverbilledet have indbudt Staklerne til sin Herlighed ; 



438 

heller ikke dengang havde han naael sil Maal. I Allertavlens Anla-g er det lykkedes 
hani al fastholde det Idealhillede, der stod lysende og levende l'or hans Fantasi. 

Marstrand synes selv at have følt, at nu var den Tid inde, da han trods alle 
tekniske Bryderier dog havde nogen Udsigt til at naa sine Idealer adskilligt 
nærmere end han i sin tidligere Produktion havde formaaet. Hans Arbejdsiver 
steg til Arbejdsfeber, han havde en Mængde Planer for store Arbejder, der skulde 
fremstaa, naar han kunde faa Stunder dertil. Alle Holbergs Figurer skulde og- 
saa genopstaa med ny og bedre Skikkelser i et nyt Billede af »Det lykkelige 
Skibbrud«. (Se S. 289—290). Men det kneb allerede haardt med at faa de paabe- 
g3'ndte store Billeder fuldførte. Læ'rerstillingen ved Akademiet gav ham meget 
Arbejde, Direktørstillingen endnu mere. Forskellige Tillidshverv tog en god Del 
af hans Tid, hans Tanker og hans Kræfter. 1868 var han valgt ind i Bestyrelsen 
for Thorvaldsens Museum, hvor han omordnede Malerisamlingens Omhæng- 
ning. 1870 var han bleven Medlem af Gallerikommissionen, hvor han anstrengte 
sig — ikke altid med det bedste Udfald — for at bekæmpe formentlig Ensidig- 
hed i Indkøbene, thi han var de Unge en god Ven; — til Udslillingskomiteen 
lod han den dengang purunge JerndortT male sit Portræt. — (Kartonen er gen- 
givet S. 1). Snart lik han Sæde i en Komite, der skulde give Kronprinsen et Sølv- 
service som Bryllupsgave, — hans mærkelige Motivering for at indtræde i denne 
Komite kan læses i et hos Baffeuberg S. 84 aftrykt Brev; — snart i en Komite, 
der skulde indsamle Penge til en Hædersgave til Professor H. N.Clausen. Han 
gik villigt med overalt, han skulde nok overkomme det altsammen, efter hans 
Mening gavnede det mest mulige Arbejde Sindet bedst. 

Men hans Tro til, at »saa maa Kroppen kjønt skikke sig derefter«, holdt des- 
værre ikke Stik. »Altid gaaer jeg med Smerter,« skriver han i Sommeren 1870 
til Broderen Troels, »saa i Foden, saa i Byggen, og veed ikke, hvad jeg skal tage 
fat i eller g^jøre«. Han rejste til Broderens Ejendom F'redsbolm ved Helsingør, 
og søgte at styrke sig ved Bade i Øresund. Men da han efter at være vendt til- 
bage til Byen atter gik løs paa Arbejdet, følte han sig igen syg og usel. Blod- 
kopperne vilde ikke hjælpe for Holdet i Ryggen, Gigten satte sig fast i Foden. 
Nerverne var ødelagte, Fordøjelsesorganerne stedse i Uorden, Kræfterne svin- 
dende og svigtende, Sukkersygen optraadte atter foruroligende. Lægen anbe- 
falede Hvile, men Marstrand havde vanskeligt ved at finde Hvile. Han satte sit 
Haab til en ny Baderejse til Carlsbad med Efterkur i Teplitz. 

I Foraaret 1871 rejste Marstrand derned, fulgt af sin Dalter Julie og sin Niece 
Julie, »som begge havde vundet meget gode Venner imellem de Landsmiund, 
som vi paa begge Steder havde trutTet, og det hovedsagelig paa Grund af deres 
egen Elskværdighed.« Han syntes, at Kuren havde en god Virkning. Kort efter 
Hjemkomsten skriver han d. 12. Juli : »Mange indbyde, og var det ikke nødven- 
digt for mit Arbeide at blive hjemme, saa havde jeg selv megen Lj^st til at leve 
noget i den gode Landluft, thi Vandkuren har noget angribende ved sig, saa at 



439 



jeg endnu langtfra foler mig 
stærk. Imidlertid har den 
dog i det Hele været heldigt 
virkende paa Fordøjelsor- 
ganerne og Nerverne, men 
man siger ogsaa almindelig, 
al Kra'fterne først indfinde 
dem lidt efter lidt. Jeg har 
faaet et Arrangement i 
Stand, at jeg i Universitets- 
salen skal male de to Side- 
billeder paa Hovedva'ggen 
imod en aarlig Betaling, 
indtil den hele Sum er af- 
betalt, hvilket kan vare 
længe, hvorimod jeg haaber 
at faa Billederne malede i 
de nærmeste Aar. Det er 
mig saaledes ret tilpas. 
Naar jeg blot maa beholde 
mine Sandsers Brug, saa 
kan jeg vel endnu faa noget 
udrettet.« 

Trods Lægens Advarsler 
mod Overanstrengelse be- 
gj'ndte han efter Hjemkom- 
sten at male paa det store 
Universitetsbillede , som 
han var utaalmodig efter at 
se fuldfort. »Jeg har i den 
senere Tid ikke været rigtig 
rask,« skriver hånd. 27. Sep- 
tember, »og har underkastet 
mig en Diætcuur. — Det 
virker saa ilde paa Humeu- 
ret og Kræfterne. Nu er jeg 
bedre og jeg er nu snart 
færdig i denne Uge med 
Billedet i Universitetet, men 
har fremdeles saa meget at 
skulle have færdigt, at jeg 




\^^ 



Te;^nins til .lohannesfiguren paa Alte 
med den vantro Thomas. 



440 

gruer ved det. Nu foreslaaer Billedet til Hanken, og derefter skal jeg male de 
to Hilleder paa Siderne af det store i Universitetel, — men der horer Kra'fler 
til, og jeg vil haahe, at de ikke svigte.« 

Det lykkedes virkeligt Marstrands Energi først i Oktober at faa det store 
Universitetsbillede fuldført. Men Anstrengelsen havde vieret større end hans 
svage Helbred kunde taale. D. 16. Oktober 1871 sank han pludselig uden Smerte 
ned af sin Malerstol, ramt af et apoplektisk Slag. 



Det var ikke særlig voldsomt. Den ene Side blev lam og venstre Arm kunde 
han aldeles ikke røre, men Hovedet blev ikke angrebet. La-gerne gav ham det 
bedste Haab om at han kunde genvinde sin Førlighed, dog maatte han ikke 
vente, at Helbredelsen vilde ske hurtigt. Allerede d. 6. Nov. var han i Stand til 
at skrive et lille Brev til Poul. Datteren Julie skriver i sine Tilføjelser til Brevet: 
»Kjære Poul, du kan tro, det var en slem Tid, men nu er Fader som du seer, 
dog meget bedre, men det gaaer jo meget langsomt, som ogsaa alle Mennesker 
sagde fra Begyndelsen at det vilde. Han ligger jo næsten hele Dagen, og sidder 
kun oppe 3—4 Timer, men det er saamænd allerede godt. Armen kan han endnu 
sletikke røre, men Benet er meget bedre, det kan han bevæge til alle Sider. Fa- 
der skriver, at jeg ikke vil have at han skal skrive mere, fordi han maae egent- 
lig sletikke bruge Briller, da han paa ingen Maade maae anstrænge sit Hoved, 
men vi tænkte nok at det vilde glæde og berolige Dig at see, at han er saa rask 
at han selv kan skrive, og han havde saadan uhyre Lyst til at skrive til Dig. — 
Vi søger paa alle mulige Maader at more Fader, kan du nok tænke dig, jeg maae 
læse alt hvad der staaer i Aviserne høit, og tillige alle mulige Bøger, da han 
helst intet maae la'se selv. Musik kan han nok taale, og alle Mennesker er og- 
saa parate til at more ham. Frk. Flensborg kommer gjerne to Gange om Ugen 
om Aftenen og spiller, og Nicoline spiller ogsaa en heel Deel for ham, hun spil- 
ler virkelig godt. Baade Frøken Pfeil og Nanna Lehmann have tilbudt at synge, 
og Bedstefader (et Spøgenavn for F'ru Marstrands Nevø Conrad Weidemann) 
kommer næsten hver Aften og fortæller, hvad der passerer i Byen. Petra sørger 
for at vaske og rede ham om Morgenen, og saa for hans Mad, hvilket vist ikke 
er saa nemt. Christy maae være Abekat og lægge Kabale, hvilket hun netop nu 
er ifærd med, skjøndt det rigtignok ikke er Tiden til at spille Kort, da Kl. ikke 
er mere end 2 V2. Du kan saaledes see, vi hver har vor Bestilling. — Idag er det 
accurat 4 Uger siden at Fader blev syg, det er jo rigtig nok lang Tid at ligge, 
især for ham, som du veed ikke holder meget af at drive, men han er virkelig 
meget taalmodig, og hvad kan det ogsaa hjælpe, naar han veed at han ikke kan 
arbeide. Jeg troer nok, at han trængte umaadelig meget til at hvile sig rigtig ud, 
saa naar nu han har hvilet sig nok, bliver han nok rigtig rask igen.« 

Hele Vinteren gik omtrent paa samme Maade som dette Hrev beskriver. Stor 



441 



Fremgang var der ikke. Marslraiui kunde giia en Sinnie oppe, han kunde selv 
læse Aviser og Bøger, — jeg keser meget og la-nker over mangl som jeg før al- 
drig fik Ro til,« skriver lian til Poul, — men arbejde kunde han ikke, enhver An- 
strengelse bekom ham ilde. Kt paabeg}-ndt Brev til Poul fra Slutningen af Januar 
1872 fortsættes saaledes af Marstrands Broderdatter Petra: »Din fader blev saa 
træt, da han havde 
skrevet disse sider 
til dig, at han ej for- 
måede at skrive bre- 
vet færdigt. Han 
kunde ej sove om 
natten, lå hele tiden 
og skrev og læste 
i drømme , især 
fransk, som han i 
den sidste tid har 
læst meget af, han 
var rent dårlig om 
morgenen, og i to- 
tre dage har han 
måttet holde sengen 
igjen (og vi har læst 
for ham), thi det var 
fordi han havde 
læst og anstrængt 
sig formeget, at han 
blev dårlig igen.« 
Han haabede paa 
Foraaret og bar sin 
tunge Skæbne med 
største Taalmodig- 
hed. I April fik han 

en Brystbetændelse, som atter tvang ham til i lang Tid at holde Sengen. Men 
Slutningen af Maj kom med ren Sommervarme; »i dit sidste Brev af 1ste Mai 
skriver du at du sveder,« skriver Marstrands Datter Julie til Broderen i Ame- 
rika, »ja vi er næsten ogsaa ved det i disse Dage, men jeg glæder mig kun over 
det, fordi Fader har det allerbedst naar det er rigtig varmt, han kan sidde 
nede i Botanisk Have lige i Solen i en Timestid uden at det generer ham, og 
saa har han endda Vinterfrakke paa.« 

»Han var knap 61 Aar, da Sygdommen ramte ham, og havde endnu en for 
sin Alder usædvanlig kraftig og ungdommelig Skikkelse. Nu blev han paa kort 




.1. Itocil: Portræt af W. Marstraiul. 1873. 



442 

Tid en Olding. Ilaar og Skjæg blev ganske hvidt, hans Legeme afmagredes, 
hans Aasyns Tr;vk tabte deres BevægeUghed« (Weilbachs Kunstnerlexikon). 
Han havde været saa stærk, fortæller Fil)iger, at »naar han, for at |)rove den 
Kur, gik lien i et gymnastiklokale, sagde han leende: Det kan kun lidt hja'lpe 
der at trækkes med en Karl. Naar jeg tager fat, tnekker jeg ham strax over- 
ende.« Nu var Kraften borte, kun med Møje slæbte han sig afsted. 

»Mere end nogen Sinde lignede han en Løve, en saaret Løve,« siger P'ru 
Helene Nyblom, der mødte ham for siste Gang i Sommeren 1872. »Alting var 
saa stort paa ham. Hans Hoved, hans Hænder, hans kjødfulde, lidt skjæve Næse, 
hans store,- noget udslaaende Øjne, hans mægtige Pande, der kunde slaa mange 
dybe Rynker, hans store Mund med de stærke, gulhvide Tænder. Og alt dette 
Store var nu saa svagt og saa lamslaaet. — Endnu kunde han saa stærkt glæde 
sig over Livets Skjønhed; men det var altfor tydeligt, at Døden allerede havde 
mærket ham. Han var bleven saa mild og stille, saa barnlig taknemlig imod Alle 
omkring ham, som viste ham Venlighed.« 

Fru Nyblom havde trulVet Marstrand paa Fredsholm ved Helsingør, hvor 
han var taget ud i Begyndelsen af Juni og blev hele Sommeren. Herfra skriver 
han d. 3die September til Poul: »Nu er Sommeren her paa Heldningen, jeg har 
vist havt en Del godt af at være her hos Troels, men nu maa jeg tænke paa at 
tage til Byen igjen og prøve paa om jeg kan begynde paa lidt Arbeide og maa- 
skee derved efterhaanden faae mine Kræfter tilbage og faae lidt freidigere Mod. 
Endnu er jeg kun en hjælpeløs Stakkel, der ikke engang kan klæde mig selv af 
og paa, og havde jeg ikke al den Hjælp af Petra og Julie og de andre, saa saae 
det rent galt ud. Men Haabet har dog endnu ikke svigtet mig.« 

Marstrand havde virkeligt under Sommeropholdet paa Fredsholm genvun- 
det saa mange Kræfter, at han ved sin Tilbagekomst til Kohenhavn var i Stand 
til atter at begynde at arbejde. Den venstre Arm kunde han rigtignok aldeles 
ikke bruge, men Fru Heiberg havde sendt ham et af hende konstrueret StalTeli, 
som tillod den syge Arm at finde Hvile uden at anstrenge sig for at holde Maler- 
stokken og Paletten. Uvirksomheden havde pint ham, ogsaa fordi han intet 
kunde fortjene og maatte tære paa hvad havde opsparet; hvis dette skulde ved- 
vare, kunde han ikke »uden alvorlig Bekymring« se Fremtiden i Møde. Der 
var saa mange ny Emner, han havde Lyst til at male, — bl. a. den gamle 
blinde og fattige Belisar, til hvem Drengen tigger Almisser. — Men vigtigere 
var det dog at faa nogle af de utallige paabegyndte og halvfærdige Arbejder 
fuldførte. Han havde været for overmodig, naar han tidligere ofte haanligt 
havde afvist Folk, der virede Lyst til at afkøbe ham et eller andet Billede, hvis 
han blot »vilde gøre lidt mere ved det«. 

Han begyndte at gennemmale et af de store Forarbejder til Billedet i Ros- 
kilde af den haardtsaarede Konge, der atter har rejst sig fra sit Fald. (iennem- 
malingen blev maaske ikke nogen egentlig Forbedring, Marstrands rystende 



443 

Haaiui kunde ikke ret »træffe Linjen«. Men det oplivede ham meget at han dog 
atter kunde male ; det oplivede ham ogsaa, at det færdige Billede straks fandt en 
Køber. »Møllen gaar ikke saa daarligt,« skriver han til Poul. »Om jeg skulde 
faae fat paa de store til Universitetet og Banken, er endnu uvist.« Brevet er un- 
dertegnet: »Din efter Omstivndighederne meget tilfredse Fader.« Ogsaa et d. 3. 
December skrevet Brev til Troels Smith er skrevet med særdeles godt Humor. 
»Holst har rigtignok snakket; det Billede han maler op, var da kun en Tegning, 
som han tilfældig fik at see hos en Træskjærer; imidlertid har jeg dog, hvad 
han ikke veed, adskilligt Andet paa Staffeliet, som jeg med den ene Haand [)iller 
ved og som efterhaanden vel bliver bedre, thi jeg er bedre og har Haab om at 
kunne naa de Sechs und Sechzig meget hurtigere end til Dato. Tiden lober rask 
og Livet er, som du siger, skjønt nok saalænge man har Øjne og Øren. Med 
Alderdom kommer der mere Ro over En og man overlader til de Unge at tage 
fat og glæder sig naar der blot skeer noget godt, og det gør der virkelig.« 

Fru Heiberg skulde have et Billede til Tak for StaiTeliet. Noget særlig smukt. 
Marstrand havde et F'otografi efter en Albertina-Samlingen i Wien tilhorende 
Tegning af en ung Pige med Laurbærkrans paa Hovedet, en Tegning, som den- 
gang antoges for et Værk af Rafael under Leonardos Paavirkning, men som rig- 
tignok kun er en mishandlet og overarbejdet Tegning af en ukendt milanesisk 
Kunstner. Efter dette Fotografi begyndte Marstrand at male et Billede til Fru 
Heiberg. Den unge Pige med de friske, fyldige Kinder, de store, straalende Øjne, 
det lille, lykkelige Smil om Munden, den ædle, plastiske Holdning syntes JNLar- 
strand nær det Ideal af Skønhed, han selv havde søgt. Spørgsmaalet, hvad Skøn- 
hed er, har vel faaet endnu fiere forskellige Besvarelser end Pilatus' berømte 
Spørgsmaal. Marstrand havde ogsaa givet det sin: »Skønhed er først og fremmest 
Sundhed.« 

Han dvælede nu gerne i Minderne om sin fjerne Ungdomstid, da han i Skøn- 
hedens Land, selv sund og kæk mellem de Sunde og Kække, havde søgt at fange 
Skønhedens Billede. Mellem hans gamle Tegninger, — der, efter hvad Troels 
Marstrand fortæller, blev grundigt eftersete under hans Sj'gdom, — fandtes for- 
skellige Udkast til en Fremstilling af en fed Præst, som i et Osteri ska^nler med 
et Selskab af unge, smukke liomerinder. Marstrand fik Lyst til at male dette 
Emne, egentligt det samme t^mne, han har behandlet i en kaad F"antasi, som 
han har givet Underskriften »Den hellige Antonius paa Bal«. 

Men medens han arbejdede paa dette Maleri, følte han atter sine Kræfter 
svigte. I det Brev, han d. Uide Februar 1873 skrev til Poul, og hvori han, som 
saa ofte før, raader Sønnen til efter endt Læretid at fæstne sig i Danmark og 
tjene sit Fædreland efter Evne, er der Udtr5'k, som tyder paa, at han beredte 
sig til at tage Afsked med Livet. »Vel kan jeg sidde og arbeide Noget, men hvad 
der hører Kræfter til maa jeg lade ligge, og jeg har heller ikke stort Haab om 
det bliver bedre. De fleste af mine Samtidige er nu ogsaa døde — og saa maa 



444 

de Unge tage fat." Og der er Udliyk, som lyder paa, al han beredte sig lil al 
lage Afsked med sine Børn; han liavde lil Poul en Formaning, vigligere end 
alle dem, lidligere Breve liavde udlalt. »Julie er ellers en sød Pige, nu gik hun 
lil Bal og saae noksaa Hink ud. Hun er mig lil slor Glæde og Nylle. — Ollilie 
og Chrisly voxe godl og ere kjærlige og lydige, og Vilhelm er en glad Yngling, 
som leer altid. Du var ikke saa glad i din Opvæxt som han er, du har ogsaa no- 
get tungt i dil Sind, som du skal vogle dig for at nære. Ulilfredsslillelscns Djæ- 
vel, som gande Clausen engang sagde plagede mig, den maa du jage bort og 
sige med Oehlensehlager: Og har jeg end ei gjort noget Stort, hvad har saa de 
andre I5ængler gjort.« 

Den Bryslbelændelsc, som Marslrand havde paadragel sig i Ajiril 1872, synles 
nogenlunde hævet under Sommeropholdet paa Fredsholm, uagtet han ogsaa her 
af og lil kunde blive mindet om, al Brystet havde lidt alvorlig Skade. Midt i 
Marts 1873 brød den atter — temmelig pludseligt — frem med faretruende Vold- 
sondied. Han var for medtaget lil at kunne byde Sygdommen synderlig Mod- 
stand. Fibiger fortæller, at Marslrand dog vanskeligt kunde forsone sig med 
Tanken om at skulle dø. »Du siger jeg maa berede mig paa Døden, sagde han 
til mig, da jeg i de tunge Dage, da hans sidste Sygdom først havde grebet ham, 
sad ved hans Seng — men jeg kan det ikke, der er en Gjæring i mig, en Higen i 
mig, altid fremad, altid fremad, saaledes har det altid været I — Ikke paa Døden, 
svarede jeg ham, den kan intet Menneske berede sig paa, den er Guds Gjerning, 
men paa Evigheden — og naar jeg talte til ham om den, gik intet Ord tabt for ham. 
Kun een Ting skjød han fra sig, naar jeg mindede om, at ogsaa Kunstens skjonne 
Syner kunde i Evigheden komme igjen.« Det undrede Fibiger, thi Marslrand 
havde dog ofte selv fremført Spørgsmaalet om, hvorvidt man kunde komme til 
at male i den anden Verden, om lian der kunde faa Tid lil al udforme alle de 
Ideer, han her maalte lade hgge, og Evne lil at udforme Ideerne bedre, end han i 
denne Verden havde magtet. Nu afviste han al Tale om den Sag. Han skal endog 
have brugt Udtrykkel: »Sikke noget Sludder!« 

En af de siste Dage, Marslrand levede, sendte han Bud efter Galleriets In- 
spektør. Da han kom, var Marstrands Tilstand bleven saa ringe, at Familjen 
mente, han umuligt kunde tale med nogen Fremmed. Efter Marstrands bestemte 
Ønske kom dog Inspektøren ind til hans Seng. Han havde ligget og overvejet 
Spørgsmaalet om Indkøbet af el Billede, der var foreslaaet til Galleriel og vilde 
nu kun sige, at hans Samvillighed forbød ham al slemme for Købet. 

Den 25de Marts 1873 døde Wilhelm Marslrand. 



»Sørgefesten var glimrende, men ikke kirkelig,« siger Johannes Fibiger. 
Holger Drachmann har skildret den i et smukt Digt og i et Par af de bedste 
Sider af hans Kunstnerroman »Med den brede Pensel«. 



445 

»Antiksalen betrukken med Sort. Tungt, højtideligt hænger Draperiets Fol- 
der bagom de hvide Guders Majestæter. Ikke den første, den bedste Præst — men 
Ungdomsvennen taler. Veteranerne i Kunsten, de gamle Graaskægge, de Ældre, 
de Yngre, de ganske Unge — foruden alt, hvad Samfundet har at byde paa af 
Autoritet, Repræsentantskab, Uniformer — Alt og Alle har givet Møde. Der er 
højtideligere end i nogen Kirke. Det er i Templet — stort efter vore Forhold — 
i Templet for den Kunst, som rækker Haanden over Skyerne til Zeus Kroniden, 
alle Gavers Giver, alle Mythers Ophav, alle Menneskers Fader. 

Og dér hviler Mesteren, ydmyg blandt disse Omgivelser, tr.Tt, paa de simple 
Fyrretræspuder under Palmegrenene, baade dem, som Blomsterhandleren 
har skaffet tilveje — de grønne, de, der dufter af Syd og Sol ~ og dem, som 
unge Elevers Hænder har malet paa de fire Fjæle — Fredens og Hvilens Sym- 
bol, Pietetens og Kærlighedens Vartegn. 

Saa drøner Sørgemarschens Toner gennem Rummet. Det er, som om Thor- 
valdsen staar op af sin Grav og følger sin Elev til Jorden . . . 

Og de fulgte, alle, fra den højeste til den ringeste. Professorens Elever bar 
ham. — 

— Men hvilket Øje var tørt, da de bar den døde Mester ud gennem Porten 
paa den gamle rode Bygning ud over Torvet, gennem hele Byen? 

Den hele By veg ærbødig tilside — den hele Stad fulgte. Det var en virkelig 
stor Kunstner, som var død, et stort Menneske, en Mand af Sjæl og af Hjærte. 
Det føler de Tusinder, som staar dér. Dem narrer man ikke ved Pomp og Pragt, 
ved Titel og Dekorationer alene. De blotter Hovedet . . . han er passeret forbi, 
Folket har set ham, har hilst, har sænket Fanen.« 

Forfatteren lader Romanens Hovedfigur staa i Tanker ude paa Kirkegaarden 
ved Marstrands Grav. »Han brød en Kvist af en Busk, stod og rullede den 
mellem Fingrene, saa' paa disse grønne Knopper — tænkte paa, hvad Solen og 
den rette Tid formaar at udklække af Spirer ag spæde Skud ! Han kastede Kvi- 
sten og tænkte paa, hvem der skulde blive Professorens Efterfølger. 

Der kommer Ingen! mumlede han. Hvem skulde komme? Kolorist var han 
ikke — han er ikke naaet højest — men han var en stor Aand, et stort Men- 
neske, en rig Begavelse — en Rigmand, der strøede sin Sæd ud med rund 
Haand .... 

Og nu er vi saa fattige, saa fattige og smaal« 




Kil Improvisator. 



Endnu har Marstrand ikke faaet nogen virkelig Efterfølger. Andre Tider, an- 
dre Mennesker, anden Kunst. Senere danske Kunstnere har med større Held 
end Marstrand kæmpet for at vinde Herredømme over Formen. Altfor mange af 
Marstrands ^hilerier viser os, hvorledes Malerkunst ikke bør være. Alligevel — 
tænker vi os en af de andre gode danske Malere borte, da vil der være en Række 
smukke Værker mindre, da vil der vel savnes en Tone i Harmonien, men den 
danske Malerkunst kan synes os rig endda. Forsøger vi at tænke os den uden 
Marstrand, da vil den med el synes os forfærdelig fattig, da vil vi føle det, som 
om en hel straalende Verden var svunden bort, en Verden med en uendelig 
Rigdom af broget og svulmende Liv, af Toner, af Tanker og Drømme. Men den 
Kunstner, som har skabt denne Verden, vil vedvarende have Ret til at hjddes 
som den største Genius blandt alle de danske Malere. 

Marstrand ligner ingen anden, om end hans enkelte Arbejder kan bringe an- 
dre Kunstnere i Erindring. Ikke blot samtidige Genre-, Portræt- og Historie- 
malere, Humorister og Skønhedsdyrkere, Skildrere af Italiens Gla'de, af Hoved- 
stadslivets Latterligheder, af Hyggen ved den hjemlige Arne. (ilimtvis ogsaa 
F'oitidens store Mestre. Der var, som Julius Lange siger, »Noget ved ham af 
en stor Kunstner i gannnel Stil ; hans Kunstnernatur gik langt ud over hans 
Tidsalders Gennemsnitsnaturer«. Men »Marstrands Kunstnerliv blev ikke baaret 
af en Luftning som den i Italien i det sexlende Aarhundrede; han kunde ikke 
faa saa megen Vind i Sejlene.« Han spreder sig videre og naar ikke saa højt. 



447 

Der liivnger i vort (ialleii et flygtigt hehandlet Forarbejde til Rubens" store 
Billede al' (langen til Golgatha. I slige lette Skitser er Marstrand bedst. Men han 
har dog ikke dette voldsomme, mægtige, foivovent dristige Sving i Komposi- 
tionen og i Tegningen, denne brusende Storm i P'igurernes Sjæle og i deres Be- 
vægelser, disse legende, lysende, bævende Flammers Spil og Pragt. 

Er der end ikke (irund til at forsøge en Sammenligning mellem Marstrand 
og den store FlamUender, hvis ubæ^idige Dristighed og vidundeiiige Kraft iovrigl 
neppe er forenet med den storste Følelsens Finhed og Varme, belyser dog Næv- 
nelsen af hans Navn et væsentligt Karaktermærke fra Marstrands Kunst. Uagtet 
dennes fyrige Livfuldhed, uagtet Marstrand har vist, at ogsaa han magterat 
udtrykke det lidenskabelige Sjælsoprør, er han i Reglen besindig, behersket, 
maadeholden og mild, holder sig indenfor en Begra^nsning, der maaske mere 
er hans Nations end hans Tids. Men det skal ikke regnes for at være nogen 
Mangel hos ham, det er en med hans allerbedste Egenskaber nøje forbunden 
Ejendommelighed. Thi der er en sand og god Karakteristik af Marstrand i 
Drachmanns smukke Linjer: 

Han drog ei fra Skyerne I^ynel ned, 

Om Dommetlag gav han os ingen tieskeii, 

Om Sjælenes Angst og Pine; 

Han indtjod med milde og venlige Ord 

Og med Hoilied i Lader og Mine 

Enhver til »den store Nadveres' liord. 

Til sit Hjem. hos sig og hos Sine.« — 




448 

»Og forliencr derfor denne nclive Herres Historie frem for alle Regenteres at 
udføres i Fennen, allerhelst, efterdi han selv har givet saa skiønne Materidlier 
dertil.« Saaledes slutter Marstrands Yndlingsforfatter, Holberg, sin Beretning 
om Marstrands Yndlingshelt, Christian IV. Han sætter sin Ære i, at Beretningen 
i hidtil ukendt Omfang »er illustrered over alt med en Konges egenhændige 
Breve og Ordres.« Ogsaa for denne Bog har et stort Antal Breve, af hvilke de 
fleste og vigtigste ikke tidligere har været benyttede, været et Materiale af megen 
Betydning. Forfatteren føler det som en Pligt at bringe en særlig Tak til den, 
der har stillet Størsteparten af dette Materiale til hans Raadighed, Malerens 
Son, Cand.polyt.^^'illl.Marstrand, som ogsaa har haft den Godhed at gennemse 
Korrekturerne for at rette Trykfejl og reelle Urigtigheder. Desværre er det vel 
neppe lykkedes vort fælles Arbejde at fjærne alle Fejl af begge Slags. 

Men det skjønneste Materiale har Ahirstrand unægteligt selv givet Bogen i 
sine Skitser og Tegninger. Det har været saa meget mere vigtigt at faa gen- 
givet et anseligt Udvalg af disse vidtspredte Skitser og Tegninger, som de neppe 
kan have været Almenheden tilstrækkeligt kendte. »Og hvoraf jeg har belient 
mig, ikke aleene i at corrigere og autorisere Historien, men endogsaa at skaffe 
den Anseelse dermed; — saa at derfore saadant, om intet andet, kand recom- 
mandere dette mit Værk.« 





Don Quixote angriber Vejrmollerne. 



FORTEGNELSE OVER BOGENS BILLEDER 

(T. angiver Tegninger) 

Afb. Nr. Side 

1. Italiensk Kirkefest. T. Tilh. Maler F. Schwartz. Simulstitlen.s Bagside. 

2. Kongen byder Stodderen til sin Nadver. T. Tilh. Karl Madsen. Titelbladet. 

3. Portræt af W. Marstrand. Efter Fotografi V 

4. Aug. Jerndorf : Portræt af W. Marstrand. Karton til det 1872 malte Bil- 
lede. Tilhører Fru Marie Brucker, født Marstrand 1 

5. To Genier. T. Tilh. Karl Madsen 5 

6. Høstseene. T. Kobberstiksamlingen 6 

7. Læsning af et Brev. Ligeledes 9 

8. Petra Marstrand mellem sine Sønner. Udkast til det 1845 malte Familje- 
billede (Bagsiden af en paa Auktionen efter Prof. Chr. Freund solgt 
Tegning) 10 

9. Wilh. Marstrands Fader. Tegnet 1826. Tilh. Godsforvalter Spleth 11 

10. Petra Marstrand, Malerens Moder. Malt 1835. Tilh. Borgmester Jacob 
Marstrand 13 

11. En Vært, som glemmer sine Gjæster over sin egen gode Appetit. Teg- 
ning fra Marstrands Drengeaar. Tilh. Fru Thyra Marstrand 17 

12. Skitse til Marstrands 1830 malte Billede »En Kilderejse«. Tilh. Fabrik- 
ejer Sødring 19 

13. Bartolomeo Pinelli: Oktoberfesten. Radering 1809 20 

14. Pinelli: Don Quixote gøres til Ridder. T. Tilh. Maler Viggo Madsen.... 21 

15. Selvportræt af \V. Marstrand, omtr. 1834. Tilh. Borgmester Jacob Mar- 
strand 22 

16. Selvportræt, 1835. Tilh. Fru Julie Pontoppidan, født Marstrand 22 



450 

Afb. Nr. Side 

17. Chr. Kol)kc: Eckersberg og Marstnind paa StiKiieudfliigt. T. Kohheislik- 
samlingen 23 

18. Portræt af Abelone Smith. 1832. Tilh. Borgmester Jacob Marstrand 24 

19. Portræt afCand. theol. O. Schmidt-Phiseldeck. 1832. Tilh. Pastor V. .Schmidt- 
Phiscldcck 23 

20. Portræt af Louise Lind. Udsl. 1833. Tilh. Fru Ingeborg Drew.sen 25 

21. Portræt af Augusta Maria Brøndsted. Tilh. Cand. polit. Carl Hall 26 

22. Portræt af M. G. BindesbøU. Kunstmuseet 27 

23. Et musikalsk Aftenselskab. 1834. Frederiksborg-Samlingen 29 

24. Waagepelersens Familjebillede, 1836. Tilh. Hof-Vinhandler Chr. Christensen 31 

25. Flugten til Ægypten. Konkursarbejde 1833. Tilh. Frk. Fanny Rynning.. 32 

26. En Flyttedagsscene. Tegning efter det 1831 malte Billede. Kunstforeningen 35 

27. »Husvennen«. Tilh. Dr. Arnold Ganiél 36 

28. Gadescene i Hundedagene. 1833. Tilh. Overretsprokurator C. L. Gottschalch 37 

29. Beskænkede, der forlader Kælderen. Tegning efter det 1835 udstillede 
Billede. Kunstforeningen 38 

30. En Dreng, der har odelagt sin Sosters Dukke. 1836. Tilh. Konferensraad Heide 39 

31. En Auklionsscene, 1835. Tilh. Generalkonsul, Hof- Vinhandler Emil Arntzen 40 

32. Chr. Kobke: Wilh. Marstrand, 1836. Kunstmuseet 41 

33. To Sladdersostre. T. Tilh. Kaptajn F. S. Grunwaldt 43 

34. Paa Skovtur i Italien. T. Tilh. Gehejmeetatsraad Rosenstand 44 

35. Gadeparti, 1837. T. Kobberstiksamlingen 45 

36. Gadeparti, 1837. Ligl 47 

37. Hjemkomsten til de Moderløse. Rom 1838. Ligl 49 

38. Den indslumrede Serenadesanger. T. Tilh. Direktør Edv. Rée 50 

39. Udkast til Billedet • Faderglæde«. Ligl 50 

40. De danske Kunstnere ved Osteriel »Gensola«. T. Tilh. Overretssagfører 
Dyrhauge 51 

41. Scene i Colosseum. Ligl 51 

42. En romersk Gynge. Karton. Tilh. Forlagsboghandler E. Hagerup 52 

43. En Fængselsscene i Ronii 1837. Tilh. Kammerherre Treschow 53 

44. En romersk Dreng. Studie, tilh. Etatsraadinde Ruben 54 

45. Studie til Billedet »Faderglæde«. Tilh. Borgmester Jacob Marstrand 54 

46. Studiehoved til »Oktoberfesten«. Tilh. Grosserer Heinr. Hirschsprung. . . . 55 

47. Studie til »Antoniusfesten«, 1838. Tilh. Enkefru L. Wolfhagen 55 

48. Studie til »Oktoberfesten«, 1839. Tilh. Grosserer Heinr. Hirschsprung... 56 

49. St. Antoniusfesten i Rom. 1838. Tilh. Lensgreve Moltke-Bregentved 57 

50. Skitse til »Romerske Borgere, forsamlede til Lystighed i et Osteri . 1838. 
Tilh. Fru L. Puggaard 58 

51. Scene af Oktoberfesten i Rom. 1839. Thorvaldsens Museum 59 

52. Studie til »Oktoberfesten«. 1839. Tilh. Godsejer Joh. Hage 60 

53. En ung Italiener bortvifter Fluerne fra en sovende Pige. Tilh. Fru Ottilia 
Borup, født Marstrand . 61 



451 

Afb. Nr. Side 

54. En italiensk Moder. T. Tilh. samme 62 

55. Romersk Gadescene. T. Tilli. Geiiejmeetatsraad Rosenstand 63 

56. Familjesengen. T. Kobberstiksamlingen 64 

57. Kardinalen og lians Tjener. T. Tilh. Maleren, Etatsraad Lorenz Frølich 65 

58. Moderglæde. T. Tilli. Mølleriejer E.Weis 66 

59. Efter Skriftemaalet. T. Tilh. Kommunelæge Mentz 66 

60. Kardinalen uddeler Velsignelser. T. Tilh. Bispinde Swane, fodt Bruun . . 67 

61. Den strenge Skriftefader. T. Kobberstiksamlingen 68 

62. En ung Kone kysser sin Skriftefader paa Haanden. T. Tilh. Professor, 
Dr. med. H. Hirschsprung 69 

63. Den gemj'tlige Skriftefader. T. Tilh. Overretssagfører Dyrhauge 70 

64. Den paatrængende Munk. T. Tilh. Ingeniør J. Rump 70 

65. Søstersengen. Tilh. Etatsraad, Apoteker A. Meyer 71 

66. Søstrenes Morgentoilette. Tilh. Overretssagfører L. Zeuthen 72 

67. Søstrene byder Munken til Dans. Tilh. Etatsraadinde Heymann 72 

68. De unge Piger frister Abbaten. Ejeren ukendt, (gengivet efter et ældre 
Fotografi) 73 

69. Saltarellodans. T. Ligl 73 

70. Moccoli-Aftnen paa Korsoen i Rom. Tilh. Kammerherre Scavenius til 
Klintholm 74 

71. Portræt af J. F. Schouw, 1840. Rigsdagen 75 

72. Den dovne Munk. T. Ejeren ukendt (gengivet efter et ældre Fotografi). 76 

73. Den bristede Tamburin. T. Tilh. Professor Pontoppidan 77 

74. Erindring fra Florens. T. Tilh. Etatsraadinde Heymann 78 

75. Aftenliv paa en Ølstue. T. Tilh. Mølleriejer E.Weis 79 

76. Kortspillere paa et Værtshus. T. Tilh. Direktør Edv. Rée 80 

77. En Pige gaar til Karneval i Rom. T. Tilh. Overlærer J. Koch 81 

78. »Stræben efter Idealet«. T. Kobberstiksamlingen 83 

79. Bondevogn paa en Vej. T. Tilh. Overretssagfører Dyrhauge 84 

80. En slem Historie. T. Ejeren ukendt (gengivet efter et ældre Fotografi) 85 

81. Kæresten præsenteres. Tilh. Maler W. Xylander 86 

82. Agent Soren Borchs Skydeskive. 1842. Tilh. Grosserer Heinr. Hirsch- 
sprung 87 

83. Bondefrieri. T. Tilh. Fru Nanna Matthiesen 88 

84. I Forhør. T. Kobberstiksamlingen 88 

85. Den uvelkomne Svigersøn. T. Tilh. Fru Ottilia Borup, født Marstrand.. 89 

86. Bondestue. Moderen taler Frierens Sag. 1845. Kunstmuseet 90 

87. Kæresten præsenteres. Ændret Kompositionsskitse. Tilh. Karl Madsen.. 90 

88. Scene af Bondelivet, motiveret efter Holbergs »Erasmus Montanus«. Galle- 
riets 1844 malte Gentagelse af Marstrands Medlemsbillede 91 

89. Erasmus Montanus disputerer med Per Degn. T. Tilh. Museumsdirektør 

E. Bloch 92 

90. Erasmus Montanus' Standhaftighed. Skitse. Kunstmuseet 93 



452 

Afl). Nr. Side 

91. Per Degn (»Vil I have grov Sand eller fin«)- T. Tilli. Iløjesteretsjustiti- 
arius P. Koch 94 

92. »En Hane derimod kand giøre Æg, hvilkel I ikke kand giore«. Træsnit 

til Folkeudgaven af Holbergs Komedier 95 

93. Per Degn synger for en Snaps. 1 865. Glyptoteket 96 

94. Erasmus Montanus beviser, at Per Degn er en Hane. 18()5. Museet i 
Aarhus 96 

95. Samme Emne. T. Kobberstiksamlingen 97 

96. Erasmus Montanus. T. Tilh. Grosserer Heinr. Hirschsprung 98 

97. Erasmus Montanus i Klammeri med Per Degn. T. Tilh. Overretssag- 
fører Dyrhauge 99 

98. Blyantsskitse til Billedet af »Barselstuen«. Febr. 1843. Tilh. Kommune- 
læge Mcntz 100 

99. Forarbejde til Billedet af »Barselstuen«. Tilh. Professor, l)r. med. 

H. Hirschsprung 101 

100. Genrebillede. Motivet taget af Holbergs »Barselstuen«. 1844—45. Kunst- 
museet 103 

101. Jeppe i Baronens Seng. Skitse. Tilh. Bogbinder H. H. Basmussen. . . . 104 

102. Et Kældervindu. Klinkemanden barberer sig. 1845. Tilh. Etatsraad 

W. T. Malling 105 

103. Den gamle Forbrj-der vil lære sin unge Kammerat at sværge falsk. 
1843. T. Tilh. Kommunelæge Mentz 106 

104. Dan,sk Folkeliv. T. Tilh. Professor Nic. Bogh 107 

105. Portræt af Konsistorialraad, Dr. thcol. W. E. Engelbrecht. 1844. Tilh. 
Pastor V. Holm 108 

106. Studietegning for det 1842 malte Portræt af Gehejmekonferensraad 
Bornemann. Tilh. Læge P. Llebmann 109 

107. En Dreng med en Hund. Udst. 1843. Tilh. Professor Chr. Barnekow 110 

108. Portræt af Fru V. Hage. 1845. Tilh. Fru Bockelund, født Ploug 111 

109. Erasmus tages under Behandling af Niels Corporal. T. Tilh. Kommune- 
læge Mentz 112 

110. Italiensk Osteriscene. Piger, der byder den IndtræMiendc Velkommen. T. 
Tilh. Ingeniør J. Bump 113 

111. Danmark i Hedenold. Udkast til en for Universitetets Festsal bestemt 
Dekoration. Bom 1846. T. Kobberstiksamlingen 115 

112. Jægeren i Osteriet. T. Tilh. Fru Julie Pontoppidan, fodt Marstrand . . 117 

113. Paaklædning til Karnevalet. T. Kobberstiksamlingen 118 

114. Bomerinde i Karnevalet. Skitse. Tilh. Etatsraadinde Louise Gram ... 119 

115. Et Møde under Karnevalet. T. Tilh. Kommunelæge Mentz 120 

116. Portræt af Fru Frederikke Baffenberg (Bom 1846) Kunstmuseet 121 

117. Den skinsyge Ægtemand. T. Tilh. Cand. polyt. W. Marstrand 122 

118. En Charlatan anbefaler sin Blanksværte paa Piazza Barberini i Bom. 
Tilh. Veksellerer M. Cohn 123 



J 



453 

Afb. Nr. Sij^ 

119. Englænderen studerer Rom efter Rejseh:uindbogen. T. Tilh. Kammer- 
herre Scavenius til Klintholm 124 

120. En Englænder forfulgt af Tiggere paa Roms Gader. 1848. Tih. Pro- 
fessor E. Holm 125 

121. Tiggere ved Kirkedøren faar Almis.sc. T. Tilh. Etatsraadinde Heymann 126 

122. Italienske Bønder fores fangne ind i en lille By i det Romerske. 1850. 
Tilh. Baron A. Blixen-Finecke 127 

123. Udenfor Fængslet. T. Tilh. Fru Julie Pontoppidan, født Mar.strand. . . 128 

124. Fangens Beretning. T. Tilh. Forlagsboghandler E. Hagerup 129 

125. Drengen henter Mælk. T. Tilh. Cand. polyt. W. Marstrand 130 

126. Kamp paa Gaden. T. Tilh. Ingeniør J. Rump 130 

127. Hos Barberen. Træsnit efter en PVu Christy Schou tilh. Tegning ... . 131 

128. Den døve Mand. T. Tilh. Kommunelæge Mentz 132 

129. Strid om Moppen. Træsnit efter en Professor, Dr. med. H. Hirsch- 
sprung tilh. Tegning 133 

130. Abhaten og hans Fader. T. Tilh. Oberstlojtnant Th. Schou 134 

131. De paatrængende Bejlere. T. Kobberstiksamlingen 135 

1 32. Den gamle Hest. Ligl 136 

133. I Varmen. T. Tilh. Kommunelæge Mentz 137 

134. Thorvaldsens Fader har modtaget Brev fra Sønnen. T. Tilh. Professor, 

Dr. phil. T. N. Thiele 138 

135. Oehlenschlager oplæser paa Nyse et af sine Digterværker. T. Tilh. 
Forlagsboghandler E. Hagerup 139 

136. I Olevano. Ho.stien bæres fra Kirken til en Døende. 1847. Tilh. Mur- 
mester J.W. Frohne 140 

137. Politikere udenfor et Osteri paa et italiensk Torv. Skitse. Tilh. Gros- 
serer H. Hirschsprung 141 

138. Munken tager sig en Pris. T. Tilh. Kommunelæge Mentz 142 

139. Munken præker over Kødets Skrøbelighed. Ligeledes 143 

140. En Dans i det Fri paa Ischia. Tegning efter det 1847 malte Billede. 
Kunstforeningen 144 

141. Dans i Skumringen paa Ischia. Skitse til det 1847 malte Billede. Tilh. 
Overretsassessor Liitken 145 

142. Don Quixotes første Hjemtog. Malt i Palermo 1846. Tilh. Kaptajn 

F. Hansen 146 

143. Don Quixote og Sancho Pansa i de sorte Klipper. T. Tilh. Karl 
Madsen 147 

144. Don Quixote angriber Faareflokken. T. Tilh. Maler F.Schwartz 148 

145. Don Quixote studerer en Ridderroman. T. Tilh. Flojesteretsjustitiarius 

P. Koch 149 

146. Don Quixote opirres ved Forestillingen paa Marionetteatret. Ligeledes 150 

147. Don Quixote paa Dødslejet T. Tilh. Karl Madsen 151 

148. Sancho Pansa i Samtale med sin Herre. Ligl 152 



454 

Afb. Nr. Side 

149. Krogæsterne leger Himnielspræt med Sancho. T. Tilh. Grosserer Ileinr. 
Hirschspriing 153 

150. Sancho kærtegner sit Æsel i Stalden. T. Tilh. Karl Madsen 154 

151. Italienske Piger ved en Brønd. T. Tilh. Maler F.Schwartz 155 

152. En Scene fra Dalarne. 1852. Tilhører Blikkenslagermester Larsen ... 156 

153. Konsul C. F. Hage og hans Hustru i Købmandskontoret i Stege. Tilh. 
Fru V. Heise 157 

154. Skitse til Portrætbilledet al' Konsul C. F. Hage og Hustru. Tilh. (iros- 
serer Heinr. Hirschsprung 159 

155. Portrætbillede af Fru V. Hage med Børn. Tilh. Kammerherre All'r. 
Hage 161 

156. Studielcgning til Portrætet af H. C. Ørsted. 1850. Tilh. Grosserer 
Heinr. Hirschsprung 162 

157. Matroserne Schrøder og Jensen, der er tagne til Fange af Oprørerne, 
forbereder deres Flugt. 1849. T. Tilh. Arkitekt Th. Bindesboll 163 

158. Karlen og Kokkepigen. T. Kobberstiksamlingen 164 

159. Ægirs Gæstebud. Pennetegning paa litografisk Sten efter det 1849 
malte Limfarvebillede 165 

160. Frieri til en Enke. T. Kobberstiksamlingen 166 

161. Den forsmaaede Bejler. T. Tilh. Fru Sophie Grove, f Fenger 167 

162. Wilh. Marstrand og Margrethe Weidemann. Efter et Daguerreotj'pi fra 
Forlovelsestiden 168 

163. Skitse til »Kirkefærd i Dalarne«. Tilh. Etatsraad H. Hammerich 169 

164. Landskab ved Mora. T. Tilh. Ingeniør J. Rump 170 

165. Aften ved Siljansoen. T. Tilh. Kommunelæge Mentz 171 

166. Dalbøndcr paa Hjemvejen fra Kirke. T. Kobberstiksamlingen 172 

167. Kirkegængere ved Leksand Kirke. Skitse, tilh. fhv. Bagermester Borop 173 

168. Kirkefærd i Dalarne. Kunstmuseet. Billedets venstre Halvdel 174 

169. Kirkefærd i Dalarne. Billedets højre Halvdel 175 

170. Dalkarl hos Købmanden. T. Kobberstiksamlingen 176 

171. Studietegning fra Dalarne. Ligl 177 

172. Landskab fra Mora. Ligl 178 

173. Den Nyfødte bringes til Moderen. T. Tilh. Etatsraad H.Hammerich.. 179 

174. Kunstnerens Hustru med Poul paa Skødet. Tilh. Fru Thyra Marstrand 180 

175. Prikken paa Næsen. T. Tilh. Kommunelæge Mentz 181 

176. En Rejseerindring. T. Kobberstiksamlingen 183 

177. Det døde Æsel. Skitse til det 1852 malte Billede. Tilh. Cand. polyt. 

W. Marstrand 184 

178. Frk. Vilhelmine Hage (.senere Fru Heise) 1853. Tilh. Godsejer Joh. Hage 185 

179. CoUegiuni politicum i »Den politiske Kandestøber«. T. Tilh. Ingeniør 

J. Rump 186 

180. Collegium politicum, (Forarbejde til det 1852 udstillede Billede). Kunst- 
foreningen 187 



455 

Afb. Nr. Side 

181. Sollicitiinten. T. Tilh. Ingeniør J. Rump 188 

182. Hans Puggaard, (Forarbejde til det 1853 malte Portræt). Tilh. det 
Puggaardske Bornehjem 189 

183. Dragonen tager Afsked fra Kære.stt>n. T. Tilh. Cand. polyt. W. Marstrand 190 

184. Rivaen i Venedig. T. Tilh. Overlærer J. Koch 191 

185. Aftenstudie fra Venedig. Tilh. Fru Christy Schou, f. Marstrand 192 

186. Tiggergondolen paa Canale grande. Karton. Kobberstiksamlingen.... 193 

187. Gyde i Venedig. T. Tilh. Fru Julie Blegvad, fodt Mar.strand 194 

188. Musikanter paa Markuspladsen. T. Tilh. Fru Allen 195 

189. To Venetianerinder. T. Tilh. Karl Madsen 196 

190. Gondolfart. T. Tilh. Frk. Freund 197 

191. Studie fra Venedig. Tilh. Forlagsboghandler Hegel 198 

192 Et Brudepar i Venedig. T. Tilh. Grosserer Jul. Hertz 199 

193. I Skumringen. T. Kobberstiksamlingen 201 

194. Det længe ventede Brev. T. Tilh. Overretssagfører Dyrhauge 202 

195. Moder og Søn. Kobberstiksamlingen 203 

196. Skitse til »Færgescene paa Canale grande«. Tilh. Fru Ottilia Borup, 
fodt Marstrand 204 

197. Tiggermunkene stiger i Land med deres Bytte. Tilh. Fru D. Gold- 
schmidt 205 

198. P. C. Skovgaard, Fru Skovgaard, Fru Marstrand og Poul paa Mar- 
strands Balkon i Venedig. T. Tilh. Karl Madsen 206 

199. Landstigning ved Canale grande. Skitse. Kunstmuseet 207 

200. Nedstigning i en Gondol. Ufuldfort. Tilh. Murmester J.W. Frohne .. . 208 

201. Englændere i Venedig. Skitse. Tilh. Grosserer Heinr. Hirschsprung. . . 209 

202. Musikantfamilje paa Rejse gennem Satyrernes Skov. T. Tilh. Fru Julie 
Pontoppidan, født Marstrand 210 

203. Scene paa Markuspladsen i Venedig. 1857. Museet i Aarhus 211 

204. Venetianske Piger i en Kirke. (Tegning til det 1854 malte Billede). 
Tilh. Kommunelæge Mentz 213 

205. To Piger læser et Brev. T. Tilh. Maler Viggo Madsen 214 

206. Indstigning i en Vogn paa et Torv. T. Kobberstiksamlingen 215 

207. Kunstnerens Hustru. Omtr. 1855. Tilh. Cand. phil. Forlagsboghandler 

S. Frimodt 216 

208. Rektor H. H. Blache. 1855. Aarhus' Latinskole 217 

209. »Mo'ers egen Dreng«. Tilh. Etatsraadinde Heymann 218 

210. Kunstnerens Hustru viser Poul en Billedbog, Pigen bringer Datteren 
Julie. 1855. Tilh. Fru Thyra Marstrand 219 

211. Drengen skal vaskes. T. Tilh. Grosserer Heinr. Hirschsprung 220 

212. Portræt af Frk. Vilhelmine Smith. Tilh. Grosserer Gustav Hage 221 

213. Frk. Annette Hage viser sin Brodersøn Hother en Bog med Planteaf- 
bildninger. Udkast til den 1856 malte Portrætgruppe. Tilh. Professor 
Nic. Bøgh 222 



456 

Afb. Nr. Side 

214. Homerske Bonderfolk, der paa Vejen beder til Madonna for deres lille 
Harn. 1856. Tilli. Kommunelæge Trock Jansen 223 

215. Et Besøg. T. Tilh. Etatsraad H. Hammerich 224 

216. El Besøg (Holbergske Dragler). T. Tilh. (lehejnieclalsraad Rosenstand 225 

217. Erklæringen. T. Kobberstiksamlingen 226 

218. Billede fra Hverdagslivet. 1856—57. Kunstmuseet 227 

219. Det ny Medlem af Familjen. T. Tilh. Kommunelæge Mentz 228 

220. Det unge Par. Ligl 229 

221. Kornet køres hjem. T. Koblicrstiksamlingcn 230 

222. Ved Brønden. Ligl 231 

223. Paa Skovtur. Ligl 232 

224. Markedsscene. Ligl 233 

225. Kanekørsel paa Kongens Nytorv. Ligl 234 

226. Skildvagten ved Kastelsporlen. Ligl 235 

227. Samtale ved Kaminen. Ligl 235 

228. Ladegaardslemmer. Ligl 236 

229. Klinkspillende Drenge. T. Tilh. Museumsassistent G. Falck 236 

230. Ligvognstoget. Skitse. Tilh. Etatsraad, Apoteker A. Meyer 237 

231. Regnvejr. Tegning. Tilh. Grosserer Jul. Hertz 238 

232. Et Brev. T. Kobberstiksamlingen 239 

233. Den dygtige Ryger. T. Tilh. Karl Madsen 240 

234. Tobakkens Glæder. T. Kobberstiksamlingen 240 

235. Skomagerfamiljen forbereder .sig til Søndags-Skovturen. Ligeledes. ... 241 

236. Skomagerfamiljen drager paa Skovtur. T. Tilh. Professor Nic. Bogh . . 242 

237. Keglespillere. T. Tilh. ln.spektør C. F. Lehmann 242 

238. Et Uheld paa Skovturen. T. Ejeren ukendt, (gengivet efter et ældre 
Fotografi) 243 

239. Skomagerfamiljen paa Skovtur. T. Kobberstiksamlingen 243 

240. I Skoven. Bagsiden af en paa Auktionen efter Prof. Chr. Freund solgt 
Tegning 244 

241. Misstemning. T. Kobberstiksamlingen 244 

242. Et gammelt Ægtepar. Efter en AutograJi af Marstrand 245 

243. Gnieren. T. Kobberstiksamlingcn 246 

244. Husvennen. T. Tilh. Professor Nic. Bøgh 246 

245. Et Mode. T. Tilh. Overretssagfører Dyrhauge 247 

246. Den sledske Kone. T. Tilh. Kommunelæge Mentz 247 

247. Den bedragne Ægtemand. T. Tilh. Enkefru L. Wolfhagcn 248 

248. Jordemoderen præsenterer Arvingen. T. Tilh. Kommunela'ge Mentz . . 249 

249. Skakspillere. T. Tilh. Grosserer Heinr. Hirschsprung 250 

250. En Marskandiserbod. T. Tilh. Kommunelæge Mentz 251 

251. En nødvendig Reparation. T. Tilh. Karl Madsen 252 

252. Bedstefader leger Kusk. T. Tilh. Professor, Dr. med. H. Hirschsprung 253 

253. Præstekonvent. T. Tilh. Etatsraadinde Heymann 254 



457 

Afb. Nr. Side 

254. Karikaturtegning af en Præst. Tilli. Karl Madsen 255 

255. Karikaturtegning af Søren Kierkegaard. Ligeledes 255 

256. En Middagslur. T. Tilh. Fru Julie Blegvad, født Marstrand 256 

257. Efter Middagen. Træsnit efter en Tegning, hvis Ejer ikke kendes.... 257 

258. »Du er lykkelig — du er sulten«. T. Tilh. Hojesteretsjuslitiarius P. Koch 258 

259. Den glade Giver. T. Tilh. Karl Madsen 258 

260. Frossenpinden. Tilh. Etatsraadinde Ruben 259 

261. En Supplikant. T. Tilh. Overlærer J. Koch 260 

262. Adam Homos Død. T. Tilh. Karl Madsen 261 

363. Det første Par paa Ballet. T. Kobberstiksamlingen 262 

264. En Pris Tobak. T. Tilh. Museumsassistent G. Falck 263 

265. Theen serveres. T. Kobberstiksamlingen 263 

266. Balscene. Ligl 264 

267. Den ny Ridders Skaal. Ligl 264 

268. Visit hos Hendes Naade. Ligl 265 

269. Portrætet. T. Tilh. Overretssagfører Dyrhauge 266 

270. Hos Kongen og Grevinden. T. Tilh. Fru Anna Lund, fodt Marstrand 267 

271. Mehemct Aly og Grevinde Danner. Bagsiden af en Tegning i Kobber- 
stiksamlingen 268 

272. Et Kaffeselskab. T. Tilh. Fru Anna Lund, fodt Marstrand 268 

273. Gadeunger. Ligl 269 

274. Krinolinens Besværligheder. T. Kobberstiksamlingen 269 

275. Genius. T. Tilh. Postekspedient Just Wilde 270 

276. Jean de France danser med Magdelone. Til venstre et Udkast til Bil- 
ledet af Raadsherrernes Besøg hos den politiske Kandestøber. T. Tilh. 
Etatsraadinde Heymann 271 

277. Udkast til et Monument for Holberg. T. Tilh. Kommunelæge Mentz.. 272 

278. Lægebesøget. T. Kobbersliksamlingen 273 

279. En Pris Tobak. T. Tilh. Mølleriejer E.Weis 274 

280. Mester Bonifacius undersøger Patientens Tunge. Tilh. Elatsraad W. T. 
Malling 275 

281. Oplæsning af et Brev. T. Tilh. Karl Madsen 276 

282. Don Ranudo de Colibrados. 2den Akts 3die Scene. T. Tilh. Gehcjme- 
etatsraad Rosenstand .• 277 

283. Herrens Ryg er som Wimmelskaftet«. T. Tilh. Grosserer Heinr. Hirsch- 
sprung 278 

284. »Di siger din Kone er ikke selv Fader til Barnet«. T. Tilh. Karl 
Madsen 279 

285. Den politiske Kandestøber. 4de Akts 9ende Scene. T. Tilh. Grosserer 
Heinr. Hirschsprung 280 

286. Den politiske Kandestøber. 3die Akt, 2den Scene. T. Kobberstik- 
samlingen 281 

287. Den politiske Kandestøber. 4de Akts 9ende Scene. Ligl 282 



458 

Afb. Nr. Side 

288. Den Vægelsindede. T. Tilh. Kommunelæge Ment/. 283 

289. Den Stundesløse. T. Kobbersliksamlingen 284 

290. Den Stundesløse. 1 Akts 6te Scene. Skitse. Kunstmuseet 285 

291. Den snaksomme Barber. Brudstykke af en Tegning i Kobberstik- 
samlingen 286 

292. Udkast til Billedet af Rctsscenen i »Det lykkelige Skibbrud . Tilh. 

Fru Julie Pontoppidan, fodt Marslrand 287 

293. Det lykkelige Skibbrud. Femte Akt. 1857—59. Glyptoteket 289 

294. Det lykkelige Skibbrud. Femte Akt. Malt 1870 paa el ældre Grundlag. 
Ufuldfort. Tilh. Fru C. F. Blom 290 

295. Studietegning lefter Helene Roed og Chr. Winther) til Leonora og 
Jeronimus i Billedet af »Det lykkelige Skibbrud«. Tilh. Karl Madsen 291 

296. »Ak Hjertet sidder mig i min Hals«. T. Tilh. Overretssagfører Dyr- 
hauge 292 

297. Pernilles korte Froykenstand. 2den Akts 1ste Scene. T. Kobberstik- 
samlingen 293 

298. Henrich og Pernille. 3die Akts 13de Scene. T. Tilh. Grosserer Heinr. 
Hirschsprung 294 

299. Den pantsatte Bonde-Dreng. 3die Akts 7de Scene. T. Kobberstik- 
samlingen 295 

300. Jeppe og Jacob Skoemager. T. Tilh. Grosserer Heiar. Hirschsprung. . 296 

301. Jeppe paa Bjerget. 1ste Akts 6te Scene. T. Tilh. Kammerherre Knud 
Sehested 297 

302. Nille finder Jeppe sovende med Bukserne paa det ene Ben. T, Tilh. 
Administrator Holm 298 

303. Jeppe paa Bjerget. 2den Akts 2den Scene. T. Kobberstiksamlingen . . 299 

304. Jeppe kræver Ridefogden hængt. T. Tilh. Grosserer Heinr. Hirsch- 
sprung 300 

305. Jeppe paa Bjerget. 3die Akts 3die Scene. Tilh. samme 301 

306. Jeppe paa Bjerget. 4de Akts 2den Scene. T. Tilh. Kommunelæge Mentz 302 

307. Jeppe paa Bjerget. 3die Akts 3die Scene. Tilh. Veksellerer L. Levy 303 

308. Opvaagnen efter Sviren. T. Tilh. Kommunelæge Mentz 304 

309. Kristus i Emaus. T. Tilh. Fru Anna Lund, fodt Marslrand 305 

310. Kristus i Emaus. Tegning til Altertavlen i Faaborg. Kobberstik- 
samlingen 307 

311. Den fortabte Sons Hjemkomst. Skitse. Tilh. Cand. polyt. W. Marslrand 309 

312. Den fortabte Søns Hjemkomst. Skitse. Tilh. Murmester J.W. Frohne 310 

313. Den barmhjertige Samaritan betaler Værten. T. Kobberstiksamlingen 311 

314. »Lader de smaa Børn komme til mig«. Ligl 312 

315. Kristus og Børnene. T. Tilh. Karl Madsen 313 

316. Kristus velsigner Børnene. T. Ejeren ukendt. (Gengivet efter et ældre 
Fotografi) 314 

317. Den store Nadvere. T. Kobberstiksamlingen 315 



459 

Afb. Nr. Side 

318. Udkast til Hovedgruppen i Nadverbilledet. Tilh. Karl Madsen 316 

319. Kompositionsudlvast til Billedet af »Den store Nadvere«. Tilh. Pro- 
fessor, Maler H. Foss 317 

320. Den første Karton til Billedet af »Den store Nadvere«. Tilh. Mur- 
mester J.W. Frohne 318 

321. Den anden Karton til Billedet af »Den store Nadvere«. Dronning Caro- 
line Amalies Asyl 319 

322. Parablen Den store Nadvere. Fuldført 1869. Kunstmuseet 321 

323. Studictegning til Billedet af »Den store Nadvere«. Tilh. Karl Madsen 323 

324. Udkast til en Gruppe af Gæsterne paa Nadverbilledet. Ligeledes .... 324 

325. Job og hans Venner. T. Tilh. Læge P. Liebmann 325 

326. Den unge Kunstner hos Mæcenen. T. Tilh. Maler F.Schwartz 326 

327. Saltorello. T. Tilh. Karl Madsen 329 

328. En Negerpige med to Børn. Portræter af Otto Marstrands Børn og 
deres Barnepige. 1857. Tilh. Fru Emily O. Gullich, født Marstrand .. 330 

329. Studietegning til Portrætet af Fru J. L. Heiberg. Tilh. Ingeniør J. Rump 331 

330. Udkast til Portrætbilledet af Fru J. L. Heiberg. Ligeledes 332 

331. Portræt af Fru J. L. Heiberg. 1858— 59. Frederiksborg-Museet 333 

332. Studietegning til Portrætet af B. S. Ingemann. 1859. Grosserer N. P. 
Giersing 335 

333. Karton efter Marstrands 1862 malte Portræt af N. F. S. Grundtvig. 
Dronning Caroline Amalies Asyl 336 

334. Portræt af Constantin Hansen. 1861—62. Kunstmuseet 337 

335. Moderglæde. T. Tilh. Cand. polyt. W. Marstrand 339 

336. Portrætgruppe. Kunstnerens Hustru og fire af deres Born. 1861—62. 
Tilh. Fru Ottilia Borup, født Marstrand 341 

337. Portræt af N. L. Høyen. 1868. Kunstmuseet 343 

338. Børn udenfor en Kagebutik. T. Tilh. Fru Julie Pontoppidan, født 
Marstrand 344 

339. Allegori over Osvald Marstrands Død. 1849. Tilh. Karl Madsen 345 

340. Kardinalen uddeler Velsignelser til Tiggerne i Kirkedøren. Tilh. Gods- 
ejer Joh. Hage 346 

341. Don Quixotes Hjemfart fra det andet Tog. Skitse. 1861. Tilh. Fru 
Christy Schou, født Marstrand 347 

342. En italiensk Skomager. T. Tilh. Kommunelæge Mentz 348 

343. Dans i et Osteri. Skitse. Tilh. Godsejer Joh. Hage 349 

344. Lady Macbeth. Tilh. Maler Joachim Skovgaard 350 

345. Cherubino synger sin Sang for Grevinden. T. Tilh. Kammerherre 
Knud Sehested 351 

346. Musikaften i Marstrands Hjem. T. Tilh. Fru Julie Pontoppidan, født 
Marstrand 351 

347. Paludan Mullers »Paradiset«. 3die Akt. T. Tilh. Højesteretsjustitiarius 

P. Koch 352 



460 

Afb. Nr. Side 

348. Hjemkomsten. T. Tilh. Læ«e Joh. IIassin!» 353 

349. En Overraskel.se. T. Kobbersliksamlingen 354 

350. En Forklaring. Ugl 355 

351. En Trolovelse ved en Sygeseng. Tilli. Etalsraad, Apoteker A.Meyer.. 357 

352. »Almindelig Verdenshistorie«. T. Tilh. Kommunelæge Mcnlz 358 

353. Udkast til Billedet af Christian IV paa »Trefoldigheden«. Ligl 359 

354. Den fattige Kunstner. T. Tilh. Enkefru Hertz 361 

355. Holberg koger sin Mad i Rom. T. Tilh. Overretssagforer Dyrhange . . 363 

356. Ryttere. T. Tilh. Karl Madsen 364 

357. Et Pilgrimstog drager fra en italiensk Bjergby til en Kirkefest. T. 
Ejeren ukendt, (gengivet efter et ældre Fotografi) 366 

358. Landskab. Studietegning. Tilh. Karl Madsen 367 

359. En Skovsø. T. Tilh. Fru Thora Madsen 368 

360. Venus hos Neptun. Illustrationstegning til »Peder Paars«. Carlsbad 

1 863. Tilh. Karl Madsen 369 

361. Avind hos Æolus. T. Kobberstiksamlingen 370 

362. Venus stiger op fra Peders Paars' Kiste. T. Tilh. Karl Madsen 371 

363. Per Degn ræddes for Fogden. T. Kobberstiksamlingen 372 

364. Holberg møder to Narre. Ti. Tilh. Ingeniør ,1. Rump 373 

365. Sancho Pansa underholder Hertuginden paa Vejen til Slottet. T. Tilh. 
Karl Madsen 374 

366. Holberg møder Jean de France og Jacob v. Thyboe. (Det skitserede 
Maleri). Tilh. Veksellerer Martin Henriques 375 

367. »Jeg troer Rokkehovedet taler!« T. Tilh. Læge Djorup 376 

368. Holberg i KafTeselskab hos Madame N. N. Skitse. Tilh. Grosserer 
Heinr. Hirschsprung 377 

369. Arendse hos Ewald. T. Tilh. Amtsforvalter C. Weidemann 378 

370. Arendses sidste Besøg hos Ewald ved dennes Sygeleje. Tilh. Etatsraad 

H. Hammerich 379 

371. Fru Gyllembourg oplæser en af sine Noveller for J. L. Heiberg og 
dennes Hustru. Tilh. Frk. Ida Suhr 381 

372. Et ungt Ægtepar. T. Ejeren ukendt, (gengivet efter et ældre Fotografi) 382 

373. Caroline Mathilde og Struensc paa Ridetur ved Hirschholm. T. Kob- 
berstiksamlingen 383 

374. Christian IV som Bygherre. T. Tilh. Grosserer Heinr. Hirschsprung. . 384 

375. Marstrands Døttre Ottilia og Christy. 1865. Tilh. Fru Ottilia Borup. 386 

376. Familjegruppe paa Villa Clermont i Roskilde. T. Tilh. samme 387 

377. Børnenes Lektielæsning. T. Kobbersliksamlingen 389 

378. Dommen over Christoffer Rosenkrantz. Ligl 391 

379. Christian IV paa »Trefoldigheden«. Skitse. Kunstforeningen 393 

380. Christian IV og Ole Vind. T. Tilh. Overretssagfører Dyrhaugc 395 

381. Den gamle og den unge Fé. T. Tilh. Karl Madsen 396 

382. Møde i Akademiet. T. Tilh. Postfuldmægtig Just Wilde 397 



461 

Afb. Nr. Side 

383. Paris' Dom. T. Tilh. Kommunelæge Mentz 399 

384. Salomons Dom. T. Tilh. Mclleriejer E. Weis 401 

385. Den nj'skabte Eva. Tilh. Grosserer Heinr. Hirschsprung 403 

386. Eva frister Adam. Tilh. Varemægler P. Broe 405 

387. Eva og Adam. T Tilh. Karl Madsen 406 

388. Paris" Dom. Tilh. Overtoldinspektør Ring 407 

389. Gefion. Karton. Tilh. Karl Madsen 401 

390. Medea? T. Ligl 409 

391. Ved Sygelejet. T. Tilh. Professor Nic. Bogh 410 

392. Alderdom og Ungdom. T. Tilh. Etatsraadinde Heymann 413 

393. Holbergs »Den politiske Kandestøber« (CoUegium politicum). Malt 1868. 
Tilh. Grosserer Heinr. Hirschsprung 415 

394. Landevejssccne i Italien. T. Tilh. Ingenior H. Rump 417 

395. Jægeren faar Lærkerne stegle. Ligl 418 

396. Det genstridige Æsel. T. Kobberstiksamlingen 419 

397. Et Pilgrimstog. Skitse. Tilh. Fru Anette Rode, fodt Ploug 420 

398. Kvinder knuser Majs. Skitse. Kunstmusæet 421 

399. Italiensk Moder. (Ufuldendt). Tilh. Etatsraad, Apoteker A. Meyer 422 

400. Interiorstudie fra Italien. 1869. Tilh. Etatsraadinde Heymann 423 

401. Landboere paa Vej til Byen. T. Kobberstiksamlingen 424 

402. Den bristede Tamburin. T. Tilh. Hojesteretsjustitiarius P. Koch 425 

403. Hans Tausen beskytter Biskop Rønnow. T. Tilh. Ingeniør J. Rump.. 426 

404. Hans Tausen beskytter Biskop Rønnow. Skitse. Universitetet 428 

405. Universitetets Indvielse i vor Frue Kirke d. 1ste Juni 1479. Ligl. ... 420 

406. Jacob VI besøger Tycho Brahe. Ligl 431 

407. Universitetets Indvielse. Billedet i Universitetets Festsal 433 

408. »Det betroede Pund«. Den første Skitse. Tilh. Arkitekt N.O.Mynster. 434 

409. »Det betroede Pund«. Den aaden Karton. Museet i Ribe 345 

410. Den opstandne Kristus viser den vantro Thomas sine Vunder. Ufuld- 
fort Altertavle. Museet i Randers 437 

411. Tegning til Johannesfiguren paa Altertavlen med den vantro Thomas. 
Tilh. Professor, Maler H. Foss 439 

412. J. Roed: Portræt af W. Marstrand. 1873. Kunstmuseet 441 

413. En Improvisator. T. Tilh. Forlagsboghandler O. Wroblewsky 446 

414. Moder og Børn. T. Tilh. Fru Ottilia Borup, fodt Marstrand 447 

415. En Historie. T. Tilh. Ingeniør J. Rump 448 

416. Don Quixote angriber Vejrmøllerne. T. Tilh. Maler G.Achen 449 

417. Konversation (Kurgæster i Karlsbad?) T. Tilh. Karl Madsen 462 

418. Julestuen. Skitse. Tilh. Forfatteren Emil Hannover 463 

419. Selvportræt. 1841. Tilh. Borgmester Jacob Marstrand 464 




Konversation (Kurgæster i Karlsbatl?). 



EFTER Saniraad med Kunstforeningens Bestyrelse vil der iklvc blive vedføjet 
denne Bog en Fortegnelse over Marstrands Malerier, malede Studier eller 
Skitser. Thi en saadan Fortegnelse vilde formentlig i urimelig Grad øge Bogens 
Omfang, endda hverken blive tilnærmelsesvis fuldstændig eller formaa at give sikre 
Dateringer for en stor Del af Marstrands Arbejder, særligt Skitserne. Uagtet at 
f Eks. Skitsen af »Julestuen« i Behandlingen ligner Skitserne fra Fyrrerne, kan den 
maaske godt være malt en halv Snes Aar senere. 

Et vigtigt Materiale til en Fortegnelse over Marstrands Malerier foreligger i For- 
tegnelsen over de omtr. 600 (ikke som S. 8 angivet 500) Malerier, der var udstillede 
paa Kunstforeningens Marstrand-Udstilling i Efteraaret 1898. Katalogets Angivelser 
er selvfølgeligt i denne Bog korrigerede, hvor Forfatteren har været i Stand til at 
korrigere dem. Men det er rigtignok et anseligt Tal af Marstrands Malerier, som 
ikke fandtes paa Marstrand-Udstillingen. Forst og fremmest manglede, foruden 
Monumentalmalerierne og Altertavlen i Faaborg, Billederne fra Kunstmuseet, Glypto- 
teket, Frederiksborg (ikke som S. 8 angivet Fredensborg), Thorvaldsens Museum og 
Kunstforeningen i Hamijorg. Dernæst fra Privateje mange Billeder, der forst senere 
er blevne denne Bogs Forfatter kendte: adskillige anselige Portræter, en Mængde 
Smaasludier fra Bejserne til Italien og Danmark, ikke faa mærkelige Genrebilleder 



463 

fra Marstraniis første Tid, — som »En Udsigt fra et Vindue paa Charlottenborg Slot« 
(se S. 22), »Gadescene i Hundedagene« (s. S. 37), »Beskænkede, der forlade Kjælderen« 
(se S. 38), — nogle meget betydelige Billeder med italienske Motiver — f Eks. »Fæng- 
selsscene i Rom« (se S. 51—52), og ikke faa gode Skitser med danske (f. Eks. de her 




S. 86 og 90 afbildedei. Allerede denne Bogs Illiistrationsfortegnelse giver Kataloget 
over Marstrand-Udstillingen et væsentligt Supplement. 

Det har ikke kunnet undgaaes, at Forfatteren først under Bogens Trykning har 
stiftet Bekendtskab med enkelte Billeder, som burde have været omtalte i dens Tekst. 
Saaledes nogle i Italien 1846—47 malte Don Quixote-Fremstillinger, og et kuriøst 
lille Billede, malt 1839 i Rom, 1905 fundet i Svejts og nu tilhorende Firmaet Winkel 
& Magnussen. Det fremstiller en Læge — tilsyneladende en Portrætfigur, — der 
føler Pulsen paa en ung Pige, medens Moderen bringer Blækhus, Penne og Papir, 
for at han kan skrive Recepten. Motivet minder om et af Jan Steens Yndlingmotiver. 

Fortegnelsen over Marstrand-Udstillingens Malerier skal dog ikke blot suppleres 
med de ikke udstillede Billeder i offentligt Eje og de Billeder, der efter Udstillingen 
er blevne kendte. Et ikke ringe Tal af ukendte Billeder maa tilføjes. Til disse 
hører Marstrands tidligste, i 1829 udstillede Billede »En Kanefart ved Fakkelskin«, 
endvidere alle de 1840—41 i Munchen malte og S. 80—81 nævnte Billeder, den 1848 
til Frankfurt solgte »Karnevalsscene« (se S. 74), og del i Noten S. 211 nævnte store 



464 

Billede af Musiknnter paa Markiispladsen. Maaske kan det sidstnævnte være iden- 
tisk med et af Marstrand d. 13de Nov. 18G1 til Sir Morten Peto for 1000 Hd. solgt 
Maleri. 

Efter den af Kunstforeningens Bestyrelse tagne Bestemmelse vil Forfatterens 
Samlinger til en Fortegnelse over Marstrands Malerier blive afgivne til den kgl. 
Malerisamlings Bibliotek. — Fortegnelsen over Marstrands udstillede Malerier er 
allerede givet i Carl Reitzels fortjenstfulde Fortegnelse over danske Kunstneres Ar- 
bejder paa Charlottenborg-Udstillingerne 1807—1882. 

Et Forsøg paa at tilvejebringe en Fortegnelse over Marstrands Tegninger, der 
ofte ikke er Malerierne underlegne i kunstnerisk Værd, vilde vistnok vise sig uover- 
kommeligt vanskeligt. Antallet er for kæmpemæssigt stort, Ejerne desuden for hur- 
tigt skiftende. Næst efter Kobberstiksamlingens er vel Kommunelæge Mentz' Sam- 
ling af Marstrands Tegninger den største og bedste. Uagtet Forfatteren allerede 
har fremhævet, at han skylder Kommunelæge Mentz Tak for megen Velvilje, bør det 
udtrykkeligt tilføjes, at hans fortrinlige Fotografier i meget stort Omfang har været 
benyttede til de af Xylograf F. Hendriksen og Dansk Rei)roduktionsanstalt udførte 
smukke Reproduktioner til tlenne Bog. 




W. Marstrand : Selvportræt 1841. 



University of British Columbia Library 

DUE DATE 


























































.OH« 3,0 






fcl75S3 




FINE-APTS 
LIBRARY